Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
3. december 2004
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 23) Forslag til lov om ændring af
forskellige love på Undervisningsministeriets område. (Afskæring af
statstilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 23
spørgsmål 9) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 9 :
Vil ministeren oplyse, om adgangen til at opkræve betaling ud over de
langsigtede gennemsnitsomkostninger vil betyde, at der bliver uddannel-
ser af bedre kvalitet til salg i forhold til de uddannelser, der udbydes til
danske studerende, som den danske stat betaler for?
Svar:
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at det er en
forudsætning for udstedelse af deltagerbevis og uddannelsesbevis til de
pågældende uddannelsessøgende, at uddannelsen fuldt ud er i overens-
stemmelse med den uddannelse, der er givet godkendelse til, og som i
øvrigt er tilskudsudløsende for institutionen.
Kvaliteten af de uddannelser, der bliver til salg, vil skulle følge de gæl-
dende regler for kvalitetssikring af ordinære danske uddannelser.
Det vil som udgangspunkt være de samme uddannelsesforløb og lærer-
kræfter, der stilles til rådighed for danske og udenlandske studerende.
Jeg vil samtidig pege på, at Danmark siden 1999 været en aktiv medspil-
ler i det europæiske Bologna-samarbejde om videregående uddannelser,
hvor kvalitetssikring netop spiller en væsentlig rolle.
Endvidere er det min vurdering, at den øgede internationalisering gene-
relt vil være med til at øge kvaliteten af alle uddannelser.