Til lovforslag nr. L 40
Folketinget 2004 - 05
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2004
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer
(Ophævelse af revisionsbestemmelsen)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederikssen)]
1. Ændringsforslag
Der er af Det Radikale Venstres medlem af udvalget stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. oktober 2004 og var til 1. behandling den 29. oktober 2004. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte
den 22. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 530 folketingsåret 2003-04. Den 20.
oktober 2004 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra en række
organiistioner (AC, Danske Sælgere, FTF, Ledernes Hovedorganisation og LO).
Deputationer
Endvidere har de ovenfor nævnte organisationer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal (RV):
Ny paragraf
1) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som senest ændret ved
lov nr. <>, foretages følgende ændring:
1. Efter § 84 indsættes som ny paragraf:
»§ § 01. Såfremt en forsikret har påtaget sig forpligtelser omfattet af §§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet
mellem arbejdsgivere og funktionærere, og dette væsentligt reducerer den pågældendes mulighed for at
opnå ny beskæftigelse, kan Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra arbejdsløshedskassen pålægge den
arbejdsgiver, som kan påberåbe sig forpligtelsen, at refundere arbejdsløshedskassens udgifter til dagpenge
til den forsikrede i den periode, hvori forpligtelsen gælder.««
[Refusion af dagpenge]
Bemærkninger
Til nr. 1
Tilstedeværelsen af en kunde- og konkurrenceklausul medfører en række fordele for arbejdsgiveren og ud
fra almindelige retsprincipper bør arbejdsgiveren derfor også bære de omkostninger, som klausulerne giver