3. møde

Torsdag den 6. oktober 2022 kl. 9.00

Dagsorden

1) Forhandling om redegørelse nr. R 1:

Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38.

(Anmeldelse 04.10.2022. Redegørelse givet 04.10.2022. Meddelelse om forhandling 04.10.2022).

Kl. 09:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Mødet er åbnet.

Fra medlem af Folketinget fru Signe Munk (SF), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 8. oktober 2022 atter kan give møde i Tinget.

Karsten Filsøs hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato.

I dag er der følgende anmeldelser, og på grund af de mange fremsættelser skal jeg undlade at læse titlerne op:

Sundhedsministeren (Magnus Heunicke):

Lovforslag nr. L 38 (Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn, fælles visitation til den kommunale hjemmesygepleje og akutfunktioner, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning)).

Forsvarsministeren (Morten Bødskov):

Lovforslag nr. L 39 (Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven. (Fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige forhold)) og

Lovforslag nr. L 40 (Forslag til lov om ændring af militær retsplejelov. (Styrkelse af mulighederne for at pågribe militært personel, der er narkopåvirket i tjenesten)).

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Lovforslag nr. L 41 (Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder, indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.))

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Lovforslag nr. L 42 (Forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer) og

Lovforslag nr. L 43 (Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.)

Social- og ældreministeren (Astrid Krag):

Lovforslag nr. L 44 (Forslag til Barnets lov),

Lovforslag nr. L 45 (Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v., fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.)),

Lovforslag nr. L 46 (Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom)) og

Lovforslag nr. L 47 (Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)).

Kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Lovforslag nr. L 48 (Forslag til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Ny styringsform og samme krav til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning på institutionerne)) og

Lovforslag nr. L 49 (Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte. (Ændring af beskikkelsesperiode for DR’s bestyrelse, modernisering af Public Service-Puljen og ændringer i mediestøtten)).

Erling Bonnesen (V), Lise Bech (DD), Pia Kjærsgaard (DF) og Mette Thiesen (NB) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 14 (Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne muligheden for at dispensere fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Fra statsministeren har jeg modtaget følgende skrivelse:

»Statsministeriet, den 5. oktober 2022.

Herved skal jeg meddele, at det ved Åbent Brev er bestemt, at valg til Folketinget udskrives til afholdelse i hele riget tirsdag den 1. november 2022.

Det Åbne Brev har følgende indhold:

»VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Da det grundet de parlamentariske tilkendegivelser fra et flertal i Folketinget må anses for ønskeligt, at der afholdes nyvalg til Folketinget, bestemmer Vi herved, at nyvalg til Folketinget afholdes i hele riget tirsdag den 1. november 2022.

Givet på Amalienborg, den 5. oktober 2022

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Sign.: Margrethe R.

/Mette Frederiksen««

Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) Forhandling om redegørelse nr. R 1:

Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38.

(Anmeldelse 04.10.2022. Redegørelse givet 04.10.2022. Meddelelse om forhandling 04.10.2022).

Kl. 09:02

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Debatten i dag vil blive tolket på tegnsprog, således at også døve kan følge debatten, som kan ses direkte på Folketingets hjemmeside.

Vi skal nu i gang med selve forhandlingen, men indledningsvis vil jeg gerne sige, at nu er der så udskrevet folketingsvalg, og når der er udskrevet folketingsvalg, er det praksis, at Tingets almindelige virksomhed standses. Men det følger dog af grundlovens § 38, at efter statsministerens åbningsredegørelse skal der være en forhandling i Folketinget.

Inden vi starter forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse, må jeg bemærke, at det jo ikke er sædvanligt, at der er udskrevet valg, når vi holder åbningsdebat. Jeg og de øvrige mødeledere har forståelse for, at det kan være en meget intens debat. Dog vil jeg minde om, at den frie debat i denne sal altid bør foregå på en værdig måde. Vi skal derfor holde den ordentlige tone, vi skal sikre en værdig forhandling, og vi skal også huske på at passe på hinanden som kollegaer. Og med det for øje vil jeg og de øvrige mødeledere i dag tilstræbe – sammen med jer – at debatten foregår respektfuldt.

Vi går i gang. Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Kl. 09:03

(Ordfører)

Rasmus Stoklund (S):

Tak, formand. Nedtællingen er begyndt. Den 1. november sammensætter danskerne et nyt Folketing. Mange af os her i salen er selv på valg, andre gode kollegaer har valgt, at de nu vil åbne nye kapitler i deres liv. Folketinget er bedre end sit rygte – sådan sagde to formænd for 2 dage siden, nemlig hr. Bertel Haarder og hr. Henrik Dam Kristensen. Og når den 1. november oprinder, er det heldigvis heller ikke et valg for eller imod dårlige, usympatiske eller beregnende mennesker, som vælgerne skal træffe; det er et valg mellem forskellige idéer, forskellige analyser, forskellige holdninger, forskellige prioriteringer. Men vores mål er ikke så forskellige. Om vi er blå, røde eller midtimellem, stiller vi op, fordi vi ønsker det bedste for Danmark. Og når det gælder Putins utilgivelige angrebskrig på et frit land, står vi sammen om at bakke Ukraine op.

Når vi i de kommende dage og uger mødes til debat i forsamlingshuse, gymnastiksale og på virksomheder, vil holdningerne brydes. Sådan skal det være i et levende demokrati – i et demokrati, hvor vi kan være enige om at være uenige, og i et demokrati, hvor vi på tværs af holdninger respekterer vælgernes afgørelse.

Den vigtigste opgave lige nu er danskernes økonomi, altså Danmarks økonomi. Priserne stiger, vi mærker det alle sammen, men dem, som har mindst, mærker det mest, som statsministeren sagde i sin åbningstale. Ingen kan holdes skadesfri, men vi skal forsøge at holde skansen, bekæmpe inflationen med de redskaber, vi har, og undgå, at den trænger længere ind i danskernes hverdag. Derfor har vi fremsat et finanslovsforslag, der lægger en dæmper på dansk økonomi, og der bliver fortsat vanskelige prioriteringer at foretage. Men hvis vi tør træffe svære beslutninger, kan vi hjælpe dem, som har sværest ved at få hverdagen til at hænge sammen, og vi kan afbøde nogle af de værste konsekvenser.

Sammen har vi her i Folketinget allerede taget initiativer: et huslejeloft, så folk ikke skal gå fra hus og hjem; en ekstra ældrecheck; elafgiften er blevet banket i bund; vi har givet en økonomisk håndsrækning til familier med gasfyr og til børnefamilier; vi har indført en indefrysningsordning for udgifter til el og gas; og vi har taget initiativer til at sikre flere træpiller til de mange familier, der oplever mangel.

Frem mod 2030 bliver vi 125.000 flere danskere på 70 år og derover og 50.000 flere børn under 7 år. Pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre. Vores opgave er at sikre nok medarbejdere til at tage sig af dem. Mange offentligt ansatte går på pension i de kommende år, og samtidig søger for få unge mennesker ind på centrale uddannelser som f.eks. social- og sundhedsassistentuddannelsen og pædagoguddannelsen. Hvis vi ikke gør noget grundlæggende, risikerer vi, at det her bliver en ubrydelig negativ spiral. Man kan ikke alene løse problemet ved at afsætte flere penge. Hvert andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er forgæves, og hvad hjælper det at oprette nye stillinger, hvis der ikke er nogen til at søge dem? Vi må derfor se hele vejen rundt. Det handler om, hvorvidt indretningen af vores uddannelser er attraktiv nok; det handler om, hvordan vi får gjort op med bureaukratiet, og hvordan vi sikrer, at medarbejderne får mere tid til at være sammen med patienterne i stedet for at sidde med deres iPad og papirarbejde. Lederen og de ansatte skal have ansvaret og tilliden tilbage, og ja, vi skal også kigge på arbejdsvilkår og løn.

Som et ekko fra sidste valgkamp kalder mange i blå blok lønløftet for et bluffnummer. Jeg tror, at mange kan huske, at I sagde det samme, da vi foreslog Arnepensionen. Den er der nu mere end 40.000 danskere, som har fået tilkendt retten til. Det viser, at politik kan gøre en forskel. Vi kan udvikle og udvide velfærden, trække Danmark i en mere retfærdig retning, og alligevel vil nogle af jer i den stik modsatte retning. Her er målet nulvækst og skattelettelser til dem, der har deres på det tørre.

Inflationen udhuler privatøkonomien; nulvækst og topskattelettelser udhuler velfærdssamfundet. Op mod 40.000 stillinger skal nedlægges i det offentlige, hvis det står til hr. Søren Pape Poulsen. Fru Pernille Vermund vil endnu videre: Hun vil nedlægge 100.000 stillinger. Hvad skal vi så forvente som et borgerligt kompromis derimellem? Hvem er det, vi skal undvære? Er det børnehavebørnene, der skal undvære en pædagog eller en pædagogmedhjælper på stuerne? Skal der være færre til at tage sig af de ældre på plejehjemmene, kortere besøg i hjemmeplejen, færre sygeplejersker og jordemødre på sygehusene og længere ventelister? Vi kan ikke få svar, men vi bliver ved med at spørge.

Kl. 09:08

Hvis ældreplejen skal friholdes, som Konservative siger de vil, så skal der findes 18 mia. kr. andre steder. Er det så ensbetydende med et farvel til minimumsnormeringer? Helt mudret bliver det, når Venstre og Danmarksdemokraterne siger, at de ikke vil være med til at skære ned. De vil til gengæld det hele på en gang – skattelettelser og velfærd – ganske ligesom Peter Plys, der svarer begge dele, når han bliver spurgt, om han vil have honning eller syltetøj.

Faktum er, at vi ved meget lidt om, hvad blå blok kan enes om, og hvad vi kan forvente. Men det, vi ved, er foruroligende. Arnepensionen og efterlønnen skal enten afskaffes eller forringes, masser af jobs i det offentlige skal nedlægges, og Danmarksdemokraterne fremsatte forleden fem krav til en blå statsminister, hvoraf ikke ét af dem handlede om Arnepensionen eller velfærd. Ved flere lejligheder har fru Inger Støjberg været åben for topskattelettelser, og hvad skal der ske med klimapolitikken, som vi i den grad skylder fremtidige generationer at være ambitiøse med?

De seneste godt 3 år har vi indgået en grøn aftale næsten hver anden uge, vedtaget en af verdens mest ambitiøse klimalove, aftalt projekter, der leverer vedvarende energi til hele Danmark og halvdelen af Europa og skaber tusindvis af nye arbejdspladser. Nye Borgerlige kalder udbygningen af sol- og vindenergi for en kollektiv psykose; her drømmer man om atomkraftværker. Liberal Alliance er imod klimaloven. Sidst Venstre og Konservative havde ansvaret, blev Danmark kåret til at være dagens fossil – fossil of the day – ved COP21.

Men vi kan og skal tage et ansvar for den grønne omstilling i Danmark. Landbruget skal levere sin del; vi skal indføre en CO2-afgift på landbruget. En flyafgift skal sikre grøn luftfart. Vi skal udbygge den vedvarende energi og gøre os uafhængige af Putins gas. Og vi skal passe bedre på naturen for dyrenes og planternes skyld og for vores egen og vores børns skyld. Jeg håber, at fremtidens køreture på de danske landeveje bliver ligesom dem, jeg husker fra min barndom. Her blev insekter konstant slået til plukfisk på forruden, og det var selvfølgelig trist for de fluer, der kom i vejen for trafikken, men der var til gengæld mange af deres artsfæller. Sådan er det ikke længere. Man kan cykle langt uden at komme til at sluge en flue eller få en myg i øjet, og man kan tilbagelægge mange kilometer i bilen uden at bruge sprinkleranlægget. Det er et dårligt tegn. Derfor skal vi sætte nye mål for mere natur og sikre mindre forurening i byerne og på landet. Hvis vi passer godt på den verden, vi lever i, passer vi også godt på hinanden.

Den 1. november vælger vi, hvilket Danmark vi vil være. Lad os være et Danmark, hvor vi passer på naturen, drikkevandet og klimaet; lad os passe på velfærdssamfundet, som har skabt så store muligheder for så mange; og lad os fokusere på at hjælpe dem, der har mindst, men mærker prisstigningerne mest.

Jeg vil gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på de offentlige finanser. Men verden står et farligt sted, der kalder på sammenhold. Der skal derfor i kommende folketingssamling føres en samlende, ansvarlig og socialt retfærdig politik, som målrettet holder hånden under dem, der rammes hårdt af stigende priser, men ikke forværrer inflationen.

Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget ønsker som minimum, at den sidste del af Danmarks klimamål bliver indfriet, samt at vores natur og biodiversitet styrkes.

Folketinget er enig om at mindske den økonomiske ulighed, styrke rekrutteringen til den offentlige og private sektor, samt bekæmpe børnefattigdom og børns og unges mistrivsel.

Partierne bestræber sig på at fortsætte det konstruktive og brede samarbejde efter valget«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 1).

Tak.

Kl. 09:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Det vil nu indgå i den debat, vi tager fat på.

Og jeg kan sige på forhånd, at der er så mange, der har bedt om ordet, at vi ikke når alle. Vi har jo efter hver ordførertale 45 minutter til korte bemærkninger.

Vi starter med hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Kl. 09:12

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det, formand, og tak til ordføreren for talen. Mener ordføreren, at statsministeren har begået fejl i minkskandalen?

Kl. 09:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:12

Rasmus Stoklund (S):

Jeg mener, at minkskandalen er blevet grundigt behandlet, og jeg mener, at der er blevet begået fejl i minkskandalen, og at vi har redegjort tydeligt for det og afsluttet arbejdet parlamentarisk her i Folketingssalen. Så mener jeg i øvrigt, at det interessante spørgsmål er, hvad det var, der gjorde, at hr. Jakob Ellemann-Jensen traf den beslutning, selv om han først ville bakke op om vurderingen fra Statens Serum Institut, der lød, at en fortsat minkavl i Danmark ville betyde en risiko for folkesundheden, ikke mindst i Nordjylland, hvor smitten steg voldsomt i de uger og dage, og at den også truede verdens vacciner mod covid-19, og om Venstres formand virkelig, hvis han havde siddet i Statsministeriet, havde set bort fra en vurdering fra Statens Serum Institut og sagt: Jeg har et hensyn til mit bagland, og jeg må derfor lade være at lytte til jer, og så må vi gamble med folkesundhed og vacciner for hele verden. Jeg håber, at svaret er mere opløftende, end vi ved det desværre har været.

Kl. 09:13

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Jakob Ellemann-Jensen.

Kl. 09:13

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det var ikke det, jeg spurgte om. Mit spørgsmål var kort, det var præcist. Og ligesom da finansministeren for et par dage siden fik det samme spørgsmål ti gange og nægtede at svare på det, er der en frygt i Socialdemokratiet for at erkende, at deres formand har begået fejl. Så nu spørger jeg lige en gang til, og jeg spørger ikke, om der er begået fejl: Har statsministeren begået fejl i forbindelse med minkskandalen – ja eller nej?

Kl. 09:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:14

Rasmus Stoklund (S):

Det er rigtigt, at spørgsmålet var kort; mit svar var så langt, nuanceret og klogt, hvis jeg selv skal sige det. (Munterhed). Jeg vil sige det sådan, at vi har behandlet den her sag meget grundigt. Vi har fået en beretning i ni bind. I den beretning kan man læse, at Minkkommissionen konkluderer, at statsministeren ikke var vidende om, at der manglede lovhjemmel, da der var 150.000 mink, der blev krævet aflivet. Og på den baggrund er det rigtige at konkludere, at ja, der blev begået fejl; men det er rigtigt også at konkludere, at det ikke var statsministeren, der var klar over, at der manglede lovhjemmel.

Kl. 09:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Kl. 09:14

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Tak til ordføreren for talen. Først og fremmest vil jeg gerne takke Socialdemokratiet for at bakke SF op i vores ønske om at give børnefamilierne en hjælpende hånd med den vinterpakke, som vi sammen med en bred vifte af partier lige har lavet. Og det varmer jo lidt i en kold tid, men jo ikke nok. Der er rigtig mange, der kommer til at fryse den her vinter både i bogstavelig forstand og i overført betydning. Senest har Blå Kors og Kirkens Korshær været ude at sige, at der altså er nogen, der kommer til at opleve reel nød den her vinter.

Derfor er mit spørgsmål til ordføreren, når vi nu hører regeringen bakke op om, at der skal være en skat på overnormale profitter, som vi oplever nogle steder lige nu i Europa og herhjemme, om vi så ikke kunne blive enige om at lave en særskat på rederierne, herunder Mærsk, som jo er nogle af dem, der i vidt omfang oplever overnormale profitter.

Kl. 09:15

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:15

Rasmus Stoklund (S):

Først og fremmest vil jeg give ordføreren ret i, at det selvfølgelig er enormt bekymrende, hvad det er, mange familier står over for. Derfor er jeg også glad for, at det er et meget bredt flertal i Folketinget, der trådte sammen og for et par fredage siden blev enige om en vinterpakke, som prøver at afbøde nogle af de værste konsekvenser; men vi kommer jo desværre ikke til at kunne afbøde alle de negative konsekvenser, som inflationen har. Og vi skal samtidig også være meget opmærksomme på, hvilke værktøjer vi griber til, så vi ikke blot kaster benzin på inflationsbålet og gør det endnu værre og får skabt en negativ spiral, som det er svært at se hvor ender.

Vi har i fællesskab sikret en ekstra børnecheck. Vi har sikret en tredobling af julehjælpen. Vi har givet mulighed for indefrysning. Der er taget en lang række initiativer. Jeg synes, det er fornuftigt også at se på spørgsmålet om overnormale profitter, men jeg står her ikke i dag for at lave et skatteforlig omkring andre forhold.

Kl. 09:16

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Kl. 09:16

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Det er klart, at al den hjælp, vi giver, skal være finansieret, for ellers puster vi til inflationen. Men her er der tale om en branche, som i høj grad tjener penge på inflationen. Og vores forslag er at tage noget fra nogle af dem, der tjener på inflationen, og give til dem, der lider under inflationen – et forslag om at beskatte rederierne, der i øvrigt møder opbakning fra præsident Biden i USA til IMF og en lang række andre, der siger, at det faktisk er rederierne rundtomkring i verden, der har en selvstændig rolle i at puste til inflationen.

Kl. 09:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:17

Rasmus Stoklund (S):

Regeringen har jo klart tilkendegivet, at vi er enige i, at man bør se på overnormale profitter, og det er jo også det, man gør fra Europa-Kommissionens side. Det har vi bakket op om, fordi det er nogle profitter, der skabes på et unaturligt eller usundt grundlag. Det er i øvrigt en tradition, man har haft i mange år, at se på overnormale profitter – også på den anden side af Atlanten. Så den del skal vi nok kunne mødes om.

Jeg kommer ikke til at stå her og udpege bestemte virksomheder, der skal holde for – det må klares på et lidt mere nuanceret grundlag.

Kl. 09:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Kl. 09:18

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tusind tak for det, og tak for at holde fast i, at vi skal passe på naturen og klimaet. Men er det nu nok bare sådan at passe på det? Er vi ikke også nødt til at hæve ambitionerne? Og derfor er spørgsmålet: Vil Socialdemokratiet i den næste valgperiode være med til at åbne klimaloven og hæve ambitionerne, så vi bliver klimaneutrale tidligere?

Kl. 09:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:18

Rasmus Stoklund (S):

Vi er allerede meget ambitiøse. Vi har vedtaget en af verdens mest ambitiøse klimalove. Vi er godt på vej i forhold til at indfri de mål, vi har sat os. Der er lagt en køreplan, som løbende skal efterses af partierne for at se, om vi når tilstrækkelig hurtigt frem.

Derudover har vi jo også her i fællesskab bl.a. nedsat en ekspertkommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi f.eks. også får landbruget ind i det her, sådan at vi får lavet en CO2-afgift på landbruget. Det vil være et stort og meget afgørende bidrag og et sted, hvor det er meget vigtigt, at der sker noget de kommende år.

Kl. 09:19

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Sofie Carsten Nielsen.

Kl. 09:19

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jeg skal lige forstå: Var det et nej? Vil Socialdemokraterne ikke være med til at hæve ambitionerne for klimaet i næste valgperiode? Det er godt – det har vi jo allerede aftalt – at vi skal videre med landbruget, og at vi også skal have en CO2-afgift på landbruget. Det er på vej.

Derfor har jeg endnu et konkret spørgsmål. Jeg vil godt lige have svar på, om det er rigtigt forstået, at Socialdemokraterne ikke vil hæve ambitionerne efter et valg. Vil I bakke op om faktisk at sætte et mål og et klimamål for danskernes forbrug, sådan at vi kan blive grønne i alle led, og så det også rækker ud over grænserne, som klima jo gør?

Kl. 09:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:20

Rasmus Stoklund (S):

Vi er fuldstændig enige om, at vi skal være uhyre ambitiøse på det her område. Det mener vi også at vi er allerede. Vi har for nylig i fællesskab lavet en stor grøn fond, der også rækker mange år ud i fremtiden. Vi kommer til at fortsætte med at sætte nye grønne ambitioner på dagsordenen, og det kommer vi også til efter et valg. Naturligvis er det ikke en dagsorden, der kommer til at forsvinde, heller ikke fra Socialdemokratiets fokus.

Kl. 09:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Kl. 09:20

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Der er jo slet ikke nogen tvivl om, at klimakrisen er den største udfordring for den her generation og der påhviler os et enormt ansvar for at få den løst. Før sidste folketingsvalg gik Enhedslisten og Alternativet frem med kravet om, at vi skulle have en 70-procentsreduktion igennem en forpligtende klimalov; det lykkedes vi heldigvis med at få presset de andre partier til. Nu står vi så i en situation, hvor klimaforandringerne er meget konkrete – vi oplever tørke, vi oplever storme, vi kommer snart til at opleve oversvømmelser – og derfor bliver svarene jo også nødt til at være konkrete.

Med den beskrivelse, som ordføreren selv gav, af det klimanøl, der er at finde hos de borgerlige partier, er det så virkelig Socialdemokratiets opfattelse, at man med en bred regering hen over midten kan løse de enorme udfordringer, vi står over for, i forhold til landbrug, i forhold til industri, i forhold til transport, hvor der skal leveres konkrete reduktioner? Forestiller ordføreren sig, at det er en opgave, der kan løses sammen med højrefløjen?

Kl. 09:21

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:21

Rasmus Stoklund (S):

Hvis jeg skal starte et andet sted, må jeg jo indrømme, at det er svært at komme uden om, at Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet er blandt de partier, der har været med til at sikre, at vi har fået så ambitiøse klimamål, som vi har. Det var de partier, der gik til valg på de mest ambitiøse klimamålsætninger sidste gang, og det er de partier, vi er blevet enige med om et forståelsespapir og om at sætte nogle meget ambitiøse målsætninger – og det er vi glade for.

Vi må jo erkende, at I så rigtigt i de partier, og vi har i fællesskab indgået 75 grønne aftaler, eller noget i den dur, og vi er nået tre fjerdedele af vejen i forhold til vores 2030-målsætning. Og vi er helt med på eksempelvis at finde løsninger i forhold til en CO2-afgift på landbruget og at finde en måde at gøre flytransporten grønnere på. Det er nogle af de afgørende mål i den kommende valgperiode.

Kl. 09:22

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Peder Hvelplund, værsgo.

Kl. 09:22

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det. Og tak for anerkendelsen af, at Socialdemokraterne jo kan bringes til fornuft, også i forhold til klimaspørgsmålet. Men det kræver jo så også, at der er ambitiøse partier, som er med til at presse. Og i den situation, vi står i nu, hvor vi står med helt konkrete klimaforandringer, som kræver konkrete svar, er det så virkelig ordførerens opfattelse, at det er højrefløjen med de budskaber, som højrefløjen er kommet med på klimadagsordenen, som skal tale fornuft til Socialdemokraterne? For så bliver jeg da alvorligt bekymret.

Altså, er ordføreren ikke enig i, at hvis vi skal videre i forhold til at give svar på de alvorlige klimaudfordringer, så er vi afhængige af, at der er ambitiøse klimapartier, der kan tale Socialdemokratiet til fornuft?

Kl. 09:23

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:23

Rasmus Stoklund (S):

Uanset hvilken regering der måtte dannes efter den 1. november, vil det da være mit store håb, at kommende aftaler og lovgivning fortsat forankres bredt i Folketinget. Og der er jeg da ikke i tvivl om, at både Radikale Venstre, Enhedslisten og SF sammen med os kommer til at holde meget fast i, at vi fortsat skal være ambitiøse, når det gælder grøn omstilling og klimaforandringer.

Kl. 09:23

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:23

Søren Pape Poulsen (KF):

Tak for det, og tak for talen. Jeg må forstå på ordførerens tidligere svar til hr. Jakob Ellemann-Jensen, at der sådan set ikke er noget at komme efter i minkskandalen, stort set. Der var ikke begået de store fejl osv. Jeg kunne sådan set bare godt tænke mig at høre: Når nu man er så overbevist om sine egne fortræffeligheder og om, at det var den rigtige beslutning, som blev truffet af statsministeren, altså at man skulle lukke et helt erhverv, hvorfor er det så, at det har været så magtpåliggende for Socialdemokraterne at sikre sig at få et flertal i Folketinget til – for alt i verden – ikke at få en advokatundersøgelse på baggrund af Minkkommissionen? Hvorfor er det, at man er så rystende bange for at få en undersøgelse, der kunne vise, at statsministeren måske har handlet groft uagtsomt, med de konsekvenser, der vil følge? Hvis der ikke er noget at være bange for, hvorfor er det så, at I i desperation måtte ud og sikre, at jeres støttepartier ikke stemte for sådan en advokatredegørelse?

Kl. 09:24

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:24

Rasmus Stoklund (S):

Først og fremmest vil jeg sige: Jo, der er bestemt noget at komme efter. Der er jo bl.a. det at komme efter, at hr. Søren Pape Poulsen såvel som hr. Jakob Ellemann-Jensen valgte at se stort på, at Statens Serum Institut vurderede, at fortsat minkavl i Danmark kunne true folkesundheden og udrulningen af vacciner mod corona til hele verden. Der er da bestemt noget at komme efter. Det er da rystende, at man bejler til statsministerposten, og så ser man stort på, hvad Statens Serum Institut kommer og siger til en, måske fordi man er presset i sit bagland – det ved jeg ikke. Men der må man jo forvente, at man er i stand til at stå lidt mere fast i vinden, når man bliver udsat for et pres, tror jeg at fru Inger Støjberg har sagt i anden sammenhæng. Det var desværre ikke tilfældet, og det synes jeg da bestemt er værd at komme efter; der er da noget at komme efter. Jeg synes, det er meget bekymrende, og jeg håber, at man vil gå til embedet og til ansvaret med større alvor, hvis man en dag måtte få det.

Derudover vil jeg sige, at kommissionens arbejde er blevet behandlet som i langt de fleste kommissioner, der har været igennem efterhånden en del år her i Folketinget, så der er heller ikke noget at komme efter i den sammenhæng.

Kl. 09:26

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Søren Pape Poulsen, værsgo.

Kl. 09:26

Søren Pape Poulsen (KF):

Jeg synes, svaret jo i den grad taler for sig selv. Man havde over 40 dage, inden lovgivningen var gennemført, til at få en second opinion, til at få spurgt nogle eksperter om, om det her virkelig var nødvendigt. Man stod foran en pelsningssæson, og det har betydet, at så har man kun haft avlsdyrene tilbage. Man har minkavl mange steder i verden. Og derfor kan det jo undre, at når man først har truffet den beslutning, man jo traf fuldstændig i panik i Statsministeriet, vil man bare holde fast i den. Men jeg fik jo ikke et svar på, hvorfor det er så vigtigt, at vi ikke får en advokatundersøgelse af den her sag.

Kl. 09:26

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så får vi et svar nu. Værsgo, ordføreren.

Kl. 09:26

Rasmus Stoklund (S):

Siden juni 2020 – det fremgår også af Minkkommissionens beretning – arbejdede man inden for Fødevareministeriets ressort med, hvordan man skulle håndtere smitten fra mink. Det vil sige, at det var i flere måneder, man arbejdede med det her spørgsmål. Jeg ville da, hvis jeg var klar over det som minister, tage det ret alvorligt og tænke: Okay, så er det jo ikke noget, der kommer helt ud af det blå. Derfor var jo også sådan, at langt de fleste mink, der blev aflivet, blev aflivet fuldstændig lovligt i zone 1 og 2. Så var der i omegnen af 150.000 mink, som meget beklageligt blev aflivet i løbet af 5-6 dage, før man blev opmærksom på det manglende lovgrundlag. Det er kernen i det her.

Kl. 09:27

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Kl. 09:27

Peter Skaarup (DD):

Tak for det, og tak til ordføreren for en fin tale. Men der var et par ting, jeg godt lige ville spørge ind til, specielt i forlængelse af det, som hr. Jakob Ellemann-Jensen spurgte til, og som vi jo ikke fik svar på. Så jeg vil egentlig bare ganske kort spørge: Kan ordføreren opklare for os, om statsminister Mette Frederiksen begik fejl under minksagen?

Kl. 09:27

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:27

Rasmus Stoklund (S):

Man skulle næsten tro, at det var hr. Clement Kjersgaard, der arbejdede her i Folketinget, for det er, som om spørgsmålsrækken er gået lidt i ring. Det er ikke meget om, hvad man vil med Danmark efter den 1. november, vi får at høre her. Men jeg vil sige igen: Vi har grundigt behandlet Minkkommissionens beretning i ni bind. Den slår fast, at statsministeren ikke var bekendt med, at der manglede lovgrundlag. Derfor må man også sige, at det er umuligt at komme uden om, at der er blevet begået fejl i den her sag, men at det jo ikke er statsministerens ansvar, at der manglede et lovgrundlag, når statsministeren ikke er blevet gjort opmærksom på, at der manglede et lovgrundlag. Det er jo det, der er kernen i den her sag. Og det, der så er det virkelig rystende, er, at vi har en masse fremtrædende blå politikere, som ville se stort på en risikovurdering fra Statens Serum Institut; dét er det bekymrende i den her sag.

Kl. 09:28

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 09:28

Peter Skaarup (DD):

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er utroligt, at Socialdemokratiets ordfører her i dag kan sige, at statsministeren ikke har begået fejl under minksagen. Altså, det havde jo nærmest karakter af et warroom, og det kan være godt på nogle områder, selvfølgelig for den danske befolkning. Men i forhold til det, som statsministeren har ansvaret for, så gælder det selvfølgelig også alt det, der er foregået under minksagen. Og hvorfor ordføreren for Socialdemokratiet ikke tør sige det for statsministeren eller ikke vil sige det her i dag, forstår jeg simpelt hen ikke noget af. Det er for dårligt.

Kl. 09:29

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:29

Rasmus Stoklund (S):

Vi har behandlet den her sag grundigt. Vi har diskuteret de her ting uddybende masser af gange. Der er blevet begået fejl undervejs i det her forløb, selvfølgelig er der det, ellers var der jo ikke 150.000 mink, der var blevet aflivet uden et hjemmelsgrundlag. Men som det fremgår af Minkkommissionens beretning, hvis man har haft tid til at læse den, så forventes man ikke som statsminister at være inde i særlovgivningen på et ressortområde, og det er jo det, der er det afgørende i den her sag. Og så må jeg igen sige, at det rystende her jo er, at man har en lang række fremtrædende blå politikere, som lytter mere til deres bagland og interesser end til Statens Serum Institut.

Kl. 09:29

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Kl. 09:29

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg tror, vi har forstået, at hr. Rasmus Stoklund ikke kommer til at sige meget om ansvarspådragelse og mink. Derfor vil jeg være flink over for hr. Rasmus Stoklund og tale om noget, som vi har tilfælles, nemlig Frederikssund. Hr. Rasmus Stoklund er valgt der, og jeg er vokset op der. Og det, der kendetegner Frederikssund på et bestemt område, er, at der er rigtig mange, som får deres opvarmning fra oliefyr, gasfyr og brændeovne. Hvilken form for hjælp tænker hr. Rasmus Stoklund og Socialdemokratiet at de mennesker skal have?

Vi står over for nogle kolde vintermåneder. Der er lavet en aftale, forstår jeg, med et bredt flertal herinde, hvor man siger, at folk kan få en eller anden låneordning i det nye år. Men hvad er egentlig hr. Rasmus Stoklunds budskab til de folk i Frederikssund og resten af landet, der sidder med oliefyr, gasfyr og brændeopvarmning? Hvordan skal de komme igennem vinteren? Hvad skal de sige til deres børn, der rundt om middagsbordet kan høre forældrene tale om, at pengene ikke slår til? Hvad agter hr. Rasmus Stoklund og Socialdemokratiet at gøre nu – ikke i det nye år?

Kl. 09:30

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så får vi ordførerens svar. Værsgo.

Kl. 09:30

Rasmus Stoklund (S):

Det er jo bl.a. derfor, at vi lavede aftalen om vinterpakken, hvor et af elementerne – for nu at svare på et af de eksempler, hr. Morten Messerschmidt nævner – drejer sig om familier, der har træpillefyr, altså at regeringen er forpligtet til at sørge for at gøre alt, hvad den kan, for at hjælpe med at tilvejebringe træpiller til det danske marked. For noget af det, der er problemet nu, er ikke kun høje priser på træpiller, men også, at de simpelt hen ikke er der, selv for folk, der har råd til at købe dem. Og derfor er det selvfølgelig noget med at se på bæredygtighedskriterier og se, om man på den måde kan skabe et større grundlag for at skaffe flere træpiller. Det er noget med at se på verdensmarkedet: Kan vi skaffe nogle flere hertil til helt almindelige familier, som har svært ved at få fat på dem lige nu, og som selvfølgelig i de her måneder begynder at få et meget stort behov for at få dem?

Kl. 09:31

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Kl. 09:31

Morten Messerschmidt (DF):

Men mens hr. Rasmus Stoklund og statsministeren så sidder og kigger på verdensmarkedet, sidder folk i Frederikssund og resten af Danmark og kigger på deres elregninger, varmeregninger, fødevareregninger, huslejer osv. Og problemet, hr. Rasmus Stoklund, er, at tallene ikke passer. Og det, som Socialdemokratiet så har lavet en aftale om, er, at man kan få en låneordning med virkning fra det nye år. Er det virkelig den tilgang til den økonomiske krise, som Socialdemokratiet lægger for dagen? Hvad vil man gøre nu?

Kl. 09:32

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:32

Rasmus Stoklund (S):

Vi har jo bl.a. i den her regeringsperiode sat elafgiften ned fire gange – sagt i forhold til det konkrete, som hr. Morten Messerschmidt nævner med hensyn til stigende elpriser. Fire gange er elafgiften blevet sat ned – senest som følge af de voldsomme stigninger er den sat ned til EU's minimumssats. Derudover har vi udbetalt varmecheck og ældrecheck. Vi har taget en række initiativer i forbindelse med vinterpakken, og vi kommer jo fortsat til at have fokus på det her område – selvfølgelig.

Kl. 09:32

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 09:32

Lars Boje Mathiesen (NB):

Tak. Jeg skal såmænd bare lige høre, hvilke skatter det er, Socialdemokratiet har tænkt sig at lyve om i den her valgkamp ikke skal stige.

Kl. 09:32

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:32

Rasmus Stoklund (S):

Socialdemokratiet lyver aldrig om noget, og på den måde kan man sige, at det jo er relativt enkelt at svare på. Men nu, hvor jeg har fået ordet, kan jeg jo lige så godt sige lidt pænt om mit gode parti. Og der kunne jeg jo f.eks. sige, at når man hører på skræmmekampagner fra hr. Boje Matthiesen og andre, som hævder, at Socialdemokratiet har hævet skatterne, så er det jo rigtigt, at et bredt flertal her i Folketinget har hævet afgiften på tobak. Det er også rigtigt, at et bredt flertal her i Folketinget har hævet skatten på plastik, og det er rigtigt, at vi synes, at det var rimeligt, at bankerne var med til at finansiere, at vi kunne indføre retten til tidlig pension, altså skabe Arnepensionen.

Så det står vi ved; det skammer vi os ikke over. Og det er nok en ideologisk forskel på dele af blå blok og os.

Kl. 09:33

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 09:33

Lars Boje Mathiesen (NB):

Faktum er, at sidste gang gik Socialdemokratiet til valg på, at 95 pct. af danskerne ikke skulle mærke skattestigninger. Her 3 år senere er virkeligheden så en helt anden: Ni ud af ti indkomstgrupper er blevet fattigere, og man har hævet skatterne over 40 gange.

Så derfor er det kun rimeligt, at man den her gang inden valget siger til danskerne, altså til vælgerne, hvad det er for nogle skatter, de kan forvente skal stige – og ikke fusker endnu en gang og gør det efter et valg.

Kl. 09:34

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:34

Rasmus Stoklund (S):

Jeg anerkender på ingen måde præmissen om, at danskerne er blevet fattigere under den her regering. Vi har hævet tobaksafgiften, det er rigtigt. Det var et flertal i Folketinget stærke tilhængere af, og nogle ville hæve den endnu mere, så vidt jeg husker. Vi har indført en skat på den finansielle sektor for at finansiere Arnepensionen. Vi har til gengæld sænket elafgiften fire gange. Vi har hævet beskæftigelsesfradraget, og vi har sikret velfærd. Det er jo trods alt noget, der kommer danskerne til gavn. Og vi har sørget for for første gang siden 2019, når der skulle laves økonomiaftaler, at pengene, der følger med, følger befolkningsudviklingen ude i kommuner og regioner. Vi har sørget for minimumsnormeringer og Arnepension. Jeg tror, at danskerne er glade for det.

Kl. 09:34

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Kl. 09:34

Henrik Dahl (LA):

Tak for talen, og tak for at illustrere, at Socialdemokratiet lever efter det gode råd, som min salige far altid gav sine børn: Man skal lytte til selvros; den kommer fra hjertet. (Munterhed).

Mit spørgsmål er: Mener ordføreren, at det er god ledelse ikke at læse papirerne til et møde i Koordinationsudvalget ordentligt eller ikke at tage en læsepause i Koordinationsudvalget?

Kl. 09:35

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:35

Rasmus Stoklund (S):

Først og fremmest er det nok rigtigt, at mange af os har stor selvtillid på vegne af vores partier, uanset hvilket parti vi repræsenterer – det er nok meget godt. Men derudover vil jeg sige, at jeg ville ønske, at den del af Folketinget, der definerer sig selv som blå, prøvede at læse risikovurderingen fra Statens Serum Institut, for jeg går ud fra, at det er den, der bl.a. henvises til, og læser konklusionen, hvor der står, at en fortsat minkavl i Danmark truede folkesundheden og truede vaccinerne.

Hvis man læser den konklusion fra Statens Serum Institut i en meget kritisk fase af pandemien og så når frem til, at man af hensyn til Venstres bagland, eller hvem det nu er, må sige, at det er der ikke noget at gøre ved ude i SSI – vi har andre interesser – så er det jo i virkeligheden det, der er det bekymrende.

Kl. 09:36

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Henrik Dahl, værsgo.

Kl. 09:36

Henrik Dahl (LA):

Det forholder sig sådan, at jeg også er sundhedsordfører. Og vores videnskabelige rådgiver, dr.med. Niels Høiby, gav os det råd, at minkene ikke ville kompromittere udviklingen af vacciner. Det samme sagde Anthony Fauci, og det samme sagde uafhængige danske eksperter. Så det passer ikke, at det var helt klart, hvordan det forholdt sig.

Men er det god ledelse, at man ikke læser papirerne til et meget, meget vigtigt møde i Koordinationsudvalget ordentligt? Det er da et meget let spørgsmål at svare på.

Kl. 09:36

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:36

Rasmus Stoklund (S):

For det første er det jo ikke – med al respekt for Liberal Alliances sundhedsrådgiver – vedkommende, der skal rådgive myndighederne og staten om, hvordan man håndterer en pandemi og en situation, hvor vacciner og folkesundhed er truet. Hvis ikke man lytter til Statens Serum Institut, når man sidder på regeringsmagten, i sådan en situation, så synes jeg, som hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde, inden han skiftede holdning, at man kommer et farligt sted hen.

Kl. 09:37

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Kl. 09:37

Torsten Gejl (ALT):

Mange tak. I tirsdags holdt statsministeren en tale her i salen, som har fået meget ros, og som også rørte mig. Men noget, som jeg tænkte på fra den tale, og som jeg lige vil høre til, er, at statsministeren også sagde, at nu skal der arbejdes hårdere; nu skal der virkelig, virkelig arbejdes hårdt i det her land. Så tænker jeg på, at der er 430.000 mennesker, som hver dag oplever alvorlige stresssymptomer. Hvad tænker ordføreren det er for et signal at sende til alle de mennesker, der er ramt af stress, at nu skal der arbejdes endnu hårdere? Og jeg håber ikke, at svaret er Arnepension, for det rækker ikke helt.

Kl. 09:38

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:38

Rasmus Stoklund (S):

Det klart, at folk, der er ramt af stress, jo ikke skal arbejde hårdere; de skal have mulighed for at komme sig over, at de er ramt af stress. Men det ændrer jo ikke på, at vi har haft en ambition om – og heldigvis også er lykkedes med – at sørge for, at langt flere danskere kommer i job. Beskæftigelsen er historisk høj; langtidsledigheden er historisk lav.

Det er en god forudsætning, når vi går ind i en meget vanskelig økonomisk situation, at så mange som overhovedet muligt er i arbejde og dermed har et bedre grundlag for at betale de regninger, der desværre er blevet høje, og sørge for sig selv og deres familie. Og det står vi jo ved. Vi mener – som vi for årtier siden skrev i Gimleprogrammet – at arbejde er kilden til velstand, og det er det fortsat. Det kommer man ikke uden om. Men det er klart, at det jo ikke er, fordi vi mener, at syge mennesker skal piskes.

Kl. 09:39

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Torsten Gejl.

Kl. 09:39

Torsten Gejl (ALT):

Nej, men 430.000 mennesker er ramt af alvorlig stress hver dag. Det synes jeg går under radaren i ordførerens svar. Tænker ordføreren ikke på, at Socialdemokraterne og regeringen kunne være lidt nysgerrige på f.eks. en 4-dagesarbejdsuge, som er indført på mange virksomheder, i kommuner og i ngo'er rundtomkring i Norden og i Danmark, hvor det ser ud, som om produktiviteten faktisk er den samme eller stiger, når man indfører en 4-dagesarbejdsuge – ofte også når man sætter arbejdstiden lidt ned. Og det sker ikke, fordi man presser folk; det sker jo, fordi der kommer højere arbejdsglæde.

Kl. 09:39

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:39

Rasmus Stoklund (S):

Man kan ikke få det hele for det halve; man kan ikke få en veludbygget velfærd, hvis man giver store topskattelettelser, som nogle herinde ønsker. Man kan heller ikke få det, hvis man prøver at skrue ned for produktiviteten og arbejdsomheden i det danske samfund. Det er ikke en realistisk vej at gå. Og faktisk vil det i en tid med inflation jo føre til endnu større inflation, hvis man på den måde tager masser af arbejdskraft ud af ligningen, sådan at efterspørgslen efter den arbejdskraft, der er tilbage, vil blive endnu større, og vi kommer ind i en lønspiral, der er ude af proportioner. Og derfor vil det nationaløkonomisk være en meget, meget farlig vej at gå i den tid, vi står i.

Kl. 09:40

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Sophie Løhde, Venstre. Værsgo.

Kl. 09:40

Sophie Løhde (V):

Tak til ordføreren for talen, som jeg vil starte med at citere fra: Vi kan ikke få svar, men vi bliver ved med at spørge. Den opfordring fra Socialdemokratiet vil jeg følge ved at spørge som mine kolleger: Har statsministeren begået fejl i minkskandalen?

Kl. 09:40

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:40

Rasmus Stoklund (S):

Det spørgsmål føler jeg egentlig at jeg har svaret på, og nu kan jeg se, at jeg har 56 sekunder tilbage, så derfor synes jeg, at det er en oplagt anledning for mig til at spørge: Hvad skal der ske med minimumsnormeringerne? Hvad skal der ske med Arnepensionen? Hvad skal der i det hele taget ske med dansk økonomi, når vi nu har et parti, Venstre, som er et af de største partier i Folketinget, der har fremlagt en økonomisk plan, som er så hullet, at der mangler 2,8 mia. kr.? Nej, det er rigtigt, at der ikke er fremlagt en økonomisk plan, men i den økonomiske politik, man vil føre, mangler der 2,8 mia. kr. Det er trods alt en slat sidst på måneden. Det er jo ikke noget, jeg finder på, for det kunne man læse i Børsen i sommer, og jeg skal gerne sende udklippet til hr. Jakob Ellemann-Jensen, hvis han ikke tror på de professorer, der har udtalt sig om det.

Derfor synes jeg, at det der med, at man vil alt muligt, klinger lidt hult. Man vil som Peter Plys det hele. Man vil have skattelettelser, man vil have velfærd, men man vil ikke prioritere, og man vil ikke træffe vanskelige beslutninger. Det er jo det, der i det hele taget er interessant at få nogle svar på.

Kl. 09:41

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Sophie Løhde.

Kl. 09:41

Sophie Løhde (V):

Det var vist det, man må kalde for et udenomssvar. Henset til, at ordføreren kigger meget på, hvor meget tid der er tilbage, prøver jeg bare med et ja/nej-spørgsmål, for jeg har ikke fået svar endnu: Har statsministeren begået fejl i minkskandalen – ja eller nej?

Kl. 09:41

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:41

Rasmus Stoklund (S):

Nu har jeg svaret på en række spørgsmål om minkskandalen, og jeg synes, at jeg har svaret ret fyldestgørende, også om, hvor kritisabel den måde, som man har håndteret den her sag på i blå blok, er. Derfor synes jeg, at det her er en oplagt anledning til igen at spørge: Er det virkelig det her, man vil vinde valget på i blå blok? Er det det, vi skal stemme om den 1. november? Er der ingen visioner? Er der ikke noget, man ønsker for Danmark efter den 1. november, andet end at stille snedige spørgsmål inspireret af Clement Kjersgaard? Nu må man komme med nogle lidt mere interessante holdninger.

Kl. 09:42

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Som en serviceoplysning kan jeg sige, at Venstres ordfører kommer på talerstolen om godt 10 minutter.

Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Kl. 09:42

Morten Dahlin (V):

Tak for det. Jeg kan spørge på en anden måde – så kan det være, man får et andet svar fra ordføreren. Var det en fejl ikke at læse papirerne på det koordinationsudvalgsmøde, hvor det blev besluttet ulovligt at slå alle mink ned? Var det en fejl – ja eller nej?

Kl. 09:42

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:42

Rasmus Stoklund (S):

Alle mink i Danmark blev ikke slået ulovligt ned – det fremgår heller ikke af Minkkommissionens beretning. Der var 150.000 mink i en periode på omkring 4-5 dage – fra et pressemøde til, at det står klart, at der mangler et lovgrundlag – som blev slået ned uden lovgrundlag. Der siger Minkkommissionen og en lang række juridiske professorer jo også, at det forventes en statsminister ikke at have viden om.

Det, der er det store spørgsmål her, og som bliver ved med at overraske mig, er, at man ikke i Venstres folketingsgruppe har læst de to linjer, der udgør konklusionen i Statens Serum Instituts risikovurdering, der lyder: En fortsat minkavl i Danmark truer folkesundheden og truer verdens vacciner mod covid-19. At man er villig til at se stort på det af hensyn til sit bagland, kommer jeg aldrig til at forstå. Og som hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde, inden han blev banket på plads af sit bagland, så vil vi komme et farligt sted hen, hvis ikke vi lytter til sundhedsmyndighederne.

Kl. 09:43

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Morten Dahlin.

Kl. 09:43

Morten Dahlin (V):

Minkkommissionen har slået fast, at der blev givet en ulovlig ordre, og at befolkningen blev groft vildledt. Nu spurgte hr. Rasmus Stoklund før, om det virkelig er det her, vi skal stemme om den 1. november. Og ja, vi skal stemme om, hvilken type lederskab der skal være i det her land – om det skal være præget af magtfuldkommenhed, eller om det skal være præget af åbenhed og samarbejde. Og vi skal stemme om, hvilken form for regering vi skal have – nogle, der kan erkende deres fejl, eller nogle, der ikke kan.

Derfor spørger jeg bare igen ganske kort og simpelt – det burde egentlig være ret let at svare på: Var det en fejl ikke at læse de helt afgørende papirer på det koordinationsudvalgsmøde, hvor det blev besluttet at nedlægge minkerhvervet?

Kl. 09:44

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:44

Rasmus Stoklund (S):

Nu bliver der sagt magtfuldkommenhed. Der må jeg minde om, at i Socialdemokratiet har vi 49 mandater i denne sal; der skal som bekendt 90 til for at mønstre et flertal. Vi har indgået 350 politiske aftaler, siden vi kom i regering – 9 ud af 10 af dem har haft deltagelse af mindst ét blåt parti. At kalde det for magtfuldkommenhed synes jeg siger mere om afsenderen end om modtageren. Og jeg synes, det er en ærgerlig form for kampagne, man nu har ført i årevis. Det startede, under en måned efter at regeringen var tiltrådt – det var første gang, man hørte, at vi blev kaldt magtfuldkomne.

Kl. 09:45

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Kl. 09:45

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Jeg vil faktisk gerne kvittere for den indsats, som S og SF har lavet sammen, i forhold til voldsramte kvinder. Vi har fået kriminaliseret stalking, vi har lavet særlige teams i politiet, vi har vedtaget, at der skal være en handlingsplan mod partnerdrab. Regeringen har også fremlagt en handlingsplan i forhold til partnerdrab. De får jo tit tæsk i medierne, men jeg synes egentlig, der er gode mål i den. Men det er jo kun en start, og den skal følges op konkret.

Derfor vil jeg egentlig gerne høre ordføreren, om vi ikke sammen skulle give en garanti for, at danskerne kan forvente, at vi laver en ordentlig handlingsplan efter et valg og afsætter pengene til det, hvis det er, vi får magten igen. Kan ordføreren være med på at give den garanti til voldsramte familier?

Kl. 09:45

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:45

Rasmus Stoklund (S):

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til, at vold mod kvinder og børn og andre i familierelationer bliver nedbragt. Og jeg vil sige, at et af de værktøjer, spørgeren ikke nævner i den sammenhæng, er at føre en meget stram udlændingepolitik, for det er et af de meget væsentlige bidrag i den her sammenhæng, da vi jo kan se, at der er en meget markant overrepræsentation af vold, også i familierelationer, i familier med rødder i Stormellemøsten. Derfor vil jeg sige, at en meget stram udlændingepolitik er et væsentligt bidrag til det her. Det håber jeg at SF også vil bidrage til i fremtiden.

Kl. 09:46

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Kl. 09:46

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Jeg tror, jeg skulle lede lidt efter at finde et svar på, om der rent faktisk var et ønske om at sætte penge af. Når jeg spørger, er det, fordi jeg ved, at der i regeringens finanslovsforslag er lagt op til at skære på det ambulante rådgivningstilbud til voldsramte kvinder. Der kommer man konkret til at svigte en masse kvinder, især i provinsen, for hvis det tilbud ikke er der, er der ikke noget tilbud til dem. Der er rigtig mange, der ikke kan se sig selv flytte ind på et krisecenter, og hvis man skærer det væk, fordi det ikke er en del af finanslovsforslaget fra regeringen, så står vi med et stort problem. Vil regeringen være med til at sikre penge til det?

Kl. 09:47

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:47

Rasmus Stoklund (S):

Vi kommer naturligvis fortsat til at bidrage til den kamp, der handler om vold mod kvinder – ingen tvivl om det. Men vi kommer også til fortsat at kæmpe for en stram udlændingepolitik og en nødvendig opstramning af udlændingepolitikken. Jeg håber, at vi lykkes med vores modtagecenter i Rwanda. Det vil være en af nøglerne til at undgå, at det her problem bliver værre og værre år for år, og jeg ville ønske, at der var en større erkendelse af det i dele af centrum-venstre, hvor man ikke tager højde for, at udlændingepolitikken er en stor del af grunden til, at der er for meget vold mod kvinder i Danmark.

Kl. 09:47

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 09:47

Samira Nawa (RV):

Tak. Jeg vil godt sætte fokus på unge under uddannelse, for det var jo regeringen, der stod i spidsen for aftalen omkring udflytning af uddannelser – et ordvalg, der camouflerer, at der er tale om nedlukning af studiepladser i storbyerne. Det er regeringen, der har lagt en plan frem om at forkorte kandidatuddannelserne på halvdelen af vores uddannelser. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad hr. Rasmus Stoklund har af svar til de unge mennesker, der lige nu berettiget føler sig presset, stresset og har fået forringet deres muligheder. Hvad er svaret egentlig til dem?

Kl. 09:48

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:48

Rasmus Stoklund (S):

Først og fremmest kan jeg i forhold til den første del sige, at når der blev flyttet en uddannelse fra København, var det jo inden for Region Hovedstaden. På den måde er det jo ikke et spørgsmål om, at uddannelsen bliver flyttet fuldstændig væk, så man ikke kan tage den, for så kan det jo være, at det var Hillerød eller et andet sted, man skulle til. Det synes jeg er godt, og jeg tror, at det er et bidrag til, at der er mange unge mennesker forskellige steder i Danmark, som har et ønske om at blive i deres landsdel, som får bedre uddannelsesmuligheder dér, hvor de kommer fra.

I forhold til den sidste del kan jeg sige, at målet jo ikke er, som jeg fornemmede lå lidt i spørgsmålet, at skære på eller forringe uddannelser; målet er jo at sikre, at uddannelserne er relevante, også i forhold til arbejdsmarkedet, og at forbedre dem, sådan at man har bedre mulighed for at få feedback, vejledning, mere undervisning og får et bedre uddannelsesforløb. Det tror jeg er godt, og jeg tror også, at det er godt i en tid, hvor der er forskellige og skiftende behov i løbet af arbejdslivet, at man får mulighed for så at tage mere uddannelse senere hen i sit arbejdsliv.

Kl. 09:49

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Samira Nawa, værsgo.

Kl. 09:49

Samira Nawa (RV):

Feedback og vejledning er jeg fuldstændig fortaler for, men det er jo bare sådan, at når man sænker længden på halvdelen af kandidatuddannelserne, skal de jo lære det hele på den halve tid, hvis ikke man vil forringe uddannelserne – for det er jo det, jeg hører hr. Rasmus Stoklund sige. Så hvad er svaret til de unge, som i forvejen mistrives og er pressede? Hvorfor er det, at det er dem, der altid skal holde for?

Kl. 09:49

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:49

Rasmus Stoklund (S):

Det synes jeg egentlig netop er kernen, for det skal de jo heller ikke; de skal netop have mulighed for at få mere undervisning. I stedet for at have 6 undervisningstimer på universitetet om ugen, skal de have nogle flere timer, de skal have noget mere tid med deres vejledere, og de skal have nogle bedre rammer for at tage uddannelsen, mens de er der, i stedet for at være overladt så meget til sig selv.

Kl. 09:50

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre

Kl. 09:50

Troels Lund Poulsen (V):

Tak for det, tak for talen. Jeg blev lidt overrasket over, at hr. Rasmus Stoklund talte om minkskandalen. Det er jo nyt, at Socialdemokratiet mener, at det, der er sket, er en skandale. Men når hr. Rasmus Stoklund nu taler om den her minkskandale, hvor jeg må forstå, at det ikke er statsministeren, der har begået en fejl, hvem er det så, der har begået en fej?

Kl. 09:50

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:50

Rasmus Stoklund (S):

Jeg vil tro, at hr. Troels Lund Poulsen er bekendt med, at vi før sommerferien afsluttede den parlamentariske behandling af Minkkommissionens beretning i Granskningsudvalget. Og der blev der jo uddelt to næser. Der er en minister, der er gået af, og der er en række embedsmænd, der har fået forskellige sanktioner, og derfor er den her sag jo behandlet på alle mulige måder efter alle kunstens regler. Derfor synes jeg sådan set, at det er et forkert billede at få det til at se ud, som om sagen ikke har haft konsekvenser, eller at vi har behandlet den stedmoderligt på nogen måde.

Kl. 09:51

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Troels Lund Poulsen.

Kl. 09:51

Troels Lund Poulsen (V):

Nu talte jeg ikke om noget, der var stedmoderligt behandlet. Jeg sagde bare, at når ordføreren selv taler om, at det er en minkskandale, så er det jo lidt mærkeligt, at man så siger, at det er der ikke nogen, der har ansvaret for, i regeringen.

Kl. 09:51

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:51

Rasmus Stoklund (S):

Vi har ved flere lejligheder forholdt os til den her skandale. Vi har holdt pressemøder, vi har svaret på spørgsmål, vi har deltaget i debatter, og vi har behandlet sagen i granskningskommissionen, hvor der er blevet vedtaget to næser af et flertal i Folketinget. Der var en minister, der gik af, og der er en lang række embedsmænd, der har modtaget forskellige sanktioner. Så sagen har jo haft konsekvenser.

Kl. 09:51

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Kl. 09:51

Rosa Lund (EL):

Tak for det. Jeg skal se, om det kan lykkes at få hr. Rasmus Stoklund til at sige noget om ligestilling uden også at slå løs på flygtninge og udlændinge. Det er jo en opgave i sig selv.

Hr. Rasmus Stoklund ved jo godt, at vi står med en kæmpestor rekrutteringskrise i vores velfærdssektor. En af grundene til, at det er sådan, er, at de mennesker, der arbejder i vores velfærdssektor, får så lav en løn, at der altså er uligeløn. Statsministeren har selv sagt, at lønnen har en betydning. Så skal jeg bare høre hr. Rasmus Stoklund, om Socialdemokraterne er klar til at sætte et tal og et initiativ på, hvad der skal ske med sygeplejerskernes, pædagogernes og ergoterapeuternes løn. I Enhedslisten er vi klar til at sætte 5 mia. kr. af til et lønløft, men hvad vil Socialdemokratiet gøre?

Kl. 09:52

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:52

Rasmus Stoklund (S):

Vi er jo enige om, at når man ser på rekrutteringen til den offentlige sektor, er det et problem. Det prøvede jeg også at adressere i min tale. Der er for mange, der går på pension fra nogle af de centrale positioner i velfærdssamfundet – det er pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker osv. – mens der er for få, der søger ind på de her uddannelser. Der har vi jo ved flere lejligheder sagt, at vi mener, at man er nødt til at se bredt på det her, altså både se på lønnen og på arbejdsvilkår.

I forhold til den del, der handler om ligeløn, må vi jo vente og se, hvad den lønkommission, som er nedsat, kommer med af analyser, når den er færdig med sit arbejde. Det skulle jo komme relativt snart.

Kl. 09:53

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Rosa Lund.

Kl. 09:53

Rosa Lund (EL):

Men nu står vi midt i en valgkamp eller i hvert fald i starten af en valgkamp, og kunne det ikke være smart, hr. Rasmus Stoklund, hvis vi kunne vise, at en af forskellene på rød og blå blok er, at vi i rød blok gerne vil sætte penge af til, at man kan løfte lønnen for alle de mennesker, som faktisk fik os igennem coronakrisen? Det er alle de mennesker, som passede børn, som kørte hospitalerne osv. osv. Kunne det ikke være smart, hvis Socialdemokratiet kom med et svar til alle de mennesker inden den 1. november?

Kl. 09:53

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:53

Rasmus Stoklund (S):

Jeg ville da ønske, at jeg bare kunne stå her og love milde gaver, men så god er verden desværre ikke. Men det, statsministeren jo sagde i sin åbningstale, var, at vi foreslår, at man går i gang med at prøve at se på en helhedsløsning, der rækker år ud i fremtiden, så man både tager stilling til, hvad vi skal gøre i forhold til uddannelse og arbejdsvilkår, og hvad vi kan gøre i forhold til lønspørgsmålet. Men vi kan jo ikke love guld og grønne skove uden også at gøre det på et seriøst grundlag, hvor det er hegnet ind i forhold til den danske model og hensynet til konkurrenceevnen.

Kl. 09:54

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 09:54

Rasmus Jarlov (KF):

Tak. Der er jo ikke kommet så meget ud af at spørge Socialdemokraterne, om der er begået nogen fejl i minkskandalen, så jeg vil gå videre til noget andet, nemlig Danmarks økonomi.

Det Konservative Folkeparti har fremlagt en økonomisk plan, som jeg ved Socialdemokraterne har læst meget grundigt – de har i hvert fald kommenteret rigtig meget på den – og som gør, at Danmarks bruttonationalprodukt forventes at stige med 50 mia. kr. om året. Det gør os til et rigere land. Det synes vi er vigtigt, for hvis vi skal have et velfærdssamfund, er det vigtigt, at vi er et velstående samfund.

Vi har ikke hørt nogen bud fra Socialdemokratiet på, hvordan vi kan blive et mere velstående samfund. Der er ikke nogen bud fra Socialdemokratiet på, hvordan vi kan få mere arbejdskraft, som gør, at der er de hænder i sundhedsvæsenet og på det private arbejdsmarked, som der er brug for, og vi har heller ikke hørt nogen bud på, hvordan bruttonationalproduktet kan gøres større. Har Socialdemokratiet nogen bud på, hvordan Danmark kan blive et mere velstående samfund, eller går man til valg nu her uden at have nogen bud på Danmarks store økonomiske udfordringer?

Kl. 09:55

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 09:55

Rasmus Stoklund (S):

Nej, og jeg synes først og fremmest, det ikke er rigtigt, at der ikke er kommet meget ud af det samme spørgsmål, som jeg er blevet stillet mange gange af især Venstre, for jeg synes da, det har været en anledning til at genbesøge, at man tilsyneladende ikke tog den her risikovurdering særlig alvorligt, selv om den kom fra Statens Serum Institut.

Derudover vil jeg sige, at vi har gennemført masser af politik, som kommer til at gøre Danmark rigere: øget digitalisering; permanentgørelse af forsknings- og udviklingsfradrag; vi har lavet en stor infrastrukturaftale i fællesskab herinde, der kommer til at bidrage til øget produktivitet; vi har sørget for, at flere unge kommer i gang med en erhvervsuddannelse; vi har investeret i uddannelsessystemet. Vi har truffet en lang række beslutninger, også i forhold til noget af det, der indimellem omtales som ikkeøkonomiske rammevilkår, men som har relativt stor betydning for et land som vores, som ikke skal konkurrere på at have de laveste skatter eller de laveste lønninger, men som skal konkurrere på at være højproduktivt i konkurrencen med resten af verden.

Kl. 09:56

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Kl. 09:56

Rasmus Jarlov (KF):

Når man opgør effekten af de politiske tiltag, regeringen har lavet, har den socialdemokratiske regering været den regering i de sidste 40 år, der har gjort mindst for at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark, hvilket er helt centralt for, at vi kan blive ved med at være et velstående samfund. Og når jeg så spørger nu her, om Socialdemokratiet har nogen bud på, hvordan vi kan blive et mere velstående samfund eller skaffe mere arbejdskraft, så får vi ikke nogen svar, så får jeg kun en opridsning af, at der eksempelvis er lavet en infrastrukturaftale, som jeg ikke tror er blevet oversat til nogen gevinst på bruttonationalproduktet.

Er der slet ikke nogen bud på noget, Socialdemokratiet kunne gøre for at styrke dansk økonomi?

Kl. 09:57

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 09:57

Rasmus Stoklund (S):

Jamen jeg er nødt til at anfægte nogle af præmisserne her. I forhold til det første er det klart, at uanset hvilken regering der har siddet, er demografien jo et vilkår, altså at der kommer mindre årgange ind på arbejdsmarkedet i forhold til dem, der går på pension. Men omvendt vil jeg sige, at beskæftigelsen jo har været støt stigende – ja, jeg tør ikke sige hvor mange måneder i træk, men i utrolig lang tid. Beskæftigelsen er historisk høj, samtidig er langtidsledigheden historisk lav, og når man ser på bnp-væksten, står vi jo til en øget strukturel bnp-vækst efter 2025.

Kl. 09:57

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Kl. 09:58

(Ordfører)

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det. Ruslands krig mod Ukraine, mod friheden og mod landes ret til at bestemme selv har mindet os alle sammen om, hvor dybt afhængige vi er af verden omkring Danmark. Putin har kastet Rusland ud i en krig på flere fronter. Han smider bomber, han dræber civile, og han forsøger at ødelægge Ukraine, og så forsøger han efter bedste evne at skabe kaos, social uro og økonomiske problemer for resten af Europa. Det er endnu et mørkt kapitel i Europas historie.

I Putins kamp mod friheden er energien hans bedste våben. Det kan mærkes, og det er medvirkende til, at inflationen buldrer derudad, også her i Danmark. Men selv om mange lige nu er bekymret for fremtiden, må der ikke være nogen tvivl om vores modsvar, for vi skal ikke lade os skræmme, vi skal ikke reagere i panik, for det er præcis den angst, Putin ønsker at vi skal føle, og han skal aldrig nogen sinde have lov til at vinde.

I stedet skal vi stå fast. Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas så hurtigt som muligt ved at sætte fart under den grønne omstilling, og vi skal fortsætte med at støtte Ukraines frihedskamp, for det er også vores frihedskamp. I Danmark skal vi i gang med at opruste vores eget forsvar. Putin skal vide, at vi mener det alvorligt, og vores allierede skal vide, at vi mener det alvorligt. Derfor er det mig også aldeles ubegribeligt, at vi ikke er i gang med at forhandle et nyt forsvarsforlig.

Hvad venter vi på? Jeg troede, vi lavede en aftale om det for et halvt år siden med det nationale kompromis. Jeg synes, det er et svigt af ånden og af samarbejdet i det nationale kompromis, og det er en gave til Putin, at regeringen sidder på hænderne. Derfor vil en ny borgerlig regering indkalde til forhandlinger omgående, for vi har ikke mere tid at spilde.

Det har vi heller ikke, når det kommer til at hjælpe danskerne igennem en svær tid, for et nyt Folketing skal også være klar til at hjælpe danskerne og danske virksomheder igennem en hård og dyr vinter. Min indbakke er, ligesom jeg tror det er tilfældet for alle her i salen, fyldt med henvendelser fra danskere, der er bange for at skulle gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. Det bekymrer os alle sammen dybt herinde. For inflationen er et politisk våben, som lige nu bliver brugt imod danskerne og europæerne, og selv om jeg er liberal, og selv om jeg som liberal mener, at det er en uvane, at staten skal løse alle problemer for os, er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om, at vi politisk er nødt til at skærme de danskere, der rammes særlig hårdt af inflationen, fordi vi befinder os i noget, der bedst kan beskrives som en økonomisk krig.

Vi har allerede taget flere initiativer her i Folketinget, og der kommer sikkert flere forslag i valgkampen til, hvordan vi skal håndtere inflationen, og lad mig derfor slå fast, at vi i Venstre er klar til at diskutere det hele, så vi sammen kan finde ansvarlige løsninger, der sikrer, at vi kommer igennem vinteren, og at Europa står samlet over for Vladimir Putin.

Når vi taler om, at det bliver dyrere at være dansker, så er der en ubehagelig sandhed, som regeringen vælger at ignorere. For virkeligheden er, at regeringens politik har gjort det sværere for danskerne at komme igennem den økonomiske krise. Alt for mange danskere er blevet fattigere af regeringens politik. En helt almindelig familie kan risikere at skulle betale flere tusind kroner ekstra i skatter og afgifter om året som en direkte konsekvens af regeringens politik. Det siger sig selv, at det rammer særlig hårdt i tider som disse. Danskerne har ikke råd til 4 år mere med Socialdemokratiet. Vi har brug for en anden retning, vi har brug for en økonomisk ansvarlig regering igen, for den går ikke længere. Der er brug for en ansvarlig vej ud af krisen, hvor vi sænker skatterne for folk i arbejde, og hvor vi skaber tryghed om danskernes og danske virksomheders økonomi med et skattestop.

Valgkampen kommer i høj grad til at handle om inflationen, men god krisehåndtering handler også om at løfte blikket og se længere frem. Når vi i dag har mulighed for at reagere på den økonomiske krise, er det, fordi regeringer før den nuværende har rustet dansk økonomi til at kunne stå imod. Så tak til de regeringer af forskellig politisk observans, som tog ansvar for det.

Kl. 10:03

Derfor bliver valgkampen også nødt til at handle om, hvordan vi ruster Danmark bedst til fremtiden. En ny borgerlig-liberal regering vil gennemføre reformer, der lader danskerne beholde flere af deres egne penge, og som sikrer gode vilkår til dansk erhvervsliv. Vi vil øge ambitionsniveauet, vi vil få endnu flere i arbejde, vi vil gøre Danmark rigere, og det vil være vores fundament. Vi vil også gøre gevinsten større, når en offentlig ydelse skiftes ud med et arbejde – i stedet for at hæve ydelserne, sådan som Socialdemokratiet har gjort. Så vil vi sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at man forsørger sig selv, når man kommer til Danmark.

Vi vil føre en ansvarlig og realistisk politik, hvor vi investerer i velfærden, så pengene følger med, når der bliver flere ældre og flere børn i Danmark; så vi kan sikre en tryg start på livet og en værdig alderdom med sundhedspleje i verdensklasse, også når man bliver gammel; så vi kan give psykiatrien et løft; så vi kan investere i gode uddannelser, uanset om du skal på en erhvervsskole eller på universitetet, eller hvad du skal. Så vil vi investere markant i den grønne omstilling, for det er en investering i vores fremtid og vores frihed, i vores uafhængighed af lande, som vil os det ondt. Danmark skal være et grønt foregangsland, som tager ansvar for klimaet. Vi skal være et land, som kigger ud mod verden, og som derfor opfinder og udvikler de løsninger, som verden har brug for, til gavn for verden, men også til gavn for os selv.

En ny borgerlig-liberal regering vil også tage et opgør med den politiske bedrevidenhed, som har bredt sig i de seneste 3 år. Et nyt flertal her på Christiansborg skal have tillid til, at danskerne godt selv kan træffe deres egne valg. Vi skal styrke det personlige ansvar, vi skal skrue ned for den statslige topstyring og detailstyring. Der er brug for, at vi giver danskerne mere frihed og flere muligheder.

Vi politikere ved ikke, hvor det er bedst for det enkelte unge menneske at gå i gymnasiet. Det gør de unge selv sammen med deres forældre. Vi ved ikke, hvor det er bedst for den enkelte ældre at bo. Det ved de ældre selv og deres pårørende. Og sådan kunne man blive ved, hvad enten man taler om unge eller ældre, familier eller enlige, danskere i arbejde eller studerende, om danskere i lejligheder eller i huse, i byerne eller på landet. Opgaven for os som politikere bør i stedet være at sikre, at danskerne har valg at træffe, uanset hvor de bor, og at de har friheden til at gøre det. Det vil være min ledestjerne, hvis jeg bliver statsminister, for jeg ønsker ikke at styre Danmark. Jeg ønsker at lede vores land.

Danmark har brug for et nyt lederskab. Vi har brug for en ny borgerlig-liberal regering, en regering, som er klar til at lede os igennem kriser som den, vi står i, uden at gå i panik, uden at være magtfuldkommen, en regering, som er klar til at tage ansvar, både når det går godt, men også når der bliver begået fejl, som ikke skubber embedsmændene foran sig, og som ikke gemmer sig for kritiske spørgsmål, og en regering, som lytter til andre og tænker sig om, inden den handler.

Jeg er klar til at sætte mig i spidsen for den regering. Det har jeg forberedt mig på i 3 år. Det har aldrig handlet om at søge magten, selv om vi taler meget om magten her i Folketinget. For mig handler det om at tage ansvar. Det handler om at stille op for sit land. Det handler om at gøre noget for andre og for Danmark. Det er jeg klar til, også som statsminister.

Med de ord skal jeg hermed fremsætte et forslag til vedtagelse på vegne af Venstre, Danmarks Liberale Parti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget understreger vigtigheden af, at Danmark får en ny borgerlig regering, der udviser et ordentligt, ansvarligt lederskab af landet, som ikke er magtfuldkomment, og som formår at genoprette tilliden til folkestyret.

Folketinget understreger vigtigheden af at føre en ansvarlig økonomisk politik, der gør det billigere at være dansker, og som skaber vækst og velstand. Det er forudsætningen for bedre velfærd og en ambitiøs grøn omstilling, men også for, at danskerne kan klare sig igennem de store udfordringer med høj inflation og stigende energipriser, som presser mange.

Folketinget konstaterer, at regeringen ikke for alvor har gjort danskerne rigere, så vi kan lave de fornødne investeringer i et bedre sundhedsvæsen og den grønne omstilling. Man har hævet skatterne mere end 40 gange for over 10 mia. kr. årligt for danske virksomheder og borgere og begrænset borgernes frie valg af velfærdsydelser.

Folketinget understreger vigtigheden af at føre en stram udlændingepolitik.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 2). Tak for ordet.

Kl. 10:08

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det, og det forslag til vedtagelse vil nu indgå i den videre debat.

Vi går nu i gang med debatten, og jeg kan endnu en gang sige, at vi ikke når alle dem, der er indtegnet, men vi starter med hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Kl. 10:08

Rasmus Stoklund (S):

Tak. Tak for talen. Vil Venstre indføre en CO2-afgift på landbruget – ja eller nej?

Kl. 10:08

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det er alligevel friskt af ordføreren at stille et ja-nej-spørgsmål efter den forestilling, vi lige har været igennem. Nu har vi jo nedsat en gruppe af dygtige og kloge mennesker, som skal rådgive os om det her, og de råd har vi tænkt os at lytte til. Vi er glade for i Venstre, at der blev indført en CO2-afgift – al den stund det var vores forslag, sammen med Radikale Venstre – og det synes vi er et godt værktøj.

Det kan også godt være, det er et godt værktøj i forhold til landbruget. Men jeg synes, at vi herinde skal lytte til dem, der ved noget, inden vi synes noget, for det, der samtidig er vigtigt, er at sige: Vi vil ikke bare skubbe udledningerne til udlandet sammen med danske arbejdspladser. Så lad os se, om der er gode løsninger, som involverer en CO2-afgift; det er vi åbne for.

Kl. 10:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Rasmus Stoklund.

Kl. 10:09

Rasmus Stoklund (S):

Ja, det var muligvis friskt fra min ringheds side, men på den anden side afslørede det jo, at man ikke kunne svare ja eller nej. Fra Socialdemokratiets side kan vi svare: Ja, vi vil indføre en CO2-afgift på landbruget. Venstre kan ikke svare ja eller nej på, om man vil indføre en CO2-afgift på landbruget. Det er det, der står tilbage.

Kl. 10:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren.

Kl. 10:09

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det er fuldstændig korrekt – for vi sidder herinde og synes noget, og så har vi fået nogle mennesker, der ved noget, til at udtale sig om det her lidt komplicerede emne. Jeg synes, vi skal lytte til mennesker, der ved noget. Det synes jeg den her regering burde have gjort ved flere lejligheder.

Kl. 10:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Kl. 10:09

Pia Olsen Dyhr (SF):

Hr. Jakob Ellemann-Jensen fik så også understreget, at det ikke altid er nemt bare at svare ja eller nej på et spørgsmål. Så fik vi da også det placeret.

Jeg vil egentlig spørge om noget andet. For en tværpolitisk bevægelse af Danmarks forældre, bedsteforældre og pædagoger gik på gaden før sidste valg og havde ét krav, nemlig minimumsnormeringer i vores daginstitutioner, hvor ordførerens egen søn bl.a. går lige nu, så der blev sørget for, at vi fik flere voksne til dem. SF sikrede ved første finanslov, at der blev afsat penge til minimumsnormeringer i Danmark.

Nu kan jeg så forstå på Det Konservative Folkeparti, at de faktisk er imod det. På deres hjemmeside skriver de, at de ikke mener, Christiansborg skal blande sig i minimumsnormeringer. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Jakob Ellemann-Jensen helt enkelt: Vil Venstre give en garanti for, at minimumsnormeringerne ikke bliver fjernet med SF's, nej, med Venstres stemmer? (Munterhed) Det gør de i hvert fald ikke med SF's stemmer. Det kan jeg da godt garantere. Men jeg vil spørge, om minimumsnormeringerne ikke bliver fjernet med Venstres stemmer.

Kl. 10:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:11

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Ja, det andet havde været et sjovere spørgsmål at svare på – sådan lidt gætteleg. Jeg mener, at vi skal beholde minimumsnormeringerne. Jeg må også sige det, og jeg har nævnt det tidligere: Når jeg står nede i børnehaven hos min egen yngste søn, har jeg svært ved sådan lige at kigge rundt og se, hvem det er, der kan undværes dernede. Det er gode, ordentlige mennesker, som passer på vores børn. Og jeg tror, det giver en tryghed for forældre at vide, at der er en grænse for normeringerne.

Kl. 10:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Kl. 10:11

Pia Olsen Dyhr (SF):

Så det er bare for at være helt sikker: Giver Venstre nu en garanti for, at Venstre ikke lægger stemmer til en afskaffelse af minimumsnormeringsloven?

Kl. 10:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:11

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg garanterer, at Venstres politik er at holde fast i minimumsnormeringerne.

Kl. 10:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 10:11

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak. Tak for talen og også for at tale om at ruste Danmark til fremtiden og at sikre arbejdskraft. Vi har jo vitterlig en rekrutteringskrise. Det har vi både i vores offentlige sektor og i vores virksomheder. I går havde vi sådan en partilederdebat, hvor alle godt kunne blive enige om, at der var nogle ting, også i vores udlændingepolitik. Og en af de rigtig, rigtig skøre ting, der findes, er, at danske statsborgere, der bidrager i Danmark, betaler skat og har gode job, ikke kan blive i landet med deres ægtefæller, alene fordi de er udlændinge. Skal vi stille kærlighed og fædreland op mod hinanden på den måde? Er det frihed til at bo i sit eget land?

Kl. 10:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:12

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Kærlighed og fædreland er ikke modsætninger; de er forudsætninger. Og det er to ord, der altid bør siges i samme sætning. Prøv at høre: Som vi talte om i den der, tror jeg godt vi kan være enige om, relativt lange debat i går aftes, er det – med justitsministerens ord, fra da han var udlændinge- og integrationsminister – nødvendigt at føre en stram, men ikke en skør udlændingepolitik.

Vi kan alle sammen finde alle eksemplerne. Vi kan alle sammen finde eksempler på folk, som burde blive, men som bliver vist ud. Vi kan alle sammen finde eksempler på ægtefæller, hvor der er knas. Og lad os nu gøre, hvad vi kan, for at løse de eksempler. Vi kan ikke føre enkeltsagspolitik herinde, og det skal vi ikke gøre. Men engang imellem, når vi får stukket en mikrofon i hovedet, kunne det være, at vores svar ikke altid skal være, at vi vil lave ny lovgivning. Jeg synes, det er et problem i forhold til folks ægtefæller. Der er mange, der er udstationeret for danske virksomheder og risikerer at forelske sig, mens de er derude, og tager deres ægtefælle eller kæreste med hjem. Altså, prøv nu at høre, det er jo ikke det, der er problemet.

Kl. 10:13

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Kl. 10:13

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Det er jeg rigtig glad for at høre. Det her er jo ikke enkeltsagspolitik. Som hr. Jakob Ellemann-Jensen selv siger, kender vi alle sammen nogen. Men det er jo reelt et problem for de enkelte mennesker, fordi man faktisk siger, at du må vælge fædrelandet eller kærligheden til de her mennesker. Det er jo sådan, situationen er. Det var det under den tidligere regering, og det er det stadig, selv om alle siger, at det vil vi gerne lave om. Derfor spørger jeg hr. Jakob Ellemann-Jensen: Hvis hr. Jakob Ellemann-Jensen får magten, vil det her så blive lavet om?

Kl. 10:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:14

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Ansvaret, ikke magten. Det er noget, vi bruger herovre. Vi går efter ansvaret. Og det vil jeg meget gerne lave om, og det tror jeg sådan set også at den siddende regering har en ambition om at lave om. Det tror jeg egentlig at vi alle sammen gerne vil. Men når det ikke er sket, på trods af at fru Sofie Carsten Nielsen jo er støtteparti on and off til den siddende regering, er det jo, fordi det ikke bare er så nemt. Men ja, jeg er meget, meget åben for at finde nogle løsninger på det her, for jeg synes, der er nogle menneskeskæbner i det, som er ulykkelige, og som er aldeles utilsigtede. Det tror jeg at vi alle sammen er enige om herinde.

Kl. 10:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 10:14

Mai Villadsen (EL):

Klimakrisen er vores generations vigtigste opgave, men jeg synes desværre alt for ofte, at Venstre mangler svar på, hvordan vi løser den opgave, som klimakrisen stiller. Jeg synes sådan set, at hr. Jakob Ellemann-Jensens svar til Socialdemokratiet lige før om ikke nødvendigvis at ville indføre en CO2-afgift for landbruget siger det hele. Jeg synes, at svaret understregede det helt paradoksale i at stå i så voldsom en klimakrise og have et Venstre, som siger ordret: Vi skal lytte til dem, der ved noget.

Undskyld mig, Klimarådet anbefaler det her. Klimarådet anbefaler, at vi laver en CO2-afgift på landbruget. Ved Klimarådet ikke noget ifølge Venstres formand?

Kl. 10:15

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:15

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Vi er gået ind i spidsvinklernes periode her i en valgkamp. Prøv at høre: Det, jeg siger, er, at nu har vi nedsat en kommission, der skal se på det her, og som altså skal komme med konkrete forslag til os. De har siddet og arbejdet i månedsvis. Meget, meget kort tid før de barsler med deres konklusioner, finder regeringen det opportunt at gå ud og mene noget. Det synes jeg bare ikke er den ansvarlige måde at gøre det på. Det er derfor, jeg appellerer til – og det kan godt være, det er den rigtige løsning – at vi skal gøre det på den rigtige måde.

For fru Mai Villadsen og Enhedslisten bedriver jo det, som jeg kalder for klimanationalisme. Og ligesom al anden nationalisme er den farlig. Den hviler på en præmis om, at verden ikke er større end Danmark – det er den, gudskelov. Og vores udledninger har en effekt, hvad enten de sker her eller der.

Så derfor skylder vi også verden at producere fødevarer dér, hvor man gør det bedst, og det gør man her. Vi skal blive bedre, vi skal blive meget bedre, og det bliver man også i dansk landbrug. Men hvis man bare skubber ansvaret og arbejdspladserne ud til nogle andre, hjælper man ikke verden.

Kl. 10:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Mai Villadsen, værsgo.

Kl. 10:17

Mai Villadsen (EL):

Når hr. Jakob Ellemann-Jensen beskylder Enhedslisten for at bedrive klimanationalisme, må jeg så bare frækt svare igen, at jeg mener, at Venstre bedriver klimaegoisme. For hvis ikke det danske landbrug og Danmark reducerer sin CO2-udledning, hvorfor pokker skulle nogle andre så gøre noget? Det ville være så uansvarligt og så egoistisk af os ikke også at reducere udledningerne fra vores land. Jeg vil gerne minde formanden for Venstre om, at det danske landbrug vil stå for næsten halvdelen af udledningerne i 2030, så derfor forventer jeg sådan set også, at man som statsministerkandidat har et svar på, hvordan det skal reduceres.

Kl. 10:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak, nu får vi et svar! Værsgo.

Kl. 10:17

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Men det er vi da helt enige om. Selvfølgelig skal udledningerne fra dansk landbrug også reduceres. Spørgsmålet handlede bare om noget andet – det var derfor, jeg svarede sådan på spørgsmålet – for det handlede om en CO2-afgift. Jeg siger, at jeg gerne vil se på, om det er det rigtige værktøj. Jeg synes bare, at vi skal tænke os om. Jeg synes, at vi skal lade være med at sende udledninger til andre lande, og jeg synes, at vi skal lade være med at sende arbejdspladser til andre lande, fordi den der illusion om, at hvis vi holder op med at lave fødevarer, holder folk nok op med at spise, er en illusion.

Kl. 10:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10:18

Søren Pape Poulsen (KF):

Tak for det, og tak for en god tale. Nu blev vi ikke voldsomt klogere under den tidligere ordførers indlæg omkring hele minkskandalen, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Venstres formand om det. Vi føler nok alle sammen, at vi en gang imellem kigger ind i en sort boks, i forbindelse med hvad der foregik i de dage omkring nedslagtningen af et helt erhverv. Regeringen har fået meget kraftig kritik fra Minkkommissionen, og hvad tænker hr. Jakob Ellemann-Jensen om det, og hvad er hans analyse af, hvad der gik galt, hvorfor kom det så vidt, og hvordan håndterer vi det her efter et valg?

Kl. 10:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:18

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det spørgsmål og muligheden for at spekulere ind i den sorte boks. Jeg deler jo opfattelsen af, at det, der foregik, kan virke besynderligt. Jeg tror egentlig, svaret er enkelt: Jeg tror, man gik i panik. Jeg tror, man gik i panik, fordi man ikke havde reageret den seneste måneds tid på de advarsler, man havde fået, og derfor ikke tog sig tid til at læse papirerne, ikke tog sig tid til at orientere sig ordentligt, men ønskede at fremstå handlekraftig og derfor traf en skæbnesvanger beslutning. Vi vil så høre meget om, at uha, vi andre bakkede den op og alt muligt andet, men det gjorde vi jo kun af én årsag, og det var, at statsministeren talte usandt. Det tror jeg er det korrekte ord at bruge her.

Kl. 10:19

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Søren Pape Poulsen.

Kl. 10:19

Søren Pape Poulsen (KF):

Tak. Jeg tror, vi langt hen ad vejen deler analysen af, hvad der foregik i de dage, nemlig en statsminister i fuldstændig og aldeles panik, som så er så stolt og ærekær, at man ikke de næste 40 dage, inden den lovgivning kom på plads, ville trække vejret og bare spørge andre eksperter og spørge om en second opinion. Jeg håber, at vi kan være enige om, at efter næste valg må den her sag ikke gå i glemmebogen, at der kommer en advokatundersøgelse, der undersøger det her til bunds, så man ikke kan slippe af sted med sådan et overgreb mod en gruppe i Danmark og så bare slippe fra det.

Kl. 10:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:20

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det er jeg helt enig i. Der skal være en advokatvurdering, når vi kommer hen på den anden side af valget, og det er vi jo i de seks blå partier, der er repræsenteret i Folketinget, enige om, og jeg forstår også, at Moderaterne har et ønske om en sådan advokatvurdering. Det synes jeg er klogt, det synes jeg er ordentligt. Det er jo en praksis, vi i Venstre følger, når det gælder vores egne medlemmer, og vi mener også, at den gælder for andre.

Kl. 10:20

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 10:20

Morten Messerschmidt (DF):

Tak, formand, og tak til ordføreren både for talen og for at stille sig til rådighed for Danmark. Det påkalder sig altid respekt, og jeg er som formand for Dansk Folkeparti glad for at tilhøre en lejr, hvor der er hele to kvalificerede statsministerkandidater.

Men det forpligter jo også, og især efter den tale, som hr. Jakob Ellemann-Jensen har holdt, hvor han kom ind på den regeringsførelse, vi har oplevet hos den nuværende regering, og jeg vil gerne høre, hvilke overvejelser hr. Jakob Ellemann-Jensen så gør sig for at rette op på den skade, som statsministeren og hendes regeringsførelse har gjort på tilliden til det danske embedsapparat, politiseringen af embedsstanden, koncentrationen af magten og – hvis man må bruge det udtryk – den til tider lemfældige omgang med grundloven. Hvis hr. Jakob Ellemann-Jensen skulle blive statsminister, hvad vil han så gøre anderledes for at genoprette tilliden i befolkningen til regeringen og den udøvende magt?

Kl. 10:21

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:21

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det har jeg 1 minut til! Først og fremmest vil jeg tale med mennesker, som jeg ikke nødvendigvis er hundrede procent enig med, og mennesker, som ikke giver mig ret, og jeg ved godt, at statsministeren synes, det er forvirrende, at der er to statsministerkandidater i den blå blok. Det siger måske lidt om tilgangen til det frie valg, men det at tale med nogle, med hvem man ikke er hundrede procent enig, er en styrke. Det betyder ikke, at man er en vindbøjtel – tværtimod. Det betyder, at man er modtagelig for argumenter, og det synes jeg vi har brug for. Jeg synes, det at sætte sig ind i et ekkokammer og alene omgive sig med mennesker, som deler ens opfattelse, er farligt, fordi det risikerer at føre til, at man træffer forhastede, forkerte beslutninger med voldsomme konsekvenser.

Så tror jeg, det er vigtigt, at man har en større tillid til de ministre, man dog har udpeget. Altså, når man udpeger ministre, må det være ud fra en tro på, at de kan bestride det embede, som man har sat dem til, og den tillid synes jeg man skal have som statsminister, også før tingene er gået galt.

Kl. 10:22

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 10:22

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg synes, det lyder klogt at tale med folk, man ikke er hundrede procent enig med, og jeg stiller mig til rådighed. Der er meget, vi er uenige om, men der er også ganske meget, vi nok kan blive enige om.

Men hvad med det, vi har oplevet med politiseringen af embedsapparatet? Jeg tror, det var en tidligere embedsmand i Finansministeriet, der forlod sit arbejde ved at sige, at det var et svært job at bestride, hvis ikke man var professionel socialdemokrat. Hvad betyder det, at vi i dag ikke kan være sikre på, at de folk, som den nuværende regering har ansat som embedsmænd, ikke primært er ansat, fordi de er loyale partisoldater? Og hvilke overvejelser vil en ny liberal statsminister gøre sig for at vende det?

Kl. 10:23

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:23

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg synes, en af de ting, som kendetegner Danmark, jo er den her tillid til et upolitiseret embedsværk. Tilliden til, at man, hvad enten det er som borger, som minister, eller hvad det er, går ind i et ministerium og møder den her professionalisme, som ikke er farvet af politik, synes jeg er meget unik, og den er værd at beskytte.

Da jeg selv blev minister, kan jeg huske, at jeg blev forbløffet over den måde, man evnede at gøre det på – jeg er med på, at det var en kollega fra det samme parti, jeg afløste, men vi havde dog lidt forskellige syn på nogle ting. Den måde, man magtede at dreje den her supertanker på, uden at jeg som minister opdagede, hvad nogen i virkeligheden syntes, skal vi altså tilbage til i højere grad.

Kl. 10:24

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 10:24

Lars Boje Mathiesen (NB):

Tak for det. Vi har igen og igen hørt, at Socialdemokratiet ganske enkelt ikke tør at sige, at statsministeren har begået fejl, og man kan godt høre, at hun på ingen måde skal stå til ansvar for den ulovlige ordre, som hun gav, og for, at hun groft vildledte befolkningen.

Når jeg snakker med folk derude i det ganske danske land, kan de ganske enkelt ikke forstå, at der tilsyneladende er nogle regler, der gælder for dem, der sidder højest oppe ved magten, og nogle andre regler, der gælder for danskerne derude; at danskerne ikke bare kan sige, at de ikke vidste, at de overtrådte en lov, men at man også stadig væk står til ansvar for, at man overtræder en lov, selv om man ikke lige er bekendt med, at man har overtrådt den. Hvad synes hr. Jakob Ellemann-Jensen om, at danskerne derude ikke kan forstå, at magteliten kan slippe fri?

Kl. 10:24

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:25

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Enten taler vi med de samme mennesker, eller også er der mange mennesker, der har den opfattelse, og mon ikke det er det sidste? Og jeg forstår det godt, og jeg deler egentlig opfattelsen. Jeg synes, det er besynderligt, at man, når man får en kritik, der går på, at man groft har vildledt befolkningen, og man får en næse, så ikke vil vedkende sig, at man har begået en fejl.

Hvorfor i alverden skulle Folketinget give en en næse, hvis ikke man havde begået en fejl? Altså, det er jo det, det handler om. Og jeg forstår godt, at folk har svært ved det. Hvis man kører 60 km/t., hvor man må køre 50 km/t, så kan man hverken sige, at man ikke vidste det, som statsministeren gør, eller at man jo satte farten ned bagefter, sådan som fødevareministeren har det med at gøre.

Kl. 10:25

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 10:25

Lars Boje Mathiesen (NB):

I Nye Borgerlige faciliterede vi, at danskerne kunne få lov til at få sådan en advokatundersøgelse. Vi sagde til danskerne, at hvis I gerne vil have den, så sæt pengene ind, og så skulle vi nok få det sat i værk således, og det advokatfirmas undersøgelse viste, at statsministeren havde ageret groft uagtsomt.

Vil hr. Jakob Ellemann-Jensen garantere, at ligegyldigt hvad der sker efter et valg, lige meget hvilken konstellation det bliver, så vil Venstre også stå fast på, at der skal være en uvildig advokatundersøgelse betalt af Folketinget og ikke af danskerne, hvilket reelt set er det samme?

Kl. 10:26

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:26

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Ja, jeg mener, at der skal være en advokatvurdering. En advokatundersøgelse er en anden ting, men der skal være en uvildig advokatvurdering. Det mener jeg er det rigtige, og jeg er glad for, at vi i fællesskab i de blå partier her i Folketinget også gjorde opmærksom på det i går.

Altså, hvis man ikke mener at have begået noget forkert og man mener det i en så voldsom grad, at man får sine ordførere og ministre til at insistere på det, uanset hvor komisk det bliver, så er det vel ikke noget problem at få det undersøgt.

Kl. 10:26

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Kl. 10:26

Alex Vanopslagh (LA):

Tak. Statsministeren har besluttet sig for at gå til valg på en bred regering hen over midten. Og jeg har det lidt sådan, at med mine erfaringer fra de sidste 3 år er det jo ikke sådan, at jeg bare blindt stoler på alt, hvad statsministeren siger. Jeg synes, det forekommer mig en kende utroværdigt. Hvorfor i alverden har hun ikke bare gjort det, da coronakrisen startede, eller da man lavede det nationale kompromis? Det er måske bare noget, man ved ikke kan ske, men som lyder lækkert i en valgkamp. Men hvad ved jeg? Jeg er fra et lille parti, og vi var ikke engang inviteret med til forhandlingerne om det nationale kompromis, og jeg er nok ikke den første, statsministeren ville ringe til, hvis regeringen skulle udvides. Så jeg vil bare høre hr. Jakob Ellemann-Jensen, om ordføreren i det tætte samarbejde, ordføreren har haft med statsministeren både under coronakrisen og i forbindelse med det nationale kompromis, har oplevet en statsminister, der ligesom lægger op til og rækker ud til at få indfriet den her drøm om en regering hen over midten. Muligheden har jo været der i hele valgperioden.

Kl. 10:27

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:27

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det har ikke været min oplevelse. Jeg må sige, at jeg også oplever denne forunderlige forandring af statsministeren inden for de seneste par uger. Jeg tror, at statsministeren på sine sociale medier brugte udtrykket at slå håret ud. Det er en mere mild statsminister, og det er dejligt, for det har vi godt nok trængt til efter de seneste 3 år.

I forbindelse med det nationale kompromis synes jeg jo, det var godt, at vi lavede det. Jeg synes altid, det er godt, andre partier indtager Venstres position, således som det var tilfældet i forbindelse med at få løftet vores forsvarsudgifter og få en afstemning om forsvarsforbeholdet. Det ærgrer mig lidt, at der ikke rigtig er sket noget siden, for en del af aftalen var jo, at nu skulle vi i gang med det her forsvar – nu skulle vi se på det, og nu skulle vi ud og investere. Der er vi så tilsyneladende ikke rigtig nået til endnu. Så jeg synes nogle gange, der er lidt for meget snak og lidt for lidt handling.

Kl. 10:28

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Alex Vanopslagh.

Kl. 10:28

Alex Vanopslagh (LA):

Jeg glæder mig også over, at der er partier, der har indtaget Venstres position i forhold til flere udgifter til forsvaret. Jeg kan ærgre mig lidt over, at Venstre så har indtaget de røde partiers position med, at man ikke skal finde pengene. Men lad det ligge.

Jeg skal bare lige have bekræftet, at det også er hr. Jakob Ellemann-Jensens indtryk, at der på intet tidspunkt i den her valgperiode har været noget, der har forhindret det brede samarbejde, men at der heller ikke har været noget tidspunkt, hvor statsministeren antydede: Måske skulle vi gå i regering sammen. Det er først lige nu her i valgkampen blevet noget, statsministeren taler om. Der har ikke været noget optræk til det overhovedet. Synes hr. Jakob Ellemann-Jensen, at det så er troværdigt, at man vil danne en regering hen over midten?

Kl. 10:29

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:29

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Der var jo optræk til det på grundlovsdag. Men det var nok også første gang, vi oplevede det, altså præcis 3 år inde i regeringsperioden, hvor man første gang nævnte det her med en regering hen over midten. For mig er det jo lyden af en statsminister, der vil være lige præcis det for enhver pris, om det så skal være med det ene, det andet eller det tredje parti, så længe det ikke er Radikale Venstre, må jeg forstå. Statsministeren ønsker præcis at være statsminister – ikke at være i regering, men at være statsminister.

Kl. 10:29

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 10:29

Leif Lahn Jensen (S):

Tusind tak for det. Jeg vil sige, at hvis man som vælger sidder og lytter til det her nu og går op i, at vi skal gøre noget ved de udfordringer, der er på klimaområdet, må man være snotforvirret. Det vil jeg sige. Prøv at høre her: Der er meget snak, der er ingen handling, der er ingen politik. Det er virkelig op ad bakke.

I Klimarådets rapport fra 2022 står der, at landbruget står for cirka en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og så vil formanden for Venstre, hr. Jakob Ellemann-Jensen, tænke. Han vil tænke. Prøv at høre her, vi er simpelt hen nødt til nu at vide: Vil Venstre indføre en CO2-afgift på landbruget? Det er ikke svært, det er meget enkelt at svare på, og det må en, der ønsker at være statsminister, kunne svare på. Det er ikke et svært spørgsmål. Kom nu, hr. Jakob Ellemann-Jensen!

Kl. 10:30

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 10:30

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Hvis det er det rigtige værktøj, synes jeg, vi skal indføre en CO2-afgift også på landbruget. Årsagen til, at vi diskuterer CO2-afgift, er, at Venstre har foreslået det sammen med Radikale Venstre. Vi synes, en CO2-afgift er et supergodt værktøj de steder, hvor det virker.

Vi har en forpligtelse i Danmark til at gå forrest i den grønne omstilling for at nå de 70 pct., og jeg kan godt forstå ordføreren. Jeg troede, det var en præsentation af Socialdemokratiets politik, da ordføreren sagde: Der er ingen handling, der er kun ord, det er op ad bakke. For sådan må det være. Det må simpelt hen have været så frustrerende at have været klimaminister de seneste 3 år, hvor man kun har kunnet holde skåltaler om at sætte mål, men ikke rigtig sådan for alvor har kunnet gøre noget for at levere på dem ud over at løbe rundt med en hockeystav i hånden.

Kl. 10:31

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Leif Lahn Jensen.

Kl. 10:31

Leif Lahn Jensen (S):

Vi er midt i en valgkamp, og så siger man: Hvis det er det rigtige værktøj. Så vil jeg da virkelig gerne høre, hvad Venstre mener det rigtige værktøj er. Det er jo det, opgaven går ud på i en valgkamp; vælgerne vil gerne høre det. Hvis man går ind på Venstres hjemmeside, står der: V går ind for en ensartet CO2-afgift. Hvorfor kan hr. Jakob Ellemann-Jensen ikke svare på det her? Det er simpelt hen for tyndt. Hvorfor kan hr. Jakob Ellemann-Jensen ikke det?

Kl. 10:31

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:32

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Hvorfor har regeringen nedsat et udvalg eller en kommission, eller hvad det hedder – kloge, dygtige mennesker – til at se på det her? Hvorfor har man nedsat det? Det er vel for at få lidt forstand ind i det svar, man kommer med.

Så lad mig svare på det igen, lidt langsommere: Ja, hvis det viser sig at være det rigtige værktøj, bruger vi det gerne. Det er vigtigt, at vi er ambitiøse på den grønne omstilling, og også, at vi er det i den danske fødevareproduktion. Vi skal gå forrest.

Kl. 10:32

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er fra hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Kl. 10:32

Kasper Sand Kjær (S):

Tak for det. Og tak for talen. Siden vi nu helt øjensynligt ikke får et svar på det her med Venstres holdning til en CO2-afgift på landbruget i dag, har jeg egentlig bare et andet spørgsmål. Det er et kort, bare sådan opklarende spørgsmål for lige være helt sikker på, at vi alle sammen har forstået Venstres politik. Er det rigtigt forstået, at Venstre gerne vil tilbagerulle dele af finansieringen til Arnereformen, sådan at der skal gives en skattelettelse til finansielle virksomheder, altså banker, og virksomheder med de højeste lønninger? Er det rigtigt forstået, ja eller nej?

Kl. 10:33

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:33

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Nej, det er ikke rigtigt forstået. De dele af finansieringen til den såkaldte Arnepension, som allerede er gennemført, kan vi jo ikke love at vi sådan fiks og færdig kan rulle tilbage. Det er rigtigt, at den del af det, som ikke er gennemført – altså det, der handler om lagerbeskatning – er noget, vi ikke agter at gennemføre, når og hvis vi måtte få ansvaret for Danmark.

Kl. 10:33

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Kasper Sand Kjær.

Kl. 10:33

Kasper Sand Kjær (S):

Jeg har forstået det sådan, at man i Venstre nu har skiftet holdning og går ind for Arnepensionen, og det er vi jo selvfølgelig rigtig glad for. Men jeg har så bare i den forbindelse to spørgsmål. For det første: Hvordan skal det så finansieres, hvis den finansiering, som ligger i aftalen i dag, ikke står ved magt? Og for det andet: Er det sådan, at det er et ufravigeligt krav til de andre borgerlige partier, at Arnepensionen står ved magt, hvis Venstre skal indgå i en borgerlig regering?

Kl. 10:33

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:33

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Altså, vi har sagt – det har jeg sagt selv, og det står jeg meget gerne ved – at Arnepensionen er kommet for at blive. Det betyder ikke, at vi går ind for den; det betyder ikke, at den er groet i vores baghave. Det betyder, at sådan er de politiske realiteter en gang imellem, og sådan er det jo – som man siger herinde.

Til gengæld synes vi ikke, at den del af det, som har at gøre med finansieringen, og som man nu i løbet af 3 år fra regeringens side ikke rigtig har magtet at få loven på plads omkring, er rimelig. Vi synes, den er uklog for dansk økonomi; vi synes, det er en dum måde at gøre det på. Derfor kommer vi til at anvise en anden finansiering. Den indgår i vores 2030-plan, som kommer, inden vælgerne skal stemme.

Kl. 10:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 10:34

Jens Joel (S):

Jeg er ikke helt færdig med at spørge om CO2-afgiften, for hvordan kan det være, at Venstre ikke kan sige, at man vil indføre en CO2-afgift på landbruget, før eksperterne er færdige, når Venstre godt kunne sige, at man ville indføre den i industrien, inden de samme eksperter var færdige?

Kl. 10:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:34

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det er, fordi man kan ændre sine produktionsmetoder i industrien, mens det er helt utrolig svært at ændre sine produktionsmetoder i den animalske produktion, fordi det ikke er en maskine, man hælder diesel på, men en ko, man hælder græs på.

Kl. 10:35

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jens Joel.

Kl. 10:35

Jens Joel (S):

Hvis vi så accepterer præmissen om, at vi skal vente på eksperterne, kan hr. Jakob Ellemann-Jensen så love, at Venstre siger ja til en CO2-afgift, hvis det er det, eksperterne anbefaler?

Kl. 10:35

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:35

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg kan love, at dansk landbrug i den grad kommer til at gøre noget også for den grønne omstilling, og det synes jeg vi skal finde de rigtige løsninger på, når eksperterne kommer med deres løsning. Hvis de kommer med en løsning, hvor de siger, at vi kan lave en CO2-afgift her, som ikke skubber danske arbejdspladser til udlandet, og som ikke skubber udledning til udlandet, så er det en ansvarlig måde at gøre det på. Og ja, så kommer vi til at bakke op om det. Var det klart nok?

Kl. 10:35

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 10:35

Jacob Mark (SF):

Jeg har set, at Venstre mener, at flere offentligt ansatte skal gå fra deltid til fuldtid. Det lyder lidt, når Venstre præsenterer det, som om det er noget, man bare kan gøre med et snuptag. Jeg vil bare sige, at jeg tror, der er mange offentligt ansatte, der er på deltid, hvor der er en grund til det – at det er, fordi arbejdsmiljøet er blevet for hårdt, man skal løbe for hurtigt, og hvis man ikke skal knække nakken og gå ned med stress, er man simpelt hen også nødt til at gå ned i timer. Jeg tror også, det handler om løn. Løn er en del af arbejdsvilkårene, og vi ved, at man i nogle af de fag, hvor Venstre gerne vil have at flere skal gå fra deltid til fuldtid, er sakket bagud i lønningerne igennem årtier på grund af en skæv tjenestemandsreform.

Så jeg tror, at hvis man skal have flere til at gå fra deltid til fuldtid, så skal arbejdsvilkårene være bedre. Derfor har vi bl.a. foreslået at sætte en ligelønspulje på 2 mia. kr. af, sådan at når Lønstrukturkomitéen kommer med sine anbefalinger, kan man skabe bedre lønninger der, hvor der er brug for det, og der, hvor det giver mening. Er Venstre med på det forslag?

Kl. 10:36

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:36

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg er simpelt hen fuldstændig enig med hr. Jacob Mark i analysen her, som handler om, at der er en grund til, at folk er på deltid. Mange gange er det for at få tilværelsen til at hænge sammen – det kan være på grund af arbejdsmiljøet, det kan være alle af mulige årsager, og det skal vi ikke blande os i. Folk skal have lov til at være på deltid, hvis det er det, de gerne vil.

Men de skal også have lov til at være på fuld tid, hvis det er det, de gerne vil. FOA havde en undersøgelse, som viste, at en stor andel af deres medlemmer på ældreområdet sådan set gerne ville arbejde fuld tid, men det kunne de ikke få lov til.

Så jeg synes, der er to led i det her. Det ene handler om økonomien i det. SF har et forslag om at hæve lønnen. Vi har et forslag om at sænke skatten. Man kan sige, at resultatet på bankkontoen jo formentlig vil være det samme. Vi vil gerne lave et fuldtidsfradrag, sådan at man får en kontant skattelettelse ud over den ekstra løn, man selvfølgelig får for at gå op i tid. Men så vil vi også give en ret til, at man i vores sundheds- og ældrepleje kan gå op på fuld tid og stille det som et krav, hvis man ønsker det.

Kl. 10:37

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jacob Mark.

Kl. 10:37

Jacob Mark (SF):

Det er godt at give en ret til at gå op på fuldtid, hvis man ønsker det. Men jeg vil gerne holde lidt fast i det her med løn- og arbejdsvilkår, for man skal godt nok sænke skatten meget, hvis det skal modsvare det, der skal gives i lønstigning for at gøre op med den skæve tjenestemandsreform, der har været i mange år. Hvis man skal finansiere den skattelettelse, vil man jo skulle finde pengene; så vil man formentlig skulle skære i antallet af kollegaer derude, og så er vi tilbage ved det samme problem, nemlig at løn- og arbejdsvilkårene bliver for dårlige.

Venstre plejer at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde. Lige nu er der jo mange sygeplejersker, der går over i private vikarbureauer for at kunne holde hverdagen ud. Er det ikke på tide at få forbedret de løn- og arbejdsvilkår ved også at kigge på lønningerne?

Kl. 10:38

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:38

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Vi skal i den grad have gjort noget ved de arbejdsvilkår, man har rundtomkring. Noget af det, som jeg hører, når jeg besøger sygehuse og andre steder, er, at den største frustration er den her mangel på kolleger, og vi hører altid den her sætning om, at man løber stærkt. Ja, for der mangler folk for pokker. Derfor er vi også nødt til at sikre, at flere går op på fuld tid, og at vi får uddannet flere. Der er enormt mange facetter i det her, og arbejdsmiljø er en af dem.

I forhold til finansieringen vil jeg sige: Nej, den skal ikke komme fra, at man skærer ned på antallet af kolleger. Vi har konkret finansieret det her ved at lave en reform af beskæftigelsesindsatsen og nedlægge jobcentrene.

Kl. 10:39

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 10:39

Martin Lidegaard (RV):

Tak for det. Og tak for talen og – sådan vælger jeg at høre det – et tilsagn om, at hvis ekspertudvalget anbefaler en CO2-afgift på landbruget, så vil Venstre følge den anbefaling.

Derfor kommer så mit næste spørgsmål, nemlig om hr. Jakob Ellemann-Jensen også vil være med til at overveje at skrue op for ambitionerne på klimaområdet. Vi har jo vist, hvor meget vi kan, vi har erhvervslivet med, og vi kunne jo faktisk gå længere end de mål, vi har sat os, i en revideret klimalov. Vi vil jo gerne op på 80 pct. CO2-reduktion, og vi vil også gerne udfase det helt tidligere end i 2050. Men det, jeg tænker helt specifikt på, er, at vi også har foreslået et nyt mål, som handler om forbruget. Det er det der med at gå ud over Danmarks grænser. Vi er blevet inspireret af dansk erhvervsliv, der jo selv er begyndt at tale om, at de også gerne vil have værdikæderne med; de vil gerne have, at vi måler vores CO2-aftryk i vores forbrug, også som produktionsvirksomheder. Det samme kunne man sige om danske borgere, altså at vi ikke kun kigger på, hvad vi udleder fra Danmarks territorium, men også på, hvilket aftryk vi sætter. Tænk, hvilken vision vi kunne have sammen, hvis alt, der var produceret i Danmark, var bæredygtigt og CO2-neutralt, når vi skulle brande det ude i verden. Kunne man forestille sig, at Venstre var med på at højne ambitionerne i dansk klimapolitik?

Kl. 10:40

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:40

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg kan huske, at da vi diskuterede 70-procentsmålsætningen i Venstres folketingsgruppe – med risiko for at referere fra gruppemøder, undskyld – var der en, der foreslog, at vi skulle have en ambition på 1.000 pct. Det slog vi lidt hen med, at vedkommende var uddannet jurist, og de har jo noget med tal. Men idéen var netop at kigge ud over Danmarks grænser og sige, at vi faktisk har et ansvar, der er større end blot at bringe vores egen udledning ned. Så det er godt med de 70 pct. her, men vi skal være ambitiøse på verdens vegne.

Det er derfor, jeg også bliver ved med at tale om det her med fødevarer – eller det bliver jeg ved med, fordi jeg bliver spurgt om det hele tiden, og det er alle tiders. Men når jeg siger, at vi også skal opfylde vores ansvar i forhold til at producere fødevarer, er det, fordi man for mange år siden producerede meget tøj i Danmark, nemlig i Midtjylland og Herning, og den produktion er blevet skubbet til udlandet. Den finder nu sted i Bangladesh og andre steder. Det er simpelt hen ikke mit indtryk, hverken at vi bruger mindre tøj eller at produktionen er blevet mere bæredygtig. Det synes jeg ikke vi skal gøre med danske fødevarer.

Kl. 10:41

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Martin Lidegaard.

Kl. 10:41

Martin Lidegaard (RV):

Jeg kan godt følge den tankegang. Det hjælper ikke noget bare at flytte produktionen ud andre steder og så sige: Nu har vi opnået vores mål i Danmark. Men det kræver jo så, at vi gennemfører en reel transformation i den danske produktion, også i landbruget. Det vil sige: I stedet for soja importeret fra Brasilien, der koster regnskov, laver vi græsprotein i Danmark som foder. I stedet for at importere halvfabrikata til danske industrivirksomheder sørger vi for stabile og i øvrigt mere sikre forsyningskæder. Det er den tankegang, og det vil jo så kræve et nyt klimamål. Er Venstre med på den?

Kl. 10:42

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Ordføreren.

Kl. 10:42

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jeg synes, tankegangen er helt rigtig, og jeg synes, at det her med netop at få nedbragt mængden af soja, som man sejler på tværs af Atlanterhavet både på den ene og den anden led og diagonalt, jo for pokker er vigtigt, for det har en indflydelse på vores udledninger. Græsprotein har et kæmpestort potentiale, også potentiale til at være et erhvervseventyr for os. Vi skal jo ikke se den grønne omstilling som noget, der er træls, og som skal trækkes ned over os som et åg. Vi skal se det som århundredets erhvervsmulighed, og der er græsprotein i min optik en af løsningerne.

Kl. 10:42

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 10:42

Victoria Velasquez (EL):

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil gerne spørge ind til et forslag, som jeg håber Venstre vil være med til at give luft under vingerne. I Enhedslisten har vi i lang tid kæmpet for en flyafgift. Klimarådet foreslår det også, og vi står jo ret alene med ikke at have en flyafgift. Tyskland, Norge, Sverige, Storbritannien, og sådan kunne listen fortsætte, er lande, som har en flyafgift. Regeringen er kommet med et forslag, godt nok med et for lavt beløb, synes vi, på de 13 kr., men selv det afviser Venstre. Derfor vil vi gerne spørge om noget. Der bliver talt meget om det her med det internationale perspektiv, og det er vi helt enige i. Der bliver talt om, at Danmark skal være et foregangsland, og det er vi også helt enige i. Men på de her områder er Danmark det bare ikke. Så vil Venstre også nøle på det her område, eller er Venstre klar til at give flyafgiften luft under vingerne?

Kl. 10:43

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:43

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Når man laver noget, som er grænseoverskridende i ordets geografiske og ikke mere metafysiske forstand, er det vigtigt, at man tænker på, hvad det er, man flytter hvorhen, og jeg tror på, at med sådan noget som flyafgift er internationale aftaler den rigtige vej at gå, så man ikke sidder og laver hver sin, men laver noget i fællesskab. Det synes jeg ville være en god idé.

Kl. 10:44

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Victoria Velasquez.

Kl. 10:44

Victoria Velasquez (EL):

Lige nu er det jo sådan, og jeg synes, det er ret pinligt, at Danmark er på et hold af fire lande, som ikke har en flyafgift; alle andre lande har en. Så jeg er fuldstændig enig i, at selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan i EU-sporet, men alle andre lande har vedtaget en flyafgift, så lige nu er det jo Danmark, der trækker i bremsen, hvad det her angår. Vi står i en klimakrise, det haster, og vi kan ikke bare vente på – slet ikke, når vi er nogle af dem, der lige nu sætter bremsen i – at EU skal tage beslutningerne. Hvorfor kan vi ikke gøre begge dele? Hvorfor kan vi ikke lave en flyafgift i Danmark og samtidig også presse på i EU?

Kl. 10:44

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:44

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Vi har en ambition om, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Men vi har samtidig også en ambition om at lave en grøn omstilling. Og derfor har vi jo det her ønske om at kunne flytte rundt på skatter og afgifter, sådan at vi beskatter det, som vi vil have mindre af, og til gengæld skruer skatten ned på det, vi gerne vil have mere af. Så jeg synes, flyafgift er en god idé, hvis det er noget, man laver internationalt. Jeg synes, det er dumt, når landene går hver sin vej på det her område. Det må jeg sige.

Kl. 10:45

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Kl. 10:45

Mona Juul (KF):

Tak for det. Tak for talen, og tak for det gode samarbejde. Det er altid en fornøjelse. Jeg har bemærket, at både Konservative og Venstre har lavet et udspil om grøn boligrenovering, og det er i hvert fald endnu et punkt, hvor vi er enige. Det har jo været 3 trange år i forhold til energieffektiviseringer, og derfor er det vigtigt, at vi får sat fokus på det. Vi har også en erhvervspulje, hvor det lader til at gå lidt trægt med at få et aftræk på puljen, så midlerne rent faktisk kommer ud at virke, og vi er jo i begge partier enige om, at der skal være incitamenter til at lave lige præcis energieffektiviseringer – ikke at det løser noget nu, men det giver noget klimaeffekt, og det giver også mulighed for at spare på energiforbruget senere hen. Så er det ikke en ting, som vi skal i gang med – når der kommer en grøn-blå, borgerlig regering – som noget af det absolut første?

Kl. 10:45

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:46

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Jo, det synes jeg da. Når vi har præsenteret det her forslag om at bruge 8,5 mia. kr. fra den grønne fond til energirenovering af boliger, er der jo flere årsager til det. Altså, det er jo både for at få komme af med vores fossile brændsler, altså simpelt hen at få sat skub i den grønne omstilling, og også for at være mindre afhængig af lande, der er vil os det ondt, altså Rusland. Og så er det også, fordi mange mennesker er trængt. Mange mennesker er rigtig trængt, og fra de af os, der har et gasfyr og ikke lige har fjernvarme løbende udenfor, skal jeg hilse og sige, at det er svært at finde alternativerne.

Danske familier er monsterpresset på det her område, for nu at sige det, som det er. Så vi skal i gang med det her. Jeg synes, det er en klog ting, der hjælper til med at løse de her tre udfordringer på en gang, for i den økonomiske situation, som mange familier står i, er det måske ikke lige prioriteten at skubbe gasfyret udenfor.

Kl. 10:47

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Mona Juul.

Kl. 10:47

Mona Juul (KF):

Der er ikke nogen tvivl om, at den grønneste energi er den, vi ikke bruger, og derfor vil det selvfølgelig være rigtig fornuftigt at spare. Jeg bed også mærke i, at hr. Jakob Ellemann-Jensen i sin tale sagde, at regeringen påstår, at tre fjerdedele af 70-procentsmålet er nået. Men det er jo ikke helt rigtigt. Vi har tre fjerdedele af aftalerne på plads, men handlingerne mangler vi jo. Vi mangler meget implementering. Der er ikke udtaget de lavbundsjorder, der skal til; der er forsinkelser i forhold til udbud osv. Vi har heller ikke set noget på klimatilpasningsområdet. Hvor stiller hr. Jakob Ellemann-Jensen sig i forhold til det? Er hr. Jakob Ellemann-Jensen klar til at hoppe i havet, ligesom jeg kan se det er populært at alle andre gør, for at få det på agendaen?

Kl. 10:47

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:47

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det var dog voldsomt. Vi lavede jo en klimaaftale på landbrugsområdet sidste år, altså for cirka et år siden. Det var en vigtig aftale, og jeg synes, det var en god aftale, vi lavede. Og en af de ting, som vi blev enige om dér, var, at man i langt højere grad skulle udtage landbrugsjorder, fordi det er et af de værktøjer, som rammer rigtigt både på miljødelen og på klimadelen. Og ligesom det er tilfældet med den aftale, vi lavede på forsvarsområdet, har regeringen ikke rigtig foretaget sig noget som helst på det her område. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, vi skal komme i gang.

Kl. 10:48

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 10:48

Ole Birk Olesen (LA):

Tak for det. Da hr. Jakob Ellemann-Jensen var miljøminister i Danmark, tog han vigtige skridt i retning af at skabe mere natur i Danmark ved at gøre statsejede produktionsskove til naturskove, altså urørt natur. Det synes jeg var rigtig positivt. Det, vi så har set, efter at hr. Jakob Ellemann-Jensen er stoppet som miljøminister og i stedet er blevet formand for Venstre, er, at Venstre i udpræget grad er et modstanderparti af mere natur i Danmark. Planerne om flere naturnationalparker, som dækker under 1 pct. af landets areal, bliver mødt med vild og blodig modstand fra Venstrepolitikere udeomkring i landet. Har hr. Jakob Ellemann-Jensen ligesom bare opgivet ambitionen om mere natur, eller har han bare givet andre i partiet lov til at køre den linje og så selv lænet sig tilbage og sagt: Det der gør I?

Kl. 10:49

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:49

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Nej, bestemt ikke. Jeg er svært begejstret for naturen, så begejstret, at jeg bor i den, og den fylder meget for os. Når vi har en reservation mod regeringens naturnationalparker, er der tre grunde til det. Dels skal man lade være med at kalde ting, man sætter et hegn rundt om, for natur. Der er jo nogle mennesker, der fejlagtigt tror, at Jægersborg Hegn, altså Dyrehaven nord for København, er natur. Det er det ikke. Det er et dejligt sted, det er et super dejligt sted, men hold op med at kalde det natur, når der er et hegn rundtom; så er det et dyrereservat, og det kan være fint og udmærket. Men når man sætter hegn op, har man et ansvar for de dyr, der er under hegn – noget, jeg sloges gevaldigt med som miljø- og fødevareminister. Men man har et ansvar for dyrevelfærden for dyr under hegn. Det er den anden del, som vi opponerer imod. Den tredje del er, at man lod være med at spørge de mennesker, som bor der, om det var en god idé, og hvad de sagde til, at der blev braget et hegn op rundt om den skov, som folk plejede at gå i. Det synes jeg er tre fejl, man har begået med naturnationalparkerne.

Kl. 10:50

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Ole Birk Olesen.

Kl. 10:50

Ole Birk Olesen (LA):

Nu er det sådan i naturen, at der, hvor der er et fødegrundlag, er der også dyr, der lever af den føde, og der er et fødegrundlag for store græssere i Danmark, altså heste og okser. Så derfor skal de også være der, hvis det skal være rigtig natur, og vi kan desværre ikke have heste og køer gående rundt i Danmark uden et hegn omkring, for så går de ude på vejen, og så dør mennesker i trafikken, når biler kører ind i dem, så det er jo ligesom en forudsætning. Og selvfølgelig er det også sådan, at man skal passe ordentligt på de dyr, der er bag hegnet, og det gør man også, så jeg forstår stadig ikke rigtig Venstres modstand mod mere natur.

Kl. 10:51

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 10:51

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Næ, men som sagt: Der er tre årsager til det. Man lod være med at spørge de mennesker, det vedrører. Man tager sig ikke ordentligt af dyrevelfærden for de dyr, man har under hegn. Og så har man altså sat hegn op rundt om de her arealer. Det synes vi er forkert, og det må ordføreren jo gerne mene noget andet om. Nu har jeg sagt, hvad jeg mener, og så må forståelsen være op til ordføreren selv.

Kl. 10:51

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og således kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, og det er ordføreren og formanden for Socialistisk Folkeparti, fru Pia Olsen Dyhr. Velkommen.

Kl. 10:51

(Ordfører)

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg kan ikke erindre en så alvorlig situation som den, vi står i lige nu. Verden er blevet et farligere sted, og vi blev mindet om det for bare en uge siden, da det stod klart, at der ikke var tale om en ulykke, men om en bevidst handling, da flere eksplosioner ramte Nord Stream 1 og 2.

Efterdønningerne af coronapandemien og konsekvenserne af Ruslands infame krig i Ukraine sender konsekvenser helt hjem i stuerne hos danskerne. Der er hundredtusindvis og atter hundredtusindvis af danskere, der ikke kan betale deres regninger, og som frygter for vinteren. Der er pillefyret, hvor omkostningerne er eksploderet, elregningen, der er stukket af, gasregningen, der er på himmelflugt, og der er renterne, der skrues op. Og så er der beløbet på kassebonen, der bare bliver større og større, mens bunken i indkøbsvognen bliver mindre og mindre. Listen af problemer er lang, og forleden fik vi en stor rapport om vores forsvars- og sikkerhedspolitiske situation, og den tegner også et dystert billede. Den her vinter kan blive både dyr, lang og kold, men næste vinter kan blive værre.

Vi står i dag med enorme udfordringer, fordi omstændigheder, som vi ikke er herre over, ramler ned over os og resten af verden samtidig. Der er de åbenlyse klimaforandringer, den tvingende nødvendige grønne omstilling og den energimæssige uafhængighed af Rusland og Mellemøsten. Der er krigen i Ukraine og behovet for, at vi står sammen med Ukraine, at vi står sammen i EU, står sammen i NATO og står sammen i Danmark og styrker vores forsvar. Der er den voldsomme omvæltning i danskernes privatøkonomi af alle de grunde, jeg nævnte før. Der er alarmerende rapporter og erfaringer, der gør det klart, at vores børn og unge mistrives i en uhørt grad; at vores psykiatriske patienter og pårørende lider og personalet flygter; at en lang række af vores kernevelfærdsområder er ved at bukke under på grund af personalemangel og dårlige arbejdsforhold – det er fra daginstitutioner til skoler, fra hospitaler til plejehjem.

Jeg kan simpelt hen ikke erindre en periode i min levetid med så mange og så store og så alvorlige problemer på én gang. Det er mange år siden, vi har haft så hårdt brug for, at vi står sammen som folk. Det er mange år siden, at omstændighederne og truslerne mod vores tilværelse og livsvilkår, som vi kender dem, har krævet mere sammenhold og solidaritet. Og aldrig har den politiske splittelse været større. Borgerne har en berettiget forventning om, at vi 179 folketingsmedlemmer sammen gør vores yderste for at finde løsninger, der kan bringe Danmark og danskerne nogenlunde helskindet igennem den perfekte storm af elendighed – bare nogenlunde helskindet.

Sagen er jo den, at vi må være enige om, at det gik fra slemt til værre i sidste uge med sabotagen mod Nord Stream 1 og 2, og nu skal vi ud i en valgkamp. Vi har allerede et øget beredskab omkring vores energiinfrastruktur, men der er droner, der cirkler om oliefelterne i Nordsøen uden for Esbjerg. Risikerer vi en valgkamp med plantede falske historier og misinformation? Risikerer vi en valgkamp med cyberangreb og forsøg på destabilisering? Vil vi se mere i den samme boldgade som eksplosionerne ved gasledningerne i sidste uge lige uden for Bornholm og Christiansø? Risikerer vi en valgkamp, hvor fremmede magter vil forsøge at præge vores demokratiske proces? Det synes jeg ikke længere er utænkeligt. Det er faktisk sandsynligt. Og det synes jeg giver os og alle andre kandidater til Folketinget en særlig forpligtigelse over for hinanden og over for Danmark.

Jeg synes, vi har en fælles forpligtigelse. Der påhviler os alle sammen det ansvar at møde hinanden også i valgkampen med den ordentlighed, som faktisk gennemstrømmer vores samarbejde i hverdagen – for det gør vi jo, altså samarbejder. Tiden er for alvorlig til dobbeltspil, uberettiget mistænkeliggørelse og unødvendige fordrejninger af andres synspunkter. Vi skal ikke spille Putins spil. Det skylder vi vores demokrati, det skylder vi hinanden, og det skylder vi Danmark. Vi har en fælles forpligtigelse, og vi skal bringe danskerne så godt igennem den her krise som muligt.

Kl. 10:56

Når jeg kigger ud over forsamlingen her, er der jo næppe nogen af os, der er i fare for at gå fra hus og hjem som følge af inflationen. Derfor må inflationshjælpen selvfølgelig også målrettes dem med et reelt behov og ikke smøres ud i et tyndt lag over alle. Vi ved reelt ikke, om vi står foran den første og eneste vinter i krisens tid eller bare den første af mange – det sidste er nok mest sandsynligt.

I år kan en fælleseuropæisk spareplan for gas bringe de fleste fornuftigt igennem vinteren, men det er jo langtfra sikkert, at vi kan fylde gaslagrene op næste år. Der skylder vi at fortælle danskerne, at det, vi oplever i Danmark, ikke er nævneværdigt anderledes, end hvad alle vores naboer oplever. Selv de bedste danske politiske tiltag og foranstaltninger kan ikke tænkes, uafhængigt af hvordan Europa og verdens tilstand er lige nu.

Jeg tror, at det, jeg forsøger at sige, er, at vi desværre nok ikke har set det værste endnu, og at Danmark og verden vil være alvorligt påvirket i lang tid fremover, i takt med at en økonomisk krise vil brede sig og krigen trække ud. Det er simpelt hen nye tider, alvorlige tider. Ikke i en menneskealder eller mere har det været så svært. Så det her valg handler om, synes jeg, hvem man trods alt – alt andet lige – tror vil have det mest sikre greb om roret på et skib i et oprørt farvand.

Hvem kan bedst samarbejde om at finde de løsninger, hvor vi både passer på Danmark, når det gælder vores sikkerhed og forsvar digitalt og militært? Hvem vil bedst kunne samarbejde om at finde løsninger, der er socialt afbalanceret, så det ikke er de danskere, der i forvejen er hårdest økonomisk presset, som sendes ud i mørket alene? Og hvem vil kunne samarbejde om at finde de løsninger, der bedst sørger for, at ingen skal gå fra hus og hjem, og at der samtidig er nogen, der har lyst til at arbejde med vores ældre, vores syge, vores børn? Og hvem vil kunne samarbejde om at finde de løsninger, der bedst sikrer, at vi gennemfører den grønne omstilling, der gør os uafhængig af energi fra både Rusland og Mellemøsten og reelt bidrager til at gøre vores klima og natur stærkere igen?

Hvem vil stå sammen om en positiv vision for Danmark; et grønnere Danmark; et Danmark, hvor flere børn stortrives; et Danmark, hvor det er trygt at blive gammel; et Danmark, hvor man ikke skal være bange for at miste sit arbejde og blive syg; hvor vi laver naturens lov og sikrer mere natur og biodiversitet, som jo er vigtigt for vores fremtid; hvor vi omsider sikrer ligeløn for kvinder, men også for mænd i typiske kvindejob? Jeg er ikke selv i tvivl. Det grønne flertal, altså det centrum-venstre, der har haft flertallet de sidste 3 år og 3 måneder, tror jeg vil være bedst til at lede Danmark gennem kriserne.

Jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet, til Radikale Venstre og til Enhedslisten for samarbejdet. Særlig tak til Enhedslisten og Radikale for, at vi sammen pressede regeringen på det grønne område til at gøre noget af det, som alle sagde var umuligt, men som blev muligt. Vi har jo sat retningen for den grønne omstilling, og vi ved, at vi kun har taget de første spæde skridt. Vi skal videre med større og mere ambitiøse grønne skridt. Og tak til Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten for at være med til at sikre et reelt nybrud for vores børn: minimumsnormeringer, altså en nedre standard for, hvor få voksne der kan være med til at passe vores børn. Vi har gjort det godt.

Vi må og skal stoppe med at mishandle vores klode. Vi skal stoppe med at vanrøgte vores natur. Vi skal ikke lade planter og dyrearter forsvinde. Vi skal sætte alt ind på vores børn og unges trivsel. Vi skal prioritere velfærden og sikkerhedsnettet over skattelettelser til direktøren. Vi skal i 2022 sikre ligeløn, og vi skal have alle med gennem den økonomiske krise.

Lad os nu få en valgkamp, hvor nuancerne og forskellene kommer ærligt frem, men hvor vi samtidig står sammen om Danmark, om demokratiet. Vi har brug for at stå sammen, for kun sådan kan vi stå det, der er, og det, der venter os, igennem. Det kræver ikke alene sammenhold, samarbejde og vilje til solidaritet politikere og partier imellem; det kræver også sammenhold, samarbejde og vilje til solidaritet om selve det politiske projekt for Danmark.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ikke tror, at den alvorlige situation, vi står i lige nu, er bedre til sommer. Så det er okay at tage et valg nu. Men det er vigtigt, at vi – situationen taget i betragtning – har en operationel regering. Vi i SF vil derfor under valgkampen give regeringen mulighed for at indkalde partierne, så vi kan finde løsninger for de danskere, der er hårdest ramt af inflationen. Vi vil også have en operationel regering i forhold til de sikkerhedspolitiske trusler, der jo helt åbenlyst er, og vi har brug for, at regeringen handler på dem. Det kunne jeg godt tænke mig at et samlet Folketing kunne nikke til. Tak for ordet.

Kl. 11:01

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til ordføreren. Der er en lang række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 11:01

Jens Joel (S):

Tak til SF's formand for talen. Som ordfører på børne- og undervisningsområdet vil jeg gerne kvittere for SF's fokus de sidste par år på vores mindste og på at skabe bedre rammer omkring dem. Man kan jo nævne alt muligt fra minimumsnormeringer til flere lærere i skolen, til senere skolestart, til det, at man nu faktisk har indført et klasseloft i de mindste klasser og fået det sænket. Det er jo mange års kamp, der har ført os hertil.

Mit spørgsmål går i virkeligheden på den forsikring, som fru Pia Olsen Dyhr selv har prøvet at få ud af Venstre, for hvordan læser fru Pia Olsen Dyhr det regnestykke, der er ovre i blå blok, hvis man skal have økonomien til at gå op? Jeg ved, at SF's formand har prøvet at få svar på det. Hvis man har tæt på nulvækst i den offentlige sektor, og hvis man har sagt, at det ikke er sygehusene og det ikke er de ældre, der skal holde for, hvordan kan man så undgå, at det er minimumsnormeringerne, og er SF's formand nervøs for, at de så alligevel kommer under pres, hvis vi får en ny regering?

Kl. 11:02

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:02

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er dybt bekymret for de minimumsnormeringer, som forældrebevægelsen jo har kæmpet for at vi skulle gennemføre herinde på Christiansborg, og som vi har været flere partier der har bakket op om. Og jeg tror ikke, jeg overdriver, hvis jeg siger, det er SF-hjerteblod, at vi fik gennemført de her minimumsnormeringer.

Vi vil jo gerne gå skridtet videre. Vi vil gerne have det helt ud på institutionsniveau. Det bliver næste skridt, for vores børn og unge mistrives; det skal vi gøre noget ved. Men jeg har jo igen og igen kunnet høre Det Konservative Folkeparti – som jo er den ene stantsministerkandidats parti – sige, at de vil spare i den offentlige sektor, og det er en besparelse, at man, når der kommer flere ældre og flere børn, så vil have så lav en vækst. Det betyder jo, at man skal spare. Man vil ikke spare på de ældre og på sundheden. Så er det jo vores børn, der skal holde for, og det er jeg dybt bekymret for, for vores børn mistrives. De har ikke brug for mere stress.

Kl. 11:03

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jens Joel.

Kl. 11:03

Jens Joel (S):

For et par uger siden var der over 1.000 psykologer og eksperter, som råbte op omkring mistrivslen blandt børn og unge, og de sagde jo faktisk, at ud over det, vi kan gøre på kort sigt i forhold til dem, der mistrives lige nu, så er noget af det vigtigste for at forebygge det her dygtige voksne, flere voksne blandt vores børn og unge. Så det, man gør, set med mine øjne, er vel i virkeligheden, at man skubber mistrivslen foran sig som sådan en pukkel, hvis ikke man har minimumsnormeringerne, og derfor vil jeg håbe, at vi sammen kan sørge for, at de ikke bliver fjernet igen.

Kl. 11:04

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:04

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg håber jo, centrum-venstre kan fortsætte – for vores børns skyld – for der er ingen tvivl om, at den dagsorden, der er sat om børns trivsel, er centrum-venstres. Vi har jo sørget for, at der er minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Vi har sørget for et lavere klasseloft. Vi har sørget for, at når man er 6 år, skal man ikke automatisk i skole. Det er ikke alle, der kan det. Bare se på hr. Jacob Mark. Han havde godt af et år mere i børnehaven. Og sådan er der jo masser af tilfælde af børn og unge, som ikke skal presses igennem systemet. Hamsterhjulet er ikke godt, og det er jo derfor, de mistrives.

Så vi har brug for at få mere ro på, og om end jeg kan høre, at Venstre garanterer minimumsnormeringer, så er der jo mange i blå blok, der hellere vil bruge pengene på skattelettelser, og man kan ikke bruge pengene to gange. Så vi må jo bare erkende, at det ser skrøbeligt ud, medmindre man vælger centrum-venstre igen.

Kl. 11:05

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Kl. 11:05

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det, og tak til fru Pia Olsen Dyhr for en god tale på lange stræk. Jeg deler opfattelsen af, at vi har en fælles forpligtelse til at stå sammen om vores demokrati, især når vi er uenige, og særlig givet den geopolitiske situation, vi har nu, og de bekymringer, det rejser.

Så blev jeg så begejstret, da fru Pia Olsen Dyhr talte om, hvem der egentlig ville være bedst til at stå med ansvaret her i Danmark. Jeg troede, det var en ændring i SF's kurs, så de nu ville bakke op om mit statsministerkandidatur. Sådan faldt det ikke ud, og det fik vi jo så forklaringen på, da fru Pia Olsen Dyhr takkede for det helt utrolig gode samarbejde, som man har haft mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, hvoraf et af partierne, Det Radikale Venstre, jo er endt med de facto at vælte regeringen. Det er et fint samarbejde, man har der.

Samme Radikale Venstre har jo sagt om regeringen og om statsministeren, at den agerer og hun agerer magtfuldkomment. Er det en analyse, som fru Pia Olsen Dyhr deler?

Kl. 11:06

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:06

Pia Olsen Dyhr (SF):

Den mest magtfuldkomne statsminister, jeg kan komme på gennem tiderne, er Venstres hr. Anders Fogh Rasmussen, som jo med et meget lille flertal i Folketinget sendte Danmark i en ulovlig krig i Irak. Og efterfølgende ville Folketinget undersøge den krig og nedsatte en kommission, men Venstre valgte, da de fik regeringsmagten igen, at afskaffe den kommission. Det synes jeg er en væsentlig forskel i forhold til den situation, vi har lige nu, hvor regeringen, mens den sidder, faktisk undersøger sig selv med en Minkkommission.

Konklusionerne var klare – i modsætning til hos Venstre. Så jeg ville synes, det klædte Venstre en lille smule at kigge indad og sige: Vi vil egentlig gerne kigge Irakkommissionen og Irakkrigen efter i sømmene. For man skal passe meget på med det der med magtfuldkommenhed. Man risikerer, at det falder tilbage på en selv.

Kl. 11:07

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Kl. 11:07

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Det tror jeg ikke der er nogen risiko for. Jeg har nemlig tænkt mig at agere helt anderledes. Her er bare en lille, historisk korrektion: Når Folketinget har vedtaget noget med et flertal, er det ikke ulovligt, modsat når man bryder grundloven, fordi man ikke lige sikrer sig, at der er hjemmel på plads. Så er det nemlig ulovligt. Så lad os lige få lidt styr på begreberne.

Fru Pia Olsen Dyhr svarede ikke på mit spørgsmål, men kom med en lang historieforfalskning om hr. Anders Fogh Rasmussen. Mener fru Pia Olsen Dyhr, at statsministeren har ageret magtfuldkomment – ja eller nej?

Kl. 11:07

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:07

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg synes, alle statsministre forventes at tage den magt, der er i at være statsminister. Sådan er det. Jeg bliver bare nødt til at komme med en lille, lille indvending i forhold til det her med Irakkrigen. Der har jo været undersøgelser i USA og der har været undersøgelser i Storbritannien af det internationale grundlag for krigen i Irak, som meget klart viser, at krigen var ulovlig. Hvorfor ville Venstre ikke være med til at undersøge det? Det er jo pinligt, at man i virkeligheden ikke er villig til at kigge på sin egen historie, men har meget, meget travlt med at pege fingre ad andre.

Kl. 11:08

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 11:08

Martin Lidegaard (RV):

Må jeg ikke starte med at kvittere den anden vej over for fru Pia Olsen Dyhr og takke for det gode samarbejde på det grønne område. Vi er jo også glade for, at I er kommet med i det nationale kompromis, og der er rigtig mange flader, hvor vi har haft et godt samarbejde de forgangne 3 år.

Men nu er vi jo i en åbningsdebat, så jeg vil pege på to områder, hvor vi fra radikal side har haft utrolig svært ved at forstå SF's placering. Det ene er udflytningen af uddannelser, som jo i stedet er endt med at blive en voldsom beskæring af uddannelsespladser. Tusindvis af uddannelsespladser er nedlagt i de store byer, uden at de er kommet derude. Kunne vi ikke blive enige om, hvis vi får chancen, at vi meget gerne laver flere uddannelsespladser uden for byerne, men ikke på bekostning af de uddannelsespladser, vi har i byerne i dag, og som vi har så meget brug for?

Det andet spørgsmål handler om en gasledning til Lolland, som er blevet tre gange så dyr. Nu er der ikke noget gas at putte ind i den, fordi Putin har slukket for gassen til Europa. Kunne vi ikke lige overveje at kigge det projekt efter i sømmene? Det forekommer paradoksalt at bruge milliarder af kroner på en gasledning til Lolland, når vi i øvrigt er enige om, at vi gerne vil omlægge til grøn energi.

Kl. 11:09

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:09

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg synes også, at SF og Radikale Venstre har et godt samarbejde, men der er jo ingen tvivl om, at der er forskel på vores to partier. Jeg bliver nogle gange ked af det, når Radikale Venstre har mere travlt med at lave økonomisk politik med de borgerlige end at sørge for at investere i vores velfærdssamfund. Men sådan er vi bare så forskellige, og det er jo fair nok.

I forhold til udflytningen af uddannelsespladser indrømmer jeg gerne, at jeg synes, det er en god idé med en jurauddannelse i Esbjerg. Det synes jeg det er. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun har uddannelser i de store byer. Jeg ved godt, at der var nogle, der tilbage i tiden syntes, at det var super fint, at vi kun havde uddannelser i København. Københavns Universitet var jo egentlig det oprindelige universitet, og der blev et kæmpe ramaskrig, da man åbnede universitetet i Aarhus og man ligesom udflyttede uddannelsespladser. Men det skabte noget balance i Danmark, og det er noget af det samme, vi har gjort nu. Det interessante er jo, at de uddannelsespladser, vi sparer i København, faktisk går op med nogle af de steder, hvor der ikke var noget optag, og det er nogle af dem, vi så flytter ud. Det er i virkeligheden den samme procentsats. Det ved Radikale Venstres ordfører i hvert fald godt. Og det, der er interessant, er, at det er dem, man faktisk har valgt at udflytte.

Jeg kan ikke nå at svare på det andet spørgsmål. Undskyld.

Kl. 11:10

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Martin Lidegaard.

Kl. 11:10

Martin Lidegaard (RV):

Ordføreren får chancen igen i forhold til gasledningen. Jamen for søren da, der er forskel på SF og Radikale Venstre, og heldigvis for det. Vi står også meget gerne ved vores ansvarlige økonomiske politik, men nu vil jeg bare kvittere for det, vi var enige om.

Udflytningen af uddannelsespladser har jo betydet markant færre uddannede, også på professionshøjskolerne, på et tidspunkt, hvor vi mangler pædagoger, sygeplejersker, jordemødre osv. Jeg forstår godt behovet for at lave flere uddannelsespladser i provinsen, og det vil jeg også gerne være med til. Det vil vi meget gerne være med til, men hvorfor skal de nedlægges i de store byer, når vi mangler dem?

Kl. 11:11

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:11

Pia Olsen Dyhr (SF):

Men det er jo ikke helt korrekt, hvad spørgeren påstår, nemlig at vi sådan set nedlægger uddannelsespladser på professionshøjskolerne. Da vi var færdige med forhandlingerne – Radikale gik desværre fra dem for tidligt – tilføjede vi jo midler til professionshøjskolerne, fordi vi netop erkendte den udfordring, vi har. For vi har brug for sygeplejersker, men vi har jo ikke kun brug for sygeplejersker i København. Vi har sådan set også brug for sygeplejersker i Hillerød eller i Holbæk, eller hvor det nu kan være i landet. Det er jo ikke kun noget, vi skal tænke på som et storbyproblem. Vi er faktisk nødt til at investere i hele landet, og det står jeg gerne ved. Men der er ingen tvivl om, at jeg også er glad for de steder, hvor vi har tilført uddannelserne endnu flere penge, hvilket vi har gjort sammen med Radikale Venstre.

Kl. 11:12

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 11:12

Victoria Velasquez (EL):

Tusind tak for talen, og tak for at tale fællesskab, solidaritet og sammenhold op. Og også tusind tak for samarbejdet – som vi har på mange områder, bl.a. ligelønsområdet.

Tænk sig, at det i 2022 stadig er et lavtlønnet arbejde at holde et menneske i hånden, når vedkommende dør, eller at sikre, at små børn og vores ældre får omsorg og pleje og så god og tryg en dagligdag som overhovedet muligt. Alt for længe er det arbejde, man udfører i det offentlige, ikke blevet værdsat eller værdisat, selv om det er så enormt vigtigt. Også her står vores partier sammen om et opgør med det kvindesyn, som betyder, at lønnen i alt for lang tid er blevet dikteret til at være alt for lav.

Derfor vil jeg gerne høre ordføreren, om vi ikke, som vi har gjort det før, skal se på, om vi kan forpligte Socialdemokratiet til, at vi skal have gjort noget på ligelønsområdet, og jeg vil spørge, hvad ordføreren tænker at vi kan gøre for, at det netop bliver i 2022, at vi får et opgør med uligelønnen.

Kl. 11:13

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:13

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg er rigtig glad for det samarbejde, vi har med Enhedslisten i Folketinget. Jeg synes tit, at vi, når vi slår os sammen og lægger arm med Socialdemokratiet, kommer videre på nogle af de velfærdsområder, vi har brug for at løfte. Og der ingen tvivl om, at Socialdemokratiet har taget lidt tilløb til diskussionen om ligeløn, og jeg er meget glad for, at statsministeren nu er der, hvor man også siger, at vi skal have ligeløn. Og der er ingen tvivl om, at vi skal snakke om beløbet, for det gør det jo ikke alene, at vi taler om det eller har intentionen om det; vi er simpelt hen også nødt til at sætte nogle penge af, og vi er nødt til at målrette dem decideret til de fag, der ikke har ligeløn i dag.

Det her er jo noget, der går helt tilbage til 1969. Det her er jo faktisk en ligestillingsproblematik og ikke bare en diskussion om, om den offentlige sektor skal vokse eller ej. Det handler simpelt hen om, at der er fag, vi har indplaceret lavere, alene af den grund at kvinden jo alligevel skulle være gift med en mand, som nok skulle finansiere det hele derhjemme. Nu er det så heldigvis sådan, at der senere hen er mange mænd, der er blevet sygeplejersker, pædagoger eller andet, men lønefterslæbet hænger ved. Og der er jeg meget enig med Enhedslisten. Jeg er også klar til den kamp, det skal blive efter et valg at prøve, om vi kan få Socialdemokraterne med til at sætte nogle penge af. Jeg ved, at Enhedslisten er lidt mere ambitiøse end os, men det tager vi gerne.

Kl. 11:14

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Victoria Velasquez.

Kl. 11:14

Victoria Velasquez (EL):

Jeg er fuldstændig enig i vigtigheden af et opgør med det kvindesyn, og jeg tror netop også, at det er ret vigtigt, hvis vi skal komme med nogle seriøse løsninger på den velfærdskrise, vi står i, ud over dem, der handler om arbejdsmiljøet osv.

Noget, jeg kan være bange for kan falde til jorden, hvis ikke vi kommer til at få de afgørende mandater sammen, er alt det arbejde, vi har lavet med gratis receptpligtig medicin, gratis tandlæge og de tusindvis af børn, som vi har løftet op over fattigdomsgrænsen. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om hun er enig i, at vi risikerer, at alt det ryger på gulvet, hvis flertallet skifter.

Kl. 11:14

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:15

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det er der ingen tvivl om, og jeg vil især gerne rose fru Victoria Velasquez for hendes insisteren på altid at se nogle af de mennesker, der har det allersværest i vores samfund, for det ved jeg at ordføreren gør igen og igen. Og der er ingen tvivl om, at den her kamp for nogle af dem, der har det sværest i vores samfund – for eksempel for at sikre dem gratis medicin – og nogle af dem, der har brug for behandling, tandbehandling og andet, er noget af det, vi har brugt kræfterne på de sidste 3 år, og jeg kan nu se, at de borgerlige faktisk er en lille smule ligeglade med dem, hvis de bare kan få nogle skattelettelser. Jeg er dybt bekymret for, at vi havner i den situation. Og så vil jeg sige: Vi må sammen kæmpe videre.

Kl. 11:15

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Kl. 11:15

Mette Abildgaard (KF):

Tak for det. Da vi havde afslutningsdebat her i salen sidst, spurgte jeg ind til statsministerens holdning til de ældres frie valg, og jeg fik det svar, at Socialdemokratiet og statsministeren var tosset med frit valg i vores ældrepleje. Og det forekom mig, ja, lidt tosset, fordi vi sad ovre i ministeriet og forhandlede med en socialdemokratisk minister, som netop havde foreslået at give kommunerne mulighed for at indskrænke de ældres frie valg.

Der må man så give SF, synes jeg, at man spiller med noget mere åbne kort. For nylig så jeg en overskrift i Altinget, den 27. september: »SF klar til opgør med modellen for frit valg i ny ældrelov«. Og det ærgrer mig, fordi jeg er oprigtig tosset med de ældres frie valg. Derfor vil jeg bare høre, om SF også vil begrænse adgangen til at kunne vælge frit i forhold til plejehjem. Vi kan se, at langt størstedelen af danskerne faktisk ønsker at komme på et friplejehjem i fremtiden.

Kl. 11:16

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:16

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det opgør, vi gerne vil lave med fritvalgsmodellen, handler om det, at kommunerne skal bruge kræfterne på at sætte sig ned og lave dokumentation, dokumentation, dokumentation, så de eventuelt kan udlicitere en konkret opgave. Jeg mener, at det må være op til kommunerne selv at vurdere. Jeg tror på det kommunale selvstyre, og jeg mener, at det må være op til kommunerne selv, om de vil udlicitere eller ej. Jeg synes ikke, at det skal være et krav, at det skal de. For tænk, hvis vi kunne afskaffe noget af den dokumentation. Nu har jeg jo hørt ordførerens formand igen og igen sige, at vi skal af med noget af dokumentationen i den offentlige sektor. Vi kunne jo passende starte der. Tænk, hvad der kunne blive frigivet af kræfter i vores ældrepleje.

I forhold til friplejehjemmene har jeg det fint med det. Jeg har ikke tænkt mig at indskrænke den ældres frie valg; jeg har tænkt mig at indskrænke de begrænsninger, vi laver på kommunerne, i forhold til hvad de vil vælge.

Kl. 11:17

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Mette Abildgaard.

Kl. 11:17

Mette Abildgaard (KF):

Det er da lidt ejendommeligt at høre SF's formand sige: Jeg tror jo på det kommunale selvstyre. Det er da meget interessant, når man så mener, hvad man gør, i forhold til minimumsnormeringer. Der tror man åbenbart ikke på det kommunale selvstyre. Det tror man kun på, når det gælder ældreområdet. I dag er det sådan, at man i cirka halvdelen af landets kommuner ikke kan vælge et friplejehjem. Vil SF være med til at sikre, at de mange ældre, som ønsker at komme på et friplejehjem, i de af landets mange kommuner, hvor det ikke er muligt i dag, faktisk kan få den mulighed, så vi for en gangs skyld sætter de ældre og mennesket før systemet?

Kl. 11:17

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:17

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror virkelig på det kommunale selvstyre, men jeg ved jo også, at det har nogle begrænsninger økonomisk. Det er forskellen mellem det her med de ældre og det med børnene. Det, at vi siger, at de på ældreområdet skal slippe for en masse dokumentation og selv vælge, betyder ikke, at de skal have ekstra midler fra staten, men hvis de skal indføre minimumsnormeringer, forudsætter det jo – og det har vi jo sat penge af til på statens budgetter – 1,8 mia. kr. til at sørge for, at der er én voksen til tre børn i vuggestuen og én voksen til seks børn i børnehaven. For det kan ikke komme af sig selv. Så der er jo faktisk forskel på ældre- og børneområdet. Nu kan jeg så ikke nå at svare på det sidste, undskyld, fru Mette Abildgaard.

Kl. 11:18

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Kl. 11:18

Peter Skaarup (DD):

Tak til fru Pia Olsen Dyhr for en god tale. Jeg håber, at vi også kan have et godt samarbejde efter valget, uanset hvordan det ender. Men uanset valgresultater synes jeg, at der er nogle spørgsmål, der trænger sig på, i forhold til hvor SF står henne. Vi har jo fået et forslag fra regeringen, og jeg går ud fra, at SF bakker det op, om at fjerne aldersgrænsen, når det gælder juridisk kønsskifte, sådan at man skal kunne få kønsskifte, når man er 0 år.

Der kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Pia Olsen Dyhr: Hvordan ved en baby, at den er født i den forkerte krop?

Kl. 11:19

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:19

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det tror jeg ikke en baby ved. Og derfor er det ikke særlig sandsynligt, at man som 0-årig benytter sig af muligheden for juridisk kønsskifte – vi skal huske på, at vi taler om juridisk kønsskifte – men det kan være, man ved det som 3-årig; det kan være, man ved det som 5-årig; det kan være, man ved det som 7-årig. Jeg kommer ikke til at forhindre en lille pige eller en lille dreng, der vil noget andet, i det, altså til at lade dem begrænse sig. For det er jo i virkeligheden det, det handler om. Det handler om deres frie valg, deres ret til at bestemme over sig selv, og der må jeg sige, at jeg kommer til at stå på barnets side.

Kl. 11:19

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 11:19

Peter Skaarup (DD):

Jamen er det virkelig Socialistisk Folkepartis opfattelse, at en 3-årig eller en 5-årig skal kunne få foretaget et juridisk kønsskifte og have nogen som helst idé om, hvad det vil betyde? Og er det virkelig barnets tarv, at man i en alder, hvor man stadig væk går i skole eller i børnehave, skal kunne gives nogle rettigheder til et juridisk kønsskifte, som man slet ikke kan forudse rækkevidden af på et senere tidspunkt i livet? Er det virkelig SF's opfattelse? Vil man virkelig gennemføre det, hvis man får mulighed for det, sammen med Socialdemokratiet efter et valg?

Kl. 11:20

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:20

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja, det er virkelig SF's opfattelse. For når man er 5-6 år og skal starte i folkeskole og definerer sig selv som dreng, men har et pige-cpr-nummer, så får man nogle begrænsninger. Og jeg har i virkeligheden lyst til at sætte det barn fri, så det er barnet selv, der bestemmer. I virkeligheden ville jeg synes, det bedste var, at vi havde kønsneutralt cpr-nummer, for så var vi ude over den diskussion.

Kl. 11:21

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 11:21

Morten Messerschmidt (DF):

Tak for det. SF gør med fuld berettigelse meget ud af børnene og tager også æren for minimumsnormeringer osv. Men jeg synes, at man meget ofte har en blind vinkel i forhold til den generation, der så er i den anden ende af alderspyramiden, nemlig de ældre. Det er noget, der går mig meget på, for hvor de fleste børn forhåbentlig har nogle hjertelige forældre, som elsker dem, så er der mange ældre, der sidder alene og ikke kan klare sig.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om SF f.eks. vil bakke op om et forslag, som vi har ladet os inspirere af, fra Ældre Sagen, nemlig at man, ligesom man har barnets første sygedag, hvor man selvfølgelig kan blive hjemme og passe på de små poder, hvis de er dårlige, kan indføre bedstes første sygedag, sådan at man kan være der, hvis man har en far eller en mor, en bedstefar eller bedstemor, som måske har brug for hjælp til at komme på hospitalet eller bare være hjemme, hvor man lige kan holde i hånden, hvis vedkommende har det dårligt og er syg den dag.

Kunne SF og Dansk Folkeparti arbejde sammen om at få indført bedstes første sygedag?

Kl. 11:22

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:22

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det kunne vi måske godt. Jeg synes ikke, det er noget dårligt forslag. Jeg tror, vi skal give rettigheder til pårørende, for det, vi oplever lige nu, er jo, at man har ret til at tage med sit barn på hospitalet, men det kunne jo lige så godt være ens gamle mor, der har brug for, at man tager fri til det. Vi har i SF foreslået, at man kunne få et særligt lån, hvor man i en periode kan få lov til at låne til også at tage fri, så man kan være sammen med sin syge pårørende. Det kunne være en mulighed.

Men jeg er sådan set åben over for det, og jeg synes, det er et godt forslag. For jeg tror, vi skal være opmærksomme på, at vi i fremtiden vil få endnu flere ældre, hvor det ikke er sikkert, at der kan være en sosu-assistent eller en sygeplejerske, eller hvem det nu kan være, til at hjælpe dem, for de hænder er der brug for andre steder. Der kunne det jo give god mening, at familiemedlemmer kunne tage med.

Kl. 11:23

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Morten Messerschmidt.

Kl. 11:23

Morten Messerschmidt (DF):

Ja, og hvor det jo grundlæggende handler om, at hvis man har det dårligt, og hvis man er syg, så har man brug for at være sammen med nogen, som man er tryg ved. Jeg nærer den dybeste respekt for dem, der arbejder som sosu, som sygeplejerske osv. Det må være et af de jobs, hvor man er mest stresset og presset, overhovedet. Men det er også meget ofte sådan, at der, på grund af at det er så presset, er mange vikarer, hele tiden nye ansigter, der møder op. Derfor tror jeg, at vi bliver nødt til at tænke familien mere ind. Det er jeg glad for hvis SF og Dansk Folkeparti kan arbejde sammen om.

Betyder det så også, at SF nu for alvor vil presse regeringen til at få den ældrelov igennem, som regeringen jo har syltet nu i rigtig, rigtig lang tid?

Kl. 11:23

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:23

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror, at regeringen selv har sagt, at den vil arbejde på at komme med en ældrelov. Vi har jo sat penge af i den her periode – over 1 mia. kr. – til ældreområdet over de sidste 3 år, og jeg synes jo, det er vigtigt, at vi netop sørger for at prioritere ældreområdet. Vi kommer til at få flere og flere ældre, og hvis vi ikke sætter flere penge af, risikerer vi jo i virkeligheden, at der ikke vil være den samme pleje og omsorg, som der er i dag. Og der kan man endda godt diskutere, om den er god nok.

Så der er ingen tvivl om, at vi skal sætte flere penge af. Og der har jeg været glad for samarbejdet med Dansk Folkeparti, hvor den øvrige blå blok jo har været mere optaget af skattelettelser end af at sikre velfærden. Der ser jeg nogle gange Dansk Folkeparti som garanten for noget andet.

Kl. 11:24

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Kl. 11:24

Lars Boje Mathiesen (NB):

Tak for det. Jeg skal bare høre, hvor mange køn ordføreren mener der er.

Kl. 11:24

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:24

Pia Olsen Dyhr (SF):

Der er køn i forhold til ens biologi, der er køn i forhold til ens seksualitet, og der er køn, i forhold til hvordan man identificerer sig. Og jeg er åben over for det. Jeg synes faktisk som god liberal – for det er jeg faktisk – at det må være op til det enkelte menneske selv at definere sin seksualitet.

Kl. 11:24

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 11:24

Lars Boje Mathiesen (NB):

Godt. Men er det så ikke frygtelig diskriminerende, at man kun vil lave kvoter for mænd og kvinder i bestyrelser? Altså, hvad med alle de andre køn, som SF nu mener der er? Skal der ikke også være kvoter for, hvor mange af dem der skal være i bestyrelser?

Kl. 11:25

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:25

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ved du hvad, det synes jeg helt ærligt er vanvittig useriøst. (Første næstformand (Karen Ellemann): Man bedes venligst ikke benytte direkte tale). Undskyld. Ordføreren er vanvittig useriøs, fordi der jo er tale om halvdelen af den danske befolkning, som ikke er repræsenteret – end ikke i det her Ting. Nu kan vi håbe, at vi ved det her folketingsvalg får en bedre kønsmæssig repræsentation. Måske kunne vi også godt tåle det i SF's gruppe, hvor vi har 11 kvinder og 4 mænd; det kunne måske også være mere balanceret. Men det kunne klæde resten af Folketinget også at være det. Og min pointe her og grunden til, at vi går op i det her med kvoter i bestyrelser, er jo, at vi har brug for den mangfoldighed.

Kl. 11:25

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 11:25

Ole Birk Olesen (LA):

Minkkommissionen slog fast, at de ulovligheder, der blev begået i minkskandalen, var et resultat af en meget forceret proces, som statsministeren var vidende om og ansvarlig for. En meget forceret proces førte til ulovlighederne. Alligevel hører vi, at den ene ordfører for Socialdemokratiet efter den anden ikke vil sige, at statsministeren har begået fejl, selv om Minkkommissionen siger, at det var en forceret proces, som statsministeren var ansvarlig for, der førte til fejlene. Hvordan har fru Pia Olsen Dyhr det med det spørgsmål? Har statsministeren begået fejl i processen, som førte til minkskandalen?

Kl. 11:26

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:26

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja.

Kl. 11:26

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Ole Birk Olesen.

Kl. 11:26

Ole Birk Olesen (LA):

Skal den måde, en regering fra et rødt flertal ledes på, og det, at statsministeren har begået de fejl, have konsekvenser, og er det fru Pia Olsen Dyhrs opfattelse, at statsministeren har taget de fejl til sig og haft en tankeproces, som fører til, at fejlene ikke vil blive begået igen?

Kl. 11:26

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:27

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja, det er faktisk min oplevelse. Jeg oplever, at statsministeren tager det her ganske alvorligt. Jeg kan godt høre, at den debat, vi har haft i Folketinget i dag, sådan har latterliggjort det lidt osv. Jeg oplever faktisk en statsminister, der tager det ganske alvorligt. Statsministeren har fået en næse af Folketinget. Det er alvorligt. Der er en minister, der er blevet gået. Det er alvorligt. Og det er jo de redskaber, vi har som folkestyre, og som jeg faktisk også synes at vi benytter i forskellig sammenhæng. Min bekymring var da mere, at man ikke sørgede for, at fru Inger Støjberg f.eks. blev gået som minister, for der var jo tale om tydelige ulovligheder.

Kl. 11:27

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne. Værsgo.

Kl. 11:27

Sikandar Siddique (FG):

Tusind tak for en fin tale. Frie Grønne har jo ved flere lejligheder her i Folketingssalen sagt til SF og de andre støttepartier, at de skulle sætte foden ned over for statsministeren, f.eks. da statsministeren efterlod danske børn i Syrien, og at de skulle sætte sat foden ned over for statsministeren, da regeringen ikke ville afskaffe tjenestemandsreformen, eller da man ikke ville ændre på den ikkehumane udlændinge- og flygtningepolitik. Men analysen og svarene var igen og igen: Hvis vi gør det, altså hvis vi sætter foden ned, får vi bare et borgerligt flertal, så det kan vi ikke gøre. Men nu her efter 2 års tro tjeneste går statsministeren så til valg på at lave en bred regering. Hvad har ordføreren af kommentarer til det?

Kl. 11:28

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:28

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jamen SF går til valg på, at centrum-venstre skal fortsætte. Hele min tale handlede om alt det gode, vi har gjort sammen. Jeg har været begejstret for det samarbejde, vi har haft i centrum-venstre, hvor vi jo har sat den mest ambitiøse klimalov nogen sinde på sporet – heldigvis sammen med flere partier i Folketinget. Det er den grønneste folketingsperiode nogen sinde, og jeg har jo været grøn, siden jeg blev politisk aktiv i 1980'erne, så jeg må sige, at det er noget, som mit hjerte svulmer over af – hvis man må bruge så voldsomme ord. Derudover er det også det flertal, der har sikret børnene rettigheder, nemlig retten til flere voksne i daginstitutionerne. Så jeg går til valg på, at centrum-venstre skal fortsætte. Jeg har noteret mig, at statsministeren gør noget andet, men jeg bliver da ved med at kæmpe for, at centrum-venstre kommer til magten efter valget. Så kan det være, at jeg kan overbevise De Radikale og Socialdemokratiet om, at det er klogt at fortsætte.

Kl. 11:29

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Sikandar Siddique.

Kl. 11:29

Sikandar Siddique (FG):

Det er jeg rigtig glad for at SF siger nu og også sagde i debatten i går, for det, Danmark har brug for, er et gevaldigt ryk til venstre efter 20 års højredrejning. Derfor vil jeg gerne bruge lejligheden til at spørge ordføreren, da vi mangler en meget tydelig kongelig undersøger på venstrefløjen, om det er noget, som ordføreren vil stille sig til rådighed for.

Kl. 11:29

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:29

Pia Olsen Dyhr (SF):

Tak for tilbuddet. SF peger på statsministeren efter valget, og det vil sige, at vi ønsker, at Mette Frederiksen skal fortsætte som statsminister i Danmark.

Kl. 11:30

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 11:30

Camilla Fabricius (S):

Tusind tak for en engageret tale, og tak for at sætte fokus på køn og på ligeløn og på ligestilling. Det, jeg gerne vil slå ned på, handler om SF's og SF-formandens og -ordførerens meget dedikerede holdning til den omsorg, vi yder for vores mindste og for vores ældste. Derfor vil jeg også gerne spørge ordføreren, om ikke hun tænker, at vi kan bruge tiden langt bedre, sådan at vi rent faktisk får langt mere tid til nærvær og til omsorg i stedet for kontrol og dokumentation, som vi bruger tid på i dag.

Kl. 11:30

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:30

Pia Olsen Dyhr (SF):

Tak for et supergodt spørgsmål. Jeg glemte nemlig tidligere, da jeg svarede Victoria Velasquez, at komme ind på, at det ikke kun handler om løn i den offentlige sektor; det handler jo om det hele. Det handler også om bedre arbejdsvilkår og om, at man ikke har så travlt, som man har lige nu. Det handler om, at vi får fjernet noget af dokumentationen. Jeg var på besøg på Herlev Sygehus, neurologisk afdeling, og jeg var meget imponeret af det skema, de skulle sidde og udfylde, bl.a. hvordan patientens afføring havde været den pågældende dag, og i stedet for at man bare kunne svare det samme som i går, skulle man notere det meget grundigt. Jeg tænker, at det er sådan nogle ting, vi godt kunne rydde en smule op i, selv om noget af det jo giver mening. Så må vi bevare det, der giver mening, og så må vi skubbe det andet ud. Men man må sige, ligesom hr. Alex Vanopslagh har sagt det flere gange her i Folketingssalen, at det jo ikke er nyt, at vi gerne vil prøve på det. Men jeg tror, vi er nødt til at forpligte os selv en smule mere og sige, at det altså er vejen at gå, for det har taget overhånd.

Kl. 11:31

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Camilla Fabricius.

Kl. 11:31

Camilla Fabricius (S):

Tak for det. Noget af det, ordføreren også har været optaget af, har været den ensomhed, vi ser. Vi ser det blandt unge mennesker, men vi ser det faktisk også blandt ældre. Kunne ordføreren måske sige lidt om, hvordan hun tænker vi kan komme ensomheden til livs og højne de fællesskaber, vi alle sammen burde være en del af?

Kl. 11:32

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:32

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror ikke, at der er én løsning på det, og jeg tror heller ikke, at alt sammen f.eks. skal være, at vi sørger for flere ansatte i ældreplejen. Jeg tror, en del af det her også handler om civilsamfundet og om, at vi får civilsamfundet i spil, når det gælder den enkelte ældre – at den enkelte ældre blive set, at den enkelte ældre får et fællesskab, og at der er nogen til stede. For man har som ældre brug for, at man netop har nogen omkring sig, og der tror jeg, at der selvfølgelig skal sørges for, at man har den hjælp, man har brug for, men man har også brug for, at der, hvad nogle af vores civilorganisationer allerede gør i dag, bliver kørt ture med en, eller at man har nogen at snakke med, eller at man kan besøge folk. Hvis ikke man har familie, er det jo et rigtig godt supplement.

Kl. 11:32

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Kl. 11:32

Torsten Schack Pedersen (V):

Tak for det. Jeg vil gerne vende tilbage til minkskandalen – og nu kan jeg med god samvittighed bruge ordet minkskandale, for det har den socialdemokratiske politiske ordfører jo betegnet det som i dag, til trods for at statsministeren har haft meget svært ved at tage ordet skandale i sin mund i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren mener, det er et udtryk for godt lederskab af statsministeren, når det er statsministeren, der har vildledt Folketinget og befolkningen groft og ikke vil tage ansvar for sin gøren og laden. Er det godt lederskab af statsministeren at agere, som hun har gjort i minkskandalen?

Kl. 11:33

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:33

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg synes, der er nogle forudsætninger i det der spørgsmål, som jeg faktisk ikke er helt enig i. Jeg vil sige, at jeg synes, det er godt lederskab fra statsministeren, når statsministeren faktisk handler i en coronaepidemi. Jeg ved, at alle os partiledere den nat og morgen blev ringet op og fik at vide, at det omkring corona og mink var alvorligt og vi stod over for en variant, der ikke kun var en trussel i forhold til udbredelsen af corona i Danmark, men som reelt var en trussel i forhold til vaccinerne. Så skal en statsminister handle.

Mener jeg, at statsministeren så skulle være gået i Folketingssalen og have fået lovgivningen på plads? Ja, det mener jeg da. Det mener vi da alle sammen herinde, og det er da det, man skal. Så jeg mener, der er tale om en alvorlig fejl. Den er jo så heldigvis blevet rettet; der er lovgrundlag på plads nu.

Kl. 11:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Kl. 11:34

Torsten Schack Pedersen (V):

Tak for det svar. Det er jo en historisk sag, og derfor vil jeg høre, om SF's formand mener, at den sag med en historisk beslutning om ulovligt at nedlukke et helt erhverv har fået de konsekvenser, som den bør få.

Kl. 11:34

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:34

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja.

Kl. 11:35

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til ordføreren. Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Kl. 11:35

Jacob Jensen (V):

Nu gjorde SF's ordfører en del ud af i sin i øvrigt udmærkede tale at tale om de høje priser, nemlig de stigende priser på fødevarer og energi, inflation osv. Så tænker jeg, og det vil jeg så spørge SF's ordfører om, om SF synes, det så er klogt, at regeringen i den her periode har taget omkring 10 mia. kr. op af danskernes lommer i form af øgede skatter og afgifter, altså i form af omkring 40 stigninger i skatter og afgifter. Var det ikke klogere at have ladet de penge blive i danskernes lommer, så de havde haft de penge til at kunne betale de her meget, meget voldsomme regninger, som vi nu ser ind i?

Kl. 11:35

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:35

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg synes, det er en god idé, at vi har indført en afgift på cigaretter. Det har vi endda gjort sammen med Venstre, fordi det giver god mening, at vi sørger for at øge afgiften på cigaretter. Det er usundt. Vi vil gerne have færre danskere til at ryge. Vi ved, det har konsekvenser; folk havner i sundhedssystemet. Det er jo en af de 40 skatter og afgifter, der er tale om, som hr. Jacob Jensen gør opmærksom på.

Så jeg tror, det kommer lidt an på, hvad det er for nogle skatter og afgifter, vi taler om. Men jeg synes jo, at vi har øget nogle skatter nogle fornuftige steder. Vi har sådan set også været med til at sætte dem ned i forhold til f.eks. virksomhedernes muligheder for at investere i forskning og innovation. Det har vi også gjort i fællesskab, altså SF, Venstre og regeringen og andre. Det synes jeg også giver god mening. Der er jo nogle balancer i noget af det her.

Synes jeg så i forhold til den krise, vi står i, at vi skal sørge for at hjælpe nogle danskere? Ja, det synes jeg. Jeg synes, vi lavede en god vinterpakke sammen. Jeg vil faktisk gerne kvittere for, at hr. Jakob Ellemann-Jensen jo fik gennemført, at vi sænkede elafgiften. Det var ikke noget, der var vokset i SF's have, men jeg synes faktisk, det gav god mening, fordi der er nogle af dem, der bruger allermest el, bl.a. børnefamilierne, som jo får en lettelse på den måde. Men jeg kommer ikke til at smøre skattelettelser ud bredt. Jeg vil gerne målrette dem.

Kl. 11:36

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jacob Jensen.

Kl. 11:36

Jacob Jensen (V):

Det svar vil jeg sådan set gerne kvittere for. For jeg tror ikke, den enkelte familie kigger så meget på, om man får en højere bruttoløn eller man får en lavere skat, men at man ser på, hvad det er, der står på kontoen. Så jeg hører egentlig her – eller det vil jeg så gerne spørge om jeg hører korrekt fra SF's side – at man sådan set er åben for at kigge på afgifts- og skattelettelser som en del af det at give et større økonomisk råderum til danskerne, som er meget, meget hårdt presset økonomisk og har meget, meget svært ved at få enderne til at mødes i husholdningsbudgettet.

Kl. 11:37

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:37

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror godt, jeg vil præcisere det lidt mere, hvis jeg må være så flabet. Jeg vil gerne præcisere, at hvis vi skal kigge på det, skal det være målrettet. Vi har foreslået fra SF's side, at vi fjerner afgiften på gas i en periode hen over vinteren. Nogle af dem, der bliver ramt rigtig hårdt af den her krise, vi står i, er jo gaskunderne. Det må vi bare erkende. De oplever jo ikke kun en fordobling af regningen; de oplever en fir- eller femdobling af regningen. Dem er vi nødt til at hjælpe igennem. Den bedste hjælp, vi kan give, er selvfølgelig også at sørge for, at de får gasfyret ud og får installeret en varmepumpe og andet. Men det kræver jo så også, at vi har pengene til det, så derfor er vi nødt til at gøre tingene målrettet.

Kl. 11:37

Første næstformand (Karen Ellemann):

Næste korte bemærkning er til fru Christina Thorholm, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 11:38

Christina Thorholm (RV):

Jeg vil godt sige tusind tak til SF for samarbejdet på ældre-, sundheds-, social- og familieområdet.

Fru Pia Olsen Dyhr har flere gange talt om dokumentation, dokumentation og dokumentation. Stor var min undren, da vi havde forhandlingerne om velfærdsaftaler på ældreområdet, hvor der er fantastisk gode erfaringer fra de kommuner, der er blevet frisat til, at medarbejderne og lederne ude decentralt kan vurdere, hvordan man gør sig fri af reglerne. Radikale kæmpede for, at alle kommuner kunne få en velfærdsaftale på ældreområdet, fordi vi mente, det var vigtigt, at fagligheden fik lov at fylde, og at kommunerne derude selv kunne gøre op med, hvilke nogle regler de havde fået skabt, som ikke var nødvendige. Men SF sagde nej. Jeg har brug for at få uddybet, hvorfor SF i den her sammenhæng sagde nej til, at alle kommuner kunne blive sat fri, som Socialdemokraterne ville have, så vi kunne stå sammen om, at, ja, alle kommuner fik den mulighed for at blive sat fri.

Kl. 11:39

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:39

Pia Olsen Dyhr (SF):

Det, ordføreren siger, er ikke helt min oplevelse. Vi har sådan set været villige til at kigge på, at flere kommuner kunne blive sat fri på ældreområdet. Det er korrekt, at vi f.eks. på børneområdet går meget op i, at vi bibeholder minimumsnormeringerne, men ellers gerne vil sætte kommunerne fri. Men vi kommer ikke til at give os på minimumsnormeringerne. Det tror jeg ikke overrasker nogen. Det er hjerteblod for SF. Men vi er sådan set villige og har altid været det i vores parti til at gå ret vidt i forhold til at give kommunerne frihed. Det kommer jo lidt an på, hvilke dele af det vi så kigger på.

Kl. 11:39

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Christina Thorholm.

Kl. 11:39

Christina Thorholm (RV):

Ja, men min undren var som sagt stor, især da SF på børneområdet sagde, at de ville give mulighed for velfærdsaftaler for alle kommuner. Men det var ikke tilfældet, da vi forhandlede aftalerne på velfærdsområdet og på ældreområdet, og det var et skisma, at man på nogle områder mente, at det var muligt, men ikke på ældreområdet. Ellers havde vi jo haft det flertal til at presse regeringen til at sige, at nu skulle der være velfærdsaftaler på hele ældreområdet.

Kl. 11:40

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:40

Pia Olsen Dyhr (SF):

Men jeg tror simpelt hen ikke, det er helt rigtigt forstået. Det er ikke min oplevelse. Jeg synes sådan set, at vi bakker op om det på ældreområdet, og derfor er jeg en lille smule forvirret. Men det kan være, vi kan opklare det senere – det er jeg sådan set villig til.

Kl. 11:40

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til fru Sophie Løhde, Venstre. Værsgo.

Kl. 11:40

Sophie Løhde (V):

Tak for det. I Venstre vil vi gerne give og vise de unge mere tillid. Det gør vi bl.a. ved at give mere frihed og flere muligheder. Derfor vil jeg bare spørge SF's ordfører, hvorfor det er, at SF støtter, at unge mennesker i Danmark fremover skal tvangsfordeles på gymnasierne, ud fra hvad deres mor og far tjener, altså tvangsfordeles, ud fra om mor og far tjener mange penge eller mor og far tjener få penge. Hvorfor er det godt at tvangsfordele unge mennesker set med SF's øjne?

Kl. 11:41

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:41

Pia Olsen Dyhr (SF):

Hvis man skal bruge ordet tvangsfordele, skal vi så også bruge det om den hidtidige procedure, altså at vi har tvangsfordelt elever ud fra geografiske hensyn? Jeg har en god ven, hvis datter bor på Frederiksberg. Hun bor nogle få meter fra det, der betyder, at hun ville kunne komme ind på Rysensteen Gymnasium. Det kunne hun så ikke, fordi hun boede få meter derfra. Hun endte på gymnasiet i Avedøre, for hvis man ikke får sine første tre prioriteter, ryger man rigtig langt væk. Hun havde ingen venner i området, og det tog hende over 1 time og 40 minutter at komme frem til gymnasiet med kollektiv trafik. Nu har vi i det mindste sat et krav ind om, hvor lang tid det må tage med den kollektive trafik. Det synes jeg er vigtigt. Derudover stiller vi jo krav til indkomst. Det gør vi jo, fordi vi gerne vil have, at vi skal være blandet. Jeg troede egentlig også, det var god Venstrepolitik, at vi mødte hinanden på kryds og tværs i det danske samfund og på tværs af indkomst og lærte hinanden at kende. Det tror jeg egentlig er meget sundt, også for de unge.

Kl. 11:41

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Sophie Løhde.

Kl. 11:41

Sophie Løhde (V):

Den aftale, som det røde flertal i det nuværende Folketing – som forhåbentlig skifter efter folketingsvalget – har lavet, betyder, at de unge mennesker får mindre frihed og mere tvang. Jeg synes i virkeligheden, det er enormt udansk, at et flertal herinde i Folketinget i ramme alvor synes, det er en god idé, at vi skal putte unge mennesker ned i nogle kasser, hvor deres livsvalg, for så vidt angår uddannelse, skal afgøres af, hvad der tikker ind om måneden på deres forældres lønseddel. Det er da i virkeligheden udansk. Så hvorfor går man ind for mere tvang og mindre frihed til landets unge?

Kl. 11:42

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Ordføreren.

Kl. 11:42

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg synes egentlig, at vi sørger for mere frihed, så frihed ikke kun er for dem, der har rigtig mange penge; at vi i virkeligheden sørger for frihed til alle i forhold til at vælge deres gymnasium. Og jeg har tænkt lidt over det i den her debat: De borgerlige vælger at bruge de samme ord igen og igen, og jeg synes, det er lidt trist for debatten. I stedet for i virkeligheden at diskutere, hvilket er rimeligt nok, om vi synes, den aftale er god nok, så taler man om at tvangsfordele og at tage af friheden. Det bliver en meget voldsom retorik. Jeg synes ikke, det er godt for debatten. Men fred være med det – det har jeg lagt mærke til er den borgerlige stil fra nu af, og det må jeg så lære at leve med.

Kl. 11:43

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til ordføreren. Nu bliver der plads til en sidste kort bemærkning til ordføreren, og så er taletiden opbrugt. Værsgo til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Kl. 11:43

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det. Det er jeg glad for, for så får jeg også muligheden for at rose fru Pia Olsen Dyhr for en god og engageret tale og komme med en særlig tak for at have fokus på det med, at vi skal være sikre på, at vi får alle med i forhold til de investeringer, vi skal lave i velfærdssamfundet. For der er nogle, der har brug for en særlig indsats.

Det leder mig hen til at stille et spørgsmål omkring ulighed i sundhed, som jeg også ved er en problemstilling, som SF deler. Der er det jo sådan, at vi fra Enhedslistens side ved den seneste finanslovsforhandling rejste kravet om at udvide ordningen med gratis tandpleje, så den også gælder unge på op til 21 år. Det samme gælder i forhold til receptpligtig medicin i forbindelse med aftalen om at reducere børnefattigdom – der fik vi sikret, at børn af kontanthjælpsmodtagere fik adgang til gratis receptpligtig medicin. Og i forbindelse med aftalen omkring sundhedsreformen sikrede vi, at antipsykotisk medicin til skizofrenipatienter blev gjort vederlagsfri. Og jeg vil egentlig bare høre fru Pia Olsen Dyhr, om SF's formand er enig i, at vi skal udvide de rettigheder – for tandlægebesøg stopper jo ikke ved de 21 år – så det også er i forhold til socialt udsatte, og at målet er, at vi får gjort tandplejen fuldstændig vederlagsfri.

Kl. 11:44

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Ordføreren.

Kl. 11:44

Pia Olsen Dyhr (SF):

På en eller anden måde er det meget tankevækkende, at vores sundhedssystem er indrettet på den måde, som det er. Der er nogle steder, hvor der er brugerbetaling, og der er andre steder, hvor der ikke er brugerbetaling. Hvis man kommer på hospitalet med et brækket ben, skal man jo ikke først sørge for at lægge en check for at få gips på benet, men hvis man knækker psyken, skal man ofte betale for at gå til en psykolog. Det samme gælder, hvis man knækker en tand – så skal man betale for tandpleje.

Der er en eller anden historisk skævhed. Jeg kan ikke løse det med et fingerknips – det kan jeg ikke – men jeg mener, at vi langsomt spiser os ind på den diskussion, der handler om brugerbetaling i vores sundhedssystem. For den skaber ulighed; det er ikke alle, der har økonomien til at gå til tandlægen, og det er jo et problem, at man i Danmark kan kigge folk i munden og se, hvilket socialt lag de kommer fra. Det er ikke det Danmark, jeg synes vi skal have.

Kl. 11:45

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Peder Hvelplund.

Kl. 11:45

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det. Og så forstår jeg også, at SF's formand er enig i, at det er afgørende, at vi får et flertal efter næste folketingsvalg, som er villige til at tage et opgør med den ulighed, og at det flertal naturligvis også skal bruges. Derfor skal jeg også bare høre, om SF er villige til at bakke op omkring Enhedslistens krav om, at vi skal have udvidet ordningen med at sikre vederlagsfri tandbehandling, så det ikke bare er til de 21-årige, men også til andre grupper i samfundet, og at vi i det hele taget tager et opgør i forhold til den risiko, der ellers bliver for, at vi får et sundhedsvæsen opdelt i et A- og et B-hold, hvor det er pengepungen og postnummeret, der afgør, hvilken behandling man får, og at vi i stedet for skal sikre, at der er lige og fri adgang for alle.

Kl. 11:46

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:46

Pia Olsen Dyhr (SF):

Ja, jeg er meget enig med hr. Peder Hvelplund – jeg synes, det er der, vi skal hen. Noget af det kommer vi nok til at tage i nogle bidder, men det har vi jo allerede gjort med gratis tandpleje til unge under 21 år – så kan vi tage den næste bid, hvor det er til unge op til 25 år, og så tager vi den næste bid videre. Og samtidig skal vi også huske at få nogle af de allermest udsatte med, for de har jo ikke råd til at betale for at komme til tandlægen eller for den sags skyld at få receptpligtig medicin. Det er nok nødt til at være skridt for skridt, for det her er dyrt – det er rigtig dyrt at få fællesskabet til at finansiere det.

Der er ingen tvivl om, at hvis man lader de blå komme til, vil de hellere bruge pengene på skattelettelser, og jeg vil hellere bruge dem på fællesskabet.

Kl. 11:46

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til fru Pia Olsen Dyhr og til Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Sofie Carsten Nielsen.

Kl. 11:47

(Ordfører)

Sofie Carsten Nielsen (RV):

»Du pusling-land, som hygger dig i smug,/mens hele verden brænder om din vugge ...«. Sådan malede Aakjær Danmark i 1916, imens første verdenskrig rasede i Europa.

I dag er Danmarks rolle i verden og i Europa en anden. Vi er tættere forbundet, og i dag hverken hygger vi os i smug eller pusler rundt i vuggen. Militært er vi en del af en fremskudt tilstedeværelse i Baltikum og Polen. Danmark deltog i oprettelsen af FN i 1945. Vi har deltaget i over halvdelen af FN's fredsbevarende operationer lige siden. Den 1. juni afskaffede næsten syv ud af ti danskere vores forsvarsforbehold. Vi er en del af et internationalt samfund, vi er en del af Europa, vi er en del af NATO – og tænk, hvis vi ikke var en del af sammenholdet. Den tanke vil jeg ikke engang tænke til ende.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen, fru Karen Ellemann. Jeres far – Uffe Ellemann-Jensen – var og er en stor inspiration for mig. Han gentog Aakjærs ord på Venstres landsmøde i 2011. Det er en tale, jeg har set rigtig mange gange.

»Du pusling-land, som hygger dig i smug,/ mens hele verden brænder om din vugge ...«. Med citeringen af Aakjær fulgte Uffe Ellemann-Jensens refleksion og spørgsmål: Hvordan skal et lille land tage vare på sig selv? Det skal vi ved at vise åbenhed, som jeres far også sagde.

Så kære Venstrefolk, skal vi ikke trække i Uffe Ellemann-Jensens sokker, når vi i Danmark skal tage de næste skridt? Lad os vende blikket ud og invitere verden ind. Vi har brug for den, og den har brug for os. Lad os finde fælleseuropæiske løsninger på de udfordringer, kun Europa kan løse sammen. Lad os vise større åbenhed over for hinanden i det kommende Folketing, så vi bedre kan løse de store samfundskriser og de samfundsomvæltende udfordringer, som der skal mange gode kræfter til for at løse: sikkerheds-, energi- og inflationskrisen, fremtidens økonomi og manglen på arbejdskraft, klimakrisen, børn og unges mistrivsel og vores beskattede velfærdssamfund, der er under pres. Vi bliver lykkeligvis flere børn og flere ældre, og vi har alle sammen stigende forventninger til vores velfærd. Må vi mødes om at løse dem, alle gode kræfter.

»Tiden kalder, stærkere end i normale Tider, paa Samarbejde mellem alle gode Kræfter, thi der er een Opgave, som overskygger alle andre, og som bør samle alle Danske, det er Bevarelsen af vort Land uskadt igennem de mørke Tider og Sikring af folkets velfærd, så langt Nationens Evner rækker.«

Sådan lød det om netop samarbejdende gode kræfter, da statsminister Thorvald Stauning talte ved Rigsdagens åbning i oktober 1939 ved anden verdenskrigs udbrud.

Kære Socialdemokrater, jeg ved om nogen, at vi står her i dag på valgkampens egentlige første dag på bagtæppet af en stor konflikt og en politisk konsekvens, vi drog i Radikale Venstre. Men det betyder ikke, at vi ikke vil eller kan samarbejde fremadrettet. Vi vil samarbejde mere med flere. Vi har nogle skår at klinke, vi har en historie på godt og ondt, men vi er også på mange stræk enige om, hvad det er, de store udfordringer er. Og vi har leveret mange løsninger sammen. Så her har I i alt fald vores håndsrækning til mere og bredere samarbejde, til flere fælles løsninger. Jeg tror, vi får brug for hinanden.

Tiden kalder på samarbejde mellem alle gode kræfter, for fra venstre til højre herinde er vi lige gode til at foreslå, hvad penge kan bruges til. Vi overbyder hinanden med minimumsnormeringer og fradrag. Hvad vi er mindre leveringsdygtige i, er, hvordan det hele skal finansieres. Og endnu svagere er vi til at svare på, hvem det er, der skal udføre det arbejde og yde den service, som vi jo lover flere og flere.

Kl. 11:52

Politiske målaftaler er godt – de skal til. Målaftaler om minimumsnormeringer og CO2-reduktioner, men normeringerne og klimareduktionerne bliver jo kun til noget, hvis vi også har den arbejdskraft, der kan realisere målene. Derfor: Må de kommende 26 dage blive en valgkamp, hvor man, hvis man foreslår nye minimumsnormeringer eller flere kolleger til ældreplejen, samtidig husker på, hvordan man dels vil finansiere det, og hvor man vil finde den arbejdskraft, der skal udføre det. For fører vi valgkamp på den måde, vil det jo betyde, at 179 genvalgte og nyvalgte folketingsmedlemmer vil sidde klar lige her om få uger til at levere løsninger, der ikke er omkostningsfrie; men det er okay, for det har vi husket at fortælle vælgerne under valgkampen.

I Radikale Venstre har vi selv fremlagt en økonomisk 2030-plan, hvor vi bl.a. foreslår at udfase efterlønnen. Det er jo et eksempel på en svær og konkret reform, men det, vi kan med den, er at finde noget af den konkrete arbejdskraft, som vi i voldsom grad kommer til at mangle de kommende år – 18.000 flere kolleger. Med konkrete finansieringsforslag finder vi i vores 2030-plan også midler til netop at investere i vores børn og unges trivsel, investere i uddannelse, i kvaliteten af vores velfærd, i bedre rammevilkår for vores virksomheder, i forskning, i den grønne omstilling.

Og så vil jeg bare lige benytte lejligheden til at ønske Morten Meldal tillykke med Nobelprisen i kemi. Tænk, hvad vi kan i Danmark. Tænk, hvad dansk forskning kan, når vi investerer i den.

I Radikale Venstre har vi fremlagt en klimaplan, der kan gøre Danmark 110 pct. klimaneutral. Der blev grint lidt, da vi sagde det tal, og da vores plan blev fremlagt, men nu er der faktisk stigende opbakning til, at vi skal indfange mere CO2 i 2040, end vi udleder – både nationalt og globalt.

Vi har også fremlagt en energiplan, der kan gøre os uafhængige af Putins gas. Med planen kan vi halvere Danmarks afhængighed af naturgas allerede i 2025, og vi kan med 20 konkrete tiltag gøre os uafhængige af al energi fra Rusland, samtidig med at vi fremmer den grønne omstilling. Det er grøn frihed. Gennemfører vi planen eller en tilsvarende plan, vil vi i 2028 være 100 pct. fri for olie og gas i hele vores opvarmning. Hvis en kommende regering driver en sådan grøn frihed og energiomstilling frem, tror jeg på, at tilliden til politik vil vokse.

For i Radikale Venstre har vi en fremtidstro på, at klimakrisens nødråb – det, vi hører herude – kan erstattes af dansk klimahåb. Vi har en fremtidstro på, at tilbagegang i vores velfærdssamfund – det, der smuldrer – kan erstattes af en tro på velfærdsfremgang, og vi har en fremtidstro på, at vores børn og unges mistrivsel kan vendes, så flere børn og unge får medgang i livet.

For selv om udfordringerne er mange, og selv om rigtig mange danskere lige nu kæmper med energiregningerne og inflationen i supermarkedet, og selv om tilliden til politik er lav, så må vi for alt i verden ikke glemme, at vi lever i et demokrati. Der er udskrevet valg, og vi lever i et samfund, hvor der i sammenligning med mange andre lande også findes store dele af håb og tro på fremgang, fordi vi kan. Der er i hvert fald ikke noget samfund, jeg hellere vil leve i, end vores. Det er et samfund, hvor håb og forandringens kræfter er stærkere end frygten. Så lad os dyrke håb og forandring noget mere, også under valgkampen.

Vi er ikke et pusling-land. Vores nations evner rækker langt. Men tiden kalder stærkere end i normale tider på samarbejde mellem alle gode kræfter. Det skal nok lysne igen – og vi kan mere end de fleste andre.

Så rigtig god valgkamp til jer alle sammen. Jeg glæder mig til, at vi mødes derude. Tak for ordet.

Kl. 11:57

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til den radikale ordfører. Jeg tænker, at der lige bliver plads til et par korte bemærkninger, inden der bliver kaldt til frokostpause. Og den første, der får ordet til en kort bemærkning, er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 11:57

Camilla Fabricius (S):

Tak for det, og tak for en rigtig god tale, der giver en god retning for Danmark, og tak for vores samarbejde. Jeg vil gerne spørge om, hvorvidt De Radikale og ordføreren er enig i, at vi, på trods af at vi står midt i en energikrise, ikke skal slække på vores meget stærke klimaambitioner.

Kl. 11:57

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:57

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tusind tak for det. Det skal vi ikke. Vi skal tværtimod hæve dem, fordi vi kan. Det var også det, min tale handlede om. Vi er faktisk nået rigtig langt især med målene, men knap så langt med implementeringen, og det er jo bl.a., fordi vi mangler arbejdskraften til at lave de energiøer, der skal op nu, til at rejse de vindmøller, der skal op nu, så det ikke bliver en konkurrence mellem den offentlige og den private sektor, men så vi sikrer, at der er nok arbejdskraft til det hele. Vi skal i den grad ikke slække på ambitionerne, tværtimod skal de sættes op. Vi skal vise resten af verden, at det kan vi godt.

Kl. 11:58

Første næstformand (Karen Ellemann):

Fru Camilla Fabricius.

Kl. 11:58

Camilla Fabricius (S):

Jeg får lyst til at spørge endnu tættere og dybere ind til klimaspørgsmålet, nemlig om Radikale Venstre er enig i, at Danmark skal gøre mere, end der allerede er aftalt, for at sikre, at vi i Danmark kommer i mål med 70-procentsmålsætningen og hurtigst muligt bliver klimaneutrale.

Kl. 11:58

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:58

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Det er fantastisk, for nu prøvede jeg jo før at udfritte den socialdemokratiske politiske ordfører for at høre, om vi ikke kunne hæve ambitionerne og sige 80 pct. i 2030, for det kan vi godt – vi har fremlagt en plan, der viser vejen derhen – og være klimaneutrale i 2040, fordi det er det, verden kræver. Så Socialdemokraterne kan regne med, at Radikale hele tiden kommer til at trække dem længere op, hvad angår ambitionerne.

Kl. 11:59

Første næstformand (Karen Ellemann):

Den næste korte bemærkning er til hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Kl. 11:59

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Tak for det, og tak for en god tale og den fine Aakjærreference. Mener Radikale Venstre, at den økonomiske politik, som regeringen har ført de seneste 3 år, har været med til at ruste Danmark bedre til den inflation, der rammer os nu, eller det modsatte?

Kl. 11:59

Første næstformand (Karen Ellemann):

Ordføreren.

Kl. 11:59

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Tak for spørgsmålet og tanken til ordførerens far. Vi er ikke rustet tilstrækkeligt. Vi kunne godt have været rustet bedre ved at gennemføre flere reformer, der sikrer, at der er tilstrækkelig arbejdskraft – det er jo det, der bliver skreget på nu – og sikrer økonomien.

Vi er rustet godt, fordi Danmark har en stærk økonomi. Det har vi, fordi rigtig mange af os – men ikke alle – har truffet ansvarlige beslutninger igennem en årrække, som har gjort dansk økonomi rigtig, rigtig stærk. Det er det, vi har lukreret på gennem coronakrisen og også nu, og det er godt, at vi kan det. Jeg er glad for, at regeringen har meldt ud, at nu er det reformtid. Det er også på tide, fordi vi er bagud der.

Men det er svært for en hvilken som helst regering. Det viste sig også i VLAK-regeringen før den her regering, som var i lommen på Dansk Folkeparti – det har den tidligere statsminister selv erkendt – at heller ikke der kunne man gennemføre reformer. Så meget desto mere, hr. Jakob Ellemann-Jensen, bør vi jo gå sammen om det.

Kl. 12:00

Første næstformand (Karen Ellemann):

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Kl. 12:00

Jakob Ellemann-Jensen (V):

Når jeg spørger, er det jo selvfølgelig, fordi jeg har været slået af forundring. Når fru Sofie Carsten Nielsen har sagt, at vi skal have renset luften, hvilket var ens politiske konklusion på minkrapporten, og man i den anledning ikke havde tillid til regeringen, og måske også med svaret her viser, at det nok havde været bedre med en god borgerlig ansvarlighed i de seneste 3 år, når det kommer til den økonomiske politik, så undrer det mig oprigtigt, at fru Sofie Carsten Nielsen i vores påfaldende lange partilederdebat i går vælger at sige, at derfor skal fru Mette Frederiksen fortsætte som statsminister. Hvordan i alverden kan man nå den konklusion?

Kl. 12:01

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak. Ordføreren.

Kl. 12:01

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jamen jeg synes faktisk lige, jeg konkluderede det. Hr. Jakob Ellemann-Jensens parti lykkedes jo heller ikke med at fremtidssikre økonomien i de år, hvor Lars Løkke Rasmussen var statsminister, fordi I var i lommen på et parti, der ikke ønskede at de reformer, men tværtimod strammede Danmark til, så vi ikke kunne modtage den udenlandske arbejdskraft, vi så hårdt havde brug for.

Nu åbner der sig nye muligheder. Etpartiregeringen har nu udskrevet valg og går til valg på en bred regering. Det er jo det, der skal åbne muligheden for, at det faktisk lykkes at få de reformer, som virkelig, virkelig er tiltrængt. For det er det, Danmark har brug for.

Kl. 12:02

Første næstformand (Karen Ellemann):

Tak til den radikale ordfører.

Jeg skal her udsætte mødet til en frokostpause.

Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Kl. 13:00

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Mødet er genoptaget.

Til tilhørerne kan jeg sige, at vi er i gang med åbningsdebatten.

Fru Sofie Carsten Nielsen nåede at holde sin tale og svare på et par spørgsmål, men der er 40 minutter tilbage til spørgsmål, og den første til at stille spørgsmål er fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Kl. 13:00

Pia Olsen Dyhr (SF):

Jeg tror ikke, jeg afslører nogen hemmeligheder ved at sige, at der jo igennem årene har været nogle skærmydsler mellem Radikale Venstre og SF, men jeg må sige, at vi synes, at vi de sidste 3 år og 3 måneder har haft et fantastisk samarbejde på det grønne område. Vi har verdens mest ambitiøse klimalov, vi har sørget for 15 naturnationalparker og urørt skov, vi har kigget på, hvordan vi kan gøre havet mere bæredygtigt og få mere biodiversitet. Jeg synes, vi sammen har excelleret i en palet af grønne sager, og det har jeg virkelig været glad for og sætter stor pris på. Derfor vil jeg gerne spørge, hvad Radikale Venstre tænker på, når man så overvejer en regering hen over midten, bl.a. bestående af partiet Venstre, Konservative eller for den sags skyld Inger Støjberg. Er det der, man kan fortsætte de grønne ambitioner?

Kl. 13:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 13:01

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Nej, vi har tænkt på os partier, der indgik det nationale kompromis, som fru Pia Olsen Dyhr også var med til, for det er faktisk også de partier, der heldigvis har været med i de brede grønne aftaler: klimalov, grøn fond, som vi fik på plads lige inden sommerferien, og også grøn skattereform, som vi sammen med Venstre faktisk pressede frem. Jeg ved godt, at SF også hele tiden har gået ind for det, og det er jo godt, men vi må sige, at det ikke lige var der, Socialdemokraterne var i starten. Det kom de, og det er godt. Så jeg tænker absolut også fortsat, at SF og Radikale skal være grønne førere for at trække Danmark fremad, for det er der i den grad behov for.

Kl. 13:02

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Pia Olsen Dyhr, værsgo.

Kl. 13:02

Pia Olsen Dyhr (SF):

Den grønne skatteaftale vil jeg alligevel give æren for til Klimabevægelsen og den bølge, der er blevet sat i gang derfra. Så vi partier kan ikke tage hele æren for det. Men der er noget, jeg undrer mig over. Vi har et meget stærkt grønt flertal i dag, og når jeg kigger over i blå blok, ser jeg, at der er partier, der ikke er med i f.eks. 2025-målet. Det er Konservative og Venstre ikke. Det er heller ikke Konservative og Venstre, der er med i den bilaftale, vi har lavet. Så det er ikke der, jeg ser ambitionerne. Så kunne Radikale vende lidt tilbage til flokken og måske også tage Enhedslisten med i festen?

Kl. 13:02

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så får vi et svar. Værsgo.

Kl. 13:02

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jamen vi kommer i den grad til at presse på for højere ambitioner. Jeg er enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at der er for lave ambitioner på alle sider, og de skal op, og æren skal i den grad gå til både Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen, alle dem, der har presset på udefra. Der er også virksomheder iblandt dem, som synes, at det bare ikke gik hurtigt nok i dansk politik. Når jeg også gerne fremover vil samarbejde med især Venstre og Konservative, er det jo, fordi der også skal arbejdskraft til. Vi er simpelt hen nødt til at få reformerne til at få rejst de vindmøller og de energiøer.

Kl. 13:03

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 13:03

Victoria Velasquez (EL):

Tak for en smuk tale, og tak for samarbejdet, senest med vinterpakken, hvor vi fik prioriteret den grønne omstilling, så vi kan løse flere af de kriser, som vi står i. Jeg er glad for, at Radikale Venstre i Europaudvalget bakkede op om regeringens mandat i forhold til de overnormale profitter, også kaldet superprofit. Og det skal vi nu til at forankre her i Danmark, men der bliver jeg så lidt i tvivl om, hvor det er, Radikale står. IMF, Den Internationale Valutafond, har selv påpeget, hvordan shippingsektoren er medvirkende til, at priserne kommer til at stige. Mærsk har et medansvar, og jeg ved, at Radikale har et godt samarbejde med rederiet og i over 10 år har fået partistøtte fra Mærsk i valgårene. Og derfor mener jeg, det er rimeligt, at befolkningen får at vide, hvor Radikale står i den her sammenhæng. Mener Radikale ikke, at det er rimeligt, at vi, når Mærsk ser ind i et overskud på over 200 mia. kr. og er en del af den overnormale profit, kan føre den profit tilbage som en akuthjælp, der kan hjælpe dem, der er i knibe nu?

Kl. 13:04

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren, værsgo.

Kl. 13:04

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Vi bakker op om det initiativ, som nu er taget i EU, og som er midlertidigt, netop fordi man på grund af krig har helt overnormale profitter, altså at man bruger det. Det er vi enige i. Der, hvor vi er bekymrede, er, hvis man sætter markedet ud af kraft i den grønne konkurrence, altså at konkurrencen om, hvem der kan producere mest grønt, og hvem der kan omlægge mest grønt, går i stå. Det tror jeg forhåbentlig vi er enige om ikke skal ske. Men vi vil gerne være med til det her midlertidige tiltag. Selvfølgelig vil vi det.

Kl. 13:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Victora Velasquez.

Kl. 13:05

Victoria Velasquez (EL):

Men mit spørgsmål handlede helt konkret om Mærsk og det også at tage flere sektorer med, end det, der bliver lagt op til i EU-mandatet. Vi har fået vide, at vi godt kan gå bredere i Danmark, så mener ordføreren ikke, at det er rimeligt? De er medansvarlige for, at priserne stiger, og det rammer rigtig hårdt i virksomheder, der betaler mere i skat, end rederiet gør til dagligt, og hos de borgere, som lige nu har ondt i maven, når de går mod køledisken i slutningen af måneden, eller er bekymrede for, om de kan betale deres regninger. Nogle er sågar bange for, om de skal flytte fra hus og hjem.

Kl. 13:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 13:05

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Vi går generelt ind for at lægge skat på det, vi gerne vil have mindre af, og mindre skat på det, vi gerne vil have mere af. Og vi vil gerne have grøn konkurrence, vi vil gerne have virksomheder, der virkelig arbejder for det, og det gør Mærsk og rigtig mange andre danske virksomheder. Derfor kan det sagtens være, at vi skal se på, hvordan det hænger bedst sammen. Vi skal bare passe på, vi ikke sætter den grønne konkurrence ud af kraft.

Kl. 13:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 13:06

Britt Bager (KF):

Tak for det. Ikke et ord var der om unges trivsel og det pres, de unge er under. Det plejer ellers at være noget, som Radikale Venstre bryster sig af. Men jeg bemærkede to ting, ordføreren sagde. Ordføreren sagde: Lad os dyrke håb og forandring, og lad os dyrke samarbejdet. Så jeg vil gerne give fru Sofie Carsten Nielsen et tilbud, der opfylder begge dele. Lad os stoppe den håbløse aftale, som Radikale Venstre og de andre røde partier har lavet om at tvangsfordele gymnasieelever, efter hvad deres forældre tjener. Lad os samarbejde om at stoppe det vanvid, og lad os give de unge mennesker et håb for, at de ikke bare er brikker, man rykker rundt med. Det er et tilbud, fru Sofie Carsten Nielsen. Hvad siger ordføreren til det?

Kl. 13:07

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 13:07

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jeg tror, ordføreren havde skrevet sit spørgsmål, inden hun hørte min tale, for vi har en fremtidstro på, at vores børn og unges mistrivsel kan vendes, så flere børn og unge får medgang i livet. Jeg nævnte børn og unges mistrivsel adskillige gange. Vi vil gerne lave et nationalt kompromis om at imødegå børn og unges mistrivsel. Og tak for den gode modtagelse fra bl.a. Konservatives og Venstres side.

Når vi er glade for, at vi har lavet en aftale om gymnasier, så er det, fordi der ikke var frit valg i forvejen. For der er en hel masse unge, som er kommet ind på gymnasier over de senere år, og som ikke har haft det frie valg, fordi de boede et bestemt sted og havde en bestemt baggrund. Jeg synes, vi har lavet en ordentlig aftale, og ja, indkomst er da et specielt kriterie, men det er det, der bedst siger noget om, hvordan det bliver muligt at fordele. Vi havde jo fordeling i forvejen. Den gamle aftale er jo også fordeling, og jeg tror ikke, karakterer ville være et bedre kriterie. Det ville være for meget pres.

Kl. 13:08

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Fru Britt Bager, værsgo.

Kl. 13:08

Britt Bager (KF):

Jeg synes faktisk, fru Sofie Carsten Nielsen skulle bevæge sig en lille smule mere ud i sin valgkreds, ud i Lyngby, i Gentofte, i Gladsaxe, i Vallensbæk og på Vestegnen. For der går bekymrede unge rundt, og der er forældre, der er bekymrede for, at deres børn nu skal skilles fra deres kammerater, sidde 45 minutter i bus hver vej og ikke kunne dyrke fritidsaktiviteter eller passe deres fritidsjob. De unge fortjener et svar fra Radikale Venstre. Mener fru Sofie Carsten Nielsen, at det er retfærdigt, at de skal tvangsfordeles?

Kl. 13:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Så får vi et svar nu. Værsgo.

Kl. 13:09

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Jamen det er simpelt hen ikke rigtigt, at der er nogen, der skal tvinges rundt. Vi får et frit valg, og der er flere, der får mulighed for det. Jeg lytter meget til de bekymrede forældre. Jeg har også lyttet i rigtig mange, mange år til de unge på Vestegnen. Jeg ved ikke, om fru Britt Bager har været på Høje-Taastrup Gymnasium, som er gået fra 30 pct. til nu 90 pct. med anden etnisk baggrund. Og de er glade for at gå i gymnasiet, men de ønsker selv at gå på et langt mere blandet gymnasium. Det har vi ikke taget hånd om. Det er det, vi gør her.

Kl. 13:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Kl. 13:09

Peter Skaarup (DD):

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen for talen her i dag. Jeg vil godt vende mig mod en af de store udfordringer, vi har som land, nemlig at vi igennem årene har modtaget rigtig mange asylsøgere, og hvis tingene fortsætter som indtil nu, vil det jo også ske i fremtiden. Der har den socialdemokratiske regering jo talt om – man har ikke gjort det endnu – at ville etablere et modtagecenter i Rwanda. Så er det sådan, at der er to andre statsministerkandidater end den nuværende statsminister til at kunne blive statsminister, men de siger jo alle tre ja til, at man kan etablere et modtagecenter i Rwanda. De Radikale har så sagt, at det er en mærkesag, at det ikke skal kunne blive tilfældet. Men hvordan kan det så egentlig være, at man lige just i går sagde, at man igen vil pege på Mette Frederiksen som statsminister? Det forstår jeg ikke noget af.

Kl. 13:10

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Værsgo.

Kl. 13:10

Sofie Carsten Nielsen (RV):

I Radikale Venstre foreslog vi allerede i 2017 at oprette modtagecentre uden for EU, hvor man kan søge asyl, så man ikke først skal tage den meget, meget risikable tur over Middelhavet, og dem, der så får asyl, skulle fordeles mellem europæiske lande. Det er jo også noget, der har været diskuteret i en årrække. Men det med, at de først skal over Middelhavet, så det er dem, der ikke er druknet, der kan blive sat på et fly og sendt ned til en diktator i Rwanda, hvor flygtninge er blevet skudt af politiet, kan vi ikke stå inde for. Og så handler vi i strid med resten af EU, alene fordi vi har et retsforbehold, i en tid, hvor der er krig i Europa.

Kl. 13:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Peter Skaarup.

Kl. 13:11

Peter Skaarup (DD):

Det er meget fint, men det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte: Når nu De Radikale er så meget modstandere af et modtagecenter i Rwanda, hvordan kan det så være, at man lige netop nu har sagt, at man igen vil pege på Mette Frederiksen som statsminister? Betyder det, at hvis en socialdemokrat – det kunne være en statsminister eller en partileder eller noget andet – på et tidspunkt siger, at de vil gennemføre det forslag om et modtagecenter i Rwanda, mister De Radikale tilliden til den statsminister eller formand – eller hvad?

Kl. 13:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 13:12

Sofie Carsten Nielsen (RV):

Det betyder, at vi skal finde løsninger, og at vi skal finde løsninger, der sikrer, at vi i Europa får en langt mere stabil situation i forhold til mennesker, der flygter mod Europa. Det vil vi gerne være med til og også til at lave modtagecentre uden for Europa. Det har vi selv foreslået. Men vi vil ikke være med til den løsning, der går imod resten af EU, sådan som den ligger nu.

Kl. 13:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen):