Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2004 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen) 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 16. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003-04) alm. del - bilag 638. Den 8. oktober 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar. De indkomne høringssvar samt Skatteministeriets kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra KPMG C. Jespersen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
1   Lars Christian Lilleholt (V)   Peter Christensen (V)   Freddy Dam (V) nfmd.  Birgitte Josefsen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Else Theill Sørensen (KF)   Jann Sjursen (KD)   Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S)   Jacob Buksti (S)   Jens Peter Vernersen (S) fmd.  Sophie Hæstorp Andersen (S)   Morten Homann (SF)   Margrethe Vestager (RV)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre (V) 54 Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Siumut (SIU) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UGF) 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 29 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra skatteministeren 2 Meddelelse om tidsplan for L 29 3 Henvendelse af 9/11-04 fra KPMG Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 29 Spm.nr. Titel 1 Spm. om at finde en mere enkelt måde at opgøre en brugt bils værdi på, således at man kan undgå diskussioner om værdifastsættelse ved afskrivning og salg, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om redegørelse for ikrafttrædelsesordningen for lukning af hullet vedrørende ombygning af lejede lokaler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerens holdning til et ændringsforslag, der gør, at de nye regler gælder for ombygningsudgifter, der afholdes den 7. oktober 2004 eller senere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens holdning til en ændring af lovforslaget, således at forudbetalte omkostninger ikke kan fratrækkes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå