Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 3. december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 23) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Afskæring af stats- tilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 23 Spørgsmål 8) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 8: ”Vil ministeren oplyse om det nuværende marked for betalende uddan- nelsessøgende, herunder hvor stor en markedsandel danske uddannelses- institutioner kan forvente?” Svar: Det nuværende antal af studerende, der studerer i et andet land end hjemlandet, er på ca. 2 mio. på verdensplan, og dette tal forventes at stige. Tallet stammer fra en rapport med titlen: Det internationale uddannel- sesmarked, danske perspektiver, udgivet af Cirius i juni 2003, og oplys- ningerne er baseret på en fremskrivning foretaget af Böhm, Davis, Mea- res and Pearce: Global Student Mobility 2025. Forecast of the Global Demand for International Higher Education, IPD Education Australia, September 2002. Umiddelbart er det vanskeligt at sige, hvor stor en markedsandel de dan- ske uddannelsesinstitutioner kan forvente, da det netop er hensigten, at uddannelse udbydes på almindelige markedsvilkår. Derfor vil efter- spørgslen efter danske uddannelser hænge sammen med effekten af en evt. markedsføringskampagne samt af, om danske uddannelsesinstitutio- ner kan udbyde kvalitetsuddannelser til en konkurrencedygtig pris. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs