Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af lov om invest e- ringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investe- ringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdip  a- pirhandel m.v., lov om arbejdsmarkedets Tillægspension og Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Hedgeforeninger) 1. Generelle bemærkninger Lovforslagets anvendelsesområde og ikrafttræden: InvesteringsForeningsRådet ,   Finansrådet ,   Børsmæglerforeningen   ,   Den Danske Fondsmæglerforening  , Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Københavns Fondsbørs   finder overordnet, at udkastet er et godt grund- lag  for  en  betryggende  regulering  for  både  udbydere  og  investorer.   For- brugerrådet  finder det positivt, at der etableres et tilsynsmæssigt og jur  i- disk grundlag for danske hedgeforeninger, men finder ikke, at der i udka- stet er taget tilstrækkelige skridt for at beskytte de private investorer. InvesteringsForeningsRådet ,   Finansrådet ,   Børsmæglerforeningen   ,   Den Danske Fondsmæglerforening   og Københavns Fondsbørs   finder, at det er positivt,  at  andele  i  hedgeforeninger  bliver  gjort  tilgængelige  for  danske investorer i almindelighed. Dansk Aktionærforening   ønsker principielt, at private investorer har frihed til at vælge mellem a  lle former for individu- elle og kollektive placeringer. Forbrugerrådet  finder, at en hedgeforening er  et  så  komplekst  produkt,  at  en  privat  investor  uden  særlige  forudsæ t- ninger  vil  have  vanskeligt  ved  at  overskue  den  risiko,  som  er  forbundet med investering i en hedgeforening. Forbrugerrådet foreslår de  rfor, at det fastsættes,  at  minimumsinvesteringen  i  en  hedgeforening  skal  v  æ  re  på  1 mio. kr. samt øgede krav til rådgi  vning. Kommentar: Det vurderes, at forslaget fastsætter et godt og afbalanceret beskyttel  ses- niveau  for  investorer  i  hedgeforeninger.  Forslaget  opretholdes  derfor  i sin  nuværende  form,  således  at  der  ikke  indsættes  en  minimumsgrænse for privates investering i hedgeforeninger. InvesteringsForeningsRådet  mener ikke, at det er klart, hvad baggrunden er for den sene ikrafttræden den 1. juli 2005. Rådet foreslår derfor den 1. januar 2005 som ikrafttræ  delsesdato.   26. november 2004 Eksp.nr. /MLD/CHA/JAV

2/18 Kommentar: Såfremt lovforslaget  skulle træde   i kraft pr. 1. januar 2005, ville der være tale  om  at  give  loven  tilbagevirkende  kraft.  Det  skyldes,  at  lovforslaget med fremsættelse den 15. december 2004   ikke kan vedtages inden udgan- gen af 2004. Det er et almindeligt lovgivningsmæssigt princip, at love i  k- ke bør  gives tilbagevirkende kraft, med mindre der er tungtvejende grun- de herfor. God skik: Forbrugerrådet   foreslår,  at  der  indføres  bestemmelser  i  lovforslaget  ,  der sikrer, at investor har forstået den risiko, der er forbundet med investering i en hedgeforening. Dansk  Aktionærforening    anfører,  at  reglerne  om  markedsføring,  rådgi   v- ning  og  information  om  risikorammer  bør  skærpes,  fordi  investering  i hedgeforeninger er mere risikabelt end andre investeringer. Dansk  Aktionærforening    påpeger   nødvendigheden  af,  at  rådgivere  har den fornødne faglige kompetence . Forbrugerrådet  foreslår, at der indf ø lovfæstede  krav,  der  sikrer,  at  personer,  der  rådgiver  om  investering  i hedgeforeninger, har de fornødne faglige kvalifikationer. Endelig  peger  Dansk  Aktionærforening    på,  at  der  bør  være  gennemsi g- tighed  omkring  bonusaftaler  for  afsætning  af  hedgefore  ninger  og  andre investeringsforeninger. Kommentar: Efter reglerne om god skik har finansielle virksomheder pligt til at rådg i- ve  investorerne  og  derved  give  investorerne  et  oplyst  grundlag,  som  de kan  træffe  b  eslutninger  på  baggrund  af.  God   skik-reglerne  er  udformet sådan,  at  jo  mere  komplekst  et  finansielt  produkt  er ,  og  jo  mindre  for- håndsken dskab en investor har til det pågældende produkt, jo større krav stilles der til den rå dgivning, der skal gives. God skik-reglerne er dermed med til at sikre, at investorerne får et oplyst grundlag,  som  de  kan  træffe  afgørelser  på  baggrund  af,  uanset  hvilket produkt der rådgives om, og der vurderes derfor ikke at være behov for at stramme reglerne. Det er virksomhedernes ansvar, at kravene til god rådgivning bliver o p- fyldt. Når kravene opfyldes, vil investor ikke få en bedre rådgi    vning, fordi der stilles særlige formelle krav til rådgiverens uddannelse. Til gengæld vil det medføre øgede administrative byrder for de finansielle virksomh  e- der, hvis der i lovgivningen stilles specifikke krav til de ansattes uddan- nelse. Endelig kan det oplyses, at det også følger af reglerne om god skik for f  i- nansielle virksomheder, at investor skal oplyses om særlig indtjening fo  r-

3/18 bundet med salg af en ydelse, ligesom investor skal have oplyst, hvis rå d- giveren  modtager  provision  eller  andet  vederlag,  og  der  er  en  direkte sammenhæng mellem salg af ydelsen, og vedkommendes aflønning. Præstationsbetinget honorar til   hedgeforeningens rådgiver: Forbrugerrådet  finder det betænkeligt, at udkas  tet ikke indeholder overve- jelser om de incitamenter, der følger af, at hedgeforeninger oftest yder et præstationsbetinget  honorar  til    sin  rådgiver.  Såfremt    hedgeforeningens rådgiver ikke selv har placeret midler i foreningen, giver et præstation   s- betinget honorar alt andet lige rådgiveren incitamenter til at påtage sig en ekstra risiko. Kommentar: Det findes ikke betænkeligt, at   honoraret til foreningens rådgiver  eventu- elt er præstationsbetinget, selvom rådgiver   en ikke selv har placeret mid- ler  i  hedgeforeningen.  Det  skyldes  dels,  at  rådgivningen  under  alle  o m- stændigheder  skal  ligge  inden  for  rammerne  af  foreningens  risikoprofil, dels  at  det  er  foreningens  ledelse,  der  skal  træffe  investeringsbeslutni  n- gerne. Ledelsen har dermed også ansvaret for at sikre si g, at de råd som ledelsen følger, ikke medfører en højere risiko  end den, der er fastlagt i foreningens risikorammer. 2. Konkrete bemærkninger Til  lovforslagets  §  1,  nr.  6,  (Lov  om  investeringsforeninger,  special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 85 a): InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening gør opmærksom  på,  at  såfremt L  64  bliver  vedtaget  i  den  nuværende  form skal henvisningen til ” §§ 244-247 og 249”  i lov om finansiel virksomhed være:   ” §§ 233-235, 238 og 2 40” . Kommentar: I lyset af at der er sket ændringer i Lov om finansiel virksomhed som fø   l- ge af vedtagelsen af L 64, er der opstået behov for konsekvensrettelser i lovforslaget. Der vil blive fremsat ændringsforslag herom. InvesteringsForeningsRådet   anfø rer  videre,  at  henvisningen  til  bestem- melserne  i  lov  om  finansiel  virksomhed  betyder,  at  insolvensbegrebet  i konkursloven finder anvendelse. Dette medfører, at det er illikviditet, der statuerer insolvens. InvesteringsForeningsRådet mener, det bør overveje  s, om begrebet insufficiens er en bedre definition af begrebet insolvens, idet dette begreb tager illikvide aktiver med i betragtningen. Kommentar: For alle finansielle virksomheder anvendes insolvensbegrebet i konkurs- lovens  forstand.  Det  er  mest  hensigtsmæssigt,  at  investeringsforeninger m.v.  i  lighed  med  finansielle  virksomheder  er  underlagt  de  almindelige konkursretlige begreber. Der ses ikke at være tungtvejende grunde til, at

4/18 insolvensbegrebet  skal   være  anderledes  for  investeringsfo  reninger  og hedgeforeninger m.v., og at reglerne for disse foreninger dermed skal af- vige fra det grundlæggende princip i dansk ret. InvesteringsForeningsRådet  anfører  videre, at for så vidt angår   betalings- standsning  indebærer  lovforslaget,  at  det  er  Finanstilsynet,  og  ikke    for- eningen, der foreslår, hvem der skal beskikkes som tilsyn for foreningen i tilfælde af betalingsstand  sning. Dette bør dog ikke kunne udelukke, at når foreningen  selv  anmelder  betalingsstandsning,  så  er  det  foreningen  selv, som  bestemmer,  hvem  der  beskikkes  som  tilsyn.  Dette  bør  præciseres  i bemærkningerne. Kommentar: Det fremgår allerede af  reglerne om betalingsstandsning, at det udelu k- kende er i tilfælde af, at    Finanstilsynet anmelder betalingsstandsning, at Finanstilsynet skal foreslå, hvem der skal   beskikkes som tilsyn under be- talingsstandsningen. Bemærkningerne er blevet præciseret. Endvidere   anfører    InvesteringsForeningsRådet ,   at   det   fremgår    af   be- mærkningerne, at forslaget indebærer, at Finanstilsynet skal give samty k- ke til tilbagekaldelse af  betalingsstandsning. Denne regel kan få den n e- gative konsekvens, at foreningerne er mere tilbageholdne med at benytte sig  af  betalingsstandsningsinstituttet,  hvilket  er  negativt,  idet  formålet med  betalingsstandsning  er,  at  man  af  frivillighedens  vej  kan  forsø ge  at redde foreningen, før man kommer så vidt som en konkur  ssituation. Kommentar: Hensynet  til  investorernes  interesse  tilsiger,  at  Finanstilsynet  tiltræder tilbagekaldelse  af  en  betalingsstandsning,  og  dette  hensyn  må  anses  for relevant,  uanset  om  det  er  Finanstilsynet  eller  foreningen  selv,  der  har anmeldt  betalingsstandsning.  I  medfør  af  lov  om  finansiel  virksomhed gælder det samme for finansielle virkso  mheder. Til  lovforslagets  §  1,  nr.  9  (Lov  om  investeringsforeninger,  special- foreninger  samt  andre  kollektive  investeringsforeninger  §  111,  stk. 2): InvesteringsForeningsRådet   gør  opmærksom  på,  at  såfremt L  64  bliver vedtaget i den nuværende form skal henvisning  en til ” § 111, stk. 2”  i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive in- vesteringsordninger m.v. væ  re: ” § 111, stk. 3”. Kommentar: I lyset af at der er sket ændringer i Lov om finansiel virksomhed som fø   l- ge af vedtagelsen af L 64, er der opstået et behov for konsekvensrettelser i lovforslaget. Der vil blive fremsat ændri  ngsforslag herom.

5/18 Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 a, stk. 1, nr. 2) og stk. 2 nr. 2): Instrumentreglerne I  forhold  til  hedgeforeninger,  som  ønsker  at  lave   ” fund  of  hedge  funds” finder InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening  , at  placeringsmulighederne  i  bilag  5  i  Lov  om  finansiel  virksomhed  kan være for snævre. Det skyldes, at andele i udenlandske hedgefunds ikke al- tid kan rubriceres under Lov om finansiel virksomhed bilag 5. Organisa- tionerne peger derfor på, at der kan være behov for at fortolk   e instrument- reglerne således , at hedgeforeninger kan investere i sådanne udenlandske fonde,  forudsat  at  de  pågældende  udenlandske  fonde  alene  inves   terer  i midler omfattet af FiL bilag 5. Alternativt foreslår organisationerne, at i n- strumentreglerne  ændres,    eller  at  foreningen  i  prospekterne  skal  give  en redegørelse for, hvilke instrumenter foreningen placerer sine midler i, e l- ler at Finanstilsynet får  hjemmel til at godkende, at foreningerne investe- rer  i  andre  instrumenter  eller  kontrakter  end  de  i  Lov  om  finansiel  virk- somhed bilag 5 næv  nte. Kommentar: Instrumentreglerne skal fortolkes således, at de foreningsandele, som en hedgeforening  investerer  i,  skal  være  omfattet  af    Lov  om  finansiel  virk- somhed bilag 5. Hensynet til investorbeskyttelsen tilsiger, at det skal være klart og gennemskueligt for investorerne, hvilke instrumenter hedgefore- ninger investerer i. Det indebære  r, at hedgeforeningers investeringer skal foretages i en bestemt afgrænset gruppe af instrumenter, således som de   t- te er fastsat i Lov om finansiel virksomhed bilag 5 suppleret med mulig- hed for at have likvide midler. Der findes derfor ikke grund til at foreslå at ændre § 114 a stk. 1, n  r. 2, og stk. 2 nr. 2. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 a, stk. 4): Afdelinger i hedgeforeninger: InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforenin  g finder, at der for hedgeforeninger bør være adgang til at oprette afdelinger, lig   e- som investeringsforeninger kan. Herved kan opnås omkostningsbespare l- ser  til  gavn  for  investorerne.  Organisationerne  peger  på,  at  det  må  være op  til  en  forenings  ledelse  selv  at  vurdere,  om  risikoen  for  en  afdelings konkurs  får  negative  følger  for  andre  afdelinger  på  grund  af  den  fælles ledelse. Organisationerne peger ligeledes på, at  der ikke  er  nogen  fælles hæftelse mellem afdelingerne for økonomiske forpli   gtelser. Kommentar: Forslaget  om,  at  hedgeforeninger  ikke  kan  opdeles  i  afdelinger  skyldes, at  muligheden  for   valg  af  investeringsstrategi,  og  dermed  risikoen  i hedgeforeninger, er langt større end i investeringsforeni nger. Det  vælges  at  se    tiden  an,  før  der   eventuelt  åbnes  op  for ,  at  hedgefore- ninger kan opdeles i afdelinger. Forslaget er således opretholdt uæn   dret.

6/18 Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 a, stk. 5): Eneret til betegnelsen ” hedgeforening” Dansk  Industri  er  bekymret  for,  at  lovforslagets  regler  om  eneret  til  be- tegnelsen  ” hedgeforeninger”   kan  hindre  brugen  af  den  internationalt  an- erkendte betegnelse ” hedgefund”  i Danmark. Kommentar: Det er ikke hensigten med forslaget at forhindre udenlandske hedgefonde i  at  benytte  betegnelsen  ”  hedgefund”    eller  lignende  betegnelse,  såfremt det  er  en  del  af  det  navn,  som  fonden  har  i  sit  hjemland.  Lovforslagets bemærkninger er blevet præciseret i overensstemmelse hermed.   Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 a, stk. 7): Hedgeforeningers formue InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening    fore- slår,  at  fo rmuleringen  ” formue”   erstattes  af  ” indbetalt  egenkapital” ,  som er mere dæ  kkende. Kommentar: Det er valgt at opretholde begrebet ”  formue”  , fordi dette begreb også er anvendt andre steder i loven. Begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med  lovens  øvrige  regler  om   ”  formue”  .  Det  er  blevet  præciseret  i  b  e- mærkningerne, at der ved begrebet   ”  formue”   forstås  ”  nettoformue”. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 a, stk. 8): Depotselskab InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening fore- slår, at det i fortolkningen af stk. 8 lægges til grund, at    en hedgeforening, depotbank  og  prime  broker  (foreningens  primære  værdipapirhandler) på baggrund  af  et  aftalegrundlag  kan  indgå  f orretninger,  hvor  prime  broker bl.a. foretager udlån af værdipapirer til foreningen, men på en sådan m å- de  at  depotbanken  opfylder  de  gældende  forpligtelser  for  en  depotbank. Prime broker kan ved gearede forretninger stille krav om sikkerhed i form af værdi  papirer. Disse værd  ipapirer vil bero hos prime broker. Kommentar: Bestemmelsen  udelukker  ikke,  at  hedgeforeninger  kan  indgå  aftaler  om lån  og  udlån  af  værdipapirer  med  andre  parter  end  depotselskabet.  Det er imidlertid en betingelse, at de værdipapirer,   som en hedgeforening lå- ner opbevares hos depotselskabet. De aktiver, som hedgeforeningen stil- ler  til  sikkerhed  for  de  lånte  værdipapirer,  kan  overlades  til  opbevaring

7/18 hos prime broker. Det er blevet præcisere  t i Lov om finansiel virksomhed §  106,  stk.  2,  at  depotselskabet  skal  påse,  at  aktiver  tilhørende  foreni  n- gen, som er stillet til sikkerhed for foreningens forpligtelser, tilbageleve- res til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet.   Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger  samt  andre  kollektive  investeringsforeninger  §  114  c,  nr. 6): Aktivitetsplan, organisation, mv. Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  (FSR)  foreslår,  at  lovens  a n- vendelse af ordet ” forsvarlige”  ændres til   ” betryggende” , som er den be- tegnelse,  Finanstilsynet  almindeligvis  anvender  over  for  revisionen,  om krav til finansielle virksomheders forretningsgange. Kommentar: Lovforslaget er blevet tilrettet i overensstemmelse med det foreslåede . Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 d, stk. 1): Fuldstændige og forenklede pr  ospekter InvesteringsForeningsRådet    og   Den   Danske   Fondsmæglerforening     ser gerne, at der ikke stilles krav om et forenklet prospekt. Kommentar: Det forenklede prospekt er et dokument, der i et lettere forståeligt sprog skal  gengive  dele  af  de  oplysninger,  der  står  i  foreningens  fuldstændige prospekt.  Prospektet  er  en  væsentlig  del  af  investorbeskyttelsen  på  fo   r- eningsområdet. I   dag er der krav om forenklet prospekt for alle forenin- ger, som er godkendt og underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Det forenklede prospekt skal efter loven udleveres på begæring og vederlag   sfrit. Det findes ikke, at der er særlige omstændigheder ved hedgef oreninger, som begrunder, at investorerne i disse foreninger ikke skal tilbydes et forenklet prospekt.   Til lovforslagets § 1, nr. 10 (LIS § 114 d, stk. 1): Emission og indlø s- ning InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening    stiller spør gsmålstegn ved, om bemærkningerne til forslagets § 114    a, stk. 2, nr. 3,  er  udtryk  for  en  retstilling,  hvor  kravet  om  mulighed  for  månedlig emission  (udstedelse  af  nye  andele)  og  indløsning  kan  kombineres  med en frist fastsat af foreningen. Endvidere anfører organisationerne, at kravet om emission og indløsning på månedsbasis ikke vil være hensigtsmæssigt for visse professionelle i n- vestorer. Det foreslås derfor, at hedgeforeninger, som ønsker godkende  l- se, og som kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, kan aftale, at emission og indløsning skal være med længere i ntervaller.

8/18 Kommentar: Lovforslagets bemærkninger er blevet præciseret, således at det fremgår klarere, at foreningerne i deres vedtægter ikke kan fastsætte længere i n- tervaller for emission og indløsning end en m å . Lovens systematik er, at også hedgeforeninger, der kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, skal følge lovens regler. Hvis de ikke ønsker dette, må de undlade at søge godkendelse som hedg  eforeninger. Der ses ikke at være en særlig begrundelse for at bryde denne systematik i dette tilfælde. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 d, stk. 2): Offentliggøre lse af indre væ  rdi mindst hver 14. dag InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening    anfø- rer, at bestemmelsen for enkelte foreninger vil kunne give praktiske pro- blemer,  hvis  det  i  bestemmelsen  er  forudsat,  at  den  offentliggjorte  indre værdi skal danne basis for   en endelig beregning ved emission og indlø s- ning. Organisationerne mener, at Finanstilsynet bør kunne give till adelse til, at foreninger kun skal offentliggøre en estimeret indre værdi i situat   i- oner,  hvor  alle  positioner  ikke  præcist  kan  gøres  op.  Til  samm   enligning nævner organisationerne, at Finanstilsynet  efter    Lov om investeringsfor- eninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 77,  stk.  2,  kan  tillade,  at  emissionspris  og  indløsningspris  kun  offentli g- gøres én gang om måneden fo r specialforeninger. Endvidere  foreslår  organisationerne,  at  hedgeforeninger,  der  ikke  he n- vender sig til en videre kreds eller offentligheden og kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, bør  kunne aftale, hvilken form og frekvens der  skal  gælde  f  or  offentliggøre lse  af  den  indre  værdi  til  medlemmet  . Dette skal aftales skriftligt og oplyses i vedtægter og pr  ospekter. For hedgeforeninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentlig- heden,  bør  kravet  om  offentliggørelse  efter  organisationer  nes  opfattelse være opfyldt, hvis indre værdi fremgår på en hjemm eside. Kommentar: Det anses for væsentligt, at det er den offentliggjorte indre værdi, der o g- så  rent  faktisk  lægges  til  grund  ved  den  endelige  beregning  af  emission og indløsning. Dette vil  sikre, at investorerne får et retvisende grundlag for beregning af deres andeles værdi. Offentliggørelsen af den indre værdi kan for eksempel ske på en hjemm e- side. Lovens systematik er, at også hedgeforeninger, der kun modtager midler fra et eller flere medlemmer, skal følge lovens regler. Hvis de ikke ønsker dette, må de undlade at søge godkendelse som hedg  eforeninger. Der ses

9/18 ikke at være en særlig begrundelse for at bryde denne systematik i dette tilfælde. Finanstilsynet vil udnytte hjemlen i § 114 d, stk. 5, til at fastsætte nærm e- re  regler  om  offentliggørelse  af  opgørelse  af  en  forenings  indre  værdi. Der vil blive stillet krav om, at foreningen redegør for, hvordan den indre værdi  opgøres  i  tilfælde,  hvor  det  ikke  måtte  være  muligt  at  beregne  en indre værdi på grundlag af aktuelle priser. Det bemærkes, at det dog vil være et ufravigeligt krav, at foreningen   skal kunne oplyse den indre væ  r- di, på de tidspunkter, hvor de foretager emission og indlø  sning. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 d, stk. 3): Underretning til medlemmer ved bestyrelsens beslutning om æ  n- dring af risikorammer InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening    beder Finanstilsynet  overveje,  om  en  underretning  kan  ske  ved  brug  af  en hjemmeside. Såfremt en underre tning skal ske ved direkte henvendelse til det enkelte medlem, anfører organisationerne, at 5 hverdage ikke vil være tilstrækkeligt og foreslår i stedet en frist på 8 dag e. Dansk  Aktionærforening    foreslår,  at  der  indsættes  en  bestemmelse  i  l   o- ven, der sikrer, at et medlem kan få sine andele indløst i tidsrummet me  l- lem meddelelsen om, at bestyrelsen har besluttet at ændre risikoramme  r- ne og det tidspunkt, hvor de nye risikorammer finder anvendelse. Investe- ringsForeningsRådet   støttet  af   Den  Danske  Fondsmæglerforening    deler denne holdning. Dansk Aktionærforening   foreslår endvidere, at der skal gives meddelelse til offentligheden om ændringer i risikorammerne, som hedgeforeni  ngens bestyrelse beslutter. Dansk Aktionærforening mener, at der skal indgå en bestemmelse herom i lovforslaget. Kommentar: De navnenoterede medlemmer i en hedgeforening skal modtage personlig underretning fra foreningen i tilfælde af, at bestyrelsen be  slutter at ændre foreningens risikorammer. Underretningen skal ske pr. brev, medmindre det  er  aftalt  med  medlemmet,  at  underretningen  kan  ske  elektronisk  ved fremsendelse af en e-mail. Medlemmer, der ikke er navnenoterede, mod- tager af praktiske årsager ikk e underretning. Dette er blevet præciseret i lovforslaget. Lovforslaget  er  blevet  justeret,  således  at  underretningsfristen  er  fastsat til  8  hverdage  efter,  at  bestyrelsen  har  truffet  beslutning  om  ændring  af foreningens risikorammer. Lovforslaget  er  endvidere  blevet  justeret,  således  at  det  fremgår,  at    æ  n- dringer af risikorammerne ikke skal kunne træde i kraft, før medlemme   r-

