Folketinget — Skatteudvalget Christiansborg, den 27. oktober 2004 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Ad L 30 Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Af skatteministeren (Kristian Jensen). Meddelelse om tidsplan for L 30 På udvalgsmødet den 27. oktober 2004 fastlagde man følgende tidsplan for behandlingen af lovforslaget: Mandag den 1. november Lukning for spørgsmål Mandag den 8. november Frist for besvarelse af spørgsmål Onsdag den 10. november Politisk drøftelse Fredag den 12. november Frist for indlevering af politiske bemærkninger (betænkningsbidrag) Onsdag den 17. november Afgivelse af betænkning Tidspunkterne vil tillige fremgå af den oversigt over forslag i udvalget, der omdeles på alm. del. Tidsplanen er fastsat i overensstemmelse med den procedure for betænkningsafgivelse, som blev vedtaget på udvalgsmødet onsdag den 5. november 2003, jf. alm. del – bilag 83 (2003-04). Med venlig hilsen Jacob Ravn og Søren Koushede, udvalgssekretærer.