123787

Til lovforslag nr. L 1________Folketinget 2004-05______________________________________ Ændringsforslag stillet den 24. november 2004 uden for betænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til finanslov for finansåret 2005 Af Pernille Rosenkrantz-Theil (EL): Til § 12 Forsvarsministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mill. kr. --- Militært forsvar 12.21. Forsvarskommandoen og Hjemmeværnet 79. Reserver og budgetregulering .......................F -117,7 - 467) Af EL ..............................................ÆF -3.500,0 - Besparelse på materielanskaffelser (2.500,0 mio. kr.) og drift (1.000,0 mio. kr.) Nummereringen af ændringsforslagene er sket efter finansministerens ændringsforslag nr. 1-416, Den Nordatlantiske Gruppes ændringsforslag nr. 417, Kristendemokraternes æn- dringsforslag nr. 418-454 og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag nr. 455-466

Til § 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mill. kr. --- Fællesudgifter 16.11. Centralstyrelsen 04. Partistøtte (Lovbunden) ............................F 83,9 - 468) Af EL ..............................................ÆF -80,0 - Nedsættelse af partistøtte

Til § 22 Kirkeministeriet B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mill. kr. --- Fællesudgifter 22.11. Centralstyrelsen m.v. 79. Reserver og budgetregulering (Driftsbev.) ..........F - - 469) Af EL ..............................................ÆF -450,0 - Nedlæggelse af Kirkeministeriet og besparelser på støtte til folkekirkens religiøse aktiviteter

Til § 35 Generelle reserver B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mill. kr. --- Reserver mv. 35.11. Reserver mv. 470) Af EL Ny konto 05. Sundhedspulje ................................... F 1.200,0 - Pulje til flere ansatte i sundhedssektoren og flere sundhedshuse i nærmiljøet 471) Af EL Ny konto 06. Bolig-, byfornyelses- og boligstøttepulje m.v. .. F 3.143,0 - Pulje til mere nybyggeri, byfornyelse, boligsoci- ale formål, bedre boligstøtte m.m. 472) Af EL Ny konto 07. Pulje til bedre og billigere daginstitutioner, miljølov for børn og børnekostpulje ............ F 4.430,0 - Pulje til bedre forhold for børn 473) Af EL Ny konto 08. Pulje til forbedring af folkeskolen, ungdoms- uddannelserne, universiteter og betalt fri- hed til uddannelse .............................. F 7.120,0 - Pulje til bedre uddannelser 474) Af EL Ny konto 10. Pulje til mere hjemmehjælp, ledsagerordning, flere handicapegnede boliger og fuld statsrefu- sion af kommunernes udgifter til overførsels- indkomster ...................................... F 9.100,0 - Sociale minimumsrettigheder 475) Af EL Ny konto 11. Pulje til forhøjelse af ydelser og satser med henblik på – på sigt – at sikre en minimums- indkomst på 12.000 kr. om måneden ............... F 4.770,0 - Pulje til at afhjælpe fattigdom 476) Af EL Ny konto 12. Pulje til forhøjelse af SU, fordybelsesklip og fleksibilitet i SU-lånene ....................... F 2.100,0 - Forbedret SU

477) Af EL Ny konto 13. Pulje til udbygning af bedriftssundheds- tjenesten, forbedret arbejdsmiljø i den offent- lige sektor og flere ansættelser i Arbejds- tilsynet ........................................ F 454,0 - Forbedring af arbejdsmiljøet 478) Af EL Ny konto 14. Pulje for forøgelse af ulandsbistanden, bevil- ling til fredsforskning og sikring af billig medicin til ulandene ............................ F 8.780,0 - International solidaritet 479) Af EL Ny konto 15. Pulje til central barselsfond, krisecentre, kønsopdelt lønstatistik, homoseksuel adoption, modersmålsundervisning og afskaffelse af starthjælpen .................................... F 682,0 - Mere ligeværd 480) Af EL Ny konto 17. Pulje til portostøtte til foreninger, gratis adgang til museer, a-kasselignende ordning for kunstnere, generelt løft til den skabende kunst og reel adgang til statens arkiver .............. F 610,0 - Forbedringer på det kulturelle område 481) Af EL Ny konto 18. Pulje til nedsættelse af retsafgifterne, bedre adgang til retshjælp og fri proces, bedre hjælp til voldsofre og forbedring af kontrol- len med persondata .............................. F 430,0 - Forbedring af retssikkerheden 482) Af EL Ny konto 27. Kontrolleret salg af hash ....................... F 500,0 500,0 Afgift på hash med et forventet provenu på 500 mio. kr., der anvendes til fritidstilbud, råd- givning og behandling for unge 483) Af EL Ny konto 28. Pulje til nedsættelse af billetpriserne i den kollektive trafik, etablering af sporvogne m.m. i de store byer og bedre jernbane ............... F 2.100,0 - Bedre og billigere kollektiv trafik

484) Af EL Ny konto 29. Pulje til momsfritagelse for økologiske føde- varer, omlægning af kantiner og offentlige køkkener til økologi, støtte til virksomheder, der forarbejder økologiske fødevarer, reetable- ring af råd og nævn m.m. .................... F 1.340,0 - Styrkelse af økologien 485) Af EL Ny konto 30. Pulje til naturgenopretning, forskning og tek- nologi, renovering af kloakker og international miljøbistand .................................... F 2.240,0 - Merbevilling til miljø og natur 486) Af EL Ny konto 31. Pulje til fremme af vedvarende energi, herunder brintteknologi, solceller, bølgekraft m.m. ...... F 6.200,0 - Merbevilling til vedvarende energi 487) Af EL Ny konto 32. Pulje til diverse råd og nævn, hædersgaver, velfærdsforbedringer, kultur m.m. ............... F 800,0 - Velfærdsforbedringer, genopretning på kulturom- rådet, prioritering af forebyggende arbejde 488) Af EL Ny konto 33. Fjernelse af skattemæssige fradrag for udlejningbyggeri ................................ F - 1.000,0 Indtægt ved fjernelse af de forhøjede fradrag ved udlejningsbyggeri 489) Af EL Ny konto 34. Grundværdiskat .................................. F - 430,0 Gradvis afvikling af ”bondegårdsreglen” (250,0 mio. kr.) og afskaffelse af loft over grundskyld på produktionsjord (180,0 mio. kr.) 490) Af EL Ny konto 35. Det parlamentariske arbejde og vederlag til ministrene ...................................... F -30,0 - Nedsættelse af folketingsmedlemmers og ministres løn

Til § 38 Skatter og afgifter B. Bevillinger Udgift Indtægt --- Mill. kr. --- Skatter på indkomst og formue 38.11. Personskatter 01. Personskatter (tekstanm. 100 og 107) ...............F - 77.922,0 491) Af EL ..............................................ÆF - 4.535,0 Afskaffelse af skattefrihed for arbejdsgiverbe- talte sundhedsordninger (35,0 mio. kr.),af fra- drag for pensionsindbetalinger (4.100,0 mio. kr.) og skat på medarbejderaktier (400,0 mio. kr.) 11. Afgift af dødsboer og gaver ........................F - 2.999,0 492) Af EL ..............................................ÆF - 3.100,0 Øget arveafgift 493) Af EL Ny konto 12. Afgift på formue ................................ F - 750,0 Genindførelse af formueskat 38.13. Selskabsskatter m.v. 01. Indkomstskat af selskaber ..........................F - 29.615,0 494) Af EL ..............................................ÆF - 3.400,0 Ekstra beskatning af multinationale selskaber (3.000,0 mio. kr.), fjernelse af skattelettelse for finansielle virksomheder (400,0 mio. kr.) 11. Kulbrinteskat ......................................F - 12.200,0 495) Af EL ..............................................ÆF - 18.000,0 Ekstra indtægt fra Nordsøolien 38.23. Afgifter vedr. motorkøretøjer 01. Vægtafgift .........................................F - 8.270,0 496) Af EL ..............................................ÆF - 240,0 Fjernelse af skattestop på vægtafgift 03. Registreringsafgift ................................F - 15.615,0 497) Af EL ..............................................ÆF - 800,0 Ingen private biler på gule plader 38.24. Miljøafgifter 01. Miljøafgifter ......................................F - 8.906,0 498) Af EL ..............................................ÆF - 645,0 Pesticidafgift (300,0 mio. kr.), kuldioxidaf- gift(175,0 mio. kr.) og kemikalieafgift (170,0 mio. kr.)

38.28. Øvrige punktafgifter 499) Af EL Ny konto 04. Forøgelse af tobaks- og spiritusafgift .......... F - 2.000,0 Tobaks- og spiritusafgifterne sættes op

Enhedslistens bemærkninger Generelle bemærkninger Det bærende i Enhedslistens ændringsforslag til finanslovsforslaget er en nedbringelse af arbejdsløsh eden og et stop for nedslidningen på arbejdsmarkedet. Med vores forslag opnås 4 vigtige mål på én og samme tid: - en forbedring af levevilkå rene for dem, der kommer i arbejde, - en forbedring af velfærden gennem flere ansatte, hvor der er behov, - fremme af økologi og miljø, og - mindre nedslidning og udstødning på arbejdsmarkedet. I dag er 800.000 uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse, neds lidte eller på al for tidlig pension. Der br uges milliarder af kroner til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og administration og aktivering af de arbejdsl ø- se. I stedet kunne pengene bruges til at ansætte arbejdsløse i rigtige stillinger til rigtig løn. I den offentlige sektor er det tilmed helt gratis, fordi lønnen modsvares af sparede dagpenge, mere skat, når folk kommer i arbejde, og mindre sociale udgifter. På den måde bruges dagpengene – og ikke mindst samfundets mennesk e- lige ressourcer – aktivt. Selv med den høje vækst midt i 90erne, hvor den officielle arbejdsløshed faldt, steg udstødningen fra det da n- ske arbejdsmarked. Derfor er der brug for at tænke på en anden måde. Den private sektor løser ikke probl e- met, og i stedet for hele tiden at tænke på a rbejdsløse som nogle personer, der skal piskes til at tage de jobs, der ikke eksisterer, så skal man se arbejdsløsheden som en mulighed for at løse opgaver og behov, som det private arbejdsmarked ikke løser eller på nogen måde kan forventes at løse. For arbejdsløshed er ikke bare en ulykke for dem, der rammes af arbejdsløshed. Arbejdsløshed er et spild af ressourcer. EL ser arbejdsløsheden som en mulighed for at løse samfundsmæssige behov. Det høje arbejdsløshed er en mulighed for, at samfundet: - kan udvide velfærden, hvor der er brug for det, - kan sikre bedre arbejdsvilkår på områder, hvor der i dag sker en stor nedslidning af arbejdskraften, - kan stille nok boliger til rådighed for befolkningen, - kan ændre arbejdsmarkedet, så udstødningen fra arbejdsma rkedet mindskes, - kan fremme en samfundsudvikling med mere velfærd, økologi og bæredygtighed, - kan fremme en produktion, hvor der satses på produkter og ydelser, der er brug for, og - hvor udviklingen bidrager til større global ansvarlighed. Denne mulighed vil vi udnytte, og samtidig kan vi få skrottet al den meningsløse tvang og såkaldt akt ivering af arbejdsløse. Enhedslistens udspil til finanslov er ikke alene finansieret, men udviser et overskud på næsten 23 mill iarder kr., der skal bruges dels til at nedbringe statsgælden, dels til at etablere en reserve til forbedringer for de lav e- ste indkomster, herunder for dem med meget lave pensioner. En af finansieringskilderne er dagpengene, og nedenstående regnestykke viser, at det stort set er gratis at a n- sætt e ekstra personale i den offentlige sektor, når der modregnes for sparede dagpenge, de ekstra skatter og afgifter, der kommer ind, når arbejdsløse får en højere indtægt, når de kommer i arbejde, sparede udgifter til aktivering og administration af arbejdsløsheden samt andre besparelser, når arbejd sløsheden falder. Hvis en arbejdsløs ansættes i den offentlige sektor...

1) ...til en årsløn på 220.000 kr. – en typisk begyndelsesløn i det offentlige – kommer alle pengene ind igen: Der spares dagpenge 166. 600 kr. Der betales arbejdsmarkedsbidrag 17.600 kr. Der betales mere i skat 8.140 kr. Der betales mere i moms og afgifter 5.532 kr. Der spares udgifter til aktivering m.m. 22.500 kr. Indtægter og besparelser i alt 220.372 kr. Samfundet sparer altså 372 kr. ved at give en arbejdsløs et job til 220.000 kr. i løn. 2) . til en årsløn på 250.000 kr. – godt og vel gennemsnitslønnen i det offentlige – kommer næsten alle peng e- ne ind igen: Der spares dagpenge 166.600 kr. Der betales arbejdsmarkedsbidrag 20.000 kr. Der betales mere i skat 17.905 kr. Der betales mere i moms og afgifter 9.099 kr. Der spares udgifter til aktivering m.m. 22.500 kr. Indtægter og besparelser i alt 236.104 kr. Det koster altså samfundet 13.896 kr. om året at give en arbejdsløs et job til 250.000 kr. i løn. Ud over lønnen er der selvfølgelig udgifter til pension, arbejdsplads m.m. Modsat er der ikke regnet med sp a- rede sociale udgifter, f.eks. mindre boligsikring, mindre rabat i daginstitutionen og sparede sundhedsudgifter. B e m æ r k n i n g e r Til nr. 467 Der spares 2,5 mia. kr. på materielanskaffelser i forsvaret samt 1 mia. kr. på driften. Til nr. 468 Afskaffelse af partistøtten i forbindelse med folketingsvalg. Til nr. 469 Nedlæggelse af K irkeministeriet og nedsættelse af støtten til folkekirkens religiøse a ktiviteter.

Til nr. 470 Der er ingen grund til snavsede hospitaler, omsorgspersonale, der har for travlt, manglende socialrådg ivere på hospitalerne, manglede terapeuter, manglende pæ dagoger på børneafdelingerne og meget andet, når man kan bruge dagpengene aktivt og give arbejdsløse et meningsfuldt job. Merbevillingen til sundhed fordeles således: Der afsættes en pulje til oprettelse af sundhedshuse i nærmiljøerne: 200 mio. kr. Der åbn es op for en generel personaleforøgelse på 10 pct., dog 50 pct. inden for rengøring. Det er som nævnt i de generelle bemærkninger stort set gratis. Dog skal der anvendes penge til uddannelse og efter - og videreud- dannelse: 1.000 millioner kr. Til nr. 471 Det er et paradoks, at der er mange arbejdsløse bygningsarbejdere samtidig med, at boligmanglen de senere år er forværret i blandt andet København og Århus, og der er mange boliger, der trænger til b yfornyelse. Enhedslisten er imod, at man tager penge ud af Landsbyggefonden, og vil afsætte midler til beboerrå dgivning og andre boligsociale aktiviteter. Der afsættes en pulje til byudvikling og forskning i byøkol ogi, nye, bedre og bæredygtige boliger af alle typer. Boligstøtteordningerne skal generelt forbedr es og udvides til at omfatte un- ge på kollegier og i ungdomsboliger. Merbevillingen til boliger fordeles således Opførelse af nye boliger og oprettelse af en vinterbyggefond: 450 mio. kr. Byfornyelse: 1.200 mio. kr. Genoprettelse af Landsbyggefonden: 868 mio. kr. Beboerrådgivning og boligsociale aktiviteter: 75 mio. kr. Byudvikling og forskning i byøkologi samt nye, bedre og bæredygtige boliger af alle typer: 50 mio. kr. Forbedring af boligstøtten. Boligstøtteordningen udvides til at gælde for unge på kol legier og i ungdomsboli- ger. Boligsikringen og boligydelsen skal tildeles, så de omfatter et basalt energiforbrug. Boligydelsen for pe n- sionister, der udelukkende har folkepension og ATP skal hæves. I alt 500 mio. kr. Til nr. 472 Børn har brug for flere v oksne og for bedre fysiske rammer i deres dagligdag. Enhedslisten vil have en miljølov, der sørger for, at børnene har nok plads omkring sig, og at indekl imaet er godt. Det kræver, at der bliver bygget flere børneinstitutioner, og at mange af de nuværende bliver gennemre- noveret. Børnefamilierne har i dag store udgifter til børnepasning. Enhedslisten mener, at børnepasning bør v æ re gratis i lighed med skolegang. Derfor foreslår Enhedslisten en nedsættelse af forældrebetalingen, og vi vil fremlæ g- ge en plan, der kan fjerne forældrebetalingen fuldstændig i løbet af 5 år. Vi mener, at der er behov for at forhøje antallet af ansatte med ca. 10 procent fordelt på pædagoger, pæd a- gogmedhjælpere og HK´ere inden for børne - og ungeområdet. Fordelingen på faggrupperne bør selvfølgelig besluttes decentralt, da behovet vil være forskelligt. Desuden vil det være nødvendigt med en forøgelse på 50 procent af rengøringspersonalet. Merbevillingen til børneområdet fordeles således En personaleforhøjelse, der stort set er grati s på grund af sparede dagpenge. Der skal dog bruges penge til efter- og videreuddannelse: 500 mio. kr. Nedsatte takster til børnepasning: 2.500 mio. kr. Miljølov for børn og unge:1.000 mio. kr.

Opsøgende arbejde over for børn og unge med ”ondt i livet”: 20 0 mio. kr. Børnekostpulje til sund og økologisk mad i skoler og daginstitutioner: 75 mio. kr. Gratis receptpligtig medicin og øjenlægeordinerede briller til børn: 150 mio. kr. Børnerådets område udvides, så det kan tage sig af de klagesager, som FN’s børn ekomite har foreslået: 5 mio. kr. Til nr. 473 Der skal være ordentlige rammer for uddannelse, herunder voksen - og videreuddannelse. Der skal være plads i klasserne, undervisere og lærere nok, nye undervisningsmaterialer, ordentlige bygninger og nok pr aktikplad- ser. Brugerbetalingen skal afskaffes, og alle mennesker skal sikres et ordentligt beløb at leve for, mens de u d- danner sig. Enhedslisten vil give alle ret til 2 ugers gratis efteruddannelse efter eget valg om året med fuld lønkompens a- tion (betalt frihed til uddannelse). Ud over gevinsten for det enkelte menneske får samfundet et højere kvalif i- kationsniveau. Arbejdsgiverne vil få bedre kvalificerede og gladere medarb ejdere, og der vil blive plads til tusinder af arbejdsløse på arbejdsmarkedet. For hv er 26 medarbejdere, der tager to ugers orlov, er der behov for at ansætte én ekstra for at kompensere for de uger, hvor de andre meda rbejdere er på efteruddannelse. Vi vil finansiere investeringen ved, at alle arbejdsgivere betaler 1 pct. af lønsummen til en uddannelsesfond, og samfundskassen bidrager med de sparede dagpenge. Vi vil indføre et loft på 28 elever pr. stamklasse i første omgang og derefter nedtrappe det til 24 elever i un g- domsuddannelserne. Vi vil investere i at forbedre de fysiske rammer omkring skolerne, investere i ordentlig rengøring og et godt indeklima for børnene Virksomhederne skal forpligtes til at oprette praktikpladser. Såfremt en arbejdsgiver vælger ikke at leve op til denne forpligtelse, skal der betales til en central fond, der giver tilskud til de arbejdsgivere, der tager prakti- kanter. Endelig vil Enhedslisten - ud over det forlig om flere penge til forskning som Enhedslisten er med i, sikre fle- re midler til den frie forskning. Merbevillingen til uddannelse og forskning fordeles således: Folkeskolen: Færre elever pr. lærer samt renovering af skoler, 1.500 mio. kr. ud over sparede dagpenge. De s- uden afsættes 500 mio. kr. til nye undervisningsmaterialer. Ungdomsuddannelser: Klassekvotienten på ungdomsuddannelserne aftrappes: 2.000 mi o. kr. ud over sparede dagpenge. Der afsættes 300 mio. kr. til afskaffelse af brugerbetaling på VUC og ungdomsu ddannelserne og 20 mio. kr. til et særligt taxameter på de tekniske skoler, som skal bruges til prakti kpladsvejledning. Universiteter og forskning: Der afsættes 500 mio. kr. til fri forskning og undervisning på universitete rne. . Efter- og videreuddannelse: Der indføres 2 ugers efter - og videreuddannelse pr. år pr. medarbejder, finansieret af sparede dagpenge og 1 pct. af lønsummen pr. arbejdsgiv er, hvoraf det offentliges andel udgør 2.300 mio. kr. Til nr. 474 Mange ældre får for lidt hjælp til indkøb, rengøring og personlig pleje, og mange ældre vil gerne have, at det menneske, som kommer og hjælper med disse ting, har tid til at drikke en kop kaffe og få en snak om de ting, som den ældre gerne vil have udført. Enhedslisten vil ændre alle offentlige bygninger og kollektiv transport, sådan at der er fuld adgang for hand i- cappede, og der skal bygges boliger og bofællesskaber for handicappede, såda n at blandt andet unge handi- cappede ikke bliver placeret på et plejehjem.

Enhedslisten vil gøre op med kassetænkningen i det offentlige system. Et skridt på vejen er, at staten refund e- rer alle overførselsindkomster, sådan at intet menneske bliver kastebol d mellem forskellige kasser i det offent- lige. Forslaget vil naturligvis også være en fordel for fattige kommuner med mange soc iale problemer. Merbevillingen på det sociale område fordeles således: Mere hjemmehjælp til basale funktioner samt erstatningsbesø g i tilfælde af aflysning. Ud over de sp arede dagpenge afsættes 500 mio. kr. til efter – og videreuddannelse. Ledsageordningen for borgere med psykisk eller fysisk funktionsevnenedsættelse udvides, så borgere, der først får behovet efter folkepensioneringen , også får ret til denne service: 20 mio. kr. Førtidspensionister skal have ret til selv at vælge mellem ydelsesniveau i det tidligere og det nye rege lsæt: 20 mio. kr. Udvidelse af helbredstillægget til også at omfatte diætkost: 20 mio. kr. Opførsel af f lere handicapegnede boliger. Alle nyopførsler af offentlige bygninger og den kollektive transport skal indrettes, så der er tilgængelighed for handicappede: 100 mio. kr. Ret til jordemodertilstedeværelse under fødslen. Ret til gratis efterfødselssamtale og ret til gratis fødselsforb e- redelse. Der skal tilføres forskningsmidler, så det kan undersøges, hvordan man kan få en bedre svangreo m- sorg: 100 mio. kr. Forebyggelse af skader ved diabetes 100 mio. kr. Der indføres fuld statsrefusion af kommunernes udgifter til overførselsindkomster. Umiddelbart vil en ge n- nemførelse af dette forslag overføre 23 mia. kr. fra staten til kommunerne. Staten kunne kompens eres for dette gennem en nedsættelse af bloktilskuddet til kommunerne, men dette ville føre til store pr oblemer for en række kommuner. Derfor forudsætter en gennemførelse af dette forslag, at der indgås en økonomiaftale mellem st a- ten og kommunerne og indføres en ny udligningsordning mellem kommune rne. Tyveriet fra Den Sociale Pensionsfond skal stoppes. Der skal findes en politisk løsning, så pengene går til at forhøje pensionerne, som det blev lovet, da pengene blev indbetalt. Derfor skal renteindtægterne ikke bare indgå som indtægt i det store statsbudget. 8,24 mia. kr. Til nr. 475 I dag lever alt for mange mennesker i Danmark i fattigdom. Ikke den slags fattigdom, man ser på bill ederne fra hungerkatastrofer i Afrika, men den fattigdom, der gør, at man ikke har råd til at købe nye sko til sit barn og ikke kan deltage i familiefødselsdage, fordi man ikke har råd til at købe en gave. Enhedslisten vil have fl e- re almindelige jobs, hæve satserne for dagpengene og andre ydelser og på sigt indføre en minimumsindkomst på 12.000 kr. om måneden. De, der har de laveste indkomster, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsin d- komst, får ikke fuld del i velstandsudviklingen på grund af den såkaldte satspulje, hvor der sker et fradrag i reguleringen af staserne. Alle de øvrige partier er med i satspuljen og begrunder dette ”sat spuljetyveri” med de mange gode formål, pengene går til. Vi mener, at penge til gode formål skal tages fra dem, der har rigeligt, og ikke fra dem, der har mindst. Når arbejdsløse på kontanthjælp kommer i arbejde, bliver deres lønindkomst ofte konfiskeret. Det gæ lder for den enlige, der kommer i deltidsarbejde. Det gælder parret, hvor den ene kommer i arbejde. O fte bliver det dyrere for den enkelte at få et arbejde, fordi dækning af arbejdsrelaterede udgifter såsom fagforening og a - kasse, transportudgifter, udgifter til kantinen ikke honoreres. Vi ønsker, at kontan thjælpsmodtageren får bedre mulighed for at tjene på erhvervsarbejde. Rigtige jobs er den vigtigste indsats mod fattigdom, og dem, der ikke har et job, skal sikres en ordentlig ind- komst. Merbevillingen mod fattigdom fordeles således: Pensioner, dagpenge, kontanthjælp og uddannelsesstøtte skal følge lønudviklingen. Pensioner, dagpe nge m.v. skal desuden kompenseres for den udhulning, der er sket de sidste år. Forslaget indebærer f.eks. en forhøjelse

af dagpengesatsen til arbejdsløse med 5.601 kr., af sygedagpengene med 5.959 kr., fø rtidspensionen med 5.901 kr. og 3.558 kr. mere til den enlige folkepensionist: 3.800 mio. kr. De nedsatte ydelser, som følger af forliget ”Flere i arbejde”, skal rettes op: 840 mio. kr. De særligt l ave satser til unge under 25 fjernes: 130 mio. kr. Ændring af reglerne om kontanthjælp, så mindre lønindkomster ikke konfiskeres. Enhedslisten mener, at de første 2.000 kr. om måneden kan beholdes uden modregning (før skat), og at der indføres en delvis m odreg- ning for større indkomster. Forslaget vil give overskud i form af beskatning af ekstra lø nindkomster. Til nr. 476 At tage en uddannelse er et arbejde, som fylder det meste af hverdagen. Hvis man skal koncentrere og fordybe sig i sin uddannelse, skal man ikke være tvunget til at arbejde ved siden af for at få økonomien til at løbe rundt. Enhedslisten vil sikre alle studerende ret til at kunne fordybe sig uden at skulle have erhvervsarbejde ved si- den af uddannelsen. Et første skridt kan være at give alle, der studerer ved videregående udda nnelser 12 ekstra fordybelsesklip, som de kan bruge, når de selv vil f.eks. ved eksamener, specialeskri vning osv. Et andet – og gratis – forslag er at indføre mere fleksibilitet for de studerendes studielån, således at man selv kan bestemme, hvornår og hvordan lånemuligheden skal udnyttes, f.eks. tage flere måneders lån på en gang ved studiestart, når der skal købes bøger og computer. Merbevillingen til SU fordeles således: Forhøjelse af SU til udeboende med 1000 kr. pr. måned: 1.050 mio. kr. 12 fordybelsesklip til studerende ved videregående uddannelser: 1.050 mio. kr. Fleksibilitet i SU-lånene – mulighed for at vælge, hvornår man ønsker at bruge sine lånemuligheder – f.eks. i forbindelse med studiestart: 0 kr. Til nr.477 Hvert år kommer 40.000 mennesker ud for en arbejdsulykke, og 12 -14.000 får anmeldt en erhverv ssygdom. Dårligt arbejdsmiljø udstøder tusindvis af mennesker fra arbejdsmarkedet og over på førtid spension. Dårligt arbejdsmiljø er skyld i 1/3 af samtlig e sygedage, svarende til tabet af 46.000 menneskers arbejde. Det er men- neskeligt uværdigt og et samfundsmæssigt spild. Regeringen har siden sin tiltræden skåret ned på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Først gennem nedsk æ- ringer på Arbejdstilsynet og Ar bejdsmiljøforskningen. Derefter på afskaffelse af sikkerhedso ganisation på små arbejdspladser og fjernelse af incitamenterne for arbejdsgiverne til at forbedre a rbejdsmiljøet gennem den såkaldte arbejdsmiljøreform, der bl.a. afskaffer BST -tilslutningen. Enhedslisten foreslår, at det forebyggende arbejde forbedres, bl.a. ved en genindførelse af BST -tilslutningen og en udbygning af BST til at omfatte hele arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet skal sikres ressourcer til effektivt tilsyn og forskning, og arbejdsmiljøet på de hårdt belastede offentlige arbejd s- pladser skal forbedres gennem forsøg med omorganisering af arbejdet. Megen nedslidning sker på grund af, at medarbejderne presses til at løbe for hurtigt: Derfor vil de mange fo r- slag i Enhedslistens forslag til finanslov om flere ansættelser i sig selv medføre mange færre a rbejdsskader og -ulykker. Merbevillingen til arbejdsmiljøet bruges således BST-udbygningen sættes i gang fra 1. januar 2005 ud fra bekendtgørelsen fra august 2001: 11 4 mio. kr. Forbedringer af arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser. Der afsættes midler til forsøg med selvforval t- ning, jobudvidelser og efter- og videreuddannelse på offentlige arbejdspladser: 20 mio. kr. Forhøjelse af erstatningerne til arbejdsskaded e: 250 mio. kr.

Opgradering af Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet arbejde gennem nyansættelser i Arbejdstils ynet: 70 mio. kr. Til nr. 478 Knap 3 milliarder mennesker lever for under 2 dollars om dagen! Fordelingen af verdens ressourcer har aldrig været skævere. Den skæve fordeling medfører sult, død, kollaps af hele samfund og i alt for mange tilfælde krig og terror. Ulandsbistanden er en dråbe i havet, men en dråbe, der kan sikre mennesker uddannelse, med i- cin, sikkerhed og overlevelse. Og ikke mindst kan ulandsbistand bruges til at hjælpe mennesker med at hjælpe sig selv. Derfor vil Enhedslisten ikke bare hæve niveauet til 1 pct., men sætter i første omgang 1,5 pct. som mål. Flere af Enhedslistens forslag er beregnet på at imødegå tendensen til, at penge fra ulandsbistanden bruges til at fremme markedsgørelse, herunder privatisering af offentlige ydelser. Et eksempel er vandforsyning. E n- hedslisten vil have oprettet en fond, der skal imødegå internationale finansinstitutioners forsøg på at privatis e- re vandforsyningen i ulandene. Verdensbankens og IMF’s lånebetingelser og programmer er generelt stadig præget af en blind, nylib eralistisk markedsorientering, der kan føre til forøgelse af fattigdommen og af de sociale skel. Derfor foreslår Enhedsl i- sten, at alle midler fra udviklingsbistanden, der er afsat af regeringen til denne type lån og programmer, ove r- flyttet til andre poster. Enhedslisten foreslår styrkelse af offentlig forskning i medicin og vaccine til udbredte sygdomme i ulandene. Dette sker bl.a. for at sikre, at patentregler ikke kommer til at lægge sig hindrende i vejen for forbedring af folkesundheden, ikke mindst i ulandene. Støtten bør optrappes til konfliktområder, særligt med henblik på styrkelse af det civile samfund. To hove d- områder fo r dansk bistand bør være Irak og de palæstinensiske selvstyreområder. Udover at sikre en hurtig afvikling af besættelsen af Irak, er det en afgørende opgave, at give den irakiske befolkning en mulighed for at øve direkte indflydelse på landets fremtid. Kun sådan kan en socialt retfærdig udvi tilstrækkeligt at opbygge parlamentariske forsamlinger. Et stærkt, civilt sa mfund er også nødvendigt, hvis det f.eks. skal hindres, at udenlandske selskaber i at plyndre landets ressourcer. Derfor må der bl.a. ydes støtte til opbygningen af en irakisk fagbevægelse. I de palæstinensiske områder bør der ydes støtte til menneskeretti g- hedsorganisationer, til uafhængig presse, såvel som til infrastrukturprojekter, sundhed og uddannelse. I løbet af de seneste år er en del udgifter overflyttet til ulandsbudgettet, som ikke hører til her. Det er bl.a. r e- geringens forsøg på at købe sig fra forpligtelser under Kyoto -protokollen til at skære ned i CO2 -udslippet. At bruge ulandsbistanden til dette formål er i klar modstrid med Kyoto-aftalen. Derfor vil Enhedslisten spare et beløb svarende til det beløb, vi anslår, at regeringen med sit forslag ønsker at bruge til dette formål. Det bet y- der ikke, at Danmark ikke skal støtte udviklingen af renere og vedvare nde energiformer i ulandene. Kun at en eventuel reduktion ikke skal trækkes fra i de danske forpligte lser til nedskæring af udslip af drivhusgasser. Endelig foreslår Enhedslisten styrkelse af fredsforskningen samt uddannelse af konfliktmæglere. Disse midler høre r ikke under ulandsbistanden. Merbevillingen til international solidaritet fordeles således: Statens Seruminstitut skal have midler til modernisering af anlæg, til forarbejdning af plasma og styrket forskning i og produktion af vacciner m.v. til ulandene: 120 mio. kr. Fredsforskning og uddannelse af konfliktmæglere i internationale konflikter: 20 mio. kr. Ulandsbistanden skal op på 1,5 pct. af BNI. En forøgelse af ulandsbistanden vil bringe den op på o mkring 21 mia. kr. svarende til godt 8 ½ mia. kr. mere. Besparelser på Privat Sektor Programmet: 150 mio. kr., nedskæring i bidrag til IMF og Verdensbanken: 160 mio. kr., fjernelse af klimasvindel fra budgettet: 50 mio. kr., i alt en besparelse på 360 mio. kr. Øgede udgifter: Øget bistand til Afrika (eksistere nde programmer): 1.000 mio. kr., fond til offentlige invester- inger i vandforsyning: 2.000 mio. kr., andre forbedringer (herunder støtte til FN -organisationer, samt lokale organisationer og bevægelser som arbejder for demokrati, social og økonomisk lighed s amt menneskeret-

tigheder): 2.000 mio. kr., støtte til bæredygtig og vedvarende energi: 1.000 mio. kr., Irak og Palæstina: 1.000 mio. kr., medicinproduktion i LDC-lande: 2.000 mio. kr., i alt 9.000 mio. kr. Til nr. 479 Enhedslisten vil have en ligeværdsom budsmand, der ligesom i Sverige kan tage sager op vedrørende diskr i- mination på grund af køn, alder, tro, seksuel orientering, etnicitet, national oprindelse eller race. Nok er Danmark nået langt med ligeværd mellem kønnene, men på alt for mange punkter e r der lang vej igen. Der er fortsat lønforskel mellem kvinder og mænd, derfor skal det lovfæstes, at arbejdsgiverne skal kønsopd e- le deres lønstatistikker, så tillidsrepræsentant og medarbejder får et redskab til at komme uligelønnen til livs. Enhedslisten mener, at såvel mænd som kvinder skal have ret til fuld løn under barselsorlov, og at i ngen skal sorteres fra ved jobsamtalen, fordi de er i den fødedygtige alder. Derfor mener vi, at der skal laves en central barselsfond, der fordeler omkostningerne ved barsel ligeligt mellem arbejdsgiverne. Fonden finansieres af arbejdsgiverne. Alt for mange kvinder udsættes for vold, voldtægt eller andre seksuelle overgreb. Det skal der gribes ind ove r- for bl.a. ved, at undervisning i psykisk selvforsvar bliver en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Seksualvejledning skal desuden være obligatorisk stof på landets seminarier og fylde mere i undervisningen i folkeskolen. Enhedslisten mener, at homoseksuelle kan være ligeså gode og ligeså dårlige forældre som he teroseksuelle. Og således skal homoseksuelle kunne adoptere på lige vilkår med heteroseksuelle par og enlige, og homose k- suelle par skal kunne blive kunstigt befrugtet på lige fod med alle andre. Ligeledes skal der være ligestillede barselsvilkår for homose ksuelle og heteroseksuelle par. Danmark skal sikre sine nye medborgere et værdigt og ligeværdigt liv i Danmark og stille ressourcer til rådi g- hed, der kan give flygtningene en ordentlig start på tilværelsen i deres nye land. Merbevillingen til ligeværd for deles således: Central barselsfond: 0 kr. Flere pladser på landets krisecentre samt flere udslusningslejligheder for voldsofrene: 10 mio. kr. Oprettelse af et videncenter for ligestilling samt støtte til frivilligt arbejde med ligestillingsproblemer, tvang s- ægteskaber, vold mod kvinder, voldtægtsforebyggelse o.lign.: 10 mio. kr. Iværksættelse af en undersøgelse af, hvordan mulighederne for at beskytte kvinder, der flygter fra vold eller tvangsægteskab kan gøres bedre. Eksempelvis skal kvinderne kunne sikres mulighed for at skifte identitet: 5 mio. kr. Gennemførsel af kønsopdelt lønstatistik: 5 mio. kr.Ligeværdsombudsmand 15 mio. kr. Homoseksuel adoption, kunstig befrugtning og barsel: 5 mio. kr. Øget indsats i forhold til personer, der har været udsat for tor tur eller traumatiserende krigsoplevelser: 2 mio. kr. Genindførelse af modersmålsundervisningen: 60 mio. kr. Den særligt lave starthjælp og introduktionsydelse afskaffes: 570 mio.kr. Til nr. 480 Kunstnerne og talenter skal have ordentlige økonomiske bet ingelser. Således skal de puljer, som kuns tnerne kan søge, øges, og der skal være en social sikring i form af en a -kasselignende ordning. Tilgængeligheden til kulturen er mindst lige så væsentlig. Kulturbegivenheder skal ikke kun være for dem, der har råd, og således bør det være gratis eksempelvis at gå på museum. Foreningslivet er med til at binde demokratiet sammen. Derfor mener Enhedslisten, at samfundet kan bidrage til foreningslivet ved at give støtte til foreningernes portoudgifter.

Merbevillingen til kulturen fordeles således:Gratis adgang til museer: 100 mio. kr. Portostøtte til foreninger: 200 mio. kr. Der etableres en social sikringsordning til skabende og udøvende kunstnere i form af en A -kasselignende ord- ning: 50 mio. kr. Den skabende kunst får et løft: 250 mio. kr. Der skal skabes reel adgang til arkiverne. Der skal ske en screening af arkivalier i Rigsarkivet, Udenrigsmini- steriet og Forsvarsministeriet, som vil øge tilgængeligheden for arkivets brugere: 10 mio. kr. Til nr. 481 Enhedslisten gå r ind for en langsigtet, forebyggende indsats mod årsagerne til kriminalitet – i samme nhæng med de nødvendige sanktioner. For at forebygge kriminalitet er det bl.a. nødvendigt at opsøge og støtte børn, unge og familier, som står i en risikofyldt situation f.eks. ved en socialpædagogisk indsats som omtalt i vores forslag vedrørende børn. Ofrene for kriminalitet har krav på støtte, både øjeblikkelig professionel hjælp og længerevarende b ehandling. Ofre og pårørende skal ud over den juridiske bistand have mere støtte i forbindelse med a en evt. retssag kører, ligesom ofrene for forbrydelser skal have mulighed for større erstatning. Lighed for loven skabes kun reelt, hvis alle har adgang til at få prøvet deres sag for retten, og hvis alle i ø vrigt har nem adgang til og kan forstå lovteksten. Enhedslisten går derfor ind for større tilgængelighed i retssyst e- met gennem lavere retsafgifter, bedre adgang til fri proces, mere gratis retshjælp og bedre tilgængelighed til retsreglerne og afsagte domme. Merbevillingen til mere retssikkerhed fordeles således: Retsafgifterne nedsættes til 500 kr. pr. civilsag: 120 mio. kr. Bedre adgang til fri proces, mulighederne for offentlig retshjælp skal udvides, advokatsalærerne for offentlig retshjælp skal forhøje s og flere tildeles af gratis retshjælp: 287 mio. kr. Retsinformation skal udvide tilgængeligheden af retsreglerne: 2 mio. kr. Voldsofre skal have bedre rådgivning og hurtigere sagsbehandling i erstatningssager. Derfor skal der ansættes flere i Erstatningsnævnet og i lokale offerrådgivninger: 6 mio. kr. Der er brug for langt mere effektiv kontrol med persondata gennem Datatilsynet: 14 mio. kr. Foreningen Hjælp Voldsofre får øget deres bevilling til det dobbelte: 1 mio. kr. Til nr. 482 Enhedslisten foreslår, at der etableres et kontrolleret salg af hash. I dag foregår hashsalg i et kriminelt miljø og mange steder sammen med salg af hård narko. Det store illegale hashsalg giver alt for gode vækstbetingelser for organiseret kriminalitet. I de sidste 30 år h ar man forsøgt at bekæmpe det med politi, hårdere straffe m.v. Det har hverken stoppet handlen eller fået forbruget til at falde. En stor del af befolkningen bruger i dag hash som rusmiddel på linje med alkohol. Ved et kontrolleret salg opnås mange fordele . Hashsalget vil blive adskilt fra salget af hårde stoffer, der bliver mulighed for kontrol med, at hash ikke sælges til børn under 16 år, samfundet får en indtægt fra afgiften, der kan bruges til forebyggende arbejde og behandlingstilbud til misbrugere. Det er selvfølgelig svært at vurdere omfanget af et illegalt marked. Men et forsigtigt og realistisk skøn på den årlige omsætning af hash er på 25 - 30 tons (kilde: Rigspolitiet). Ved hjælp af afgifter som f.eks. på tobaksv a- rer kunne staten tjene op imod 1.000 mio. kr. om året med en omsætning på det nuværende niveau. Da skø n- net er usikkert, regner vi i første omgang kun med en indtægt på 500 mio. kr. Afgiften på salg af hash bruges til: Gratis fritidstilbud til alle unge op til 22 år og afskaffelse af bruge rbetalingen i ungdomsskolerne,

kurser for folkeskolelærere, klubmedarbejdere og andre socialarbejdere, så de kommer over deres (eventuelle) berøringsangst for en åben og direkte dialog med den enkelte unge, der bruger rusmidler. Udbygning af det forebyggende arbejde. Behandlingstilbud til hashmisbrugere. Tilbudene skal være målrettet de forskellige grupper, så f.eks. helt unge ikke sættes sammen med ældre, der har været i misbrug i årevis. Til nr. 483 Der skal skabes bedre sammenhæng mellem nærbane, S -tog, Metro og busser, og jernbanenettet skal udbyg- ges både for gods - og passagertransport. For at alle mennesker skal have mulighed for at bruge et udbygget offentligt transportsystem, skal prisen ned. Billetpriserne er steget, bl.a. fordi det statslige tilskud til den kollektive trafik er faldet. Af hensyn til miljøet og af hensyn til de mange mennesker, der ikke har et alternativ til den kollektive transport, har Enhedslisten som endemål, at den kollektive transport bliver gratis og langt mere effe ktiv. I første omgang skal der lægges et loft på 10 kr. for en busbillet. I effektiviseringens hellige navn er der fyret og nedlagt stillinger, hvor mennesker er erstattet af billetmaski- ner, stationer, der er lukket efter kl. 19, og billettering er erstattet af kontrol og bøder. Der er typisk nedlagt jobs, hvor der ikke er lignende ledige job, og typisk er det jobs, der kan varetages af per- soner med kort uddannelse, og et jobmarked for grupper med høj arbejdsløshed. Modsat savner brugerne det liv og de kontaktmuligheder, der lukkes ned, og de mangler den tryghed, det giver, når der er bemanding på stationer og tog. Merbevillingen til den kollektive trafik fordeles med:Der indføres et loft på 10 kr. for en voksenbillet: 1.000 mio. kr.Udbygning og forbedring af sammenhængen mellem nærbane, S -tog, metro og busser, samt etablering af sporvogne i de store byer (ud over sparede dagpenge): 1.000 mio. kr. Jernbanen skal udbygges. Såvel gods - som passagertransport skal styrkes. Til formålet anvendes de penge, der er afsat til en kommende Femernforbindelse. Merudgift: 0 kr. Genbemanding af tog, busser, S-tog og stationer. Til dette anvendes de sparede dagpenge, og således er der stort set kun behov for penge til uddannelse og efteruddannelse: 100 mio. kr. Til nr. 484 Den danske natur kan ikke bære den landbrugsproduktion, der foregår i dag. Forureningsskader fra ove r- gødskning og pesticidbrug kan kun bremses med en radikal omstilling af produktionen til økologi. Omstillingen kan fremmes gennem øget afsætning af økologisk e fødevarer. Derfor skal det offentlige gå foran og indføre økologiske fødevarer alle steder, hvor der serveres mad med støtte eller medvirken fra stat, amter og kommuner. Alle arealer, der ejes af det offentlige, skal naturligvis drives økologisk. Samtidig er der behov for at fremme udviklingen af økologiske og skånsomme produktionsmetoder gennem mere forskning. Enhedslisten vil støtte nye virksomheder, der forarbejder økologiske produ kter, og hjælpe lokale alternativer til ARLA, Danish Crown og foderstofmonopolet DLG. Også eksporten af økologiske pr o- dukter skal styrkes. Endvidere står de økologiske varer bedre i konkurrencen med de konventionelle, når den konventionelle pr o- duktion får pålagt flere af de omkostninger, den påfører samfundet. Enhedslisten vi l fritage økologiske pr o- dukter for moms, dels for at gøre produkterne billigere, dels fordi økologisk produktion er en fordel for sa m- fundet. Landbruget har behov for at unge landmænd kan starte produktion uden at blive tvunget ind i rentefæ lder og arbejde på brugsstørrelser, der ikke behøver at være godser. Derfor oprettes en jordbrugerfond, som kan o p- købe landbrug og forpagte dem til økologisk drift. Merbevillingen til økologi fordeles således:

Momsfritagelse af økologisk fødevarer: 800 mio. kr. Omlægning af offentlige køkkener til økologisk mad, offentlige arealer plejes og dyrkes ud fra økolog iske principper: 135 mio. kr. Etablering af virksomheder til forarbejdning af økologiske produkter, eksport, forskning og udvikling af øk o- logisk jordbrug og fiskeri: 130 mio. kr. Videreførsel og reetablering af de puljer og råd, som bidrager til udviklingen af den økologiske omsti lling af samfundet: 100 mio. kr. Der oprettes en jordbrugerfond med det formål at opkøbe landejendomme, som forpagtes til økologisk drift: 150 mio. kr. Undersøgelse af beskæftigelsesmæssige og andre samfundsmæssige konsekvenser af reduktion og o mlægning af svineproduktionen: 25 mio. kr. Til nr. 485 Ud over omstilling af landbruget til økologi vil Enhedslisten styrke naturgenopretning og n aturpleje, så man kan få en udvikling, hvor naturen ikke er belastet af forurening, og hvor de forskellige typer natur kan udvikle sig. Enhedslisten vil standse oprensningen af vandløb, som er dyr og fører til alt for hård dræning af fugtige enge og en dår lig naturlig rensning af vandet. Vi vil etablere en ny naturovervå gning, lige som formidling om natur i skoler og andre uddannelsesinstitutioner skal styrkes med et efteruddannelsesprogram for lærere og naturvejledere. Miljøområdet er kørt helt i sænk unde r den nuværende regering. Der er brug for flere midler til statens styre l- ser og forskningsinstitutioner på miljøområdet, herunder forskning i giftstoffer, kemiske stoffer samt påvir k- ning af sundhed og miljø og kontrol med, om fødevarer og foderblandinger i ndeholder genmodificerede orga- nismer. Kommunerne laver Agenda 21 planer, som skal sikre, at kommunerne nedsætter ressourceforbrug og tænker miljøvenligt, når de bygger, driver institutioner m.m. Enhedslisten vil med en pulje give dette arbejde et skub fremad, så planerne bliver omsat til virkelighed. Der er i dag ikke tilstrækkeligt overblik over mængden og karakteren af de mange uønskede kemiske stoffer i vores dagligvarer. For de fleste forbrugere er det uigennemskueligt, hvilke varer der indeholder hvilke stoffer, og hvad de eventuelle konsekvenser er heraf. Derfor vil Enhedslisten forenkle varedeklarationerne og øge kontrollen med og information omkring indholdet af fødevarerne. Enhedslisten mener, der igen skal være fokus på at få renere produkter og re nere produktion til gavn for bru- gere, arbejdsmiljø og naturen. Ud over forskning og udvikling skal der investeres i private og offentlige vir k- somheders udvikling af miljørigtige produkter og i en renovering af landets kloakker. Der skal også forskes i udvikling af lokale spildevandsløsninger, der kan træde i stedet for centraliserede spildevandsløsninger. Miljøbistanden skal prioriteres igen. Viden skal deles med ulande og andre regioner med svære miljøprobl e- mer f.eks. Østeuropa. Økologi skal også være et tema i den ny miljøbistand. Merbevillingen til miljø og natur fordeles således Naturgenopretning og naturpleje: 330 mio. kr. Styrkelse af den offentliges viden og kontrol på miljøområdet: 240 mio. kr. Igangsættelse af Agenda 21 - omstilling og vidensopsamling om bæredygtighed i det offentlige: 50 mio. kr. Renere teknologi, miljøvenlige produkter, udvidet varedeklaration, øget kontrol og forbrugeroplysning: 270 mio. kr. Renovering af kloakker og forskning i alternativer: 950 mio. kr. International miljøbistan d: 400 mio. kr.

Til nr. 486 På et tidspunkt slipper olien op, og de store skader på miljøet, som brugen af olie, kul og atomkraft udløser, gør i øvrigt en omstilling tvingende nødvendig. Den danske satsning på vedvarende energi i 1980'erne og 90'erne har skabt et af landets største eksportsucc e- ser og en vindmøllesektor, der i dag giver beskæftigelse til over 20.000. Det er Enhedslistens mål at få omsti l- let den danske energiforsyning, så den baserer sig på vedvarende energi, og dermed fortsæ tte den satsning, som blev startet for 20 år siden. Der skal investeres i at udvikle brintenergi, bø lgehøvle, solenergi og andre alternative energikilder. Desuden skal den danske olieressource i Nordsøen anvendes forsigtigt, fordi den ikke varer evigt. Ifø lge Energistyrelsen vil produktionen klinge betragteligt af om 13 år. Derfor er det på høje tid at bruge en del af olieindtægterne på at sikre Danmark en fortsat selvforsyning med energi og basere en stadig stø rre del af energiproduktionen på den vedvarende energi. Det kræver langsigtede energibesparelser og omstilling til ve d- varende energi. Nordsøens værdier skal ikke som nu eksporteres ud af landet af store internationale selskaber, men anvendes til at opbygge en stabil fremtid også for de kommende gener ationer. Desværre har regeringen med sin aftale med Nordsøens største olie - og gas producent - A.P. Møller - foræret en betragtelig del af oliens værdi til olieselskabet frem til 2042. Det bliver helt grotesk med de stigende oli e- priser. Enhedslisten mener, at olien i den danske undergrund tilhører alle danskere og de rfor skal komme alle danskere til gavn. Som minimum skal Nordsøolien beskattes langt hårdere end i dag, sådan at velfærden kan fremtidssikres og sådan at vi også i fremtiden er selvforsynende med ene rgi. Enhedslisten foreslår, at mindst 25 pct. procent af statens årlige olieindtægter fra Nordsøen og altid mindst 3,5 milliarder kr. overføres til en ny oliefond. Således vil der over en årrække blive opbygget en betragtelig fo r- mue i fonden. Fonden skal uddele afkastet af disse midler i overensstemmelse med en ny overordnet plan for omstilling og begrænsning af energiforbruget, der også indeholder udbygning af vedvarende energiforsyning og kollektive transportsystemer. Stat og kommune skal gå forrest og underst øtte infrastruktur til nye energ i- former. Merbevillingen til vedvarende energi fordeles således: Omlægning af energiproduktionen til vindkraft, solceller, bølgekraft, solvarme, bioenergi, brint som energ i- bærer, brint til transport og andre tiltag: 2.000 mi o. kr. Nedskæring af energiforbruget på transport, varme, varmt vand, procesenergi, apparater og køling: 700 mio. kr. Oliefond til sikring af omstilling til vedvarende energi: 3.500 mio. kr. Til nr. 487 Der afsættes en pulje på 800 mio. kr. til en rækk e velfærdsforbedringer, genopretning på kulturområdet, pri o- ritering af det forebyggende arbejde, sikring af nødvendige puljer, nævn og udvalg med videre. Eksempler på områder, der får tildelt midler fra denne pulje: Det Kriminalpræventive Råd. Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre Rådet for Større Færdselssikkerhed Børnenes Trafikklub. Dansk Kvindesamfund Regulering af hædersgaven til de overlevende fra modstandsbevægelsen. Den andrager i øjeblikket 12.000 kr. skattefrit, men er ikke reguleret siden 1995. Danmarks Statistik tilføres 40 mio. kr.

Til nr. 488 De forhøjede skattemæssige fradrag ved byggeri af udlejningsbyggeri fjernes. Til nr. 489 Gradvis afvikling af ”bondegårdsreglen”, som betyder, at landbrugsjord vurderes væsentligt u nder mar- kedsværdien. Her kan i alt skaffes 2,5 milliarder kr. Afviklingen sker over 10 år. Indtægt i 2005: 250 mio. kr. Afskaffelse af loft over grundskyld på produktionsjord. Landbrugets jordskatter sættes generelt op. Til nr. 490 Nedsættelse af folke tingsmedlemmers og ministres løn til samme niveau som henholdsvis en faglært a r- bejder og en arbejdsleder. Til nr. 491 Fjernelse af fradrag for pensionsindbetalinger. Til gengæld er de skattefri, når de udbetales. Afskaffelse af skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger. Indførelse af indkomstbeskatning af medarbejderaktier. Til nr. 492 Arveafgiften fordobles fra 15 til 30 pct. for nære slægtninge og fra 30 til 60 pct. for fjerne slægtninge. Arv på under 150.000 beskattes ikke. Afskaffel se af succession for nære medarbejdere. Til nr. 493 Genindførelse af formueskatten. Til nr. 494 De multinationale selskaber skal alle betale skat i Danmark. Det Økonomiske Råd har tidligere beregnet, at der ville være m ulighed for ekstra skatteindtæg ter i størrelsesordenen 7 – 14 milliarder kr. Andre mener, at det er væsentligt mindre. Det er Enhedslistens vurdering, at der kan findes 3 mia. kr. Afskaffelse af skattelettelsen fra 2004 for de finansielle virksomheder. Til nr. 495 Ekstra indtægt som følge af de øgede oliepriser i Nordsøen indkasseres i velfærdskassen.

Til nr. 496 Fjernelse af skattestoppet på vægtafgiften. Til nr. 497 Ingen private biler på gule plader. Til nr. 498 Pesticidafgifter tilbageføres ikke til landbruget. Det økol ogiske jordbrug kompenseres. Afskaffelse af tilskud til erhvervslivets kuldioxidafgift. Afgift på forbrugerprodukter med uønskede kem i- kalier. Til nr. 499 Tobaks- og spiritusafgifter sættes op.