10/18 ne – i henhold til foreningens vedtægter – har haft mulighed for at få in    d- løst deres and ele. Når  ændringer  i  risikorammerne  er  tr   ådt  i  kraft,  skal  de  fremgå  af  fo   r- eningens prospekter, som skal udleveres til potentielle investorer. For så vidt  angår  vedtagne  ændringer  i  risikorammerne,  som  ikke  er  trådt  i kraft,  er  lovforslaget  blevet  ændret  således,  at  hedgeforeninger  får  pligt til  vederlagsfrit  at  tilbyde  potentielle  medlemmer  oplysning  om  ændring af   foreningens   risikorammer   inden   køb   af   andele.   Foreningerne   kan eventuelt tilbyde oplysningerne i et bilag til det forenklede prospekt, idet det  forenklede  prospekt  inden  køb  af  andele  i   en  forening  skal  tilbydes vederlagsfrit,  jf.  Lov  om  investeringsforeninger,  specialforeninger  samt andre kollektive investeringsforeninger § 75, stk. 2. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 e, stk. 3): Overskridelse af risikorammer InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening me- ner, at det i bestemmelsen bør præciseres, at vedtægterne omfatter risik o- profil og risikopolitik, mens bestyrelsen fastsætter risikorammerne. Kommentar: Bestyrelsen skal fastsætte risikorammer for foreningen, men   bestyrelsens beslutning  om  risikorammer  kan  være  indholdsmæssigt  identisk  med  de oplysninger om foreningens risikoprofil, som fremgår af foreningens ve d- tægter  . Dette er blevet præciseret i bemærkni ngerne til lovforslaget. InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening    anbe- faler,  at  overskridelser  skal  nedbringes  inden  for  8  bankdage,  således   at bestemmelsen  kommer  til  at  ligne  reglen  i  Lov  om  investeringsforenin- ger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 105, stk. 2, som gæ  lder for investeringsforeninger. Kommentar: I modsætning til andre foreninger under tilsyn fastsætter hedgeforeninger selv  deres  investeringsrammer.  Hedgeforeninger  kan  også  investere  for lånt  kapital  og  kan  derfor  potentielt  påtage  sig  større  risici  end  andre foreninger. Dette er baggrunden for, at det er valgt at fastsætte krav om, at  overskridelser  straks  skal  meddeles  til  Finanstilsynet  og  nedbringes, eventuelt inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 e, stk. 4): Meddelelse om overskridelse til medlemmer Dansk  Aktionærforening    finder,  at  både  nuværende  og  potentielle  me   d- lemmer   (offentligheden)   bør   have   meddelelse   om   overskridelser   af hedgeforeningers risikorammer, og at en frist på op til en måned er ua  c- ceptabel. Denne meddelelse skal derfor gives inden for kort tid. Investe- ringsForeningsRådet  støttet af  Den Danske Fondsmæglerforening   foreslår

11/18 derimod,  at  meddelelse  til  medlemmerne  om  overskridelser  af  forenin- gens  risikorammer  kun  skal  ske,  hvis  medlemmer  retter  henvendelse  til foreningen. Kommentar: Efter forslaget skal der kun gives meddelelse til medlemmer og Finanstil- synet. Det er korrekt, at potentielle investorer også kan have en interesse i at få oplysninger om en hedgeforenings eventuelle overskride lser af sine risikorammer, før investoren træffer beslutnin   g om køb af a ndele. Efter forslaget skal meddelelsen til medlemmerne gives senest en måned efter, at en overskridelse har fundet sted. Det kan tilsluttes, at en hedge- forening skal give medlemmerne underretning om overskridelser  så hu r- tigt, som det er praktisk muligt. Det er en væsentlig del af investorbeskyttelsen, at foreningen skal sende en meddelelse til hvert navnenoteret  medlem om  overskridelse af risiko- rammerne. Underretningen skal ske pr. brev, medmindre det er aftalt med medlemmet, at underretningen kan ske elektronisk ved fremsendelse af en e-mail. Medlemmer, der ikke er navnenoteret modtager af praktiske års a- ger ikke underretning. Dette er blevet præciseret i lovforslaget  .   På den baggrund er lovforslaget blevet ændret således, at hedgeforeni n- ger får pligt til vederlagsfrit at tilbyde potentielle medlemmer en ove rsigt over eventuelle overskridelser af foreningens risikorammer inden køb af andele. Foreningerne kan eventuelt tilbyde oversigten som et bilag til det forenklede prospekt, idet det forenklede prospekt inden køb af andele i en forening  skal  tilbydes  vederlagsfrit,  jf.  Lov  om  investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 75, stk. 2. Endvidere  er  der  blevet  indarbejdet  en  frist  i  lovforslaget  på  8  dage   -  i stedet for op til en måned  - for meddelelse til medlemmerne om overskri- delser af risikorammer. Til lovforslagets § 1, nr. 10 (Lov om investeringsforeninger, speciale- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 114 f): InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening    påp e- ger,  at  fåmandshedgeforeninger ,  som  er  hedgeforeninger,  der  henvender sig til et eller flere medlemmer, er underlagt strengere krav end alminde- lige  fåmandsforeninger,  jf.  hvilke  lovparagraffer,  der  gæ   lder  for  hen- holdsvis den ene og anden slags forening. Kommentar: Lovforslaget er blevet tilrettet med henblik på at skabe parallelitet ime l- lem   reglerne   for   almindelige   godkendte   fåmandsforeninger   og    ”f  å- mandshedgeforeninger”  , medmindre forskellene i reglerne er begrundet i særlige forhold for hedgeforeninger  .

