KOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Bilag 69: Udkast til lovforslag til implementering af kommunalreformen i Undervisningsministeriets regi

Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen tilstudentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højereforberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- ogsundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og omvoksenuddannelsescentre og forskellige andre love(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sund-hedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))§1I lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. okto-ber 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, fore-tages følgende ændringer:1.§ 6ophæves, og i stedet indsættes:»§6.Loven omfatter institutioner for uddannelsen til studentereksamen. Institutionerne er statsligtselvejende institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til stu-dentereksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsuddannelse og grundlæg-gende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau.Stk. 2.Undervisningsministeren kan godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis denindgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanneinstitutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Ministeren kan fastsættevilkår for godkendelsen.Stk. 3.En godkendelse efter stk. 2 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen,herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller dele aflandet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sinvirksomhed.Stk. 4.Ophører en statsligt selvejende institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen.Stk. 5.Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyderuddannelsen til studentereksamen (private gymnasieskoler), jf. § 7.Stk. 6.Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen påSankt Annæ Gymnasium.§ 6 a.Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten i et sådant omfang, at alle ansøgere, deropfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven kan optages, og at alle, der har påbe-gyndt en uddannelse til studentereksamen, kan fuldføre denne.

Stk. 2.Statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, eller andre institutioner, der udbyder ungdoms-uddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af un-dervisningsministeren til udbud af uddannelsen til studentereksamen.Stk. 3.Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannel-sen til studentereksamen.§ 6 b.Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved statsligt selvejende institutio-ner, jf. § 6, stk. 1, og ved de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de nævnte institutionersammenlægges til en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flerelove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov den samlede institution godkendes. Vedsammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld tilden fortsættende institution.Stk. 2.Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende institu-tion, jf. § 6, stk. 1, tillade, at institutionen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed elleren del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte institutioner. Undervisningsministeren beslutter, efterhvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.Stk. 3.Institutioner, der er godkendt efter følgende love, med undtagelse af private hf-kurser, kanindgå i sammenlægninger eller spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1:1) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.2) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.3) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.Stk. 4.Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen ellerspaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende ellermodtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners for-mål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemterettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningeneller spaltningen.Stk. 5.Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.Stk. 6.Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med defornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.§ 6 c.Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen udbydes, jf. § 6 a, stk. 2,kan undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, at optage alle deelever fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til studentereksamen.Stk. 2.En privat gymnasieskole, jf. § 7, som overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagtprivat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktetfå indregnet den nedlagte institutions elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. septemberved beregningen af taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 18 c, stk. 1, og eventuelttilskud til kostafdelinger efter § 18 d.«2.Efter § 6 c indsættes:»Privategymnasier«.

§ 7 a.Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddetaf ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapacite-ten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alleunge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der ergodkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, jf. dog § 7 e.Stk. 2.Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fraen statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægs-tilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og smalle fag/studieret-ninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt tilskud til udvikling af en institution i etlanddistrikt eller udkantsområde.Stk. 3.De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannel-sen til højere forberedelseseksamen i regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser,samarbejder gennem de i § 7 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og medandre institutioner, som udbyder de i stk. 4 nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1 nævnte ko-ordinering.Stk. 4.Koordineringen omfatter:1) Uddannelsen til studentereksamen.2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.3) Uddannelsen til højere handelseksamen.4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.6) Grunduddannelsen til landmand.7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.§ 7 b.Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionenaf nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen.

§ 7 c.En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen, skal forpligten-de samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksameneller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af stu-dieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelsemed bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alleinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til høje-re forberedelseseksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger ien passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.Stk. 2.Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud afstudieretninger, valgfag og elevfordeling, jf. § 7 d, og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet ogmed andre institutioner om koordinering efter § 7 a, stk. 1.Stk. 3.Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efterstk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forplig-telser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i et forpligtende sam-arbejde med hinanden.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder efterstk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.Stk. 5.Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.§ 7 d.Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-5 til opgave i samarbejde med de i § 7 c nævntesamarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen til studen-tereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen.Stk. 2.Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forholdtil uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl,jf. § 7 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de in-stitutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 7 c, stk. 1. Lederne af de private gymnasie-skoler i det pågældende geografiske område er repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalgetkan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geogra-fiske område kan være medlemmer af udvalget.Stk. 3.Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemtuddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.Stk. 4.Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af elever og kursister mel-lem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg.§ 7 e.§§ 7 a-7 c gælder ikke for private gymnasieskoler og private hf-kurser.«9.§§ 8-9ophæves.10.§ 10affattes således:»§10.Den overordnede ledelse af de statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, varetages af enbestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for for-valtningen af institutionens midler.Stk. 2.Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og virke og kan

herunder fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt standardvedtægt.Undervisningsministeren kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med ministerensgodkendelse.Stk. 3.Elevrådet, jf. § 14, udpeger en repræsentant til institutionens bestyrelse. Repræsentanten harikke stemmeret i bestyrelsen.«11.I§ 10 a, stk. 1,ændres»etprivat gymnasium« til:»enstatsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1,eller en privat gymnasieskole«.12.I§ 10 a, stk. 3,ændres»skolen«til:»etprivat gymnasium«.13.Efter § 10 a indsættes:»§10 b.For de i § 6, stk. 1, nævnte statsligt selvejende institutioner samt de efter § 6 b sammenlagteeller spaltede institutioner gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.Stk. 2.For bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved private gymnasieskoler, jf. § 7, gælder bestemmel-serne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt.«14.§ 11affattes således:»§11.Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af rektor og lærere og andet per-sonale. Ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale sker efter indstilling fra rektor.Stk. 2.Ansættelse af rektor ved en privat gymnasieskole, jf. § 7, skal godkendes af undervisningsmini-steren.«15.I§ 12ændres»skolens«til:»institutionens«,og»amtsrådet«ændres til:»bestyrelsen«.16.I§ 12indsættes somstk. 2og3:»Stk.2.Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf’sfagrække.Stk. 3.Hvis rektor ikke har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til stu-dentereksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 2 nævnteundervisningskompetence.«17.§ 14affattes således:»§14.Ved hver statsligt selvejende institution og hver privat gymnasieskole har eleverne ret til atdanne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen harnedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke ud-valg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsæt-ter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed, og om bestyrelsens forpligtelse overfor elevrådet.«18.I§ 15 aindsættes efter»aten«:»statsligtselvejende institution, jf. § 6, stk. 1, eller en«.19.§ 16affattes således:

»§16.Undervisningsministeren yder tilskud til de statsligt selvejende institutioners virksomhed, her-under til forsøgs- og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre formål. Undervisnings-ministeren fastsætter nærmere regler om tilskud. Bestemmelserne i §§ 18 h, stk. 3-4, 18 kk, 18 l, stk. 2-4,18 ll, 18 mm og 18 n, stk. 1-2, gælder for de statsligt selvejende institutioner.Stk. 2.Tilskud til private gymnasieskolers virksomhed ydes efter bestemmelserne herom i §§ 18 a–18mm.«20.I§ 17, stk. 1,ændres»offentligegymnasieskoler« til:»statsligtselvejende institutioner, jf. § 6, stk.1,«.21.I§ 17, stk. 7,»amtsrådet«til:»institutionen«.22.I§ 17, stk. 8,ændres»skolens«til:»institutionens«og»skolen«til:»institutionen«.23.I§ 17, stk. 9,affattes således:»Stk.9.Undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 8 til institutionen.«24.§ 17 aophæves.25.I§ 18 a, stk. 3,udgår»amtskommunale«.26.§ 18 ll, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligtselvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og Undervisningsministeriet, mellem private gymnasieskoler ogUndervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende institutioner, private gymnasieskoler og andreoffentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning.Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem denævnte statsligt selvejende institutioner og private gymnasieskoler og brugerne af disse institutioner,herunder om anvendelse af digital signatur.«27.Overskriftentil § 18 o affattes således:»Kommunalebidrag til Sorø Akademis Skole m.v.«.

37.§ 19, stk. 2, 1. pkt.,ophæves.38.§ 22affattes således:»§22.Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser,der er truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte bestemmelserom, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.«39.§ 23affattes således:»§23.Oprettelse og nedlæggelse af kostafdelinger ved de statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk.1, sker efter undervisningsministerens godkendelse.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kostafdelinger,herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.«40.I§ 24ændres»offentlige«til:»statsligtselvejende institutioner«,og »,bortset fra reglen om foræl-drerepræsentation i skolebestyrelsen udgår«.41.Efter § 24 indsættes:»§24 a.Bestemmelserne i denne lov om statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, finder tilsva-rende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drivesaf Københavns Kommune i henhold til § 6, stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmereregler om driften af gymnasieafdelingen, herunder regler som fraviger bestemmelserne i denne lov.«42.§§ 25, 26og26 aophæves.43.§ 26 baffattes således:

»§26 b.Staten yder tilskud til pensionsudgifter vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærereved Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium.«44.§ 27, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Sorø Akademis Skole drives af staten, medmindre skolen overgår til at blive en selvejende in-stitution.«45.§ 27 bophæves.46.I§ 28ændres»Amtsrådene«til:»Staten«, og »skole« til: »institution«.§2I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) foretagesfølgende ændringer:1.§ 6, stk. 5, 2. pkt.,ophæves.2.§ 14, stk. 2,ophæves.Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.3.I§ 14, stk. 3,som bliver stk. 2, ophæves2. pkt.4.§ 14, stk. 5,som bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger.Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes ogkan fastsætte nærmere regler herom.«5.§ 15, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.6.I§ 15, stk. 3,som bliver stk. 2, ophæves1. pkt.7.I§ 15, stk. 4,som bliver stk. 3, indsættes efter»valgfag«: »ogkan fastsætte rammer for skolens opret-telse af valgfag«.8.§ 47, stk. 2, nr. 1,affattes således:»1)1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.«§3I lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 864af 23. oktober 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 7 i lov nr. 361 af 19. maj2004, foretages følgende ændringer:1.Overskriftentil kapitel 3 affattes således:

2.§ 15affattes således:»§15.Loven omfatter institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Institutionerneer statsligt selvejende institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannel-sen til højere forberedelseseksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsud-dannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau.Stk. 2.Undervisningsministeren kan godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis denindgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanneinstitutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Ministeren kan fastsættevilkår for godkendelsen.Stk. 3.En godkendelse efter stk. 2 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen,herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller dele aflandet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sinvirksomhed.Stk. 4.Ophører en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, tilfalder institutionens nettoformue stats-kassen.Stk. 5.Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyderuddannelsen til højere forberedelseseksamen (private hf-kurser), jf. § 18.«3.§ 16ophæves.4.I§ 17, stk. 1,ændres»Amtsrådene«til:»Undervisningsministeren«.5.I§ 17, stk. 2,ændres»amtskommuner«til: »de statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,«.6.I§ 17indsættes somstk. 3og4:Stk. 3.Statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller andre institutioner, der tilbyder ungdoms-uddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af un-dervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.Stk. 4.Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannel-sen til højere forberedelseseksamen.«7.Efter § 17 indsættes:»§17 a.Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved statsligt selvejende instituti-oner, jf. § 15, stk. 1, og ved de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de nævnte instituti-oner sammenlægges til en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en ellerflere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov den samlede institution godkendes. Vedsammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld tilden fortsættende institution.Stk. 2.Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende institu-tion, jf. § 15, stk. 1, tillade, at institutionen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhedeller en del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte institutioner. Undervisningsministeren beslutter,efter hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.

Stk. 3.Institutioner, der er godkendt efter følgende love, med undtagelse af private gymnasieskoler,kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1:1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen.2) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.3) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.Stk. 4.Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen ellerspaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende ellermodtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners for-mål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemterettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningeneller spaltningen.Stk. 5.Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.Stk. 6.Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med defornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.§ 17 b.Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til højere forberedelseseksamen udbydes, jf.§ 17, stk. 3, kan undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, atoptage alle de kursister fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til højereforberedelseseksamen.Stk. 2.Et privat hf-kursus, jf. § 18, som overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt pri-vat hf-kursus, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den nedlagte institutions kursisttal henholds-vis holdets kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregningen af taxametertilskud efter § 30 b, stk.3, bygningstilskud efter § 30 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 30 d.§ 17 c.For de i § 15, stk. 1, nævnte statsligt selvejende institutioner samt de efter § 17 a sammenlagteeller spaltede institutioner gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.«8.§ 18, stk. 1-4,ophæves.Stk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.9.I§ 18, stk. 5,der bliver stk. 1, ændres i1. pkt.»skalvære« til: »skal drives af«, og efter 1. pkt., indsæt-tes:»Denoverordnede ledelse af de private hf-kurser varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over forundervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.«10.I§ 18, stk. 6,der bliver stk. 2, ændres i3. pkt.»stk.7, 4. pkt., nr. 1-4« til:»stk.3, 4. pkt., nr. 1-4.«.11.I§ 18, stk. 7,der bliver stk. 3, ændres i3. pkt.»stk.6« til:»stk.2«.12.I§ 18indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 4, somstk. 5:»Stk.5.Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder tilsvarende for statsligt selvejende institutioner, jf. § 15,stk. 1.«13.Efter § 18 indsættes:

»Kapitel3 aRegionsråd og forpligtende samarbejder§ 18 a.Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddetaf ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapacite-ten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alleunge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der ergodkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, jf. dog § 18 e.Stk. 2.Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fraen statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægs-tilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og smalle fag/studieret-ninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt tilskud til udvikling af en institution i etlanddistrikt eller udkantsområde.Stk. 3.De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen oguddannelsen til studentereksamen i regionen, bortset fra private hf-kurser og private gymnasieskoler,samarbejder gennem de i § 18 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og medandre institutioner, som udbyder de i stk.4, nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1 nævnte ko-ordinering.Stk. 4.Koordineringen omfatter:1) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.2) Uddannelsen til studentereksamen.3) Uddannelsen til højere handelseksamen.4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.6) Grunduddannelsen til landmand.7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.§ 18 b.Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regio-nen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.§ 18 c.En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skalforpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at give uddannelsen til højere for-beredelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret til-bud af valgfag og fag, til unge og voksne i overensstemmelse med bestemmelserne herom i hf-loven oggymnasieloven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbydeuddannelsen til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen inden for et geo-grafisk område, der ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne uddannelsessøgendesbopæl.Stk. 2.Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud afvalgfag, fag og studieretninger samt kursist- og elevfordeling, jf. § 18 d, og omfatter i øvrigt samarbejdemed regionsrådet og med andre institutioner om koordinering efter § 18 a, stk. 1.Stk. 3.Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efterstk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forplig-telser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i et forpligtende sam-arbejde med hinanden.

Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder efterstk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.Stk. 5.Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.§ 18 d.Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-5 til opgave i samarbejde med de i § 18 c nævn-te samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af kursister og elever på uddannelsen til højereforberedelseseksamen henholdsvis uddannelsen til studentereksamen.Stk. 2.Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forholdtil uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl,jf. § 18 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af deinstitutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 18 c, stk. 1. Lederne af de private hf-kurser i det pågældende geografiske område er repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalgetkan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geogra-fiske område kan være medlemmer af udvalget.Stk. 3.Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemtuddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for pågældende uddannelse.Stk. 4.Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af kursister og elever, her-under om fordelingsudvalg.§ 18 e.§§ 18 a-18 c gælder ikke for private hf-kurser og private gymnasieskoler.«14.Ioverskriftentil § 19 ændres»Selvstændigeamtskommunale«til:»Statsligtselvejende«.15.§ 19ophæves.16.§ 20ophæves.17.Efter § 20 indsættes:»§ 20 a.Den overordnede ledelse af en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, varetages af enbestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for for-valtningen af institutionens midler.Stk. 2.Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og virke og kanherunder fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt standardvedtægt.Undervisningsministeren kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med ministerensgodkendelse.Stk. 3.Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af kursets leder, afdelingsledere,lærere og andet personale. Ansættelse og afskedigelse af afdelingsledere, jf. § 21, stk. 3, lærere og andetpersonale sker efter indstilling fra kursets leder.«18.I§ 21ændres»amtsrådet«til:»bestyrelsenfor den statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1«.19.I§ 21indsættes somstk. 2og3:»Stk.2.Kursets leder skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for hf’s eller gym-nasiets fagrække.

Stk. 3.Hvis kursets leder ikke har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningentil højere forberedelseseksamen (hf) organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der harden i stk. 2 nævnte undervisningskompetence.«20.I§ 23, sidste pkt.,udgår»,om amtsrådets henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet påoffentlige hf-kurser« og»påprivate hf-kurser«.21.Overskriftenfør § 24 udgår.22.§ 24, stk. 1,affattes således:»Foret privat hf-kursus, jf. § 18, gælder § 21, jf. dog stk. 7, § 22 og § 23.«23.I§ 24, stk. 2,indsættes efter»bestyrelsen«: »foren statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1,eller et privat hf-kursus«.24.I§ 24, stk. 5,ændres»vedkurset« til:»vedet privat hf-kursus«.25.§ 25affattes således:»§25.For undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til an-den lovgivning, følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte institutioner, ligesom der tillæggeslederne de samme beføjelser, som er tillagt kursets leder efter § 21.«26.I§ 26 aindsættes efter »undervisningsministeren, at«: »en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.1, eller«.27.Efter § 26 a indsættes:»Driftstilskudog deltagerbetaling«.

28.§ 27affattes således:»§27.Undervisningsministeren giver tilskud til de statsligt selvejende institutioners virksomhed, her-under til forsøgs- og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre formål. Undervisnings-ministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet. Bestemmelserne i §§ 30 i, stk. 3-4, 30 ll, 30 m, stk.2-4, 30 mm, 30 nn og 30 o, stk. 1-2, gælder for de statsligt selvejende institutioner.Stk. 2.Tilskud til private hf-kursers virksomhed ydes efter §§ 30 a–30 f og §§ 30 i-30 nn.«29.§ 28ophæves.30.I §29, stk. 1,ændres»offentligeuddannelsesinstitutioner«til: »hf-kurser,der er tilknyttet et CVU,på statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,«.31.§ 29, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Kursisterne ved hf-enkeltfagsundervisning skal for alle fag betale for at deltage i undervisningog prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Deltagerbetalingen er den pr. 31. december

2006 fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering. Undervisnings-ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen.«32.I§ 29, stk. 3,ændres»amtsråd«til:»kursus«.33.I§ 29, stk. 12,udgår»tilvedkommende amtsråd eller«.34.§ 29 aophæves.35.I§ 30 a, stk. 3,udgår»amtskommunale«.36.§ 30 haffattes således:»§30 h.Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser, der er tilknyttet et CVU.«37.§ 30 mm, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligtselvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og Undervisningsministeriet, mellem private hf-kurser og Un-dervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende institutioner, private hf-kurser og andre offentligemyndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervis-ningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem de nævnte stats-ligt selvejende institutioner og private hf-kurser og brugerne af disse institutioner, herunder om anven-delse af digital signatur.«38.I§ 30 nnindsættes efter»tilskudtil«:»statsligtselvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller«.39.Overskriftentil § 30 p udgår.40.§§ 30 p-30 rophæves.41.I§ 30 s, stk. 1,ændres»Amtskommunen«til:»Undervisningsministeriet«.42.§ 30 s, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.43.§ 30 s, stk. 3,der bliver stk. 2, affattes således:»Stk.2.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1.«44.§ 30 tophæves.45.I§ 30 u, stk. 1, 1. pkt.,ændres»kursisterneshjemamtskommuner« til:»Undervisningsministeriet«,og»fraamtskommunen« og»ogbidragsopkrævningen efter §§ 30 p–30 r« udgår.46.§ 30 u, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.47.§ 33, stk. 1,affattes således:

»Undervisningsministerenkan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der ertruffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte bestemmelser om, atafgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.«48.§ 34ophæves.49.§§ 35-35bophæves.§4I lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen foretages følgendeændringer:1.§ 6, stk. 5, 2. pkt.,ophæves.2.§ 10, stk. 3, 1. pkt.,ophæves.3.§ 11, stk. 2,ophæves.Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.§5I lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september2004, foretages følgende ændringer:1.I§ 8, stk. 1, nr. 5,ændres»Offentligeog private gymnasier« til:»Institutioner,der er godkendt til atudbyde uddannelsen til studentereksamen«.2.I§ 11, stk. 2,ændres»statsligeog private gymnasier« til:»institutioner,der er godkendt til at udbydeuddannelsen til studentereksamen«.3.I§ 13ændres i1.og2. pkt.,»skole«til:»institution«,og i2. pkt.,ændres»amtskommunen«til:»sta-ten«.4.I§ 16udgår ”amtskommuner og”.§6I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli2004, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 2, § 4, stk. 1, 3. pkt.,og§ 34, stk. 7,der bliver stk. 8,3. pkt.,ændres»skolens«til:»instituti-onens«.2.I§ 2, stk. 4 ,1. pkt., § 4, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt.,og§ 32, stk. 1, 1. pkt.,ændres»Skolen«til:»Institutionen«.3.I§ 2, stk. 4, 1. pkt.,udgår»,jf. dog § 28, stk. 2«.

4.I§ 7, 1 pkt., § 33, 2. pkt.,og§ 34, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres»skolen«til:»institutionen«.5.I§ 10, stk. 1,ændres»deenkelte skoleledere og godkendes af fællesbestyrelsen, jf. §§ 19 og 22« til:»denenkelte institution«.6.I§ 10, stk. 2, 2. pkt.,ændres»skolen«til:»uddannelsesinstitutionen«.7.I§ 10indsættes somstk. 3og4:»Stk.3.Institutionens bestyrelse godkender institutionens grundforløbs- og uddannelsesordninger ogde praktiksteder, hvortil institutionen henviser elever. Godkendelse sker efter indstilling fra det lokaleuddannelsesudvalg, jf. § 20, stk. 2, hvis et sådan udvalg er nedsat.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af praktikpladser.«8.I§ 13, stk. 1, 1. pkt.,og§ 33, 1. pkt.,ændres»skole«til:»institution«, og i2. pkt.,udgår:»og3«.9.§ 13, stk. 3,ophæves.10.Efter § 13 indsættes:»§13 a.Hver institution eller virksomhed, der er godkendt efter § 23 a, fordeler de optagne elevermellem de offentlige og private arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, jf. § 22 b, ogformidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De of-fentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikplader til rådighed, har, medmindre særlige omstændighedergør sig gældende, pligt til at ansætte de af institutionen henviste elever.«11.I§ 14, 1. pkt.,ændres»amtsråd,en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens Syge-husfællesskab« til:»regionsrådeller en kommunalbestyrelse«.12.I§ 16, stk. 1, 1. pkt.,ændres»Amtsrådsforeningeni Danmark kan sammen med KommunernesLandsforening og Landsorganisationen i Danmark« til:»Regionsrådeneog kommunalbestyrelserne iforening kan sammen med Landsorganisationen i Danmark«.13.I§ 17, stk. 2, nr. 5,ændres»23,24, 26 og 27« til:»22b, stk. 2, og 23«.14.§§ 18, 19, 21, 22og22 aophæves.15.§ 20affattes således:»§20.Hver institution med godkendelse efter § 23 a, stk. 1, kan nedsætte et eller flere lokale uddan-nelsesudvalg, der tilsammen dækker de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som institutio-nen udbyder.Stk. 2.Uddannelsesudvalgene1) afgiver indstilling til bestyrelsen om godkendelse af de grundforløbs- og uddannelsesordninger, derhører til det enkelte udvalgs uddannelsesområde,2) afgiver indstilling til bestyrelsen om godkendelse af praktiksteder, hvortil institutionen henviserelever,3) rådgiver institutionen om de uddannelser, der er omfattet af udvalgets uddannelsesområde, samt4) virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3.Uddannelsesudvalgene sammensættes med repræsentation for lokale arbejdsgivere og arbejds-tagere. Eventuelle øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal væreligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Medlemmerne skal havetilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker.Stk. 4.En repræsentant for institutionens ledelse, en repræsentant for institutionens lærere og en re-præsentant for institutionens elever tilforordnes udvalget.Stk. 5.Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.Stk. 6.Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.«16.Ikapitel 5efter § 22 a indsættes:»§22 b.Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed forde institutioner, som er godkendt til at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i regio-nen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.Stk. 2.Undervisningsministeriet fastsætter og fordeler et årligt antal uddannelsespladser i overens-stemmelse med behovet for færdiguddannede, jf. stk. 1.«17.§ 23affattes således:»§23.Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter § 22 b, stk. 1, ikke er opfyldt, kan mini-steren efter udtalelse fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, eller hvisudvalget ikke er nedsat, fra regionsrådene og kommunalbestyrelserne i forening samt Landsorganisatio-nen i Danmark, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mind-ste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentud-dannelsen til rådighed for institutionerne.«18.Efter § 23 indsættes:»§23 a.Undervisningsministeren godkender de institutioner, godkendt efter lov om institutioner forerhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.Stk. 2.Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at andre institutioner og virksomheder kanudbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.«19.§§ 24og26-27samtkapitel 6ophæves.20.§ 25, stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.21.I§ 25, stk. 2,der bliver stk. 1, ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.22.§ 33affattes således:»§33.Ved hver institution, der er godkendt i henhold til § 23 a, stk. 1, har eleverne ret til at danne etelevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat tilat behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v.,hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærme-

re regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om institutionernes forpligtelse over forelevrådene.«23.§ 34, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:»§34.Undervisningen ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri, jf. dog stk. 2.Stk. 2.En institution eller virksomhed, der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser imedfør af § 23 a, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 kræve betaling for deltagelse i undervisnin-gen m.v. Dette gælder dog kun, hvis institutionen ikke modtager samme tilskud fra staten som instituti-oner godkendt efter § 23 a, stk. 1.«Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.24.I§ 34, stk. 2,der bliver stk. 3,1. pkt., stk. 7,der bliver stk. 8,1.og2. pkt.,ogstk. 8,der bliver stk. 9,ændres»Amtsrådet«til:»Institutionen«.25.I§ 34, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres»amtsrådet«til: »institutionen«, og»7«ændres til:»8«.26.I§ 35ændres»Amtsrådet«til:»Staten«.27.§ 36ophæves.28.§ 37affattes således:»§37.Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af uddannelserne og udar-bejdelse af statistik indhente alle oplysninger fra regionsråd, kommunalbestyrelser og institutioner m.v.godkendt i henhold til § 23 a, herunder oplysninger om uddannelserne, praktikpladser og elever. Un-dervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunderbestemme, i hvilket format leveringen skal ske.«29.I§ 40ændres »Amtsrådsforeningen« til: »regionsrådene i forening«.30.I§ 41ophævesstk. 4.Stk. 5 bliver herefter stk. 4.§7I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, § 3 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 2i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter»bestemmelse«: »,jf. dog § 4, stk. 1, 3. pkt.«2.I§ 4, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Vedsammenlægningen kan ministeren godkende, at den fortsættende institution ud over erhvervs-rettet grund-, efter- og videreuddannelse kan udbyde ungdomsuddannelser og grundlæggende voksen-uddannelse til og med gymnasialt niveau.«

3.Efter § 4 indsættes:»§4 a.For institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der forud for godkendelsen efter § 2, stk. 1,var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selv-ejende uddannelsesinstitutioner, der forud for den 1. januar 2007 har været amtskommunale, gælderforvaltningsloven og offentlighedsloven.«4.I§ 5, stk. 2, 1. pkt.,ændres»ellerflere amtsråd« til:»regionsråd«.5.I§ 16, 1.og2. pkt.,udgår»ogamtskommuner«.6.Efter § 34 indsættes:»§34 a.Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbud-det af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapa-citeten på uddannelserne med henblik på, at der er tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alleunge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der ergodkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskolerog private hf-kurser.Stk. 2.Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fraen selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, tilblandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og smalle fag/studieretninger tilungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser som finder sted på privatehf-kurser og private gymnasieskoler, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller ud-kantsområde.Stk. 3.De institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3–7, nævnte ung-domsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyderungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.Stk. 4.Samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte ud-dannelser, og regionsrådet foregår dog gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 7 c, stk. 1og 2, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1 og 2, i lov om institu-tioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.Stk. 5.Koordineringen omfatter:1) Uddannelsen til studentereksamen.2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.3) Uddannelsen til højere handelseksamen.4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.6) Grunduddannelsen til landmand.7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.§ 34 b.Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nyeuddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte uddannelser.«7.Efter § 35 indsættes ikapitel 6:

»§35 a.Ministeren kan fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde ogsammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelserpå Bornholm.«§8I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 34, stk. 1, nr. 4,og§ 47, stk. 3,ændres:»Amtsrådsforeningeni Danmark« til:»regionsrådeneiforening«.2.I§ 67 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres»Amtskommunerne«til:»Staten«.§9I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, som ændret ved § 7i lov nr. 1080 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1082 af 17. december 2002, § 5 i lov nr. 1083 af 17.december 2002, § 2 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 9 i lov nr. 299 af 30. april 2003, foretages følgen-de ændring:1.§ 20affattes således:»§20.Staten yder tilskud til befordring for elever i landbrugets grunduddannelse. Undervisningsmini-steren kan fastsætte nærmere regler herom.«§ 10I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændretved § 7 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 48 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1077 af 17. decem-ber af 2002, § 5 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 5 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages følgendeændring:1.I§ 13 a,ændres»Amtsrådene«til:»Staten«§ 11I lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af28. maj 2004, foretages følgende ændringer:1.§ 2affattes således:»§2.Alle, der er fyldt 18 år, kan inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl modtage un-dervisning i henhold til denne lov.«2.§ 3, stk. 1,affattes således:»Almenvoksenuddannelse tilbydes på voksenuddannelsescentre, jf. § 12. Et voksenuddannelsescen-ter kan være organiseret i afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3.«

3.§ 4, stk. 1,affattes således:»Vedhvert voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenud-dannelse, jf. § 12, skal der mindst en gang om året udbydes undervisning i kernefagene dansk, matema-tik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal der i amtskommunen efteramtsrådets godkendelse tilbydes undervisning i fag inden for fagrækken billedkunst, dansk som andet-sprog, edb-fag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation, såledesat alle tilbudsfagene hvert år udbydes inden for en passende geografisk afstand fra de voksne uddannel-sessøgendes bopæl i regionen, og således at der samlet gives et alsidigt fagudbud på grundlag af detkonstaterede undervisningsbehov. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.«4.§ 4, stk. 3,ophæves.Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.5.I§ 4, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres »Amtskommunen« til: »Et voksenuddannelsescenter«.6.I§ 4, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres »niveaudeling,« til: »niveaudeling og«, og »og tilsynet med under-visningen« udgår.7.I§ 4indsættes somstk. 6:»Stk.6.Undervisningsministeren fører tilsyn med undervisningen.«8.§ 6, stk. 1, 2 og 3,ophæves, og i stedet indsættes:»Kursisterneskal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal be-tale for at gå til prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk samt dansk som andetsprog udgør del-tagerbetalingen 100 kr. pr. fag, jf. stk. 2. For de øvrige fag udgør deltagerbetalingen de beløb, som pr.31. december 2006 er fastsat for de enkelte voksenuddannelsescentre , indtil institutionerne overgår tiltaxameterfinansiering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen.«Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.9.I§ 6, stk. 4,der bliver stk. 2, ændres i1. pkt.»stk.3« til:»stk.1, 2. pkt.«.10.I§ 6, stk. 5,der bliver stk. 3, ændres»2og 3« til:»1«.11.I§ 7ændres»Amtsrådene«til:»Staten«,og som2. pkt.indsættes:»Undervisningsministerenfast-sætter nærmere regler herom.«12.§ 8ophæves.13.§ 9affattes således:»§9.Klage over prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for undervisningsministeren. Efterundervisningsministerens bestemmelse kan klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutioneromfattet af § 3, stk. 2, indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om klage og klagefrister.«14.§ 10, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.

15.§ 12affattes således:»§12.Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse af statsligt selvejende voksen-uddannelsescentre, som udbyder almen voksenuddannelse efter denne lov samt forberedende voksen-undervisning og ordblindeundervisning for voksne efter lov om forberedende voksenundervisning ogordblindeundervisning for voksne. Voksenuddannelsescentrene kan efter undervisningsministerensgodkendelse udbyde1) studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studenterek-samen (stx),2) uddannelsen til studentereksamen (stx) tilrettelagt som studenterkursus.Stk. 2.Undervisningsministeren kan godkende en institution efter stk. 1, hvis den indgår som et hen-sigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner og somled i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for godken-delsen.Stk. 3.Voksenuddannelsescentret skal i sit virke som statsligt selvejende uddannelsesinstitution væreuafhængigt, og centerets midler må alene komme centerets kursus- og undervisningsvirksomhed til go-de. Undervisningsministeren kan undlade at godkende et voksenuddannelsescenter, hvis der efter mini-sterens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at centeret opfylder kravet om uafhængighed og forvalt-ning af centerets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af deforhold, der er nævnt i stk. 4, nr. 1-4.Stk. 4.En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen,herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere, i en planlægning, der omfatter hele eller dele aflandet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sinvirksomhed. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis der efter ministerens skøn ikke er til-strækkelig sikkerhed for, at voksenuddannelsescenteret opfylder kravet i stk. 3 om uafhængighed ogforvaltning af centerets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om1) Centeret indgår i et fællesskab eller samarbejde med institutioner, fonde, virksomheder, foreningerm.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at centeret styre af andre,2) Centerets midler anvendes til formål uden for centeret,3) Centerets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1nævnte institutioner m.fl. eller4) Centerets elever eller kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på enmåde, der er usædvanlig for voksenuddannelsescentre.Stk. 5.I tilfælde af institutionens ophør tilfalder institutionens nettoformue statskassen.Stk. 6.Voksenuddannelsescentre kan forestå rekvireret undervisning.«16.I§ 12 a, stk. 2,indsættes efter»kvartal«: »,og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 17d«.17.Efter § 12 a indsættes:»§12 b.Den overordnede ledelse af den selvejende institution der er godkendt efter § 12 varetages afen bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder forforvaltningen af institutionens midler.

Stk. 2.Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og virke og kanherunder fastlægge regler for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Un-dervisningsministeren kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med ministerensgodkendelse.Stk. 3.Centret kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter regler, der fastsættes af undervisningsmini-steren efter forhandling med finansministeren.Stk. 4.Finder undervisningsministeren, at et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overens-stemmelse med denne lov, eller de regler og aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kanministeren udstede påbud til voksenuddannelsescentret om at ændre den pågældende virksomhed.§ 12 c.Tilskud i henhold til § 15 må kun anvendes til voksenuddannelsescentrets virksomhed efterdenne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til § 15, herunder omaktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, tilbagebetaling og kontrol af udbetalt tilskud.Stk. 3.Undervisningsministeren kan for voksenuddannelsescentre, der ikke følger bestemmelserne idenne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsmini-sterens påbud, jf. § 12 b, stk. 4, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller krævetilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskudbortfalde for voksenuddannelsescentre, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger,eller når der i øvrigt er fare for, at et voksenuddannelsescenters virksomhed må indstilles.Stk. 4.Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegnin-gen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.Stk. 5.For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til voksenuddannelses-centret.§ 12 d.Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved statsligt selvejende voksenud-dannelsescentre og ved de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de nævnte institutionersammenlægges til en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flerelove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov den samlede institution godkendes. Vedsammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld tilden fortsættende institution.Stk. 2.Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for et statsligt selvejende voksen-uddannelsescenter tillade, at institutionen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhedeller en del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministe-ren beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.Stk. 3.Institutioner, der er godkendt efter følgende love, bortset fra private gymnasieskoler og privatehf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med voksenuddannelsescentre efter stk. 1 og2:1) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.2) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen.3) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Stk. 4.Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen ellerspaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende ellermodtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners for-mål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte

rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningeneller spaltningen.Stk. 5.Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.Stk. 6.Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med defornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.«18.§ 13, stk. 1,affattes således:»Vedet voksenuddannelsescenter skal der være ansat en forstander. Forstanderen varetager den dag-lige ledelse og har det pædagogiske ansvar.«19.§ 13, stk. 4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 4.20.§ 14ophæves.21.§ 15, stk. 1,affattes således:»Undervisningsministerenyder tilskud til dækning af det enkelte voksenuddannelsescenters virksom-hed, herunder til forsøgs- og udviklingsarbejde. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler omtilskud.«22.§ 15, stk. 2,ophævesStk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.23.I§ 15, stk. 4,der bliver stk. 3,1. pkt.,ændres»amtsrådet«til:»voksenuddannelsescenteret«,og»amtskommunale«udgår.24.I§ 15, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres»Amtsrådet«til:»Bestyrelsen«.25.§ 16ophæves.26.I§ 17 a, 4. pkt.,ændres »amtskommunens« til: »voksenuddannelsescentrenes«.27.§ 17 b, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Undervisningsministeren kan udvide voksenuddannelsescentrenes virksomhed ved at tilladefravigelse af § 12, stk. 1.28.Efter§ 17 b, stk. 2,indsættes somstk. 3:»Stk.3.Voksenuddannelsescentre kan gennemføre undervisning af voksne for kommuner som ind-tægtsdækket virksomhed.«29.Efter § 17 b indsættes:

»Kapitel2 aGenerelle bestemmelser§ 17 c.Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere ind-satsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten medhenblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.Stk. 2.Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende vok-senundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen efter stk. 1.Stk. 3.Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fraen statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægs-tilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og smalle fag/studieret-ninger til godkendte uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, forberedendevoksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i etlanddistrikt eller udkantsområde.§ 17 d.For de i § 12 nævnte voksenuddannelsescentre samt de efter § 12 d sammenlagte eller spaltedeinstitutioner gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.«§ 12Stk. 1.For hver af de i § 15, stk. 4, 1. pkt., nævnte institutioner, herunder amtskommunale institutio-ner, der sammenlægges med en anden amtskommunal institution eller med en eller flere selvejendeinstitutioner i statsligt regi, nedsættes der pr. 1. januar 2006 midlertidige bestyrelser til forberedelse afovergangen til selveje (midlertidige bestyrelser).Stk. 2.De i stk. 1 nævnte midlertidige bestyrelser skal i 2006 under ansvar over for undervisningsmi-nisteren forberede de i stk. 1 nævnte institutioners overgang til selveje pr. 1. januar 2007 og skal funge-re, indtil der er udpeget nye bestyrelser for de nævnte institutioner efter disses overgang til selveje istatsligt regi.Stk. 3.I 2006 varetager de midlertidige bestyrelser tillige under ansvar over for undervisningsministe-ren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser har varetaget efter henholdsvis § 10 i lov om institutionerfor uddannelsen til studentereksamen og § 20 i lov om institutioner for uddannelsen til højere forbere-delseseksamen. Den midlertidige bestyrelse træffer i 2006 beslutning om ansættelse og afskedigelse afrektorer og ledere efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren, jf. dog § 26 i lov om institutio-ner for uddannelsen til studentereksamen, og om ansættelse og afskedigelse af lederen af et hf-kursus,jf. dog § 35 i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelses-eksamen.Stk. 4.For voksenuddannelsescentre varetager de midlertidige bestyrelser centerrådets opgave med atfastsætte voksenuddannelsescentrenes budget, jf. § 16 i lov om almen voksenuddannelse og om vok-senuddannelsescentre. De øvrige opgaver, der efter lovens § 16 er tillagt centerrådet, varetages i 2006fortsat af centerrådet. Kompetencen i § 14, nr. 3, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenud-dannelsescentre til ansættelse og afskedigelse af forstanderen overføres til den midlertidige bestyrelse i2006. På området for social- og sundhedsuddannelser varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 fæl-lesbestyrelsens opgaver med at godkende budgetter, afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse ogafskedigelse af skoleledere og lærere og afgive udtalelse, inden amtsrådet indgår overenskomst, jf. § 19 ilov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. De øvrige opgaver, der efter lovens § 19 er

tillagt fællesbestyrelserne, varetages i 2006 fortsat af fællesbestyrelserne. De pr. 31. december 2005 gæl-dende regler, vedtægter og forretningsordener finder anvendelse for fællesbestyrelsens og centerrådetsvirksomhed i 2006.Stk. 5.Lederen af den enkelte amtskommunale institution udpeger under ansvar overfor undervis-ningsministeren den midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der består af1) en formand, der har kendskab til og erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinsti-tutioner i statsligt regi,2) et medlem efter indstilling af forberedelsesudvalget for den pågældende region,3) et medlem efter indstilling af kommunerne i det pågældende amt i forening,4) et medlem efter indstilling af de ansatte på institutionen og5) en elev/kursist på den pågældende institution, der tilforordnes bestyrelsen uden stemmeret efterindstilling fra elevrådet/kursistrådet.Stk. 6.Formanden for den midlertidige bestyrelse udpeges efter indstilling eller tilslutning fra Rektor-kollegiet og CVU-rektorkollegiet i forening eller fra CVU-rektorkollegiet eller fra en eller flere lands-dækkende eller lokale foreninger for ledere af selvejende uddannelsesinstitutioner for kom-petencegivende uddannelser. I særlige tilfælde kan udpegning dog ske uden indstilling, men efter under-visningsministerens godkendelse.Stk. 7.Medlemmer af amtsrådet kan ikke udpeges som medlemmer af den midlertidige bestyrelse.Dette gælder dog ikke kommunale repræsentanter for Københavns Kommune, Frederiksberg Kom-mune og Bornholms Regionskommune.Stk. 8.Institutionens leder er sekretær for den midlertidige bestyrelse.Stk. 9.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de midlertidige bestyrelsers nedsættelseog virksomhed, om kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og amtsrådene, centerrådog fællesbestyrelse og om inddragelse af de pædagogiske råd, elevråd og kursistråd samt om de midler-tidige bestyrelsers virke, indtil en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2. Undervisningsministeren kan herun-der fastsætte regler om, at amtskommunernes beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner iforhold til de institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt regi, kræver godkendelse af ministeren,og om at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.Stk. 10.Undervisningsministeren kan give påbud til en midlertidig bestyrelse om tilrettelæggelsen ogvaretagelsen af opgaverne vedrørende forberedelsen af overgangen til selveje i statsligt regi.Stk. 11.Der kan ydes formanden for de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag efter nærmere regler,der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.Stk. 12.Medlemmer af centerråd ved voksenuddannelsescentre og medlemmer af fællesbestyrelser forsocial- og sundhedsuddannelserne, der modtager vederlag eller honorar efter de hidtil gældende regler,kan i 2006 fortsat modtage vederlag eller honorar efter disse regler.§ 13Ved hver af de i § 15, stk. 4, 1. pkt., nævnte amtskommunale institutioners overgang til selveje overta-ger undervisningsministeren de faste ejendomme og stiller disse til disposition for institutionerne påvilkår, som fastsættes af ministeren. Undervisningsministeren kan på nærmere bestemte vilkår overdra-ge statens faste ejendomme til de institutioner, der er nævnt i § 15, stk. 4, 1. pkt.§ 14

Stk. 1.Beslutning om afskedigelse af den selvejende institutions tjenestemænd samt om suspension,iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og an-læggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af institutionen.Stk. 2.I tilfælde af institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedslønog pension til den selvejende institutions tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institutionikke har midler til at afholde udgiften.§ 15Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§ 1, nr. 10, § 3, nr. 16, § 6, nr. 5, og nr. 15, for så vidt angår § 19, nr. 8, i lov om grundlæggendesocial- og sundhedsuddannelser og § 11, nr. 26, træder i kraft den 1. januar 2006.Stk. 3.§ 12 træder i kraft den 1. januar 2006.Stk. 4.De amtskommunale og kommunale institutioner, der ved lovens ikrafttræden, udbyder uddan-nelse til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), grundlæggende soci-al- og sundhedsuddannelser og almene voksenuddannelser, overgår den 1. januar 2007 til godkendelseefter henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, § 15, stk. 1, ilov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, § 2, stk. 1, i lov om institutionerfor erhvervsrettet uddannelse og § 12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddan-nelsescentre. Udkast til vedtægt indsendes af den midlertidige bestyrelse til Undervisningsministerietinden den 1. november 2006. Undervisningsministeren kan fastsætte institutionens vedtægt, hvis insti-tutionen ikke har en godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007. Undervisningsministeren kan efterindstilling fra den midlertidige bestyrelse og bestyrelsen for en institution for en erhvervsrettet uddan-nelse beslutte, at en amtskommunal institution, fra den 1. januar 2007 inddrages i en institution for er-hvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan ligeledes efter indstilling fra de midlertidige be-styrelser beslutte, at en amtskommunal institution sammenlægges med en anden amtskommunal institu-tion.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud og kan herunderfor de i § 6, jf. § 7, nævnte institutioner i en overgangsperiode fravige bestemmelserne om tilskud i kapi-tel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Stk. 6.Undervisningsministeren kan bestemme, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af et eller flereamtsråd i forening bevarer deres bestyrelseshverv på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indtilregionsrådene har udpeget nye bestyrelsesmedlemmer. Undervisningsministeren kan med virkning fra1. januar 2007 fastsætte nærmere regler om ændring af vedtægter for institutioner for erhvervsrettetuddannelse for så vidt angår konsekvenser af teknisk karakter afledt af kommunalreformen, herunderom tidspunktet for, hvornår regionsrådene skal have udpeget bestyrelsesmedlemmer til institutioner forerhvervsrettet uddannelse.Stk. 7.Fællesbestyrelsen, jf. § 18 og § 19, nr. 9, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannel-ser, sender ansøgninger, som ikke er afgjort den 31. december 2006, om godkendelse af praktiksteder tilde uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, der efter denne dato henviser elever til de pågældendepraktiksteder. Oversendelse sker med henblik på viderebehandling og afgørelse og omfatter alle sagensakter samt en status over sagens foreløbige behandling.[Der skal evt. indsættes et nyt stk. i § 15 om, hvorledes der skal forholdes med eventuelle klagesager,ansøgningssager m.fl. som ikke er færdigbehandlede efter hidtidigt gældende regelsæt ved institutioner-nes overgang til statsligt selveje den 1. januar 2007.]

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Baggrunden for lovforslagetLovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Forslageter således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreformog den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for vareta-gelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.Kommunalreformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæs-sige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opga-ver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regionerfår ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaverfor kommunerne.Kommunalreformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at dersker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statsligemyndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.For at sikre bedre sammenhæng i ungdomsuddannelserne og sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud sam-les alle ungdomsuddannelser i staten. En samling giver bl.a. mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår,som muliggør et mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte institutionsformer, når faglige og lokale forholdtaler til fordel herfor.Målet er at sikre de unge et fleksibelt, sammenhængende lokalt forankret udbud af ungdomsuddannelser ogdermed et styrket grundlag for de unges uddannelsesvalg samt at minimere barrierer for samarbejdet mellemuddannelsesinstitutionerne.Aftaleparterne ønsker også at understøtte bedre sammenhæng i uddannelsestilbuddene til voksne. Der skal der-for skabes ensartede rammevilkår for voksenuddannelsescentre (VUC) og institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse, der i dag er hovedudbydere af henholdsvis grundlæggende almene voksenuddannelser og erhvervsrettetvoksenuddannelse til og med erhvervsgymnasialt niveau.Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører de amtskommunale gymnasieskoler, stu-denter- og hf-kurser, VUC’er og social- og sundhedsskolerne (sosu-skolerne).De nævnte amtskommunale institutioner skal ifølge aftalen overgå til at blive selvejende institutioner den 1. ja-nuar 2007, hvor amtskommunerne nedlægges. De selvejende institutioner skal ledes af bestyrelser, der er ansvar-lige overfor undervisningsministeren for institutionens drift.Beslutningen om at gøre gymnasieskolerne og studenter- og hf-kurserne selvejende vil understøtte den samledevision for de gymnasiale uddannelser, der er udtrykt i den nye gymnasiereform.Det følger endvidere af aftalen om strukturreformen, at der skal etableres forpligtende samarbejder mellemgymnasieskoler og studenter- og hf-kurser, og at de kommende 5 nye regioner får koordinerende opgaver påungdomsuddannelsesområdet og på grundlæggende almene voksenuddannelser, hvor regionerne skal koordinereindsatsen for at skabe gode og tilgængelige uddannelsestilbud i regionerne. Denne koordinering skal bl.a. ske isamarbejde med de forpligtende samarbejder.

I 2006 igangsættes forberedelserne til de nævnte amtskommunale institutioners overgang til selveje. Der skalsåledes ifølge udmøntningsplanen nedsættes midlertidige bestyrelser til at forberede overgangen til selveje forgymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC’er og sosu-skoler, som ifølge aftalen overføres fra amtskommu-nerne til fremtidig statslig finansiering den 1. januar 2007.De endelige rammer for selvejelovgivningen vil først kunne fastsættes, når der er gennemført en generel analy-se af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet). Derskal derfor gennemføres en generel analyse af styringssystemet forud for gymnasieskolernes, studenter- og hf-kursernes og VUC’ernes overgang til selveje. Resultatet af denne analyse forventes at foreligge i sommeren 2005.Nærværende lovforslag vil derfor blive fulgt op af yderlige lovforslag i Folketingsåret 2005/2006 med henblikpå vedtagelse af de endelige rammer for selvejelovgivningen, som skal gælde fra den 1. januar 2008.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder bestemmelser om etableringen af statsligt selvejende gymnasieskoler, hf- og studenter-kurser, VUC’er og sosu-skoler.Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om regionernes koordinerende opgaver og om gymnasiesko-lernes og hf- og studenterkursernes pligt til at indgå i forpligtende samarbejder inden for et geografisk område ,der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne uddannelses-søgendes bopæl, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge i det pågældende område.Studenter- og hf-kurser, der udbydes af VUC, er også omfattet af de forpligtende samarbejder.Regionerne vil få til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddetaf ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet og uddannelseskapaciteten. Koordine-ringen omfatter uddannelserne til studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelsek-samen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen tillandmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Tillige skal regionerne i samarbejde med alleVUC i regionen koordinere indsatsen, herunder den geografiske placering af voksenuddannelsesudbuddet for atsikre et tilstrækkeligt og varieret grundlæggende alment voksenuddannelsestilbud til alle i den pågældende region.Undervisningsministeren vil fortsat have det overordnede ansvar for institutionernes udbudsstyring og øko-nomi.For at fremme en mere entydig og gennemskuelig sammenhæng i de erhvervsrettede ungdomsuddannelsersamt skabe sikkerhed for, at der er tilstrækkelig uddannet arbejdskraft til social- og sundhedsområdet i landetsom helhed, placeres drifts- og institutionsansvaret for social- og sundhedsuddannelserne i staten.Sosu-skolerne organiseres som selvejende institutioner og omfattes af lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse. Ved at samle samtlige sosu-skoler under lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er dethensigten at udligne de nuværende indholdsmæssige og økonomiske forskelle mellem de enkelte sosu-skoler. Detbetyder, at der sikres mere ensartede vilkår, uanset hvor i landet uddannelsen gennemføres. Uddannelserne vil iudgangspunktet fortsat blive udbudt på de samme uddannelsessteder som i dag.Regeringen ønsker, at de amtskommunale uddannelsesinstitutioners overgang til selveje i statsligt regi sker pået velforberedt og ordentligt tilrettelagt grundlag, således at også forberedelserne til overgangen til selveje givertillid og ro i sektoren. Det er derfor også vigtigt, at arbejdet med at forberede institutionernes overgang til selvejepåbegyndes så hurtigt som muligt og senest pr. 1. januar 2006.Undervisningsministeriet vil i åben dialog med især de berørte institutioner og deres ledere målrettet bistå medforberedelserne af institutionernes overgang til selveje i statsligt regi. Det er samtidig vigtigt, at de kommendeuafhængige selvejende institutioners interesser kan varetages på en betryggende måde i forbindelse med fordelin-

gen af amtskommunernes opgaver, aktiver og forpligtelser og i forhold til de af amtsrådenes prioriteringer i 2006som vil have væsentlig betydning for institutionernes situation efter overgangen til selveje i statsligt regi fra 2007.Det foreslås, at der for hver amtskommunal institution nedsættes en midlertidig bestyrelse til forberedelse afovergangen til selveje, der skal have til opgave med ansvar over for undervisningsministeren at varetage ledelsenaf de nødvendige opgaver med at forberede den pågældende institutions overgang til selveje i statsligt regi ogvaretage institutionens interesser i forhold til amtsrådet. Det foreslås ligeledes, at den midlertidige bestyrelse tilforberedelse af overgangen til selveje skal fungere, indtil der er udpeget en ny bestyrelse. De midlertidige besty-relser til forberedelse af overgangen til selveje har status af særlige statslige forvaltningsenheder.Lovreguleringen af overførelsen af ansættelsesvilkårene for det nuværende amtskommunalt ansatte personale ide institutioner, der er omfattet af dette lovforslag, og for personalet i de amtskommunale forvaltninger, vil ske idet forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af inden-rigs- og sundhedsministeren samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag. Tjenestemænd overgår til ansættelseved de enkelte statsligt selvejende institutioner med et ansættelsesområde, der er begrænset til den pågældendeselvejende institution, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 14.Herudover indeholder forslaget en række konsekvensændringer.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med etableringen af regioner.3. Styring af de selvejende uddannelsesinstitutionerDe enkelte amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC’ere og sosu-skoler vil fra den 1. ja-nuar 2007 overgå til at blive statsligt selvejende institutioner.Den enkelte institution og dens bestyrelse vil få ansvaret overfor undervisningsministeren for at sikre, at vilkårfor udmeldte tilskud overholdes og for at sikre varetagelsen af den almindelige drift. Undervisningsministeren vilvære ansvarlig for at sikre gymnasie- og hf- kapaciteten og for, at alle der er fyldt 18 år, inden for et geografiskområde der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne ud-dannelsessøgendes bopæl, kan modtage undervisning i almen voksenuddannelse og forberedende voksenunder-visning. Undervisningsministeren vil endvidere være ansvarlig for overholdelse af den samlede bevilling på fi-nansloven.I en overgangsperiode frem til den planlagte overgang til taxameterstyring pr. 1. januar 2008 vil staten yde til-skud til institutionernes drift, herunder de direkte undervisningsudgifter, udgifter til specialundervisning, admini-stration, ledelse, bygningsdrift samt opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet vil i overgangsperi-oden frem til taxameterstyring blive fastsat uafhængigt af aktiviteten. Rammerne for anvendelsen af tilskuddet vilfremgå af de årlige finanslove.Tilskuddet vil blive fastsat og udmeldt til de enkelte institutioner med udgangspunkt i institutionernes udgifts-niveau på overtagelsestidspunktet. Dermed opretholdes i udgangspunktet de nuværende amtskommunale for-skelle i serviceniveau.Der vil med henblik på at kunne finansiere uforudsete og uafviselige udgifter på gymnasieskoler, studenter- oghf-kurser, VUC’er og sosu-skoler blive etableret en mindre bevillingsreserve på finansloven i overgangsåret 2007.Reserven vil blive finansieret inden for de afsatte bevillinger til områderne.4. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentligeDe økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de kommunale parter, jf. Vejledning om Det UdvidedeTotalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiskekonsekvenser, når lovforslaget fremsættes for Folketinget i slutningen af januar 2005.

Ændringerne i opgavefordelingen forudsættes gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral,og at pengene følger med opgaverne. Fordelingen sker på baggrund af regnskaberne for 2003, reguleret for pris-og lønudvikling, evt. ny lovgivning mv., jf. de almindelige DUT-principper.Det gælder generelt for alle de uddannelsesområder, der berøres af nærværende forslag, at der i forbindelsemed overdragelsen af områderne til staten vil blive udarbejdet en refusionsopgørelse pr. 31. december 2006,således at de udgifter, der henhører til perioden frem til overgangen til selveje (f.eks. lys, vand, varme, indkøb iperioden m.v.), afholdes af amtskommunerne.For Undervisningsministeriet og amtskommunerne m.v. medfører forslaget en række opgaver i forbindelsemed overdragelserne til staten, herunder med fremskaffelse af de nødvendige oplysninger til brug ved fastlæggel-se af overdragelserne samt udfærdigelse af overdragelsesdokumenter. Det administrative merarbejde forudsættesafholdt inden for de afgivende amtskommuners og Undervisningsministeriets samlede rammer.4.1 Det almene gymnasium, hf og VUCDet er forudsat, at staten som udgangspunkt yder tilskud til den enkelte gymnasiale institution svarende til denenkelte institutions hidtidige udgiftsniveau. I en overgangsperioden frem til 31. december 2007 vil tilskuddetblive fastsat uafhængigt af aktiviteten. Fra 1. januar 2008 forventes det, at institutionerne overgår til taxametersty-ring.Der vil gælde tilsvarende for VUC’er, hvor tilskuddet også frem til overgangen til taxameterstyring vil bliveydet uafhængigt af aktiviteten.Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke længere skal afholde udgifter til gymnasieskolerne, studenter- oghf-kurserne og VUC’erne, og at disse udgifter fremover afholdes af staten.Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten er de amtskommunaleregnskabsførte udgifter i 2003 korrigeret for de meropgaver, som er tilført amtskommunerne i perioden fra R2003 til 2007. De udgjorde for gymnasie- og hf-området 4.859 mio. kr. (2005 pris og lønniveau) inkl. et amts-kommunalt bidrag for elever/kursister på private gymnasieskoler m.v. På VUC’erne udgjorde de tilsvarendeamtskommunale udgifter 1116 mio. kr. De regnskabsførte anlægsudgifter udgjorde 467 mio. kr. for gymnasier og70 mio. kr. for VUC’er.Hertil kommer et foreløbigt skøn over udgifterne til amtskommunernes administration vedr. de to områder påca. 223 mio. kr. på gymnasie- og hf-området og 82 mio. kr. på VUC’erne. Det skal understreges, at tallene erbehæftet med usikkerhed, da der ikke foreligger sammenlignelige regnskabsopgjorte opgørelser af personalefor-brug og administrative udgifter.I skemaet nedenfor fremgår de økonomiske konsekvenser som følge af at gymnasieskolerne, studenter- og hf-kurserne og VUC’erne overgår til at blive statsligt selvejende institutioner med tilskud fra staten.2005 p/lÆndret fordeling afudgifter i forhold tilden hidtidige ordning(mio.kr.)Stat (+)-Gym-VUC-Adm. Gym/hf-Adm. VUCI alt driftI alt anlægAmter (-)FFL20074.7891.096207776.169537200820092010

Ejendomme, jordarealer og inventar m.v. overtages vederlagsfrit af staten, og staten indtræder, jf. også be-mærkningerne til § 13, i samtlige rettigheder og forpligtigelser, der hidtil har påhvilet eller tilkommet amtsrådetsom ejer og bruger af institutionerne.Værdien af ejendomme m.v. optages i statsregnskabet for 2007 og vil dermed fremover indgå i statens status-poster i statsregnskabet.Staten overtager evt. amtskommunale leje- og leasingaftaler. De vil blive optaget i statsregnskabet i overens-stemmelse med retningslinjerne herfor.Staten overtager de amtskommunale pensionsforpligtigelser.4.2 Social- og sundhedsuddannelserne, PGU m.v.Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke længere skal afholde udgifter til social- og sundhedsuddannel-serne (sosu) samt den pædagogiske grunduddannelse (PGU), og at disse udgifter fremover afholdes af staten.Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten er de amtskommunaleregnskabsførte udgifter i 2003 korrigeret for de meropgaver, som er tilført amtskommunerne i perioden fra R2003 til 2007. De udgjorde for sosu-området inkl. PGU 549 mio. kr. (2005 pris og lønniveau).Hertil kommer et foreløbigt skøn over udgifterne til amtskommunernes administration vedr. de to områder påca. 43 mio. kr. Det skal understreges, at tallene er behæftet med usikkerhed, da der ikke foreligger sammenligne-lige regnskabsopgjorte opgørelser af personaleforbrug og administrative udgifter.I skemaet nedenfor fremgår de økonomiske konsekvenser som følge af, at sosu-skolerne overgår til at blivestatsligt selvejende institutioner med tilskud fra staten.2005 p/lÆndretfordeling afudgifter iforhold tilden hidtidi-ge ordning(mio.kr.)Ændretfordeling afStat (+)-Sosu og PGU-Adm.I alt driftI alt anlægFFL20075394158020200820092010

Ejendomme, jordarealer m.v. overtages vederlagsfrit af staten, og staten eller uddannelsesinstitutionerne ind-træder, jf. også bemærkningerne til § 13, i samtlige rettigheder og forpligtigelser, der hidtil har påhvilet eller til-kommet amtsrådet som ejer og bruger af institutionerne.Værdien af ejendomme m.v. optages i statsregnskabet for 2007, og vil dermed fremover indgå i statens status-poster i statsregnskabet.Det er foreslået, at Undervisningsministeren får bemyndigelse til at overdrage de statslige ejendomme til insti-tutionerne, jf. også de specielle bemærkninger herom.4.3 Befordring vedr. ungdomsuddannelserneSom følge af nedlæggelse af amtskommunerne overtager staten administrationen af befordringsgodtgørelsen påungdomsuddannelsen m.v. Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten erde amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003 til befordring vedr. ungdomsuddannelserne korrigeret for demeropgaver, som er tilført amtskommunerne i perioden fra R 2003 til 2007. De udgjorde for befordringsgodtgø-relsen 118 mio. kr. Hertil kommer et foreløbigt skøn over udgifterne til amtskommunernes administration på ca.12 mio. kr. Det skal understreges, at tallene er behæftet med usikkerhed, da der ikke foreligger sammenligneligeregnskabsgjort opgørelser af personaleforbrug og administrative udgifter. Der skønnes endvidere en forventetstatslig engangsudgift til etablering af den nødvendige edb-understøtning af den fremtidige statslige administrati-onen på ca. 5 mio. kr., som finansieres inden for Undervisningsministeriets rammer.4.4 Erhvervsgrunduddannelsen, brobygningsforløb til ungdomsuddannelserneSom konsekvens af overførslen af VUC’erne og sosu-skolerne fra amtskommunerne til staten vil undervis-ningstilbud til erhvervsgrunduddannelseselever, der hidtil er udbudt på disse institutioner og finansieret af amts-kommunerne, fremover skulle finansieres af staten. Amtskommunerne har som udgangspunkt afholdt udgifterhertil på samme regnskabsfunktioner som udgifter til sosu, almen voksenuddannelse m.v. Det er derfor på basisaf regnskabstallene ikke umiddelbart muligt at opgøre udgifterne hertil særskilt. Udgifterne indgår derfor i ud-giftsskønnene angivet i lovforslag for de respektive uddannelsesområder.Den foreslåede ændring vedr. lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne indebærer ikke særskilteøkonomiske konsekvenser, idet udgifterne til evt. brobygningsforløb på amtskommunale uddannelser vil væreindeholdt i de udgifter, der opgøres for de enkelte amtskommunale uddannelsesområder.

4.5 RegionerneDe fem regioner får i medfør af forslaget en række opgaver på ungdomsuddannelsesområdet og voksenuddan-nelsesområdet. Det vurderes, at udgifterne til ovennævnte opgaver inkl. overhead udgør ca. 4,6 mio. kr. pr. regi-on eller i alt 23 mio. kr. Det skal dog understreges, at ovenstående vurdering er et foreløbigt skøn. Endvidere erder fra ungdomsuddannelsesområdet og voksen- og efteruddannelsesområdet i beregningen forudsat overført100 mio. kr. med henblik på at indgå i finansieringen af regionernes udviklingsopgaver.Der overføres således på nuværende tidspunkt i alt 123 mio. kr. til regionernes udviklingsopgaver på undervis-ningsområdet.Det vil efterfølgende på FFL 07 blive søgt fastlagt, hvor meget de enkelte uddannelsesinstitutionsområder,herunder de nuværende statslige ungdomsuddannelsesområder, skal bidrage til denne opgave.5. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindre udgifter (hvisja, angiv omfang)Ingen,mer-/mindreudgifterne forhenholdsvis staten ogamtskommunerne fordelersig som anført ovenfor.IngenNegative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angivomfang)Ingen,mer-/mindreudgifterne forhenholdsvis staten ogamtskommunerne fordelersig som anført ovenfor.Til etablering af edb-understøtning af admini-stration af befordrings-godtgørelse til ungdoms-uddannelserne skønnes enstatslig merudgift på ca. 5mio. kr. Der vil både i amt-sakommuner, i staten og påinstitutionsniveau være etvist administrativt merar-bejde i forbindelse medinstitutionernes overgangtil staten. Udgifterne hertilafholdes inden for amts-kommunernes og Under-visningsministeriets ram-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1§6Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse pr. 31. december 2006, hvorefter de amtskom-munale gymnasieskoler pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt selvejende institutioner, som er godkendt afundervisningsministeren til at give uddannelsen til studentereksamen, dvs. selvejende institutioner i statsligt regi.Undtaget herfra er dog gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, som vil blive drevet af KøbenhavnsKommune som en kommunal institution, således at gymnasieafdelingen kan forblive i et integreret fællesskabmed folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium med henblik på at sikre det unikke musikalske miljø påskolen.Gymnasieafdelingen på Sorø Akademis Skole vil som hidtil blive drevet af staten.De statsligt selvejende institutioner, som er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen vil - ikraft af deres tidligere status som amtskommunale gymnasieskoler - ved overgangen til selveje være godkendt afundervisningsministeren til at give uddannelsen til studentereksamen.Det foreslås, at undervisningsministeren efter den 1. januar 2007 vil kunne godkende nye statsligt selvejendeinstitutioner, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventedebehov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Tilsvarendestilles der forslag om, at en sådan godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutioneni en planlægning, som omfatter hele eller dele af landet.Institutionerne vil blive placeret som led i en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil derforbestræbe sig på at få økonomisk nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af likviditetslån eller likviditets-tilskud. Ministeriet vil sætte en institution der er i økonomiske vanskeligheder under skærpet økonomisk tilsyn.Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiskekrise først og fremmest er forårsaget af et groft ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter depåbud, som ministeriet har givet.De private gymnasieskoler er oprettet på privat grundlag af foreninger, organisationer eller personer som alter-nativ til den offentlige gymnasieskole med eget værdigrundlag og bestyrelser udpeget på grundlag heraf. Statenyder tilskud til skolerne, der opkræver deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen.

Undervisningsministeren kan som hidtil godkende at private opretter og driver gymnasieskoler.De private gymnasieskoler vil som hidtil deltage i fordelingsudvalget, jf. bemærkningerne om elevfordelingsud-valg til lovforslagets § 1, nr. 8, og det bør tilstræbes, at de private gymnasieskoler fortsat kan modtage elever efterbeslutning i fordelingsudvalget. De private gymnasieskoler er ikke omfattet af regionernes koordinerende funkti-on og kan ikke modtage tilskud fra regionerne. De private gymnasieskoler er heller ikke med i de forpligtendesamarbejder efter bestemmelsen i § 7 c i lovforslagets § 1, nr. 8.§6aForslaget vedrører blandt andet godkendelse af institutionernes udbud af uddannelser. Som led i de amtskom-munale gymnasieskolers overgang til statsligt regi foreslås det, at undervisningsministeren får det overordnedeansvar for de statsligt selvejende gymnasieskoler, herunder ansvaret for sikring af uddannelseskapaciteten ogsikring af elevernes fortsatte skolegang i tilfælde af nedlæggelse af en institution, som udbyder uddannelsen tilstudentereksamen. Det er endvidere undervisningsministeren, som godkender den enkelte institution til udbud afuddannelsen til studentereksamen samt den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til studenter-eksamen.Det følger af lovforslaget, at de institutioner, som kan godkendes til udbud af uddannelsen til studentereksa-men, ikke alene omfatter de statsligt selvejende gymnasieskoler (nuværende amtskommunale gymnasieskoler)men også omfatter andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelsetil og med gymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at det fremover er muligt for f.eks. en handelsskole atblive godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen.§ 6 b. Sammenlægninger og spaltninger af uddannelsesinstitutionerDet foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at statsligt selvejende gymnasieskolerkan sammenlægges med andre godkendte uddannelsesinstitutioner til én institution. Sammenlægningen medfø-rer, at de enkelte institutioner, der indgår i sammenlægningen, uden likvidation overdrager deres aktiver og gældtil den fortsættende institution. Den sammenlagte institution vil kunne godkendes til at udbyde uddannelse efterflere love, f.eks. således at en institution, som er resultatet af en sammenlægning af en statsligt selvejende gymna-sieskole og et VUC, vil kunne godkendes til at udbyde uddannelsen til studentereksamen efter denne lov og sam-tidig være godkendt til at udbyde andre uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddan-nelsescentre.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at en statsligt selvejende gym-nasieskole ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejendeuddannelsesinstitutioner. Institutionens nettoformue tilfalder således ikke statskassen i tilfælde af sammenlægningeller fusion.Sammenlægning og spaltning efter § 6 b er ikke mulig for private gymnasieskoler, private hf-kurser, frie kost-skoler, produktionsskoler og frie grundskoler.Forslaget om adgang til sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner er begrundet i et ønske om enfremtidig mere fleksibel struktur på ungdomsuddannelsesområdet, således at der bliver mulighed for flere afde-linger under samme institution, som det i dag kendes fra modellen for institutioner for erhvervsrettet uddannelse(erhvervsskoler). Forslaget vil således kunne sikre bevarelse af lokale uddannelsessteder og opretholdelsen affagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennemegentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske, og at styrke sammenhængen mel-lem VUC’erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det nuværende krav om, at en amtskommunal gymnasie-skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. lov om gymnasiet, § 6, stk. 1, er derfor ikke medta-

get i den foreslåede affattelse af § 6, da denne bestemmelse vil forhindre en mere fleksibel struktur på uddannel-sesområdet. Kravet om en geografisk og bygningsmæssig enhed vil dog fortsat være gældende for de privategymnasieskoler, hvilket svarer til kravet på de private grundskoler.§ 6 b, stk. 1Forslaget indebærer, at undervisningsministeren - efter indstilling fra bestyrelserne - kan tillade, at statsligt selv-ejende gymnasieskoler kan sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner, som er godkendt efter de i stk. 3nævnte love, til en samlet institution. Den nye samlede institution vil udgøre en ny institution uden forudgåendenedlæggelse af de deltagende institutioner og ved såkaldt universalsuccession, dvs. at den nye institution, som erresultatet af sammenlægningen, overtager alle rettigheder og forpligtelser fra den eller de andre institutioner, somindgår i sammenlægningen.Ministeren beslutter efter hvilken lov den nye sammenlagte institution får sin institutionsgodkendelse, dvs.hvilken lov der regulerer dens grundlæggende institutionelle vilkår (krav til vedtægt, bestyrelsessammensætning,revision m.v.). For så vidt angår godkendelse af uddannelsesudbud vil den sammenlagte institution kunne god-kendes til at udbyde uddannelse efter flere love, f.eks. således at en institution, som er resultatet af en sammen-lægning af en statslig selvejende gymnasieskole og et VUC, vil kunne godkendes til at udbyde uddannelsen tilstudentereksamen efter lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og samtidig godkendes til atudbyde andre uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.Beslutning om at ansøge om tilladelse til sammenlægning træffes for så vidt angår selvejende institutioner af in-stitutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er fastsat regler om sammenlægningskal disse følges. Undervisningsministeren påser, at beslutning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet ioverensstemmelse med vedtægtens regler herom.Ved sammenlægning af en institution der giver uddannelsen til studentereksamen med en anden selvejende ud-dannelsesinstitution skal det sikres, at de oprindelige institutioners identitet og faglige miljø bevares.§ 6 b, stk. 2Bestemmelsen indebærer, at undervisningsministeren kan tillade, at en statsligt selvejende gymnasieskole spal-tes (deles) til flere institutioner, eventuelt således at dele af institutionen indgår i en anden eller flere andre institu-tioner. Undervisningsministeren beslutter, om spaltning medfører ændringer i, efter hvilken lov de involveredeinstitutioner har deres institutionsgodkendelse.§ 6 b, stk. 3Bestemmelsen indebærer, at sammenlægninger og spaltninger med private gymnasieskoler, private hf-kurser,frie kostskoler, produktionsskoler og frie grundskoler ikke er mulig efter § 6 b.§ 6 b, stk. 4Sammenlægning eller spaltning skal ske under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der ikke måske indskrænkning i eksisterende rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen. Formå-lene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som før sammenlæg-ningen eller spaltningen.§ 6 b, stk. 5 og 6Sammenlægning og spaltning kan ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger så-ledes det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at give kreditorerne en

betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med defornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.§6cDer er tale om lovtekniske ændringer af de nugældende bestemmelser.Til nr. 2Ændringen er redaktionel.Til nr. 3Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af, at bestemmelserne er flyttet til andre paragraffer i lovfors-laget. Der henvises til bemærkningerne til § 6 i nr. 1.Til nr. 4Med forslaget præciseres bestyrelsens overordnede ansvar over for den private gymnasieskole. Forslaget er enkonsekvens af forslaget i nr. 9 om ophævelsen af lovens § 9 om oprettelse af bestyrelser ved gymnasieskoler.Til nr. 5 og 6Der er tale om lovtekniske ændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 7Forslaget er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at være statsligt selvejende in-stitutioner pr. 1. januar 2007, hvorfor de bliver omfattet af mange af de krav til selvejende institutioner, somhidtil kun har været gældende for de private selvejende gymnasieskoler.Til nr. 8På baggrund af aftalen om en strukturreform, herunder forslag til lov om regioner, foreslås indsat et helt nytafsnit, som omhandler de nye regionsråds koordinerende funktioner på området for ungdomsuddannelser samtde opgaver, som forudsættes varetaget i de nye forpligtende samarbejder.Regionsrådets koordinerende funktion (§ 7 a)Det følger af forslag til lov om regioner, at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannel-sesområdet. Det foreslås, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i relation til de opgaver, som vare-tages i de forpligtende samarbejder vedrørende den geografiske placering af udbud af studieretninger og valgfag,gymnasiekapacitet og elevfordeling med henblik på at sikre tilstrækkelig bredde i udbuddet af studieretninger ogvalgfag samt sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådenes koordinerendefunktioner varetages således i samarbejde med bl.a. de forpligtende samarbejder mellem de statsligt selvejendeinstitutioner, der er godkendt til udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forbere-delseseksamen, jf. bemærkningerne nedenfor til de forpligtende samarbejder.For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give deenkelte uddannelsesinstitutioner udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionensudviklingsplan. Der vil f. eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lign.Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådetkan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af,hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls-og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter. Regionsrådet kan

eksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af smalle fag/studieretninger og til f. eks. at understøtte etgymnasium i et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål ioverensstemmelse med regionens udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud til f. eks. er-hvervsskoler, ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med studieretninger og fag. De regionale udvik-lingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering afuddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindeligedriftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et eller flerekonkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en tidsbegræn-set periode.Regionsrådet kan ikke yde tilskud til personer. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra instituti-onerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet.De nye regionsråds koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for udvik-lingen af regionerne, som det foreslås at give til rådene, og i den forbindelse den udviklingsplan for regionen,som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision forregionens udvikling af områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samtudviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.De nævnte institutioners selvstændige kompetencer berøres ikke af regionsrådets koordinerende funktioner,men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbej-det med regionsrådet om koordineringen. Det er således fortsat rektor, som f.eks. træffer afgørelse om oprettelseaf konkrete studieretninger.Institutioner for erhvervsrettet uddannelse samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelseog andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f. eks. sosu-skoler, VUC’er og produktionsskoler. Samar-bejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer ogvejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres heller ikke af regionsråde-nes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af studieretninger og valgfag som hidtil vil blive fastsat af mini-steren.Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen tilstudentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundfor-løbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsud-dannelser.Regionsrådets indstillingsret (§ 7 b)Det foreslås, at det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige place-ringen af nye uddannelsessteder i regionen for uddannelsen til studentereksamen, bortset fra private gymnasie-skoler og private hf-kurser. Den endelige stedlige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af undervis-ningsministeren. Indstillingsretten vedrører alene den stedlige placering og ikke den institutionelle forankring afansvaret for udbuddet.Forpligtende samarbejder (§ 7 c)Gymnasieskolerne, studenter- og hf-kurserne og VUC’erne får ved overgangen til selveje det daglige driftsan-svar, herunder ansvar for beslutninger om kapacitet, optag, udbud af studieretninger og valgfag og mere speciali-serede studieretninger inden for de rammer for godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, som er fast-sat af undervisningsministeren.

På denne baggrund stilles der forslag om, at statsligt selvejende gymnasieskoler får pligt til at indgå i lokale for-pligtende samarbejder med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksameneller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for naturlige geografiske områder. Dette gælder såledesogså VUC’er, der udbyder hf- eller studenterkurser.Ved mere specialiserede studieretninger forstås, jf. § 14, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)(gymnasieloven) og bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslag nr. L 33, som undervisningsministerenfremsatte den 9. oktober 2003 (senere lov nr. 95 af 18. februar 2004), studieretninger, som ikke er så efterspurgteblandt gymnasieansøgerne. Det kan f. eks være studieretninger, der indeholder græsk og latin. Amtsrådene harefter § 14, stk. 2, en forpligtelse til at sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én gymna-sieskole i amtskommunen. Der tilsigtes ikke med nærværende lovforslag en indskrænkning i denne udbudsfor-pligtelse, dvs. at mere specialiserede studieretninger fortsat vil skulle udbydes i et omfang, som mindst svarer tildet nuværende omfang. I modsat fald vil ministeren have mulighed for at gribe ind med hjemmel i § 14, stk. 4,hvorefter ministeren kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes.Det er i udgangspunktet de selvejende uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de forpligtendesamarbejder, og det er derfor institutionerne, som definerer det geografiske område, der skal danne grundlag forsamarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske område forudsættes der bl.a. at blive lagt vægt på elevernesmulighed for at benytte kollektive transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal forpligtende sam-arbejder vil imidlertid bero på en regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen. Detforventes dog, at der på landsplan vil blive tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet ikkeforudsættes at blive lavere end det antal samarbejder, som ville opnås, hvis der skulle tages udgangspunkt i dennuværende amtskommunale opdeling på gymnasie- og hf-området.Det foreslås endvidere, at de forpligtende samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med re-gionsrådene at koordinere den nævnte indsats for at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger ogvalgfag og en optimal kapacitetsudnyttelse. Der stilles derfor forslag om, at regionsrådene får beføjelse til at god-kende de forpligtende samarbejder mellem institutionerne.Da det er hensigten, at alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen elleruddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde skal deltage i etforpligtende samarbejde, foreslås det, at regionsrådene får bemyndigelse til at påbyde nærmere bestemte instituti-oner, at indgå i forpligtende samarbejder, hvis regionsrådet skønner det nødvendigt for at sikre den nævnte ind-sats på uddannelsesområdet. Herved sikres, at ingen institutioner inden for et naturligt geografisk samarbejdsom-råde vil kunne holdes ude – eller holde sig ude - af det relevante forpligtende samarbejde. Dette gælder dog ikkeprivate gymnasieskoler eller private hf-kurser, der jf. ovenfor ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder.Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil også kunne samarbejde om andre spørgsmål, herunder f.eks.samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kantillige omfatte fælles information om uddannelser m.v., vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervis-ning fra en institution til en anden m.v.Med angivelsen af, at de nævnte samarbejder mellem institutionerne kan omfatte fælles information om ud-dannelser mv. tilsigtes ikke en ændring i forhold til bemærkningerne til § 6 i lovforslag nr. L 33. Det anføres heri,at skolens udbud af studieretninger og valgfag skal udmeldes så betids, at ansøgere kan orientere sig nærmere omfagudbuddet, f. eks. på skolens eller amtskommunens hjemmeside, jf. nedenfor, eller ved orienteringsmøder ogbesøg på skolerne før ansøgning om optagelse. Nærværende lovforslag ændrer ikke ved skolernes mulighed forat afholde sådanne orienteringsmøder eller på anden måde lade ansøgere aflægge besøg på skolen. Skolerne harhidtil haft mulighed for at koordinere f. eks.orienteringsmøder i amtskommunen, f. eks. sådan at møderne ikke

faldt sammen. Det vil være en oplagt mulighed, at skolerne i samarbejdet i samarbejde med regionsrådet fortsatkoordinerer sådanne møder.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere vilkår om de forpligtende sam-arbejder, og om regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at godkende de forpligtende samarbejder og påbydenærmere bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder. Denne bemyndigelse tænkes først og frem-mest anvendt til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes såledesikke anvendt til fastsættelse af nærmere regler om de naturlige geografiske områders størrelse eller afgrænsning.Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.Elevfordelingsudvalg (§ 7 d)Der skal som hidtil ske en fordeling af ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et gymnasium eller et hf-kursusoverstiger skolens kapacitet. Det foreslås derfor, at regionsrådene skal nedsætte et elevfordelingsudvalg for deenkelte geografiske områder, hvor institutioner indgår i forpligtende samarbejder, samt at 1-2 repræsentanter forregionsrådet skal være medlem af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå af lederne af de institutioner, der delta-ger i de forpligtende samarbejder i det pågældende geografiske område samt lederne for de private gymnasiesko-ler. Lederne af de pågældende institutioner kan delegere beføjelsen til at være medlem af elevfordelingsudvalgettil en anden ansat ved institutionen.Optagelsessystemet forudsætter efter de nye gymnasielove og hf-lovgivningen, at elever i prioriteret rækkefølgekan søge optagelse på forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment gymnasium som 1. prioritet, htxpå en teknisk skole som 2. prioritet og igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et sådant system forvalteshensigtsmæssigt, herunder i overensstemmelse med elevernes prioriterede ønsker, bør der i elevfordelings-spørgsmål være et løbende samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere ensartede ram-mevilkår for de forskellige institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, stilles der forslag om, at fordelings-udvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der udbyder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) indenfor det pågældende geografiske område, kan være medlemmer af udvalget.De statsligt selvejende gymnasieskoler og hf-kurser, herunder studenterkurserne, der udbydes på VUC’er, skalgennem de forpligtende samarbejder koordinere deres kapacitet, dvs. at de statsligt selvejende gymnasieskoler oghf-kurser før ansøgningsfristen til de gymnasiale uddannelser udløber, skal have fastsat, hvor mange elever ogkursister der skal kunne optages på den enkelte institution eller det enkelte hf-kursus. Kapaciteten vil hereftervære bindende for institutionerne. Dette kan være med til at sikre gymnasie- og hf-kapacitet også i de tyndt be-folkede dele af en region.Der ændres ikke med denne bestemmelse ved det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en ansøger kan op-tages på en gymnasieskole eller på et hf-kursus, tilkommer henholdsvis rektoren på det ansøgte gymnasium oglederen af det ansøgte hf-kursus, jf. herved bemærkningerne til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 33 og til § 6, stk. 5, ilovforslag nr. L 34 (forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), som ministerenfremsatte samtidig. Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere skalske under hensyn til ansøgernes ønsker om skole og studieretning samt ansøgernes transporttid, jf. igen bemærk-ningerne til bestemmelserne i § 6, stk. 5, i de to lovforslag.Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i dag.Det foreslås endvidere at der - som i den gældende lovgivning - gives undervisningsministeren bemyndigelse tilat fastsætte nærmere regler om fordelingen af elever mellem institutionerne og om elevfordelingsudvalg. Bemyn-digelsen tænkes som udgangspunkt anvendt til opretholdelse af de nugældende regler om fordelingen af elever.Det vil endvidere blive fastsat regler om, at fordelingen af elever skal ske i et samarbejde mellem de enkelte re-gionsråd og forpligtende samarbejder samt de private gymnasieskoler og hf-kurser i de tilfælde, hvor eleverne

§ 7 e (private gymnasieskoler)Private gymnasieskoler og private hf-kurser er ikke omfattet af bestemmelserne om regionsrådets samarbejdemed institutioner, der er godkendt til at udbyde ungdomsuddannelser i regionen, bestemmelserne om tilskud fraregionsrådet og de forpligtende samarbejder.Til nr. 9-12Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler – bortset fra Sankt Annæ Gymnasiumjf. bemærkningerne til § 1, nr. 39 - pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt selvejende gymnasieskoler underUndervisningsministeriet. De statsligt selvejende gymnasieskoler skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige overfor undervisningsministeren for driften af institutionen.Undervisningsministeren kan i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til vedtægtsbestemmelserne, herunder iform af en bindende standardvedtægt. Reglerne om bestyrelsens virke og sammensætning vil blive endeligt fast-lagt, når den analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerneog tilsynet), som skal gennemføres forud for det almene gymnasium, hf og VUC’s overgang til selveje, foreliggeri 2005.Ændringerne har ingen betydning for det pædagogiske ansvar for undervisningen, prøver og eksamen, somfortsat skal være rektors, jf. § 35, stk. 1, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven).Til nr. 13Det foreslås, at de statsligt selvejende gymnasieskoler fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven og offent-lighedsloven. Tilsvarende gælder al virksomhed på en institution, der er sammenlagt eller spaltet efter § 6b. Forprivate gymnasieskoler gælder det fortsat, at det alene er forvaltningslovens kapitel 2 og 8, der gælder.Til nr. 14Det foreslås, at amtsrådets nuværende kompetence til at ansætte og afskedige rektor, lærere og andet personaleoverføres til bestyrelsen for de nye statsligt selvejende gymnasieskoler. Da bestyrelsen er ansvarlig overfor un-dervisningsministeren vil der ikke længere være behov for den nuværende bestemmelse om, at Undervisningsmi-nisteriet skal have udtalt sig om ansøgerne til stillingen som rektor, før der kan ske ansættelse. Ansættelse af rek-tor ved en privat gymnasieskole forudsættes dog som hidtil godkendt af undervisningsministeren.Til nr. 15 og 17-18Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejendegymnasieskoler, hvorfor rektor pr. 1. januar 2007 ikke længere vil være ansvarlig overfor amtsrådet men overforinstitutionens bestyrelse.Til nr. 16Forslaget er en konsekvens af den nye § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, som bl.a. giver mulighed for at statsligtselvejende gymnasieskoler sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner, hvilket vil kunne indebære, atrektor eller lederen af den sammenlagte institution ikke lever op til kravet om undervisningskompetence i et ellerflere fag inden for gymnasiets eller hf’s fagrække. Det foreslås derfor, at undervisningen til studentereksamen –på en sammenlagt institution – vil kunne organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der opfylderkravene til undervisningskompetence.

Til nr. 19 og 26Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejendeinstitutioner, og det præciseres, at tilskuddene til de statsligt selvejende institutioner omfattes af tilskudsbestem-melserne i § 18 h, stk. 3-4, om indgåelse af aftaler, herunder om vilkår for aftalerne, 18 kk om forvaltning oganbringelse af institutionernes midler, § 18 l, stk. 2-4, om ministeriets reaktionsmuligheder over for institutioner,som ikke følger lovens bestemmelser, § 18 ll om indhentning af oplysninger fra institutionerne til brug for til-skudsberegning.I nr. 26 foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunika-tion mellem ministeriet og institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige uddannelsesområde.Gældende bestemmelser i § 18 n, stk. 1-2, om regnskab, revision og indsendelse af årsregnskab foreslås også atgælde for de statsligt selvejende institutioner. Tilskud kan udbetales forskudsvis.Endelig omfattes de statsligt selvejende institutioner af bestemmelsen i gældende lovs § 18 mm om socialeklausuler.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11, nr. 18 om ministeriets reaktionsmuligheder.Til nr. 20-25Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejendegymnasieskoler.Til nr. 27-29Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at amtskommunerne nedlægges, hvorefter staten betalerundervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler eller Sorø Akademis Skole. Reglernefor Sorø Akademis grundskole forbliver uændrede.Til nr. 30-31, 33-37 og 39-40Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejendegymnasieskoler.Til nr. 32Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om betalingen for elever, somer henvist til private gymnasieskoler, idet grundlaget for beregningen af betalingen er bortfaldet som følge afamtskommunernes nedlæggelse.Til nr. 38Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af bestyrelsen ved de amtskommunale gymnasieskolerindbringes for amtsrådet. Det foreslås, at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser omklageadgang, herunder bestemmelser om afskæring af klageadgang. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til atfastsætte bestemmelser om, at sager vedr. personale ved de statsligt selvejende gymnasieskoler, bortset fra sagervedr. rektorer, ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren, da lønmodtagerne er sikrede gennem detfagretslige system. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter studenterkurser, der udbydes af et VUC. Be-myndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelser ikkekan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 41Det foreslås at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om driften af gymnasieafde-lingen ved Sankt Annæ Gymnasium i det omfang det måtte være nødvendigt af hensyn til institutionens drift atfravige de regler, som gælder for de statsligt selvejende gymnasieskoler. Det forudsættes, at Københavns Kom-mune vil modtage samme statstilskud til driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium som detstatstilskud, der ydes til de statsligt selvejende gymnasieskoler.Til nr. 42Bestemmelserne foreslås ophævet, idet nyansættelse af ledere efter gymnasieskolernes overgang til selveje skalske på overenskomstvilkår. Lovreguleringen af det nuværende amtskommunalt ansatte personales ansættelsesvil-kår i de institutioner, der er omfattet af lovforslaget, vil ske i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslagtil lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigsministe-ren og sundhedsministeren.Til nr. 43Forslaget er en konsekvens af den særlige konstruktion for Københavns Kommunes gymnasieafdeling påSankt Annæ Gymnasium. Der henvises til bemærkningerne til nr. 39.Til nr. 44Med forslaget præciseres muligheden for Sorø Akademis Skole til at overgå til selveje.Til nr. 45Ændringen er en følge af, at amtskommunerne nedlægges.Til nr. 46Efter den gældende bestemmelse i gymnasielovens § 28 (fra den 1. august 2005 lov om institutioner for uddan-nelsen til studentereksamen) yder amtsrådene tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdoms-uddannelser. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14.december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende. Som følge af, at der er hen-vist til dette regelsæt i en lang række love, finder regelsættet ikke alene anvendelse i forhold til elever, der går igymnasiet, men også i forhold til højere forberedelseseksamen (HF), de erhvervsgymnasiale uddannelse til højerehandelseksamen og højere teknisk eksamen (HHX og HTX), social- og sundhedshjælperuddannelsen, erhvervs-uddannelserne, erhvervsgrunduddannelsen mv.Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- oghf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vilsom hidtil blive fastsat af undervisningsministeren.I forhold til de uddannelsessøgende vil reglerne så vidt muligt blive fastsat med udgangspunkt i reglerne iovennævnte bekendtgørelse.Det betyder bl.a., at tilskuddet til befordring fortsat vil svare til forskellen mellem en af ministeren fastsategenbetaling og udgiften til billigste kollektive transport. Ifølge ovennævnte bekendtgørelse er egenbetalingenfastsat til 175 kr. om måneden for skoleåret 1990-91. Siden er egenbetalingen af amtsrådet en gang årligt medvirkning fra et skoleårs begyndelse blevet reguleret for prisudviklingen for den kollektive trafik, og som følge

heraf er egenbetalingen i dag forskellig fra amt til amt. Egenbetalingen vil også fremover være forskellig fra om-råde til område, i det omfang prisudviklingen for den kollektive trafik udvikler sig forskelligt.Egenbetalingen vil blive reguleret første gang med virkning for skoleåret 2007-08, mens den egenbetaling, somamterne har fastsat for skoleåret 2006-07, vil ved den nye ordnings ikrafttræden den 1. januar 2007 blive opret-holdt uændret resten skoleåret 2006-07. Under hensyn til, at tilskuddet til befordring udbetales bagud, vil derendvidere blive fastsat overgangsregler om, at tilskud til befordring, som ikke er udbetalt af amterne den 1. januar2007, i stedet udbetales af staten.Den ordning, nogle amter, har, hvorefter de uddannelsessøgende efter indbetaling af den i amtet gældendeegenbetaling får udleveret buskort eller togkort, vil dog ikke blive videreført. Der vil fremover i alle tilfælde blivetale om, at tilskuddet udbetales efterfølgende på grundlag af dokumentation for afholdte udgifter.For så vidt angår administrationen af ordningen vil det blive overvejet, hvordan opgaverne i forbindelse medadministrationen mest hensigtsmæssigt kan løses af Undervisningsministeriet eller af en styrelse under ministereni samarbejde med de enkelte uddannelsessteder, der således kan bemyndiges til at varetage visse opgaver i for-hold til de uddannelsessøgende vedrørende befordringsordningen. Det forventes, at opgaven vil blive delegerettil SU-Styrelsen. Henlægges opgaverne i forbindelse med administrationen til en styrelse under undervisningsmi-nisteren, vil det i bekendtgørelsen blive fastsat, at afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke kan indbringes for un-dervisningsministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, om affattelsen af lovens § 22.Til § 2Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen er foreslået flyttet til den nye § 7 d i lovom institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.Til nr. 2-7Ændringerne er en konsekvens af amternes og dermed amtskommunernes nedlæggelse samt af regionernes ogregionsrådenes og de forpligtende samarbejders oprettelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.De statsligt selvejende institutioner i de forpligtende samarbejder skal i samarbejde med regionsrådene koordi-nere det samlede udbud af studieretninger i en region. Den enkelte institution skal leve op til forudsætningen i §14 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) om sikring af den fornødne bredde i udbud-det, dvs. at den enkelte institution skal udbyde mindst 4 studieretninger, hvoraf mindst én studieretning medovervejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag ogén med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Det skal ved koordineringen påses, at den enkelteinstitution lever op til denne forpligtelse.Regionsrådenes koordinerende funktion vedrører ikke sammensætningen af studieretninger og valgfag, menalene sikring af det geografiske udbud af studieretninger og valgfag.Til nr. 8Ændringen er en konsekvens af amtskommunernes og amtsrådenes nedlæggelse pr. 1.1.07 og af, at Køben-havns og Frederiksberg Kommuner ikke længere har gymnasiale opgaver.Det følger af aftalen om strukturreformen, at regionerne skal have en koordinerende rolle m.h.t. kapacitet,geografisk udbud af uddannelserne samt fordelingen af ansøgere. Det foreslås derfor, at regionsrådene i foreningfår sæde i Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

Det foreslås endvidere, at antallet af regionale repræsentanter reduceres til én mod de hidtidige to fra de(amts)kommunale parter, da det fremover alene er regionerne mod hidtil amtskommunerne og to kommuner,der skal repræsenteres i det gymnasiale råd, og da regionernes opgaver bliver mere begrænsede end de hidtidigeamtskommuners.Til § 3Til nr. 1Forslaget om ændring af kapiteloverskriften er en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser overgår tilstatsligt selveje den 1. januar 2007, Der er derfor fra dette tidspunkt ikke længere tale om en regional styring afinstitutioner, der skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren.Til nr. 2Forslaget vedrører institutionsgodkendelse og er en konsekvens af, at amterne nedlægges pr. 31. december2006, hvorefter de amtskommunale hf-kurser pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt selvejende institutio-ner, som er godkendt af undervisningsministeren.De statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forbere-delseseksamen, vil i medfør af deres tidligere status som amtskommunale hf-kurser være godkendt af undervis-ningsministeren ved overgangen til selveje.Det foreslås, at undervisningsministeren efter den 1. januar 2007 vil kunne godkende nye statsligt selvejendegymnasieskoler, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forvente-de behov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Tilsvarendestilles der forslag om, at en sådan godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutioneni en planlægning, som omfatter hele eller dele af landet.Institutionerne vil blive placeret som led i en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil derforbestræbe sig på at få økonomisk nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af likviditetslån eller likviditets-tilskud. Ministeriet vil sætte en institution der er i økonomiske vanskeligheder under skærpet økonomisk tilsyn.Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiskekrise først og fremmest er forårsaget af et groft ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter depåbud, som ministeriet har givet.De private hf-kurser indgår ikke i det offentliges udbud af uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Dissekurser er oprettet af private personer, foreninger eller organisationer som alternativ til de offentlige hf-kursermed eget værdigrundlag samt bestyrelser udpeget på grundlag heraf. Kurserne, der modtager statstilskud, opkræ-ver deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen. De private hf-kurser vil som hidtil deltage i fordelingsudvalg,jf. bemærkningerne til nr. 13, og det bør tilstræbes, at de private hf-kurser fortsat kan modtage kursister efterbeslutning i fordelingsudvalget. De private hf-kurser er ikke omfattet af regionernes koordinerende funktion ogkan ikke modtage tilskud fra regionerne. De private hf-kurser er heller ikke med i de forpligtende samarbejderefter bestemmelserne i forslagets nr. 13 (§ 18 c).Til nr. 3-5Se bemærkningerne til nr. 1.Ophævelsen af § 16 (forslagets nr. 3) medfører, at kravet om, at hf-kurserne skal udgøre en geografisk og byg-ningsmæssig enhed bortfalder. Kravet vil dog fortsat gælde for private hf-kurser.

Til nr. 6Forslaget vedrører godkendelse af institutionernes udbud af uddannelser. Som følge af forslaget om, at deamtskommunale hf-kurser skal overgå til statsligt selveje, vil undervisningsministeren få det overordnede ansvarfor de statsligt selvejende institutioner, der af ministeren er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forbe-redelseseksamen og for at sikre uddannelseskapaciteten. Det er således undervisningsministeren, der godkenderstatsligt selvejende institutionerne til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Herudover foreslåsdet, at ministeren også skal kunne godkende de statsligt selvejende institutioner til at udbyde anden ungdomsud-dannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau samt at andre statsligt selvejendeinstitutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse, skal kunne godkendes tilat udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Godkendelse af nye statsligt selvejende institutionerforudsætter, at institutionerne indgår som et hensigtsmæssigt led i en planlægning af udbuddet, der omfatter heleeller dele af landet. Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte vilkår for godkendelsen. Det fore-slås endvidere, at ministeren får hjemmel til at tilbagekalde godkendelsen af en statsligt selvejende institution,hvis der ikke længere er behov for den eller de uddannelser, institutionen udbyder, eller hvis institutionen pågrund af sine økonomiske forhold skønnes uegnet til at fortsætte.Det følger af lovforslaget, at de institutioner, der kan godkendes til udbud af uddannelsen til højere forberedel-seseksamen, ikke alene omfatter de statsligt selvejende hf-kurser (nuværende amtskommunale hf-kurser) menogså andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og medgymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at det fremover vil være muligt for f. eks. en institution for er-hvervsrettet uddannelse at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.Til nr. 7§ 17 aDet foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at statsligt selvejende ungdomsuddan-nelsesinstitutioner og VUC’er efter indstilling fra de pågældende bestyrelser kan sammenlægges med andre ud-dannelsesinstitutioner til en samlet institution. Sammenlægningen medfører, at de enkelte institutioner, der indgåri sammenlægningen, uden likvidation overdrager deres aktiver og gæld til den fortsættende institution. Forslageter begrundet i et ønske om at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og derigennemat sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed for samdriftog samarbejde gennem egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske, og at styr-ke sammenhængen mellem VUC’erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tillige foreslås det, at undervis-ningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at en statsligt selvejende institution efter indstilling fra bestyrelsenved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannel-sesinstitutioner.Ministeren beslutter efter hvilken lov den nye sammenlagte institution får sin institutionsgodkendelse, dvs.hvilken lov der regulerer dens grundlæggende institutionelle vilkår (krav til vedtægt, bestyrelsessammensætning,revision m.v.). For så vidt angår godkendelse af uddannelsesudbud, vil den sammenlagte institution dog kunnegodkendes til at udbyde uddannelse efter flere love, f.eks. således at en institution, som er resultatet af en sam-menlægning af et statsligt selvejende hf-kursus og et VUC, vil kunne blive godkendt til at udbyde uddannelsen tilhøjere forberedelseseksamen efter lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og sam-tidig godkendt til at udbyde andre uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelses-centre.Beslutning om at ansøge om tilladelse til sammenlægning træffes, for så vidt angår statsligt selvejende instituti-oner, af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er fastsat regler om sam-

menlægning skal disse følges. Undervisningsministeren påser, at beslutning om at søge tilladelse til sammenlæg-ning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.Ved sammenlægning af en statsligt selvejende institution der giver uddannelsen til højere forberedelseseksamenmed en anden statsligt selvejende uddannelsesinstitution skal det sikres, at de oprindelige institutioners identitetog faglige miljø bevares.Bestemmelsen indebærer tillige, at undervisningsministeren kan tillade, at et statsligt selvejende hf-kursus spal-tes (deles) til flere institutioner, eventuelt således at dele af institutionen indgår i en anden eller flere andre institu-tioner. Undervisningsministeren beslutter, om spaltningen medfører ændringer i, efter hvilken lov de involveredeinstitutioner har deres institutionsgodkendelse.Sammenlægning eller spaltning skal ske under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der ikke måske indskrænkning i eksisterende rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen. Formå-lene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som før sammenlæg-ningen eller spaltningen.Sammenlægning og spaltning kan ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger så-ledes det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at give kreditorerne enbetryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med defornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.Hvis en statsligt selvejende institution sammenlægges med en anden statsligt selvejende institution eller sam-menlægges med flere andre statsligt selvejende institutioner, tilfalder institutionens nettoformue ikke statskassenefter § 15, stk. 7, som følge af sammenlægningen.Private hf-kurser og hf-kurser, der udbydes af et CVU, er ikke omfattet af bestemmelserne om adgang til sam-menlægning og spaltning.De 3 eksisterende, godkendte hf-kurser, der udbydes af CVU Vest, CVU Vitus Bering og CVU Midt Vest, op-retholdes, men det er ikke hensigten, at der herudover skal kunne godkendes udbud af hf-kurser på CVU’er. Derer tale om hf-kurser, der er fuldt statsfinansierede.

Til nr. 13§ 18 a. Regionsrådets koordinerende funktionDet følger af forslag til lov om regioner, at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannel-sesområdet. Det foreslås derfor, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i relation til de opgaver,som varetages i de forpligtende samarbejder vedrørende den geografiske placering af udbud af valgfag, fag, ud-dannelseskapacitet og kursistfordeling med henblik på at sikre tilstrækkelig bredde i udbuddet af valgfag og fagsamt sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud til alle unge og voksne uddannelsessøgende i regionen. Re-gionsrådenes koordinerende funktion varetages i samarbejdet med de forpligtende samarbejder mellem de stats-ligt selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller ud-dannelsen til studentereksamen, jf. bemærkningerne til § 18 c.For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give deenkelte uddannelsesinstitutioner udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionensudviklingsplan. Der vil f. eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lign.Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådetkan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af,hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls-og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter. Regionsrådet kaneksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af fag/valgfag og til f. eks. at understøtte et hf-kursus i etlanddistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål i overensstemmelsemed regionens udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud til f. eks. erhvervsskoler, ligesom derogså vil kunne ydes tilskud til forsøg med fag og valgfag. De regionale udviklingstilskud kan alene have supple-rende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kanderfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, ogdet forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskud-det skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en tidsbegrænset periode. Regionsrådet kan ikkegive tilskud eller støtte til personer. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institutionerne, even-tuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet.De nye regionsråds koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for udvik-lingen af regionerne, som det foreslås at give rådene, og i den forbindelse den udviklingsplan for regionen, somdet enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision forregionens udvikling af områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samtudviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.De nævnte institutioners selvstændige kompetencer berøres ikke af regionsrådets koordinerende funktioner,men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbej-det om koordineringen.Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen tilstudentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundfor-løbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsud-dannelser.Institutioner for erhvervsrettet uddannelse samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelseog andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f. eks. sosu-skoler, VUC’er og produktionsskoler. Samar-bejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og

vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres heller ikke af regionsråde-nes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af fag og valgfag som hidtil vil blive fastsat af ministeren.§ 18 b. Regionsrådets indstillingsretDet foreslås, at det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om placeringen af nyeuddannelsessteder vedr. uddannelsen til højere forberedelseseksamen i den pågældende region bortset fra privatehf-kurser. Den endelige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren. Indstil-lingsretten vedrører den stedlige placering og ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.§ 18 c. Forpligtende samarbejderHf- og studenterkurserne, gymnasieskolerne og VUC får ved overgangen til selveje det daglige driftsansvar,herunder ansvar for beslutninger om kapacitet og optag inden for de rammer for godkendelser til udbud af valg-fag og fag, som er fastsat af undervisningsministeren. Det foreslås derfor, at statsligt selvejende institutioner, derudbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen og til studentereksamen får pligt til at etablere lokale for-pligtende samarbejder med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedel-seseksamen eller uddannelsen til studentereksamen inden for geografiske områder, der ligger i en passende geo-grafisk afstand fra de unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl. Dette gælder også hf-kurser og studenterkur-ser, der udbydes af et VUC.Det er i udgangspunktet de statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de for-pligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som definerer det geografiske område, der skal dannegrundlag for samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske område skal der bl.a. lægges vægt på elevernesmulighed for at benytte kollektive transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal forpligtende sam-arbejder vil imidlertid bero på en regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen. Detforventes dog, at der på landsplan vil være tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet ikkeforudsættes at blive lavere end det antal samarbejder, der skulle etableres, hvis der skulle tages udgangspunkt iden nuværende fordeling af hf-kurser og gymnasieskoler m.fl. på amtskommuner.Det foreslås endvidere, at de forpligtende samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med re-gionsrådene at koordinere indsatsen for at sikre den fornødne bredde i udbuddet af valgfag, fag og studieretnin-ger samt en optimal kapacitetsudnyttelse og at regionsrådene får beføjelse til at godkende de forpligtende samar-bejder mellem institutionerne.Da det er hensigten, at alle statsligt selvejende institutioner, der udbyder uddannelsen til højere forberedelses-eksamen og uddannelsen til studentereksamen inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage iet forpligtende samarbejde (bortset fra de private kurser), foreslås det, at regionsrådene får bemyndigelse til atpåbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder, hvis regionsrådet skønner det nød-vendigt for at sikre den nævnte indsats på uddannelsesområdet. Herved sikres det, at ingen institutioner indenfor et naturligt geografisk samarbejdsområde vil kunne holdes ude – eller holde sig ude - af det relevante forplig-tende samarbejde. Det bemærkes, at VUC, der udbyder hf-kurser, forudsættes at deltage i de forpligtende samar-bejder.Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil også kunne samarbejde om andre spørgsmål, herunder f.eks.samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kantillige omfatte fælles information om uddannelser m.v., vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervis-ning fra en institution til en anden m.v.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere vilkår om de forpligtende sam-arbejder og om regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at godkende de forpligtende samarbejder og påbyde

nærmere bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde. Denne bemyndigelse tænkes først ogfremmest anvendt til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkessåledes ikke anvendt til fastsættelse af nærmere regler for de naturlige geografiske områder.Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.§ 18 d. ElevfordelingsudvalgDer skal som hidtil ske en fordeling af ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et hf-kursus eller et gymnasiumoverstiger kapaciteten. Det foreslås, at regionsrådene skal nedsætte et elevfordelingsudvalg for de enkelte geogra-fiske områder, hvis institutioner indgår i et forpligtende samarbejde, samt at 1-2 repræsentanter for regionsrådetskal være medlem af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå af lederne af de statsligt selvejende institutioner, derdeltager i det forpligtende samarbejde i det pågældende geografiske område samt af lederne af de private hf-kurser. Lederne af de pågældende institutioner kan delegere beføjelsen til at være medlem af elevfordelingsudval-get til en anden ansat ved institutionen.Optagelsessystemet forudsætter efter de nye gymnasielove og hf-lovgivningen, at elever i prioriteret rækkefølgekan søge optagelse på forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment gymnasium som 1. prioritet, htxpå en teknisk skole som 2. prioritet og igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et sådant system forvalteshensigtsmæssigt, herunder i overensstemmelse med elevernes prioriterede ønsker, bør der i elevfordelings-spørgsmål være et løbende samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere ensartede ram-mevilkår for de forskellige institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, herunder uddannelsen til højere for-beredelseseksamen, stilles der forslag om, at fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der ud-byder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) inden for det pågældende geografiske område, kan være med-lemmer af udvalget.De statsligt selvejende hf-kurser, herunder hf-kurser på VUC og gymnasieskoler, skal gennem de forpligtendesamarbejder koordinere deres kapacitet, dvs. at de, før ansøgningsfristen til de gymnasiale uddannelser udløber,skal have fastsat, hvor mange elever og kursister der skal kunne optages på det enkelte hf-kursus eller gymnasi-um. Kapaciteten vil herefter være bindende for institutionerne. Dette kan være med til at sikre hf- og gymnasie-kapaciteten også i de tyndt befolkede dele af en region. Det bemærkes, at det er den selvejende institutions besty-relse, der fastsætter institutionens kapacitet.Der ændres ikke med denne bestemmelse ved det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en ansøger kan op-tages på et hf-kursus eller et gymnasium tilkommer henholdsvis lederen af det ansøgte hf-kursus eller rektoren pådet ansøgte gymnasium, jf. herved bemærkningerne til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 33 og til § 6, stk. 5, i lovfors-lag nr. L 34 (forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), som ministeren fremsattesamtidig.Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere skal ske under hensyntil ansøgernes ønsker om skole og studieretning samt ansøgernes transporttid, jf. igen bemærkningerne til be-stemmelserne i § 6, stk. 5, i de to lovforslag.Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i dag.Det foreslås endvidere at der, som i den gældende lovgivning, gives undervisningsministeren bemyndigelse tilat fastsætte nærmere regler om fordelingen af elever mellem institutionerne og om elevfordelingsudvalg, herun-der at udvalgenes afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bemyndigelsen tænkes somudgangspunkt anvendt til at opretholde de nugældende regler om fordelingen af kursister. Der vil endvidere blivefastsat regler om, at fordelingen af kursister skal ske i samarbejde mellem de enkelte regionsråd og forpligtendesamarbejder samt de private hf-kurser i de tilfælde, hvor eleverne søger om optagelse på institutioner, som erhjemmehørende i andre regioner eller områder, som dækker andre forpligtende samarbejder.

§ 18 e. Private hf-kurserPrivate hf-kurser og private gymnasieskoler er ikke omfattet af bestemmelserne om regionsrådets samarbejdemed institutioner, der er godkendt til at udbyde ungdomsuddannelser i regionen, bestemmelserne om tilskud fraregionsrådet og de forpligtende samarbejder.Til nr. 14-15Se bemærkninger til nr. 1.Til nr. 16Det foreslås, at § 20 ophæves, hvilket indebærer, at de nuværende bestyrelser for de amtskommunale hf-kursernedlægges pr. 1. januar 2006, jf. § 16, stk. 2, samtidig med, at de midlertidige bestyrelser til forberedelse af over-gangen til selveje etableres. Bestyrelserne har efter den nugældende § 20 i lov om institutioner for uddannelsen tilhøjere forberedelseseksamen følgende opgaver: Medvirken ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kur-set, fastsættelse af kursets ferieplan, medvirken ved byggesager, forslag til amtsrådet om bygningernes forbedringm.v., fastlæggelse af kursets budget efter indstilling fra kursets leder og inden for den økonomiske ramme, der erfastsat af amtsrådet. Disse opgaver vil fra 1. januar 2006 blive varetaget af de midlertidige bestyrelser til forbere-delse af overgangen til selveje, jf. forslagets § 12.Til nr. 17Se bemærkningerne til nr. 16.Forslaget vedrører de nye bestyrelser, der skal lede institutionerne efter overgangen til selveje pr. 1. januar2007. I forslaget præciseres det, at de statsligt selvejende kursers bestyrelser er ansvarlige over for undervis-ningsministeren for driften af hf-kurser og for forvaltningen af kursernes midler. Herudover foreslås det, at un-dervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsernes virke. Undervisningsmi-nisteren kan endvidere i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til vedtægtsbestemmelserne, herunder i form afen bindende standardvedtægt.I konsekvens af, at kurserne bliver statsligt selvejende med en bestyrelse, foreslås det, at kompetencen til at an-sætte og afskedige kursets leder placeres hos bestyrelsen. Bestemmelsen om, at undervisningsministeren skalgodkende ansættelsen af lederen af et privat hf-kursus er opretholdt.Reglerne om bestyrelsens virke og sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den analyse af styringssyste-met (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal gennemføresforud for det almene gymnasium, hf og VUC’s overgang til selveje, foreligger i foråret 2005.Til nr. 18Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 19Der er tale om tekniske ændringer som følge af ophævelsen af § 19.Til nr. 20-24Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 25Med forslaget nyaffattes § 25, hvilket indebærer, at Centerrådet ikke længere skal afgive indstilling om fagud-budet.Centerrådet består af repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i VUC’ets opland, kursister, lærereog det øvrige personale, fagbevægelsen i voksenuddannelsescentrets opland (udpeget af Landsorganisationen iDanmark og arbejdsgiverne i centrets opland (udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening). Amtsrådet har hidtilværet forpligtet til at afholde dialogmøder med centerrådene, der har haft indstillingsret om udbud af tilbudsfagm.v. Det er hensigten, at regionsrådet fremover skal have pligt til at afholde dialogmøder med de nævnte repræ-sentanter med undtagelse af repræsentanter for de tidligere amtsråd, selv om centerrådene nedlægges, jf. i øvrigtbemærkningerne til § 12. Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 26Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 27Der foreslås en ny overskrift, der skal præcisere indholdet af de efterfølgende bestemmelser.Til nr. 28 og 37Forslaget skal ses som en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser bliver statsligt selvejende kurser. Til-skud vil kunne ydes forskudsvis.Det præciseres, at tilskuddene til de statslige selvejende institutioner omfattes af tilskudsbestemmelserne i § 30i, stk. 3-4, om indgåelse af aftaler, herunder om vilkår for aftalerne, 30 ll om forvaltning og anbringelse af institu-tionernes midler, § 30 m, stk. 2-4, om ministeriets reaktionsmuligheder over for institutioner, som ikke følgerlovens bestemmelser, § 30 mm om indhentning af oplysninger fra institutionerne til brug for tilskudsberegning.I forslagets nr. 37 foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektroniskkommunikation mellem ministeriet og institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige uddan-nelsesområde. Gældende bestemmelser i § 30 o, stk. 1-2, om regnskab, revision og indsendelse af årsregnskabforeslås også at gælde for de statsligt selvejende institutioner.Endelig omfattes de statsligt selvejende institutioner af bestemmelsen i gældende lovs § 30 nn om sociale klau-suler.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11, nr. 18 om ministeriets reaktionsmuligheder.Til nr. 29-30Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 31Deltagerbetalingens størrelse fastsættes i dag af de enkelte amtsråd inden for minimums- og maksimumstak-ster, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelseog studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne (bekendtgørelse nr. 123 af 28. februar 2003 som æn-dret ved bekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 2003). Betalingens størrelse fastsættes i medfør af denne bekendtgø-relses § 2, stk. 1, inden for beløbsintervaller og vil derfor være forskellig fra amtskommune til amtskommune. Ibekendtgørelsens § 2, stk. 3, fastsættes det, at deltagerbetalingen på VUC-fagene dansk, matematik, engelsk samtdansk som andetsprog reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den pr. 31 december 2006 fastsatte deltagerbetaling skal være gældende i perioden mellemamtskommunernes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 og indtil de endelige rammer for selvejelovgivningen, herundertaxameterfinansiering er fastsat. Det foreslås herudover, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler om deltagerbetalingen, således at der også efter den 1. januar 2007 vil være hjemmel til atudstede en bekendtgørelse om deltagerbetaling ved de nævnte uddannelser. Det er hensigten, at det, efter at deendelige rammer for selvejet er fastlagt, skal være de enkelte institutioners bestyrelse, der fastsætter deltagerbeta-lingen. Undervisningsministeriet vil overtage amtskommunernes forpligtelse efter § 29, stk. 4, til at tilbagebetaledeltagerbetalingen til enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis for en samlet enkeltfags højere forberedelsesek-samen.Til nr. 32-35Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 36Bestemmelsen er nyaffattet, idet alle seminarier nu er selvejende institutioner.Se tillige bemærkningerne til nr. 7 (§17 a).Til nr. 38-39Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 40Se bemærkningerne til nr. 1.Forslaget omfatter blandt andet en ophævelse af § 30 r, der omhandler hjemamtskommunens betaling for kur-sister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus og kurser tilknyttet et statsseminarium. I den nu-gældende § 30 e, der ikke ophæves, findes der imidlertid regler om statens tilskud til private kurser til dækning afen række ekstraudgifter, som kurset måtte have som følge af optag af elever med svære handicap. Da alle de tidli-gere statsseminarier har fået selvejestatus, vil bestemmelserne i § 30 e være udtømmende med hensyn til betalingfor kursister med svære handicap, hvorfor § 30 r kan ophæves. Det foreslås derfor, at staten betaler disse udgifterefter de hidtidige retningslinier gennem tilskuddet til de enkelte kurser.Til nr. 41-42Se bemærkningerne til nr. 1.Bestemmelsen i § 30 s, stk. 2 om, at kursister, der efter eget ønske optages på det private Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, får betalt undervisningsafgiften af amtskommunen, foreslås ophævet. Ordningen er historiskbegrundet og blev indført i 1969 for at sidestille hf-kurset på Høng Gymnasium med de kurser, der var tilknyttetet privat seminarium, og som fik fuld offentlig støtte. Der findes imidlertid i dag flere private hf-kurser, der ikkemodtager fuld offentlig støtte, hvorfor begrundelsen for Høng-ordningen må anses for bortfaldet. Undervis-ningsministeren vil evt. kunne godkende hf-kurset på Høng Gymnasium som et statsligt selvejende kursus, hvisder er behov herfor.Til nr. 43Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betalingen for henvi-ste kursister, idet grundlaget for at beregne betalingen ud fra den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuld-

tidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen er bortfaldet medkursernes overgang til statsligt selveje.Til nr. 44-46Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 47Det foreslås, at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om klageadgang, herunder be-stemmelser om afskæring af klageadgang. Det er blandt andet forudsat, at sager vedrørende personale, bortset fravisse sager vedrørende ledere af private kurser, ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren. Det be-mærkes, at bestemmelsen også omfatter hf-enkeltfagskurser, der udbydes af et VUC.Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelserikke kan påklages til anden administrativ myndighed.Til nr. 48Se bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 49Bestemmelserne foreslås ophævet, idet nyansættelse af ledere efter kursernes overgang til selveje skal ske påoverenskomstvilkår. Lovreguleringen af det nuværende amtskommunalt ansatte personales ansættelsesvilkår i deinstitutioner, der er omfattet af lovforslaget, vil ske i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lovom visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigsministeren ogsundhedsministeren.Til § 4Til nr. 1Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.Til nr. 2-3Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5, med den forskel at reglerne for hf’s vedkommende findes i §§ 10og 11 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og valgfagsbekendtgørelsen.Til § 5Til nr. 1-4Ændringerne er alene en konsekvens af kommunalreformen. Ændringerne medfører derfor ingen ændring iadgangen til at udbyde eller modtage brobygningsforløb.Til § 6Til nr. 1-4De foreslåede ændringer er konsekvenser af kommunalreformen, efter hvilken social- og sundhedsskolerneoverføres fra amtskommunerne til etablering som statsligt selvejende institutioner.

Til nr. 5Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 6, nr. 15, hvorefter fællesbestyrelserne nedlægges som følge afkommunalreformen. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Til nr. 6Der henvises til bemærkningerne til nr. 1-4.Til nr. 7Ved godkendelse af praktiksteder skal fællesbestyrelsen påse, at det enkelte praktiksted kan tilbyde oplæring ide arbejdsfunktioner mv., der indgår i uddannelsen, at personalet har de nødvendige faglige kvalifikationer og atpraktikpladsen i øvrigt kan sikre tilfredsstillende uddannelsesforhold. Ved en lovændring i 2004 fik private leve-randører af personlig pleje og praktisk hjælp adgang til at uddanne social- og sundhedshjælperelever. Godkendel-se af praktikpladser omfatter som følge heraf også godkendelse af praktikpladser hos private arbejdsgivere indenfor det kommunale område for pleje, omsorg og praktisk hjælp.Bestyrelsens godkendelse af praktiksteder kan i lighed med godkendelse af grundforløbs- og uddannelsesord-ninger ske efter indstilling fra institutionens lokale uddannelsesudvalg, hvis bestyrelsen har nedsat sådanne udvalgi henhold til lovens § 20, som affattet i forslagets § 6, nr. 16.Den foreslåede bestemmelse giver i stk. 4 undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerom godkendelse af praktikpladser. Hvis bemyndigelsen anvendes, tænkes der i givet fald fastsat regler om god-kendelsesproceduren, samt om de kriterier der nærmere skal være opfyldt, for at et praktiksted kan godkendes.Til nr. 8Der henvises til bemærkningerne til nr. 1-4.Til nr. 9Den foreslåede ændring ophæver den ansættende myndigheders pligt til inden for den enkelte amtskommuneat fastsætte fælles personlige kvalifikationskriterier for optag til uddannelserne. Bestemmelsen er en konsekvensaf kommunalreformen, hvor der med etableringen af 5 regioner ikke findes grundlag for at opretholde lokaleforskelle i adgangskrav til uddannelserne. Med den foreslåede ændring etableres der samme optagelseskriterier tiluddannelserne uanset i hvilken region, den enkelte institution er beliggende. De kvalifikationskriterier, som un-dervisningsministeren kan fastsætte med hjemmel i lovens § 13, stk. 2, vil herefter udtømmende angive, hvilkepersonlige kvalifikationer skolerne kan stille for optagelse til uddannelserne.Til nr. 10Med lovreformen, som Folketinget vedtog den 8. maj 2001 (lovforslag nr. L 180), jf. Folketingstidende 2000-2001, Folketingets Forhandlinger, spalte 5720, 7339, 7705, Tillæg A, spalte 5383, 5360, Tillæg B, spalte 926 ogTillæg C, spalte 669, blev der indført skoleoptag til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Skoleop-taget indebærer, at de unge ikke selv skal være opsøgende i forsøget på at opnå ansættelse som elev, men i stedetoptages af den enkelte skole. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180 (pkt. 2.-9. sid-ste afsnit), at skolen formidler ansættelsesaftalen og i tilknytning til optagelsen foranlediger, at ansættelseskon-trakten underskrives af parterne. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en ansættende myndighed i særli-ge tilfælde kan undlade at ansætte en henvist elev, såfremt elevens personlige forhold tilsiger dette.Med den foreslåede ændring videreføres den gældende ordning i sin helhed, således som den hidtil har væretpraktiseret og tilrettelagt i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslag nr. L 180.

Institutionernes fordeling af optagne elever blandt de ansættende kommunale og regionale myndigheder ogprivate arbejdsgivere foretages i overensstemmelse med antallet af de praktikpladser, som det enkelte regionsrådeller den enkelte kommunalbestyrelse eller private arbejdsgiver har stillet til rådighed og under hensyntagen tilelevens eventuelle ansættelsesønsker.Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan et regionsråd eller en kommunalbestyrelse efter bestem-melsen afvise at ansætte en henvist elev. Det vil være tilfældet, hvis den ansættende myndighed har viden om, ateleven overfor institutionen har undladt at oplyse om forhold vedrørende sin person, såsom idømt straf mv.,som ville havet medført, at institutionen ikke havde optaget den pågældende på uddannelsen, eller medført, atinstitutionen havde henvist eleven til ansættelse hos en anden kommunalbestyrelse.Til nr. 11-12Ændringerne er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne og Hovedstadens Sygehus-fællesskab nedlægges, og der etableres regioner.Til nr. 13Ændringen er en konsekvens af forslagets § 6, nr. 19, i henhold til hvilken lovens §§ 24 og 26-27 ophæves,samt forslagets § 6, nr. 16, om indsættelse af ny § 22 b. Der henvises nærmere til bemærkningerne til disse be-stemmelser.Til nr. 14I 2006 får fællesbestyrelserne begrænsede beføjelser, idet bestyrelsernes opgaver i forbindelse med godkendelseaf budgetter, afgivelse af indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere og afgi-velse af udtalelse inden der indgås overenskomst, i 2006 skal varetages af de midlertidige bestyrelser til forbere-delse af overgangen til selveje, jf. lovforslagets § 12, stk. 4. Med ændringen nedlægges fællesbestyrelserne medtilhørende underudvalg og klageudvalg ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007 som konsekvens af, at social-og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligdrifts- og institutionsansvar. Fællesbestyrelsernes opgaver bortfalder eller fordeles efter lovforslaget på følgendemåde:–––Koordinering af elevoptaget, jf. lovens § 19, nr.1, bortfalder.Indstilling til amtsrådet om skolernes antal, placering og uddannelsestilbuddet på de enkelte institutioner, jf.lovens § 19, nr. 2, bortfalder.Ansættelses- og afskedigelseskompetencen af skoleleder og lærere, jf. lovens § 19, nr. 3, overføres til institu-tionens bestyrelse i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 6, nr.14.Indstilling om uddannelsestilbudet på institutionerne, jf. § 19, nr. 4, bortfalder.Rådgivning ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov, jf. lovens § 19, nr. 5, bortfal-der.Godkendelse af institutionens grundforløbs- og uddannelsesordninger, jf. § 19, nr. 6 og 7, bortfalder. God-kendelse varetaget af institutionens bestyrelse i henhold til § 10, stk. 2, som affattet i lovforslagets § 6, nr. 7.Godkendelsen af skolens budget, jf. lovens § 19, nr. 8, overføres til institutionens bestyrelse, jf. lov om insti-tutioner for erhvervsrettet uddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 14.Godkendelse af praktiksteder, jf. lovens § 19, nr. 9, overføres til institutionens bestyrelse i henhold til denforeslåede § 10, stk. 3, som affattet i forslagets § 6, nr. 7.Fastsættelsen af retningslinier for merit, jf. lovens § 19, nr. 10, overgår til varetagelse af den enkelte instituti-on, jf. lovens § 9 samt de bestemmelser, der er fastsat med hjemmel heri.

Med ændringen ophæves også lovens § 21 om klageudvalg, nedsat af fællesbestyrelsen, som konsekvens afkommunalreformen. Der henvises til Forslag til lov om regional statsforvaltning, fremsat af indenrigs- og sund-hedsministeren, i hvilket § 39 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser foreslås ændret således, atder til afløsning for de eksisterende klageudvalg etableres en klageinstans under den regionale statsforvaltningsvirksomhed. I konsekvens heraf foreslås lovens §§ 22 og 22 a vedrørende Københavns Kommune, FrederiksbergKommune og Bornholms Regionskommune ophævet.Til nr. 15Uddannelsesrådene, der efter lovens § 20 nedsættes af fællesbestyrelsen, og har til opgave at rådgive fællesbe-styrelsen og institutionens leder om henholdsvis grundforløbene, social- og sundhedshjælperuddannelsen, social-og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, nedlægges og erstattes efter forslaget aflokale uddannelsesudvalg ved den enkelte institution. De lokale uddannelsesudvalg får til opgave at afgive indstil-ling om godkendelse af praktikpladser og grundforløbs- og uddannelsesordninger til bestyrelsen og skal i lighedmed uddannelsesudvalgene inden for erhvervsuddannelserne derudover virke for, at der skabes gode og stærkesamarbejdsrelationer mellem institutionen og det lokale offentlige og private arbejdsmarked. Hvis institutionensbestyrelse vælger ikke at nedsætte lokale uddannelsesudvalg, varetager bestyrelsen selv godkendelse af praktikste-der og studieordninger i henhold til den foreslåede § 10, stk. 3, som affattet i forslagets § 6, nr. 7.Til nr. 16Ændringen er en konsekvens af kommunalreformen, efter hvilken amtskommunerne nedlægges og social- ogsundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statslig drifts-og institutionsansvar.Med den foreslåede bestemmelse skal regionsrådene og kommunalbestyrelserne i den enkelte region stille prak-tikpladser til rådighed for skolerne i regionen. Bestemmelsen viderefører den gældende § 23, efter hvilken amts-rådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen skal dimensionere praktikpladserne i overensstemmelse meddels egne behov dels det samlede behov for færdiguddannede i amtskommunen. I kommunalbestyrelsernes di-mensioneringsforpligtelse indgår også behovet for færdiguddannede hos private leverandører af personlig plejeog praktisk hjælp.Undervisningsministeren fastsætter efter bestemmelsens stk. 2 et årligt antal uddannelsespladser fordelt på deenkelte institutioner.Til nr. 17Den foreslåede bemyndigelse, efter hvilken undervisningsministeren kan pålægge regionsrådene og kommu-nalbestyrelserne at oprette praktikpladser svarende til behovet for færdiguddannede, er en videreførelse af dengældende § 23, stk. 2.Stk. 3 og 4 i den gældende § 23 foreslås som konsekvens af nedlæggelsen af fællesbestyrelserne i henhold tilforslagets § 6, nr. 15, ikke videreført.Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 5 har ikke været anvendt, og der forventes ej heller et fremtidigt behov.Bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført.

Til nr. 18Undervisningsministeren godkender i henhold til den foreslåede bestemmelse, hvilke institutioner der kan ud-byde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og de tilhørende grundforløb. Udbudsmulighederne omfat-ter det almindelige og det særligt tilrettelagte grundforløb samt uddannelsen til social- og sundhedshjælper, social-og sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse.Undervisningsministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 godkende, at institutioner og virksomheder, der ikkeer institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 1, kan udbyde de enkelte grundforløb og de enkelte grund-læggende social- og sundhedsuddannelser. Med bemyndigelsen i den foreslåede stk. 2 vil Diakonhøjskolen i År-hus og Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole for Frederiksberg Kommune, kunne godkendes til at ud-byde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, i det omfang skolerne i øvrigt udbyder uddannelserne ioverensstemmelse med reglerne for grundforløbene og uddannelserne.Til nr. 19Ændringen ophæver den gældende § 24 om dimensioneringspligt for Københavns Kommune, FrederiksbergKommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab som konsekvens af ændringerne af disse kommuners særligekommunale status som følge af kommunalreformen. Endvidere ophæves lovens §§ 26-31 som følge af, at social-og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligtdrifts- og institutionsansvar.Til nr. 20-25De foreslåede ændringer er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter social- og sundhedsskolerne over-føres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statslig drifts- og institutionsansvar oghvorefter amtskommunerne nedlægges, og der oprettes regioner.Med den foreslåede § 34, stk. 2, bliver det muligt for andre institutioner end institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse, jf. den foreslåede § 23 a, stk. 2, (§ 6, nr. 18), at kræve deltagerbetaling.Til nr. 26Efter den gældende bestemmelse i SOSU-lovens § 35 yder amtsrådene tilskud til befordring for elever i grund-forløbet i henhold til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. De nærmere regler heromer fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelsetil visse grupper af uddannelsessøgende.Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- oghf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vilsom hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningernehertil.Til nr. 27Ændringen er en konsekvens af, at de omhandlede kommuners særlige kommunale status bortfalder som følgeaf kommunalreformen.

Til nr. 28Undervisningsministeren bemyndiges med bestemmelsen til at indhente alle oplysninger om uddannelserne fraregionsråd, kommunalbestyrelser og institutioner. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 37 medde konsekvensændringer, der følger af kommunalreformen.Til nr. 29Ændringen er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne nedlægges og der oprettesregioner.Til nr. 30Der er med hjemmel i den gældende bemyndigelse udstedt nærmere regler om sygeplejeskolerne og radiograf-skolernes drifts- og ledelsesansvar i bekendtgørelse nr. 1027 af 12. december 2001 om videreførelse af visse be-stemmelser om sygeplejerske- og radiografuddannelserne i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannel-ser m.v. Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne ned-lægges og sygepleje- og radiografskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutio-ner med statsligt drifts- og institutionsansvar. Bekendtgørelsen vil blive ophævet.Til § 7Til nr. 1 og 2Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne. Med forslagene gøres det muligt forsammenlagte institutioner at udbyde anden ungdomsuddannelse eller voksenuddannelse indtil gymnasielat niveauend erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse.Til nr. 3Det følger af forslag til lov om regioner, at regionerne blandt andet skal have koordinerende funktioner på ud-dannelsesområdet. De amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og VUC’er er offentlige institu-tioner og derfor omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det forudsættes i lovforslaget, at disse insti-tutioner efter overgangen til statsligt selveje den 1. januar 2007 fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven ogoffentlighedsloven. I konsekvens heraf foreslås det, at institutioner, der udbyder grundlæggende social- og sund-hedsuddannelser og selvejende institutioner, der udbyder anden erhvervsrettet uddannelse ved sammenlægningmed selvejende institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til højere forberedel-seseksamen eller almene voksenuddannelser for hele virksomheden og dermed også for de nuværende opgaverbliver omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.Til nr. 4Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne. Med hensyn til bestyrelsessammensæt-ningen i social- og sundhedsskolerne er det tanken på grund af skolernes egenart og profil at benytte mulighedeni lovens § 5, stk. 8, til at godkende en anden sammensætning end den, der følger af lovens § 5, stk. 2.Til nr. 5Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne.

Til nr. 6§ 34 aDet følger af forslag til lov om regioner, at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannel-sesområdet. Det foreslås derfor, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i relation til den geografiskeplacering af det nævnte uddannelsesudbud og de nævnte uddannelsesinstitutioners kapacitet med henblik på atsikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge.Regionsrådenes koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for udviklin-gen af regionerne, som det foreslås at give til de nye regionsråd, og i den forbindelse den udviklingsplan for regi-onen, som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal udarbejde med en samlet overordnetvision for regionens udvikling af områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultursamt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan giveden enkelte uddannelsesinstitution udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regio-nens udviklingsplan. Der vil f. eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information oglign. Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter, hvis det sker som led i udviklingsplanen.Afgrænsningen af de formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben at hensyn tilregionsrådets regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes.Tilskuddene må alene have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag afmere forsøgslignende karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af grund-uddannelser og til at understøtte en institution i et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydestil et konkret udviklingsformål i overensstemmelse med regionens udviklingsplan. Regionsrådet vil endviderekunne yde tilskud til f. eks. gymnasieskoler, ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med fag og uddan-nelser. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statsligetilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskudi form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fast-sætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydesfor en tidsbegrænset periode. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institutionerne, eventuelt pågrundlag af initiativ fra regionsrådet. Regionsrådene må ikke efter denne bestemmelse yde tilskud eller støtte tilpersoner.Det er hensigten, at de nævnte institutioners selvstændige kompetencer ikke berøres af regionsrådets koordine-rende funktioner, men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt atindgå i samarbejdet om koordineringen.Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen tilstudentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundfor-løbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsud-dannelser.Institutioner for erhvervsrettet uddannelse samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelseog andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f.eks. sosu-skoler, VUC’er og produktionsskoler. Samar-bejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer ogvejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Det eksisterende samarbejde kan omfatte flere institu-tioner og kan have et bredere anvendelsesområde end det foreslåede samarbejde om koordinering. For ikke atindskrænke institutionernes muligheder for at samarbejde, opretholdes dette samarbejde. Disse samarbejder be-

rører dermed heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af de erhvervsrettedeuddannelser m.v. som hidtil vil blive fastsat af ministeren.§ 34 bDet foreslås, at det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige place-ringen af nye uddannelsessteder i regionen, jf. forslaget til § 34 a, stk. 5, nr. 3-7. Den endelige stedlige placering afde nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren. Indstillingsretten vedrører alene den stedligeplacering og ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.Det er undervisningsministeren, som giver godkendelse til udbud af de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte uddan-nelser. Godkendelser til udbud gives i overensstemmelse med udbudsbestemmelserne i de pågældende uddannel-seslove. Det omfatter bl.a. høring af rådgivende organer.Ansøgninger om godkendelse til udbud af ovennævnte ungdomsuddannelser behandles enten enkeltvis eller iforbindelse med en udbudsrunde.Godkendelse af institutioner til udbud følger forskellige fremgangsmåder afhængigt af den forventede samledesøgning til uddannelsen, af om der er tale om en eller flere uddannelser, herunder om der er tale om samledeudbudsrunder, dvs. når ministeriet generelt indkalder ansøgninger om udbud af en eller flere uddannelser.I forbindelse med samlede udbudsrunder, vil det normale forløb være, at regionsrådet i de tilfælde, hvor det vilvære relevant inddrages inden ministeriet modtager ansøgningerne, og at der inden da foregår en proces meddrøftelse mellem institutionerne og regionsrådet med henblik på en arbejdsdeling mellem institutionerne, derbåde tilgodeser hensynet til kvalitet og til regional udbudsdækning. Ansøgningerne sendes herefter, sammen medregionsrådets indstilling til høring i de relevante uddannelsesråd inden ministeriets sagsbehandling.I øvrigt tilrettelægges proceduren omkring udbudsgodkendelser konkret, men regionsrådets indstilling vil ikonsekvens af den foreslåede bestemmelse blive indhentet uafhængigt af processens tilrettelæggelse, når det gæl-der placeringen af nye uddannelsessteder.Til nr. 7Bornholms Regionsråd har udtrykt ønske om, at de nuværende videregående uddannelsestilbud samt ung-doms- og voksenuddannelsestilbuddene fastholdes, og at samarbejde og koordination mellem de videregåendeuddannelser og forskning forankres i Bornholms Akademi. Ligeledes ønskes Bornholm Sundheds- og Sygepleje-skole bevaret og udbygget. Uddannelsernes tilstedeværelse på øen er en væsentlig forudsætning for, at udkants-problemer i form af fraflytning af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed ikke forstærkes yderlige-re.Med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på tværs af de eksi-sterende institutioner uafhængig af hvilken lov, de er godkendt efter, foreslås indsat en hjemmel for ministeren tilat fravige lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om Centre for Videregående Uddannelseog andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven).Til § 8Til nr. 1Ændringen er en følge af den ændrede kommunale struktur.

Til nr. 2Efter den gældende bestemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 67 a, stk. 1, yder amtskommunerne tilskud tilbefordring for i henhold til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. Det er en betingel-se, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen. De nærmere regler herom er fastsat afundervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelse til vissegrupper af uddannelsessøgende.Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- oghf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vilsom hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningernehertil.Til § 9Til nr. 1Ændringen er en konsekvens af, at staten overtager befordringsgodtgørelsesordningen fra amtskommunerne.Til § 10Til nr. 1Efter den gældende bestemmelse i erhvervsgrunduddannelseslovens § 13 a yder amtsrådene tilskud til befor-dring for erhvervsgrunduddannelseselever i henhold til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studenter-eksamen. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. de-cember 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende.Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- oghf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vilsom hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningernehertil.Til § 11Til nr. 1Forslaget viderefører, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning i henhold til loven i deres nærområ-de.Til nr. 2-7, 12, 14 og 16, 18-20, 22-24 og 26-27Forslagene er en konsekvens af forslaget om, at almen voksenuddannelse overføres til statsligt selvejende insti-tutioner. Tilskud udbetales herefter af Undervisningsministeriet.Til nr. 8-10Deltagerbetalingens størrelse fastsættes af de enkelte amtsråd inden for minimums- og maksimumstakster, derer fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studie-

forberedende enkeltfagsundervisning for voksne (bekendtgørelse nr. 123 af 28. februar 2003, som ændret vedbekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 2003). Betalingens størrelse fastsættes i medfør af denne bekendtgørelses § 2,stk. 1, inden for beløbsintervaller og vil derfor være forskellig fra amtskommune til amtskommune. I bekendtgø-relsens § 2, stk. 3, fastsættes det, at deltagerbetalingen på VUC-fagene dansk, matematik, engelsk samt dansk somandetsprog reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår.Det foreslås, at den pr. 31 december 2006 fastsatte deltagerbetaling skal være gældende i perioden mellemamtskommunernes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 og indtil de endelige rammer for selvejelovgivningen, herundertaxameterfinansiering, er fastsat. Det foreslås herudover, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler om deltagerbetalingen, således at der også efter den 1. januar 2007 vil være hjemmel til atudstede en bekendtgørelse om deltagerbetaling ved de nævnte uddannelser. Det er hensigten, at det, efter at deendelige rammer for selvejet er fastlagt, skal være de enkelte institutioners bestyrelse, der fastsætter deltagerbeta-lingen. Undervisningsministeren vil overtage amtskommunernes forpligtelse til at tilbagebetale deltagerbetalingentil enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis for en samlet enkeltfags højere forberedelseseksamen.Til nr. 11Efter den gældende bestemmelse i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre § 7 kanamtsrådene yde befordringsgodtgørelse. Der er ikke hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte nær-mere regler herom.Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- oghf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vilsom noget nyt blive fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeriet vil ved arbejdet med bekendt-gørelsens regler i forhold til kursisterne så vidt muligt tage udgangspunkt i, hvordan befordringsordningen vedrø-rende almen voksenuddannelse fungerer. Ministeriet vil således efter en vedtagelse af lovforslaget iværksætte enundersøgelse af, hvordan befordringsordningen fungerer i de enkelte amter. Med hensyn til administrationen afordningen henvises der til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil.Til nr. 13Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af VUC’er indbringes for centerrådet og klager over cen-terrådets afgørelser kan indbringes for amtsrådet. Da centerrådene nedlægges, og da undervisningsministerentræder i amtsrådets sted, når amtskommunerne nedlægges, og de amtskommunale VUC’er overgår til at blivestatsligt selvejende institutioner, foreslås det, at klager over prøver og bedømmelse af prøver skal kunne indbrin-ges for undervisningsministeren. Sådanne klager har hidtil kunnet indbringes for amtsrådet med rekurs til under-visningsministeren. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter studenterkurser, der udbydes af et VUC.Til nr. 15VUC’erne bliver ligesom gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser selvejende institutioner i statsligt regi. Un-dervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse af institutionerne. Private har og får ikke som på hf-og gymnasieområdet adgang til at oprette VUC’er. I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger samt tilbemærkningerne til § 1, nr. 1.Godkendelsen som VUC indeholder en ret og en pligt til at udbyde almen voksenuddannelse, forberedendevoksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Udbudet af uddannelser skal godkendes af undervis-

ningsministeren, og der vil ved godkendelsen blive stillet vilkår, herunder om at forberedende voksenundervis-ning og ordblindeundervisning for voksne ved driftsoverenskomst skal tilbydes på flere institutionstyper medhenblik på gennem den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten at sikre, at der er et tilstrækkeligt ogvarieret tilbud til alle.Der tillige forslag om, at en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen i enplanlægning, som omfatter hele eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske siuationskønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.Institutionerne vil blive placeret som led i en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil der-for bestræbe sig på at få økonomisk nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af likviditetslån eller likvidi-tetstilskud. Ministeriet vil sætte en institution der er i økonomiske vanskeligheder under skærpet økonomisk til-syn. Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære situationer som f.eks., hvor en institutions økono-miske krise først og fremmest er forårsaget af et groft ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sigefter de påbud, som ministeriet har givet.Statens tilskud må kun anvendes til det godkendte institutionsformål, og institutionen skal i sit virke være uaf-hængig af udefra kommende.Ud over det udbud, der følger med institutionsgodkendelsen kan undervisningsministeren godkende VUC’ernetil udbud af studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studenterek-samen (stx) samt uddannelsen til studentereksamen (stx) tilrettelagt som studenterkursus.Til nr. 17Forslaget vedrører de nye bestyrelser, der skal lede institutionerne efter overgangen til selveje pr. 1. januar2007. I forslaget præciseres det, at de statsligt selvejende centres bestyrelser er ansvarlige over for undervis-ningsministeren for driften af VUC’erne og for forvaltningen af centrenes midler. Herudover foreslås det, atundervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsernes virke, generelle habili-tetskrav m.v. Undervisningsministeren kan endvidere i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til vedtægtsbe-stemmelserne, herunder i form af en bindende standardvedtægt.Reglerne om bestyrelsens virke og sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den analyse af styringssyste-met (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal gennemføresforud for det almene gymnasium, hf og VUC’s overgang til selveje, foreligger i sommeren 2005.Fra 2007 får bestyrelsen det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.Forslaget til § 12 b, stk. 3, indebærer en fortsættelse af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætteregler om vederlag. Fremover kan vederlag ydes til bestyrelsesmedlemmer i stedet for centerråd.Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om aktivitetsindberet-ninger og udbetaling af tilskud ansøgning, anvisning og kontrol med statstilskud. Tilskud vil kunne ydes for-skudsvis.Herudover foreslås det, at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde forcentre, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at et centersvirksomhed må indstilles. Forslaget har til formål at begrænse statens tab i forbindelse med tilskudsudbetalinger.Hvis en institution ikke følger loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, her-under om løn- og ansættelsesforhold, eller undervisningsministerens påbud, om at lovliggøre et forhold, kan derrejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes,indtil regler, aftaler eller påbud følges. Endelig kan adgangen til tilskud bortfalde helt eller delvis. Der kan evt.

fastsættes frist for institutionen til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses, når fristen er ud-løbet. Der vil i disse tilfælde også kunne blive tale om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvis.Der vil i meget grove og gentagne tilfælde kunne blive tale om at, tilskuddet bortfalder helt. Genoptagelse aftilskud vil da kunne finde sted, når bestyrelsen klart har dokumenteret, at alle forhold er bragt i orden på betryg-gende vis.I mindre grove tilfælde vil Undervisningsministeriet ikke straks tilbageholde eller lade tilskud bortfalder helt el-ler delvis, men udstede et påbud. Derimod vil tilskud, der er oppebåret uretmæssigt altid blive krævet tilbagebe-talt. Efterkommes påbudet ikke, kan tilskud tilbageholdes, bortfalde og eventuelt blive krævet tilbagebetalt. Dettekan eksempelvis være tilfældet, hvis centret efter at have modtaget påbud fortsat ikke overholder aftaler ellerregler om løn- og ansættelsesforhold.Det præciseres endvidere - i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - at staten kan foretagemodregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til institutionen. Modregningen gennem-føres hurtigst muligt. Modregningsretten påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde,f. eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet iinstitutionens konkursbo. Reglen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra institutio-nens eller fra statens side.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at selvejende ungdomsuddan-nelsesinstitutioner og VUC’er kan indgå i institutionssammenlægninger efter indstilling fra de pågældende besty-relser. Hensigten med forslaget er at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og der-igennem at sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed forsamdrift og samarbejde gennem egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske,og at styrke sammenhængen mellem VUC’erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tillige foreslås det, atundervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at en institution efter indstilling fra bestyrelsen ved spalt-ning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitu-tioner.Til nr. 21Tilskud vil kunne ydes forskudsvis.Til nr. 25Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at almen voksenuddannelse overføres til statsligt selvejende institu-tioner. Centerrådet har omfattet repræsentation for amtsrådet samt fra kommunalbestyrelserne i VUC’ets op-land, repræsentanter valgt af og blandt kursister, lærere og det øvrige personale, repræsentation fra fagbevægel-sen i centrets opland udpeget af Landsorganisationen i Danmark og repræsentation fra arbejdsgiverne i centretsopland udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. Amtsrådet har hidtil været forpligtet til at afholde dialogmødermed centerrådene, hvor godkendelse af VUC’ernes udbud af tilbudsfag m.v. er sket.Forpligtelsen til dialog videreføres i § 12 a, jf. dette forslags § 11, nr. 17, efter hvilken institutionernes lokalefælles samarbejdsforum forpligtes til at mødes med regionsrådet minimum to gange pr. år.Til nr. 28Med forslaget får VUC’erne mulighed for at indgå aftale med en eller flere kommuner om at gennemføre un-dervisning af voksne uden undervisningsministerens forudgående godkendelse. Der tænkes på specialundervis-ning for voksne og undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Sådan undervisning skal gen-nemføres som indtægtsdækket virksomhed.

Til nr. 29Det følger af forslag til lov om regioner, at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannel-sesområdet. Det foreslås derfor, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner bl.a. vedrørende den geo-grafiske placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieretvoksenuddannelsestilbud til alle.Efter forslaget til lov om regioner skal regionerne udarbejde en udviklingsplan for regionen, der skal indeholdeen overordnet vision for regionens udvikling af områderne for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse,uddannelse og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give deenkelte uddannelsesinstitutioner udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionensudviklingsplan. Der vil f. eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lignen-de. Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som regionsrå-det kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af,hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls-og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter. Regionsrådet kaneksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af smalle fag og til f. eks. at understøtte et VUC i et landdi-strikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål. Regionsrådet vil endvi-dere kunne yde tilskud til f. eks. institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ligesom der også vil kunne ydes til-skud til forsøg med fag. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den iøvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan derfor efter den foreslåede bestem-melse ikke yde tilskud i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet førydelse af tilskud fastsætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesomtilskud kun kan ydes for en tidsbegrænset periode. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institu-tionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet. et er hensigten, at VUC’ernes selvstændige kompe-tencer ikke berøres af regionsrådets koordinerende funktioner, men det forudsættes, at institutionernes bestyrel-ser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbejdet med regionsrådet om koordineringen.Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen tilstudentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundfor-løbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsud-dannelser.De amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og VUC’er er i dag offentlige institutioner og der-for omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det forudsættes i lovforslaget, at disse institutioner efterovergangen til statsligt selveje den 1. januar 2007 fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven og offentligheds-loven.Til § 12Det foreslås, at der for hvert amtskommunalt gymnasium, studenter- og hf-kursus, VUC og sosu-skole medvirkning fra 1. januar 2006 under ansvar over for undervisningsministeren nedsættes en midlertidig bestyrelse tilforberedelse af overgangen til selveje, der er uafhængig af amtsrådet. Der nedsættes en midlertidig bestyrelse forhver amtskommunal institution uanset om institutionen sammenlægges med en anden amtskommunal institutioneller en eller flere statslig selvejende institutioner eller overgår til almindelig selveje.Den midlertidige bestyrelse skal bl.a. bestå af medlemmer, der har kendskab til etablering og drift af selvejendeuddannelsesinstitutioner, og det vil være naturligt, at den midlertidige bestyrelses formand har tilknytning til ellerkendskab til lokalområdet og dets uddannelsesinstitutioner. Institutionens leder kan henvende sig til en eller flere

af de i § 12 nævnte landsdækkende organisationer, men det kan også være nærliggende i den konkrete situation,at skolens leder henvender sig til et lokalt uddannelsesinstitutionsfællesskab, hvis et sådant findes. Der bør givesden enkelte leder et vidt spillerum til at finde netop den formand, der findes bedst egnet til at påtage sig udvik-lingsopgaven for institutionen i et godt samarbejde med den pågældende institution. Lederen kan selv beslutte,hvortil henvendelse skal ske blandt de i loven nævne foreninger og organer om indstilling af formanden i forsla-gets § 12, stk. 6. Indstillinger af medlemmer til den midlertidige bestyrelse til forberedelse af overgangen til selv-eje skal ske efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter iden statslige forvaltning.Det foreslås ligeledes, at den midlertidige bestyrelse skal fungere, indtil der er udpeget en ny bestyrelse. Demidlertidige bestyrelser har status af særlige statslige forvaltningsenheder.De midlertidige bestyrelser får til opgave under ansvar overfor undervisningsministeren at varetage ledelsen afde nødvendige opgaver vedrørende forberedelsen af institutionens overgang til selveje i statsligt regi. Det gælderinstitutionens vedtægt, første budget, indretningen af institutionens administration samt andre beslutninger, derer nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af den selvejende institution. Endvidere skal den midler-tidige bestyrelse varetage den kommende selvejende institutions interesser, især i forhold til amtsrådet, når amts-rådets beslutninger og prioriteringer i 2006 vil have væsentlig betydning for den selvejende institutions situationfor 2007. Der er i bestemmelsen givet undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler, efter hvilkeamtskommunens beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner i forhold til de amtskommunale instituti-oner, som skal overgå til selveje i statsligt regi, kræver godkendelse af undervisningsministeren, herunder at mini-steren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministerens godkendelsesbeføjelse vil eventuelt helt eller delvistkunne delegeres til de midlertidige bestyrelser.Det foreslås tillige, at de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for undervisningsministeren skal va-retage de opgaver eller dele heraf, som de nuværende bestyrelser for amtskommunale gymnasieskoler og studen-ter- og hf-kurser samt fællesbestyrelser for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelserne og VUC’erscenterråd varetager. For VUC’erne er det alene opgaven med at fastsætte det enkelte centers budget, der overta-ges af de midlertidige bestyrelser. På området for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser overtager demidlertidige bestyrelser opgaverne med at afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skolele-dere og lærere, godkendelsen af skolernes budget og opgaven med at afgive udtalelse til amtsrådet, inden derindgås overenskomst. De øvrige opgaver forbliver i centerrådene og fællesbestyrelserne i 2006. Som eksempel påopgaver, der i 2006 forbliver i fællesbestyrelsen, der er fælles for alle amtskommunens sosu-skoler, kan nævneskoordinering af elevoptaget i amtskommunen, godkendelse af visse uddannelsesordninger, godkendelse af prak-tiksteder, fastsættelse af retningsliner for merit og nedsættelse af et klageudvalg. I konsekvens af, at centerråd ogfællesbestyrelser først endeligt nedlægges ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007, foreslås det, at medlemmer,der den 1. januar 2006 er berettiget til at modtage vederlag eller honorar efter de hidtil gældende regler, fortsatskal kunne modtage dette i 2006.For at sikre de midlertidige bestyrelsers uafhængighed i forhold til amtskommunen, kan medlemmer af amtsrå-det ikke udpeges som medlemmer af de midlertidige bestyrelser.Det foreslås, at de midlertidige bestyrelser skal bestå af 5 medlemmer, der udpeges af institutionens leder efterindstilling fra de i stk. 3 og 4 nævnte parter. Institutionens leder skal være sekretær for den midlertidige bestyrel-se. Indstillinger af medlemmer til de midlertidige bestyrelser skal ske efter reglerne i lov om ligestilling mellemmænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om institu-tionernes overgang til selveje, herunder om de midlertidige bestyrelsers nedsættelse og virksomhed og om kom-petenceforholdet mellem på den ene side de midlertidige bestyrelser og på den anden side amtsrådene og de

eksisterende fællesbestyrelser og centerråd. Bemyndigelsen tænkes også anvendt til, at ministeren, hvis der måttevære behov herfor, skal kunne give konkrete anvisninger på og om nødvendigt påbud om tilrettelæggelsen ogvaretagelsen af opgaverne vedrørende forberedelsen af institutionernes overgang til selveje i statsligt regi.Særligt om vedtægtsforholdFor den midlertidige bestyrelse vil bestemmelser, der regulerer bestyrelsens virksomhed, herunder de processu-elle forhold vedr. beslutningstagen, tegningsret mv. blive fastlagt i en bekendtgørelse udstedt af undervisnings-ministeren. Reglerne vil gælde for forberedelsen af overgangen til selveje og for opgaver i 2006 med godkendelseaf budget, ansættelse og afskedigelse af skolelederen og øvrige opgaver overtaget fra den tidligere bestyrelse,centerråd eller amtsråd. Der vil derfor ikke foreligge en egentlig vedtægt for den midlertidige bestyrelses virke.Fra 1. januar 2007 vil der skulle foreligge en ny godkendt vedtægt for den selvejende institution efter hvilken enny bestyrelse konstitueres. Vedtægten, der udarbejdes af den midlertidige bestyrelse, skal være indsendt til Un-dervisningsministeriet senest den 31. oktober 2006. Hvis der pr. 1. januar 2007 endnu ikke foreligger en endeliggodkendt vedtægt for institutionen, kan undervisningsministeren fastsætte institutionens vedtægt, der vil væregældende indtil endelig godkendelse af den nye vedtægt. Undervisningsministeren fastsætter regler om vedtæg-ternes indhold på gymnasie-, hf- og VUC-området. For sosu-skolerne gælder reglerne i lov om institutioner forerhvervsrettet uddannelse, dog således at bestemmelsen i § 5, stk. 8, om at undervisningsministeren i særlige til-fælde kan fravige § 5, stk. 2., vil finde anvendelse, idet social og sundhedsskolernes forhold og profil afviger frade traditionelle erhvervsskolers, hvorfor bestyrelsessammensætningen bør indrettes herefter.Fællesbestyrelserne for sosu-skolerne og centerrådene for VUC’erne fortsætter i 2006, dog varetages ikke op-gaver med godkendelse af budget og ansættelse og afskedigelse af lederen. De regler, vedtægter, forretningsorde-ner mv., der var gældende den 31. december 2005 for de to organers virksomhed, vil fortsat være gældende forfællesbestyrelser og centerråd.Eventuelle råd m.v. nedsat af fællesbestyrelsen eller centerrådet kan fortsætte i 2006.Til § 13I § 3, stk. 1, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse medkommunalreformen foreslås det blandt andet, at den myndighed, hvortil en opgave overføres i henhold til kom-munalreformen, den 1. januar 2007 skal overtage de aktiver og passiver, der udelukkende er knyttet til varetagel-sen af opgaven, samt at den pågældende myndighed den 1. januar 2007 indtræder i de rettigheder og pligter, somudelukkende er knyttet til varetagelsen af opgaven.I lovforslagets § 13 foreslås det, at undervisningsministeren overtager de faste ejendomme, der huser de af lov-forslaget omfattede uddannelser, og stiller dem til disposition for de selvejende institutioner i statsligt regi påvilkår, der fastsættes af undervisningsministeren, samt at ministeren på nærmere bestemte vilkår kan overdragedisse ejendomme til de selvejende institutioner.Til § 14Efter bestemmelsen foretages afskedigelse af den selvejende institutions tjenestemænd af den pågældende insti-tution, der endvidere har kompetencen til iværksættelse af disciplinære foranstaltninger.Reguleringen af tjenestemænds overgang til ansættelse ved de statsligt selvejende institutioner under Undervis-ningsministeriet vil i øvrigt ske i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om visse procedure-spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til § 15Til stk. 1-4Det foreslås, at de nuværende bestemmelser om bestyrelser for de amtskommunale institutioner (herunder in-stitutioner i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune), som skalovergå til selveje pr 1. januar 2007, ophæves med virkning fra den 1. januar 2006, samtidig med at der etableresmidlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje for institutionerne, jf. også bemærkningerne tillovforslagets § 12. Centerråd ved VUC’er og fællesbestyrelser på sosu-skolernes område bevares dog delvist i2006. Ophævelsen sker således som et led i institutionernes forberedelse til overgang til selveje og for at sikre demidlertidige bestyrelsers uafhængighed af amtsrådet. De midlertidige bestyrelser skal således i 2006 varetage dekommende selvejende institutioners interesser i forhold til amtsrådet. Dette betyder blandt andet, de midlertidigebestyrelser kan indstille til undervisningsministeren, at en amtskommunal institution fra den 1. januar 2007 sam-menlægges med en anden amtskommunal institution, eller at en midlertidig bestyrelse og en bestyrelse for enerhvervsrettet institution kan indstille til ministeren, at den amtskommunale institution skal inddrages i institutio-nen for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, nr. 1 (§6 b), § 3, nr. 7 (§17 a) og § 11, nr. 17 (§12 d). Den sammenlagteinstitution vil udgøre en ny institution uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved så-kaldt universalsuccession, dvs. at den nye institution overtager alle rettigheder og forpligtelser fra de institutioner,der indgår i sammenlægningen.Det foreslås tillige, at nye vedtægter for institutionerne skal være indsendt til Undervisningsministeriet indenden 1. november 2006, samt at undervisningsministeren kan fastsætte en institutions vedtægt, hvis institutionenikke har en godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007. Dette betyder ikke, at undervisningsministeren ogsåfremover vil kunne fastsætte den pågældende institutions vedtægt, idet det er den selvejende institutions bestyrel-se, der vil have kompetence til at fastsætte institutionens vedtægt. Vedtægten skal godkendes af undervisningsmi-nisteren.Se om vedtægtsforhold også bemærkningerne til § 12.Det foreslås, at undervisningsministeren efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser får bemyndigelse til attillade, at en amtskommunale uddannelsesinstitution sammenlægges med en anden amtskommunal uddannelses-institution eller med en institution for erhvervsrettet uddannelse – efter indstilling fra denne institutions bestyrel-se.En bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud til institutio-nerne og til at kunne fravige gældende tilskudsbestemmelser i en overgangsperiode foreslås ligeledes indsat iloven.Til stk. 5Som det fremgår af lovforslaget erstattes amtsrådenes udpegningsret til bestyrelserne for institutioner for er-hvervsrettet uddannelse af en udpegningsret for regionsrådene. Idet det ikke kan forventes, at alle regionsråd harudpeget nye medlemmer til indtrædelse i bestyrelserne 1. januar 2007, gives der undervisningsministeren hjemmeltil at lade amtsrådenes repræsentanter fortsætte i bestyrelsen ud over denne dato. Bemyndigelsen påtænkes ud-nyttet til at fastsætte en kortere overgangsperiode.Bemyndigelsen påtænkes endvidere udnyttet til at fastsætte regler om at fritage institutioner for erhvervsrettetuddannelse for umiddelbart efter ikrafttrædelse af kommunalreformen at indsende ændrede vedtægter til ministe-riets godkendelse, såfremt ændringerne alene har karakter af tekniske ændringer afledt af kommunalreformen, f.eks. hjemstedskommune og bestyrelsens sammensætning. Hvis regionsrådet får samme antal medlemmer i besty-

relsen, som amtsrådet hidtil har haft, betragtes dette som en teknisk ændring. Ved fuld enighed i den afgåendebestyrelse om, at ændringerne ikke forrykker magtbalancen i bestyrelsen, hvis antallet af medlemmer i bestyrel-sen udpeget af regionsrådet er mindre end antallet af medlemmer udpeget af amtsrådet, kan undervisningsmini-steren anse ændringerne for at være af teknisk karakter. Vedtægtsændringerne forudsættes dog indarbejdet vedførstkommende vedtægtsrevision.Til stk. 6Med bestemmelsen får de nuværende amtskommunale fællesbestyrelser pligt til at sende ansøgninger om god-kendelse af praktiksteder, som ikke er færdigbehandlet den 31. december 2006, til de statsligt selvejende uddan-nelsesinstitutioner, der efter den 1. januar 2007 forventes at henvise elever til de pågældende praktiksteder. Fæl-lesbestyrelserne har pligt til at oversende alle sagens akter til de nye statsligt selvejende institutioner samt en sta-tus over sagens foreløbige behandling. Oversendelse af sagsakter m.v. forventes afviklet umiddelbart inden den1. januar 2007.Til § 16Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

§1I lov om institutioner for uddannelsen tilstudentereksamen, jf. lovbekendtgørelsenr. 833 af 8. oktober 2003, som ændretved § 1 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og§ 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foreta-ges følgende ændringer:1.§ 6ophæves, og i stedet indsættes:»§6.Loven omfatter institutioner foruddannelsen til studentereksamen. Insti-tutionerne er statsligt selvejende institu-tioner, som er godkendt af undervis-ningsministeren til at udbyde uddannel-sen til studentereksamen. Institutionernekan godkendes til at udbyde anden ung-domsuddannelse og grundlæggende vok-senuddannelse til og med gymnasialtniveau.Stk. 2.Undervisningsministeren kangodkende en statsligt selvejende instituti-on, jf. stk. 1, hvis den indgår som et hen-sigtsmæssigt led i opfyldelsen af konsta-terede eller forventede behov for sådan-ne institutioner og som led i en planlæg-ning, der omfatter hele eller dele af lan-det. Ministeren kan fastsætte vilkår forgodkendelsen.Stk. 3.En godkendelse efter stk. 2 kantilbagekaldes, hvis der ikke længere erbehov for institutionen, herunder i for-hold til behovet for uddannelsesudbyde-re i en planlægning, der omfatter heleeller dele af landet, eller hvis institutionenpå grund af sin økonomiske situationskønnes uegnet til at fortsætte sin virk-somhed.Stk. 4.Ophører en statsligt selvejendeinstitution, tilfalder institutionens netto-

formue statskassen.Stk. 5.Undervisningsministeren kangodkende, at private opretter og driverinstitutioner, der udbyder uddannelsen tilstudentereksamen (private gymnasiesko-ler), jf. § 7.Stk. 6.Undervisningsministeren kan til-lade, at Københavns Kommune drivergymnasieafdelingen på Sankt AnnæGymnasium.§ 6 a.Undervisningsministeren sikrergymnasiekapaciteten i et sådant omfang,at alle ansøgere, der opfylder optagelses-betingelserne efter kapitel 2 i gymnasie-loven kan optages, og at alle, der harpåbegyndt en uddannelse til studenterek-samen, kan fuldføre denne.Stk. 2.Statsligt selvejende institutioner,jf. § 6, stk. 1, eller andre institutioner, derudbyder ungdomsuddannelse ellergrundlæggende voksenuddannelse til ogmed gymnasialt niveau, kan godkendes afundervisningsministeren til udbud afuddannelsen til studentereksamen.Stk. 3.Undervisningsministeren god-kender den stedlige placering af uddan-nelsessteder for uddannelsen til studen-tereksamen.§ 6 b.Undervisningsministeren kan ef-ter indstilling fra bestyrelser ved statsligtselvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, ogved de i stk. 3 nævnte institutioner tilla-de, at to eller flere af de nævnte instituti-oner sammenlægges til en samlet institu-tion, som godkendes til at udbyde ud-dannelser efter en eller flere love. Under-visningsministeren beslutter, efter hvil-ken lov den samlede institution godken-des. Ved sammenlægningen opløses insti-tutionerne uden likvidation ved overdra-gelse af deres aktiver og gæld til den fort-sættende institution.Stk. 2.Undervisningsministeren kan ef-ter indstilling fra bestyrelsen for en stats-

ligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1,tillade, at institutionen ved spaltningoverdrager sine aktiver og gæld som hel-hed eller en del heraf til en eller flere afde i stk. 3 nævnte institutioner. Under-visningsministeren beslutter, efter hvil-ken lov eller hvilke love de involveredeinstitutioner godkendes.Stk. 3.Institutioner, der er godkendtefter følgende love, med undtagelse afprivate hf-kurser, kan indgå i sammen-lægninger eller spaltninger med statsligtselvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1:1) Lov om institutioner for uddannel-sen til højere forberedelseseksamen.2) Lov om institutioner for erhvervsret-tet uddannelse.3) Lov om almen voksenuddannelse ogom voksenuddannelsescentre.Stk. 4.Det er en betingelse for at opnåtilladelse efter stk. 1 og 2, at der vedsammenlægningen eller spaltningen ikkesker indskrænkninger i bestående rettig-heder. I vedtægten for den fortsættendeeller modtagende institution skal deroptages bestemmelser, som sikrer, at dedeltagende institutioners formål tilgode-ses. På samme måde skal der optagesbestemmelser, som sikrer eventuelle ved-tægtsbestemte rettigheder til en deltagen-de institutions formue, hvis rettighedenikke udløses ved sammenlægningen ellerspaltningen.Stk. 5.Sammenlægning og spaltning ef-ter stk. 1 og 2 kan gennemføres udenkreditorernes samtykke.Stk. 6.Undervisningsministeren fast-sætter regler, hvorefter aktieselskabslo-vens kapitel 15 med de fornødne tilpas-ninger finder anvendelse på sammenlæg-ning eller spaltning efter stk. 1 og 2.§ 6 c.Nedlægges et uddannelsessted,hvor uddannelsen til studentereksamenudbydes, jf. § 6 a, stk. 2, kan undervis-

2.Efter § 6 c indsættes:»Private gymnasier«.§ 7.Undervisningsministeren kan god-3.§ 7, stk. 1-4,ophæves.kende, at private opretter gymnasiesko-ler.Stk. 5-9 bliver herefter stk. 1-5.Stk. 2.I tilfælde af nedlæggelse af enprivat gymnasieskole har amtsrådet i deamtskommuner, hvor elevernes bopæls-kommuner ligger, ansvaret for sikring afelevernes fortsatte skolegang.Stk. 3.En privat gymnasieskole, derovertager samtlige elever eller hele klas-ser fra en nedlagt privat gymnasieskole,således at eleverne kan fuldføre skoleåretsamlet, kan fra overtagelsestidspunktet fåindregnet den lukkede skoles elevtalhenholdsvis klassens elevtal pr. den sene-ste 5. september ved beregning af taxa-metertilskud efter § 18 b, stk. 3, byg-ningstilskud efter § 18 c, stk. 1, og evt.tilskud til kostafdelinger efter § 18 d.Stk. 4.Hvis en amtskommune overta-ger samtlige elever eller hele klasser fraen nedlagt privat gymnasieskole, såledesat eleverne kan fuldføre skoleåret samlet,betales der ikke bidrag til staten for disseelever fra overtagelsestidspunktet, jf. § 18p.

samlede indsats i regionen for at sikresammenhæng i udbuddet af ungdomsud-dannelser, herunder for så vidt angår dengeografiske placering af udbuddet ogkapaciteten på uddannelserne med hen-blik på, at der er et tilstrækkeligt og varie-ret uddannelsestilbud til alle unge i regi-onen. Regionsrådets koordinering sker isamarbejde med alle selvejende instituti-oner, der er godkendt til at udbyde eneller flere ungdomsuddannelser i regio-nen, jf. dog § 7 e.Stk. 2.Med henblik på at understøtteregionens udviklingsplan kan regionsrå-det efter ansøgning fra en statsligt selv-ejende institution yde formåls- og tidsbe-stemte udviklingstilskud, herunder an-lægstilskud, til blandt andet efterud-dannelse, information, udvikling af fag,valgfag og smalle fag/studieretninger tilde ungdomsuddannelser, der er nævnt istk. 4, samt tilskud til udvikling af eninstitution i et landdistrikt eller udkants-område.Stk. 3.De institutioner, der er god-kendt til at udbyde uddannelsen til stu-dentereksamen og uddannelsen til højereforberedelseseksamen i regionen, bortsetfra private gymnasieskoler og private hf-kurser, samarbejder gennem de i § 7 c,stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samar-bejder med regionsrådet og med andreinstitutioner, som udbyder de i stk. 4nævnte uddannelser i regionen, om den istk. 1 nævnte koordinering.Stk. 4.Koordineringen omfatter:1) Uddannelsen til studentereksamen.2) Uddannelsen til højere forberedel-seseksamen.3) Uddannelsen til højere handelseksa-men.4) Uddannelsen til højere teknisk ek-samen.5) Grundforløbene i erhvervsuddannel-serne.

6) Grunduddannelsen til landmand.7) De grundlæggende social- og sund-hedsuddannelser.§ 7 b.Regionsrådet afgiver indstillingtil undervisningsministeren om den sted-lige placering i regionen af nye uddannel-sessteder for uddannelsen til studenter-eksamen.§ 7 c.En institution, der er godkendttil at udbyde uddannelsen til studenterek-samen, skal forpligtende samarbejde medandre institutioner, der er godkendt til atudbyde uddannelsen til studentereksa-men eller uddannelsen til højere forbere-delseseksamen, om at sikre et tilstrække-ligt og varieret tilbud af studieretningerog valgfag, herunder mere specialiseredestudieretninger, til de unge i overens-stemmelse med bestemmelserne herom igymnasieloven og hf-loven. Et forplig-tende samarbejde skal omfatte alle insti-tutioner, der er godkendt til at udbydeuddannelsen til studentereksamen elleruddannelsen til højere forberedelsesek-samen inden for et geografisk område,der i forhold til uddannelsesstederneligger i en passende geografisk afstand frade unge uddannelsessøgendes bopæl.Stk. 2.Et forpligtende samarbejde om-fatter koordineringen af institutionerneskapacitet, udbud af studieretninger, valg-fag og elevfordeling, jf. § 7 d, og omfat-ter i øvrigt samarbejde med regionsrådetog med andre institutioner om koordine-ring efter § 7 a, stk. 1.Stk. 3.Regionsrådet godkender efterindstilling fra institutionerne de forplig-tende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvisregionsrådet finder det nødvendigt afhensyn til opfyldelsen af institutionernesforpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådetpåbyde nærmere bestemte institutioner atindgå i et forpligtende samarbejde medhinanden.

Stk. 4.Undervisningsministeren kanfastsætte nærmere regler om de forplig-tende samarbejder efter stk. 1 og 2 ogom regionsrådets udøvelse af dets befø-jelser efter stk. 3.Stk. 5.Finansieringen af de forpligten-de samarbejder påhviler de deltagendeinstitutioner.§ 7 d.Regionsrådet har efter bestem-melserne i stk. 2-5 til opgave i samarbej-de med de i § 7 c nævnte samarbejdendeinstitutioner at koordinere fordelingen afelever og kursister på uddannelsen tilstudentereksamen henholdsvis højereforberedelseseksamen.Stk. 2.Regionsrådet nedsætter et forde-lingsudvalg for hvert af de geografiskeområder, der i forhold til uddannelses-stederne ligger i en passende geografiskafstand fra de unge uddannelsessøgendesbopæl, jf. § 7 c, stk. 1. Fordelingsudvalgetbestår af 1-2 repræsentanter for regions-rådet og af lederne af de institutioner, derdeltager i de forpligtende samarbejderefter § 7 c, stk. 1. Lederne af de privategymnasieskoler i det pågældende områdeer repræsenteret i fordelingsudvalget.Fordelingsudvalget kan bestemme, atledere af institutioner for erhvervsrettetuddannelse inden for det pågældendegeografiske område kan være medlem-mer af udvalget.Stk. 3.Fordelingsudvalget foretagerfordelingen af ansøgere, når antallet afansøgere til en bestemt uddannelse veden institution overstiger den fastsattekapacitet for den pågældende uddannel-se.Stk. 4.Regionen stiller sekretariatsmæs-sig betjening til rådighed for fordelings-udvalgene.Stk. 5.Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om fordelingen afelever og kursister mellem institutioner-

§ 8.Amtsrådet træffer beslutning om1) bevilling til amtskommunens gymna-sieskoler og den økonomiske rammefor de enkelte skoler,2) ansættelse og afskedigelse af rektorved offentlige gymnasieskoler, jf.dog § 26. Ansættelsen sker, efter atUndervisningsministeriet har udtaltsig om, hvilke ansøgere der har denødvendige kvalifikationer til at be-stride stillingen,3) ansættelse og afskedigelse af lærereog andet personale i øvrigt, jf. dog§ 26. Ansættelse og afskedigelse skerefter indstilling fra rektor,4) specialundervisning,5) elevers afholdelse af udgifter til un-dervisningsmidler, jf. § 17, og om6) skolens maksimale antal klasser samtdet mindste antal elever, skolen erforpligtet til at optage efter ansøg-ning.Stk. 2.Rektor skal have undervisnings-kompetence i et eller flere fag inden forgymnasiets eller hf’s fagrække.Stk. 3.Amtsrådet kan delegere sinkompetence eller dele deraf efter dennelov til bestyrelserne, bortset fra bevil-lings- og arbejdsgiverkompetencen.§ 9.Ved gymnasieskoler oprettes enbestyrelse.§ 10.Bestyrelsen ved offentlige gymna-sieskoler omfatter repræsentanter foramtsrådet, kommunalbestyrelserne i sko-lens opland, forældrene, skolens eleverog personale samt eventuelt andre grup-per og organisationer mv. efter lokaltbehov. De bestyrelsesmedlemmer, derikke er repræsentanter for personale ogelever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen.

84hedspligt m.v.13.Efter § 10 a indsættes:»§10 b.For de i § 6, stk. 1, nævntestatsligt selvejende institutioner samt deefter § 6 b sammenlagte eller spaltedeinstitutioner gælder forvaltningsloven ogoffentlighedsloven.Stk. 2.For bestyrelsen, rektor og andreansatte ved private gymnasieskoler, jf. §7, gælder bestemmelserne i forvalt-ningslovens kapitel 2 om inhabilitet og ikapitel 8 om tavshedspligt.«§ 11.Bestyrelsen for en privat skole an-sætter og afskediger rektor. Ansættelsenskal godkendes af undervisningsministe-ren. § 8, stk. 2 gælder tilsvarende.Stk. 2.Elevrådet, jf. § 14, udpeger enrepræsentant til skolens bestyrelse. Re-præsentanten har ikke stemmeret i besty-relsen.14.§ 11affattes således:»§11.Bestyrelsen træffer beslutningom ansættelse og afskedigelse af rektorog lærere og andet personale. Ansættelseog afskedigelse af lærere og andet perso-nale sker efter indstilling fra rektor.Stk. 2.Ansættelse af rektor ved en pri-vat gymnasieskole, jf. § 7, skal godkendesaf undervisningsministeren.«

nødvendige for undervisningen, skal afamtsrådet stilles til rådighed for eleverneuden betaling, jf. dog stk. 8.§ 17...Stk. 8.Undervisningsministeren kan be-stemme, at eleverne i begrænset omfangselv anskaffer undervisnings-midler. Be-taling for fotokopier til undervisnings-brug kan fastsættes som en gennem-snitsbetaling for skolens elever eller forgrupper af elever på skolen.§ 17....Stk. 9.Undervisningsministeren kandelegere sin beføjelse efter stk. 8 til ved-kommende amtsråd eller til skolen efteramtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.§ 17 a.Amtsrådet har udpantningsretfor krav på betaling for fotokopier tilundervisningsbrug, jf. § 17, stk. 8.§ 18 a.…Stk. 3.Det gennemsnitlige tilskud pr.årselev fastsættes på de årlige finanslovesom en procentdel af den senest regn-skabsopgjorte amtskommunale udgift pr.fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkur-ser og på 2-årige forløb til højere forbe-redelseseksamen pris- og lønreguleretfrem til det pågældende finansår.§ 18 ll....Stk. 3.Undervisningsministeren kanfastsætte regler om elektronisk kommu-nikation mellem det private gymnasiumog Undervisningsministeriet, mellem detprivate gymnasium og andre offentligemyndigheder og uddannelsesinstitutioneromfattet af Undervisningsministerietslovgivning samt mellem det private gym-nasium og brugerne af det private gym-nasium, herunder om anvendelsen afdigital signatur.

§ 18 o.En elev anses for hjemmehøren-de i den kommune, hvor eleven er til-meldt folkeregistret den 5. septemberåret før bidragsopkrævningen (bopæls-kommunen), og i den amtskommune(hjemamtskommunen), hvor elevensbopælskommune ligger.§ 18 p.Til almindelig undervisning be-taler hjemamtskommunen bidrag til sta-ten for hver elev, der er optaget på enprivat gymnasieskole eller på Sorø Aka-demis Skole.Stk. 2.Amtskommunens bidrag udgørstatens gennemsnitlige driftstilskud pr.årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og statens gen-nemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf.§ 18 c.§ 18 q.Til undervisning m.v. af elevermed svære handicap, som er optaget påen privat gymnasieskole eller gymnasie-afdelingen på Sorø Akademis Skole, be-taler elevens hjemamtskommune bidragtil staten svarende til de faktiske ekstra-udgifter til lærertimer, praktisk medhjælp,hjælpemidler og befordring, jf. 18 e,stk. 1.Stk. 2.Til undervisning m.v. af elevermed svære handicap i Sorø Akademis 1-10. klasse betaler elevens bopælskom-mune bidrag til staten svarende til defaktiske ekstraudgifter til lærertimer,praktisk medhjælp, hjælpemidler og be-fordring. Bidraget efter 1. pkt. sammen-lagt med statens driftstilskud pr. elev ihenhold til § 10 i lov om friskoler ogprivate grundskoler kan højst udgøre detkommunale takstbeløb, der er fastsat i

88henhold til § 49, stk. 2, i lov om folke-skolen. Hjemamtskommunen betalerbidrag til staten svarende til det beløb,den faktiske udgift overstiger det kom-munale takstbeløb.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fast-sætte nærmere regler om beregningen ogfremgangsmåden ved opkrævning afbidrag efter stk. 1 og 2.§ 18 r.Amtskommunen betaler under-visningsafgiften for elever, som er hen-vist til private gymnasieskoler.§ 18....Stk. 3.Den amtskommunale betalingefter stk. 2 kan højst udgøre forskellenmellem den gennemsnitlige amtskom-munale udgift pr. fuldtidselev på uddan-nelsen til studentereksamen og det 2-årige hf og det gennemsnitlige tilskud pr.årselev, jf. § 18 a, stk. 3.§ 18 s.Amtskommunernes og kommu-nernes bidrag til staten kan modregnes istatstilskuddet til amtskommunerne ogkommunerne.§ 18 t.Skolerne skal hvert år sende ele-vernes hjemamtskommuner en forteg-nelse over alle elever fra amtskommu-nen, som pr. 5. september er tilmeldtskolen, og som skal indgå i tilskudsbe-regningen efter §§ 18 a - 18 f og bidrags-opkrævningen efter §§ 18 o - 18 q. For-tegnelsen skal indeholde oplysninger omelevernes personnumre.§ 18 t.Stk. 2.Hjemamtskommunen returnereren attesteret fortegnelse efter stk. 1 tilskolen over elever, som pr. 5. septemberer hjemmehørende i amtskommunen, ogsom ikke er tilmeldt en anden gymnasie-skole eller et andet kursus som fuldtids-elever.31.I§ 18 r, stk. 1,ændres»Amtskom-munen« til:»Undervisningsministeren«.

§ 25.For så vidt angår offentlige gym-nasieskoler og studenterkursus i Born-holms, Frederiksberg og KøbenhavnsKommuner træder kommunalbestyrelseni amtsrådets sted i de i denne lov nævntesammenhænge.Stk. 2.For så vidt angår private gymna-sieskoler og studenterkurser træder denprivate institutions bestyrelse i amtsrå-dets sted i de i denne lov nævnte sam-menhænge.§ 26.Rektorer for offentlige gymnasie-skoler uden for Københavns Kommuneansættes som tjenestemænd i henhold tilreglerne i lov om tjenestemænd.Stk. 2.Uansøgt afskedigelse af tjene-stemandsansatte rektorer og lærere fore-tages af undervisningsministeren, bortsetfra uansøgt afsked på grund af svagelig-hed eller ved opnåelse af 70 års alder.Stk. 3.Afskedigelse af statstjeneste-mandsansatte rektorer og lærere sker ihenhold til reglerne i lov om tjeneste-mænd.§ 26 a.En tjenestemand, der efteramtskommunernes overtagelse af stats-skolerne m.v. har opretholdt ansættelses-forholdet til staten, har pligt til at under-kaste sig de forandringer i sine tjeneste-forretningers omfang og beskaffenhed,som følger af institutionens overtagelse.Stk. 2.Amtskommunen afholder udenrefusion fra staten lønudgifterne, herun-der eventuelt ventepenge, rådighedslønog efterindtægt af løn, til alle tjeneste-mænd, herunder tjenestemænd, der har

opretholdt deres ansættelsesforhold somstatstjenestemænd under udførelsen afarbejdet ved det amtskommunale skole-væsen.§ 26 b.Staten afholder pensionsudgif-terne vedrørende rektorer og tjeneste-mandsansatte lærere ved amtskommu-nernes samt Bornholms og Frederiks-berg Kommuners gymnasieskoler m.v.Staten yder tilskud til pensionsudgifternevedrørende rektorer og tjenestemandsan-satte lærere ved Københavns Kommunesgymnasieskoler m.v.Stk. 2.For så vidt angår andet tjene-stemandsansat personale end rektorer oglærere afholder staten pensionsudgifternetil ansatte, der har opretholdt deres an-sættelsesforhold som statstjenestemænd.Amtskommunen refunderer staten udgif-terne i forhold til den del af den ansattespensionsalder, der er optjent efter den 1.januar 1986.Stk. 3.For så vidt angår andet tjeneste-mandsansat personale end rektorer oglærere, der i forbindelse med statsskoler-nes overgang er overgået til tjeneste-mandsansættelse i amtskommunen, af-holder amtskommunen pensionsudgif-terne. Staten refunderer amtskommunenudgifterne til pension i forhold til den delaf den ansattes pensionsalder, der er op-tjent som statstjenestemand indtil den31. december 1985.§ 27.…Stk. 2.Så længe Sorø Akademis Skoledrives af staten, udøver undervisnings-ministeren de beføjelser, der i denne lover tillagt amtsrådet.§ 27 b.Undervisningsministeren kanfastsætte regler om betaling amtskom-munerne imellem i de tilfælde, hvor enelev optages på en gymnasieskole i enanden amtskommune end hjemamts-kommunen.43.§ 26 baffattes således:»§26 b.Staten yder tilskud til pensi-onsudgifter vedrørende rektorer og tje-nestemandsansatte lærere ved Køben-havns Kommunes gymnasie-afdeling påSankt Annæ Gymnasium.«

6.I§ 17indsættes somstk. 3og4:»Stk.3.Statsligt selvejende institutio-ner, jf. § 15, stk. 1, eller andre institutio-ner, der tilbyder ungdoms-uddannelseeller grundlæggende voksenuddannelse tilog med gymnasialt niveau, kan godken-des af undervisnings-ministeren til at giveuddannelsen til højere forberedelsesek-samen.Stk. 4.Undervisningsministeren god-kender den stedlige placering af uddan-nelsessteder for uddannelsen til højereforberedelseseksamen.«7.Efter§ 17indsættes:»§17 a.Undervisningsministeren kanefter indstilling fra bestyrelser ved stats-ligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk.1, og ved de i stk. 3 nævnte uddannelses-institutioner tillade, at to eller flere af denævnte institutioner sammenlægges til ensamlet institution, som godkendes til atudbyde uddannelser efter en eller flerelove. Undervisningsministeren beslutter,efter hvilken lov den samlede institutiongodkendes. Ved sammenlægningen oplø-ses institutionerne uden likvidation vedoverdragelse af deres aktiver og gæld tilden fortsættende institution.Stk. 2.Undervisningsministeren kan ef-ter indstilling fra bestyrelsen for en stats-ligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1,tillade, at institutionen ved spaltningoverdrager sine aktiver og gæld som hel-hed eller en del heraf til en eller flere af

de i stk. 3 nævnte uddannelsesinstitutio-ner.Stk. 3.Institutioner, der er godkendtefter følgende love, med undtagelse afprivate gymnasieskoler, kan indgå i sam-menlægninger eller spaltninger med stats-ligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk.1,:1) Lov om institutioner for uddannel-sen til studentereksamen.2) Lov om institutioner for erhvervsret-tet uddannelse.3) Lov om almen voksenuddannelse ogom voksenuddannelsescentre.Stk. 4.Det er en betingelse for at opnåtilladelse efter stk. 1 og 2, at der vedsammenlægningen eller spaltningen ikkesker indskrænkninger i bestående rettig-heder. I vedtægten for den fortsættendeeller modtagende institution skal deroptages bestemmelser, som sikrer, at dedeltagende institutioners formål tilgode-ses. På samme måde skal der optagesbestemmelser, som sikrer eventuelle ved-tægtsbestemte rettigheder til en deltagen-de institutions formue, hvis rettighedenikke udløses ved sammenlægningen ellerspaltningen.Stk. 5.Sammenlægning og spaltning ef-ter stk. 1 og 2 kan gennemføres udenkreditorernes samtykke.Stk. 6.Undervisningsministeren fast-sætter regler, hvorefter aktieselskabslo-vens kapitel 15 med de fornødne tilpas-ninger finder anvendelse på sammenlæg-ning eller spaltning efter stk. 1 og 2.§ 17 b.Nedlægges et uddannelsessted,som undervisningsministeren har god-kendt til at udbyde uddannelsen til højereforberedelseseksamen, jf. § 17, stk. 2, kanundervisningsministeren pålægge enstatsligt selvejende uddannelsesinstituti-on, jf. § 15, stk. 1, at optage alle kursisterfra det nedlagte uddannelsessted, der har

påbegyndt uddannelsen til højere forbe-redelseseksamen.Stk. 2.Et privat hf-kursus, jf. § 18, somovertager samtlige kursister eller helehold fra et nedlagt privat hf-kursus, kanfra overtagelsestidspunktet få indregnetden nedlagte institutions kursisttal hen-holdsvis holdets kursisttal pr. den seneste5. september ved beregningen af taxame-tertilskud efter § 30 b, stk. 3, bygningstil-skud efter § 30 c, stk. 1, og evt. tilskud tilkostafdelinger efter § 30 d.§ 17 c.For de i § 15, stk. 1, nævntestatsligt selvejende institutioner samt deefter § 17 a sammenlagte eller spaltedeinstitutioner gælder forvaltningsloven ogoffentlighedsloven.«8.§ 18, stk. 1-4,ophæves.§ 18.Undervisningsministeren kangodkende, at private opretter kurser, derStk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.tilbyder undervisning i henhold til lovom uddannelsen til højere forberedel-seseksamen (hf-loven).Stk. 2.I tilfælde af nedlæggelse af etprivat hf-kursus oprettet i henhold tildenne lov har amtsrådet i de amtskom-muner, hvor kursisternes bopælskom-mune ligger, ansvaret for sikring afkursisternes fortsatte skolegang.Stk. 3.Et privat hf-kursus, der overta-ger samtlige kursister eller hele hold fraet nedlagt privat kursus, kan fra overta-gelsestidspunktet få indregnet det luk-kede kursus kursisttal henholdsvis hol-dets kursisttal pr. den seneste 5. sep-tember ved beregning af taxametertil-skud efter § 30 b, stk. 3, og bygningstil-skud efter § 30 c, stk. 1.Stk. 4.Hvis en amtskommune overta-ger samtlige kursister eller hele hold fraet nedlagt privat kursus, således at kur-sisterne kan fuldføre undervisningensamlet, betales der ikke bidrag til statenfor disse kursister fra overtagelsestids-punktet, jf. § 30 q.

ret uddannelsestilbud til alle unge i regi-onen. Regionsrådets koordinering sker isamarbejde med alle selvejende instituti-oner, der er godkendt til at udbyde eneller flere ungdomsuddannelser i regio-nen, jf. dog § 18 e.Stk. 2.Med henblik på at understøtteregionens udviklingsplan kan regionsrå-det efter ansøgning fra en statsligt selv-ejende institution yde formåls- og tidsbe-stemte udviklingstilskud, herunder an-lægstil-skud, til blandt andet efteruddan-nelse, information, udvikling af fag, valg-fag og smalle fag/studieretninger til deung-domsuddannelser, der er nævnt i stk.4, samt tilskud til udvikling af en institu-tion i et landdistrikt eller udkantsområde.Stk. 3.De institutioner, der er god-kendt til at udbyde uddannelsen til højereforberedelseseksamen og uddannelsen tilstudentereksamen i regionen, bortset fraprivate hf-kurser og private gymnasiesko-ler, samarbejder gennem de i § 18 c, stk.1 og 2, nævnte forpligtende samarbejdermed regionsrådet og med andre instituti-oner, som udbyder de i stk.4, nævnteuddannelser i regionen, om den i stk. 1nævnt koordinering.Stk. 4.Koordineringen omfatter:1) Uddannelsen til højere forberedel-seseksamen.2) Uddannelsen til studentereksamen.3) Uddannelsen til højere handels-eksamen.4) Uddannelsen til højere teknisk ek-samen.5) Grundforløbene i erhvervs-uddannelserne.6) Grunduddannelsen til landmand.7) De grundlæggende social- og sund-hedsuddannelser.§ 18 b.Regionsrådet afgiver indstillingtil undervisningsministeren om den sted-lige placering i regionen af nye uddannel-

sessteder for uddannelsen til højere for-beredelseseksamen.§ 18 c.En institution, der er godkendttil at udbyde uddannelsen til højere for-beredelseseksamen, skal forpligtendesamarbejde med andre institutioner, derer godkendt til at give uddannelsen tilhøjere forberedelseseksamen eller ud-dannelsen til studentereksamen, om atsikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud afvalgfag og fag, til unge og voksne i over-ensstemmelse med bestemmelserne her-om i hf-loven og gymnasieloven. Et for-pligtende samarbejde skal omfatte alleinstitutioner, der er godkendt til at udby-de uddannelsen til højere forberedelses-eksamen eller uddannelsen til studenter-eksamen inden for et geografisk område,der ligger i en passende geografisk af-stand fra de unge og voksne uddannel-sessøgendes bopæl.Stk. 2.Et forpligtende samarbejde om-fatter koordineringen af institutionerneskapacitet, udbud af valgfag, fag og stu-dieretninger samt kursist- og elevforde-ling, jf. § 18 d, og omfatter i øvrigt sam-arbejde med regionsrådet og med andreinstitutioner om koordinering efter § 18a, stk. 1.Stk. 3.Regionsrådet godkender efterindstilling fra institutionerne de forplig-tende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvisregionsrådet finder det nødvendigt afhensyn til opfyldelsen af institutionernesforpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådetpåbyde nærmere bestemte institutioner atindgå i et forpligtende samarbejde medhinanden.Stk. 4.Undervisningsministeren kanfastsætte nærmere regler om de forplig-tende samarbejder efter stk. 1 og 2 ogom regionsrådets udøvelse af dets befø-jelser efter stk. 3.Stk. 5.Finansieringen af de forpligten-

de samarbejder påhviler de deltagendeinstitutioner.§ 18 d.Regionsrådet har efter bestem-melserne i stk. 2-5 til opgave i samarbej-de med de i § 18 c nævnte samarbejden-de institutioner at koordinere fordelingenaf kursister og elever på uddannelsen tilhøjere forberedelseseksamen henholdsvisuddannelsen til studentereksamen.Stk. 2.Regionsrådet nedsætter et forde-lingsudvalg for hvert af de geografiskeområder, der i forhold til uddannelses-stederne ligger i en passende geografiskafstand fra de unge uddannelsessøgendesbopæl, jf. § 18 c, stk. 1. Fordelingsudval-get består af 1-2 repræsentanter for re-gionsrådet og af lederne af de institutio-ner, der deltager i de forpligtende samar-bejder efter § 18 c, stk. 1. Lederne af deprivate hf-kurser i det pågældende områ-de er repræsenteret i fordelingsudvalget.Fordelingsudvalget kan bestemme, atledere af institutioner for erhvervsrettetuddannelse inden for det pågældendegeografiske område kan være medlem-mer af udvalget.Stk. 3.Fordelingsudvalget foretagerfordelingen af ansøgere, når antallet afansøgere til en bestemt uddannelse veden institution overstiger den fastsattekapacitet for pågældende uddannelse.Stk. 4.Regionen stiller sekretariatsmæs-sig betjening til rådighed for fordelings-udvalgene.Stk. 5.Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om fordelingen afkursister og elever, herunder om forde-lingsudvalg.§ 18 e.§§ 18 a-18 c gælder ikke for pri-vate hf-kurser og private gymnasiesko-ler.«Selvstændige amtskommunale kurser14.Ioverskriftentil § 19 ændres»Selvstæn-

dige amtskommunale«til:»Statsligtselvejen-de«.15.§ 19ophæves.§ 19.Amtsrådet træffer beslutningom:1) bevilling til amtskommunernes kur-ser og den økonomiske ramme for detenkelte kursus,2) ansættelse og afskedigelse af kursetsleder, jf. dog § 35. Ansættelsen sker,efter at Undervisningsministeriet harudtalt sig om, hvilke ansøgere der harde nødvendige kvalifikationer til atbestride stillingen,3) ansættelse og afskedigelse af lærereog andet personale i øvrigt, jf. dog § 35.Ansættelse og afskedigelse sker efterindstilling fra kursets leder,4) specialundervisning,5) størrelsen af deltagerbetalingen forenkeltfagskursister inden for mini-mums- og maksimumsbeløb, der erfastsat af undervisningsministeren, jf. §29, stk. 2,6) kursisters afholdelse af udgifter tilundervisningsmidler, jf. § 29, og7) kursets maksimale antal klasser samtdet mindste antal kursister, kurset erforpligtet til at optage efter ansøgning.Stk. 2.Kursets leder skal have under-visningskompetence i et eller flere faginden for hf`s eller gymnasiets fagræk-ke.Stk. 3.Amtsrådet kan delegere sinkompetence eller dele heraf efter dennelov til amtsrådene eller til amtsrådenebortset fra bevillings- og arbejdsgiver-kompetencen.§ 20.Ved selvstændige amtskommu-nale kurser oprettes en bestyrelse.Stk. 2.Bestyrelsen omfatter repræsen-tanter for amtsrådet, kommunalbesty-relserne i kursets opland, kursisterne ogpersonalet og kan omfatte andre, her-under repræsentanter for de videregå-ende uddannelser og erhvervslivet. Re-præsentanterne for kursister og perso-nale må ikke udgøre et flertal i besty-16.§ 20ophæves.

relsen. Kursets rektor er tilforordnetbestyrelsen uden stemmeret.Stk. 3.Bestyrelsens sammensætning,valgmåde og kompetence skal fremgåaf kursets vedtægter, som fastsættes afamtsrådetStk. 4.Bestyrelsen skal medvirke løs-ningen af sociale opgaver i tilknytningtil kursus, fastsætte kursets ferieplan ogmedvirke ved byggesager og kan stilleforslag til amtsrådet om bygningernesforbedring m.v.Stk. 5.Bestyrelsen fastlægger efter ind-stilling fra kursets leder og inden for denøkonomiske ramme, der er fastlagt afamtsrådet, kursets budget.17.Efter § 20 indsættes:»§20 a.Den overordnede ledelse af enstatsligt selvejende institution, jf. § 15,stk. 1, varetages af en bestyrelse, der eransvarlig over for undervisningsministe-ren for institutionens drift, herunder forforvaltningen af institutionens midler.Stk. 2.Institutionens forhold reguleresi en vedtægt, som skal godkendes af un-dervisningsministeren. Undervisnings-ministeren fastsætter nærmere regler ombestyrelsens sammensætning og virke ogkan herunder fastlægge reglerne for be-styrelsens arbejde m.v. i en af ministerenudstedt standardvedtægt. Undervis-ningsministeren kan bestemme, at vissedispositioner kun kan gennemføres medministerens godkendelse.Stk. 3.Bestyrelsen træffer beslutningom ansættelse og afskedigelse af kursetsleder, afdelingsledere, lærere og andetpersonale. Ansættelse og afskedigelse afafdelingsledere, jf. § 21, stk. 3, lærere ogandet personale sker efter indstilling frakursets leder.«18.I§ 21ændres»amtsrådet«til:»besty-relsen for den statsligt selvejende institu-

19.I§ 21indsættes somstk. 2og3:»Stk.2.Kursets leder skal have under-visningskompetence i et eller flere faginden for hf’s eller gymnasiets fagrække.Stk. 3.Hvis kursets leder ikke har den istk. 2 nævnte undervisningskompetence,skal undervisningen til højere forberedel-seseksamen (hf) organiseres i en afdelingunder ledelse af en afdelingsleder, der harden i stk. 2 nævnte undervisningskompe-tence.«§ 23.…Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om valg til kursistråd, omkursistrådenes virksomhed, om amtsrå-dets henholdsvis statens forpligtelse overfor kursistrådet på offentlige hf-kurserog om bestyrelsens forpligtelse over forkursistrådene på private hf-kurser.Selvstændige private kurser§ 24.For selvstændige private kurserfinder § 19, stk. 2, § 21, jf. dog stk. 7,22 og § 23 tilsvarende anvendelse.§ 24....Stk. 2.Følgende personer kan ikkevære medlem af bestyrelsen:1) Personer, der udlejer ejendom-me m.m. til kurset.2) Medlemmer af bestyrelsen ifonde, selskaber, foreninger el-ler andre virksomheder, der ud-lejer ejendomme m.m. til kurset,eller som kontrollerer udlejer afejendomme m.m. til kurset.3) Advokater, revisorer eller lig-nende rådgivere for personer, jf.nr. 1, eller for fonde, selskaber,20.I§ 23, sidste pkt.,udgår»omamtsrå-dets henholdsvis statens forpligtelse overfor kursistrådet på offentlige hf-kurser«og»påprivate hf-kurser«.

foreninger eller andre virksom-heder, jf. nr. 2.4) Ansatte i ledende stillinger hospersoner, jf. nr. 1, eller i fonde,selskaber, foreninger eller andrevirksomheder, jf. nr. 2.5) Medlemmer af bestyrelsen veden institution inden for sammekursusform.§ 24....Stk. 5.For bestyrelsen, rektor og andreansatte ved kurset gælder i øvrigt be-stemmelserne i forvaltningslovens kapitel2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavs-hedspligt m.v.§ 25.For undervisning, der finder stedpå uddannelsesinstitutioner, der er op-rettet i henhold til anden lovgivning,finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr.1, og nr. 3-7, tilsvarende anvendelse. Påkommunale, statslige og private institu-tioner varetages amtsrådets funktioneraf henholdsvis kommunalbestyrelsen,undervisningsministeren og bestyrel-sen, jf. § 34.Stk. 2.I øvrigt følges de ledelsesreg-ler, der er fastlagt for de nævnte institu-tioner, ligesom der tillægges ledernesamme beføjelser, som er tillagt kursetsleder på et selvstændigt kursus, jf. § 21.For så vidt angår studieforberedendeenkeltfagsundervisning på voksenud-dannelsescentre, godkender amtsrådetfagudbudet efter indstilling fra center-rådet. Godkendelse sker på grundlag afdialogmøder.24.I§ 24, stk. 5,ændres»vedkurset« til:»vedet privat hf-kursus«.

§ 27.Undervisningen finder sted påuddannelsesinstitutioner, der drives afamtsrådene, staten eller af private. Drif-ten indebærer, at der sikres midler tilefteruddannelse af personalet.Stk. 2.Undervisningsministeren kanyde tilskud til forsøgs- og udviklingsar-bejde, til efteruddannelse, til uddannel-se af studievejledere og eventuelt tilandre formål.Stk. 3.Undervisningsministeren kanfastsætte bestemmelser, der regulereramtskommunernes driftsudgifter pr.studerende.§ 28.Undervisningsministeren kanfastsætte regler om betaling amtskom-munerne imellem i de tilfælde, hvor enkursist optages på eller en studerendeindstiller sig til eksamen på et kursus ien andne amtskommune end hjem-amtskommunen.Stk. 2.En person anses for hjemmehø-rende i den amtskommune, hvor folke-registerkommunen er beliggende.Stk. 3.Amtskommunen kan kræve be-taling fra en andne amtskommune forudgifter til undervisning af personer, derer hjemmehørende i amtskommunen,men som ved beregning af kommunaludligning og generelle tilskud til kom-muner og amtskommuner indgår i folke-tallet i den anden amtskommune.§ 29.Undervisningen i henhold til lovom uddannelsen til højere forberedel-seseksamen (hf-loven) på offentligeuddannelsesinstitutioner samt på insti-tutioner godkendt efter lov om instituti-oner for erhvervsrettet uddannelse ervederlagsfri for kursister, der er optagetpå et samlet 2-årigt forløb til højereforberedelseseksamen, jf. dog stk. 6.

§ 29....Stk. 2.Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om, at amtsrådetfor alle fag skal afkræve kursisterneved hf-enkeltfagsundervisning betalingfor at deltage i undervisning og prøverog de selvstuderende betaling for at gåtil prøve. Betalingens størrelse fastsæt-tes af det enkelte amtsråd inden forminimums- og maksimumsbeløb, derfastsættes af undervisningsministeren,jf. dog stk. 3.§ 29....Stk. 3.Det enkelte amtsråd kan efternærmere bestemmelse herom beslutte,at kursister, som allerede har gennem-ført 2 eller 3 fag, der kan indgå i en afde fagsammensætninger, der er ad-gangsgivende til mellemlange videre-gående uddannelser, og som tilmeldersig yderligere fag, friholdes for betalingfor det 3. og 4. fag, henholdsvis det 4.fag, der kan indgå i en sådan fagsam-mensætning, og at kursister, som sam-tidig tilmelder sig alle fag i en af defagsammensætninger med 2-4 fag, derer adgangsgivende til mellemlange vi-deregående uddannelser, friholdes forbetaling for 1 eller flere fag i fagsam-mensætningen.§ 29....Stk. 12.Undervisningsministeren kandelegere sin beføjelse efter stk.11 tilvedkommende amtsråd eller til institu-tionerne.§ 29 a.Amtsrådet har udpantningsret forkrav på betaling for fotokopier til under-visningsbrug, jf. § 29, stk. 11, for så vidtangår statslige uddannelsesinsti-tutioner.

§ 30 p.En kursist anses for hjemmehø-rende i den kommune, hvor kursisten ertilmeldt folkeregistret den 5. septemberåret før bidragsopkrævningen (bopæls-kommunen), og i den amtskommune(hjemamtskommune), hvor kursistensbopælskommune ligger.§ 30 q.Til almindelig undervisningbetaler hjemamtskommunen bidrag tilstaten for hver kursist, der er optaget pået privat kursus eller på et af de i § 30 hnævnte kurser.Stk. 2.Amtskommunens bidrag udgørstatens gennemsnitlige driftstilskud pr.årskursist, jf. § 30 a, stk. 3, og statensgennemsnitlige bygningstilskud pr.kursist, jf. § 30 c.Stk. 3.Undervisningsministeren kanfastsætte nærmere regler om frem-gangsmåden ved opkrævningen af bi-drag.§ 30 r.Til undervisning m.v. af kursi-ster med svære handicap, som er opta-get på et privat kursus eller et kursustilknyttet et statsseminarium, betalerkursistens hjemamtskommune bidrag tilstaten svarende til de faktiske ekstraud-gifter til lærertimer, praktisk medhjælp,hjælpemidler og befordring, jf. § 30 e,stk. 1. Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om beregningenog fremgangsmåden ved opkrævningenaf bidraget.§ 30 s.Amtskommunen betaler un-dervisningsafgiften for kursister, derhenvises til private hf-kurser.§ 30 s....Stk. 2.Kursister, der efter eget ønskeoptages på Høng Gymnasiums 2-årige

over afgørelser, der er truffet i henholdtil denne lov eller regler fastsat i medførheraf, herunder om, at afgørelser ikkeskal kunne indbringes for anden admini-strativ myndighed.«48.§ 34ophæves.§ 34.For så vidt angår kommunalekurser, der tilbyder undervisning i hen-hold til denne lov i Bornholms, Frede-riksberg og Københavns Kommuner,træder kommunalbestyrelsen i amtsrå-dets sted i de i denne lov nævnte sam-menhænge.Stk. 2.For så vidt angår statslige kur-ser, herunder hf-kurser tilknyttet privateseminarier eller CVUer, udøver under-visningsministeren de beføjelser, der idenne lov er tillagt amtsrådene.Stk. 3.For så vidt angår private kursertræder den private institutions bestyrel-se i amtsrådets sted i de i denne lovnævnte sammenhænge.49.§§ 35-35bophæves.§ 35.Rektorer for offentlige selvstæn-dige kurser bortset fra kommunale kur-ser i Københavns Kommune ansættessom tjenestemænd i henhold til reglernei lov om tjenestemænd.Stk. 2.Uansøgt afskedigelse af tjene-stemandsansatte rektorer og lærere fo-retages af undervisningsministeren,bortset fra uansøgt afsked på grund afsvagelighed eller ved opnåelse af 70 årsalder.Stk. 3.Afskedigelse af statstjeneste-mandsansatte rektorer og lærere sker ihenhold til reglerne i lov om tjeneste-mænd.§ 35 a.En tjenestemand, der efteramtskommunernes overtagelse af stats-skolerne m.v. har opretholdt ansættel-sesforholdet til staten, har pligt til atunderkaste sig de forandringer i sinetjenesteforretningers omfang og beskaf-fenhed, som følger af institutionensovertagelse.Stk. 2.Amtskommunen afholder udenrefusion fra staten lønudgifterne, her-

under eventuelt ventepenge, rå-dighedsløn og efterindtægt af løn, tilalle tjenestemænd, herunder tjeneste-mænd, der har opretholdt deres ansæt-telsesforhold som statstjenestemændunder udførelsen af arbejdet ved detamtskommunale skolevæsen.§ 35 b.Staten afholder pensionsudgif-terne vedrørende rektorer og tjeneste-mandsansatte lærere ved amtskommu-nernes samt Bornholms og Frederiks-berg Kommuners gymnasieskoler m.v.Staten yder tilskud til pensionsudgifter-ne vedrørende rektorer og tjeneste-mandsansatte lærere ved KøbenhavnsKommunes gymnasieskoler m.v.Stk. 2.For så vidt angår andet tjene-stemandsansat personale end rektorerog lærere afholder staten pensionsud-gifterne til ansatte, der har opretholdtderes ansættelsesforhold som statstje-nestemænd. Amtskommunen refunde-rer staten udgifterne i forhold til den delaf den ansattes pensionsalder, der eroptjent efter den 1. januar 1986.Stk. 3.For så vidt angår andet tjene-stemandsansat personale end rektorerog lærere, der i forbindelse med stats-skolernes overgang er overgået til tje-nestemandsansættelse i amtskommu-nen, afholder amtskommunen pensi-onsudgifterne. Staten refunderer amts-kommunen udgifterne til pension i for-hold til den del af den ansattes pensi-onsalder, der er optjent som statstjene-stemand indtil den 31. december 1985.§4I lov nr. 97 af 18. februar 2004 om ud-dannelsen til højere forberedelseseksa-men foretages følgende ændringer:§ 6.…Stk. 5.Ansøgere optages på det kursus,de ønsker, såfremt der er plads. Under-visningsministeren fastsætter regler om

117fastsættes som en gennemsnitsbetalingfor skolens elever eller for grupper afelever på skolen.2.I§ 2, stk. 4, 1. pkt., § 4, stk. 1, 2. pkt., §§ 2.…Stk. 4.Skolen kan tilrettelægge et særligt15, stk. 1, 1. pkt.,og§ 32, stk. 1, 1. pkt.,ændres»Skolen«til:»Institutionen«.grundforløb for voksne med behov forundervisning i dansk sprog, kultur- ogsamfundsforståelse, jf. dog § 28, stk. 2.…§ 4.… Skolen kan for den enkelte elevafkorte eller forlænge skoleundervisnin-gen med indtil 6 uger med tilsvarenderegulering af uddannelsens samlede va-righed.§ 15.Skolen tilbyder eleverne individu-el og kollektiv vejledning om gennemfø-relse af uddannelsen. …§ 32.Skolen udarbejder sammen medeleven en personlig uddannelsesplan foreleven.…3.I§ 2, stk. 4, 1. pkt.,udgår»,jf. dog §§ 2.…Stk. 4.Skolen kan tilrettelægge et særligt 28, stk. 2«.grundforløb for voksne med behov forundervisning i dansk sprog, kultur- ogsamfundsforståelse, jf. dog § 28, stk. 2.…

10.Efter § 13 indsættes:»§13 a.Hver institution eller virksom-hed der er godkendt efter § 23 a fordelerde optagne elever mellem de offentligeog private arbejdsgivere, der har stilletpraktikpladser til rådighed, jf. § 22 b, ogformidler, at ansættelsesfor-holdet mel-lem den enkelte elev og arbejdsgiverenkommer i stand. De offentlige arbejdsgi-vere, der har stillet praktikplader til rå-dighed, har, medmindre særlige omstæn-digheder gør sig gældende, pligt til atansætte de af institutionen henviste ele-ver.«§ 14.Uddannelserne gennemføres pågrundlag af en ansættelsesaftale mellemeleven og et amtsråd, en kommunalbe-styrelse eller bestyrelsen for Hovedsta-dens Sygehusfællesskab. …§ 16.Amtsrådsforeningen i Danmarkkan sammen med Kommunernes Lands-forening og Landsorganisationen i Dan-11.I§ 14, 1. pkt.,ændres»amtsråd,enkommunalbestyrelse eller bestyrelsen forHovedstadens Sygehusfællesskab« til:»regionsrådeller en kommunalbestyrel-se«.12.I§ 16, stk. 1, 1. pkt.,ændres»Amts-rådsforeningen i Danmark kan sammenmed Kommunernes Landsforening og

mark nedsætte et udvalg for de grund-læggende social- og sundhedsuddannel-ser med henblik på at varetage de opga-ver, der er nævnt i § 17. …§ 17....Stk. 2.5) Forpligtelserne efter §§ 23, 24, 26 og27.§ 18.Amtsrådet nedsætter en fællesbe-styrelse for uddannelserne, jf. dog § 22og § 22 a. Fællesbestyrelsen består af enformand og 14 medlemmer.Stk. 2.Formanden udpeges af amtsrå-det. 7 medlemmer udpeges af amtsrådetog kommunalbestyrelserne i amtet i for-ening. 7 medlemmer udpeges af de fær-diguddannedes organisationer. Skolele-derne og en eller flere repræsentanter forde private leverandører af personlig ogpraktisk hjælp m.v. tilforordnes fællesbe-styrelsen.Stk. 3.Fællesbestyrelsen fastsætter selvsin forretningsorden.Stk. 4.Amtsrådet stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for fællesbestyrelsen.§ 19.Fællesbestyrelsen1) forestår den samlede koordinering afelevoptaget og sikrer herunder amts-rådet og kommunalbestyrelserne ethensigtsmæssigt udbud af uddannel-sespladser,2) afgiver indstilling til amtsrådet omskolernes antal og placering og omuddannelsestilbudet på de enkelteskoler,3) afgiver indstilling til amtsrådet omansættelse og afskedigelse af skolele-dere og lærere,4) afgiver indstilling til amtsrådet omuddannelsestilbudet på skolerne,5) rådgiver amtsråd og kommunalbesty-relser ved uoverensstemmelser mel-lem elevtilgang og uddannelsesbe-hov,6) godkender uddannelsesordninger forgrundforløbet efter indstilling frauddannelsesrådene i forening,

1217) godkender uddannelsesordninger forsocial- og sundhedshjælperuddannel-sen, social- og sundhedsassistentud-dannelsen og for den pædagogiskegrunduddannelse efter indstilling frade respektive uddannelsesråd,8) godkender hver skoles budget efterindstilling fra skolelederne inden forde økonomiske rammer, som amts-rådet har fastlagt,9) godkender praktiksteder,10) fastsætter retningslinjer for skolernesgodkendelse af merit til elever medrelevante uddannelsesmæssige og be-skæftigelsesmæssige forudsætninger,jf. dog § 10,11) udtaler sig om kvalifikationskriterierfor optagelse til uddannelserne og12) udtaler sig, inden amtsrådet indgåroverenskomst efter § 26, stk. 2.§ 21.Fællesbestyrelsen nedsætter etklageudvalg, jf. § 39, der består af for-manden og to medlemmer, der repræsen-terer henholdsvis kommunalbestyrelser-ne i amtet og de færdiguddannedes orga-nisationer. Fællesbestyrelsens formand erformand for klageudvalget.Stk. 2.For formanden og for hvertmedlem vælges der suppleanter.Stk. 3.Fællesbestyrelsen fastsætter kla-geudvalgets forretningsorden.Stk. 4.Amtsrådet yder sekretariatsbi-stand til klageudvalget.§ 22.Kommunalbestyrelserne i Kø-benhavns Kommune og FrederiksbergKommune samt bestyrelsen for Hoved-stadens Sygehusfællesskab nedsætter enfællesbestyrelse for uddannelserne ogudpeger bestyrelsens formand i forening.Halvdelen af medlemmerne udpeges afKøbenhavns Kommune, FrederiksbergKommune og Hovedstadens Sygehusfæl-lesskab i forening og halvdelen af defærdiguddannedes organisationer. Skole-lederne og en eller flere repræsentanterfor de private leverandører af personligog praktisk hjælp m.v. tilforordnes fæl-lesbestyrelsen.Stk. 2.Fællesbestyrelsen varetager de

122opgaver, der efter §§ 19-21 tilkommer enfællesbestyrelse i forhold til KøbenhavnsKommune og Frederiksberg Kommune iforening.Stk. 3.Klageudvalget nedsat efter stk. 2består af en formand og 2 medlemmer.Det ene medlem repræsenterer Køben-havns Kommune, Frederiksberg Kom-mune og Hovedstadens Sygehusfælles-skab. Det andet medlem repræsentererde færdiguddannedes organisationer.Fællesbestyrelsens formand er formandfor klageudvalget. For formanden oghvert medlem vælges der suppleanter.Københavns Kommune yder sekretari-atsbistand til klageudvalget.Stk. 4.Fællesbestyrelsen fastsætter sinegen og klageudvalgets forretningsorden.Stk. 5.Københavns Kommune stillersekretariatsbistand til rådighed for fæl-lesbestyrelsen.§ 22 a.Kommunalbestyrelsen i Born-holms Kommune nedsætter en fællesbe-styrelse for uddannelserne og udpegerbestyrelsens formand og halvdelen afbestyrelsens medlemmer. De øvrigemedlemmer udpeges af de færdiguddan-nedes organisationer. Skolelederne og eneller flere repræsentanter for de privateleverandører af personlig og praktiskhjælp m.v. tilforordnes fællesbestyrelsen.Stk. 2.Fællesbestyrelsen varetager deopgaver, der efter §§ 19-21 tilkommer enfællesbestyrelse i forhold til BornholmsKommune.Stk. 3.Klageudvalget nedsat efter stk. 2består af en formand og 2 medlemmer.Det ene medlem repræsenterer Born-holms Kommune. Det andet medlemrepræsenterer de færdiguddannedes or-ganisationer. Fællesbestyrelsens formander formand for klageudvalget. For for-manden og hvert medlem vælges dersuppleanter.Stk. 4.Fællesbestyrelsen fastsætter sinegen og klageudvalgets forretningsorden.Stk. 5.Bornholms Kommune stillersekretariatsbestand til rådighed for fæl-lesbestyrelsen og klageudvalget.

15.§ 20affattes således:»§20.Hver institution med godken-delse efter § 23 a, stk. 1, kan nedsætte eteller flere lokale uddannelsesudvalg, dertilsammen dækker de grundlæggendesocial- og sundhedsuddannelser, sominstitutionen udbyder.Stk. 2.Uddannelsesudvalgene1) afgiver indstilling til bestyrelsen omgodkendelse af de grundforløbs- oguddannelsesordninger, der hører tildet enkelte udvalgs uddannelsesom-råde,2) afgiver indstilling til bestyrelsen omgodkendelse af praktiksteder, hvortilinstitutionen henviser elever,3) rådgiver institutionen om de uddan-nelser, der er omfattet af udvalgetsuddannelsesområde, samt4) virker for samarbejdet mellem insti-tutionen og det lokale arbejdsmar-ked.Stk. 3.Uddannelsesudvalgene sammen-sættes med repræsentation for lokalearbejdsgivere og arbejdstagere. Eventuel-le øvrige medlemmer udpeges af institu-tionen. Arbejdsgivere og arbejdstagereskal være ligeligt repræsenteret og til-sammen udgøre et flertal i uddannelses-udvalget. Medlemmerne skal have til-knytning til det geografiske område, somudbuddet af uddannelserne dækker.Stk. 4.En repræsentant for institutio-nens ledelse, en repræsentant for institu-tionens lærere og en repræsentant forinstitutionens elever tilforordnes udval-get.Stk. 5.Uddannelsesudvalget vælger selvsin formand.Stk. 6.Institutionen stiller sekretariats-bistand til rådighed for udvalget.«

§ 23.Amtsrådet og kommunal-bestyrelserne skal dimensionere uddan-nelsespladserne i grundforløbet og prak-tikpladserne i uddannelserne i overens-stemmelse med dels egne behov, dels detsamlede behov for færdigud-dannede iamtet.Stk. 2.Hvis undervisningsministerenfinder, at forpligtelsen efter stk. 1 ikke eropfyldt, kan ministeren efter udtalelse fraUdvalget for de grundlæggende Social-og Sundhedsuddannelser eller fra Amts-rådsforeningen, Kommunernes Lands-forening og Landsorganisationen i Dan-mark, hvis udvalget ikke er nedsat pålæg-ge amtsrådet og kommunalbestyrelserne iamtet at dimensionere et årligt mindsteantal praktikpladser til social- og sund-hedshjælperuddannelsen og til social- ogsundhedsassistentuddannelsen.Stk. 3.Har undervisningsministerenfastsat et mindste antal praktikpladser ihenhold til stk. 2, fordeler fællesbestyrel-sen pladserne mellem de kommunalemyndigheder efter aftale med disse. Un-dervisningsministeren kan fastsætte enfrist for fordelingen.Stk. 4.Såfremt fællesbestyrelsen ikkekan fordele praktikpladserne inden fri-stens udløb, foretager undervisningsmi-nisteren fordelingen mellem de kommu-

§ 24.Pligten til at stille praktikpladser19.§§ 24og26-27samtkapitel 6ophæ-til rådighed, jf. § 23, stk. 1, påhviler til-ves.svarende kommunalbestyrelserne i Kø-benhavns Kommune og FrederiksbergKommune samt bestyrelsen for Hoved-stadens Sygehusfællesskab i forening.Stk. 2.Bestemmelserne i § 23, stk. 2-5,finder tilsvarende anvendelse i forhold tilkommunalbestyrelserne i BornholmsKommune, Frederiksberg Kommune ogKøbenhavns Kommune samt bestyrelsenfor Hovedstadens Sygehusfællesskab.§ 26.Amtsrådet skal i overensstem-melse med § 23, stk. 1, stille den nød-vendige skolekapacitet til rådighed forgrundforløbet og for uddannelserne efterdenne lov.Stk. 2.Et amtsråd kan efter overens-komst med staten, selvejende eller priva-te institutioner eller andre amtsråd henvi-se elever til undervisning i statsskoler,selvejende skoler, private skoler eller tilen skole under et andet amtsråd. Tilsva-rende gælder kommunalbestyrelserne iBornholms Kommune, FrederiksbergKommune og Københavns Kommune.Stk. 3.Hvor amtsrådet har indgået

126overenskomst efter stk. 2 med et andetamtsråd, har fællesbestyrelsen i det amt,hvor skolen ligger, den kompetence, somfølger af bestemmelserne i kapitel 4.§ 27.Bestemmelsen i § 26, stk. 1, fin-der tilsvarende anvendelse i forhold tilkommunalbestyrelserne i KøbenhavnsKommune og Frederiksberg Kommune iforening samt Bornholms Kommune.Stk. 2.Kommunalbestyrelserne i Kø-benhavns Kommune og FrederiksbergKommune indgår aftale om, hvordanpligten efter stk. 1 skal opfyldes, herun-der hvordan udgifterne skal fordeles.Kapitel 6Skolernes ledelse m.v.§ 28.Amtsrådet, henholdsvis kommu-nalbestyrelserne i Bornholms Kommune,Frederiksberg Kommune og Køben-havns Kommune, har det økonomiskeansvar for skolernes virksomhed og fast-lægger de økonomiske rammer for denenkelte skole efter indstilling fra fælles-bestyrelsen om uddannelsestilbudet påskolerne.Stk. 2.En skoles anvendelse af be-stemmelsen i § 2, stk. 4, om tilrettelæg-gelse af et særligt grundforløb kan vedfastsættelsen af de i stk. 1 nævnte ram-mer gøres betinget af, at elevens bopæls-kommune bidrager til finansieringen afundervisningen.§ 29.Amtsrådet, henholdsvis kommu-nalbestyrelserne i Bornholms Kommune,Frederiksberg Kommune og Køben-havns Kommune, ansætter og afskedigerskolelederne og lærerne efter indstillingfra fællesbestyrelsen.§ 30.Skolelederen har den samlede le-delse af skolen henholdsvis under ansvarfor amtsrådet, henholdsvis kommunalbe-styrelserne i Bornholms Kommune, Fre-deriksberg Kommune og KøbenhavnsKommune, og er ansvarlig over for fæl-lesbestyrelsen for, at uddannelserne gen-

5.I§ 16, 1.og2. pkt.,udgår»ogamts-§ 16.Kommuner og amtskommunerkommuner«.kan yde tilskud til institutioner for er-hvervsrettet uddannelse til anlægsudgifterved etablering eller senere udbygning.Kommuner og amtskommuner kan ikkeuden særlig lovhjemmel yde tilskud tilinstitutionernes driftsudgifter eller lån tilanlægsudgifter.6.Efter § 34 indsættes:»§34 a.Regionsrådet koordinerer densamlede indsats i regionen for at sikresammenhæng i udbuddet af ungdomsud-dannelser, herunder for så vidt angår dengeografiske placering af udbuddet ogkapaciteten på uddannelserne med hen-blik på, at der er et tilstrækkeligt og varie-ret uddannelsestilbud til alle unge i regi-onen. Regionsrådets koordinering sker isamarbejde med alle selvejende instituti-oner, der er godkendt til at udbyde eneller flere ungdomsuddannelser i regio-nen, bortset fra private gymnasieskolerog private hf-kurser.Stk. 2.Med henblik på at understøtteregionens udviklingsplan kan regionsrå-det efter ansøgning fra en selvejendeinstitution yde formåls- og tidsbestemteudviklingstilskud herunder anlægstilskud,til blandt andet efteruddannelse, informa-tion, udvikling af fag, valgfag og smallefag/studieretninger til de ungdomsud-dannelser, der er nævnt i stk. 5, bortsetfra ungdomsuddannelser som finder stedpå private hf-kurser og private gymnasie-skoler, samt tilskud til udvikling af eninstitution i et landdistrikt eller udkants-område.Stk. 3.De institutioner, der er god-kendt til at udbyde en eller flere af de istk. 5, nr. 3–7, nævnte ungdomsuddan-nelser i regionen, samarbejder med re-gionsrådet og med andre institutioner,der udbyder ungdomsuddannelser, om

des på voksenuddannelsescentre, jf. § 12.Et voksenuddannelsescenter kan væreorganiseret i afdelinger, jf. dog § 13, stk.3.«3.§ 4, stk. 1,affattes således:»Vedhvert voksenuddannelsescenter oganden uddannelsesinstitution, der udby-der almen voksenuddannelse, jf. § 12,skal der mindst en gang om året udbydesundervisning i kernefagene dansk, mate-matik, engelsk, tysk eller fransk, sam-fundsfag og naturfag. Herudover skal deri amtskommunen efter amtsrådets god-kendelse tilbydes undervisning i fag in-den for fagrækken billedkunst, dansksom andetsprog, edb-fag, filosofi, histo-rie, latin, mediefag, psykologi samt sam-arbejde og kommunikation, således atalle tilbudsfagene hvert år udbydes indenfor en passende geografisk afstand fra devoksne uddannelsessøgendes bopæl iregionen, og således at der samlet gives etalsidigt fagudbud på grundlag af det kon-staterede undervisningsbehov. Undervis-ningen tilrettelægges som enkeltfagsun-dervisning.«4.§ 4, stk. 3,ophæves.Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 6.Amtsrådene afholder de udgifter,der er forbundet med undervisningsvirk-somheden på amtskommunale uddannel-sesinstitutioner, der udbyder almen vok-senuddannelse, jf. dog stk. 2-4. De un-dervisningsmidler, der er nødvendige forundervisningen, skal stilles til rådighedfor kursisterne uden betaling, jf. dogstk. 6.Stk. 2.Undervisningsministeren fast-sætter regler om, at amtsrådet for alle fagskal afkræve kursisterne betaling for atdeltage i undervisning og prøver og deselvstuderende betaling for at gå til prø-ve. Betalingens størrelse fastsættes af detenkelte amtsråd inden for minimums- ogmaksimumsbeløb, der er fastsat af un-dervisningsministeren, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.For fagene dansk, matematik ogengelsk samt dansk som andetsprog ud-gør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag.§ 6....Stk. 4.Det i stk. 3 nævnte beløb regu-leres hvert år med virkning fra den 1.august med satsreguleringsprocenten fordet pågældende finansår, jf. lov om ensatsreguleringsprocent. …

§ 8.Amtskommunen skal modtagekursister og selvstuderende med hjem-sted i andre amtskommuner på sammevilkår som kursister og selvstuderende,der er hjemmehørende i amtskommu-nen.Stk. 2.Den amtskommune, der modta-ger en kursist eller selvstuderende efterstk. 1, kan kræve godtgørelse for de her-med forbundne udgifter fra den amts-kommune, hvor den pågældende erhjemmehørende.Stk. 3.En person anses for hjemmehø-rende i den amtskommune, hvor folke-registerkommunen er beliggende.Stk. 4.Amtsrådet kan kræve betalingfra et andet amtsråd for udgifter til un-dervisning af personer, der er hjemme-hørende i amtskommunen, men som vedberegning af kommunal udligning oggenerelle tilskud til kommuner og amts-kommuner indgår i folketallet i den an-den amtskommune.§ 9.Klage over afgørelser truffet afvoksenuddannelsescentre kan indbringesfor centerrådet, jf. § 16. Klage over cen-terrådets afgørelser kan indbringes foramtsrådet.Stk. 2.Klage over afgørelser truffet afanden amtskommunal uddannelsesinsti-tution, der udbyder almen voksenuddan-nelse, jf. § 12, stk. 3, kan indbringes foramtsrådet.Stk. 3.Klage over prøver og bedøm-melse af prøver kan indbringes for amts-rådet. Amtsrådets afgørelser kan indbrin-ges for undervisningsministeren.Stk. 4.Klage over afgørelser truffet afuddannelsesinstitutioner omfattet af § 3,

138stk. 2, og klager over prøver og bedøm-melse af prøver ved disse uddannelsesin-stitutioner kan indbringes for undervis-ningsministeren.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsæt-ter regler om klage og klagefrister.§ 10. …Ministeren kan bemyndigemyndigheder omfattet af loven til at for-dele og administrere tilskuddet og kan iden forbindelse fastsætte regler om ydel-se af tilskud, regnskabsaflæggelse og revi-sion m.v. samt administrationen af ord-ningen.§ 12.Amtsrådene opretter og drivervoksenuddannelsescentre, som udbyderalmen voksenuddannelse. Voksenuddan-nelsescentrene kan endvidere efter amts-rådets nærmere bestemmelse udbyde1) studieforberedende enkeltfagsunder-visning til højere forberedelseseksa-men (hf) og til studentereksamen(stx),2) anden voksenundervisning og3) uddannelsen til studentereksamen(stx) tilrettelagt som studenterkursus.Stk. 2.Amtsrådet tilrettelægger amts-kommunens centerstruktur sådan, at densikrer undervisningstilbud i overens-stemmelse med denne lovs § 2 og med§ 17, stk. 1, i lov om institutioner foruddannelsen til højere forberedelsesek-samen.Stk. 3.Voksenuddannelsescentre belig-gende i tyndt befolkede områder kanefter amtsrådets bestemmelse sammen-lægges med en anden amtskommunaluddannelsesinstitution for at fastholdeuddannelsesudbudet. Undervisningsmi-nisteren fastsætter nærmere regler om,hvad der skal forstås ved tyndt befolkedeområder.Stk. 4.Voksenuddannelsescentrene kanforestå rekvireret undervisning.14.§ 10, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.

15.§ 12affattes således:»§12.Undervisningsministeren god-kender oprettelse og nedlæggelse af stats-ligt selvejende voksenuddannelsescentre,som udbyder almen voksenuddannelseefter denne lov samt forberedende vok-senundervisning og ordblindeunder-visning for voksne efter lov om forbere-dende voksenundervisning og ordblin-deundervisning for voksne. Voksenud-dannelsescentrene kan efter undervis-ningsministerens godkendelse udbyde1) studieforberedende enkeltfagsunder-visning til højere forberedelseseksa-men (hf) og til studentereksamen(stx),2) uddannelsen til studentereksamen(stx) tilrettelagt som studenterkursus.Stk. 2.Undervisningsministeren kangodkende en institution efter stk. 1, hvisden indgår som et hensigtsmæssigt led iopfyldelsen af konstaterede eller forven-tede behov for sådanne institutioner ogsom led i en planlægning, der omfatterhele eller dele af landet. Ministeren kanfastsætte vilkår for godkendelsen.Stk. 3.Voksenuddannelsescentret skal isit virke som statsligt selvejende uddan-nelsesinstitution være uafhængigt, ogcenterets midler må alene komme cente-

rets kursus- og undervisnings-virksomhed til gode. Undervisningsmini-steren kan undlade at godkende et vok-senuddannelsescenter, hvis der efter mi-nisterens skøn ikke er tilstrækkelig sik-kerhed for, at centeret opfylder kravetom uafhængighed og forvaltning af cen-terets midler. Ministeren træffer sin be-slutning navnlig på grundlag af en vurde-ring af de forhold, der er nævnt i stk. 4,nr. 1-4.Stk. 4.En godkendelse efter stk. 1 kantilbagekaldes, hvis der ikke længere erbehov for institutionen, herunder i for-hold til behovet for uddannelsesudbyde-re, i en planlægning, der omfatter heleeller dele af landet, eller hvis institutionenpå grund af sin økonomiske situationskønnes uegnet til at fortsætte sin virk-somhed. Godkendelsen kan endvideretilbagekaldes, hvis der efter ministerensskøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, atvoksenuddannelsescenteret opfylder kra-vet i stk. 3 om uafhængighed og forvalt-ning af centerets midler. Der kan hervednavnlig lægges vægt på, om1) Centeret indgår i et fællesskab ellersamarbejde med institutioner, fon-de, virksomheder, foreninger m.fl.,der indebærer en nærliggende risikofor, at centeret styre af andre,2) Centerets midler anvendes til for-mål uden for centeret,3) Centerets ledelse og lærere står i etjuridisk eller økonomisk afhængig-hedsforhold til de i nr. 1 nævnte in-stitutioner m.fl. eller4) Centerets elever eller kursister ud-fører arbejde, herunder indsam-lingsarbejde eller lignende, på enmåde, der er usædvanlig for vok-senuddannelsescentre.Stk. 5.I tilfælde af institutionens ophørtilfalder institutionens nettoformue stats-

17.Efter § 12 a indsættes:»§12 b.Den overordnede ledelse afden selvejende institution der er god-kendt efter § 12 varetages af en besty-relse, der er ansvarlig over for undervis-ningsministeren for institu-tionens drift,herunder for forvaltningen af institutio-nens midler.Stk. 2.Institutionens forhold reguleresi en vedtægt, som skal godkendes af un-dervisningsministeren. Undervisnings-ministeren fastsætter nærmere regler ombestyrelsens sammensætning og virke ogkan herunder fastlægge regler for besty-relsens arbejde m.v. i en af ministerenudstedt standardvedtægt. Undervis-ningsministeren kan endvidere bestem-me, at visse dispositioner kun kan gen-nemføres med ministerens godkendelse.Stk. 3.Centret kan yde bestyrelsen sær-skilt vederlag efter regler, der fastsættesaf undervisningsministeren efter for-handling med finansministeren.Stk. 4.Finder undervisningsministeren,at et voksenuddannelsescenters virksom-hed ikke er i overensstemmelse meddenne lov eller de regler og aftaler, der erfastsat eller indgået i henhold til loven,kan ministeren udstede påbud til vok-senuddannelsescentret om at ændre denpågældende virksomhed.§ 12 c.Tilskud i henhold til § 15 måkun anvendes til voksenuddannelsescent-

rets virksomhed efter denne lov. Der kanikke foretages transport i tilsagte ellerforventede tilskud.Stk. 2.Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om tilskud i hen-hold til § 15, herunder om ansøgning,anvisning, tilbagebetaling og kontrol afudbetalt tilskud.Stk. 3.Undervisningsministeren kanfor voksenuddannelsescentre, der ikkefølger bestemmelserne i denne lov, deregler eller aftaler, der er fastsat eller ind-gået i henhold til loven, eller undervis-ningsministerens påbud, jf. § 12 b, stk. 2,tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfal-de helt eller delvis eller kræve tilskudtilbagebetalt helt eller delvis. Undervis-ningsministeren kan tilbageholde tilskudeller lade tilskud bortfalde for voksenud-dannelsescentre, som begæres erklæretkonkurs eller standser deres betalinger,eller når der i øvrigt er fare for, at et vok-senuddannelsescenters virksomhed måindstilles.Stk. 4.Undervisningsministeren kankræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundla-get for tilskudsberegningen eller til-skudsberegningen i øvrigt har været fejl-agtig.Stk. 5.For meget udbetalt tilskud kanmodregnes i kommende udbetalinger tilvoksenuddannelsescentret.§ 12 d.Undervisningsministeren kanefter indstilling fra bestyrelser ved stats-ligt selvejende voksenuddannelsescentreog ved de i stk. 3 nævnte institutionertillade, at to eller flere af de nævnte insti-tutioner sammenlægges til en samlet in-stitution, som godkendes til at udbydeuddannelser efter en eller flere love. Un-dervisningsministeren beslutter, efterhvilken lov den samlede institution god-kendes. Ved sammenlægningen opløsesinstitutionerne uden likvidation ved

overdragelse af deres aktiver og gæld tilden fortsættende institution.Stk. 2.Undervisningsministeren kan ef-ter indstilling fra bestyrelsen for et stats-ligt selvejende voksenuddannelsescentertillade, at institutionen ved spaltningoverdrager sine aktiver og gæld som hel-hed eller en del heraf til en eller flere afde i stk. 3 nævnte uddannelsesinstitutio-ner.Stk. 3.Institutioner, der er godkendtefter følgende love, bortset fra privategymnasieskoler og private hf-kurser, kanindgå i sammenlægninger eller spaltnin-ger med voksenuddannelsescentre efterstk. 1 og 2:1) Lov om institutioner for uddannel-sen til højere forberedelseseksamen.2) Lov om institutioner for uddannel-sen til studentereksamen.3) Lov om institutioner for erhvervsret-tet uddannelse.Stk. 4.Det er en betingelse for at opnåtilladelse efter stk. 1 og 2, at der vedsammenlægningen eller spaltningen ikkesker indskrænkninger i bestående rettig-heder. I vedtægten for den fortsættendeeller modtagende institution skal deroptages bestemmelser, som sikrer, at dedeltagende institutioners formål tilgode-ses. På samme måde skal der optagesbestemmelser, som sikrer eventuelle ved-tægtsbestemte rettigheder til en deltagen-de institutions formue, hvis rettighedenikke udløses ved sammenlægningen ellerspaltningen.Stk. 5.Sammenlægning og spaltning efterstk. 1 og 2 kan gennemføres uden kredi-torernes samtykke.Stk. 6.Undervisningsministeren fastsæt-ter regler, hvorefter aktieselskabslovenskapitel 15 med de fornødne tilpasningerfinder anvendelse på sammenlægningeller spaltning efter stk. 1 og 2.«

§ 14.Amtsrådene træffer beslutning20.§ 14ophæves.om:1) Bevillinger til de amtskommunalevoksenuddannelsescentre, jf. § 15.2) Godkendelse af voksenuddannelses-centrenes udbud af tilbudsfag, jf. § 4,stk. 1, 2. pkt., og særlige fagtilbud ef-ter § 4, stk. 2. Godkendelse sker pågrundlag af dialogmøder med center-rådene.3) Ansættelse og afskedigelse af for-standere.4) Ansættelse og afskedigelse af lærereog andet personale efter indstillingfra forstanderen.5) Deltagerbetalingens størrelse indenfor minimums- og maksimumsbeløb,der er fastsat af undervisningsmini-steren, jf. § 6, stk. 2.§ 15.Amtsrådet giver bevillinger tildækning af det enkelte voksenuddannel-sescenters undervisningsvirksomhed ogtil dets administration, ledelse og bygnin-ger.21.§ 15, stk. 1,affattes således:»Undervisningsministerenyder tilskudtil dækning af det enkelte voksenuddan-nelsescenters virksomhed, herunder tilforsøgs- og udviklings-arbejde. Under-

145særlige fagudbud efter § 4, stk. 2. Center-rådet fastlægger efter indstilling fra for-standeren og inden for amtsrådets bevil-ling, jf. § 15, stk. 1, centerets budget ogvaretager informationsgivningen og an-dre opgaver i relation til det enkelte cen-ter. Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om centerrådets sam-mensætning og beføjelser.Stk. 2.Ved afdelinger, jf. § 3, stk. 1,kan amtsrådet nedsætte lokalråd. Et lo-kalråd kan være fælles for flere afdelin-ger. Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om lokalråds sammen-sætning og beføjelser.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte reglerom, at amtsrådet kan beslutte at ydemedlemmer af centerråd og lokalråddiæter, erstatning for dokumenteret tabtarbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse ioverensstemmelse med § 16 a i lov omkommunernes styrelse.§ 17 a.… Undervisningsministeren fast-26.I§ 17 a, 4. pkt.,ændres »amtskom-munens« til: »voksenuddan-sætter nærmere regler om valg til kur-sistråd, om kursistrådenes virksomhed og nelsescentrenes«.om amtskommunens forpligtelse overfor kursistrådene.§ 17 b....Stk. 2.Undervisningsministeren kanefter ansøgning fra et amtsråd om atudvide voksenuddannelsescentrenesvirksomhed tillade fravigelse af § 12, stk.1.27.§ 17 b, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Undervisningsministeren kanudvide voksenuddannelsescentrenesvirksomhed ved at tillade fravigelse af §12, stk. 1.

Generelle bestemmelser§ 17 c.Regionsrådet skal i samarbejdemed alle voksenuddannelsescentre i regi-onen koordinere indsatsen, herunder forså vidt angår den stedlige placering afudbuddet i regionen og kapaciteten medhenblik på, at der er et tilstrækkeligt ogvarieret voksenuddannelsestilbud til alle.Stk. 2.Voksenuddannelsescentre ogandre udbydere af almen voksenuddan-nelse, forberedende voksenundervisningog ordblindeundervisning for voksne,bortset fra private gymnasieskoler ogprivate hf-kurser, skal samarbejde medregionsrådet om koordineringen efterstk. 1.Stk. 3.Med henblik på at understøtteregionens udviklingsplan kan regionsrå-det efter ansøgning fra en statsligt selv-ejende institution yde formåls- og tidsbe-stemte udviklingstilskud, herunder an-lægstilskud, til blandt andet efteruddan-nelse, information, udvikling af fag, valg-fag og smalle fag/studieretninger til god-kendte uddannelsesinstitutioner, der ud-byder almen voksenuddannelse, forbere-dende voksenundervisning og ordblin-deundervisning for voksne samt tilskudtil udvikling af en institution i et landdi-strikt eller udkantsområde.§ 17 d.For de i § 12 nævnte voksenud-dannelsescentre samt de efter § 12 dsammenlagte eller spaltede institutionergælder forvaltningsloven og offentlig-hedsloven.«§ 12Stk. 1.For hver af de i § 15, stk. 4, 1.pkt. nævnte amtskommunale og kom-munale institutioner, der skal overgå til atvære selvejende institutioner i statsligtregi, herunder amtskommunale instituti-oner der sammenlægges med en anden

amtskommunal institution eller med eneller flere selvejende institutioner i stats-ligt regi, nedsættes der pr.1. januar 2006midlertidige bestyrelser til forberedelse afovergangen til selveje (midlertidige besty-relser). Undervisningsministeren kan isærlige tilfælde beslutte, at der ikke ned-sættes en midlertidig bestyrelse.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte midlertidigebestyrelser skal i 2006 under ansvar overfor undervisningsministeren forberede dei stk. 1 nævnte institutioners overgang tilselveje pr. 1. januar 2007 og skal fungere,indtil der er udpeget nye bestyrelser forde nævnte institutioner efter disses over-gang til selveje i statsligt regi.Stk. 3.I 2006 varetager de midlertidigebestyrelser tillige under ansvar over forundervisningsministeren de opgaver,som de hidtidige bestyrelser har varetagetefter til henholdsvis § 10 i lov om institu-tioner for uddannelsen til studenterek-samen og § 20 i lov om institutioner foruddannelsen til højere forberedelsesek-samen. Den midlertidige bestyrelse træf-fer i 2006 beslutning om ansættelse ogafskedigelse af rektorer og ledere efterindhentet udtalelse fra undervisningsmi-nisteren, jf. dog § 26 i lov om institutio-ner for uddannelsen til studentereksa-men, og om ansættelse og afskedigelse aflederen af et hf-kursus, jf. dog § 35 i lovom institutioner for uddannelsen til høje-re forberedelseseksamen.Stk. 4.For voksenuddannelsescentrevaretager de midlertidige bestyrelsercenterrådets opgave med at fastsættevoksenuddannelsescentrenes budget, jf.§ 16 i lov om almen voksenuddannelseog om voksenuddannelsescentre. Deøvrige opgaver, der efter lovens § 16 ertillagt centerrådet, varetages i 2006fortsat af centerrådet. Kompetencen i §14, nr. 3, i lov om almen voksenuddan-nelse og om voksenuddannelsescentretil ansættelse og afskedigelse af for-

standeren over-føres til den midlertidi-ge bestyrelse i 2006. På området forsocial- og sundhedsuddannelser vareta-ger de midlertidige bestyrelser i 2006fællesbestyrelsens opgaver med at god-kende budgetter, afgive indstilling tilamtsrådet om ansættelse og afskedigel-se af skoleledere og lærere og afgiveudtalelse, inden amtsrådet indgår over-enskomst, jf. § 19 i lov om grundlæg-gende social- og sundheds-uddannelser.De øvrige opgaver, der efter lovens §19 er tillagt fællesbestyrel-serne vareta-ges i 2006 fortsat af fællesbe-styrelserne. De pr. 31. december 2005gældende regler, vedtægter og forret-ningsordener finder anvendelse for fæl-lesbestyrelsens og centerrådets virk-somhed i 2006.Stk. 5.Lederen af den enkelte amts-kommunale institution udpeger underansvar over for undervisningsministerenden midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, derbestår af1) en formand, der har kendskab til ogerfaring med stiftelse og ledelse afselvejende uddannelsesinstitutioner istatsligt regi,2) et medlem efter indstilling af forbe-redelsesudvalget for den pågældenderegion,3) et medlem efter indstilling af kom-munerne i den pågældende amts-kommune i forening,4) et medlem efter indstilling af de an-satte på institutionen og5) en elev/kursist på den pågældendeinstitution, der tilforordnes bestyrel-sen uden stemmeret efter indstillingfra elevrådet/kursistrådet.Stk. 6.Formanden for den midlertidigebestyrelse udpeges efter indstilling ellertilslutning fra Rektorkollegiet og CVU-rektorkollegiet i forening eller fra CVU-rektorkollegiet eller fra en eller flerelandsdækkende eller lokale foreninger forledere af selvejende uddannelses-

institutioner for kompetencegivendeuddannelser. I særlige tilfælde kan ud-pegning ske uden indstilling, men efterundervisningsministerens godkendelse.Stk. 7.Medlemmer af amtsrådet kanikke udpeges som medlemmer af denmidlertidige bestyrelse. Dette gælder dogikke kommunale repræsentanter for Kø-benhavns Kommune, FrederiksbergKommune og Bornholms Regionskom-mune.Stk. 8.Institutionens leder er sekretærfor den midlertidige bestyrelse.Stk. 9.Undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om de midlertidigebestyrelsers nedsættelse og virksomhed,om kompetenceforholdet mellem demidlertidige bestyrelser og amtsrådene,centerråd og fællesbestyrelse og om ind-dragelse af de pædagogiske råd og elev-råd og kursistråd samt om de midlertidi-ge bestyrelsers virke, indtil en ny besty-relse er nedsat, jf. stk. 2. Undervisnings-ministeren kan herunder fastsætte reglerom, at amtskommuner-nes beslutningerom væsentlige økono-miske dispositioneri forhold til de insti-tutioner, som skalovergå til selveje i statsligt regi, krævergodkendelse af ministeren, og at mini-steren kan fast-sætte vilkår for godken-delsen.Stk. 10.Undervisningsministeren kangive påbud til en midlertidig bestyrelseom tilrettelæggelsen og varetagelsen afopgaverne vedrørende forberedelsen afovergangen til selveje i statsligt regi.Stk. 11.Der kan ydes formændene for demidlertidige bestyrelser særskilt vederlagefter nærmere regler, der fastsættes afundervisningsministeren efter forhand-ling med finansministeren.Stk. 12.Medlemmer af centerråd vedvoksenuddannelsescentre og medlemmeraf fællesbestyrelser for social- og sund-

Stk. 3.§ 12 træder i kraft den 1. januar2006.Stk. 4.De i §§ 1, 3, 6 og 11 nævnte in-stitutioner, der drives af amtskommu-nerne og Bornholms Regionskommune,overgår den 1. januar 2007 til godkendel-se efter henholdsvis § 6, stk. 1, i lov ominstitutioner for uddannelsen til studen-tereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institu-tioner for uddannelsen til højere forbe-redelses-eksamen, § 2, stk. 1, i lov ominstitutio-ner for erhvervsrettet uddan-nelse og § 12, stk. 1, i lov om almenvoksenuddan-nelse og om voksenuddan-nelsescentre. Udkast til vedtægt indsen-des af den midlertidige bestyrelse til Un-dervisnings-ministeriet inden den 1. no-vember 2006. Undervisningsministerenkan fastsætte institutionens vedtægt, hvisinstitutionen ikke har en godkendt ved-tægt inden den 1. januar 2007. Undervis-ningsministeren kan efter indstilling fraden midlertidige bestyrelse og bestyrelsenfor en insti-tution for en erhvervsrettetuddannelse beslutte, at en amtskommu-nal insti-tution, jf. 1. pkt., fra den 1. janu-ar 2007 inddrages i en institution forerhvervs-rettet uddannelse. Under-visningsmini-steren kan ligeledes efterindstilling fra de midlertidige bestyrelserbeslutte, at en amtskommunal institutionsammenlæg-ges med en anden amts-kommunal institution, jf. 1. pkt.Stk.5.Undervisningsministeren kanfastsætte nærmere regler om ydelse aftilskud og kan herunder for de i § 6, jf. §7, nævnte institutioner i en overgangs-periode fravige bestemmelserne om til-skud i kapitel 3 i lov om institutioner forerhvervsrettet uddannelse.Stk. 6.Undervisningsministeren kanbestemme, at bestyrelsesmedlemmerudpeget af et eller flere amtsråd i for-ening bevarer deres bestyrelseshverv påinstitutioner for erhvervsrettet uddannel-

se, indtil regionsrådene har udpeget nyebestyrelsesmedlemmer. Undervisnings-ministeren kan med virkning fra 1. januar2007 fastsætte nærmere regler om æn-dring af vedtægter for institutioner forerhvervsrettet uddannelse for så vidtangår konsekvenser af teknisk karakterafledt af kommunalreformen, herunderom tidspunktet for, hvornår regionsrå-dene skal have udpeget bestyrelsesmed-lemmer til institutioner for erhvervsrettetuddannelse.Stk. 7.Fællesbestyrelsen, jf. § 18 og §19, nr. 9, i lov om grundlæggende social-og sundhedsuddannelser, sender ansøg-ninger, som ikke er afgjort den 31. de-cember 2006, om godkendelse af prak-tiksteder til de statsligt selvejende uddan-nelsesinstitutioner, der efter denne datoforventes at henvise elever til de pågæl-dende praktiksteder. Oversendelse skermed henblik på viderebehandling ogafgørelse og omfatter alle sagens aktersamt en status over sagens foreløbigebehandling.[Der skal evt. indsættes et nyt stk. i § 15om, hvorledes der skal forholdes medeventuelle klagesager, ansøgningssagerm.fl. som ikke er færdigbehandlede efterhidtidigt gældende regelsæt ved instituti-onernes overgang til statsligt selveje den1. januar 2007.]§ 16Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland.

Gymnasieskolernes RektorforeningLærerseminariernes RektorforsamlingFrie Samarbejdende MVU-institutionerInteresseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI)Handelsskolernes BestyrelsesforeningForeningen af skoleledere ved tekniske skolerDanmarks ErhvervsskoleforeningForeningen af private gymnasier, studenterkurser og hf-kurserForeningen af studenterkursusrektorerForstanderforeningen for VUCForeningen for Produktionsskoler og ProduktionshøjskolerForstanderkredsen for Produktionsskoler og ProduktionshøjskolerDanmarks HandelsskoleforeningRektorkollegietSammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundheds-uddannelser53) Pædagogseminariernes Rektorforsamling54) Institutioner uden rektor- eller forstanderforsamling55) Ankerhus Seminarium56) Suhr’s Seminarium57)58)59)60)61)62)63)64)65)66)67)68)69)70)71)72)73)74)75)76)77)78)79)80)BestyrelsesforeningerCVU-SamrådetLærerseminariernes BestyrelsesforeningPædagogseminariernes BestyrelsesforeningRådgivende organerRådet for Mellemlange Videregående UddannelserErhvervsakademirådetRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede UddannelserRådet for Erhvervsrettet Voksen- og EfteruddannelseRådet for de gymnasiale uddannelserGrundskolerådetStudenterorganisationerDanske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO)Landssammenslutningen af KursusstuderendeErhvervsskolernes ElevorganisationDanske Studerendes FællesrådSocial- og sundhedsuddannelsernes LandselevbestyrelsePædagogstuderendes LandsrådLandssammenslutningen af HandelsskoleeleverArbejdsgiver- og Erhvervsorganisationer:Dansk Arbejdsgiverforening (DA)Dansk ByggeriDansk Handel og Service (DHS)

86) Lønmodtagerorganisationer:87) Akademikernes Centralorganisation (AC)88) Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF)89) Dansk Metal90) Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA)91) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)92) HK/Kommunal93) HK/Stat94) Landsorganisationen i Danmark (LO)95) Ledernes hovedorganisation96) Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)97) Dansk Magisterforening98) Gymnasieskolernes Lærerforening99) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL)100) Landsforeningen af socialpædagoger101) Danmarks Lærerforening102) Danske Produktionsskolers Lærerforening103) Handelsskolernes Lærerforening104) HK/Privat105) Dansk Teknisk Lærerforbund100) Karteller, forhandlingsfællesskaber m.v.:101) Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU)102) Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-Industri)103) Det Kommunale Kartel104) Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO)105) Statsansattes kartel106) Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab107) Sundhedskartellet108) Øvrige:109) Det Danske Advokatsamfund110) Landsforeningen af landsbysamfund111) Landdistrikternes fællesråd112) Sammenslutning af Danske Småøer113) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer114) Foreningen af Registrerede Revisorer115) De samvirkende Invalideorganisationer116) Det Centrale Handicapråd117) Dansk Center for Undervisningsmiljø118) Center for Ligebehandling af Handicappede119) Danske Blindesamfund120) Foreningen af ledere for SOSU-uddannelserne