Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
3. december 2004
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 23) Forslag til Lov om ændring af
forskellige love på Undervisningsministeriets område (Afskæring af stats-
tilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 23
Spørgsmål 7) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
Vil ministeren oplyse, hvor mange betalende studerende der forventes i
de kommende år både absolut og i forhold til antal ikke-betalende stude-
rende i lovforslagets tre kategorier?
Svar:
Der er på ændringsforslaget til finanslovsforslaget for 2005 budgetteret
med et samlet optag for korte og mellemlange videregående uddannelser
i størrelsesordnen 25.900 studerende i 2005 og 24.200 studerende årligt
herefter. Ministeriet har ikke grundlag for at kunne foretage en opdeling
af det fremtidige optag af udenlandske studerende på de tre kategorier,
der spørges til.
I mit svar på udvalgets spørgsmål 2 til nærværende lovforslag har jeg
redegjort for, at den aktivitet, der i dag er omfattet af kvoteordningen,
skønnes at svare til et årligt optag på ca. 300 studerende. Det forventes,
at omfanget af betalende studerende som udgangspunkt vil svare mindst
til den aktivitet, der i dag foregår inden for rammerne af den gældende
kvoteordning, og at der på sigt vil ske en stigning i forhold til dette ni-
veau.
Aktiviteten vedrørende betalende studerende omfattet af lovforslaget
forventes dermed at svare til ca. 1,1 pct. af den forventede ordinære
statsfinansierede aktivitet. Det er samtidig forventningen, at denne aktivi-
tet vil øges i takt med, at institutionerne etablerer sig på det globale ud-
dannelsesmarked.