12/18 I forbindelse med de generelle overvejelser om at skabe parallelitet imel- lem   reglerne   for   almindelige   godkendte   fåmandsforeninger   og    ”f  å- mandshedgeforeninger”,   er det besluttet at undlade at fremsætte   krav om, at  Finanstilsynet  skal  godkende  vedtægterne  for  hedgeforeninger,  der alene modtager midler fra et eller flere medlemmer. InvesteringsForeningsRådet  og Den Danske Fondsmæglerforening øn sker en  henvisning  til  Lov  om  investeringsforeninger,  specialforeninger  samt andre  kollektive  investeringsforeninger  §  84,  således  at  hedgeforeninger får mulighed for at afvikle på anden måde end likvidat   ion. Kommentar: I  lighed  med  investeringsforeninger  og  specialforeninger  er  det  valgt  at give mulighed for, at hedgeforeninger, som modtager midler fra en videre kreds  eller  offentligheden,  med  Finanstilsynets  tilladelse  kan  afvikles  på anden måde end ved likvidation. Der  fastsættes  ikke  regler  for  afvikling  af    ”fåmands   hedgeforeninger”  , som  kun  modtager  midler  fra  et  eller  flere  medlemmer.  Dette  svarer  til, hvad der gælder for andre godkendte fåmandsfor   eninger.   InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening fore- slår, at henvisningen til  Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt  andre  kollektive  investeringsforeninger  §  44  om  muligheden  for  at yde lån eller stille garanti udgår, således at hedgeforeninger kan  yde lån og stille garantier. Kommentar: I  lighed  med  hvad  der  gælder  for  investeringsforeninger  og  specialfo  r- eninger opretholdes forslaget om, at hedgeforeninger ikke må yde lån og stille  garanti.  Individuel  långivning  og  garantistillelse  ligger  ikke  inden for  rammerne  af  det,  der  sædvanligvis  forstås  ved  hedgeforeningsaktiv   i- ter. Til lovforslagets § 2, nr. 5 (Lov om finansiel virksomhed § 106): De- potselskabets kontrolfunktion InvesteringsForeningsRådet  støttet af   Den Danske Fondsmæglerforening mener,  at  forslaget  vil  medføre  betragtelige  ekstraomkostninger  for  den enkelte forening, idet der fastsættes en vidtrækkende kontrolfu nktion hos depotselskabet, som foreningen kommer til at betale for. Kommentar: Finanstilsynet har på baggrund af høringssvarene    haft en drøfte lse med InvesteringsForeningsRådet  og  Finansrådet   ,  om  den  fornødne  kontrol kan gøres mindre belastende.  På denne  baggrund er det valgt at afstå fra at  pålægge  depotselskabet  yderligere  kontrolforpligtelser  for  hedgefor   e- ninger sammenlignet med de kontrolforpligtelser, som depotselskabet har over  for  andre  foreninger  under  tilsyn.  Der  er  herved  lagt  vægt  på,  at

13/18 hedgeforeninger ligesom andre foreninger under tilsyn efter Lov om inve- steringsforeninger,  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investerings- foreninger§ 37, stk. 1, blandt andet skal have fyldestgørende interne ko n- trolprocedurer.  Det  forudsættes,  at  foreningen    udarbejder  retningslinjer for udførelsen af kontrollen af om risikorammerne er overholdt og at fo r- eningen   registrerer   sine   eventuelle   overskridelser   af   risikorammerne. Endvidere  forudsættes  det,  at  foreningens  eksterne  revisor  i  forbindelse med  den  almindelige  revision  i  protokollatet  vedrørende  årsrapporten oplyser om retningslinjerne er betryggende og har fungeret hensigtsmæ  s- sigt,  og  om  foreningens  kontrolprocedure  har  givet  anledning  til  be- mærkninger.  Endvidere  skal  revisor  oplyse,  at  foreningen  rettidi  gt  har indberettet eventuelle overskridelser af risikorammerne til Finanstilsynet. I  forbindelse  med  de  generelle  overvejelser  om  kontrol  med  hedgefore- ningernes  overholdelse  af  risikorammerne  er  det  besluttet  at  undlade  at fremsætte  krav  om,  at  hedgefore  ninger  skal  indberette  de  af  bestyrelsen fastsatte risikorammer og ændringer heri til Finanstilsynet.    Baggrunden herfor  er,  at  Finanstilsynet  ikke  skal  godkende  foreningernes  risikoram- mer og ændringer heri. Pensionsafkastbeskatningsloven (såkaldte PAL -foreninger) InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening gør opmærksom på, at henvisningerne til en såkaldt PAL forening i lovfor s- lagets  bemærkninger,  skal  rettes  til  i  overensstemmelse  med  det  skatt  e- lovforslag, der forventes fremsat i januar. Kommentar: Lovforslaget er blevet tilrettet. Pensionspuljers anbringelse af midler i hedgeforeninger Forbrugerrådet   foreslår,  at  der  i  lovforslaget  indgår  bestemmelser  til  at sikre, at investering i hedgeforeninger følger de samme regler for anbri n- gelse af opsparingen i puljer som andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 10, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om puljepension og andre skatteb e- gunstigede opsparingsformer m.v. Kommentar: Investering i hedgeforeninger kan være   meget spekulativt og risikoekspo- neringen kan blive ganske betydelig. På denne baggrund må en æ ndring af puljebekendtgørelsen kræve nøje overvejelser. Det kan oplyses, at F i- nanstilsynet i 2005 vil tage placeringsreglerne i puljebekendtgøre lsen op til  en  nøjere  gennemgang.  I  den  forbi ndelse  vil  Finanstilsynet  overveje mulighederne for, at puljemidler kan placeres som investering i hedgefo- reninger.

14/18 Ophævelse  af  placeringsbestemmelse    for  investeringsforeninger  om realkreditobligationer InvesteringsForeningsRådet  støttet af   Den Danske Fondsmæglerforening og  Realkreditrådet   er  af  den  opfattelse,  at  UCITS-direktivet  er  korrekt gennemført i dansk ret med den gæ   ldende placeringsbestemmelse. Disse organisationer  samt  ATP  anfører,   at  bestemmelsen  som  minimum  skal opretholdes  for  specialforeninger,  idet  disse  foreninger  ikke  er  reguleret af UCITS-direktivet. Organisationerne peger endvidere på, at en ophævelse af    Lov om investe- ringsforeninger,  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investeringsfor- eninger  §  102,  stk.  2,  vil  få  som  utilsigtet   konsekvens,  at  foreninger  vil kunne  investere  25  pct.  af  deres  formue  i  realkreditobligationer  samt  20 pct. i andre værdipapirer, som er udstedt af emittenter (udstedere) i sa  m- me koncern. Dette vil være en lempelse i forhold til de gældende regler, hvorefter foreningerne højest kan investere 35 pct. af deres formue i rea l- kreditobligationer og andre værd  ipapirer. Kommentar: For at udelukke enhver tvivl om direktivets forståelse,  vil Økonomi - og Erhvervsministeriet forelægge   spørgsmålet for   EU-kommissionen for at få en afklaring.  På den baggrund er  forslaget om at ophæve   Lov om inve- steringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investerings- foreninger § 102, stk. 2, udgået af lovforslaget. 3. Yderligere bemærkninger til lo  vforslaget Administration og placeringsregler : InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening    anfø- rer, at det vil være ønskeligt, at der gives mulighed for at delegere selve investeringsbeslutningen til porteføljemanagers uden for investeringsfo r- valtningsselskabets regi. Dette skal ses i forbindelse med, at en hurtig be- slutningsproces  ofte  er  nødvendig  for  at  udnytte  eventuelle  skævheder  i markedet. Kommentar: Investeringsbeslutninger anses for at være en kerneopgave i en forening. I lighed med, hvad der gælder fo  r andre foreninger under tilsyn, kan ker- neopgaver ikke uddelegeres til andre, jf. Lov om  investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 39, stk. 2, og Lov om finansiel virksomhed § 102, stk. 2. Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollek- tive investeringsforeninger § 104, stk. 1, nr. 3: InvesteringsForeningsRådet  og  Den Danske  Fondsmæglerforening   påp e- ger, at der skal ske en ændring i   Lov om investeringsforeninger, special- foreninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 104, stk. 1, nr. 3,  således,  at  de  pågældende  selskaber  også  må  udøve  investeringsfo r- valtningsvirksomhed for hedgeforeninger.

15/18 Kommentar: Økon  omi-  og  Erhvervsministeriet  er  enig  og  lovforslaget  er  tilrettet  i overensstemmelse med det foreslåede. Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollek- tive investeringsforeninger afsnit IX, X og XI: InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening    anser det  for  ønskeligt,   at  det  præciseres,  hvorl  edes  placeringsreglerne  udfor- mes for så vidt angår andre foreningers mulighed for at placere midler i hedgeforeninger. Organisationer foreslår, at investering i hedgeforeni nger omfattes af Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger § 90, stk. 1 nr. 3, § 107 (evt. § 109, stk. 2) og § 108 eller som minimum af § 87, stk. 5 og § 111, stk. 2, nr. 2. Kommentar: Ud  fra  et  investorbeskyttelsessynspunkt  anses  det  for  at  være  principielt betænkeligt at    åbne op for,  at andre foreninger under tilsyn kan placere medlemmernes  midler  i  andele  i  hedgeforeninger.  De  gældende  plac  e- ringsregler for andre foreninger under tilsyn er således opretholdt uæn   d- rede. Lov om finansiel virksomhed § 77 InvesteringsForeningsRådet  mener, at det nye LIS kapitel 16 a om hedge- foreninger bør indarbejdes i § 77 i lov om finansiel virksomhed, som fas t- lægger investeringsvilkår for visse ansatte i fina   nsielle virksomheder. Kommentar: Lov om finansiel virksomhed § 77 indeholder et forbud mod spekulation. Det  fremgår  bl.a.  af  bestemmelsen,  at  den  omfattede  persongruppe   som udgangspunkt ikke må erhverve kapitalandele, hvis det sker m ed henblik på  salg af disse andele tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen. Erhvervelse   af   andele   i   investeringsforeninger,   specialforeninger   og udenlandske  investeringsinstitutter  er  dog  tilladt,  fordi  investoren  ikke selv træffer beslutningen om, hvad midlerne investeres i. Den beslutning træffer  foreningen.  Det  samme  gør  sig  gældende  ved  investeringer  i hedgeforeninger. Lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, samt tilsvarende bestemmelser i de andre finansielle love er blevet ændret, således at e   r- hvervelse i andele i hedgeforeninger tillades. Lov om finansiel virksomhed § 162 InvesteringsForeningsRådet   og  Den  Danske  Fondsmæglerforening    næ  v- ner endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre placeringsregle  r- ne for forsikringsselskaber og pensionskasser i lov om finansiel virksom-

16/18 hed, så de får samme mulighed for at investere i hedgeforening  er, som de i dag har i andre foreninger. Kommentar: Forsikringsselskaber   og   pensionskassers   mulighed   for   at   investere   i hedgeforeninger vil med lovforslaget være uændret. Dermed vil hedgef o- reninger ikke blive sidestillet med investeringsforeninger, specialforenin- ger eller fåmandsforeninger. Med hedgeforeninger kan man i princippet opnå  en  risiko,  der   er  ubegrænset  .  Denne  risiko  i  hedgeforeninger  kan overstige  selv  den  mest  risikobetonede  investeringsforening,  specialfor- ening  eller  fåmandsforening.  Derfor   synes  det  ikke  rimeligt  at  henregne dem til samme aktivkategori som investeringsforeninger m.v. Der foreslås derfor ikke ændringer i    Lov om finansiel virksomhed § 162. Chinese Walls: Dansk Aktionærforening   anfører , at forskellige afdelinger af én og sam- me investeringsforening kan have modsatrettede positioner og handelsø n- sker.  Foreningen påpeger, at investeringsforeningerne bør  gøre  alt for at undgå de modstridende interesser, der kan være på spil, hvor en given i n- vesteringsforenings hedgefonds-afdeling med høj gearing sælger kort og dermed  presser  kursen  ned  på  én  aktie,  mens  samme  investeringsfor- enings  f.eks.  ”danske -aktier” -afdeling  ligger  langt  og  forventer  kursstig- ning i den samme aktie. Kommentar: Det  er  ikke  muligt  at  oprette  ”  hedgeforenings - afdelinger”    i  en  investe- ringsforening. Hedgeforeningsaktiviteter skal foregå i en hedgeforening. 4. Øvrige æ ndringer Der  er  i  øvrigt   indarbejdet  konsekvensrettelser  i  lov  om  finansiel  virk- somhed § 54, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, § 121, stk. 2, § 350, stk. 1, nr. 1 og bilag 5 samt i værdipapirhandelslovens § 2  . Endvidere er der i lovforslaget indsat ændringer af    §§ 384 og 385 i lov om  finansiel  virksomhed.  Det  foreslås   således ,  at  disse  to  overgangsbe- stemmelser vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninge r forlænges i 1 år. Ove rgangsbestemmelserne løber efter de nugældende regler frem til 1. januar 2005. Forslagene  om  forlængelse  af  overgangsbestemmelserne    er  indsat,  efter ønske  fra  bra ncheorganisationen  Forsikring  &  Pension,  der  i  oktober 2004 kunne konstatere, at der var behov herfor. Forslagene har på grund af  den  korte  tidshorisont  ikke  været  sendt  i  høring,  men  forslagene  har været  drøftet  med  de  finansielle  brancheorganisationer,  Datatilsynet  og Forbrugerrådet. Herudover er Håndværksrådet og Dansk In dustri oriente- ret om forslagene. Datatilsynet har ønsket  at forholdet til lov om behand- ling af personoplysninger præciseres, hvilket er gjort  . Forbrugerrådet  har

17/18 bemærket,  at  det  ikke  indenfor  de  korte  tidsfrister  har  været  muligt  at kommentere på  ændringe  n af Lov om finansiel virksomhed § 385. 5. Bemærkninger, der ikke knytter sig til    reguleringen af hedgefore- ninger Administration   af   ikke-godkendte   fåmandsforeninger   samt   andre kollektive investeringsordninger: InvesteringsForeningsRådet  støttet af   Den Danske Fondsmæglerforening anfører, at der  er en ulige konkurrencesituation imellem investeringsfo r- valtningsselskaber,  der  er  ejet  af  foreninger  og  investeringsforvaltnings- selskaber,  der  er  ejet  af  andre,  f.eks.  banker.  Det  skyldes,  at  de  investe- ringsforvaltningsselskaber, der er ejet af foreninger, ikke må administrere ikke-godkendte fåmand sforeninger. Kommentar: Dette  emne  er  ikke  en  del  af  lovforslaget  om  hedgeforeninger.  Med  den gældende fortolkning af UCITS  -direktivet, som regulerer områ ikke  muligt  at  lade  foreningsejede  investeringsforvaltningsselskaber  ad- ministrere ikke-godkendte fåmandsforeni nger. På den baggrund er ønsket ikke imødekommet i forbindelse med dette lovforslag. Der føres separate forhandlinger  mellem  Finanstilsynet  og  InvesteringsForeningsRådet  om emnet. Høring Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt: Advokatrådet,  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd,  Arbejdsmarkedets  Ti l- lægspension  (ATP),  Børsmæglerforeningen,  Centralforeningen  for  Da n- ske  Assurandører,  Danmarks   Nationalbank,  Danmarks  Rederiforening, Danmarks  Skibskreditfond,  Dansk  Aktionærforening,  Dansk  Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri (DI), Data- tilsynet,  Den  Danske  Finansanalytikerforening,  Den  Danske  Fondsmæ  g- lerforening, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Fo rening), Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapension s- kasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskas- ser,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen  Registrerede Revisorer,  Forsikring  &  Pension,  Forsikringsmæglerforeningen  i  Da  n- mark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Garantifonden for indsk  y- dere  og  investorer,  HTS  Interesseorganisationen  -  Handel,  Transport  og Serviceerhvervene,  Håndværksrådet,  Inves teringsForeningsRådet,  Ko m- muneKredit,  Københavns  Fondsbørs  A/S,  Lokale  Pengeinstitutter,  Lø   n- modtagernes   Dyrtidsfond   (LD),   Pengeinstitutternes   Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Fo r- ening, Rigsombudsmanden på  Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen,   Sammenslutningen   Danske   Andelskasser,   Værdipapi  r- centralen A/S og Økonomistyrelsen. Følgende myndigheder og organ isationer har afgivet høringssvar:

18/18 Advokatrådet , Arbejdsmarkedets  Tillægspension  (ATP),    Børsmæglerfo   r- eningen, Dansk Aktionærforening,   Dansk Industri, Datatilsynet, Den dan- ske   fondsmæglerforening,     Finansrådet,    Forbrugerrådet,    Foreningen   af Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen  Registrerede  Revisorer,  Forsik- ring & Pension, HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Ser- viceerhvervene,    InvesteringsForeningsRådet,     Københavns    Fondsbørs, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditrådet. Følgende  myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lovforslaget: Arbejdsmarkedets  Tillægspension    (ATP),  Børsmæglerforeningen,     Dansk Aktionærforening, Dansk  Industri,  Den  Danske  Fondsmæglerforening, Finansrådet,   Forbrugerrådet,   Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer, InvesteringsForeningsRådet,  Københavns Fondsbørs, Realkreditr  å det.