Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 27. oktober 2004 (FOU alm. del - Spørgsmål 12) Spørgsmål nr.   12: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. oktober 2004 fra Centralkøreskole Nordsjælland, jf. alm. del. bilag 3.” Svar: Forsvarsforliget 2005  –  2009 indebærer en stor omlægning  af dansk forsvar. Omlægning af forsvaret  medfører ændringer i den geografiske placering af enheder og personel, ligesom krav til forsvarets garnisoner ændres på grund af enhedernes ændrede fokus og opgaver. Herved opstår et strukturmæssigt behov for investeringer i forsvarets etablissementer, der sammen med bl.a. udgifter til flytning af personel og indkøb af nyt materiel skal dækkes inden for forsvarets egen økonomiske ramme. I   fremtiden   vil   hovedparten   af   kørekortproduktionen   have   udgangspunkt   i   reaktionsstyrkeuddannelse, sergentuddannelse og i noget omfang uddannelsen af stampersonel. Det tilstræbes, at personel, der skal gennemføre uddannelsen,  enten  kan  gennemføre  daglig  hen-  og  tilbagerejse  eller  blive  indkvarteret  på  et  af  forsvarets etablissementer. Alternativet til dette vil være indkvartering på civile etablissementer (hoteller), hvilket vil medføre væsentligt  forøgede  omkostninger  for  forsvaret.  Forsvaret  har  ved  etableringen  af  den  nye  struktur  taget udgangspunkt  i  et  ønske  om  at  placere  køreskolerne  efter  det  geografiske  behov.  Forsvarets  valg  af  tre centralkøreskoler og en lokalkøreskole i relation til den eksisterende garnisonering har således baggrund i såvel en økonomisk som en praktisk tilgangsvinkel. På Sjælland forventes der produceret ca. 520 kørekort årligt på centralkøreskolen i Slagelse. Det kan konstateres, at størsteparten af brugerne på Sjælland befinder sig i Slagelse/Korsør-området, og resten forventes indkvarteret på Antvorskov kaserne. Den nuværende køreskole på Svanemøllen Kaserne ville rent produktionsmæssigt således være i stand til at producere det samlede behov, men hovedparten af eleverne ville have behov for indkvartering på hoteller mv. i hovedstadsområdet. Ud fra et økonomisk synspunkt er forskellen på Svanemøllen og Slagelse derfor meget stor. Etablering  af  en  centralkøreskole  på  Flyvestation  Skalstrup  vil  være  forbundet  med  meget  store  økonomiske investeringer, uden er der kan påvises en væsentlig bedre uddannelse. I  Jylland  er  det  primære  behov  koncentreret  i  Aalborg,  samt  i  området  Holstebro,  Skive,  Karup  og  Viborg. Herudover er  der et  særligt behov i  Sønderborg, der primært  er opstået  ved en fastholdelse  af sergentskolen i Sønderborg. Det største behov ligger i Aalborg, hvor også størstedelen af brugerne befinder sig. Her forventes produceret ca. 720 kørekort årligt. Det virker derfor også særdeles relevant at samle hele den jyske kørekortproduktion i Aalborg, hvilket dog ikke under de nuværende omstændigheder er muligt. Forsvarets etablissementer i Aalborg dimensioneres til  at  dække  det  fremtidige  niveau  –  og  en  yderligere  udbygning  af  disse  vil  medføre  en  forøgelse  af  de strukturrelaterede etablissementsudgifter, der allerede er planlagt i Aalborg. Køreskolen i Skive, hvor der forventes produceret ca. 630 kørekort årligt, aftager dels kørekortproduktionen fra Midtjylland, dels en del af den produktion der må gennemføres med personel, der ikke kan foretage daglig hen- og tilbagerejse, idet indkvarteringskapaciteten på Skive kaserne i omfang og kvalitet er særdeles god. Opretholdelsen af en lokalkøreskole i Sønderborg, med en forventet årlig produktion på ca. 420 kørekort, tilgodeser behovet  relateret  til  sergentskolen  i  Sønderborg.  Ønsket  om  at  alle  befalingsmænd  i  forsvaret  har  et  kørekort medfører et betydeligt behov i Sønderborg, hvilket gør det relevant at gennemføre uddannelsen, hvor personellet er indkvarteret. Som det angives af kørelærerne har forsvaret gjort en stor indsats for at forbedre færdselssikkerheden. Dette er sket ved indførelse af forøget uddannelse og krav til det personel, der skal transportere personel. Forsvaret er derudover Side 1/2
omfattet af civile love f.s.v.a. transport af farligt gods mv. Disse restriktioner betyder, at langt størstedelen af det personel i forsvaret, der skal anvende tunge transportmidler ud over kørekortuddannelsen, modtager supplerende uddannelse i relation til deres opgaver og den relevante køretøjstype. Disse uddannelser omfatter udover teori også praktik i form af kørsel med uddannede instruktører. Det er derfor forsvarets holdning, at evt. uddannelsesmæssige mangler i relation til kørsel i større byområder enten allerede er inddækket i den eksisterende uddannelse eller nemt kan blive det som en del af den fremtidige uddannelse. Den  pågående  integration  af  Beredskabsstyrelsen  i  Forsvarsministeriets  myndighedsområde  kan  resultere  i uddannelse af beredskabsstyrelsens personel ved forsvarets eksisterende køreskoler. Dette vil i givet fald kunne gennemføres i forligsperiode 2005 – 2009. I  løbet  af  forligsperioden  gennemføres  løbende  evaluering  af  den  planlagte  uddannelse  m.h.p.  at  afdække produktionsevne og kvalitet. Eventuelle ændrede normer som følge af EU-direktiver/-forordninger eller national lovgivning vil kunne indgå i dette arbejde. Side 2/2