Besvarelse af spørgsmål nr.    5 (L 16), som  Folketingets Kommunaludvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og   sund- hedsministeren den 1. november 2004 Spørgsmål    5: "Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Information den 28. ok- tober  2004  ”Frit  valg  til  borgerne  koster  penge”,  herunder  særligt  Krist ian Ebbensgaards påstand om, at opgørelser fra Danmarks Statistik og Ældr    e- sagen  viser,  at  ca.  halvdelen  af  de  500  mio.  kr.,  som  regeringen  afsatte, tilsyneladende er gået til administration uden reelt at have medført mere og bedre hjemmehjælp til de ældre og Dennis Kristensens påstand om, at r e- geringen vil indføre det frie valg  som en slags erhvervsstøtte, og fordi man gerne vil opbygge nye private virksomheder og etablere et marked for of- fentlig service" Svar: Jeg  har  i  anledning  af  spørgsmålet  anmodet  om  Socialministeriets  b e- mærkninger til udtalelsen vedrørende   statstilskuddet på 500 mio. kr. til æ l- dreområdet. Socialministeriet udtaler følgende: ”Socialministeriet er ikke bekendt med undersøgelser fra Ældres agen eller Danmarks Statistik, der viser at ca. halvdelen af statstilskuddet på de 500 mio. kr. på ældreområdet er gået til administration. Regeringen og KL blev ved kommuneforhandlingerne i sommers enige om at  kigge  nærmere  på  udgiftsudviklingen  på  ældreområdet,  bl.a.  med  det formål for  øje,  at få  overblik  over,  hvor  store  udgifter  til meradministration kommunerne har haft i forbindelse med implementeringen af ældrepakken, herunder det frie leverandørvalg. Undersøgelsen  er  udarbejdet,  og   konkluderer,  at  langt  den  største  del   af statstilskuddet  er  anvendt  til  ældreplejen .  Undersøgelsen  bekræfter  også, at en mindre del af bevillingen er gået til administration. Det er der dog ikke noget  overraskende  i  -  regeringen  har  således aldrig  lagt  skjul  på,  at  der ville være nogle omkos tninger forbundet med at indføre frit valg.   Pengene til  implementeringen  af  frit-valgs-reglerne  har  dog  langt  fra  været   spild.   Tværtimod kan også denne del af bevillingen ses som en investering  i en bedre æ ldrepleje. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. november 2004 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2004-2400-19 Sagsbeh.: mb Fil-navn: L 16 – Spørgsmål 5

2 Borgerne vil, som følge af   det frie valg, få en bedre og mere fleksibel æ l- dreservice. De kommunale monopoler er blevet brudt. Der er skabt valgfri- hed i de fleste af landets kommuner, og der er skabt større gennemsigti g- hed i, hvordan hjemmeplejen drives – til fordel for hjemmehjælpsmodtage r- nes  retssikkerhed,  kommunernes  styringsmuligheder  og  skatteborgernes øk onomi. Det frie leverandørvalg  på ældreområdet har netop til formål at give borge- ren mulighed for at vælge mellem flere forskellige leverandører af perso  nlig og praktisk hjælp og det er faktisk lykkedes. 85 procent af hjemmehjælp  s- modtagerne har mulighed for at vælge i dag. Fastsættel sen  af  kvalitets-  og  eventuelle  priskrav  i  hjemmehjælpen  skal sikre den fri og lige konkurrence og større gennemsigtighed i den komm u- nale  hjemmepleje.  Den  større  gennemsigtighed  i  ressourceanvendelsen betyder, at kommunalbestyrelse, leverandører og borgere  får større in dsigt i  sammenhængen  mellem  ressourceanvendelsen  i  hjemmeplejen  og  den hjælp, der kommer borgerne til gode. Det giver mulighed for at se på, om hjælpen kan tilrettelægges  på  en  måde,  så  borgerne får  mest mulig  pleje for de midler, der er til rådighed. Uden denne indsigt kan hverken borgere, kommuner eller andre vide, om de mange midler, der anvendes på hjem- mehjælpsområdet faktisk går til de ældre. For  at  give  hjemmehjælpsmodtagere  flere  valgmuligheder  er  det  nødve  n- digt med private leverandøre r, som alternativ til den offentlige leverandø r- virksomhed. Men der er ikke tale om skjult erhvervsstøtte. Enten genne m- fører  kommunalbestyrelsen  en  udbudsforretning,  hvor  der  er  konkurre nce på kvaliteten og prisen, eller også fastsættes prisen ud fra, hvad det koster den kommunale leverandør, at levere hjæ  lpen.”. Jeg kan henholde mig til Socialministeriets udtalelse. Herudover vil jeg gøre opmærksom på  , at der med forslag til lov om frit valg ikke er tale om at indføre   nye fritvalgsordninger på specifikke sektorområ- der. Regeringen har fremsat forslag til en generel lov, der fastlægger nogle tvæ rgående  bestemmelser  om  information  til  borgerne  om frit  valg  og  om øget lokal fokus på mulighederne for at udvide frit valg inden for rammerne af den gældende lovg ivning. Lovforslaget indebærer en betydelig metodefrihed for amter og kommuner. Ved udformningen af lovforslaget har det været hensigten  at gøre det m u- ligt  for  amter  og  kommuner  at  indpasse  arbejdet  med  gennemførelsen  af loven  i  de  eksisterende  procedurer,  herunder  navnlig  arbejdet  med  udar- bejdelsen af de kommunale servicestrategier. Kommunalbestyrelsens  og  amtsrådets  stillingtagen  til,  hvad  der  lokalt kan gø res for  at fremme  borgerens frie  valg, kan  således  naturligt  indgå  i  det igangværende arbejde med  at udvikle, forandre og nytænke løsninge  rne i den kommunale opgavevaretagelse. Servicestrategien har netop til formål

3 at  være  et  redskab  for  udvikling  af  effektivitet  og  kvalitet  i  komm uner  og amter. Hvad  angår  informationsforpligtelsen  får  kommunalstyrelserne  og  amtsrå- dene ansvaret for selv at tilrettelægge arbejdet som led i udmøntningen af en  samlet  lokal  informationspolitik.  Der  er  tale  om  en  generel  forpligtelse uden specifikke indholdskrav. Informationen kan formidles gennem anven- delse af sammenlignelig brugerinformation, vejledninger, pjecer, informati- on på kommunens hjemmeside mm. Lovforslaget skønnes således ikke at medføre administrative og økonom   i- ske konsekvenser. Som  det  også fremgår af  Socialministeriets  udtalelse,  er formålet  med frit valg ikke at yde en skjult erhvervsstøtte til private virksomheder.   Derimod sigter frit valg mod at give borgerne mulighed for at vælge mellem  en mere bred  vifte  af  alternativer.  Lovforslaget  er  således  del  af  regeringens  be- stræbelser  på  at  modernisere  og  forny  velfærdssamfundet  med  udgang s- punkt i borgernes frie valg. Regeringen ser imidlertid gerne, at der kommer flere leverandører på ma r- kedet for offentlige serviceydelser. På den måde øges variationen og flek- sibiliteten i servicetilbuddene, og borgerne får bedre mulighed for at vælge den  leverandør,  der  bedst  muligt kan  opfylde  den  enkelte  borgers  ønsker og behov.