Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Lovsekretariat MINISTEREN 22. november 2004 / J.nr. 448 Folketinget  har  med  skrivelse  af  15.  november  2004  anmodet  om  min  besvarelse  af følgende af Niels Sindal (S) stillede spørgsmål nr. S 845: Spørgsmål S 845 : ”Vil  ministeren  på  baggrund  af  den  i  begrundelsen  beskrevne  retshjælpsordning  til forbrugere oplyse, om retshjælpen er ophørt, uden at man har fået kendskab til, hvo r- dan  forsøgsordningen  er  forløbet,  om  ordningen  har  været  en  hjælp  for  forbrugerne, om Forbrugerrådet ha r ansøgt om en permanent ordning, og om ministeren vil sikre en fortsat bevilling?” Svar: Forsøgsordningen  med  ”Retshjælp  til  forbrugere  i  klagesager”  udløber  den  31.  de- cember  2004.  Forsøgsordningen  skulle  gennemføres  i  perioden  1. juli  2003  –  1.  juli 2004. Ved brev af 22. april 2004 til Økonomi - og Erhvervsministeriet anmodede For- brugerrådet imidlertid om udsættelse af tidspunktet for afslutning af projektet, da pr o- jektet  først  kunne  afsluttes  31.  december  2004.  Økonomi-  og  Erhvervsministeriet meddelte i den anledning ved brev af 6. maj 2004, at fristen for faglig afrapportering og revideret projektregnskab blev rykket frem til den 31. marts 2005. Evalueringen af forsøgsordningen blev ligeledes rykket frem til den 1. oktober 2004. Forbrugerrådet  fremsend te  den  30.  juni  2004  en  ansøgning  til  Økonomi-  og  Er- hvervsministeriet om økonomiske midler på kr. 450.000 kr. årligt til en videreførelse af retshjælpsordningen.1 I Forbrugerrådets ansøgning havde Forbrugerrådet evalueret retshjælpsor  dningen. Det fremgår  af Forbrugerrådets evaluering, at Forbrugerrådet havde forventet, at or  dningen ville være væsentlig mere anvendt, end det havde været tilfældet. Ordningen havde pr. 23. juni 2004 modtaget i alt 31 sager. De erhvervsdrivende havde i 2 sager fulgt afgø- relsen, og 8 sager var på det tidspunkt videresendt til advokat. Udvi klingen de seneste måneder inden evalueringen tydede dog på, at ordningen efter en meget langsom start var  ved  at  komme  i  omdrejninger.  Forbrugerrådet  konkluderede,  at  der  var  brug  for retshjælpsordningen  for  at sikre  et  velfungerende  ankenævnssystem,  hvorfor  Forbru- gerrådet anbefalede, at ordningen blev gjort perm anent. 1  Ansøgningen blev overdraget til Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender i forbindelse med ressortomlægningen.
Henset til Forbrugerrådets oplysning om, at udviklingen tydede på, at ordningen e  fter en meget langsom start var ved at komme i omdrejninger, og da ordningen først udlø- ber den 31. december 2004, vil jeg bede Forbrugerrådet om en evaluering af ordningen for det sidste halve år. Når jeg har modtaget evalueringen,  vil jeg tage stilling til om forsøgsordningen skal fortsætte, herunder søge at skaffe den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til en fort- sættelse af ordningen. Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at det i forbindelse med klagenævnsrefo rmen fra 2003 blev gjort muligt at offentliggøre navnene på erhvervsdrivende, som ikke  ef- terlever en klagenævnsafgørelse. På firmatjek.dk offentliggøres navnene på erhverv  s- drivende, som ikke efterlever afgørelser truffet af Forbrugerklagenævnet. Dette tiltag ventes at motivere de erhvervsdrivende til i højere grad at efterleve nævnets afgørel- ser. De hidtidige erfaringer viser således, at af de sager, der hidtil har været offentli g- gjort elektronisk på Firmatjek.dk, er ca. 1/5 efterfølgende blevet efterlevet. Dette init i- ativ bidrager derfor også til at sikre et velfungerende ankenævnss ystem. Henriette Kjær                  /Esben Egede Rasmussen