106. møde

Torsdag den 29. april 2021 kl. 10.00

Dagsorden

1) 3. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Udvidelse af antallet af medlemmer i Psykolognævnet).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 27.01.2021. 1. behandling 02.03.2021. Betænkning 22.04.2021. 2. behandling 27.04.2021).

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 24.02.2021. 1. behandling 02.03.2021. Betænkning 22.04.2021. 2. behandling 27.04.2021).

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 148 B:

Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Bemyndigelse til udmøntning af nationale CO2-fortrængningskrav).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(2. behandling 27.04.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. (Gennemførelse af dele af klimaaftalen, bemyndigelse til sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 04.02.2021. 1. behandling 26.02.2021. Betænkning 08.04.2021. 2. behandling 27.04.2021).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn).

(Fremsættelse 25.02.2021. 1. behandling 11.03.2021. Betænkning 21.04.2021. 2. behandling 27.04.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af reglerne for kønsopdelt lønstatistik.

Af Astrid Carøe (SF) m.fl.

(Fremsættelse 15.12.2020. 1. behandling 12.03.2021. Betænkning 21.04.2021. Ændringsforslag nr. 1 af 26.04.2021 uden for betænkningen af Sikandar Siddique (UFG)).

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 03.03.2021. 1. behandling 12.03.2021. Betænkning 21.04.2021).

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert m.v.).

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

(Fremsættelse 28.01.2021. 1. behandling 11.03.2021. Betænkning 20.04.2021).

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 214:

Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber. (Trafikverkets indkøb af nattogtrafik i Danmark).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 14.04.2021).

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 216:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 21.04.2021).

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 157:

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af jernbanesektoren.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Niels Flemming Hansen (KF).

(Fremsættelse 23.02.2021).

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 158:

Forslag til folketingsbeslutning om færgebetjening af Bornholm.

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2021).

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om, at bandekriminelle fratages retten til offentlige ydelser.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2021).

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte forsøg med en 4-årig frilandsbyordning.

Af Peter Juel-Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2021).

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 161:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk mulighed for digitale beboerafstemninger i almene boligafdelinger.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2021).

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 219:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af én digital løsning til foreningers arrangementsansøgninger.

Af Eva Kjer Hansen (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Kl. 10:00

Meddelelser fra formanden

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Lovforslag nr. L 225 (Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19. (Bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af visse bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler)).

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):

Lovforslag nr. L 226 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande)),

Lovforslag nr. L 227 (Forslag til lov om indfødsrets meddelelse) og

Lovforslag nr. L 228 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og integrationsloven. (Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager og tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v. og forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egen finansieret bolig for asylansøgere, tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge og fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige samt genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.)).

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Lovforslag nr. L 229 (Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven. (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.)).

Bjørn Brandenborg (S), Carsten Kissmeyer (V), Morten Messerschmidt (DF), Signe Munk (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Søren Egge Rasmussen (EL), Katarina Ammitzbøll (KF), Peter Seier Christensen (NB), Alex Vanopslagh (LA) og Torsten Gejl (ALT):

Forespørgsel nr. F 59 (Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energipolitiske initiativer set i lyset af den energipolitiske redegørelse?).

Jesper Petersen (S), Sophie Løhde (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Mai Villadsen (EL), Mette Abildgaard (KF), Pernille Vermund (NB), Alex Vanopslagh (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Edmund Joensen (SP), Sjúrður Skaale (JF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG), Uffe Elbæk (UFG), Lars Løkke Rasmussen (UFG), Sikandar Siddique (UFG), Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Orla Østerby (UFG):

Forespørgsel nr. F 60 (Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Energipolitisk redegørelse 2021.

(Redegørelse nr. R 16).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Redegørelsen vil komme til forhandling tirsdag den 11. maj 2021.

Fra medlemmer af Folketinget Marie Bjerre (V) og Rasmus Jarlov (KF), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at de fra og med den 1. maj 2021 atter kan give møde i Tinget.

Maja Torps (V) og Merete Scheelsbecks (KF) hverv som midlertidige medlemmer af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Inden vi går videre til de næste punkter på dagsordenen, som er afstemninger, skal jeg bede om, at man tjekker, at ens navn står i afstemningspanelet.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 3. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Udvidelse af antallet af medlemmer i Psykolognævnet).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 27.01.2021. 1. behandling 02.03.2021. Betænkning 22.04.2021. 2. behandling 27.04.2021).

Kl. 10:02

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:02

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (NB).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 24.02.2021. 1. behandling 02.03.2021. Betænkning 22.04.2021. 2. behandling 27.04.2021).

Kl. 10:03

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:03

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 96 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 148 B:

Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Bemyndigelse til udmøntning af nationale CO2-fortrængningskrav).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(2. behandling 27.04.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:03

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:04

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 52 (S, SF, RV, EL og ALT), imod stemte 44 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 1 (Susanne Zimmer (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. (Gennemførelse af dele af klimaaftalen, bemyndigelse til sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 04.02.2021. 1. behandling 26.02.2021. Betænkning 08.04.2021. 2. behandling 27.04.2021).

Kl. 10:04

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:05

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 96 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (Susanne Zimmer (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn).

(Fremsættelse 25.02.2021. 1. behandling 11.03.2021. Betænkning 21.04.2021. 2. behandling 27.04.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Kl. 10:05

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:05

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 97 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og bliver sendt til statsministeren.

Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af reglerne for kønsopdelt lønstatistik.

Af Astrid Carøe (SF) m.fl.

(Fremsættelse 15.12.2020. 1. behandling 12.03.2021. Betænkning 21.04.2021. Ændringsforslag nr. 1 af 26.04.2021 uden for betænkningen af Sikandar Siddique (UFG)).

Kl. 10:06

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 10:06

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af Sikandar Siddique (UFG), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 9 (EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 88 (S, V, DF, SF, RV, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Kl. 10:06

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen drejer sig herefter om forslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Kl. 10:06

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 24 (SF, RV, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 73 (S, V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 03.03.2021. 1. behandling 12.03.2021. Betænkning 21.04.2021).

Kl. 10:07

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Kl. 10:07

Afstemning

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert m.v.).

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

(Fremsættelse 28.01.2021. 1. behandling 11.03.2021. Betænkning 20.04.2021).

Kl. 10:07

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så er vi færdige med afstemningerne. Jeg skal udsætte mødet til kl. 10.20. Mødet genoptages kl. 10.20.

Mødet er udsat. (Kl. 10:08).

Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 214:

Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber. (Trafikverkets indkøb af nattogtrafik i Danmark).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 14.04.2021).

Kl. 10:20

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Kl. 10:20

(Ordfører)

Thomas Jensen (S):

Tak, formand. Formålet med lovforslaget er, at den svenske statslige trafikkøber Trafikverket efter aftale med transportministeren kan foretage indkøb af nattogstrafik som offentlig servicetrafik på jernbanestrækningen mellem den dansk-svenske grænse og den dansk-tyske grænse.

Baggrunden for lovforslaget er, at den svenske regering den 23. juli 2020 gav Trafikverket i opdrag at indkøbe nattogstrafik som offentlig servicetrafik gennem Sverige og Danmark med trafikstart den 1. august 2022. Det er hensigten, at trafikken skal bidrage til oprettelsen af internationale nattogsforbindelser med daglige afgange fra Sverige til andre europæiske lande. Opdraget omfatter på den baggrund de to ruter Stockholm-Padborg og Malmø-Padborg, som ønskes forlænget til først og fremmest henholdsvis Hamborg og Bruxelles.

For at gøre den skelnen tydelig: I Danmark og Sverige skal trafikken udføres som offentlig servicetrafik, såkaldt PSO-trafik. Syd for den dansk-tyske grænse skal togene køre på kommercielle vilkår som såkaldt fri trafik. Lovforslaget angår alene PSO-trafikken gennem Danmark. Det følger i den forbindelse af artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1370 af 23. oktober 2007, også kaldet PSO-forordningen, at Trafikverket ikke uden videre kan indkøbe offentlig servicetrafik gennem Danmark. Forud for et indkøb af grænseoverskridende PSO-trafik skal der således indgås en aftale mellem landenes kompetente myndigheder, i dette tilfælde Transportministeriet og Trafikverket.

Trafikverket agter at tildele kontrakten eller kontrakterne i august 2021. For at skabe ro om indkøbsprocessen indgik Transportministeriet og Trafikverket derfor den 29. januar 2021 den aftale vedrørende samarbejde om nattog, der er optaget som bilag til lovforslaget. De overordnede krav til trafikken fremgår af bilag A og B til aftalen. Det gælder f.eks. antal stop i Danmark, antal pladser pr. år, komfortklasser og afgangs- og ankomstintervaller i Malmø og Stockholm. Lovforslaget angår Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 til, at transportministeren på Danmarks vegne endeligt tiltræder aftalen med Trafikverket.

Foruden forbeholdet for Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag har der været lagt vægt på at sikre Danmark den fornødne indsigt i og mulighed for at påvirke kravene til trafikken. Dermed er det så vidt muligt på forhånd sikret, at trafikken også vil være attraktiv for danske rejsende. Transportministeriet er desuden sikret retten til konsultationer i forbindelse med Trafikverkets udgivelse af årsrapporter om trafikken. Det vil derudover være op til Trafikverket som udbyder at gennemføre indkøbet i overensstemmelse med gældende national lovgivning og EU-ret. Trafikverket vil ligeledes være ansvarlig for kontraktopfølgning og alle andre forhold vedrørende driften i de op til 6 år, som nattogene skal køre. Når trafikken ophører senest august 2028, ophører aftalen også.

Endelig skal jeg for en god ordens skyld understrege, at Danmark ikke afgiver nogen indkøbsmæssige beføjelser eller andre beføjelser ved at indgå aftalen. Jeg er på den baggrund fuldstændig tryg ved at give lovforslaget min opbakning og takker for ordet.

Kl. 10:24

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Efter lidt rengøring er det Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Kl. 10:24

(Ordfører)

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det, formand. Lovforslaget handler om nattog, nærmere betegnet svenske nattog.

Nattog har vi ikke meget tilbage af i Danmark. Jeg mindes mine år på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot. Hver søndag aften tog jeg til Aarhus, steg ind i nattoget og lagde mig til at sove, og så rullede man stille og roligt til København i løbet af natten, og så kunne man så stige ud forholdsvis veludhvilet om morgenen. Det var tilbage i 80'erne. Det har vi ikke mere i Danmark. Det er der åbenbart ikke længere passagergrundlag for.

Men svenskerne har mod på at køre nogle nattog, og det hilser vi velkommen i Venstre, og derfor kan vi sådan set bakke op om det her lovforslag. Min socialdemokratiske kollega har på glimrende vis redegjort for de nærmere detaljer, der jo handler om, at vi bemyndiger transportministeren til at indgå i en aftale med svenskerne, så vi får nattog ned igennem Danmark. Det ser vi som en positiv ting, og vi håber da også, at der på lidt længere sigt også kan komme danske nattog imellem bl.a. Danmark og Tyskland. Men det her er et godt lovforslag, som vi kan støtte.

Kl. 10:25

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og efter lidt rengøring er det Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Kl. 10:26

(Ordfører)

Hans Kristian Skibby (DF):

Tak, hr. formand. Der er egentlig ikke så meget nyt at tilføje. De to ordførere fra Venstre og Socialdemokraterne har jo relativt ukompliceret kunnet fortælle om, hvad det her lovforslag indeholder.

Det er et ganske enkelt lovforslag, men det skal selvfølgelig løse en bunden opgave med at sikre, at de svenske jernbaner via Trafikverket har mulighed for at gennemføre de kørsler, som de nu mener at der er behov for i forhold til at honorere de krav, som forbrugere, der har indkøb af transport i Sverige, har i forhold til eksempelvis at kunne komme med forbindelser til Tyskland og til Belgien.

Dansk Folkeparti har ikke yderligere kommentarer end dem, som er blevet sagt, og vi mener, at det er sund fornuft, at Danmark naturligvis stiller sig til rådighed og faciliterer det i forhold til den kontrakt, der indgås. Så Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Kl. 10:26

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Kl. 10:27

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for det. Første gang jeg rejste alene, var det med fly; jeg tog med en kæreste til Sydeuropa i en sommerferie. Min far var ikke imponeret. Han er den gamle 68'er-generation, og han fortalte historien om dengang, hvor han tog med sine kammerater til Eksjugoslavien med tog, og om første gang han sad på en kantsten og flækkede en vandmelon med to kammerater, og han havde aldrig smagt det før. Han fortalte om de samtaler, de havde haft i togkupéerne om natten, også med indblanding af alkohol og andre ting, der kunne gøre det festligere.

Det var alt sammen noget, som jeg ikke oplevede på min flyrejse. Det er ikke, fordi det ikke var fedt at rejse til Sydeuropa med en kæreste – det var jo første gang, jeg var ude at rejse alene – men der var et eller andet romantisk ved idéen om at gøre det med tog. Og nu kan vi mærke, at der er nogle især unge mennesker i Danmark, som gerne vil have, at vi gør noget godt for klimaet, og som interesserer sig for at ændre deres vaner i deres hverdag for at sørge for, at vi også har en klode at give videre til de fremtidige generationer. Og for dem spiller nattog og de nattog, som min fars generation kendte engang, en stor rolle.

Med det her forslag giver vi jo svenskerne lov til at forsøge at køre nogle nattog igen til resten af Europa, heldigvis gennem Danmark, og det bakker vi selvfølgelig op om i SF. Det er på høje tid, og det kommer til at gøre rigtig meget godt, tror jeg, for vores måde at rejse på og for vores klima. Jeg tror også, det kommer til at bide sig fast. Jeg tror, vi kommer til at rejse meget mere med tog, end vi har gjort ellers – i hvert fald i min levetid.

Derfor håber jeg også, at vi på et tidspunkt i Danmark kan gøre mere end bare det, vi lægger op til her. Jeg håber, at vi måske en dag selv kan køre nattog fra Danmark og ikke kun lader svenskerne gøre det, også selv om det er besværligt og dyrt. Men det her er et skridt på vejen, og det er et rigtig vigtigt skridt på vejen. Med de ord vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Kl. 10:30

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så går vi videre til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Kl. 10:30

(Ordfører)

Rasmus Helveg Petersen (RV):

Tak for det. Jeg kan konstatere, at jeg så er i generation med SF's ordførers far. Jeg har ofte benyttet disse nattog og altid holdt meget af dem.

Der er gjort udmærket rede for indholdet af forslaget. Trafikverket har bedt om få lov til at køre nattog i Danmark, og det er jeg meget glad for at kunne sige et rungende ja til. Og forhåbentlig kan dette også bringe os i gang med selv at bruge dette middel i fremtiden.

Jeg er meget glad for at høre, at alle tager vel imod et svensk ønske om at bruge dansk infrastruktur til nattog – det gør vi søreme også.

