Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
3. december 2004
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 23) Forslag til Lov om ændring af
forskellige love på Undervisningsministeriets område (Afskæring af stats-
tilskud og opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 29. oktober 2004 (L 23
spørgsmål 4) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4 :
Vil ministeren oplyse størrelsen på det samlede statstilskud, der i dag
anvendes til de udenlandske studerende, der er målgruppen for dette
lovforslag?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der ønskes angivet størrelsen af det
samlede statstilskud i 2004, såfremt det aktuelt skønnede årlige optag af
udenlandske studerende for målgruppen for L 23 på 300 var fuldt indfa-
set tilskudsmæssigt på samtlige årgange af en uddannelse i 2004.
Under forudsætning heraf skønnes udgiften til taxametertilskud for mål-
gruppen for L 23 at ville udgøre ca. 32,4 mio. kr. i 2004 (2005-priser),
også jf. svar på spørgsmål 5 til L23.
Datagrundlaget, som ligger til grund for beregningen, skal tages med et
vist forbehold, jf. oplysninger herom angivet i mit svar på spørgsmål 2 til
L 23.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs