122. møde (2. udgave) - Onsdag den 8. juni 2022 kl. 13.00

122. møde

Onsdag den 8. juni 2022 kl. 13.00

Dagsorden

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 34 [afstemning]:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren om materialer i skolen.

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

(Anmeldelse 22.02.2022. Fremme 24.02.2022. Forhandling 07.06.2022. Forslag til vedtagelse nr. V 101 af Lotte Rod (RV), Jens Joel (S), Stén Knuth (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Jakob Sølvhøj (EL) og Gitte Willumsen (KF)).

2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 39 [afstemning]:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren om rekruttering og fastholdelse af pædagoger.

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

(Anmeldelse 22.02.2022. Fremme 24.02.2022. Forhandling 07.06.2022. Forslag til vedtagelse nr. V 102 af Lotte Rod (RV). Forslag til vedtagelse nr. V 103 af Jens Joel (S), Kenneth Mikkelsen (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Jakob Sølvhøj (EL) og Gitte Willumsen (KF)).

3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 44 [afstemning]:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om mistrivsel blandt studerende på videregående uddannelser.

Af Katrine Robsøe (RV), Ulla Tørnæs (V), Astrid Carøe (SF), Victoria Velasquez (EL) og Gitte Willumsen (KF).

(Anmeldelse 04.03.2022. Fremme 15.03.2022. Forhandling 07.06.2022. Forslag til vedtagelse nr. V 104 af Heidi Bank (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 105 af Kasper Roug (S), Astrid Carøe (SF), Katrine Robsøe (RV), Victoria Velasquez (EL), Gitte Willumsen (KF) og Susanne Zimmer (FG)).

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og forskellige andre love. (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet).

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 23.02.2022. 1. behandling 04.03.2022. Betænkning 25.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark. (Straf m.v. for indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande).

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 06.04.2022. 1. behandling 20.04.2022. Betænkning 18.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 25.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 07.06.2022 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om udvandring.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.12.2021. Omtrykt. 1. behandling 23.03.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 30.03.2022. 1. behandling 06.04.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Videreførelse af igu-ordningen, mulighed for igu-forløb for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrkelse af praktikantordningens uddannelsesmæssige sigte på landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- og gartneriområdet).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 189 A:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge og ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-3 af 07.06.2022 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 189 B:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Hurtig jobstart for kandidatdimittender, optimering af Startup Denmark og afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 07.06.2022 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 189 C:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Prøvelse af udvisning m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-10 af 07.06.2022 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

16) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om at omdanne danske udrejsecentre til almindelige opholdscentre.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 10.11.2021. 1. behandling 17.12.2021. Betænkning 17.05.2022).

17) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-årsreglen.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2021. 1. behandling 28.01.2022. Betænkning 17.05.2022).

18) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark på rimelige arbejdsvilkår.

Af Troels Lund Poulsen (V), Rasmus Jarlov (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 08.02.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 17.05.2022).

19) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 17.05.2022).

20) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af udlændinge, der hjælper illegale udlændinge i Danmark.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2022. 1. behandling 27.04.2022. Betænkning 17.05.2022).

21) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om at give humanitært ophold til mennesker på flugt på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 17.05.2022).

22) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2022. 1. behandling 29.04.2022. Betænkning 02.06.2022).

23) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om at give ældre borgere en reel ret til omsorg efter serviceloven.

Af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG).

(Fremsættelse 25.02.2022. 1. behandling 10.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

24) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af en uvildig undersøgelse af det familieretlige system.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 10.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

25) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Sikandar Siddique (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG).

(Fremsættelse 25.01.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 18.05.2022).

26) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Samira Nawa (RV) og Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 18.05.2022).

27) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 189:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Storebæltsbroen skal være gratis at køre over (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG).

(Fremsættelse 16.03.2022. 1. behandling 21.04.2022. Betænkning 17.05.2022).

28) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme den danske maritime kulturarv gennem etablering af 10 pct. urørte havområder.

Af René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 26.04.2022. Betænkning 18.05.2022).

29) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 02.02.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

30) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 159:

Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 11.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

31) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om en strategi og plan for udbygning af solceller frem mod 2030.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 04.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

32) Forespørgsel nr. F 55:

Forespørgsel til sundhedsministeren om næsespray med naloxone.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjærsgaard (DF).

(Anmeldelse 26.04.2022. Fremme 28.04.2022).

33) Forespørgsel nr. F 36:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren om børns leg.

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

(Anmeldelse 22.02.2022. Fremme 24.02.2022).

Kl. 13:00

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Mødet er åbnet.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 34 [afstemning]:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren om materialer i skolen.

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

Kl. 13:00

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger ét forslag.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 101 af Lotte Rod (RV), Jens Joel (S), Stén Knuth (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Jakob Sølvhøj (EL) og Gitte Willumsen (KF), og der kan stemmes. Værsgo.

Har alle stemt?

Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 101 er enstemmigt vedtaget.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 39 [afstemning]:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren om rekruttering og fastholdelse af pædagoger.

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

Kl. 13:01

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 103 af Jens Joel (S), Kenneth Mikkelsen (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Jakob Sølvhøj (EL) og Gitte Willumsen (KF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, SF, EL, KF, DF, FG, Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 11 (RV og LA), hverken for eller imod stemte 2 (NB).

Forslag til vedtagelse nr. V 103 er vedtaget.

Hermed er forslag til vedtagelse nr. V 102 af Lotte Rod (RV) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 44 [afstemning]:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om mistrivsel blandt studerende på videregående uddannelser.

Af Katrine Robsøe (RV), Ulla Tørnæs (V), Astrid Carøe (SF), Victoria Velasquez (EL) og Gitte Willumsen (KF).

Kl. 13:02

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 105 af Kasper Roug (S), Astrid Krag (SF), Katrine Robsøe (RV), Victoria Velasquez (EL), Gitte Willumsen (KF) og Susanne Zimmer (UFG), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 63 (S, SF, RV, EL, KF, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 5 (LA, Hans Kristian Skibby (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), hverken for eller imod stemte 26 (V, DF, NB).

Forslag til vedtagelse nr. V 105 er vedtaget.

Hermed er forslag til vedtagelse nr. V 104 af Heidi Bank (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og forskellige andre love. (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet).

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 23.02.2022. 1. behandling 04.03.2022. Betænkning 25.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:03

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:03

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 92 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark. (Straf m.v. for indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande).

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 06.04.2022. 1. behandling 20.04.2022. Betænkning 18.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:04

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:04

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er enstemmigt vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

Kl. 13:04

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Jeg forstår, at hr. Marcus Knuth ønsker at udtale sig. Nej, det er ikke til ændringsforslaget.

Så går vi til afstemning om ændringsforslaget.

Kl. 13:05

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Kl. 13:05

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Herefter drejer forhandlingen sig så om lovforslaget som helhed.

Hr. Marcus Knuth ønsker ordet, kan jeg forstå. Værsgo.

Kl. 13:05

(Ordfører)

Marcus Knuth (KF):

Tak, formand. Vi har jo sådan udviklet en fantastisk tradition her i Folketinget om, at ved tredjebehandlingen af lov om indfødsrets meddelelse tager Konservative ordet og starter et større slagsmål med ministeren om, hvorfor han ikke oversender sager, og hvorfor vi stemmer gult osv. Jeg kan se, at der er nogle, der bliver helt trætte i øjnene allerede. Frygt ikke, for i dag er jeg her for at sige, at vi stemmer grønt, og det er vi rigtig glade for, for ministeren har oversendt et antal sager, som vi har bedt om. Jeg skal ikke spekulere i hvorfor, men vi kan i hvert fald se, at på baggrund af den rigtig gode aftale, vi lavede, er der meget, meget få, der har begået alvorlig kriminalitet, og måske er det derfor, ministeren har sendt sagerne over. Så dermed stemmer vi grønt i dag. Det syntes jeg lige krævede en forklaring. Så tak til ministeren.

Kl. 13:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Er der andre, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:06

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 81 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 12 (DF, NB, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om udvandring.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.12.2021. Omtrykt. 1. behandling 23.03.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

Kl. 13:06

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:07

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 11 (DF, NB, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), imod stemte 81 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 30.03.2022. 1. behandling 06.04.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

Kl. 13:07

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:07

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, SF, RV, EL, KF, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 11 (DF, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (NB).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 185:

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

Kl. 13:08

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:08

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 80 (S, V, SF, RV, EL, KF, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 13 (DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 3. behandling af lovforslag nr. L 186:

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022).

Kl. 13:08

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:09

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 82 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 11 (DF, NB, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrkelse af praktikantordningens uddannelsesmæssige sigte på landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- og gartneriområdet).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 17.05.2022. 2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:09

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:09

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 92 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 189 A:

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-3 af 07.06.2022 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

Kl. 13:10

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:10

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3, af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Kl. 13:10

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:10

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 44 (S, SF, EL, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), imod stemte 49 (V, RV, KF, DF, NB, LA, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 189 B:

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 07.06.2022 til 3. behandling af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)).

Kl. 13:11

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:11

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Kl. 13:12

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:12

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 85 (S, V, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og 1 (DF) (ved en fejl)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 8 (DF, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 189 C:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Prøvelse af udvisning m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(2. behandling 02.06.2022. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 13:12

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:13

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 82 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 12 (DF, NB, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

Kl. 13:13

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:13

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-10 af udlændinge- og integrationsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Kl. 13:13

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:14

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 46 (S, SF, RV, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 48 (V, EL, KF, DF, NB, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om at omdanne danske udrejsecentre til almindelige opholdscentre.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 10.11.2021. 1. behandling 17.12.2021. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:14

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:14

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 26 (SF, RV, EL og FG), imod stemte 67 (S, V, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 24-årsreglen.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2021. 1. behandling 28.01.2022. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:15

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:15

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 18 (RV, EL, FG og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 76 (S, V, SF, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til Danmark på rimelige arbejdsvilkår.

Af Troels Lund Poulsen (V), Rasmus Jarlov (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 08.02.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:15

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:16

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 32 (V, KF, NB, LA, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 62 (S, SF, RV, EL, DF, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af asylpar i asylsystemet, når den ene ægtefælle er under 18 år.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:16

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:16

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 12 (DF, NB, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)), imod stemte 82 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af udlændinge, der hjælper illegale udlændinge i Danmark.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2022. 1. behandling 27.04.2022. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:17

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:17

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 12 (DF, NB, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)), imod stemte 83 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om at give humanitært ophold til mennesker på flugt på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:18

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:18

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 1 (FG), imod stemte 87 (S, V, SF, RV, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 7 (EL).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2022. 1. behandling 29.04.2022. Betænkning 02.06.2022).

Kl. 13:18

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:19

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 32 (V, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 54 (S, SF, RV, EL og FG), hverken for eller imod stemte 9 (KF og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om at give ældre borgere en reel ret til omsorg efter serviceloven.

Af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG).

(Fremsættelse 25.02.2022. 1. behandling 10.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

Kl. 13:19

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:19

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 8 (DF, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG) og Karina Adsbøl (UFG)), imod stemte 76 (S, V, SF, RV, EL, LA, FG, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 11 (KF, NB og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af en uvildig undersøgelse af det familieretlige system.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 10.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

Kl. 13:20

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:20

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 39 (V, KF, DF, NB, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 57 (S, SF, RV, EL, LA, FG og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag).

(Fremsættelse 25.01.2022. 1. behandling 31.03.2022. Betænkning 18.05.2022).

Kl. 13:21

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:21

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 89 (S, V, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 7 (DF og Bent Bøgsted (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Dermed er forslaget til folketingsbeslutning vedtaget og vil nu blive sendt til ministeren for ligestilling.

Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Samira Nawa (RV) og Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 18.05.2022).

Kl. 13:22

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:22

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 2 (LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og bliver nu sendt til ministeren for ligestilling.

Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 189:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Storebæltsbroen skal være gratis at køre over (borgerforslag).

(Fremsættelse 16.03.2022. 1. behandling 21.04.2022. Betænkning 17.05.2022).

Kl. 13:23

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:23

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen slutter.

For stemte 2 (NB), imod stemte 92 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (Naser Khader (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme den danske maritime kulturarv gennem etablering af 10 pct. urørte havområder.

Af René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 26.04.2022. Betænkning 18.05.2022).

Kl. 13:24

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:24

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 8 (DF og NB), imod stemte 48 (S, SF, EL, LA, FG og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 40 (V, RV, KF, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 02.02.2022. 1. behandling 05.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

Kl. 13:25

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:25

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 1 (FG), imod stemte 93 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG), Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 159:

Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 11.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

Kl. 13:25

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:26

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 4 (NB og LA), imod stemte 89 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om en strategi og plan for udbygning af solceller frem mod 2030.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022. 1. behandling 04.05.2022. Betænkning 02.06.2022).

Kl. 13:26

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 13:26

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 56 (S, SF, RV, EL, LA og FG), imod stemte 11 (KF, NB og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 28 (V, DF, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og bliver nu sendt til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Der er ikke flere afstemninger, så de, der ønsker at forlade salen, kan gøre det nu.

Vi starter igen, og det er med en forespørgsel, og jeg skal lige sikre mig, at teknikken er i orden. Det er den.

Det næste punkt på dagsordenen er:

32) Forespørgsel nr. F 55:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvordan vil regeringen sikre, at organisationen Antidote Danmark kan fortsætte sit vigtige arbejde med at omdele og instruere i brugen af næsespray med naloxone, der kan redde mennesker fra at dø af en overdosis, når Antidote Danmarks bevilling udløber med udgangen af 2022, og vil regeringen gøre næsespray med naloxone tilgængelig i håndkøb, som det er i Skotland, Frankrig og Italien, så produktet kan udbredes til endnu flere?

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjærsgaard (DF).

(Anmeldelse 26.04.2022. Fremme 28.04.2022).

Kl. 13:30

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 9. juni 2022.

Først skal vi have begrundelsen, og den får vi af ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Måske skulle vi lige vente lidt, for jeg synes, der er lidt for meget uro, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Jeg tror lige, vi skal trække vejret lidt. Vi skal også sikre os, at sundhedsministeren er i rummet. Ja, det er han.

Så har vi ro og overblik over det, og derfor går vi nu i gang med forespørgsel F 55. Vi starter med begrundelsen, og jeg giver derfor ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:31

Begrundelse

(Ordfører for forespørgerne)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak for det, formand. Over 200 mennesker dør årligt af en overdosis. Naloxon kan stoppe en overdosis på 30 sekunder og kan dermed være med til at forhindre dødsfald som følge af en overdosis. Naloxon gives som næsespray, har ingen skadelige virkninger og kan ikke misbruges. I dag sørger Antidote Danmark for at uddele de livreddende næsespray til personer i misbrugsmiljøet og til opholdssteder m.v., men deres bevilling udløber ved udgangen af i år, og det vil gøre det umuligt for organisationen at fortsætte sit arbejde. Derfor ønsker Dansk Folkeparti med denne forespørgsel at tage debatten om, hvordan regeringen vil sikre, at Antidote Danmark kan fortsætte deres vigtige arbejde med at omdele og instruere i brugen af næsespray med naloxon, der kan redde mennesker fra at dø af en overdosis, når Antidote Danmarks bevilling udløber ved udgangen af 2022, og herudover om regeringen vil undersøge muligheden for at gøre næsespray med naloxon tilgængelig som håndkøb, så produktet kan udbredes til endnu flere.

Kl. 13:32

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Det var begrundelsen, og så har vi besvarelsen, og derfor er det nu ministeren. Værsgo, sundhedsminister.

Kl. 13:32

Besvarelse

Sundhedsministeren (Magnus Heunicke):

Mange tak for det, og tak for at rejse den her forespørgselsdebat. Det handler om næsespraying med naloxon, og det bruges lige præcis til at behandle overdosis med heroin, og hvis man anvender det korrekt, kan det medvirke til at forebygge alvorlige skader og forebygge dødsfald.

Der er to dele af forespørgselsdebatten. Den ene del handler om at sikre midler til Antidote Danmarks fortsatte udlevering af næsespray med naloxon, og den anden del handler om, hvorvidt regeringen vil gøre næsespray med naloxon tilgængelig i håndkøb. Så lad os tage det bid for bid, en ad gangen. Og den første del handler altså om Antidote Danmark.

Brug af opioider, og det er f.eks. heroin, er, og det er jo fuldstændig kendt, forbundet med en risiko for overdosis, og i tilfælde af overdosis kan man, hvis man bliver korrekt behandlet med naloxon, forebygge de her alvorlige skader og også dødsfald. Det er baggrunden for, at der i 2019 blev indført en kommunal naloxonordning, og den kommunale naloxonordning omfatter dem, der er i kommunal behandling for misbrug af heroin og andre opioider. Det er det, der hedder substitutionsbehandling. Efter den kommunale ordning skal alle i substitutionsbehandling have tilbud om et kursus i brug af næsespray med naloxon, og efter kurset skal man så også have udleveret næsespray.

Samme år, altså i 2019, blev der som supplement til den kommunale ordning sat statslige midler af til Antidote Danmarks afholdelse af kurser i brug af næsespray med naloxon og udlevering af næsespray. I alt er det en bevilling på 3,2 mio. kr. i hele perioden fra 2019 til 2022, dvs. 0,8 mio. kr. årligt. For de midler når Antidote Danmark ud til andre end dem, der er omfattet af den her kommunale ordning, jeg nævnte tidligere, men som altså også er tæt på stofmisbrugsmiljøet. Det kan være pårørende, det kan være politibetjente, gadeplansmedarbejdere. Det kan også være personer med et misbrug, som ikke er i substitutionsbehandling. Det er altså nogle af de grupper, som Antidote Danmark når ud til, og ved at trække på frivillige læger, sygeplejersker, studerende og andre får Antidote Danmark årligt rakt ud til ca. 1.000 personer, som altså befinder sig tæt på stofmisbrugsmiljøet. Derfor synes jeg, at vi kan konkludere, at Antidote Danmarks aktiviteter er et godt supplement til den kommunale ordning.

Men så spørges der nu her: Skal der så ikke bare afsættes midler, når Antidote Danmark er et godt supplement, så de kan fortsætte deres aktiviteter, når den nuværende bevilling udløber ved udgangen af i år? Det er jo altså lidt for tidligt at svare på det spørgsmål, fordi det så i givet fald ville være noget, man skal tage stilling til i forbindelse med finanslovsdiskussionen og forhandlingerne om den, og den er der jo ikke taget stilling til endnu. Så en eventuel videreførelse af bevillingen for Antidote Danmark er der altså ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt, for når der forhandles finanslov, er det jo en tværgående politisk prioritering, og udfaldet af den prioritering kan vi jo altså ikke sige noget om allerede nu. Det må nødvendigvis afvente, at der et finanslovsforslag og finanslovsforhandlinger.

Den anden del af forespørgslen handler om, hvorvidt naloxon fortsat skal være receptpligtig. På det danske marked findes der to godkendte næsespray med naloxon. Den ene næsespray er godkendt efter den såkaldte centrale procedure til markedsføring i hele EU. Det er godkendt ved en Europa-Kommissionsbeslutning, som baseres på en vurdering fra Det Europæiske Lægemiddelagentur – det er det, der hedder EMA – og EMA har altså vurderet, at den næsespray skal være receptpligtig. Danmark og de øvrige medlemslande er altså i henhold til EU-retten forpligtet til at følge EMA's beslutning om receptpligt.

Så er der også en anden næsespray, som er godkendt via den såkaldte decentrale procedure, hvor medlemsstaterne har selvstændig kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt et lægemiddel skal være receptpligtigt. Og Lægemiddelstyrelsens faglige vurdering er, at næsespray med naloxon skal være et receptpligtigt lægemiddel i Danmark, og vurderingen bygger til dels på, at det tilsvarende lægemiddel får samme udleveringsbestemmelse som et allerede EMA-godkendt lægemiddel med samme aktive substans og lægemiddelform.

Lægemiddelstyrelsens vurdering bygger derudover på, at det er nødvendigt, at der er et omfattende uddannelsesmateriale tilknyttet næsesprayen. Kommunerne og også Antidote Danmark underviser jo, som jeg nævnte, i præcis det her uddannelsesmateriale, og med undervisningen sikres bl.a., at personer, der får udleveret næsespray med naloxon ved, at der altså er en risiko for, at virkningen af en opioidoverdosis kan vende tilbage igen efter den modvirkende behandling med næsesprayen, og at der altså altid skal tilkaldes ambulance eller anden sundhedsfaglig hjælp.

Kl. 13:37

I forespørgselsteksten bliver det også nævnt, at næsespray med naloxon skulle være tilgængelig i håndkøb i Frankrig, Italien og Skotland. Frankrig og Italien er jo altså EU-lande. Det har vi undersøgt, og Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at næsespray med naloxon ikke er tilgængelig i håndkøb i nogen EU-lande, heller ikke i Frankrig eller Italien, og i øvrigt heller ikke i Norge, men det er korrekt, at næsespray med naloxon er tilgængelig som håndkøbsmedicin i apoteker i Skotland.

Det kan være, at der er opstået en misforståelse, fordi injektionsvæske med naloxon er tilgængelig i håndkøb i Frankrig og Italien. Det er et væsentligt andet produkt, men det er selvfølgelig stadig væk naloxon, vi taler om her. Så injektionsvæske, men ikke spray til næsen, er tilgængelig i håndkøb; i Italien kan injektionsvæsken dog kun udleveres på sygehuse.

Næsespray med naloxon er altså et receptpligtigt lægemiddel i lande, vi normalt sammenligner os med, altså Sverige, Norge, Finland, Tyskland. Den franske lægemiddelstyrelse oplyser til Lægemiddelstyrelsen, at de aktuelt forsøger at starte en drøftelse i Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, vedrørende en eventuel ændring af receptpligten, idet de mener, at lægemidlet bør kunne forhandles i håndkøb. Der er også hos de svenske lægemiddelmyndigheder begyndende overvejelser om en fornyet vurdering af receptpligten.

På nuværende tidspunkt har jeg fået oplyst, at det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at der ikke foreligger nye data, som giver anledning til at overveje den faglige vurdering, som fastlægger, at næsespray med naloxon skal være receptpligtig i Danmark; men hvis der på et tidspunkt fremkommer oplysninger med relevans for den vurdering, så vil og skal jo også Lægemiddelstyrelsen foretage en fornyet faglig vurdering. Lægemiddelstyrelsen vil nu gå i dialog med den franske lægemiddelstyrelse om grundlaget for det oplyste franske ønske om en fornyet EMA-drøftelse af receptpligten med henblik på at vurdere, om Lægemiddelstyrelsen på den baggrund vil kunne støtte en fornyet EMA-drøftelse, og Lægemiddelstyrelsen vil også tilsvarende gå i dialog med de svenske myndigheder om deres overvejelser. Tak for det.

Kl. 13:40

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ministeren. Nu er der mulighed for én kort bemærkning fra ordførerne. Først er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Kl. 13:40

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak for det. Altså, man kan jo henvise alt muligt til finanslovsforhandlingerne; det ved jeg godt. Omvendt bliver der også prioriteret hver eneste dag, og det her er jo ikke vilde formuer. Så jeg ville tænke, at hvis man som regering ville, kunne man godt sige, at det her var noget, man prioriterede. Derfor vil jeg egentlig gerne høre, om ikke ministeren kan give tilsagn om, at man så i finanslovsforhandlingerne vil være særdeles positiv over for at sikre, at det her kommer med. Det var den ene del.

I forhold til den anden del om håndkøb medgiver jeg, at det med hensyn til de lande, der bliver nævnt, måske er en overtolkning af, hvor de er i håndkøb i dag. Men samtidig siger ministeren også, at der faktisk er en diskussion i gang i nogle lande om, hvordan man gør det her. Jeg tænker også, at det i forlængelse af L 142, hvor man lempede rammerne for at bruge naloxon, måske kunne være fornuftigt i forbindelse med den her ordning at se på, om ikke man kunne lempe på flere måder eller gøre noget andet, altså få en revideret vurdering og gerne i samarbejde med de lande, der jo har overvejelserne udeomkring i verden. Så kunne vi få et tilsagn om det?

Kl. 13:41

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ministeren.

Kl. 13:41

Sundhedsministeren (Magnus Heunicke):

Ja, jeg vil gerne give tilsagn om, at Lægemiddelstyrelsen vil række ud til både Frankrig og Sverige, som er de lande, vi aktuelt ved har de her drøftelser, og selvfølgelig også høre deres analyse og se deres data og vurdering af situationen for at finde ud af, om det ændrer noget ved Lægemiddelstyrelsens vurdering. De har selvfølgelig det ansvar at sikre, at vi ikke bringer noget ind på markedet i en anden form, end det er i dag, som kan få nogle konsekvenser, som gør det stik modsatte af det, vi alle sammen arbejder for.

Den første del af spørgsmålet om økonomi forstår jeg godt. Men jeg vil altså ikke gå ned ad den vej og komme med vægtede ord omkring det. Jeg har sagt, at jeg synes, at man kan konkludere, at det er et nyttigt bidrag, og det vil jeg stå fast på – det, der bliver leveret, er et nyttigt bidrag.

Kl. 13:42

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Kl. 13:42

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det, og tak til ministeren for den anerkendelse af den indsats, der bliver gjort i Antidote Danmark. Og det kommer heller ikke som den store overraskelse, at ministeren ikke på talerstolen står og afslører, hvad regeringen kommer til at tage med i finanslovsudspillet. Men det er da klart, at jeg ser frem til, at de rosende ord, der er blevet sagt, selvfølgelig også afspejles i en konkret anerkendelse. Men det, jeg godt vil spørge om, er egentlig, om ministeren ikke også vil anerkende, at der med den kommunale ordning er en ekstrem skævhed, i forhold til hvordan opgaven bliver løftet ude i kommunerne, og at netop den dagsorden med at forhindre den geografiske ulighed i sundhed er helt central, og at det derfor også kunne være en måde at få kompenseret for den ulighed på, ved at man netop sikrer, at Antidote Danmark kan levere en indsats, som netop er tæt på den brugergruppe, som det i hvert fald nogle gange kan være komplekst at kunne nå ud til.

Kl. 13:43

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ministeren.

Kl. 13:43

Sundhedsministeren (Magnus Heunicke):

Det her blev indført som en kommunal ordning – og det er jo noget, som vi ikke kun har i Danmark, men i hele verden. Og i hvert fald i de lande, som vi kan sammenligne os med og få data fra, har man gode erfaringer med, at vi simpelt hen redder liv her – fra ulykkelige situationer, hvor der er overdosis, og der er det præcis det her, der skal til for at redde liv sammen. Det kan ikke stå alene, men sammen med en masse andre ting også. Men det er i hvert fald et meget, meget vigtigt supplement. Så det er vigtigt. Vi ved, at når det handler om stofmisbrug, er det meget koncentreret i de store byer, men slet ikke alene dér – slet ikke alene dér. Så det er jo også vigtigt, at vi sikrer, at viden om de her ting er bredt ud, for vi har desværre informationer om, at vi i Danmark har et massivt problem med stofmisbrug i alle hjørner af Danmark, og at det altså ikke kun er noget, som er centreret om få større byer.

Kl. 13:44

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrunden, og først er det ordføreren for forespørgerne, Jens Henrik Thulesen Dahl. (Sundhedsministeren (Magnus Heunicke): Jeg er lidt forkølet, så jeg tager lige en afspritningsserviet. Jeg har ikke andet end en lille smule forkølelse.) Ja, det er så fint. Værsgo.

Kl. 13:44

Forhandling

(Ordfører for forespørgerne)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Det er kun en forkølelse – det er jo rigtig fint.

Som jeg nævnte før, er det over 200 mennesker, der dør af en overdosis om året i Danmark. Det er flere, end der dør i trafikken, og tallet er stort set uændret over de sidste 30 år. Ved at sikre en bred udbredelse af antidotnæsesprayen, der stopper overdosisdødsfald, kan man halvere overdosisdødeligheden for blot 8,5 mio. kr. årligt. Halvdelen af dem, der dør af overdoser i Danmark, har ikke tilknytning til offentlig misbrugsbehandling. Antidote Danmark spiller som en ngo derfor en stor rolle i forhold til at nå en svært tilgængelig og meget udsat gruppe. Siden 2013 har Antidote Danmark kæmpet for at udbrede antidot og har udviklet metoder, så næsesprayen bliver så tilgængelig som muligt blandt stofbrugere og pårørende i stofmiljøet og blandt fagfolk og frivillige tæt på stofmiljøet i hele landet. De deler hvert år over 1.000 antidotsæt ud. 92 pct. af dem, der uddannes, er tæt på stofmiljøet. Med udgangen af 2022 udløber deres bevilling fra Sundhedsministeriet. Kommer der ikke nye penge, kan arbejdet jo ikke fortsætte.

Et antidotsæt koster kun 400 kr. Antidotet virker mod langt de fleste overdosisdødsfald, der sker på grund af opioider. Antidot kan ikke misbruges. Den kan ikke gives forkert, den kan ikke forårsage skader, og derfor kan man også argumentere for, at antidot burde være håndkøbsmedicin. Det er så også en diskussion, vi håber vi får bragt videre herefter.

Når stofbrugere lærer at bruge antidot, har det jo også andre positive sideeffekter. Mange nedsætter deres stofforbrug og udviser øget interesse for egen sundhed. De bliver f.eks. testet for hiv og hepatitis C og kommer i behandling, og nogle ender med regulært at gå i misbrugsbehandling. Antidote Danmark er den eneste organisation herhjemme, der udelukkende arbejder med at stoppe overdosisdødsfald og udbrede antidot.

Gennem de sidste 9 år har Antidote Danmark først været støttet af tips- og lottomidler, så af Sundhedsstyrelsen og de sidste 4 år som nævnt med udløb i 2022 af Sundhedsministeriet. Fra 2023 er der, som det ser ud nu, ingen grundfinansiering, og uden sådan en fra staten vil arbejdet ikke kunne fortsætte. Jeg kunne håbe, at vi kan finde de midler til at være ambitiøse og gå efter reelt at knække kurven og for alvor nedbringe dødeligheden. Forskningen viser, at for at gøre det i Danmark skal der være 4.000-5.000 antidotsæt ude i stofmiljøet. Det kræver en indsats med ansatte og frivillige på tværs af landet, så man når ud ikke bare i de store byer, men overalt, hvor der er mennesker, der bruger stoffer, og der er risiko for at dø af en overdosis.

En sådan indsats vil som sagt koste 8,5 mio. kr. om året. Er det for høj en pris for at hindre 100-150 dødsfald om året? Det synes jeg ikke. Derfor bør vi komme videre og sikre midlerne til at fortsætte indsatsen og arbejde på at sikre, at næsesprayen kan købes i håndkøb, som det allerede drøftes i flere europæiske lande, så den bliver lettere tilgængelig. Men selv om det bliver håndkøb, vil der være mange i miljøet, som ikke har penge til at købe sprayen, så den reelt er tilgængelig, når der er behov for den. Derfor skal der også være midler til at sikre, at næsesprayen kan uddeles gratis.

Så har jeg et forslag til vedtagelse på vegne af Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti:

Forslag til vedtagelse:

»Folketinget konstaterer, at Naloxone kan stoppe en overdosis på 30 sekunder og dermed kan være med til at forhindre dødsfald som følge af en overdosis. Naloxone gives som næsespray, har ingen skadelig virkning og kan ikke misbruges. I dag sørger Antidote Danmark for at uddele de livreddende næsesprays til personer i misbrugsmiljøet og til opholdssteder m.v., men deres bevilling udløber ved udgangen af i år, og det vil gøre det umuligt for organisationen at fortsætte sit arbejde.

Folketinget ønsker derfor at regeringen tager initiativ til at sikre finansieringen af, at Antidote Danmark kan fortsætte deres vigtige arbejde med at omdele og instruere i brugen af Naloxone næsespray, der kan redde mennesker fra at dø af en overdosis, når Antidote Danmarks bevilling udløber med udgangen af 2022.

Folketinget opfordrer regeringen til at undersøge muligheden for at gøre Naloxone næsesprayen tilgængelig som håndkøb.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 106).

Kl. 13:49

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Det vil så indgå i den videre debat.

Jeg har ikke registreret nogen korte bemærkninger til ordføreren. Så derfor siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Kl. 13:49

(Ordfører)

Camilla Fabricius (S):

Tak for det. For 3 uger siden besøgte jeg Antidote Danmark. Som socialordfører skulle jeg nemlig se på, hvordan man arbejder med mennesker i stofmisbrug. Jeg besøgte Sociolancen, og jeg besøgte også selve Antidote Danmark. Og så siger lederen dernede: Sig mig engang, Camilla, du skal da have et kursus, skal du ikke? Og et kvarter senere var jeg certificeret og fik udleveret mit eget kit, som består af næsespray med naloxon, og den kan bruges til at behandle personer, som har taget en overdosis af opioider som f.eks. heroin eller morfin. Så sagde hun også: Husk nu, at førstehjælpskittet ikke virker hjemme i skuffen – det virker kun, hvis man har det med sig. Og helt fornøjeligt passer det lige ned i en håndtaske, og min politiske medarbejder spurgte: Jeg har ikke en håndtaske – hvad så med mig? Så sagde jeg: Bare rolig, du kan stikke den ned i baglommen, så du altid har den på dig, og så kan du være med til at redde liv. Sådan har jeg det, for hvis jeg en dag står over for en person, som har taget en overdosis heroin, morfin eller andre opioider, så kan det her stof hjælpe.

Antidote Danmark er en ngo, som afholder kurser i førstehjælp, som også ordføreren for forespørgerne og ministeren har redegjort for. Den uddeler næsespray med naloxon bl.a. til folk, der arbejder ganske tæt på stofmiljøet i Danmark. Antidote Danmark når dagligt ud til 1.000 personer, og det kan både være pårørende, betjente, gadeplansmedarbejdere og andre, der er tæt på misbrugerne. Det kan også sammenlignes lidt med hjerteløberordningen, hvor vi også uddanner helt almindelige mennesker til at kunne yde førstehjælp, når uheldet er ude. Antidote Danmark gør en kæmpe forskel og en kæmpe indsats for nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund og er dermed også et eksempel på et frivilligt civilsamfundsbåret supplement til den indsats, der er for at hjælpe stofbrugere, som finder sted i vores øvrige sundhedsvæsen.

Jeg er rigtig glad for, at vi får den her debat. Det er en vigtig debat om samfundets udsatte. Det er også vigtigt at sige, at det rammer en bestemt gruppe af mennesker, men det kan også ramme de mange andre, der har et forbrug af forskellige typer af smertestillende medicin, som ligger inden for opioider. Det er vigtigt at sige, at det nemlig ikke kun er gadefolket, men at det også godt kan være en ældre dement patient, som måske ikke kan huske, at vedkommende har taget sin smertestillende medicin før, og det vil sige, at så tager man det en gang til, og så kommer man til at overdosere. Så Antidote Danmark er altså et væsentligt og godt supplement til mange slags mennesker, og som ministeren også sagde, kan det ramme en bred vifte.

Det er også min opfattelse, at der er opbakning til ordningen. Og vi har tidligere i folketingsåret ændret levnedsmiddelloven og autorisationsloven, så det er blevet tydeliggjort, at personer uden for sundhedsvæsenet, f.eks. mig, kan få udleveret naloxon, hvis jeg har taget et kursus og dem, der har undervist mig, er tilset af læger og behandlere. Som en, der har fulgt området rigtig tæt, er jeg også nysgerrig på, hvordan vores lovgivning virker, og som ordføreren for forespørgerne sagde: Hvordan er det så, at man fra kommunernes side kommer tættere på borgerne, og hvordan er det, at man får uddannet dem, der har et misbrug? Og faktisk har medarbejderne på vores lokale kommunale værested i Aarhus lige været på kursus i brugen af naloxon. Vi har brug for, at civilsamfundsorganisationerne og kommunerne samarbejder godt og grundigt om området, og jeg synes også, det er vigtigt at sige, at vi løbende følger op på ordningen.

Som det fremgår af mit indlæg og af mine egne oplevelser, kan jeg jo også blive rigtig glad, når ministeren er præcis med at konkludere, at det er et vigtigt alternativ. Men det rejser også spørgsmålet omkring finansiering, som er berørt her i dag, og derfor hører det hjemme, at vi tager diskussionen i finanslovsforhandlingerne, og at man på den måde får en mulighed for at løse det dér. Der er også i forespørgselsteksten rejst spørgsmålet om, hvorvidt naloxon skal være receptpligtig. Det synes jeg faktisk at ministeren har redegjort rigtig fint for, og jeg synes, at det er vigtigt at notere sig, at man skal afvente EVA på den konto.

Til sidst vil jeg have lov til at læse vores vedtagelsestekst op. Jeg skulle også hilse fra Radikale, som ikke kunne være her i dag, men det er på vegne af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale og Frie Grønne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig:

– at overdosis med opioider som heroin kan behandles med næsespray med naloxon, der kan forebygge alvorlige skader og dødsfald,

– at der i 2019 blev afsat statslige midler til indførelsen af en permanent kommunal naloxonordning og Antidote Danmarks kurser og udlevering af naloxonnæsespray i 2019-2022,

– at Antidote Danmark årligt når ca. 1.000 personer og er et vigtigt supplement til den kommunale ordning,

– at der endnu ikke er taget stilling til forslaget til finansloven for 2023, og at en bevilling til Antidote, som ellers udløber ved årets udgang, vil bero på en tværgående politisk prioritering,

– at beslutningen om at, et lægemiddel skal være receptpligtigt, afhænger af sundhedsmyndighedernes faglige vurdering,

– at Lægemiddelstyrelsens faglige vurdering er, at naloxonnæsespray skal være receptpligtigt,

– at apoteket kan udlevere et receptpligtigt lægemiddel uden recept i nødstilfælde,

– at Lægemiddelstyrelsen vil foretage en ny faglig vurdering, såfremt der fremkommer nye oplysninger med relevans for, hvorvidt naloxonnæsespray skal være receptpligtigt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 107).

Kl. 13:55

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Det vil også indgå i den videre debat. Vi skal lige have tjekket, om det er lidt for langt, men det må vi lige kigge på.

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Kl. 13:56

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak for det. Tak for en god tale, og tak for at understrege, hvor vigtigt det her er, og hvor stor en forskel det gør. Jeg oplever lidt, at der så slet, slet ikke burde være nogen diskussion, overhovedet, af, at det her selvfølgelig skal fortsætte, og jeg tænker, at når der skal laves finanslov, er det jo en regering, der kommer med et udspil til en finanslov, så jeg undrer mig over, at man ikke kan gå med på vores forslag til vedtagelse, der siger, at regeringen tager initiativ til at sikre finansieringen. For hvis man som regering synes, at det her er så vigtigt og er så godt og er så rigtigt, tager man det vel med i sit udspil til en finanslov, og så kunne man vel godt afsløre for os, at den lille del penge tog man så med. Hvorfor gør man ikke det?

Kl. 13:56

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 13:56

Camilla Fabricius (S):

Jeg synes, at ordføreren for forespørgerne har indkaldt til en rigtig fin forespørgselsdebat. Jeg synes også, at ordføreren er rimelig kæk, i forhold til at jeg som Socialdemokratiets ordfører skulle have direkte adgang til finansloven. Det ved jeg at ordføreren kender den politiske virkelighed godt nok til at vide noget om. Det gør jo ikke, at man ikke skal anerkende et væsentligt produkt og en væsentlig mulighed for nogle af Danmarks allermest sårbare, og det er sådan set præcis det, der er meget vigtigt for mig og for Socialdemokratiet. Det er, at det er et væsentligt middel for nogle af de mest udsatte, og for de 1.000 mennesker er det jo ikke bare reddede liv, det er også reddet livskvalitet. For hvis man er nødt til at bruge naloxon, er det, fordi man er død, altså så har man fået et hjertestop, og det synes jeg er væsentligt at holde fast i. Så jeg anerkender, at man rejser debatten. Det synes jeg er væsentligt at holde fast i.

Kl. 13:57

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Spørgeren, værsgo.

Kl. 13:57

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Jeg ved godt, at ordføreren vil sige, at det ikke er ordføreren, der laver finansloven, men jeg vil gå ud fra, at ordføreren som ordfører for regeringspartiet trods alt har en vis indflydelse på de her områder. Men når der nu er så stor en anerkendelse af, at det her faktisk er så nødvendigt, som vi er fuldstændig enige om det er, kan jeg så forvente, at ordføreren bruger al sin kraft og magt på at overbevise ministeren og den øvrige regering om, at det her faktisk skal med i finansloven, så man ikke som regering bare sidder og venter på, at det skal være andre partier, der skal bringe det ind og bruge deres muligheder for at få et eller andet med i finansloven på det her – altså at det er så vigtigt, at regeringen også selv vil bære det frem?

Kl. 13:58

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak. Ordføreren, værsgo.

Kl. 13:58

Camilla Fabricius (S):

Altså, jeg tror, at ordføreren for forespørgerne kender mig godt nok til at vide, at den her målgruppe er en målgruppe, der ligger mit hjerte meget, meget nært. Det er mennesker, jeg har brugt tid sammen med, også inden jeg kom i Folketinget. Også da jeg stadig væk var almindelig borger i Aarhus og sad i Aarhus Byråd, var den her målgruppe væsentlig for mig. Og jeg synes faktisk, at ministeren har været ekstremt præcis med at sige, at man kan konkludere, at det virker, og det synes jeg man skal have tillid til. Så jeg synes sådan set, at vi har svaret på spørgsmålet.

Kl. 13:59

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Martin Geertsen, Venstre.

Kl. 13:59

(Ordfører)

Martin Geertsen (V):

Tak for ordet. Og tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl og fru Pia Kjærsgaard for at have rejst den her vigtige debat. Jeg har i lighed med en række andre ordførere, tror jeg, haft møde med Antidote Danmark og hørt om deres meget dygtige og sympatiske arbejde. Jeg har også i lighed med andre deltaget i deres kursus, og for de interesserede kan jeg afsløre, at jeg lige med nød og næppe bestod kurset; bortset fra det var det et ret uoverkommeligt kursus at gennemføre.

Når nogle desværre har fået en overdosis, er det jo minutter, der kan betyde forskellen mellem liv og død. Og derfor er det også rigtig godt, at vi har udbredt og kan udbrede disse næsespray med naloxon, altså så vi kan sikre, at der kan gives livsvigtig førstehjælp med det samme. Og derudover er der, som jeg også har forstået det, ikke nogen stor risiko forbundet med disse næsespray, f.eks. hvis man kommer til at give den forkert eller til en person, som rent faktisk ikke har fået en overdosis.

Jeg har tidligere i år i anden sammenhæng stillet spørgsmål til ministeren om lige præcis det her emne, og jeg sætter særlig stor pris på et af svarene, jeg fik, hvor jeg kan forstå, at Sundhedsministeriet vil anmode Sundhedsstyrelsen om sammen med Lægemiddelstyrelsen at overveje, hvorvidt der er grundlag for en dialog mellem styrelserne og Rigspolitiet om behovet for at uddanne hele eller dele af dansk politi i brugen af næsespray med naloxon. Det gør man i Skotland, hvor jeg håber man vil indhente erfaringer fra, og det vil jeg efter bedste evne forsøge at holde Sundhedsministeriet op på rent faktisk sker.

Jeg kan forstå på et af de andre svar, jeg har fået, at en næsespray med naloxon skal være receptpligtig i EU, og det var ministeren jo også inde på. Men jeg kan også forstå på Lægemiddelstyrelsen, at Frankrig ønsker at starte, hvilket ministeren også var inde på, en drøftelse i Det Europæiske Lægemiddelagentur vedrørende en eventuel ændring af receptpligten for lige præcis dette lægemiddel. Det er en drøftelse, som jeg håber at Danmark vil bakke Frankrig op i bliver foretaget. Og hvis der er en mulighed for, at vi kan gøre naloxon til håndkøbsmedicin, så synes jeg da bestemt, at man skal overveje det, da der tilsyneladende ikke er de helt store bivirkninger, hvis man skulle få den uden rent faktisk at have fået en overdosis.

Tidligere på året vedtog vi jo heldigvis en lov, som gjorde udlevering af næsespray med naloxon nemmere. Det sætter vi meget stor pris på, og vi stemte jo ligesom alle andre partier her i Folketinget for den lov. Det er rigtig godt, at man nu har gjort det muligt for civilsamfundsorganisationer og kommuner efter en rekvisition fra en læge eller en sygeplejerske og uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen at uddele disse næsespray vederlagsfrit.

Men det betyder jo ikke, at vi bare skal stoppe her. Vi støtter op om Antidote Danmarks arbejde og er meget glade for, at den tidligere regering med fru Ellen Trane Nørby i spidsen sikrede en årlig driftsbevilling på 800.000 kr. årligt til Antidote Danmark, og derfor håber vi også, at den bevilling bliver videreført i forbindelse med den kommende finanslov, uanset om vi så af andre årsager ikke skulle deltage i en aftale om en sådan finanslov.

Endnu en gang tak for den her forespørgsel. Vi kommer til at støtte det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti her har fremsat. Vi støtter op om, at driftsbevillingen bliver videreført i forbindelse med den kommende finanslov, og derudover håber jeg også, at vi seriøst kan få undersøgt muligheden for at få næsespray med naloxon i håndkøb og få det indrettet sådan, at det kan gøres uden recept, så vi kan sikre en udbredelse med henblik på at redde så mange liv som overhovedet muligt. Tak for ordet.

Kl. 14:03

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i teksten, og nu er det så fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Kl. 14:03

(Ordfører)

Kirsten Normann Andersen (SF):

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat om et rigtig vigtigt emne – og sådan set også tusind tak til Antidote Danmark, som jo har besøgt alle ordførerne, kan jeg forstå. Jeg er også en af dem, der har fået kørekort til at kunne behandle med naloxon, i tilfælde af at man skulle være så uheldig at møde et menneske, som har fået en overdosis. Jeg synes, det er en vigtig indsats – og også en vigtig indsats i forhold til ordførerne.

Jeg tror faktisk, at vi alle sammen har fået den samme henvendelse om, at vi sammen kan stoppe overdosisdødsfald. Det var også min ordførertale, men den er faktisk allerede blevet fremført her i Folketingssalen i dag, så det vil jeg undlade at gøre, men blot bakke op om synspunkter, som der også er fremført der. Det er både rigtigt og nødvendigt, at vi stadig væk ser på, hvordan vi kan nedbringe antallet af dødsfald som følge af overdosis. Det kan ingen være uenig i.

Det er også rigtigt, at der er rigtig mange organisationer lige nu, som retter henvendelse til sundhedsordførerne – jeg har selv nået at holde møde med flere allerede i dag. Alle mulige retter henvendelse lige nu, for det er den måde, som vi laver aftaler på her i Folketinget, og det er den måde, vi laver finanslovsaftaler på, altså at vi aftaler indsatser for en årrække – og så udløber perioden, og så skal vi lave en aftale igen.

Det kunne måske gå an, dengang vi havde satspuljer, tænker jeg, hvor det var lettere at videreføre bevillinger, som man allerede havde lavet. Det er en lille smule sværere, efter at satspuljen er forsvundet, når vi faktisk har brug for at kunne give tryghed for, at indsatser kan videreføres.

Derfor synes jeg egentlig også, at den her debat – og også andre, som vi har haft før den – vidner om, at der er brug for, at vi får kigget på, hvordan vi gør på sundhedsområdet, hvor rigtig mange indsatser er begrænset til en årrække, hvorefter vi så skal forhandle eller bevilge igen og igen. Det synes jeg selv er en udfordring, for en god indsats skal selvfølgelig videreføres, hvis den giver mening sundhedsfagligt, og sådan set også, hvis den giver mening socialt.

Jeg synes også, at det lyder åbenlyst logisk, at naloxon burde være en håndkøbsmedicin, som man kunne hente på apoteket og have i sin taske, så man kan bruge den, hvis det er sådan, at man får behov for det. Jeg er tryg ved, at de mennesker, som arbejder med udsatte borgere, har adgang til at få produktet.

Det er selvfølgelig også fristende sammen med dygtige sundhedsordførere at sige, at det kan vi sagtens træffe beslutning om, men jeg tror nu nok, at jeg på den lange bane er mest tryg ved, at vi holder fast i, at det må være Lægemiddelstyrelsen og de sundhedsfaglige vurderinger, der er afgørende, når det er sådan, at vi skal tage stilling til, om et produkt skal være håndkøbsmedicin eller ej. Så derfor er jeg tryg ved, at Lægemiddelstyrelsen også ser på det her, og Sundhedsstyrelsen ditto.

I SF bakker vi op om den vedtagelsestekst, som blev læst op af Socialdemokratiets ordfører, og jeg vil blot understrege endnu en gang, at vi er enige i formålet med forespørgselsdebatten. Vi er enige i, at det er et vigtigt mål og et vigtigt indsatsområde, og vi må jo finde ud af, hvordan vi håndterer vigtige indsatsområder fremadrettet, i takt med at bevillinger udløber, så vi ikke står i den her situation. Jeg ville ønske, at de mange vigtige organisationer i Danmark mere kunne bruge deres krudt på at udvikle og forske og tage sig af oplysningsarbejdet i forhold til borgerne frem for at skulle bruge deres tid på at rende sundhedsordførere på dørene for at søge bevillinger til en fortsat vigtig indsats.

Men det skal vi selvfølgelig ikke klare her, det skal vi klare på et andet tidspunkt – så foreløbig tak for ordet.

Kl. 14:07

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Kl. 14:07

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak. Ordføreren har jo selvfølgelig fuldstændig ret i, at vi i et bredere perspektiv har en udfordring med alle de projekter, der kører rigtig mange steder – og rigtig mange med gode erfaringer – og hvor vi tidligere har haft bl.a. satspuljen som ligesom et gulv under og en sikring af, at der var midler til det, og der tror jeg da også, det er vigtigt, at man får diskussionen af, hvordan man gør det samlet set og fremadrettet. For i forhold til indsatser som den her, hvor jeg hører, at vi er enige om, at det sådan set bør køre mere permanent, bør man jo ikke have den usikkerhed og den kamp om ikke hvert år, men så måske hvert andet-tredje år. Én ting er jo at evaluere og se på, om tingene virker, men hvis de ellers gør det, burde man kunne være sikker på økonomien.

Men jeg bliver jo nødt til at spørge SF's ordfører, da jeg nu ikke kunne få et tilsagn fra Socialdemokratiets ordfører om at bringe det her ind i finanslovsforhandlingerne, om SF så vil tage det med, når man bliver inviteret, og sige, at det her er vigtigt, og at der faktisk skal findes en løsning på det.

Kl. 14:08

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 14:08

Kirsten Normann Andersen (SF):

Som jeg sagde allerede indledningsvis, er det her vigtigt. Men jeg kommer også til at give det samme svar, som Socialdemokratiets ordfører giver, altså at det jo ikke er her i Folketingssalen og på talerstolen, vi forhandler finansloven. Det er jo en drøftelse, som man har indbyrdes mellem partierne, og det bliver heller ikke anderledes i dag. Sådan må jeg hellere sige det.

Kl. 14:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Kl. 14:09

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Det var heller ikke, fordi jeg forventede, at vi skulle tage en finanslovsforhandling her, men det, jeg jo egentlig spørger til, er SF's prioritering af det her, når man kommer til finansloven, altså om det her så har en høj prioritet eller det ligger et eller andet sted nede og svømmer blandt de små fisk. Så har det her en reel mulighed hos SF for at komme ind med en høj prioritet i forhold til at få det gennemført?

Kl. 14:09

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 14:09

Kirsten Normann Andersen (SF):

Sundhedsfaglige indsatser har altid en høj prioritet for sundhedsordføreren, men jeg har også rigtig mange andre SF-kolleger, som også har ordførerskaber, som de synes er virkelig højt prioriteret, og det bliver jo en drøftelse, som vi kommer til at tage i partierne, i forhold til vores prioriteringer af indsatserne. Men jeg synes stadig væk, det er en falliterklæring, at vi har sundhedsfaglige indsatser, hvor bevillinger løber ud, og at man derfor kommer til at stå i en situation, hvor man får sådan en debat her om, hvor pengene skal komme fra.

Kl. 14:10

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Det betyder, at vi går videre, men nu er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Kl. 14:10

(Ordfører)

Peder Hvelplund (EL):

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Det er jo glædeligt, at man nærmest kan konstatere, at der ikke er noget sted, hvor det er mere trygt at få en overdosis, end blandt sundhedsordførerne her i Folketingssalen, fordi vi alle sammen er blevet oplært i at bruge antidot. Nu kan jeg selvfølgelig godt stå og gøre mig lystig over det her, men der er jo alligevel også et gran af sandhed i det, for det er lige præcis det, der er så afgørende for den indsats, som Antidote Danmark leverer, altså at det giver muligheden for, at man kan reagere. Når vi taler om overdosis både blandt stofbrugere, men jo også blandt smertepatienter, som også kan komme i en sådan situation, så er det fuldstændig afgørende, at vi har muligheden for at kunne gribe ind hurtigt, og her er der tale om en meget lettilgængelig løsning. Derfor kan der jo kun lyde opbakning til den indsats, som Antidote Danmark leverer, og det hører jeg sådan set også bredt fra alle ordførere at der er.

Når jeg i særlig grad synes, at der er grund til at rose den indsats, som Antidote Danmark leverer, er det jo, fordi det også er en indsats, som primært er målrettet stofbrugere. Der er det jo bare en meget velkendt problematik, at der vistnok er omkring 200, der dør årligt af overdosis på grund af opioider. En indsats med antidot kan reducere antallet af de dødsfald med 70-80 pct. Det er jo en udbredt problematik, og når vi ser, hvordan opgaven bliver løftet rundtomkring i kommunerne, er det jo åbenlyst, at der er stor forskel på, hvordan den kommunale indsats er, og også hvor stort et fokus der i det hele taget er på, hvordan man hjælper stofbrugere, hvor der jo ofte kan være tale om komplekse problemstillinger. Det er derfor, at det er så anerkendelsesværdigt, at Antidote Danmark netop gennem deres kendskab både til miljøet, men også de problemstillinger, man står over for, kan levere en indsats, og at de kan levere den hurtigt. Så derfor er der al mulig grund til at bakke op omkring det. Det ser jeg sådan set frem til også afspejles i regeringens indsats, for jeg er sådan set fuldstændig enig i, at den bevilling, der ligger, bør vi kunne få gjort permanent. Og så er jeg i øvrigt ret enig i de bemærkninger, der kom fra fru Kirsten Normann Andersen i forhold til spørgsmålet omkring tilgængelighed. Efter min opfattelse bør naloxon være tilgængeligt, også så man kan få det i håndkøb. Men det er klart, at det ikke er noget, vi kan stå og beslutte herinde i en debat i Folketingssalen. Der bliver vi nødt til at have den sundhedsfaglige opbakning til det, altså også fra Lægemiddelstyrelsen.

Men jeg synes, det er ret centralt, at vi her taler om et præparat, hvor der er behov for let tilgængelighed, også i forhold til den problemstilling, vi står over for, hvor det netop handler om, at der skal kunne reageres hurtigt, og at vi skal sikre, at tilgængeligheden er stor også ude i miljøet. Så derfor er jeg sådan set fuldstændig enig i intentionen om det, og vi kommer til at følge meget nøje med i det i forhold til den debat, der bliver på både dansk og europæisk plan, hvad angår at få fjernet receptpligten.

Under alle omstændigheder tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Jeg synes sådan set også, at der er anledning til at takke både minister og ordførere for den anerkendelse, der kommer, også her fra talerstolen, i forhold til den uvurderlige indsats, der bliver leveret af Antidote Danmark. Jeg synes bestemt, vi skal se, om ikke vi kan sikre dem muligheder, så det kan være en permanent indsats, de kan levere. Og så skal jeg i øvrigt sige, at vi bakker op om det forslag til vedtagelse, som den socialdemokratiske ordfører læste op.

Kl. 14:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Kl. 14:14

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak. Jeg er nærmest ord til andet enig i ordførerens tale. Det er jo rigtig dejligt at høre, at vi alle sammen er enige. Jeg hører næsten også til sidst ordføreren sige, at hvis ikke andre bærer det ind, vil Enhedslisten sørge for at bære det ind ved finanslovsforhandlingerne og lægge pres på for at sikre, at det her faktisk skal fortsætte, fordi det er så vigtigt, og fordi vi er enige om, at det er så vigtigt.

Kl. 14:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 14:14

Peder Hvelplund (EL):

Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at det overhovedet bliver nødvendigt, for jeg er sikker på, at det, når jeg læser regeringens finanslovsforslag, vil fremgå af regeringens finanslovsforslag, at man selvfølgelig løfter den opgave over. Så det tror jeg ikke bliver nødvendigt.

Kl. 14:14

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Kl. 14:14

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Jeg vil da bare håbe, at det bliver sådan, det kommer til at gå, og jeg lytter mig da også til, at man måske bevæger sig, selv om det ikke i dag kan siges, at alle bare vil bakke det op. Så jeg håber da, at det ved fælles hjælp og ved et fælles pres kan lykkes at få det her til at ske.

Kl. 14:15

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 14:15

Peder Hvelplund (EL):

Det er bestemt også mit håb, og ordføreren ved jo også godt, som det også tidligere er nævnt, at vi ikke står og laver finanslovsforhandlinger her i salen.

Men jeg vil da også godt knytte den bemærkning til det, at det er en problemstilling, vi generelt står med, efter at et flertal af partier i mange år har kørt med en satspulje, hvor man netop har brugt midlertidige bevillinger, og der er det jo afgørende, at indsatser som den her er noget, der bliver permanent finansieret over finansloven. Der vil jeg sige, at der bare ligger mange opgaver, der skal løftes over på finansloven.

Kl. 14:15

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 14:15

(Ordfører)

Per Larsen (KF):

Tak for det, formand, og tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for at rejse den her forespørgselsdebat. Det er lige før, at jeg får fornemmelsen af, at Dansk Folkepartis ordfører er ved at sparke en åben dør ind, for jeg hører jo positive tilkendegivelser hele vejen rundt. Ministeren kunne ikke lige love en finansiering fra starten af, men vi hørte bestemt den socialdemokratiske ordfører være meget positiv over for forslaget. Det bør vi også være i forhold til den førstehjælp, der ligger i det, som har en meget god effekt. Så vi synes fra konservativ side, at det er et rigtig godt forslag. Det er bl.a. også derfor, at vi i VLAK-regeringen fik lavet en bevilling, der strakte sig over 4 år. Den synes vi bestemt skal fortsætte. Vi har også mulighed for, hvis der skulle være nogen, der interesserer sig for det, at finansiere det i vores eget finanslovsforslag. Tak for ordet.

Kl. 14:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 14:17

(Ordfører)

Mette Thiesen (NB):

Så vil jeg istemme koret af dem, som har haft den fornøjelse at blive uddannet i at benytte naloxon. Jeg var for nogle måneder siden ude at besøge Stenbroens Jurister og fik ved den lejlighed mulighed for at komme lidt rundt, både hos Reden og i fixerummet H17 – og også hos Antidote Danmark, hvor jeg fik muligheden for at lære at bruge den her næsespray. Jeg har faktisk ikke kendt til den før, og jeg synes, det er helt utroligt, at man har noget, som er så virksomt, og som faktisk kan redde så mange liv og ikke kan gøre skade.

Så tak til Dansk Folkeparti for at stille den her forespørgsel, og jeg er bare superglad for, at der er sådan ret bred opbakning fra samtlige partier – som jeg hører det i hvert fald – til, at vi finder en løsning på det her. For ét liv, der går tabt på grund af en overdosis, er jo et liv for meget.

Så der er stor opbakning til det forslag til vedtagelse, som de blå partier har lavet i fællesskab, men også generelt til, hvilket der ser ud til at være en rimelig bred konsensus om, at vi finder en løsning på det her. Jeg synes i hvert fald, at det er ganske almindelig sund fornuft. Så tak for ordet.

Kl. 14:18

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi have sundhedsministeren til at runde den her debat af. Nej, det skal sundhedsministeren ikke.

Så skal jeg spørge, om der er flere, der ønsker ordet.

Det er der ikke, så forhandlingen er sluttet, og afstemningen foregår som sagt i morgen.

Så skal vi lige have en kort pause, inden vi har næste hold på plads til forespørgselsdebatten om F 36.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

33) Forespørgsel nr. F 36:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren:

Vil ministeren redegøre for udviklingen i børns muligheder for risikofyldt leg i dagtilbud og skoler og på legepladser, og hvad vil ministeren gøre for at fremme leg gennem bl.a. skrammellegepladser?

Af Lotte Rod (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

(Anmeldelse 22.02.2022. Fremme 24.02.2022).

Kl. 14:22

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Jeg gør opmærksom på, så det ikke kan misforstås, at man ikke kan starte en forespørgselsdebat, før den, der er ordfører for forespørgerne, er til stede, men det skete så med lidt forsinkelse her.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til i morgen, torsdag.

Så skal vi have en begrundelse for forespørgslen, og det er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 14:23

Begrundelse

(Ordfører for forespørgerne)

Lotte Rod (RV):

Tak for det. For et stykke tid siden besøgte jeg en stor byggelegeplads i Rødovre. Jeg kom ind på den her plads, som nærmest var en hel landsby fuld af små grunde med huse og tårne og kaninbure, som børnene selv havde bygget. Der var en pædagog, der hang ud omkring bålet; en anden var klar til at hjælpe henne i det store skur, hvor man kunne gå hen og hente værktøj, og det var bare på alle måder et vildt sted.

Jeg blev grebet af det, og det ruskede sådan op i min egen forståelse af, hvordan jeg egentlig er forælder, og hvor meget man egentlig selv holder øje med sine børn. Det ruskede op i hele min forståelse af børnelivet og leg og frihed, for det her sted var børn frie på en måde, som de ellers ikke er andre steder.

Skrammellegepladserne, som de jo startede med at hedde, blev opfundet tilbage i 1940'erne, og i 1959 skrev Berlingske Tidende – måske lidt kækt – at skrammellegepladsen er Danmarks største bidrag til verdenspædagogikken siden Grundtvig. I dag er der ikke ret mange af skrammellegepladserne tilbage, og de fleste af dem, der er, er langtfra så vilde, som de var engang. Det gælder jo i det hele taget børns muligheder for at lege længe uforstyrret, risikofyldt og befriet fra mål og voksenstyring.

Jeg tror på, at leg spiller en helt afgørende rolle for at bryde med den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Jeg tror, at når så mange børn og unge i dag har det skidt, er ensomme og udvikler angst og depression, så hænger det sammen med et voldsomt skift i vores samfund fra det indrestyrede til det ydrestyrede. For vi er hele tiden på vej til det næste. Vi stræber hele tiden efter ydre præstationer, karakterer, uddannelse, job.

Derfor tror jeg også på, at børn skal have mere tid til at lege, og at vi skal give bedre rammer for at lege i dagtilbud, i skoler og på legepladser. Og jeg tror på, at vi skal fremme udviklingen af etableringen af skrammellegepladser, hvor børn og unge er mere frie og skabende end andre steder.

Herinde taler mange af os jo om børn og unges mistrivsel, og for nylig hørte jeg også statsministeren tale om mistrivsel og leg i sin podcast med Svend Brinkmann. Jeg ser i dag debatten om leg og skrammellegepladser som en vigtig del af den værdipolitiske debat om, i hvilken retning børnelivet i Danmark skal udvikle sig. Jeg mener, at alle børn i Danmark fortjener et sted som det i Rødovre.

Derfor spørger jeg i dag: Vil ministeren redegøre for udviklingen i børns muligheder for risikofyldt leg i dagtilbud og skoler og på legepladser, og hvad vil ministeren gøre for at fremme leg gennem bl.a. skrammellegepladser?

Kl. 14:25

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Så får vi besvarelsen, og det er børne- og undervisningsministeren.

Kl. 14:26

Besvarelse

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Tak for det, og tak til Radikale Venstre for at sætte leg til debat. Udfordrende leg styrker børns motoriske udvikling, nysgerrighed og gåpåmod, og jeg mener utvivlsomt, at børn skal have en mulighed for at mærke egne grænser, og hvad de formår, fordi det både er med til at styrke deres mod og deres evne til at kunne træffe egne valg. Jeg mener også, at leg – og i øvrigt også fri leg – i den grad er en central del af vores særlige børnesyn og særlige pædagogik i de skandinaviske lande. De gange, jeg har besøgt lande, der ikke har den tradition, er noget af det, der virkelig er faldet mig for brystet, hvor styret alting er, og i hvor høj grad legepladser er indrettet på en måde, sådan at man ikke skal kunne falde og slå sig – og det er ligesom det primære hensyn – men også i hvor høj grad hverdagen i institutioner med andre landes traditioner bliver meget styret, og at der er meget lidt plads til fantasien og til den frie udfoldelse. En af de ting, jeg holder allermest af ved den danske børnetradition og pædagogik, er faktisk præcis vores forhold til, at det er rigtig godt og vigtigt, at man får gjort sig sine egne erfaringer med tingene.

Vi har tidligere i Danmark, som ordføreren også siger, haft en lang tradition for både bygge- og skrammellegepladser som en måde, hvor børnene kan udvikle deres fantasi og kan udfordres motorisk, og over en længere periode har vi også set dem forsvinde til fordel for mere stringente legepladser. Skrammellegepladsernes forsvinden er ikke som sådan et udtryk for en nedprioritering af udviklingen af børns fantasi eller deres motoriske kunnen. Når disse legepladser er i tilbagegang, skyldes det faktisk primært netop det samme som i de andre lande, nemlig at der er kommet sådan et øget fokus på sikkerheden omkring legepladserne.

Vi har igennem mange år skærpet de sikkerhedsmæssige krav, som vi stiller til legepladserne, både dem, der er tilknyttet daginstitutioner og skoler, men faktisk også de offentligt tilgængelige legepladser. Der findes bl.a. en række krav til legepladser og legeredskaber i bygningsreglementet i forhold til de offentligt tilgængelige legepladser, som skal forhindre personskade. Reglerne hverken fremmer eller forhindrer for så vidt børnenes mulighed for udfordrende leg, men det er klart, at de regler ikke understøtter bygge- eller skrammellegepladserne. På den måde har de en anden karakter.

Når det er sagt, er det jo en kommunal opgave at drive legepladserne, og der er ikke noget, der forhindrer kommunerne i at oprette skrammellegepladser, bare de sikkerhedsmæssige krav opfyldes. For mig er det væsentligt, at vi sikrer, at børn kan udvikle deres motoriske evner og udfordre grænser og blive nysgerrige på de legepladser, vi stiller til rådighed, men samtidig skal sikkerheden også være i orden, så forældre trygt kan sende deres børn på legepladsen og i øvrigt i institutionen. Jeg tror, at vi både kan få plads til fantasien og udfoldelsen og samtidig sikre, at den nødvendige sikkerhed på legepladserne er til stede. Så i virkeligheden tror jeg, det handler om at få dyrket den kultur, der er omkring det, og ikke bare arve andre landes måder at tænke balancen mellem sikkerhed og fri udfoldelse på.

For mig er det også vigtigt at sige, at regeringen har tiltro til, at pædagogerne, de pædagogiske assistenter og lærerne er de bedst kvalificerede til at skabe rammerne og betingelserne for børns leg i dagtilbud og skoler. Det er dem, der er eksperterne i børns udvikling gennem leg, og derfor mener jeg ikke, at det er Folketinget, der skal stille konkrete krav til den pædagogiske praksis på eksempelvis legepladser. Det mener jeg er noget, som man skal gøre i kommunerne; og det er de fagprofessionelle, der skal hjælpe og guide børnene i forhold til at afprøve grænser og styrke deres følelse af mestring og skabe rum for, at både fantasi og fri leg kan få en plads.

Lige nu forhandler vi om en udbredelse af velfærdsaftalerne, hvor vi jo fra regeringens side har et ønske om at gøre op med statslig regulering og de lovgivningsmæssige krav, vi stiller til dagtilbud og skoler. Vi vil rigtig gerne give mere frihed til, at dagtilbud og skoler kan sætte egne rammer og egne mål, netop fordi vi er overbeviste om, at de fagprofessionelle skaber de bedste rammer for børns udvikling, trivsel og dannelse. Derfor synes jeg jo, vi skal passe mægtig meget på med, at det ikke ligesom er os herindefra, der læner os ind over bordet og siger: I skal gøre tingene på en bestemt måde.

Ikke desto mindre synes jeg, det er vigtigt, at vi tager debatten, for jeg mener, at rigtig meget af det her er kulturbårent. Det kan man jo også se, hvis man tager på besøg i dagtilbud og på skoler, for der er meget stor forskel på, hvordan de har fundet balancen mellem sikkerhed på den ene side og så den frie leg og udfoldelse på den anden side. Jeg tror, at vi kan skabe udfordrende leg og læring – det kan jeg se de steder, hvor man har taget det meget alvorligt – både i dagtilbud og skoler, som ikke er betinget af, at der er en skrammellegeplads, men simpelt hen fordi man i den form, man har lavet omgivelserne omkring eksempelvis en daginstitution, har skabt utrolig frie rammer for de ting, der foregår. Så udfordrende leg er et spørgsmål om, hvordan det rammesættes, og jo også om, hvordan der gives plads til, at det er ukontrolleret leg.

Kl. 14:31

Som det er i dag, tilbyder flere kommuner jo skovbørnehaver, og det er et af mine yndlingskoncepter, og det er jo simpelt hen, fordi det giver børnene en mulighed for at få en helt anden fornemmelse af naturen og prøve sig selv af i naturen og i øvrigt også med alt, hvad det så giver af sår på knæ og fingre, fordi man kom til at skære sig i fingeren, da man skulle snitte en pind til at bage snobrød med. Så skovbørnehaverne kan jo meget af det, som skrammellegepladserne kunne i gamle dage, hvis man må sammenligne de to ting, altså det at have en grundlæggende opfattelse af, at fri og udfordrende leg er meningsfuldt i sig selv, simpelt hen fordi børnene får prøvet grænser med noget nyt.

I rigtig mange af de større byer er der udfordringer med at skabe udendørs legepladser omkring institutioner, fordi der simpelt hen ikke er plads, og der vil jeg i hvert fald gerne sætte betydningen og værdien af skovbørnehaver på dagsordenen og se, hvordan vi kan understøtte kommunerne i at komme videre både med viden og rammer og regler i forhold til oprettelse af skovbørnehaver. Jeg mener, det er et af de bedste bud, vi har, på at opnå nogle af de ting, som jeg også kan høre ordføreren rigtig gerne vil med idéen om skrammellegepladserne. Jeg tror, at skovbørnehaverne kan rigtig meget, og vi kan i øvrigt også se, at de tiltrækker en mere forskelligartet personalegruppe. Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark, og et af de steder, hvor der i hvert fald er flere mænd, der søger hen, er skovbørnehaverne. Så jeg synes, at de på alle mulige forskellige parametre kan noget, som vi godt kan give et ekstra spark.

Så dermed vil jeg herfra bare sige, at vi bestemt ikke er uenige om, at det er vigtigt, at børn skal have mulighed for udfordrende leg. Der er bare mange forskellige måder at rammesætte det på, og jeg tror ikke, der er sådan en universalløsning, altså at hvis bare vi får skrammellegepladser, løser det hele problemet. Sådan hører jeg heller ikke ordføreren sige det; men jeg tror tværtimod, at det, vi skal kigge på, er, hvad det er for nogle forskellige ting, der hver især kan bidrage til at understøtte den meget fine danske pædagogiske tradition med den meget frie leg. Men altså, det at træffe beslutninger om det, mener vi altså ligger i kommunerne og hos de fagprofessionelle i dagtilbud og skoler. Det er dem, der bedst skaber betingelserne for børns udvikling både med legen indenfor og med legen udenfor.

Men jeg vil gerne foreslå, at vi sammen drøfter rammerne for udfordrende leg i udvalget, men i øvrigt også både med inddragelse af parterne fra »Sammen om Fritiden« og i Kvalitetsforum for dagtilbud, hvor jeg synes det ville være oplagt at tage en drøftelse af de her problemstillinger. Tak for ordet.

Kl. 14:33

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning for ordførerne, og det er der en, der har bedt om. Fru Lotte Rod, værsgo.

Kl. 14:33

Lotte Rod (RV):

Tak for det, og tak for talen og den fremstrakte hånd. Jeg vil meget gerne være med til at diskutere det, og jeg tænker også, at der virkelig er et stort potentiale i skovbørnehaven. Det er jo bare lidt træls, hvis det så kun er for børn, så længe de er i børnehave, og at der så ikke er et tilsvarende fedt tilbud for de større børn, for dem, der jo virkelig har glæde af en skrammellegeplads, er børn, der går i skole.

Jeg får bare lyst til at spørge ministeren om noget. For én ting i politik er jo regler, og jeg er helt med på, at det ikke er det, Folketinget skal blande sig i her, men der er jo også noget politik, som er at sætte den værdimæssige retning. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Vil ministeren være med til at fremme debatten og i det hele taget retningen for leg og den risikofyldte leg?

Kl. 14:34

Tredje næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 14:34

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Det er et klart ja. Det synes jeg er helt vildt vigtigt. Og når jeg sagde, at det både er Kvalitetsforum for dagtilbud og »Sammen om Fritiden«, er det, fordi jeg også mener, at det både gælder de mindste børn, men også gælder skolebørnene. Ja, jeg tror, det er helt vildt vigtigt. Og jeg tror i øvrigt i forhold til det, der blev sagt om trivsel, at det er fuldstændig rigtigt, at det fremmer trivslen hos børn, at de får en fornemmelse af sig selv og deres egen væren i verden og får bokset med de der kanter omkring, hvad man selv kan, hvad ens krop kan, og hvordan den fungerer i forhold til den fysik, der er omkring en. Derfor kan skrammellegepladserne noget, ligesom skovbørnehaverne kan. Det var der i øvrigt også en del af de gamle fritidshjem, der var rigtig gode til, altså at få sig placeret på steder, hvor man var i nær kontakt enten med natur eller med noget, hvor man kom ud og fik prøvet kræfter med nogle ting. Der tror jeg også vi har tabt noget. Vi har vundet noget andet, for der er en mere sammenhængende dag for børnene i dag, men på den konto tabte vi nok også nogle andre ting.

Jeg vil meget gerne være med til at få sat det på dagsordenen i de forskellige fora, hvor vi kan drøfte det med parterne. Jeg tror, at der er rigtig meget af det her, der er et spørgsmål om at få lagt værdierne ind og få taget initiativ til at få drøftet meget mere end rammer og regler, og det hører jeg vi er enige om.

Kl. 14:35

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak til børne- og undervisningsministeren. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første ordfører er ordføreren for forespørgerne, fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Kl. 14:36

Forhandling

(Ordfører for forespørgerne)

Lotte Rod (RV):

Tak for det. Vi har faktisk en ret bred fælles historie om skrammellegepladser, for når man sådan dykker lidt ned i historien, kan man se, at den første skrammellegeplads blev bygget ved Arbejdernes Andels Boligforening. Jeg har også læst mig til, at vores nuværende statsminister selv er kommet meget i Andeby, som byggelegepladsen i Aalborg hedder. Søger man lidt videre i arkivet, støder man på en undervisningsordfører fra Venstre, som i 1990'erne taler varmt om legepladserne, og for et par år siden blev min idé om skrammellegepladser faktisk kåret til den bedste sommeridé i JydskeVestkysten af både Jesper Petersen fra Socialdemokratiet, Anni Matthiesen fra Venstre, Henning Hyllested fra Enhedslisten og Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Så der er måske lidt at bygge på.

Det var dér tilbage i årene 1938 til 1944, at de i Emdrup ved Arbejdernes Andels Boligforening var i gang med at lave det her større boligkompleks, og der fik man fat i ham, der dengang var den førende havearkitekt, Carl Theodor Sørensen. Han havde allerede i 1931 udgivet bogen »Parkpolitik i Sogn og Købstad«, hvor han havde filosoferet lidt over det her med udearealer og børns legemuligheder, og han var måske den første til at hævde, at børnelegepladsen er byens allervigtigste form for offentlig beplantning. Han foreslog:

»Måske kunne vi forsøge at indrette en slags skrammellegeplads på et passende og ret stort areal, hvor børnene fik lov at udnytte gamle biler, papkasser, kvas og andre slags ting.«

Hans tanke var, at det, der skulle adskille skrammellegepladsen fra den almindelige legeplads, ganske enkelt var, at:

» ... den byder børnene muligheder for at skabe og forme. De kan drømme og fantasere og gøre drømme og fantasier til virkelighed, i hvert fald til en virkelighed som barnesindet er fuldt tilfreds ved. En skrammellegeplads kan nogenlunde give byernes børn de samme rige muligheder, som landets børn har. Der skal være kvas, gamle brædder og bræddestumper, mursten, tagsten, kloakrør, kasserede biler, både, vogne, trillebøre og hvad ellers kan nævnes af skrammel. Børnene kan benytte det alt sammen. Alene dette, at de kan grave i jorden, så galt de vil giver dem storartede muligheder.«

Men skrammellegepladserne kom ikke helt uden ballade, for der var voksne, der syntes, at børnene blev for beskidte. Der var også voksne, der syntes, at det, de byggede, og i det hele taget den måde, som legepladsen så ud på, var for grimt. Den første leder af skrammellegepladsen i Emdrup, John Bertelsen, sagde:

»Til tider kan børnene forme legepladsen, så den er monumental og æstetisk for voksnes øjne - til andre tider ligner den set med voksne øjne en svinesti, men børns leg er nu ikke det, som voksne ser; men det, som barnet oplever.«

Det var tilbage i 1952, og over årene er skrammellegepladserne blevet til byggelegepladser, og de er blevet stadig mindre vilde, og allerede i 1990 var der en voksen, som var barn dengang, som fortalte:

»For en del år siden kom jeg en dag forbi pladsen, og fik lyst til at kigge ind. Jeg passerede en masse pænt påklædte børn, der spillede bold på den store plæne, på vejen ned for at finde vores gamle jordstykke. Jeg blev meget overrasket over at se, at vort hus stod der endnu 20 år efter. Det var en fast regel, at husene skulle pilles ned hvert efterår. ... og jeg spurgte nysgerrigt, om der ikke blev bygget nye huse hvert forår? - Joh, en gang imellem bygger vi nogle, svarede han. - I, spurgte jeg, - er det ikke børnene, der bygger? - Nej, svarede han, - det kan de da ikke finde ud af.«

Men børn kan jo heldigvis meget mere, end vi tror. Vi skal bare give dem plads. Derfor tror jeg på, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at fremme, at der igen kommer flere byggelegepladser og skrammellegepladser. Jeg har selv lige haft fornøjelsen af at besøge en midlertidig skrammellegeplads i Kolding, som en ph.d.-studerende fra Designskolen Kolding er ved at undersøge.

Jeg tror på, at tiden er til at fremme den risikofyldte leg, og jeg håber, at vi kan gøre det sammen. Derfor vil jeg bare slutte med at kigge tilbage på 1995, hvor Venstre og Konservative havde indkaldt den daværende undervisningsminister til en forespørgsel. Her sagde Venstres ordfører, Anders Mølgaard:

»Venstre foreslår her, at lærere og pædagoger i deres uddannelsestid undervises i virksomhedsstart og selvstændighedskultur, at man i skolebøger og undervisning som helhed inddrager eksempler fra selvstændighedskulturen, at børn i førskolealderen sikres bedre fysiske og kreative udfoldelsesmuligheder såsom skovbørnehaver og byggelegepladser ...«

Det var Venstres bedste bud på at sikre selvstændige børn.

Med det vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at udfordrende leg er væsentlig for børns udvikling. Den aktive og frie leg er med til at understøtte og stimulere børnenes sociale, følelsesmæssige og kreative kompetencer.

Det var her i Danmark, vi opfandt skrammellegepladsen i 1940’erne, men en stigende fokus på sikkerhed er formentlig skyld i, at der ikke er ret mange tilbage. Nu er tiden til at styrke den ukontrollerede leg med skovbørnehaver m.m. og gennem skrammellegepladser: Her bestemmer børn selv, hvad de vil lave. De kan udtænke idéer, afprøve materialer, save, hamre. Her er ingen mål, ingen bedømmelse, ingen voksne, der kommer og siger, hvad man skal. Her kan børn og unge lære om sig selv, hinanden, praktisk arbejde og genbrug.

Folketinget ønsker derfor at fremme børns muligheder for risikofyldt leg i dagtilbud og skoler og på legepladser, herunder gennem skrammellegepladser, med respekt for retten til selvbestemmelse i de enkelte intuitioner og kommuner.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 108).

Kl. 14:42

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre forhandling.

Tak til fru Lotte Rod. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Jens Joel.

Kl. 14:42

(Ordfører)

Jens Joel (S):

Tak for det til formanden, og tak til fru Lotte Rod for at indkalde til forespørgslen om det her emne, som nogle steder og i nogle sammenhænge giver sig selv, fordi mulighederne for at udfolde sig bare er der, men som jo rigtig mange steder i vores samfund ikke er så selvfølgelige, fordi det måske er afrettet eller sikret eller der måske er sat hegn op, så man ikke risikerer noget.

Jeg bor nu i byen, og det gør mine børn også, men jeg voksede op på landet og kan stadig væk huske både glæden af at bygge det der hønsehus og den lidt mindre glæde, da jeg kom til at bakke traktoren ind i det, så det blev skævt. Men det der med ligesom at kaste sig ud i nogle ting, som åbenlyst er over ens lønramme som barn – altså noget, man ikke nødvendigvis har styr på, noget, som man faktisk kan lave – er også udviklende. Derfor forstår jeg godt ordførerens ønske om at diskutere, hvordan risikofyldt leg og udfordringen kan komme et andet sted fra, i stedet for at det nødvendigvis er noget, der er gennemtænkt af i øvrigt dygtige pædagoger og sat på formel – hvornår er det fuldstændig drevet indefra og børnedrevet? Det synes jeg selvfølgelig er vigtigt. Nu har ministeren også nævnt skovbørnehaver som et andet eksempel ud over skrammellegepladser som en ting, hvor man også rammer nogle andre nerver, end hvis man sidder i et velfriseret institutionslokale et eller andet sted, hvor der måske ikke er så meget plads udenom.

Jeg faldt lige over nogle tal den anden dag – eller det var vores dygtige miljøordfører, som lagde dem hen til mig. Man har undersøgt, f.eks. hvor mange børn der ikke har gjort et eller andet med naturen og sådan noget. Så var der så 68 pct., der ikke havde overnattet i den – og det er måske fair nok. Men der er også næsten 40 pct., der ikke har holdt en snegl eller en edderkop. Så tænker jeg, at man eddermame skal bo langt inde i byen, for at der ikke er nogen edderkopper. Men det siger måske noget om, at hvis man ligesom ikke er ude i krogene og afsøge de her ting, opdager man dem heller ikke nødvendigvis. Og jeg tror, der er en selvstændig værdi i selvfølgelig at lege med de her ting.

Altså, mine egne unger gjorde det i weekenden, og jeg måtte på et tidspunkt sige til dem: Jeg tror ikke, at de der snegle overlever, hvis I bliver ved med at lade dem svømme rundt i det der store badebassin. Så siger den mindste på 3 år: Nå, de kan ikke lide at være i badebassin. Okay, så fiskede han de der snegle op, som lå og gispede efter vejret i det der bassin. Og så fik vi en snak om, hvad man godt kunne sætte dem ud i, og hvad man måske ikke kunne sætte dem ud i. Okay, jeg går op i dyrevelfærd, men jeg havde nok også overlevet, hvis der var en snegl, der havde mistet livet, fordi der var lidt risikofyldt leg fra min knejt.

Pointen er bare, at det tror jeg faktisk er rigtigt. Jeg tror ikke, vi kan styre det, men jeg tror, at det, vi kan gøre, er det, ordføreren bidrager til i dag, nemlig at rejse diskussionen om, om det er meget vigtigt, at man aldrig kan komme til skade, eller at man aldrig bliver udfordret, eller at man aldrig får en ramme, hvor man, om man så må sige, risikerer noget. Og der tror jeg, at det er rigtigt nok, at der har været en tendens til at fokusere på sikkerhed, som måske har gjort, at det var nemmere – i gåseøjne – at lade være. Det kan også godt være, at nogle af pædagogerne har tænkt, at hvis vi ikke skal have en diskussion med nogen om, om det her i virkeligheden også kan føre til, at man slår sig over fingrene med hammeren, er det nemmere, at vi bare ikke har hammere. Og det synes jeg da er en diskussion værd, uden at vi sådan skal læne os meget langt ind over, hvordan man regulerer det derude.

Så vi støtter op om det, og det er også derfor, vi er bag vedtagelsesteksten. Vi mener sådan set, at det er de fagprofessionelle ude i kommunerne, på legepladserne, i institutionerne, i fritidspædagogikken, i klubberne – det er alle dem – der skal sætte rammerne og inspirere til det. Men vi kan selvfølgelig godt være med til at italesætte, at en vild leg, en udfordrende leg, en leg med materialer, man ikke kender, både har et perspektiv i forhold til at udvikle børnene, men også har et perspektiv i forhold til at få nogle diskussioner om konkrete snegles overlevelse, og hvordan man passer på de dyr, man finder, eller om genbrug, materialekendskab og genanvendelse – hvad kan man faktisk gøre, hvis man, som fru Lotte Rod sagde, river husene ned hvert år? Så vil jeg vædde med, at de har genbrugt materialerne til at bygge de nye huse. Og den diskussion kan man godt bruge til noget i et børneperspektiv, men jo også i et pædagogisk perspektiv. Så tak for at tage det op.

Kl. 14:47

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Kl. 14:47

Lotte Rod (RV):

Tak for den dejlige tale. Når jeg sætter det her på dagsordenen, er det også, fordi det jo er en samfundstendens over årene, at de initiativer, der var, og den måde, børnelivet var på, jo ligesom er blevet pakket mere og mere ind. Tidligere har f.eks. Dansk Legeplads Selskab jo været drivende for den her udvikling. Men det er jo bare endnu et eksempel på noget, der ligesom er ved at forsvinde. Og nogle af de gamle tænkere, vi har haft, er jo ligesom ved ikke at være her mere, og derfor tror jeg, at hvis ikke der er nogen, der tager ansvar og går forrest i en bevægelse, så kommer vi simpelt hen til at tabe noget af den viden og tradition, vi har haft.

Så derfor er mit spørgsmål til Socialdemokratiet: Vil Socialdemokratiet være med til at være drivende i en bevægelse for igen at give mere plads til den risikofyldte leg, skrammellegepladserne?

Kl. 14:48

Tredje næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 14:48

Jens Joel (S):

Altså, forstås det på den måde, at vi også skal forholde os til, hvilke rammer vi sætter om legen, og om de forhindrer eller animerer til noget, så vil jeg gerne diskutere det. Er der en pointe i, at vi også fra politisk hold italesætter værdien af nogle af de her ting, så vil jeg også gerne være med.

Jeg tror generelt set, at jeg er skeptisk, i forhold til om pædagogiske tendenser skal drives herindefra. Og jeg tror, at jeg er enig med ordføreren i, at nogle af de ting, der har været besluttet herindefra – og effektiviseringerne eller pladsproblemerne – muligvis har været med til at indskrænke legen, altså de ydre rammer som sikkerhedsforskrifter og sådan noget, og det synes jeg man skal passe på med.

Til gengæld kan man sige, at de fyrtårne, som fru Lotte Rod læste op af, altså nogle af de tænkere, der har været på området, kommer vi jo aldrig til at erstatte, og jeg tror sådan set også, at den pædagogiske udvikling trives bedst på det pædagogiske felt, ved at det er pædagoger, der diskuterer: Hvad for en risikofyldt leg er god, og hvordan fremmer man den? Men vi skal være opmærksomme på, om vi forhindrer den, om vi kvæler den ved at have nogle proceskrav eller nogle sikkerhedskrav eller andet.

Kl. 14:49

Tredje næstformand (Trine Torp):

Fru Lotte Rod.

Kl. 14:49

Lotte Rod (RV):

Ja, på den måde tænker jeg, at der jo er en politisk opgave i overhovedet at sætte det på dagsordenen, og dermed er jeg også meget glad for den tilkendegivelse, ministeren allerede har givet. Men det kan jo så også føre til, at der kommer pædagoger og siger: Der er faktisk nogle barrierer, der står i vejen for det; der er faktisk nogle regler omkring vores legepladser, som gør, at vi ikke kan udøve den pædagogik, vi gerne vil.

Vil Socialdemokratiet så være med til at kigge på det, sådan at vi rydder barriererne af vejen?

Kl. 14:49

Tredje næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 14:50

Jens Joel (S):

Ja, det er faktisk det, jeg mener, når jeg siger, at der ligesom er tre runder. Der er de lovgivningsmæssige ting. Dem synes jeg vi skal diskutere i Sammen om fritiden og i diverse fora. Altså, er der faktisk noget, der står i vejen?

Så er der hele den diskussion, der er vores ansvar, altså den politiske italesættelse af det her behov. Og så er der endelig den tredje runde, som er den pædagogiske udvikling, om man vil. Det er den, jeg synes vi fylder mindst i.

Men italesættelsen og diskussionen af det synes jeg fint vi kan deltage i. Kommer de med konkrete barrierer og med ting, hvor de siger, at vi har været med til at indskrænke, så synes jeg da at vi skal kigge på det, fordi jeg tror, det er gavnligt både for børn og i øvrigt også for pædagoger at kunne udleve den del af det.

Kl. 14:50

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det, tak til hr. Jens Joel. Så er det Venstres ordfører. Værsgo til fru Anni Matthiesen.

Kl. 14:50

(Ordfører)

Anni Matthiesen (V):

Tak for det, formand. Da jeg så, vi skulle have forespørgselsdebatten her i salen i dag, kan jeg godt være ærlig og sige, at jeg rakte hånden op og sagde: Jeg kan godt tage den, for jeg kan godt genkende den, når det er fru Lotte Rod, der har stillet den, for jeg kunne jo genkende den fra – som ordføreren også sagde – en kronik i JydskeVestkysten. Og det er rigtigt, at dengang var jeg med til selv at stemme for fru Lotte Rods idé om skrammellegepladser.

Men jeg må også være ærlig og sige, at jeg også havde det sådan, da jeg så den, at jeg lidt tænkte: Arh, er det nu også noget, vi skal bruge tid på her i Folketingssalen? Jeg havde det også sådan, at jeg tænkte, at det jo er noget, som vi også er enige om at man skal udvikle lokalt, udvikle i de enkelte kommuner og på de enkelte institutioner, for man har jo forskellige holdninger til, hvad der er bedst for børnene de forskellige steder. Modsat anerkender jeg også helt klart, at noget af det, vi gør og siger her i Folketinget, er med til at sætte en form for aftryk rundtomkring i landet. Derfor tager jeg også gerne debatten her i dag.

Nu vil jeg starte med at gå lidt tilbage til min barndom. Det tror jeg måske er helt naturligt, når man skal starte med at holde en tale om det her emne, for fru Lotte Rod var jo også lidt inde omkring, at der er ting, der måske forsvinder, hvis man ikke også husker at italesætte dem. Jeg er selv vokset op på landet. Mine forældre havde et frilandsgartneri, og jeg kan sige, at noget af det, vi i hvert fald havde, var frihed til også at få lov til at afprøve den frie leg og den risikofyldte leg. Det med både at bygge huler i skoven og for den sags skyld tænde bål og bage kartofler, var noget af det, vi fik lov til og gjorde næsten fast hver sommer.

Jeg kan også huske, at der næsten ikke er den slags dyr, jeg ikke har haft. Jeg har haft får, jeg har haft en gris, jeg fik lov til at få fra naboejendommen, og det var, simpelt hen fordi grisen der ikke havde det så godt, og nabomanden troede ikke på, at den overlevede, men jeg fik lov at tage den med hjem og fik den faktisk fodret op osv. Jeg har haft marsvin, jeg har haft undulater, kaniner osv., og jeg har lavet mængder af labyrinter på gårdspladsen, så de her marsvin simpelt hen kunne drøne rundt i labyrinten og finde vej. Og til det med – som hr. Jens Joel også italesætter – at lave zoologiske haver, kan jeg sige, at jeg rent ud sagt også har lavet en mængde af dem. Jeg har samlet forskellige typer af insekter og inviteret søskende og venner på besøg, så de kunne komme i zoologisk have og studere de her forskellige typer af insekter, vi havde sat i forskellige syltetøjsglas. Det var noget af det, som vi brugte masser af tid på hen over sommeren.

Ja, netop det at få lov til at bruge en hammer, at banke søm i og bygge huler højt oppe i træerne var en naturlig del af vores opvækst. Jeg har også forsøgt at give mange af de her ting videre til mine drenge, som også har bygget huler i træerne og for den sags skyld været spejdere, for det er også en måde måske at hjælpe sine børn godt på vej, altså at huske at hjælpe dem ind i foreningslivet de steder, hvor de også får lov til at afprøve de her ting. Så ja, det kommer godt igen, når man så senere i livet skal banke søm i eller for den sags skyld lære at lægge nye terrassebrædder osv., at man også har prøvet selv i sin barndom at banke søm i.

Så det med at fremme den risikofyldte leg synes jeg er en rigtig, rigtig god idé. Jeg kan også afsløre så meget, at jeg ved, at det er noget af det, som LEGO også forsker i, altså den frie leg. Og hvad er det? Nu bor jeg jo selv i Billund Kommune, så jeg har hørt nogle af de her forskere fortælle om vigtigheden af at understøtte den frie leg og som forældre lade være med at ødelægge den. For det er måske også der vi skal huske at italesætte det: Kære forældre, slip nu jeres børn fri, så de også får lov til at afprøve den frie leg. Der har måske – og nu generaliserer jeg lidt – været en tendens til, at man som forældre måske også har overbeskyttet sine egne børn for meget og dermed ikke giver dem muligheden for at få lov til at afprøve nogle grænser.

Jeg kan slutte af med at sige, at jeg holdt grundlovsmøde i min have i søndags. Der var heldigvis også børn blandt tilhørerne. Og det er sådan, at for enden af vores have har vi en eng, hvor der går nogle heste. Og der var en far, der efterfølgende fortalte mig, at han havde sagt til sin 5-årige dreng: Smut du bare ned og se, om der ikke skulle være nogle heste. Og så kunne vi tydeligt høre, da han tog fat i det elektriske hegn. Men for at være helt ærlig er det jo også en måde at lære tingene på. Jeg siger ikke, det er det, vi skal sige til børnene de skal gøre, man han fandt i hvert fald ud af, at når man går ned på engen for at kigge på heste, skal man lade være med at tage ved hegnet. Så jeg glæder mig til den fortsatte debat om skrammellegepladser.

Kl. 14:56

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Det er jo en af den slags anekdoter, man er nødt til at høre til ende, også selv om tiden er gået. Så tak for det. Tak til fru Anni Matthiesen. Den næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk, SF. Værsgo.

Kl. 14:56

(Ordfører)

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Tak for det. Jeg kan næsten forudse, at debatten her i dag vil give anledning til alle mulige anekdoter, og det er i virkeligheden også rigtig dejligt.

Jeg synes, den her debat er utrolig vigtig. Den handler jo bl.a. om, hvad der gjorde os selv glade, da vi var børn – det er i hvert fald det, det bringer op i os, når vi diskuterer det her – og hvad der for os var de spændende eventyr. Det er jo også det, vi ønsker for vores børn og alle de andre børn, der vokser op i Danmark, altså at de har mulighed for at udfolde deres fantasi og bare kan få lov til at lege og være børn.

Jeg er jo selv pædagog, og jeg har også arbejdet i daginstitutioner, klubber og alle mulige forskellige steder og været en del af den hverdag og set, hvordan det er, og hvad det betyder, når børn får lov til at udfolde deres fantasi, hvor en sten lige pludselig bliver til verdens mest kostbare diamant, og hvordan en legeplads pludselig kan være verdens sværeste borg at indtage. Jeg har desværre også set kolleger, som havde store drømme og håb for deres gerning, men som ikke har tiden, rammerne eller muligheden for at kunne udfolde det til barnets bedste.

Forespørgeren nævner selv skrammellegepladser og risikofyldt leg i sin indledning. I SF er vi enige i, at vi skal styrke børns muligheder for at udfolde deres fantasi og måske også udvide den, og legepladserne styrker børnenes motoriske udvikling og stimulerer i virkeligheden også deres eventyrlyst; men det gør skoven også, og det gør de skumgrave, man har i visse haller, også. Det findes rigtig mange forskellige steder. Og jeg kan også berette om, at jeg både som mor og pædagog har oplevet, at risikofyldt leg kan foregå alle steder. Det kan være i daginstitutionerne, når de render med saksen, fordi de nu lige pludselig har lavet en eller anden leg, hvor de leger, at det er en lille kniv eller en anden ting, de har i hånden; det kan også være, når de lige pludselig finder ud af, at de kan kravle op på taget af redskabsskuret og hoppe ned derfra. På den måde kan man finde risikofyldt leg alle mulige mærkelige steder.

Vi kan godt lide skrammellegepladserne – det synes vi er et rigtig godt tiltag – men hvis fokus udelukkende er på skrammellegepladserne, løser vi ikke alle de udfordringer, der er med at fremme børnenes fantasi. Og i virkeligheden er det måske også en helt anden tænkning, vi skal have, så vi ikke siger, at det er os, der skal fremme børnenes fantasi. Jeg tror, at fantasien bor i børnene og eksisterer i sig selv, så det handler måske mere om, at vi ikke skaber nogle rammer, hvor vi kommer til at lukke ned for fantasien. Men det sker også, når de er sammen med dyr. Der er jo forskellige fritidssteder, hvor der er dyr, som man kan være sammen med, og der er skoven, som jeg også tidligere har sagt. Så der er mange forskellige steder, hvor man kan have lige præcis de her rammer, og vi har alle sammen haft hver vores rammer, som vi har udforsket, da vi var børn.

Så skal vi også huske på de børn, som måske ikke synes, det er et hit at være på en skrammellegeplads, men som hellere ser, at deres kreativitet bliver udfoldet på et stykke papir, med nogle perler eller i et tegneunivers. Det er vigtigt for os i SF, at det ikke er noget, vi detailstyrer fra Christiansborg. Man skal finde ud af lokalt, hvad der giver mening. Vi har sådan set enormt meget tillid til pædagogerne, og det er jo også det, det er opstået af. Idéen om skrammelegepladserne er ikke opstået på Christiansborg – den er noget, der er opstået derude, og det skal vi sådan set blive ved med at give de bedste vilkår for. I stedet for at vi politikere stirrer os blinde på et enkelt redskab til at stimulere fantasien, så har vi brug for både skrammellegepladser, men faktisk også mange andre konkrete tiltag.

Så kommer vi over til det område, hvor vi synes at Christiansborg har lidt større betydning i den her sag. Det er noget med at lægge et loft over forældrebetaling, så der er tilskud til dem, der har allermindst. Vi vil gerne have bedre normeringer i sfo'erne og fritidstilbuddene, så det ikke bare er en opbevaring af børnene, men så pædagogerne kan få lov til at udfolde de drømme, der faktisk i første omgang gjorde, at de tog uddannelsen.

Da folkeskolereformen blev indført, tog man pengene fra fritidspædagogikken og brugte dem til gennemførelsen af de længere skoledage. Skulle vi ikke prøve at tænke nyt, som spørgerens parti jo også plejer at sige? Lad os give sfo'erne og fritidstilbuddene deres egen lov, som ikke bare er et vedhæng til skoleloven, men som er sin egen lov med sit eget formål. Det ville være med til at skabe stærkere rammer for netop nogle af de ting, som vi snakker om her, som f.eks. skrammellegepladser, byggelegepladser og steder – jeg kan ikke engang huske, hvad de hedder – hvor man har masser af dyr, som børnene også går og passer, eller hvad det nu end er, der giver mening lokalt set.

Det siger sig selv, at hvis pædagogerne får lov til at sætte deres faglighed i spil, så stiger deres lyst til at gøre en forskel eksplosivt, og det giver vores børn bedre mulighed for at trives i fritidspædagogikken, hvilket giver dem bedre vilkår for at være fantasifulde.

Kl. 15:01

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Lotte Rod.

Kl. 15:01

Lotte Rod (RV):

Tak for talen. Jeg har en drøm om, at alle børn har adgang til en skrammellegeplads, for jeg tænker, at det kan noget helt særligt, og derfor har jeg lyst til at spørge SF: Deler SF visionen om, at det kunne være fedt, hvis der var en skrammellegeplads i alle kommuner?

Kl. 15:02

Tredje næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:02

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Ja og nej. Det kan lige så vel være en skovlegeplads. Det kan lige så vel være Byggeren, vi har i Randers, der har udviklet sig over tid. Det var oprindelig sådan en byggelegeplads, men den har udviklet sig, i takt med at børnene, der kom der, havde andre interesser. Så blev det til skatebaner, og så blev det til nogle andre ting. Så jeg vil nødig gå ind at sige, at det skal være det ene tiltag frem for det andet.

Jeg ved i øvrigt også som pædagog, at det er rigtig vigtigt, at vi ikke sidder og detailstyrer, at det er én bestemt ting, der er vigtig, for, som jeg også pointerede i min tale, er børn forskellige og har forskellige behov. Men det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at der kommer mange flere gode, forskelligartede tilbud ude i kommunerne, særlig på fritidsområdet, for de er blevet markant barberet ned, og det er rigtig trist, og så har man lukket mange af de her små lokale initiativer.

Kl. 15:03

Tredje næstformand (Trine Torp):

Fru Lotte Rod.

Kl. 15:03

Lotte Rod (RV):

Men det behøver jo ikke at være regler; det behøver ikke at være det eneste, man gør. Man kan jo sagtens ville mangfoldigheden, og det, som SF siger, er jeg fuldstændig enig i, og derfor har jeg bare spørgsmålet om, om SF vil være med til at fremme skrammellegepladserne med den særlig pædagogik, der ligger i det.

Kl. 15:03

Tredje næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:03

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Jeg synes, at der er rigtig mange forskellige legepladser og der er rigtig mange forskellige pædagogiske retninger, tiltag osv., der er lige så vigtige som den, der hører sig til omkring skrammellegepladserne. Og jeg mener, at det ville være et skråplan, hvis vi herinde fra Christiansborg begynder at favorisere og vælge nogle bestemte, for det betyder de facto, at vi så kommer til at nedprioritere de andre, og dem er der altså også behov for. Jeg tror mere, at det, vi skal her på Christiansborg, selvfølgelig er at være i tæt dialog med dem derude og se, hvad det er, der virker, og skabe de allerbedste rammer for, at de kan folde dem ud derude, og så skal alle de her initiativer nok komme op at stå.

Kl. 15:04

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til SF's ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører, hr. Jakob Sølvhøj.

Kl. 15:04

(Ordfører)

Jakob Sølvhøj (EL):

Tak for at rejse debatten om leg, både den farlige og den ufarlige. Opfattelsen af legs betydning har jo varieret over tid. Traditionelt har den jo stået stærkt i dansk børnehavepædagogik og i det hele taget i dansk pædagogisk tænkning, men i en lang periode, som vel tog sin start omkring starten af 1980'erne, blev legen hårdt trængt, kan man sige, af en pædagogisk dagsorden, hvor hovedvægten blev lagt på børns læring. Børn skulle lære noget, og det virkede til tider, som om legen nærmest blev set som virksomhed, som tog tiden fra det vigtige, altså fra børns læring.

Jeg ved fra mit gamle job, som jeg bestred, før jeg kom her, at det ved gennemlæsning af ministerielle publikationer i en vis periode faktisk var umuligt at finde ordet leg i nogen af publikationerne. Og stod der endelig noget, var der jo en tendens til, at man nu skulle have børn til at lege, for at de kunne lære noget bestemt, altså at man så at sige satte legen i læringens tjeneste. Det gav sig udslag på mange måder, bl.a. i tidligere skolestart – der skulle leges mindre, og man skulle i gang med at lære i en fart – og omlægning af fritidsinstitutioner, som jo levede i deres egen ret, til skolefritidsordninger, der i hvert fald i en lang periode var tænkt alt for stærkt integreret i forhold til undervisningen. Det skabte både sådan nogle strukturelle uheldige udviklinger, men det skabte efter min opfattelse også en uheldig udvikling i forhold til den pædagogiske tænkning, fordi det trængte fritidspædagogikken tilbage og rangordnede den under undervisning på en særdeles uheldig måde.

Pendulet svingede noget den anden vej, og jeg roser meget nødig borgerlige regeringer, men ret skal være ret: Det arbejde, der blev lavet omkring den styrkede pædagogiske læreplan i den sidste regeringsperiode, var faktisk et godt arbejde. Man inddrog praktikerne, og man inddrog det pædagogiske personales faglige organisationer på en måde, så man faktisk fik den der kamp, der havde været om legens betydning i en lang periode med de gamle pædagogiske læreplaner, afmonteret; man fik i hvert fald i et vist omfang afmonteret den strid og fik vendt diskussionen og sat legen stærkt i fokus for de mindste børn. Og der er vel – måske i mindre udstrækning – tendenser til det samme i forhold til fritidspædagogikken, som jeg sagde, at jeg synes kunne være tynget af undervisningstænkningen, men hvor jeg også synes, at det initiativ, ministeren nu har taget i fællesskab med os andre – »Sammen om Fritiden« – peger i retning af, at børns leg og fritid er i højsædet.

Skrammellegepladser siger man. Der, hvor jeg er kommet, hed det nu mest byggelegepladser. Jeg har boet lige ved siden af en, den omtalte i Emdrup, i nogle år. I mit arbejdsliv på et fritidshjem i Espergærde kiggede vi lige 400 m over en plæne, og så var byggelegepladsen der. Nogle tænkte: Vorherre bevares, godt, at man ikke er der. Og andre kiggede med misundelse over på de tilsyneladende noget friere rammer, der var på byggelegepladsen.

Altså, jeg har det sådan, at jeg tror, vi skal passe på med at kanonisere bestemte pædagogiske former. Det tror jeg ikke der kommer noget ud af. Til gengæld tror jeg, at mangfoldighed er en god ting. Og nogle gange, hvis man skulle blive en anelse polemisk, så kan mangfoldighed på det her område blive oplevet, som at noget er ejet af nogen og noget drives af det offentlige. Jeg tror, at hvad angår mangfoldighed, skal vi tænke i forskellige pædagogiske måder at arbejde på, forskellige former, og jeg synes ikke, at vi har noget særlig ærinde med hensyn til at mene noget om det i Folketinget; det er jeg nødt til at indrømme. Men jeg synes absolut, det er positivt, at der bliver en mangfoldighed i det her. Om der skal være en i hver eneste kommune, tror jeg vi skal overlade til kommunerne at afgøre, men at sende et signal om, at mangfoldighed er godt, og at der er forskellige tilbud til børn, synes vi absolut er godt.

Men altså, tak for lejligheden til at diskutere børns leg og skrammel- og byggelegepladser.

Kl. 15:09

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Lotte Rod.

Kl. 15:09

Lotte Rod (RV):

Tak for talen og også for de fine tanker om, hvordan netop synet på at lege har udviklet sig, og hvorfor det er så betydningsfuldt, at vi igen tillægger leg værdi i sig selv. Jeg tænker det netop som sådan en værdipolitisk debat om, hvor det er, vi vil hen, for hvis man skal tage det her med mangfoldighed alvorligt, må vi jo sige, at det jo er noget helt andet, der sker derude. Der er utrolig mange legepladser, som er købt og lavet af de samme og derfor ligner hinanden utrolig meget, og derfor har jeg bare et spørgsmål til, hvordan Enhedslisten tænker at Enhedslisten kan være med til at fremme den mangfoldighed.

Kl. 15:10

Tredje næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:10

Jakob Sølvhøj (EL):

Vi har ikke tænkt meget i skrammellegepladser, jeg indrømmer det blankt; men det kunne da være oplagt, når vi nu har det forum »Sammen om Fritiden«, at det som en del af arbejdet, nu må vi se, hvordan det skrider frem, måske kunne være interessant at få kortlagt, hvordan det ser ud med mangfoldigheden på det her område. Jeg tror ikke, vi skal beslutte noget herinde, det tror jeg vil være særdeles uklogt, men det kan da godt være, at det forum, vi har der, kunne være med til at inspirere.

Der er blevet nævnt noget om, hvor farligt det er at være på en byggelegeplads, men jeg kan huske, at tillidsrepræsentanten på den byggelegeplads – den omtalte, jeg arbejdede over for – Bo, som blev kaldt Bo Bygger, skægt nok, gæt hvorfor, faktisk var den fremmeste ekspert i legepladssikkerhed, vi havde i den faglige organisation i området. Så det at arbejde med udfordrende lege og sætte rammer for farlige lege er jo ikke noget, der i sig selv forhindrer, at man tager vare på børnenes sikkerhed, det kan faktisk forenes ved en tænksom måde at arbejde på.

Kl. 15:11

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Jakob Sølvhøj. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 15:11

(Ordfører)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Mange tak, og tak til Radikale Venstre for forespørgselsdebatten om skrammellegepladser i dagtilbud, i skoler og på legepladser. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det er vigtigt for børns udvikling og trivsel, at de har gode muligheder for kreativ udfoldelse gennem både udfordrende, aktiv og fri leg. Det er med til at styrke og udvikle børnenes motorik og deres sociale liv og kreative kompetencer. Det er der heldigvis også mulighed for i vores dagtilbud, i vores skoler og på vores legepladser rundtomkring i kommunerne; og i mange kommuner har man også skovbørnehaver for dem, der ønsker det til deres børn. Her bruger børnene en stor del af dagen på fri leg i naturen, hvor de har mulighed for den aktive, udfordrende og frie leg.

Vi mener, at den enkelte kommune og institution bedst ved, hvad der skal til for at fremme børnenes leg, kreativitet og trivsel. Det er dem, som kender børnene bedst, og det skal vi ikke sidde her i Folketinget og detailregulere via skrammellegepladser. Det overlader vi trygt til kommunerne og institutionerne, og vi har tillid til, at de godt kan udføre den opgave. Tak.

Kl. 15:12

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Kl. 15:12

(Ordfører)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak, formand. Den her forespørgsels indhold er jo egentlig noget, der hører hjemme ude i kommunerne, der som bekendt har ansvaret for driften af folkeskolen og dagtilbuddene. Og der er rig mulighed for kommunalbestyrelserne for at sætte rammerne for det, som vi diskuterer i dag. Men det, vi måske kan, er at give noget inspiration, give en italesættelse, så man også får snakken derude. For jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man får snakken, og at man også får den lokalt i skolebestyrelserne, i kommunalbestyrelserne, blandt forældre osv., om, hvordan man egentlig skal håndtere det her.

Nu står der i forespørgslen noget med skrammellegepladser, og jeg slog ordet op, og jeg kom tilfældigvis til præcis det samme citat, som fru Lotte Rod læste op tidligere. Og når jeg tager det med i min tale, er det egentlig primært, fordi der stod i det, at en skrammellegeplads kan give byernes børn nogenlunde de samme rige muligheder, som landets børn har. Og det var lidt det, der slog mig, da jeg læste forespørgselsteksten, nemlig at skrammellegepladser i de store byer har jeg også hørt om, men når man nu kommer lidt ud der, hvor jeg bor, er skrammellegepladsen altså lige uden for døren; den er i skoven, i baghaven, nede på marken. Og det kan godt være, at hverken jeg eller mine naboer synes, at det er skrammel, men børn har altså en fest, når de kan løbe rundt derude med en pind og lege krig eller lede efter en snegl. Og noget, der er lidt skummelt, er, når de så finder alle dræbersneglene, for de er ikke de hyggeligste at snakke med, men det kan en lille 3-årig altså godt synes er vældig, vældig sjovt. Det skal de jo også have lov til, og så kan vi vaske dem, når de kommer ind igen, og få det der fedtede noget af.

For det er skønt, hvis de kommer ud, og det er jo det, det må handle om, nemlig hvordan vi inspirerer vi til det. Altså, noget af det, der kan bekymre mig, er, at jeg har to børnebørn, et på 4 måneder og et på 4 år, og selv den lille er vildt optaget af iPads, altså skærme, der kan et eller andet, og den store vil jo gerne sidde med sin skærm – og hvordan søren kommer vi ud over den udfordring? For jeg tror sådan set, at det næsten er det største problem i dag: Hvordan sikrer vi, at man faktisk også er motiveret for og har lyst til at komme ud? Og det kan godt være, at det inde i byerne er skrammellegepladser og byggelegepladser og andre typer legepladser, som kan motivere til det her. Ude på landet er der måske nogle andre ting, der skal til, og det er der, vi skal have de lokale diskussioner. Men vi er i hvert fald nødt til også at tage en snak om, hvad vi gør ved de der skærme. Jeg tænker lidt på, om man kunne forestille sig en skrammellegeplads, hvor der også er interaktive skærme, noget virtual reality eller et eller andet bygget sammen. Eller er det en åndssvag tanke? Jeg tror bare, at vi er nødt til at indse, at børnene bliver fanget af det her, så vi kan få en snak om, hvordan vi skaber mulighederne for leg, og hvordan vi kan motivere dem til det.

Så står der det her med risikofyldt leg, og jeg tænker, at jeg er fuldstændig enig. Jeg forstår også godt intentionen, nemlig at der skal være, jeg vil ikke sige en mulighed for at komme til skade, men at der skal være mulighed for at slå knæene, uden at vi synes, det er en katastrofe. Jeg læste i Weekendavisen, tror jeg det var, en klumme om en fyr, der havde et barn, og han oplevede ude på legepladserne, når han kom med sit barn, at de andre forældre næsten var mere oppe i legestativerne, end børnene var, fordi de her forældre jo skulle sørge for, at de her børn kunne komme op og kunnne komme rundt og ikke faldt ned og ikke slog sig, og at de kunne komme igennem. Han oplevede faktisk en bekendt, der havde gjort det, at han havde taget sin avis med ud på legepladsen, ladet barnet rende og havde siddet og læst sin avis. Og der var forældre, der blev forargede over den her uansvarlige far, der ikke holdt øje med sit barn og ikke sørgede for, at det ikke kom til skade.

Jeg tænker: Kunne man måske ikke bare lukke øjnene lidt og så lade børnene kravle op i det der træ? Måske er der en gren, der knækker, og måske falder de ned, og måske slår de sig – så kommer de nok, når de græder – i stedet for at man skal være efter dem hele tiden, altså at man giver dem lov. Og det opfatter jeg egentlig også lidt er det, som er intentionen med den her diskussion, altså hvordan vi skaber rammerne til, at de kan få lov? Men forældrene har altså også en vigtig rolle i det der, fordi de skal acceptere og give lov.

Jeg synes, det er fremragende, at mit barnebarn kommer og fortæller mig, at nu har han skåret sig eller fået en skramme på kæben, fordi han altså faldt over et eller andet haveredskab, som han selvfølgelig kunne komme til skade med, men han havde det sjovt. Så græd han, så blev han god igen, og så havde han det godt. Det er en vigtig diskussion, og lad os fortsætte den, og lade os inspirere til, at den diskussion bliver taget flere og flere steder. Tak for ordet.

Kl. 15:17

Tredje næstformand (Trine Torp):

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Nu er der ikke flere, som har ønsket ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 9. juni 2022.

Kl. 15:17

Meddelelser fra formanden

Tredje næstformand (Trine Torp):

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 9. juni 2022, kl. 9.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 15:18).