Kl. 10:31

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren, ingen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Kl. 10:31

(Ordfører)

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Nattog til Europa er et af de elementer, vi har i Enhedslistens klimaplan, og det har vi, netop fordi vi ser det som en del af den grønne omstilling af vores samfund, at vi opstiller alternativer til at tage flyet. Heldigvis er der en stor og jo også voksende interesse blandt danskerne for at kunne tage toget ud i Europa. Derfor er det også fantastisk, at vi i dag behandler et lovforslag, som jo vil sikre det samarbejde mellem Danmark og Sverige, som gør det muligt for svenskerne at sende nattog ud i Europa. Vi håber, at det på sigt vil føre til, at flere fravælger flyrejsen, og at der bliver endnu flere nattogsruter, som kan føre os ud i resten af Europa. Det kræver dog nok mere end nogle enkelte nattog gennem Danmark.

Vi vil derfor også rigtig gerne kigge på passagerafgifter på flyrejser. Danmark er jo et af de fire tilbageværende lande i EU, som ikke har indført flyafgifter endnu. Det kræver også, at vi får lavet en omprioritering af EU's infrastrukturmidler. Allerede nu går lidt over halvdelen af midlerne til det transeuropæiske transportnets jernbaneprojekter; den andel skal efter Enhedslistens opfattelse stige til mindst 60-70 pct. med den konsekvens, at vi jo også skal nedprioritere motorvejsprojekter.

I Enhedslisten mener vi, at et kontinent som Europa skal have togforbindelser på tværs som et reelt og grønt alternativ til at flyve. Derfor stemmer vi også med glæde for dette forslag, som er et lille skridt i den rigtige retning.

Kl. 10:33

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10:33

(Ordfører)

Merete Scheelsbeck (KF):

Tak for ordet. Når vores svenske naboer forsøger sig med at genoptage nattogskørsel er det naturligvis noget, som vi gerne vil bakke op om. Jeg tror nemlig, at rigtig mange danskere og svenskere vil få glæde af muligheden for at køre med nattog. Det er nemlig en fantastisk mulighed for at få mere ud af sin ferie og få mere fleksibilitet.

Når man kan sove på rejsen, har man mere tid til at nyde destinationen, og jeg tror, at vi alle sammen oven på halvandet år med corona godt snart kunne bruge noget mere ferie. At kunne falde i søvn i København, Aarhus eller Fredericia og vågne op i Prag, Berlin eller München virker lige nu meget attraktivt.

Tidligere har mange danskere benyttet sig af nattog til at besøge vores europæiske naboer mod syd. Det er en nem, klimavenlig og forhåbentlig ofte også en lidt billigere løsning for danskerne såvel som svenskerne, og derfor kan Det Konservative Folkeparti også bakke op om lovforslaget.

Kl. 10:34

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Og efter lidt afspritning er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 10:34

(Ordfører)

Mette Thiesen (NB):

Tak for det. Jeg skal være ærlig og sige, at da jeg så det her lovforslag, var jeg nødt til at skrive til min mor, fordi min mor er en af dem, som satte meget stor pris på det her med nattog, når vi skulle på ferie i Tyskland eksempelvis. Så jeg tror i hvert fald, at hun er en af dem, der kommer til at sætte meget stor pris på, at der nu kommer de her nattog igen.

Det var en lille anekdote om min mor, der sikkert bliver meget begejstret over det her. Når det er sagt, er der mange, der har sagt, hvad der ligesom ligger i det her lovforslag, og det bakker Nye Borgerlige også op om.

Kl. 10:35

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Kl. 10:35

(Ordfører)

Ole Birk Olesen (LA):

Tak. Liberal Alliance stemmer også for lovforslaget.

Kl. 10:35

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Og så må det vist være en glad transportminister, tror jeg.

Kl. 10:35

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Tak, formand. Og tak til alle ordførere for de klare tilkendegivelser i forhold til lovforslagets indhold. Der er egentlig ikke så meget at tilføje til det – måske dog det, at det jo ikke er sådan helt tilfældigt, at svenskerne nu gerne vil have lov til at stå for trafikkøberansvaret. Det er jo faktisk et større arbejde, der har foregået mellem Danmark, Sverige og Tyskland for at udrede, hvad det egentlig er, der skal til for at køre internationalt nattog.

Når man laver sådan et udredningsarbejde, er man også nødt til på et tidspunkt at drage konklusionen om, hvem det så er, der skal stå for indkøbet af det. Hvilken nation skal gøre det? Vi har selvfølgelig drøftet det med svenskerne – skulle det være os; skulle det være svenskerne; skulle det være det land, hvor der var den største strækning, hvor der skulle foretages trafikindkøb; skulle det være det land, hvor man startede; skulle være det land, hvor man sluttede? Alt det her har været oppe at vende, og vi er altså blevet enige om, at svenskerne påtager sig ansvaret. Og med denne lovhjemmel sikrer vi så, at de får muligheden for det. Det er rigtig, rigtig positivt.

Derfor er det her også kulminationen på det, som jeg bare må sige har været et rigtig godt samarbejde – ikke bare mellem Danmark og Sverige, men også mellem Danmark og Tyskland. For man må også sande, at det, at vi har forskellige trafiksystemer, strømsystemer, signalsystemer, alt sammen er med til at gøre det noget kompliceret at køre grænseoverskridende og især at køre nattog; og ikke mindst også det, at der ikke findes materiel i så store mængder, som kan understøtte det. Man kan jo ikke bruge bare en helt almindelig togvogn; man er sådan set nødt til at finde noget togmateriel, hvor man kan få den gode rejseoplevelse, som flere af ordførerne også har nævnt, bl.a. hr. Kristian Pihl Lorentzen fra egen personlig erfaring, fru Mette Thiesen fra hendes moder og fru Anne Valentina Berthelsen fra hendes far osv.

Disse rigtig gode fortællinger kan jeg sådan set også selv knytte en lille tråd an til, idet jeg også selv, da jeg var barn, altovervejende holdt ferie i Danmark. Det var egentlig ikke, fordi min forældre havde nogen særlig kongstanke om, at man skulle holde ferie i Danmark. Jo, det sagde de måske nok, nemlig at man skal lære sit eget land at kende, før man rejser ud, som min far altid sagde. I virkeligheden handlede det nok mere om, at vi faktisk ikke rigtig havde råd til andet end at tage på en cykelferie. Men den første gang, hvor det lykkedes at få skrabet penge sammen til, at vi kunne rejse ud af landet, var det faktisk en togrejse med nattog til Norge. Og jeg husker den, fordi jeg sov helt utrolig godt i det der tog, også selv om det var en noget slidt vogn, vi kørte med.

I øvrigt, hvis nogen er interesseret i, hvordan nattogene så ud dengang i 1970'erne, da jeg som barn rejste med – det her er et reklameindslag, men det tror jeg godt formanden tør tillade mig – kan man tage forbi Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor man kan se en af de vogne, som dengang kørte nattog. Man føler sig næsten hensat til en god roman af Agatha Christie, dog uden mordet i Orientekspressen skal det siges.

Nå, tilbage til den aktuelle sag. Dette er et væsentligt skridt for at kunne sikre, at de to konkrete togruter, som er under overvejelse, kan effektueres og gennemføres allerede fra august 2022, altså næste år. Det er rigtig spændende og giver nogle grønne perspektiver, som flere af ordførerne også har nævnt.

Men det er klart, at det, der derudover ligger bag, også er en ret grundig analyse fra vores svenske naboer; en analyse, der peger på, at der er et ret stort potentiale i forhold til at køre nattog. Bl.a. betyder det, at når en kommende Femernforbindelse bliver etableret fra 2029, bliver rejsetiderne kortere til nogle dele af det europæiske kontinent. Deres analyse peger i høj grad på, at det er det, man sådan lidt populært kalder Greater Copenhagen, altså området Malmø-København, som i høj grad kan være der, hvor der er et marked for at køre de her nattog.

Kl. 10:40

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det at få sat dette første projekt i søen også kan pege i retning af, hvad det så er, der bliver bæredygtigt. For der er jo, hvis vi nu skal være helt ærlige, ikke rigtig nogen af os, der i dag kan sige, hvor stor efterspørgslen så bliver. Vi kan godt se, for vi kan jo alle sammen høre og læse de mails, vi får, at der er indikationer på, at folk gerne vil køre i tog, når de tager på ferie. Men hvad er den reelle efterspørgsel? Hvad bliver den reelle prissætning? Det bliver vi selvfølgelig også nødt til at kunne se lidt nærmere på, når vi kommer tættere på. Alle disse elementer bliver vi selvfølgelig klogere på ved i første omgang at sikre denne lovhjemmel og så i næste omgang at få nogle nattog ud at køre på skinnerne og dermed også få vurderet det her potentiale til bunds.

Jeg er i hvert fald ikke bekymret for at have et tæt samarbejde med andre lande, for når man kører internationalt nattog, er man nødt til at samarbejde. Den interesse, der har været, både fra Sverige og fra Tyskland, men også fra den danske offentligheds side, understreger jo sådan set, at det godt kan være, at vi nu er tilbage på et sted, hvor man over de kommende år vil se, at der bliver en stadig større interesse for denne rejseform.

Det er spændende, og derfor er det her et godt første skridt. Og jeg er også rigtig glad for at se, at der ikke har været kritiske kommentarer, heller ikke i forhold til den høring, vi har foretaget. Jeg ser naturligvis frem til udvalgsbehandlingen af denne sag, og hvis der er spørgsmål, stiller vi os naturligvis til rådighed for at besvare dem.

Kl. 10:42

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til transportministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 216:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 21.04.2021).

Kl. 10:42

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Kl. 10:42

(Ordfører)

Thomas Jensen (S):

Lovforslaget er en udmøntning af den del af aftalen af 15. december 2020 om politiet og anklagemyndighedens økonomi fra 2021 til 2023, som vedrører ressortoverdragelsen af en række opgaver fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort. Opgaverne med afvikling af køreprøver og udstedelse og administration af kørekort samt takografkort overdrages fra politiet til Færdselsstyrelsen. Opgaven med udstedelse af særtransporttilladelse overdrages fra politiet til Vejdirektoratet.

Det primære formål med lovforslaget er at tilvejebringe den nødvendige hjemmel til at hæve betalingen for en køreprøve. Det foreslås, at den nugældende afgift for en køreprøve, som er fastsat i færdselsloven og udgør 600 kr., omlægges til et administrativt gebyr, som forhøjes med 200 kr. Gebyret for en køreprøve bliver herefter 800 kr. Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte de nærmere regler for fastsættelsen af gebyret på bekendtgørelsesniveau, og forhøjelsen af betalingen for en køreprøve med 200 kr. skal finansiere de udgifter, som Færdselsstyrelsen får ved at overtage opgaverne fra Rigspolitiet pr. 1. oktober 2021. Her tænkes særlig på de nødvendige investeringer i nyetablering af systemunderstøttelse af kørekortområdet. Stigningen på 200 kr. dækker de samlede meromkostninger ved ressortoverdragelse af kørekortområdet over en balanceperiode på 4 år. Genberegning af gebyret vil ske i 2025.

Lovforslaget fastsætter endvidere en afgift på 200 kr., som skal betales i tillæg til gebyret for en køreprøve på 800 kr. Den samlede betaling for en køreprøve foreslås derfor samlet set forhøjet fra 600 kr. til 1.000 kr. Afgiften på 200 kr. indsættes i færdselsloven og skal betales, samtidig med at der sker en betaling af gebyret på 800 kr. Den foreslåede afgift skal medfinansiere fastholdelse af de cirka 115 politiårsværk, der i dag er beskæftiget med de fire færdselsopgaver, som overdrages fra Justitsministeriet til Transportministeriet, så de kan forblive i politiet og indgå i en styrkelse af politiets operative kapacitet.

Derudover foreslås det, at de nugældende betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og kapitel 17 a på kørekortområdet og takografkortområdet omlægges fra afgifter til administrative gebyrer. Lovforslaget indeholder derfor hjemmel til at fastsætte de nærmere regler for fastsættelse af gebyrerne på bekendtgørelsesniveau. Betalingerne vil blive fastsat til det beløb, som de udgør i dag på 2021-niveau, og genberegnet efter 4 år, dvs. senest ved udgangen af 2025.

Formålet med at omlægge betalingerne fra afgifter til gebyrer er på sigt at skabe sammenhæng mellem størrelsen på disse betalinger og de ydelser, som de skal dække. Ved at omlægge afgifterne til gebyrer vil de endvidere kunne justeres på bekendtgørelsesniveau i forhold til omkostningsniveauet, uden at dette hver gang vil kræve en lovændring.

Endelig foreslås det, at Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 overtager klagesagsbehandlingen på kørekortområdet. Hermed skal Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 være rekursinstans i forhold til Færdselsstyrelsens afgørelser på kørekortområdet. Lovforslaget giver derfor transportministeren bemyndigelse til også at fastsætte regler om, at den sideordnede myndighed inden for ministeriets ressortområde skal kunne agere som rekursinstans for en anden sideordnet myndighed. De nærmere regler vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Ændringen sker, som følge af at Færdselsstyrelsen i dag er rekursinstans for en række afgørelser på kørekortområdet og derfor ikke længere vil kunne varetage denne opgave.

Det er et godt lovforslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter.

Kl. 10:46

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Kl. 10:46

Ole Birk Olesen (LA):

Undrer det aldrig nogen sinde Socialdemokratiet, at selv om man befinder sig i landet med verdens højeste skatter, bliver man, hver gang man gerne vil noget, i det her tilfælde noget helt basalt som at have politi nok til at sikre ro og orden, nødt til at opfinde nye gebyrer og nye afgifter og hæve gebyrer og hæve afgifter for at få råd til det – selv om man i forvejen bor i landet med verdens højeste skattetryk? Undrer det aldrig nogen sinde Socialdemokratiet, hvor alle de penge mon bliver af, hvis de ikke engang kan finansiere det mest basale, nemlig at have politifolk nok til at sikre ro og orden?

Kl. 10:46

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:47

Thomas Jensen (S):

Hvor bliver de penge af, som det her lovforslag handler om? Det er der jo tydeligt redegjort for i lovforslaget, nemlig at nogle af pengene bruges til at flytte en opgave fra Justitsministeriets område over til Transportministeriets område, og når den opgave er overflyttet, vil det blive genberegnet, om der stadig væk er behov for at opkræve så højt et gebyr, og hvis der ikke er det, vil gebyret blive nedsat. Derudover er det jo en relativt bred aftale om politimyndighedens økonomi for 2021-2023. Der har man jo lagt vægt på, at det er vigtigt at opretholde et stærkt politi, og derfor vil afgiften, der bliver lagt på det her, altså på kørekortet, gå direkte til at styrke politiet med 115 årsværk. Så der er en sammenhæng mellem, hvad der betales for, og hvad samfundet også får for det.

Kl. 10:47

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Ole Birk Olesen.

Kl. 10:47

Ole Birk Olesen (LA):

Jamen sådan ser det jo ikke rigtig ud. Man befinder sig i landet med verdens højeste skatter, og fordi man skal have politi nok til at sikre ro og orden, bliver man nødt til at hæve afgifter og gebyrer og opfinde nye for at få råd til det. Hvordan kan det være, at det er nødvendigt i landet med verdens højeste skattetryk? Der burde da allerede blive opkrævet penge nok til at sikre noget så basalt, som at der var politi nok til at sikre lov og orden. Hvor går alle de penge hen, vi betaler i skat, siden der ikke er politi nok til at sikre lov og orden? Vi betaler jo en masse i forvejen.

Kl. 10:48

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:48

Thomas Jensen (S):

Hvis vi skal tage den generelle skattediskussion, som ordføreren og jeg jo tidligere har haft, da vi var skatteordførere, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, om vi har verdens højeste skattetryk i Danmark, når man sammenligner med lande, hvor man betaler for forsikringer og alle mulige andre ting, ikke over skattebilletten, men ud af privatøkonomien, i forhold til det, man får for pengene her i Danmark. Vi har verdens bedste velfærdssamfund. Det kan blive bedre, og det arbejder regeringen på år for år. Det er det, pengene går til, og det synes jeg er en rigtig, rigtig god prioritering.

Kl. 10:48

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Kl. 10:49

(Ordfører)

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det, formand. I de sidste 2-3 år har Venstre brugt meget krudt og megen energi på at arbejde med det kæmpe problem, der har været på kørekortområdet. Specielt på Sjælland har der været meget lange ventetider på at komme op til køreprøve. Det har været helt uacceptabelt, at køreskolernes elever har skullet vente i ugevis og nogle gange i flere måneder på at komme op til prøve, ovenikøbet en prøve, de betaler et gebyr for. Det er helt uacceptabelt. Og vi har jo flere gange haft justitsministeren i samråd om det og stillet utallige spørgsmål.

Derfor har vi i Venstre længe arbejdet for, at vi skulle have den opgave væk fra politiet og flyttet over i Færdselsstyrelsen, hvor den retteligen hører hjemme sammen med færdselsloven. Og det er faktisk det, der lægges op til med det her lovforslag. Det hilser vi rigtig meget velkommen. Vi er overbevist om, at det vil bidrage til, at vi får løst ventetiderne omkring køreprøverne, således at vi kommer ned på det fastsatte servicemål: Der må maks. gå 2 uger, så skal man op til en køreprøve ved alle prøvesteder i Danmark. Det er det, Færdselsstyrelsen nu skal organisere tingene efter.

Transportbranchen har også efterlyst en forenkling og effektivisering, og de har længe ønsket på tværs af hele branchen, at vi får overflyttet de transportrelaterede administrative opgaver omkring f.eks. takografkort, særtransporttilladelser m.v. til Færdselsstyrelsen, og det sker så også med det her forslag.

Endelig er det jo rigtig godt, at politiet så kan frigøre 115 årsværk, og dem er der jo hårdt brug for til egentlige politimæssige opgaver, og jeg håber, at nogle af dem også vil blive brugt til færdselskontrol, fordi der er en omsiggribende trafikal egoisme i dette land, og der er kun et godt middel til at holde styr på den slags, og det er kontrol.

Så alt i alt er det rigtig positivt, at vi får vedtaget den her overførsel af opgaverne, og det kan Venstre varmt støtte.

Vi kan også støtte, at man hæver gebyret. Faktisk er det køreskolerne selv, der har haft et ønske om, at gebyrerne, altså gebyrerne, bliver hævet, fordi de har været relativt lave her i Danmark i mange år, og hvis gebyret er lavt, opmuntrer det mindre seriøse køreskoler– dem, man kunne kalde brodne kar – til at spekulere i, at eleverne dumper, for at de så kan komme op en ekstra gang, hvorimod man, hvis gebyret har et passende niveau, modvirker den tendens. Så vi er med på at hæve gebyrerne. Det, vi er knap så begejstrede for, er, at man oven i gebyret så lægger en afgift, en egentlig ekstra skat, kan man sige, for at få det her finansieret. Der er det jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre var klar til at finde anden finansiering til det, for vi syntes ikke, det ville være rigtigt at lægge en afgift oveni.

Men samlet set lægger vi vægt på, at vi får løst de udfordringer omkring køreskolerne, jeg redegjorde for, og at erhvervslivets stærke ønske om at få forenkelt det her imødekommes, så alt i alt kan vi bakke op om det her lovforslag. Tak.

Kl. 10:52

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Kl. 10:52

Thomas Jensen (S):

Tak. Jeg er lidt forundret, når jeg tænker tilbage på det arbejde, vi har haft i Folketingets Transportudvalg, hvor hr. Kristian Pihl Lorentzen jo har haft indkaldt både justitsministeren og transportministeren i samråd. Under det samråd kom det frem, at ordføreren jo selv synes, at det ville være en god idé, hvis man gjorde det dyrere at tage et kørekort. Nu står vi så med et lovforslag, hvor vi vil hæve gebyret, og hvor vi godt nok også hæver betalingen med en afgift, og så står ordføreren og træder tilbage i forhold til det. Altså, den her stigning i prisen, som borgerne vil opleve, når det her er indført, er jo noget, der er kommet fra Venstre selv. Derfor undrer det mig også, at Venstre ikke støtter lovforslaget i dag.

Hvad er der sket, siden vi havde det samråd i Folketingets Transportudvalg, hvor det her blev fremført over for justitsministeren og transportministeren?

Kl. 10:53

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:53

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Jamen den socialdemokratiske ordfører skal hæfte sig ved, at vi støtter det her lovforslag. Det vil jeg gerne gentage, hvis ikke det blev opfattet før: Vi støtter lovforslaget. Man skal også hæfte sig ved, at vi støtter en gebyrstigning, for et gebyr er omkostningsdækkende til forskel fra en afgift, som er en egentlig skat. Der udtrykker jeg så bare, at vi jo havde foretrukket noget andet end den her afgift, men ud fra en helhedsmæssig vurdering og et stærkt ønske om at få løst det og få forenklet det her område støtter vi lovforslaget.

Kl. 10:54

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Hr. Thomas Jensen.

Kl. 10:54

Thomas Jensen (S):

Det sætter jeg pris på, og jeg beklager. Jeg hørte nemlig kun den del af ordførerens tale, hvor der blev talt imod afgiftsstigningen, og så havde jeg en lille korrespondance med transportministeren, mens det sidste blev udtalt. Men så vil jeg da udtrykke min glæde over, at Venstre støtter det, og så vil jeg samtidig også udtrykke min forundring over, at Venstre så ikke var med i det samlede forlig, dengang det blev indgået, men sådan er det jo nu engang; det er jo sket. Men tusind tak for Venstres opbakning til lovforslaget.

Kl. 10:54

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:54

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Hr. Thomas Jensen er tilgivet. Man hører jo nogle gange det, man gerne vil høre. Men vi støtter altså lovforslaget ud fra en helhedsmæssig vurdering, og vi glæder os til, at der kommer en langt bedre organisering af det her område, og vi tror, at de her opgaver falder rigtig godt på plads hos Færdselsstyrelsen.

Kl. 10:54

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Det gode ved det er så, at man til enhver tid kan gå ind at se, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol. Og jeg kan bekræfte, hvad ordføreren sagde her. Men tak til ordføreren. Vi skal lige have gjort lidt rent. Tak for det.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Kl. 10:55

(Ordfører)

Dennis Flydtkjær (DF):

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at der er blevet lavet en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for de kommende år. Det er en aftale, som vi i Dansk Folkeparti er med i, så derfor kan jeg allerede nu afsløre, at vi støtter det her lovforslag. Som allerede nævnt af de foregående ordførere handler det jo om, at man bl.a. vil flytte opgaver fra politiet over til nogle andre styrelser for at frigøre nogle ressourcer. Det indebærer konkret, at håndteringen af køreprøver og kørekort flyttes fra politiet til Færdselsstyrelsen, og at særtransporttilladelser flyttes fra politiet til Vejdirektoratet. Den gode grund til det er jo, at man på den måde kan frigøre nogle politiressourcer til ganske almindeligt politiarbejde, som jeg tror vi bredt gerne vil have prioriteret højere, ved at man så får nogle andre, som kan være med til at løse de her måske mere administrative opgaver. De kan løses af andre faggrupper, og det er jo sådan set en ganske god måde at kunne frigøre nogle politiressourcer, så vi kan få fanget nogle flere banditter og puttet dem bag lås og slå.

En anden del af lovforslaget er jo så også en grad af den finansiering, som var en del af politiaftalen, altså at prisen for en køreprøve stiger samlet fra 600 kr. til 1.000 kr., og at det omlægges fra en afgift til et gebyr, forstået på den måde, at de 800 kr. er et gebyr, og at de sidste 200 kr. er en ny afgift. Jeg var ikke med til at forhandle, så jeg ved ikke helt, hvad baggrunden var, men jeg vil egentlig bare af ren nysgerrighed spørge, hvorfor man har valgt at lave to satser. Hvorfor har man ikke valgt at sige, at det skulle være et gebyr på 1.000 kr. eller en afgift på 1.000 kr.? Altså, hvorfor skal man have begge dele, for det virker jo egentlig umiddelbart lidt unødvendig bureaukratisk? Jeg tror jo, at prisen er det afgørende for danskerne, og den er jo så den samme: Den stiger. Men hvorfor skal vi have to satser, der skal opkræves? Så er jeg med på, at det er blevet sagt, at noget af det skulle være en midlertidig finansiering, fordi der er nogle omkostninger ved at flytte den her opgave til en anden styrelse, men kunne det ikke også godt have været håndteret i gebyret, og så kunne man have sat gebyret ned, når man kom længere hen? Det er bare af ren nysgerrighed. Vi er med i aftalen, og det er ikke, fordi det ændrer vores stillingtagen til lovforslaget. Men hvad er grunden til, at det lige præcis skal være to forskellige opkrævningsmetoder i stedet for bare en?

Nå, men ellers kan jeg også bemærke sådan afslutningsvis, at høringssvarene egentlig også ser ganske positive ud. Der er vist kun Dansk Bilbrancheråd, som siger, at det bliver for dyrt for mekanikerelever at tage et kørekort. Jeg tænker, at det måske ikke nødvendigvis er det største problem, at det over en lang lærlingeperiode kommer til at koste 400 kr. mere. Det burde i hvert fald ikke være det, der gjorde, at man fravalgte elever. Det er selvfølgelig en stigning, og det kan man godt være træt af, men det burde ikke gøre den store forskel i forhold til antallet af elever.

Men som nævnt i starten er vi i Dansk Folkeparti med i den her aftale, så derfor støtter vi lovforslaget.

Kl. 10:57

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Kl. 10:57

Ole Birk Olesen (LA):

Liberal Alliance er heller ikke med i den her aftale, og det er jo netop på grund af den her afgift. Men jeg kan da godt forklare hr. Dennis Flydtkjær, hvordan det hænger sammen, tror jeg. Jeg tror, at aftalepartierne har tænkt: Vi skal have et omkostningsægte gebyr, som svarer til de omkostninger, der er ved at lave et kørekort til folk, og så skal vi have en afgift ovenpå.

Så har jeg et spørgsmål til hr. Dennis Flydtkjær, som jo har holdt mange taler her i Folketingssalen, hvor hr. Dennis Flydtkjær har skældt ud over sådan vilkårlige afgifter, som der ikke er nogen mening i. Hvorfor er det f.eks. lige folk, der kan lide chokolade, nødder, kaffe osv., der skal betale noget i afgift? Det har hr. Dennis Flydtkjær holdt mange engagerede taler om, og nu går hr. Dennis Flydtkjær så i brechen for en ny afgift, og det er jo det, der altid sker. Man vil gerne have noget godt i en forhandling, og hvordan skal det finansieres? Man finder på en afgift. Men så nytter det jo heller ikke, at hr. Dennis Flydtkjær efterfølgende holder engagerede taler hernede om, hvor skørt det er med alle de mærkelige afgifter, vi har, når hr. Dennis Flydtkjær gerne opfinder nye afgifter, fordi han ligesom tidligere politikere gerne vil finansiere en eller anden udgift.

Kl. 10:58

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 10:58

Dennis Flydtkjær (DF):

Nu synes jeg jo heller ikke, det er fair at sige, at det er mig, der har opfundet afgiften. Jeg brugte faktisk en stor del af min taletid på at stille spørgsmålet: Hvad er behovet for den? For jeg er jo med på, at gebyrer er omkostningsbestemte, men det bliver beskrevet i lovforslaget, at de 200 kr. i afgift skal finansiere omkostningerne ved at flytte opgavevaretagelsen fra f.eks. politiet til Færdselsstyrelsen.

Så hvorfor er det, at man ikke bare kan putte det oveni gebyret, altså slippe for at lave den nye afgift? Når man så har fuldført den her opgaveglidning efter nogle år, kan man jo sætte gebyret ned, for så dækker det ikke de omkostninger, som naturligvis ikke vil være der mere. Så jeg prøvede faktisk netop i min tale at italesætte spørgsmålet, om vi ikke kunne gøre det simplere netop for at undgå at skulle indføre en ny afgift. For jeg er sådan set enig med spørgeren i, at der jo, som jeg ser det her, ikke er noget behov for det. Jeg er med på, at finansieringen skal findes – det står vi inde for, og vi er med i aftalen – men jeg synes, man burde kunne løse det simplere uden at skulle indføre en ny afgift på 200 kr.

Kl. 10:59

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ole Birk Olesen.

Kl. 10:59

Ole Birk Olesen (LA):

Men det er, fordi overflytningen af opgaven fra Justitsministeriet til Færdselsstyrelsen jo ikke er det, der er gebyrdækket i en traditionel gebyrstruktur. Det er jo en administrativ beslutning, som ikke skal dækkes af dem, der gerne vil have et kørekort. Så det er en decideret afgift det her, som, hvis man havde brug for de penge, lige så godt kunne have været opkrævet via bundskatten, momsen eller lignende, men hvor man så her opfinder en afgift, og det støtter DF altså, i modsætning til hvad hr. Dennis Flydtkjær tidligere gav udtryk for om afgifter.

Kl. 11:00

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:00

Dennis Flydtkjær (DF):

Altså, havde der været et borgerligt flertal, tror jeg ikke, man havde lavet det her, for det er trods alt forholdsvis små penge. Det er egentlig ret tydeligt, også for de andre borgerlige partier, der er med i aftalen. Så tror jeg, man havde fundet det inden for budgetterne, apropos det spørgsmål, som Ole Birk Olesen havde til Socialdemokratiet. Altså, vi havde sådan set gerne set, at man kunne finde de her penge andre steder, men omvendt vil vi også gerne være med til at styrke politiet, og det er jo det kompromis, man så indgår. Men som jeg netop prøver på at understrege, vil jeg sige: Vi vil sådan set gerne forsøge at se, om man kunne finde en anden måde at finde pengene på i stedet for en ny afgift. Det betyder ikke, at vi ikke skal finde de samme penge, men spørgsmålet er, om man kunne undgå en afgift, måske med et gebyr eller en anden måde at finansiere det på. For det virker lidt ulogisk, må jeg ærligt indrømme, at man lige siger, at det skal være 800 kr. i gebyr og 200 kr. i afgift.

Kl. 11:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Kl. 11:01

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for det. Jamen som det er blevet sagt, er det her en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som SF også er en del af. I og med at vi er en del af den, synes vi, at det samlet set er ret fornuftigt, så vi støtter også det her lovforslag. Jeg har ikke mere at sige.

Kl. 11:01

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Kl. 11:02

(Ordfører)

Rasmus Helveg Petersen (RV):

Dette forslag er en udmøntning af en politiaftale, hvor man altså laver en ressortoverdragelse om afvikling af køreprøver, som så nu skal afvikles i Færdselsstyrelsen. Det er der en selvstændig god grund til. En køreprøve kommer fremover til at koste 400 kr. mere, noget af det er afgift, noget af det er gebyr. Det dækker bl.a. Færdselsstyrelsens udgifter, men også de ekstra 115 politifolk, der så kan fastholdes i politiet. Den aftale er vi gået ind i med åbne øjne, og vi støtter forslaget. Tak.

Kl. 11:02

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 11:02

(Ordfører)

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Som det allerede er blevet nævnt, er det lovforslag, vi skal behandle nu, en udløber af den politiaftale fra december, som skal frigøre midler til 115 nye betjente ved at flytte nogle opgaver. Opgaverne omfatter afviklingen af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort, udstedelse af takografkort, opgaver, som jo så fremover skal løses af Færdselsstyrelsen. Desuden er der udstedelse af særtransporttilladelser, der fremover skal løses af Vejdirektoratet. Finansieringen sker som sagt ved at hæve prisen på køreprøver, teoriprøver og takografer.

Vi er sådan set glade for at kunne være med til at sikre flere betjente, og vi støtter selvfølgelig det her lovforslag. Grundlæggende set er vi ikke super glade for, at der sker en opgaveflytning fra politiet til Færdselsstyrelsen. Vi mener, at politiet også har brug for opgaver, som ikke udelukkende er rettet mod kriminalitetsbekæmpelse. Men sådan landede aftalen, og den står vi selvfølgelig bag. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Kl. 11:03

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak for det. Så er det fru Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti.

Kl. 11:04

(Ordfører)

Merete Scheelsbeck (KF):

Tak for ordet. Som led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi tilbage fra december 2020, besluttede vi jo at flytte visse opgaver fra politiet over til Færdselsstyrelsen. Opgaverne omfatter afvikling af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort og udstedelse af takografkort, der fremover skal løses af Færdselsstyrelsen, samt udstedelse af særtransporttilladelser, der fremover skal løses af Vejdirektoratet.

Der er særlig to ting, som vi er glade over, i det her lovforslag. For det første er det håbet, at de seneste års forsinkelser af køreprøver afhjælpes, sådan at langt færre oplever, at der ikke er mulighed for at aflægge køreprøve, og at det er det, der står i vejen for, at man som ny bilist kan komme på vejene. For det andet vil forslaget og den nye model frigive 115 årsværk inden for politiet – gode kræfter, som vi i den grad kan bruge andre steder. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om forslaget og ser frem til den 1. oktober i år, hvor flytningen til Færdselsstyrelsen sker.

Kl. 11:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Kl. 11:05

Ole Birk Olesen (LA):

Det undrer mig egentlig lidt, at Det Konservative Folkeparti er glad for den her overflytning af opgaver fra Justitsministeriet, for det kunne være sket langt tidligere. I valgperioden mellem 2015 og 2019, hvoraf Det Konservative Folkeparti sad på justitsministerposten fra 2016-2019, var der et ønske hos de øvrige blå partier om, at de opgaver skulle overflyttes. Det, der stod i vejen for det, var, at vi ikke kunne overtale Det Konservative Folkeparti til, at det skulle ske. Hvad er årsagen til, at man var imod den her gode idé, mens man selv havde justitsministerposten?

Kl. 11:05

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:05

Merete Scheelsbeck (KF):

Jeg var ikke med til de forhandlinger dengang, så det kan jeg ærlig talt ikke svare på. Vi har jo i flere år kæmpet for forskellige opgaveglidninger, også atk'en osv. Det var også noget af det, som Det Konservative Folkeparti gerne ville. Men der må jeg være svar skyldig, jeg skal nok prøve at se, om jeg kan grave det frem til ordføreren.

Kl. 11:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ole Birk Olesen.

Kl. 11:06

Ole Birk Olesen (LA):

Nå, men så vil jeg tolke det sådan, at Det Konservative Folkeparti i sidste valgperiode, hvad angår det her emne, ikke førte konservativ politik, men førte Justitsministeriets politik. Så vil jeg spørge til noget andet, og det er den her nye afgift på det at tage kørekort. Synes Det Konservative Folkeparti ikke, at det at have bil og køre bil er afgiftsbelagt nok i Danmark? Synes Det Konservative Folkeparti, at der mangler en afgift, for at vi kan få afgifter nok på det at have bil?

Kl. 11:06

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:06

Merete Scheelsbeck (KF):

Nej, det gør vi bestemt ikke, og vi ser også gerne, at bilafgifterne bliver sænket, så det bliver billigere at købe fornuftige biler, grønnere biler og sikrere biler, men det her er en del af en samlet aftale, og der må man jo komme til enighed om, hvad man kan komme til enighed om i en kreds med andre partier.

Kl. 11:07

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Kl. 11:07

(Ordfører)

Mette Thiesen (NB):

Kort før jul indgik vi en rigtig god flerårig politiaftale, en aftale, som vil styrke politiindsatsen de næste 3 år, og som vi i Nye Borgerlige er ganske tilfredse med. Vi tager med aftalen hul på en decentralisering af politiet og får genåbnet 20 politistationer rundtom i landet. Det er kun begyndelsen, og i Nye Borgerlige ville vi gerne være gået længere i den retning og have sikret en endnu stærkere lokal forankring af politiet. Nu får vi vendt udviklingen, så den evindelige centralisering, der igennem alt for mange år har flyttet politiressourcer væk fra de mindre byer og ind mod hovedstaden, bliver brudt, og det er godt.

Nye Borgerlige har fået med i aftalen, at grænsekontrollen fremover ikke kun skal være en kontrol med, hvem der rejser ind i landet; der skal også være en udrejsekontrol ved grænsen. Udenlandske tyvebander har i årevis nærmest uhindret kunnet køre ud af Danmark i varevogne fyldt med tyvekoster. De skal nu findes og stoppes, inden de krydser grænserne med danskernes ejendele.

Desuden er Nye Borgerlige lykkedes med at overtale regeringen til at etablere en specialenhed, der får til formål at opklare socialt bedrageri. For mig og for Nye Borgerlige står det helt centralt, at den nye specialenhed skal bruges til at afsløre den ret massive svindel med offentlige ydelser, som bl.a. foregår blandt indvandrere og efterkommere. I dag bliver de her sager næsten aldrig efterforsket, og næsten ingen bliver dømt. Jeg er overbevist om, at når der går hul på bylden og man hos myndighederne ser, hvor store beløb der svindles for, så vil den specialenhed blive styrket og udvidet, simpelt hen fordi det er en god forretning for staten at få svindlerne afsløret og pengene tilbage.

Næste skridt bliver så at få ændret udlændingeloven, så de sociale svindlere blandt udlændinge vil få deres dom fulgt op af en konsekvent udvisning fra Danmark. I Nye Borgerlige så vi helst, at ingen udlændinge fik lov til at leve på offentlig forsørgelse. Det mindste, man kan forlange af tilrejsende, er, at de forsørger sig selv, mens de er her, men når de så ovenikøbet snyder sig til endnu mere, skal hammeren falde og de skal ud uden advarsel.

I det lovforslag, vi behandler her, behandler vi dele af aftalen, nemlig bl.a. de opgaver, der skal overdrages fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort, altså kort sagt opgaver, der går fra politiet til Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet, og finansieringen af dette. Vi anerkender, at ikke alle dele af bl.a. finansieringen er groet i vores baghave. Sådan er det, når man indgår en aftale.

I Nye Borgerlige ser vi som tidligere nævnt den samlede aftale som en god aftale, en aftale, der giver danskerne mere politi og et bedre og mere decentralt politi, et politi, der fremover får flere muligheder for at fange udenlandske forbrydere og opklare grove forbrydelser, og vi anerkender som sagt, at ikke alle dele af bl.a. finansieringen er groet i vores baghave, ligesom der er væsentlige dele af de oprindelige finansieringsforslag, som vi er rigtig glade for at vi har fået ud af aftalen.

Men samlet set er det en rigtig god aftale, og derfor stemmer vi for dette lovforslag.

Kl. 11:10

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Kl. 11:10

Ole Birk Olesen (LA):

Jeg er egentlig på sin vis glad for fru Mette Thiesens argumentation, fordi den ligesom anerkender, at når man laver brede aftaler, der rummer mange elementer, kan man godt være med i en aftale, hvis man synes, at det positive fylder rigtig meget, og at det negative fylder meget mindre, altså at det positive vejer tungere end det negative. Så er spørgsmålet, hvordan den vægtning tæller osv. For os tæller den her afgiftsopfindelse rigtig meget, og derfor er vi ikke med.

Men det står lidt i kontrast til, hvordan Nye Borgerlige normalt reagerer. Når vi andre er med i aftaler, hvor vi også har det syn på det, at ja, ja, det her element er måske ikke helt vildt positivt, men der er noget andet, der er enormt positivt, og som opvejer det negative, så er Nye Borgerlige meget harmdirrende og laver facebookvideoer om, at alle andre har svigtet den virkelige sag osv. Er Nye Borgerlige aldrig bange for at sætte sig så højt op på hesten og fremstå så hellige, at det faktisk ikke går rigtig godt, når man så i den her sag f.eks. må forfægte et andet princip?

Kl. 11:11

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:11

Mette Thiesen (NB):

Jeg synes, ordføreren tegner et specielt billede op. Jeg synes jo altid, det står frit for partier at argumentere for, hvorfor de er med i en aftale, eller hvorfor de ikke er med i en aftale, og de vil derfor ganske naturligt møde kritik fra dem, der eksempelvis står uden for aftalen, eller fra dem, som er i aftalen, og så må man strides om det på de bedste argumenter. Som jeg klart og tydeligt siger i min tale her, synes vi faktisk, det her politiforlig er en rigtig god aftale.

Vi fik de ting, som vi gik ind i forhandlingslokalet med. Vi fik styrket politiet, vi fik decentraliseret politiet, vi fik sikret nogle af de her ting, som jeg nævnte, eksempelvis med udrejsekontrol og den her specialenhed. Det var virkelig, virkelig vigtigt for os. Og så er der selvfølgelig nogle dele, som ikke er groet i vores baghave, som vi så tager med. Men det er jo en del af det, som ordføreren fuldstændig rigtigt siger, at være med i en bred aftale. Og så må man jo kunne se, om de dele, der er med, er nogle tidsler, man kan acceptere.

Kl. 11:12

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ole Birk Olesen.

Kl. 11:12

Ole Birk Olesen (LA):

Men kan fru Mette Thiesen ikke se, at der skinner et andet lys over Nye Borgerliges ageren i andre sager, hvor Nye Borgerlige svinger med meget store faner og erklærer svigt og siger, at politikerne igen har valgt eliten i stedet for folket, forræderi mod alle gode idéer osv., altså bruger den slags ord, når det bare handler om, at der er nogle, der er med i en aftale, hvor de vurderer, at det positive fylder meget mere end det negative?

Kl. 11:13

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ordføreren.

Kl. 11:13

Mette Thiesen (NB):

Grundlæggende set handler det om, at vi i Nye Borgerlige ikke sidder med korslagte arme i et hjørne og er sure. Vi forsøger at gå ind og være konstruktive og indgå nogle aftaler, hvor vi synes det giver mening, og den her aftale er vi en del af, fordi vi synes, den løser nogle ret grundlæggende problematikker. Vi var gerne gået længere, og vi har også fremsat et beslutningsforslag, eksempelvis det her med kriminelle udlændinge, som kommer i maj måned, tror jeg, og grundlæggende set sidder vi ikke i et hjørne med korslagte arme. Vi fremfører vores politik og kritiserer, hvis vi synes, at andre begår fejl, ligesom andre partier fremfører deres politik og kritiserer dem, som de mener begår fejl. Sådan er politik.

Kl. 11:13

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Kl. 11:14

(Ordfører)

Ole Birk Olesen (LA):

Tak. Lovforslaget her rummer en række fornuftige overflytninger af opgaver fra Justitsministeriets område til Transportministeriets område, specifikt Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet, og det har vi været tilhængere af igennem flere år, og vi har også forsøgt at få gennemført det, men der har ikke været den tilstrækkelige opbakning til det tidligere. Det er der så nu, og derfor kan vi sagtens bakke op om det, der foregår her. Det er med i en større politiaftale, som også rummer nogle ting, som vi bakker op: en styrkelse af politiets mandskab og ressourcer, hvor der er behov for det. Og på den måde kan man selvfølgelig spørge, om ikke bare vi skulle være med i det her. Det kan vi ikke være, for vi synes, at det her med, at man til enhver tid og ved enhver lejlighed hele tiden opfinder små nye afgifter til at finansiere tingene, i stedet for at man kigger på de penge, man allerede har til rådighed, er en dårlig ting ved dansk politik, for det fylder så meget i den her politiaftale og i den lov, som vi behandler nu her, og for os fylder det mere end det gode, man ellers gør.

Vi synes, at det var positivt, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde, at vi skal have et skattestop i Danmark. Der er ikke behov for at opfinde nye skatter og afgifter, der er faktisk behov for at sænke skatter og afgifter. Og hvis man har behov for at bruge en milliard mere på ét område, kan man godt finde den milliard på andre områder, hvor det finansieres af de allerede meget høje skatter og afgifter, som opkræves i det her land. Så det er et meget vigtigt princip for os, at skatter og afgifter ikke skal og ikke behøver at være højere i et land, hvor skattetrykket i forvejen er verdens højeste. Derfor må vi sige nej til, at der nu skal være en afgift på 200 kr. på det at få et kørekort i Danmark.

En ting er, at der et omkostningsægte gebyr, altså hvor dem, der skal have et kørekort, betaler for det, det koster at udstede kørekortet. Det kan vi godt acceptere, det er vi faktisk tilhængere af. Men en afgift på 200 kr. på det at ville have et kørekort er vi modstandere af, ligesom vi er modstandere af, at der skal være afgift på kaffe og afgift på sukker og afgift på chokolade og afgift på nødder. Vi synes ikke, det er en god måde at opkræve skatter på i Danmark, at man vælger tilfældige produkter og siger, at dem, der har brug for de produkter, skal betale en ekstra stor regning for det at have et omfattende offentligt socialdemokratisk velfærdssamfund i Danmark.

Hvis man vil opkræve penge til de udgifter, man har i den her stat og i den her offentlige sektor, må man benytte sig af de skattekilder, som rammer alle, der nyder gavn af goderne. Det kunne f.eks. være bundskatten, eller det kunne være momsen, hvis man altså vil opkræve mere. Vi mener ikke, at man skal opkræve mere, vi mener, at man skal opkræve mindre, men hvis man skal, skal man ikke pålægge byrden tilfældige mennesker, der har et tilfældigt forbrugsvalg, og så skal de pludselig betale for det, som kommer hele samfundet til gavn.

Så af disse grunde stemmer vi imod lovforslaget.

Kl. 11:17

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det transportministeren.

Kl. 11:17

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke alle ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Man skal fortsat kunne gå til køreprøve i den landsdel, hvor man bor. Det er netop kernen i denne ressortoverdragelse, og det gør vi muligt. Dermed kan alle danskere i hele landet få et førerbevis, så bilen som transportmiddel bliver tilgængelig for alle, der har brug for det. Det sikrer mobilitet blandt de danskere, der har brug for det, på tværs af hele landet, uanset hvor man bor.

Derfor er det også godt, at der er et bredt flertal i Folketinget, der sammen med regeringen lige før jul indgik en bred politisk aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for årene 2021-2023. I forbindelse med aftalen overdrages en række færdselsopgaver fra Justitsministeriets ressort til Transportministeriets ressort, og det sker fra den 1. oktober i år. Når man hører debatten, er det jo meget tydeligt, at langt størstedelen af ordførerne er enige i det, andre er ikke med i aftalen, og så er der et parti, som er med i aftalen, som måske helst havde set, at det var blevet udformet på en anden måde, men som accepterer den samlede aftale, som den ligger. Sådan er det jo. Det her handler dybest set om at udmønte den del af aftalen, så vi også i fremtiden kan sikre en god service, som kommer både borgere og samfundet til gavn. Det gør vi altså bedst ved at samle kørekortområdet under et ressortministerium.

Det er nævnt i debatten af bl.a. fru Merete Scheelsbeck, at det her i høj grad handler om at nedbringe ventetider. Det er fuldstændig rigtigt, at der har været ventetider på det her område. Det er også klart, at jeg ser meget frem til, at opgaven bliver løst i Færdselsstyrelsen, bl.a. fordi man jo går væk fra, at det er en af mange opgaver, som bliver løst i politiet. Der er rigtig mange super væsentlige kerneopgaver i politiet, men der er heller ingen tvivl om, at hvis man kigger på Færdselsstyrelsens samlede sagsområde, så betyder det, at man tilfører styrelsen kørekortområdet, at man sikrer, at det bliver en af kerneopgaverne hos Færdselsstyrelsen. Derfor har vi selvfølgelig også en stor forhåbning om, at det vil afspejle sig over for brugerne.

Men det er også klart, at når man laver en ressortoverdragelse – det er nærmest ligegyldigt, hvilket område det er på – og en opgave går fra en myndighed til en anden, er man også nødt til at indstille sig på, at der vil være en overgangsperiode, inden det kører optimalt. Det er sagt mange gange undervejs i forløbet. Jeg ved, at det også er blevet sagt under forhandlingerne. Men jeg synes bare, at jeg også for en god ordens skyld vil sige det herfra, altså at Færdselsstyrelsen og mit ministerium selvfølgelig vil gøre det ypperste, for at tingene kører så godt som overhovedet muligt fra den første dag. Men man skal også bare indstille sig på, at når der også er it-funktioner, som skal være med til at løse det her, må man også have en vis form for tålmodighed.

Forhøjelsen af betalingen for en køreprøve fra 600 kr. til 1.000 kr. sker for at finansiere det kvalitetsløft, der skal være af kørekortområdet, ved ressortoverdragelsen til Færdselsstyrelsen. Det giver så samtidig frigivne ressourcer hos politiet til andre opgaver. Det må siges at være en gevinst for hele samfundet. Jeg er helt med på – det kommer vi ikke uden om – at det også giver en meromkostning for den ansøger, som ønsker at erhverve et kørekort, og ligeledes også for den arbejdsgiver, som skal betale for en medarbejders erhvervelse af et kørekort. Når det er sagt, er det vigtigt også at se det her i et lidt større perspektiv, for meromkostningen på 400 kr. er for den enkelte en engangsudgift, som skal ses som en investering til gavn for borgere og samfundet i almindelighed.

Hr. Dennis Flydtkjær var lidt inde på det spørgsmål, der handler om, at der er noget, der handler om afgift, og noget, der handler om gebyr, og for en god ordens skyld – det var hr. Ole Birk Olesen også rigtigt inde på – vil jeg sige, at gebyrdelen er omkostningsægte, og det vil sige, at den over år bliver justeret og tilpasset, hvad den faktiske omkostning er. Det kommer man til løbende at kigge på, så man over år sikrer, at den indplaceres efter den omkostning, der er. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at en del af finansieringen – det, der er afgiften – som en del af aftalen går til at finansiere den omkostning, der så også ligger hos politiet. Derfor den skelnen mellem det, der er gebyrdelen, og det, der er afgiftsdelen – for at slå den del fast.

Det er klart, at jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Kl. 11:23

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Vi klarer lige et enkelt af dem nu. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Kl. 11:23

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, som ministeren også nævnte, at nu kommer der en vigtig overgangsfase. Det er jo en enorm opgave at overføre de her ting fra politiet til Færdselsstyrelsen gnidningsfrit, herunder også køreprøveområdet. Det kræver selvfølgelig noget tid, men det kræver også god vilje og et godt samarbejde mellem den afgivende enhed, nemlig politiet, og så den modtagende enhed, Færdselsstyrelsen. Det er jeg sikker på er til stede. Det er jo ånden i det hele, for at det skal kunne fungere.

Der er jo noget at rette op på, specielt her på Sjælland. Og i særdeleshed i hovedstadsområdet er der den dag i dag en utålelig ventetid på køreprøver. Det er heller ikke blevet bedre med den pukkel, der er opstået, af, at der har været coronalukket. Så der er dagligt enorme problemer, og kun en lille del af behovet bliver dækket af de køreprøver, der bliver lagt ud, hvorimod der i Jylland stort set ingen problemer er. Der kan jeg melde, at der har politiet den tilgang, at man dækker behovet – færdig! – og så lægger man de køreprøver ud, der er brug for. Så der er himmelvid forskel på de steder. Der vil jeg bare bede ministeren bekræfte, at målet selvfølgelig er, at vi får en ensartet høj service i hele Danmark med den her ordning, og at man bevarer den decentrale struktur, så der ikke bliver meget længere hen til de enkelte prøvesteder. Tak.

Kl. 11:24

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Ministeren, værsgo.

Kl. 11:24

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Det er korrekt. Det er det, som er formålet med øvelsen, nemlig at sikre ensartethed og også at sikre det decentrale element. Det er klart, at det her, ikke mindst alt, hvad der nu skal foregå i forhold til digitaliseringen, og arbejdet i den forbindelse, jo heller ikke kan ses helt isoleret fra nogle af de øvrige dele, som også skal styrkes. Vi kommer jo f.eks. også til at skulle kigge på hele køreuddannelsen, og i den forbindelse synes jeg også, at det giver rigtig god mening, at vi netop samler tingene hos Færdselsstyrelsen. Det er rigtigt, at det kræver, at der er en samarbejdsvilje både hos den, der afgiver en opgave, og den, der modtager en opgave. Jeg kan i sagens natur kun tale for den modtagende del, for Færdselsstyrelsens del, og her er de meldinger, som er givet klart og tydeligt til mig af ledelsen, at man har det her som den absolutte topprioritet. Så det er jeg fortrøstningsfuld i forhold til.

Kl. 11:25

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 157:

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af jernbanesektoren.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Niels Flemming Hansen (KF).

(Fremsættelse 23.02.2021).

Kl. 11:25

Forhandling

Formanden (Henrik Dam Kristensen):

Forhandlingen er åbnet, og med papirerne på plads er det transportministeren.

Kl. 11:26

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Det er altid en fordel, at man husker at få de rigtige papirer til sagen med op, og det har jeg nu sikret mig. Tak, formand, og tak for ordet, og tak for fremsættelsen af beslutningsforslaget. Det beslutningsforslag, vi behandler nu, B 157, pålægger regeringen at nedsætte en taskforce inden udgangen af maj 2021. Den foreslåede taskforce skal inden udgangen af året kulegrave jernbanesektoren og komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af den danske jernbanesektor. Forslagsstillerne begrunder beslutningsforslaget med, at udviklingen i passagertallet på jernbanen ikke har kunnet måle sig med vores nabolandes, og at banen trods store investeringer ikke står for en større del af transportarbejdet, og så ikke mindst med forsinkelsen af signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg heller ikke er tilfreds med udviklingen i passagertallet på jernbanen i Danmark, og det tror jeg ikke der vil være nogen der kan erklære sig uenig i. Jeg så i allerhøjeste grad gerne, at passagertallet var højere, da det ville afhjælpe trængselsproblemer på vejene og mindske CO2-udledningen i transportsektoren, hvis flere tog tog i stedet for bil. Især kan det selvfølgelig på de lange strækninger have en rigtig stor betydning, og vi skal derfor gøre jernbanen til en mere attraktiv transportform.

Et vigtigt redskab i det arbejde er udrulningen af lige præcis det, som er nævnt i beslutningsforslaget, nemlig signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet, da disse bl.a. skal gøre det muligt at indsætte DSB's nye eltog til Aarhus og Aalborg, bare for at nævne nogle destinationer. Disse projekter skrider for nuværende godt fremad. I hvert fald skrider de væsentlig bedre fremad nu, end de har gjort tidligere. En omorganisering af jernbanesektoren på nuværende tidspunkt risikerer derfor at forsinke netop disse projekter og mange af de andre igangværende jernbaneprojekter. En forsinkelse vil således netop betyde, at vi risikerer, at udviklingen vil være, at passagertallet fortsat vil ligge under vores nabolande, og det har jeg svært ved at se at vi har brug for her og nu. En omorganisering ville være ressourcekrævende, og mens den pågår, vil gode kræfter skulle bruges på omorganiseringen i stedet for det, som er den faktiske arbejdsopgave, altså udrulningen af de store projekter. I en tid med meget stor aktivitet på jernbanen mener jeg derfor, at det er vigtigt, at vi sørger for, at der er ro om sektoren, så der er fuld fokus på at gennemføre de mange projekter.

Med det sagt synes jeg, det er vigtigt, at vi kigger ud i verden for at høste erfaringer, da der altid er plads til forbedringer. Lige nu står vi midt i forhandlingerne om en ny infrastrukturplan, hvor vi skal blive enige om mange af de opgaver, som sektoren skal udføre over de kommende 15 år. Min tilgang til selve forslaget er således, at en drøftelse af sektorens organisering mere meningsfuldt kan tages, når vi ved, hvordan opgaverne ser ud for sektoren med en kommende infrastrukturaftale. Nu står det så heller ikke klart ud fra det fremsatte beslutningsforslag, hvilke tanker forslagsstillerne selv gør sig om organiseringen af jernbanen, men henvisningen til Norge og Sverige peger jo i retning af, at forslagsstillerne ønsker sig en yderligere opsplitning, en yderligere udlicitering og en yderligere privatisering af sektoren.

Det tror jeg ikke er den rigtige vej. Vi har tværtimod behov for en konsolidering på de mest centrale områder. Der er eksempelvis problemet med validatorerne – noget, som forslagsstillerne også selv nævner. Det er sådan set et meget godt udtryk for en af de udfordringer, vi har på banen. Det er i høj grad privatiseringen og udliciteringen på netop validatorområdet, der er skyld i, at vi ikke har haft de nødvendige ressourcer, og at der ikke er nogen, der har haft ansvar for at sikre, at de nødvendige validatorressourcer var til rådighed. Det ansvar har Banedanmark nu taget på sig, men det er svært at løfte ansvaret, når det er en privat rådgivervirksomhed, der sidder på de fleste af ressourcerne.

Så for at opsummere er det ikke regeringens politik, at vi skal splitte jernbanesektoren yderligere op, men det er klart, at vi selvfølgelig altid gerne vil drøfte med Folketingets partier, hvordan vi kan sikre en styrket jernbane. Det er klart, at vi aktuelt også har forhandlinger om infrastruktur, hvor man altid kan rejse givne spørgsmål. Men på baggrund af dette kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Kl. 11:31

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til ministeren for talen. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Kl. 11:31

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for en forholdsvis venlig modtagelse af beslutningsforslaget. Jeg er glad for, at ministeren deler opfattelsen af, at vi ikke er tilfredse med jernbanen. Der er en lang række udfordringer og problemer. På driftssiden bruger vi rigtig mange penge på at køre tog, og opfattelsen hos mange passagerer er jo, at de ikke får verdens bedste service. På anlægssiden har vi oplevet, at rigtig mange projekter bliver fordyret og forsinket. Så der er jo plads til forbedring og behov for at gøre noget.

Derfor vil jeg spørge ministeren lidt ind til – jeg fornemmede en fremstrakt hånd – om man er villig til at se på noget organisering, og der tænker vi ikke på en total opsplitning, måske tværtimod. En af udfordringerne er jo at få Banedanmark op på samme høje standard, som Vejdirektoratet jo har præsteret med hensyn til at overholde anlægsbudgetter og få projekterne færdige til tiden. Så, minister, er regeringen klar til at imødekomme os på, at vi er nødt til at få en bedre sammenhæng mellem det pengeforbrug, jernbanen har, og så den service, passagererne oplever?

Kl. 11:32

Den fg. formand (Annette Lind):

Ministeren, værsgo.

Kl. 11:32

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Det er klart, at hvis man kunne sikre, at Banedanmark fik det samme høje niveau, som Vejdirektoratet har opnået, for det er jo ganske imponerende resultater, de har opnået over de forgangne år – det kommer man ikke uden om: budgetoverholdelse, levering til tiden osv. – så må man sige, at det er en tårnhøj ambition at have, men jeg synes da også, at det er en spændende ambition at lancere. Det er lidt noget andet end det, der står i beslutningsforslaget, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan drøfte det i forbindelse med de infrastrukturforhandlinger, som foregår nu. Det synes jeg da at Venstre og øvrige partier, som måtte have det synspunkt, skal prøve at konkretisere og tage med ind til drøftelserne, for så vil vi bestemt gerne lytte til det. Det vil jeg ikke afvise på forhånd.

Kl. 11:33

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 11:33

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for den fremstrakte hånd. For os er det jo sådan set lige meget, hvordan vi griber det an, for det er proces. Nu har vi talt om en taskforce, men kan vi finde ud af nogle pejlemærker i de her forhandlinger, der går i den rigtige retning? For fakta er jo eksempelvis i 2021, at der er afsat 10 mia. kr. på finansloven til jernbanedrift inklusive trafikkøb, hvorimod der er afsat en fjerdedel, dvs. 2,5 mia. kr., til statsvejnettet, og det er jo i skærende kontrast til, at 90 pct. af trafikken foregår på statsvejene. Så enhver kan se, at der er nødt til at ske en genopretning, og at vi er nødt til at have fokus på økonomien. Tak.

Kl. 11:34

Den fg. formand (Annette Lind):

Værsgo, ministeren.

Kl. 11:34

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Men der er jo ingen tvivl om, at jernbane er dyrt, og derfor er det også relevant at få så mange ind i togene som muligt; når der er ledige sæder i togene, er det jo bedst, at de bliver fyldt op med nogle passagerer – ingen tvivl om det. Det må også være noget af det, vi skal kigge nærmere på. Men det er også klart, at det ikke alene handler om organisering – men det kan vi jo tage i det videre forløb.

Kl. 11:34

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af, inden ministeren går ned. Tak for det.

Og så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Thomas Jensen.

Kl. 11:34

(Ordfører)

Thomas Jensen (S):

Med dette beslutningsforslag foreslås, at regeringen skal pålægges at nedsætte en taskforce, der inden den 31. december 2021 skal kulegrave jernbanesektoren og komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af den danske jernbanesektor med henblik på at skabe effektivisering og produktivitetsforbedringer for pendlere og øvrige brugere af jernbanen. Begrundelsen er, at Danmark komparativt set har klaret sig dårligt i forhold til vores nabolande, når man ser på udviklingen i antal passagerer, der bruger jernbanen.

Til det vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet er helt enige med forslagsstillerne i, at jernbanen og tog som transportform skal være meget mere attraktivt. Flere skal vælge toget til – og det skal der slet ikke herske nogen tvivl om er vores ambition. Tog som transportform har nemlig mange positive gevinster, både i forhold til trængsel på vejene og i forhold til klimaregnskabet. Vi skal derfor styrke togtrafikken på tværs af landet og regionerne, sikre en reduceret rejsetid mellem de største byer og et løft af den kollektive transport, hvilket regeringen i øvrigt har lagt op til i sit udspil til en ny infrastrukturplan.

Et vigtigt element i denne proces er udrulningen af nye signaler og elektrificering af jernbanen, som bl.a. gør det muligt at indsætte nye elektriske togsæt. Det skal skabe mærkbare forbedringer for passagererne med højere hastigheder, færre forsinkelser, flere afgange. Og udrulningen er godt i gang trods forsinkelser.

Derfor mener vi også, at det er vigtigt, at der er ro om jernbanesektoren, så de igangsatte projekter kan blive gennemført. Der er ikke brug for ustabilitet og omorganisering. Det vil ikke være den rigtige brug af vores ressourcer, og det vil også medføre for stor risiko for, at vigtige projekter bliver forsinket mere, end de allerede er, hvis energien skal bruges på at ændre i stedet for at færdiggøre projekterne.

Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget her i Folketingssalen, men vi er altså villige til at se på muligheden for, at vi kan lande en fælles beretning eller tekst til beretning i Transportudvalget. Derfor håber jeg, at vi også kan finde sammen hen over midten af Folketingssalen, for det skylder vi nemlig jernbanen. Tak for ordet.

Kl. 11:36

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er også denne gang en kort bemærkning til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Kl. 11:37

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det. Tak for den forholdsvis venlige modtagelse og for, at vi har den fælles erkendelse, at jernbanen stander i våde, og at vi er nødt til at gøre den mere attraktiv. Vi er sikkert også enige om, at der er et meget stort pengeforbrug i dag, det er jo fakta, kan vi se på tallene, og når der ligesom er noget, der fungerer dårligt, er der jo sådan to grundlæggende muligheder. Man kan bevilge endnu flere penge og fylde endnu flere penge i, det er jo den ene af løsningsmodellerne, men man kan også prøve at skifte spor og se på det med friske øjne for at se, om der er nogle andre måder at organisere det på, om der er nogen af de processer i vores jernbanesektor imellem de forskellige myndigheder, der skal være bedre, om der er noget internt i Banedanmark, der skal være bedre osv. Altså, vi ser på det med friske øjne.

Derfor vil jeg spørge, om Socialdemokratiet er villig til at prøve at kigge på det og røre i gryden og skifte spor, hvis det er det, der er brug for, i stedet for at vi nu blot bevilger nogle ekstra milliarder hvert år til det sorte hul.

Kl. 11:38

Den fg. formand (Annette Lind):

Thomas Jensen, værsgo.

Kl. 11:38

Thomas Jensen (S):

Jeg synes rent faktisk, at vi i Transportudvalget har haft en rigtig god proces i den her valgperiode. Altså, transportministeren lagde ud med at gennemføre et serviceeftersyn af jernbanen, og vi har jo på tværs af partierne, der interesserer sig for jernbanen, haft rigtig gode møder med Banedanmark – der er i øvrigt kommet ny ledelse i Banedanmark, som også har præsenteret sine strategier – og vi har haft rigtig mange møder om det nye signalsystem, som er ved at blive rullet ud, og som er meget forsinket, vi har haft møder om elektrificeringen og samspillet mellem elektrificeringen og signalsystemet, og på den måde har vi jo alle sammen vist, at vi vil jernbanen. Men vi er også blevet gjort kraftigt opmærksom på, at de store projekter, som er sat i gang, altså kræver mere tid, og dem må vi vente på bliver gennemført og udrullet, og vi må skabe ro omkring det, sådan at de kan blive udrullet; samtidig er vi også gået med til, at der indkøbes nye tog og lokomotiver, og så kan vi jo i de infrastrukturforhandlinger, vi har nu, gå ind og sætte ekstra turbo på, hvad det er, vi vil for jernbanen.

Kl. 11:39

Den fg. formand (Annette Lind):

Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 11:39

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det. Det vil vi så satse på, men det er jo bemærkelsesværdigt, at vores nabolande er lykkedes med at sikre langt flere passagerer i deres tog, samtidig med at de bruger færre penge, end vi gør i Danmark. Det kunne jo sige et eller andet om, vi måske kan tage ved lære af dem, det tror jeg vi kan, og ikke mindst af Norge. Derfor glæder jeg mig til en nærmere forhandling omkring det her. For det kan jo ikke være sådan, at vi siger, at nu skal der være fuldstændig ro på i 15 år, hvis vi kan se, at der er en situation med, at vi har et enormt pengeforbrug og får for lidt ud af det.

Kl. 11:39

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 11:39

Thomas Jensen (S):

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der skal være ro om de projekter, vi har sat i gang. Altså, vi kan ikke stoppe elektrificeringen, det skal vi ikke, det vil Socialdemokratiet ikke; vi kan ikke stoppe signaludrulningen, den skal rulles ud. Og så skal vi jo forberede os på også at høste de gevinster, der kommer, ved at vi får elektrificeret, og ved at vi får signalsystemet til at fungere, og der synes jeg da, det er godt, hvis vi kan få inspiration udefra. Ordføreren og jeg selv har jo været i Oslo og fået inspiration, så det, som er gavnligt for den danske jernbane, synes jeg da bare vi skal bringe ind i forhandlingerne.

Kl. 11:40

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører. Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby.

Kl. 11:40

(Ordfører)

Hans Kristian Skibby (DF):

Det er jo muligt, at transportministeren og den socialdemokratiske ordfører måske syntes, det var lidt underligt at vi skulle vælge at have den her debat i Folketinget, samtidig med at vi jo, som det også blev nævnt af ministeren, endelig, langt om længe efter utallige tilløb er lykkedes med at komme i gang med nogle indledende drøftelser skråstreg forhandlinger om hele transportområdet i forhold til statslig infrastruktur, investeringer, 15-årsplaner og alt muligt andet. Alligevel har vi tre partier i hvert fald fundet det fornuftigt og også forstandigt at gå ind i en politisk aftale, hvor vi vil få det her til behandling her i Folketinget i dag.

Det har været lidt længe undervejs, og derfor er det selvfølgelig også fair nok, at regeringen får lidt længere tid til at komme i gang med at nedsætte et udvalg osv. til at kulegrave det. Det er vi sådan set helt med på. Men det ændrer ikke på, selv om vi kommer frem til at få en infrastrukturaftale om basale investeringer, som ikke alle sammen er rettidige – vi har været inde på elektrificeringen af jernbanelinjer osv., og der er Danmark i hvert fald ikke i førertrøjen – at det måske trods alt heldigvis går den rigtige vej, og når det går den rigtige vej, skal man selvfølgelig også huske at rose det. Og det gør det absolut også på det område.

Men i forhold til den samlede jernbanesektor er der jo altså, hvis man kigger på tilfredshedsanalyser, effektivitetsmålinger, produktivitetsforbedringer osv., for at sige det sådan pænt stadig væk rum og plads til en vis grad af forbedring. Det er jo underligt, at vi bruger flere og flere penge på den kollektive trafik – især på jernbanedelen – og vi kan se, at kunderne suser ud af togkupéerne og hellere vil bruge deres private biler eller andre transportformer til at komme til og fra arbejde.

Fra 2009 til 2019 er der investeret 132 mia. kr. i hele området. De 124 mia. kr. er brugt. Af dem er de 68 mia. kr. brugt på anlæg, og resten er brugt på drift og reduktioner i taxameterpriser, billetpriser osv. Vi har også forsøgt os med en større grad af udlicitering. Der er flere linjer, Arriva har overtaget, osv. Og vi har også et fornuftigt samarbejde mellem Banedanmark og DSB og de andre aktører osv., men det ændrer ikke på, at hvis man kigger på den samlede serviceoplevelse – det, som den enkelte forbruger oplever, når han eller hun skal med toget fra Struer til København en gang hvert halve år eller hver tredje måned, eller hvad det nu er, de skal det – så er servicen blevet dårligere. Det er et dårligere produkt, de har fået kvalitativt. Mange steder har man også haft problemer med alt for mange tog, der allerede var aflyst, inden de overhovedet var sat til at køre. Og det viste sig jo bl.a. på Kystbanen, at hvis man aflyser togene i god tid, kommer de ikke med i statistikken som aflyste tog. Sådan er der mange måder at gøre statistikken anderledes på.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne hejse flaget for den her dagsorden for at sikre, at vi får taget favntag med oplevelsen af, hvad det egentlig er, der skal til, for at give kunderne en bedre oplevelse. Hvad er det så, vi oplever nu? Vi oplever, at på Kokkedal Station har man fjernet glasoverdækningen, så fru Jensen skal stå i regnvejr og bidende frost for at komme med toget eller S-toget, eller hvad hun nu skal med, fordi nogle kriminelle indvandrerdrenge har haft lyst til at smadre butikken og gøre området utrygt. Hvad er så medicinen? Ja, det er, at man bare fjerner overdækningen. Så tror man ikke, at de kriminelle har lyst til at stå og gøre området utrygt for folk, der har behov for at komme med toget.

Samme problem har vi haft med toiletterne, adgangen til faciliteter på togstationerne. Der var der problemer med misbrugere og andre, som brugte og frekventerede toiletterne. Så lukkede man dem da bare og satte et låsesystem på, måske tilmed med en sms-ordning, så fru Hansen på 80 år til sidst må tage en taxa for at køre hjem, fordi hun skal på toilettet. Det er bare et eksempel, jeg har fået i min indbakke.

Det er jo ikke en måde at yde service på. Det er det heller ikke, når man kigger på alle de steder, hvor man har indskrænket bemandingen. Og det giver alt sammen et dårligt billede. Mange af de oplevelser, vi får besked om, er også, at der er dårligere rengøring, der lugter mere af det, der helst ikke skal lugte af på vores toge. Er det noget, der gør, at folk vælger den kollektive trafik til? Nej, det er det desværre ikke. Det er faktisk noget, der gør lige nøjagtig det omvendte.

Så vi forventer os i hvert fald meget af de forhandlinger, som ministeren har indkaldt til, og vi håber selvfølgelig også på, at vi i den nære service vil opleve en markant forbedring. Tak.

Kl. 11:46

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til DF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Kl. 11:46

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for det. Tak til forslagsstillerne for det her beslutningsforslag. Jeg synes faktisk, det giver anledning til en rigtig, rigtig god debat – en tiltrængt debat, for vi er jo i SF fuldstændig enige i, at jernbanen godt kunne have det bedre, både hvad angår passagertallet, men sådan set også hvad angår den samlede mængde af transportarbejde, som bliver fremhævet i det her beslutningsforslag.

Jeg noterer mig, at ministeren har henvist til de forhandlinger, der er indkaldt til lige nu – det synes jeg er fornuftigt – men jeg synes stadig, at vi skal gøre os nogle overvejelser om, hvad det er, der er kuren i forhold til de udfordringer, som vi ser for jernbanen lige nu. For os i SF er den her jernbane jo lidt af et smertensbarn. Vi har en vision og et ønske om, at den kollektive trafik skal være langt mere at foretrække for danskerne og for de mennesker, som hver dag bevæger sig til arbejde, til skole og bruger den i fritiden, end den er lige nu. Og det kræver jo mange forskellige ting. Jeg tror, det i den sammenhæng er vigtigt lige at notere sig, at vi jo i Danmark er kommet alt, alt for sent i gang med moderniseringen af jernbanen. Det tog simpelt hen for lang tid at finde ud af, at vi skulle elektrificere, at vi skulle have et it-baseret signalsystem, og da man så endelig kom i gang med det arbejde, tog man munden for fuld og lavede en planlægning, som er meget nem at forsinke og fordyre. Den er for indviklet, for afhængig af de enkelte delelementer. Og det er jo noget af det, som vi har oplevet i løbet af de sidste mange år til stor frustration for især passagererne, men sådan set også os transportordførere og medlemmer af Transportudvalget i Folketinget, altså at man gang på gang har måttet forsinke dele af udrulningen af signalprogrammet og elektrificeringen, som er supersupervigtigt, for at vi kan få jernbanen i Danmark op til en standard, som kan tiltrække nogle flere passagerer.

Der fremhæver man i det her beslutningsforslag jo bl.a. validatormanglen, som vi i SF også er meget bekymrede over. Jeg vil dog sige, at jeg ikke tror, at kuren i den sammenhæng er at udlicitere og effektivisere. Tværtimod synes jeg faktisk, at vi har knap så gode erfaringer med det, især hvad angår mangelen på validatorer og andre sådan ret kritiske fagpersoner i jernbanearbejdet. Jeg tror, at vi skal give jernbanen ro; vi skal finde ud af, hvad det har betydet med den her meget omfattende brug af eksterne konsulenter og det, som det har medført af udfordringer for jernbanen. Og så skal vi forsøge at gøre det simplere i den resterende del af udrulningen af signalprogrammet og den resterende del af elektrificeringen.

Så kan vi forhåbentlig, når vi kommer ud på den anden side af det arbejde, få jernbanen til at blomstre. Og der er Togfonden DK for SF jo afgørende; timemodellen er afgørende. Jeg ved godt, at forslagsstillerne ikke nødvendigvis er så varme på timemodellen, men det, som den kan, og det, den gør, er jo, at den forkorter rejsetiden så meget, at det bliver superattraktivt for passagererne at vælge jernbanen til. Det er ikke det eneste element – det er klart. Kvalitet og rettidighed – komfort blev sågar også fremhævet i debatten – er også utrolig vigtige elementer. Men rejsetid og pålidelighed er noget af det, som jeg tror vi skal se på først. Og det kan vi jo passende tage hul på i de forhandlinger, som der er indkaldt til nu. Det vil vi i SF i hvert fald bakke meget hjerteligt op om.

Så har vi jo også en opgave efter den her coronaperiode, hvor vi måske skal bruge lidt kræfter på at finde ud af, hvordan vi får passagererne til at vende tilbage til den kollektive trafik, som jo er blevet en my mere vanskeligt, efter at vi i et år har bedt dem om at holde sig væk. Det håber jeg vi kan gøre sammen; det vil vi i SF i hvert fald vældig gerne. Tak for ordet.

Kl. 11:51

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Kl. 11:51

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen for en god tale. Jeg glæder mig over, at vi deler visionen om, at jernbanen skal være mere attraktiv. Men sådan grundlæggende er det jo op ad bakke, for det er sådan en generel ting ved kollektiv transport, at det er kendetegnet ved at være en transportform, der bringer os fra et sted, hvor vi ikke er, til et sted, hvor vi ikke skal hen, i modsætning til individuel transport, altså cyklisme, bilisme, der bringer os fra, præcis hvor vi er, til, præcis hvor vi skal hen. Derfor er det sådan grundlæggende op ad bakke for den kollektive transport. Så der skal noget til for at lokke folk ind i den. Det skal være attraktivt. Der nævner fru Anne Valentina Berthelsen, at kort rejsetid er helt afgørende. Jeg vil jo pege på, at sådan noget som tog til tiden er helt afgørende – at man kan stole på køreplanen. Det synes jeg vi kunne samles om og nå frem til.

En anden ting, vi måske kan samles om, er at skabe mere sammenhæng set fra passagerernes synspunkt, for hvis vi vil have folk til at springe fra bilen ind i et tog, skal der nok være en p-plads ved togstationen. Der skal nok også være en plads til cykler og sådan noget. Så der er nogle ting der, jeg tror vi kan samles om, for at gøre toget mere attraktivt.

Kl. 11:52

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Værsgo, ordføreren.

Kl. 11:52

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Jamen jeg er jo rørende enig med ordføreren fra Venstre i det, der bliver sagt her. Så må vi se, om vi kan blive enige helt ned i detaljen inde i forhandlingslokalet. Det synes jeg skal afprøves.

Men jeg er fuldstændig på bølgelængde med Venstres ordfører, når der bliver sagt, at pålidelighed er vigtig, at togene skal komme til tiden. Allerede der har vi jo et problem i Danmark i dag. Altså, det er jo som et uland.

Jeg er også fuldstændig enig i, at sammenhængen mellem forskellige transportformer kommer til at være rigtig vigtig. Det ved jeg også er noget, ministeren interesserer sig for, og det synes jeg da vi skal bruge mere energi på at tænke ind: Hvordan kan cyklen spille en rolle derhjemmefra og op til busstoppestedet eller op til stationen? Hvordan kan vi måske holde bilerne ude af de mest trængselsplagede områder inde omkring storbyerne og sørge for, at folk har lyst til at stille dem fra sig og tage toget ind i stedet?

Kl. 11:53

Den fg. formand (Annette Lind):

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Kl. 11:53

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Jeg tænker måske mere på tryghed på stationerne og en grundlæggende service, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på, f.eks. at man kan forrette sin nødtørft. Det synes jeg er ret grundlæggende.

Men så lige et par ord om det der med at udlicitere: Det er, som om det sådan er et skræmmebillede for nogen. I Venstre er det bare sund fornuft. Når engang man er blevet færdig med de store arbejder, der er, er det naturligt for os at definere, hvilken trafik borgerne skal have, og så spørge til prisen, ligesom når man køber en ny bil. Det er ikke ideologi, det er sund fornuft.

Med hensyn til validatorer er vi enige i, at det er en knap ressource, og den er man nødt til at råde over, for at det hele ikke skrider, og der er jo forskel på togdrift og så det, at man skal råde over validatorer.

Kl. 11:53

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak. Værsgo, ordføreren.

Kl. 11:53

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Der begynder uenighederne jo så nok at træde frem. Jeg synes, al den udlicitering, man har lavet i den danske jernbanesektor, har været en stor del af problemet, som vi står med i dag. Der er nogle, både i Banedanmark og måske også i Transportministeriet, der skal have smæk med en våd avis, for det her er man altså flere gange blevet advaret om var en dårlig idé. Det kunne måske være noget, vi kunne finde sammen med Venstre om at gøre på sigt.

Kl. 11:54

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi have fat i Radikale Venstres ordfører. Værsgo til hr. Rasmus Helveg Petersen. Velkommen.

Kl. 11:54

(Ordfører)

Rasmus Helveg Petersen (RV):

Tak til forslagsstillerne. Vi fra Radikale Venstre vil også meget gerne jernbanen, så det er altid en god idé at have noget politisk omhu omkring jernbanearbejdet og -debatten.

Det er jo oplagt, at vi står midt i at indhente et efterslæb i investeringer og et stort fejlkøb. Vi har haft en årrække, hvor vi har underinvesteret i jernbanen og ikke haft den nødvendige politiske omhu. Men det, vi står i nu, er kæmpe projekter med signalsystemer, elektrificering og togindkøb. Det er sat i gang alt for sent og oven i en kæmpe fejlsatsning på IC4. Men det er sat i gang. Det, vi ser, er jo også, at der drypvis kommer resultater ud af de massive investeringer, vi foretager i jernbanen i disse år. Jeg synes, det er skægt og interessant selv at køre på det nye spor mod Ringsted og så senere på tilbageturen at køre på det andet spor, der kører via Roskilde, og mærke kvalitetsforskellen, der kommer af den her store investering i et nyt spor.

Der er ingen tvivl om, at når de her høns kommer hjem – når vi har lavet signalsystemerne, elektrificeringen og togindkøbene, som er sat i gang, men som vi ikke har set resultatet af endnu – så vil vi opleve en markant forbedring af jernbanen. Det er altså investeringer, der er undervejs. Jeg synes også, når man snakker med både Banedanmark og DSB, at det virker, som om de er bedre, end de var for år siden – at man har lært meget. Jeg er sikker på, at banen med det, vi har sat i gang, kommer til at fremstå langt mere attraktiv om få år, end den gør i dag.

Vi vil i de infrastrukturforhandlinger, der er i gang lige nu, gå efter, ikke bare de mekaniske jernbanestrækninger, men også forstærkninger i sammenhængen i trafikken, nemlig det, som hr. Kristian Pihl Lorentzen før snakkede om, at man jo også skal til jernbanen og fra jernbanen. Det er vigtigt at se på trafikken og mobiliteten som helhed. Det er noget af det, vi har mulighed for at gøre i de infrastrukturforhandlinger, der netop er gået i gang. Det vil vi også altid gerne kigge konstruktivt på.

Vi bakker op om ønsket om at lande en fælles beretning i dag – hellere det end at nedsætte en kommission, der inden et givent tidspunkt skal gøre det ene eller det andet. Men det er ikke, fordi vi ikke er enige i den omhu for jernbanen, der udvises her. Vi ønsker som redskab at vælge en beretning her.

Kl. 11:56

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til ordføreren. Der kom lige en kort bemærkning. Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 11:57

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen for en venlig modtagelse af beslutningsforslaget og det, at vi har debatten, som jo er væsentligt – at vi kerer os om jernbanen og forholder os til de udfordringer, der er.

Der vil jeg godt dvæle lidt ved det, som ordføreren nævnte om sammenhængen. Har Det Radikale Venstre nogen bud på, hvordan vi kan sikre bedre sammenhæng? F.eks. her i hovedstadsområdet er det jo forholdsvis fragmenteret, når vi ser på det samlede kollektive transportbillede, og der sker nogle suboptimeringer inden for de forskellige dele af den kollektive transport. Har De Radikale nogen bud på, hvordan vi kunne sikre bedre sammenhæng i hovedstaden, så det egentlig kommer til at spille som et symfoniorkester i stedet for sådan lidt mere spredt fægtning?

Kl. 11:57

Den fg. formand (Annette Lind):

Værsgo.

Kl. 11:57

Rasmus Helveg Petersen (RV):

Tak. På den ene side er der brug for noget reformarbejde, på den anden side er der brug for noget modernisering, altså noget teknologi. Med reformarbejdet mener jeg, at vi burde sætte gang i en fusion af alle de københavnske trafikselskaber, og på moderniseringssiden mener jeg vi skal se på, hvordan man får teknologien til at spille ind som en god hjælper, ikke bare i forhold til hvornår toget går, men hvordan de forskellige transportformer spiller sammen. Det er alt sammen noget, som vi har taget med ind i de forhandlinger, der er gået i gang nu i regi af Trafikministeriet.

Kl. 11:58

Den fg. formand (Annette Lind):

Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Kl. 11:58

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Det er meget spændende tanker, som jeg gerne vil kvittere for, og som flugter meget fint med det, vi har arbejdet med i Venstre igennem en længere periode. Så det glæder vi os til at drøfte nærmere ved de kommende forhandlinger.

Kl. 11:58

Rasmus Helveg Petersen (RV):

Det gør vi også, og hvis vi alle lægger vores hoveder i blød, kan det være, at vi får en bedre løsning, så det kvitterer jeg for.

Kl. 11:58

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til endnu en Rasmus, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 11:58

(Ordfører)

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Tak. Forslagsstillernes præmis og bevæggrund for dette forslag er beskrevet i allerførste linje i bemærkningerne. Der står: »Den danske jernbane er ineffektiv og dyr i drift.« At jernbanen er dyr, er der nok ikke nogen tvivl om, men ineffektiv er vi altså ikke enige i i Enhedslisten. Hensigten med dette beslutningsforslag er at anvise effektiviseringer og produktivitetsforbedringer af den danske jernbanesektor. Med andre ord er hensigten altså at spare endnu mere på en i forvejen forarmet jernbane. Der er i dag et kæmpe efterslæb på renoveringer og reinvesteringer, og derudover halser det basale vedligehold af jernbanen efter. I Enhedslisten er vi sådan set ikke imod at gå jernbanen efter i sømmene, og vi kom jo ærlig talt ikke helt omkring opgaven ved det såkaldte serviceeftersyn af jernbanen. Der mangler en gennemgående redegørelse over, hvad der mangler af renoveringer, og hvad de efter Enhedslistens opfattelse manglende midler til vedligehold betyder for oparbejdningen af behovet for renoveringer og reinvesteringer. Sådan en undersøgelse vil vi egentlig gerne støtte.

Over mange år er der foregået, jeg vil kalde det et langsomt snigmord på jernbanen. Det betyder, at Banedanmark er blevet udsultet, og at der mangler penge til renovering og vedligehold. For ja, det koster penge at vedligeholde en god bane, også mere, end det koster at vedligeholde en vej, selv om de udgifter, der er til private og kommunale veje, jo normalvis ikke medregnes i de opgørelser, vi ser. Men du får også efter min mening et langt bedre transportmiddel og et transportmiddel, som ville være endnu bedre, hvis det ikke havde været udsat for skiftende regeringers nærmest systematiske nedprioritering af jernbanen.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Kl. 12:00

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning – det var lige i sidste sekund. Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 12:00

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for ordet, og tak for kommentaren til beslutningsforslaget. Jeg er glad for, at vi deler behovet for, at der følges op på regeringens serviceeftersyn, som jo var en klog ting, man gjorde, men der skal følges op på det.

Så deler vi også det faktum, at banen er dyr, men så er det, at Enhedslisten ikke køber, at den er ineffektiv. Når vi laver et nabotjek, kan vi se, hvad nabolandene formår at præstere for langt færre penge, end vi bruger i Danmark. Det er derfor, vi kalder den ineffektiv, og det er jo ikke møntet på den enkelte medarbejder i jernbanen. Vi har jo i tusindvis af dygtige mennesker, der arbejder i jernbanen og knokler for, at det skal fungere, men det, der er problemet, er jo nogle gange, at det er organiseret forkert, og det er derfor, vi tror, der er noget at hente, hvis vi skeler lidt til, om vores nabolande har fundet nogle smartere måder. Det er derfor, vi tillader os at kalde den ineffektiv. Det er, fordi man simpelt hen bruger mange flere penge og får mindre ud af det end i nabolandene.

Kl. 12:01

Den fg. formand (Annette Lind):

Rasmus Vestergaard Madsen, værsgo.

Kl. 12:01

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Det var jo den tidligere smalle Venstreregering, som bl.a. indførte den grønthøsterbesparelse, som er på Banedanmark på omkring 125 mio. kr. årligt. Når det er den måde, man behandler Banedanmark på, så bliver kvaliteten jo også derefter. Det kræver jo, at de har de nødvendige midler både til dem, der skal sidde og styre det i organisationen, men jo også til de konkrete anlæg ude på banen.

Jeg håber, at vi kan få fjernet den besparelse hurtigst muligt, og så kan det sagtens være, at der skal være nogle brikker, vi skal have rykket rundt på, men det afgørende er jo, at der er penge til, at vi faktisk kan have en bane, som fungerer effektivt, og at vi får Banedanmark op på et niveau, som vi kender det fra ... hvad hedder det? Nu har jeg glemt det. (Transportministeren (Benny Engelbrecht): Vejdirektoratet). Tak!

Kl. 12:02

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til ministeren for lige at være sufflør.

Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 12:02

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Nu skal vi ikke skændes om tal, men faktum er jo, at Banedanmark har enorme ressourcer, altså knap 2.700 årsværk plus en masse konsulenter, og når vi ser på økonomien, er der fire gange så mange penge til jernbanen som til veje. Det er jo ikke sådan, at jernbanen er udsultet. Der søges malet sådan et billede op af, at jernbanen ingen penge får. Faktum er, at de får rigtig, rigtig mange penge.

Kl. 12:03

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 12:03

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Jeg håber da, at ordføreren og jeg kan blive enige om, at der er et efterslæb både på investeringer og reinvesteringer og vedligehold af banen, og så er der jo ikke masser af penge. Det er klart, at når man så kommer bagud og får et efterslæb på de nødvendige investeringer for at have en bane i topform, så presser det os jo i den anden ende. Det går ud over punktligheden. Det går ud over det produkt, som kunderne skal købe, og det har vi en kæmpe opgave i at skulle levere på, og det håber jeg da også vi kan i de infrastrukturforhandlinger, som jo stille og roligt er i gang.

Kl. 12:03

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til Rasmus Vestergaard Madsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Merete Scheelsbeck. Værsgo.

Kl. 12:04

(Ordfører)

Merete Scheelsbeck (KF):

Tak for ordet. Vores nabolande synes jo at have knækket koden til et velfungerende og anvendt banenet. I Sverige er antallet af passagerkilometer steget med 29 pct., og antallet af passagerer er steget med 48 pct., og det tilsvarende gør sig gældende i Norge. I Tyskland er antallet af passagerkilometer steget med 23 pct., og antallet af passagerer er steget med 26 pct. I både Sverige og Tyskland er jernbanens andel af det samlede persontransportarbejde nu større end i Danmark, hvilket ikke var tilfældet i 2009. Stigningen i vores nabolande svarer stort set til det fald, der er sket i Danmark.

Problemet i Danmark er for så vidt ikke hastigheden – med al respekt for timemodellen, som også har været nævnt flere gange på talerstolen – men udfordringen er, at der er et manglende netværk. Hvis man vælger at køre tog, ønsker man så få omstigninger som muligt. Man vil gerne sætte sig ind i toget i Hirtshals og køre hele vejen til København eller måske Hamborg uden nogen skift. Det er de lange seje træk, der bringer kunderne frem. Og så vil folk overraskende nok også gerne have tog til tiden. Som det står i bemærkningerne til vores forslag, kom Transportministeriet i maj 2020 med et serviceeftersyn af jernbanen, men der er nok mest tale om en gennemgang af alle problemerne og en konstatering af, at det har været nødvendigt at sænke kravet til DSB's rettigheder fra 86 pct. til 78 pct. for 2020, og at problemerne måske først kan løses efter 2030.

Så ser vi 10 år frem, er det tvingende nødvendigt at ændre kurs, altså så vi ikke om 10 år står med endnu større problemer end dem, vi er udfordret af allerede i dag. Derfor forestiller vi os i Det Konservative Folkeparti, at vi nedsætter en taskforce, som er repræsenteret af industrien, Banedanmark og de private aktører og eksperter, så vi kan finde ud af, hvordan vi skaber en jernbane i verdensklasse, et produkt, som folk vil bruge – ikke af nød, men af lyst.

Kl. 12:06

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Kl. 12:06

(Ordfører)

Mette Thiesen (NB):

Tak for det. Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at vi i Nye Borgerlige prioriterer veje over skinner. Det gør vi også i de infrastrukturforhandlinger, som vi er i fuld gang med på nuværende tidspunkt.

Det her beslutningsforslag handler jo om en kulegravning af hele jernbanen. Der står rigtig mange ting, vi godt kan være enige i. Jeg har brug for at få besvaret nogle spørgsmål i forbindelse med det her. Ligger der egentlig allerede nu et grundlag, som er tilstrækkeligt? Altså, vi må jo erkende, at der er nogle strækninger, hvor der er problemer. Det gælder eksempelvis Kystbanen – for at nævne noget helt konkret – hvor rettidigheden har haltet igennem mange år.

Men igen vil jeg sige, at det jo er et spørgsmål om prioriteringer. Jernbanen er ikke prioriteret lige så højt på vores liste som vejnettet, og derfor kommer vi til lige at skulle have opklaret nogle spørgsmål, før vi kan komme med vores endelige stillingtagen, med hensyn til om vi støtter det her beslutningsforslag eller ej.

Kl. 12:07

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Liberal Alliance, så derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Kl. 12:08

(Ordfører for forslagsstillerne)

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Tak for det, formand. Jernbanen er nedslidt, umoderne og udfordret. Sådan står der i konklusionen på det serviceeftersyn, som ministeren igangsatte i kølvandet på folketingsvalget, og det er jo desværre rigtigt, selv om det er barske ord. Til gengæld kan vi sige, at billetterne er dyrere, hvis man skal køre mellem landsdelene – så er der godt nok nogle røde billetter, som er relativt billige, men generelt er billetterne jo dyre i Danmark. Passagertallet har været faldende i stærk modsætning til vores nabolande, hvor det har været stigende. Så det er jo et enormt paradoks, vi står med her: Vi har en jernbane, der får enorme bevillinger sammenlignet med det antal passagerer, vi har, og alligevel føles det, som om det hele går tilbage, og at man ikke får den service, man fortjener som passager.

Med beslutningsforslaget her vil vi gerne sætte fokus på den situation, der er i jernbanen. Vi vil gerne lægge an til, at vi får fulgt op på serviceeftersynet, for det er jo fint, at vi har fået afdækket udfordringerne, men der skal også følges op på det. Derfor synes jeg, det er meget vigtigt, at vi har haft den her debat i dag, og jeg synes faktisk, det har været en god debat, hvor de forskellige partier er kommet med gode input til, hvordan vi kommer videre.

Den danske jernbane er ineffektiv og dyr i drift, og det kan jeg belyse med nogle tal, uden at det skal blive en form for talmagi. Hvis vi ser på finansloven for 2021, altså indeværende år, så har Banedanmark fået bevilget 2.651 årsværk – til sammenligning har Vejdirektoratet fået bevilget 737 årsværk. Der er dog en vis forskel. Hvis vi omregner til kroner og øre, så har jernbanen fået bevilget i alt 10 mia. kr. i år, inklusive trafikkøb – den betaling, DSB, Arriva osv. får for at køre på urentable strækninger – og til sammenligning har det statslige vejområde fået bevilget 2,5 mia. kr. Er det så sådan, at langt hovedparten af danskerne kører med jernbanen? Nej, det er det jo ikke. Det er jo desværre et lavt antal passagerer, vi bruger de rigtig, rigtig mange penge på. Og 90 pct. af trafikarbejdet foregår på vejene.

Så i Venstre køber vi ikke den der med, at jernbanen er udsultet, og at vi ikke giver nogen penge til jernbanen, og at det er det, der er skyld i det. Nej, der må være andre forklaringer, hviket vi særligt kan se, når vi skeler til vores nabolande, hvor man for færre penge, altså mindre bevillinger, har opnået at få flere passagerer – så der må altså være rum til at gøre noget bedre og anderledes, rum til at skifte spor.

Hvis vi kigger på udgiften pr. personlig kilometer, altså hvad det koster at transportere en dansker 1 km – det er også et interessant tal – så koster det 6 øre for samfundet, hvis man tager bilen, mens det, hvis man tager toget, koster 1 kr. og 10 øre. Det er altså en meget, meget dyr transportform, og det kan der godt være argumenter for, for vi ønsker jo et land, der hænger sammen, og jernbanen bidrager til at binde vores land sammen på kryds og tværs. Det er ikke det, vi anfægter. Vi anfægter bare, at udgifterne er blevet så høje, og vi anfægter, at standardsvar nr. 1 fra nogle er: Så bevilger vi bare nogle flere penge. Men hvor skal de penge komme fra? Dem skal vi jo tage fra noget andet, som f.eks. de mange cykelstier, jeg tror vi er enige om vi gerne vil rulle ud, så vi virkelig giver den gas på cykelområdet i de kommende år, og f.eks. fra de vejforbedringer, der er brug for landet over. Så i stedet for at føre en jernbanepolitik, hvor vi bare siger, at vi må konstatere, at der er store problemer, og at vi så må finde nogle flere penge, vil vi gerne prøve det spor af, hvor vi forsøger at finde nogle måder at lære af vores nabolande på, sådan at vi får mere for pengene. Det synes vi er en god tilgang.

Er der så ikke noget positivt at sige om jernbanen? Jo, det er der, og det er også blevet fremhævet. Det er meget positivt, at det lige er blevet besluttet at købe nye eltog, og når de kommer og er ved at være på plads i 2030, er der da udsigt til markante driftsforbedringer med flere tog til tiden og også en bedre økonomi i jernbanen. Det er positivt. Det er positivt, at vi allerede tilbage i 2009 bevilgede et enormt beløb til et signalprogram, der er ved at blive udrullet – det negative er bare, at det er blevet forsinket mange, mange år, således at det bliver meget dyrere, og at vi får gavn af det meget senere. Men det er positivt, at det er på vej, og det skal selvfølgelig i mål. Det også positivt, at vi sammen har iværksat en lang række jernbaneprojekter, som er ved at blive rullet ud rundtomkring i landet, og der er noget af det, der generer passagererne, togbusser osv., for man kan ikke køre med tog, samtidig med at man bygger på skinner.

Kl. 12:13

Men det negative er, at mange af disse projekter er blevet forsinket og meget dyrere, bl.a. fordi validatorer er en mangelvare i Banedanmark som påpeget af fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Validatorer – en gruppe vigtige teknikere – er pludselig blevet en flaskehals, som gør, at vi mister enorme summer og vi mister enorm prestige og goodwill for jernbanen. Så det er jo sådan en konkret ting, vi har fokus på, og som vi også er enige om at tage hårdt fat i, og som jeg også ved at transportministeren er i gang med at finde nogle løsninger på sammen med Banedanmark.

Så der er jo mange forklaringer på, at vi står, hvor vi står, og der er også nogle gode ting på vej, men det ændrer grundlæggende ikke på, at jernbanen er for dyr i forhold til det, som vi får ud af det, og derfor skal vi selvfølgelig skele til vores nabolande, med hensyn til hvordan vi kan gøre det bedre, og det er et fælles ansvar at gøre det. For vi har jo haft skiftende regeringer i de senere år – og det får vi såmænd også i fremtiden – og derfor er det jo et fælles ansvar, at vi løfter den her opgave. Vi kan ikke tage patent på det i nogen af partierne, men vi er jo helt enige om visionen: Jernbanen skal være mere attraktiv, og vi vil gerne have flere til at tage toget. Og det er jo det, vi taler om her.

Så kan det godt være, at man siger, at vi skal have ro på frem til 2030 – ro på, bliver der sagt, vi skal ikke gøre noget. Jo, samtidig med at vi giver ro på for at udrulle signalprogrammet og elektrificeringen og eltoget, kan vi altså godt lave et stykke arbejde, hvor vi skeler til vores gode naboer og lærer af de gode ting, som de har fundet ud af, f.eks. i Norge, hvor man jo virkelig har fået reformeret jernbanen og fået vendt en nedadgående kurve til noget rigtig, rigtig positivt. Så det er jeg glad for, og jeg fornemmer også, at ministeren er åben for, at vi i de kommende forhandlinger kan prøve at lægge nogle spor for, hvordan vi kan se på de her forbedringer. Jeg tror selv på, at en omorganisering er noget af det, at det er en del af svaret, måske internt i Banedanmark – det er man nok i gang med, kunne jeg gætte på – men Banedanmarks samspil med andre udadtil er måske også noget, der skal forbedres, altså at se på jernbanesektoren under et, uden at vi kaster det hele op i luften og fragmenterer det fuldstændig. Det er jo ikke det, vi taler om, og der skal vi selvfølgelig tage ved lære af de ting, der virker i andre lande.

Det, der skal til, for at folk tager toget, som jo har den grundlæggende ulempe, at det kører fra et sted, hvor vi ikke er, til et sted, hvor vi ikke skal hen – der skal noget mere til at lokke folk til toget, fordi der som regel er en transport forbundet med det i hver ende af det, om jeg så må sige – er, at vi kan regne med, at toget kører til tiden. Og det vil være noget, som Venstre forfølger i det kommende år, nemlig at vi skal have tog til tiden, køreplanen skal være et løfte, man kan stole på, og det kan man mange steder ikke i dag i tilstrækkelig grad. Det er helt grundlæggende; vi skal have en bedre service, der skal være tryghed på stationerne, der skal ikke lugte af fækalier og andre ubehagelige ting på stationerne, men der skal være lækkert og rent og indbydende, og der skal være mulighed for at parkere sin cykel og sin bil, så man kan springe ind i toget. Der er mange ting, jeg tror vi kan blive enige om, og noget af det fremgår i øvrigt også af regeringens udspil til trafikforhandlingerne, sådan at det bliver mere attraktivt.

Så er der så nogle, der vil investere rigtig mange penge, f.eks. i en ny bane i Østjylland. Det er vi ikke enige i i Venstre, men fred være med det. Vi har jo lov til at have forskellige prioriteringer som indgang til forhandlingerne. Så er der endelig den her sammenhæng, som er helt afgørende, altså at det bliver nemt og bekvemt at bruge den kollektive transport, springe fra toget til bussen eller over til metroen, eller hvad det nu timer med, og der har vi virkelig noget at arbejde med her i hovedstadsområdet, og der er jeg glad for, at Det Radikale Venstre har givet bolden op til en reform af det her. Det er vi i Venstre helt klar til at gå ind i.

Så sammenfattende synes jeg, at det har været en god debat, en konstruktiv debat, hvor vi ikke har talt os så meget fra hinanden, men måske nærmere har fundet nogle fællesnævnere, og jeg glæder mig til, at vi i udvalgsarbejdet kan lande det her med en beretning, der måske kunne gå på, at vi arbejder videre i transportforhandlingerne ud fra nogle målsætninger, som vi kan blive enige om at gå efter. For én ting er sikkert: Jernbanen fungerer ikke ordentligt, den er for dyr, vi bruger for mange penge, i forhold til hvad vi får ud af det, og det må og skal vi have forbedret. Det forventer passagererne af os, det forventer de ansatte ved jernbanen, og det forventer skatteborgerne. Tak for en god debat.

Kl. 12:17

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, så værsgo til hr. Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten.

Kl. 12:17

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Tak. Jeg glæder mig til at se, hvad det er for et forslag til en beretningstekst, som ordføreren lægger frem. Jeg har bare lige et spørgsmål, som jeg godt lige kunne tænke mig at få svar på. I den tidligere VLAK-regerings trafikplan lagde man jo op til at ville spare 1,1 mia. kr. på jernbanen mellem 2025 og 2030 gennem effektiviseringer og udliciteringer. Er det fortsat Venstres politik?

Kl. 12:18

Den fg. formand (Annette Lind):

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Kl. 12:18

Kristian Pihl Lorentzen (V):

Det hænger jo sammen med, at DSB heldigvis er i gang med en effektivisering, og i takt med at de får introduceret de nye tog, får DSB en langt mere effektiv drift. Så det er jo, i form af at der skal være mindre kontraktbetaling til DSB, og det har DSB jo også selv inde i deres målsætninger, så det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Vi bruger jo ikke bare penge for at bruge dem. Hvis det er sådan, at DSB effektiviserer sig selv og har mindre behov for et statsligt tilskud, er det da kun positivt, og så frigør vi nogle penge, vi kan bruge til fremadrettede investeringer i jernbanen eller andre ting. Så det er jo ikke et mål i sig selv at bruge et bestemt beløb på jernbanen, og har vi effektiviseret, så vi kan spare de penge – og det tror vi vi gør – skal vi selvfølgelig bruge dem på noget andet.

Kl. 12:18

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi spritter så af.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 158:

Forslag til folketingsbeslutning om færgebetjening af Bornholm.

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2021).

Kl. 12:19

Forhandling

Den fg. formand (Annette Lind):

Forhandlingen er åbnet, og først skal vi sige velkommen til transportministeren, der allerede står klar. Værsgo til ministeren.

Kl. 12:19

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Tak, formand, tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for det fremsatte beslutningsforslag. Lad mig indlede med lige at ridse beslutningsforslagets indhold op. Med beslutningsforslag B 158, som vi behandler nu, foreslås det at pålægge regeringen inden udgangen af juni 2021 at påbegynde en undersøgelse af mulighederne for en bedre færgebetjening af Bornholm med direkte daglig forbindelse med en hurtigfærge mellem Rønne og København skråstreg hovedstadsområdet. Forslagsstillerne begrunder beslutningsforslaget med, at den nuværende trafikbetjening gennem årene har været genstand for megen debat og utilfredshed, og forslagsstillerne finder det grundlæggende uholdbart og principielt forkert, at danske rejsende fra Bornholm til hovedstadsområdet skal i transit gennem Sverige på svenske vilkår for at komme frem.

Forslagsstillerne, altså Dansk Folkeparti, lægger også konkret op til at undersøge mulighederne for at ændre i en aftale, som Dansk Folkeparti er en del af, nemlig aftalen om den fremtidige færgebetjening af Bornholm, som blev indgået i 2014. Det er en aftale, der indeholder en meget detaljeret beskrivelse af ruterne og driftskonceptet frem til år 2030, og det er immer væk et par dage endnu, må man sige. Derudover skal det også nævnes, at Dansk Folkeparti også var en del af den politiske aftale, der blev indgået tilbage i 2002, om den fremtidige færgebetjening af Bornholm, hvori det blev besluttet at lukke den tidligere direkte forbindelse mellem København og Rønne. Derfor er det også, lad os sige det sådan, lidt utraditionelt, at Dansk Folkeparti vælger at fremsætte et beslutningsforslag, der lægger op til at ændre på et forlig, som Dansk Folkeparti selv er en del af. Man kunne jo også have rejst det spørgsmål i forligskredsen og have taget drøftelsen dér. Vi har også haft et møde i forligskredsen, hvor forligskredspartierne var inviteret, også Dansk Folkeparti var inviteret, til at fremlægge deres synspunkter nærmere. Det var der så ikke lejlighed til, men vi må jo så tage debatten her.

Når det er sagt, er regeringen enig i, at det er vigtigt, at infrastrukturen til og fra Bornholm er effektiv og tilstrækkelig, ikke bare i det daglige, men også i de helt ekstraordinære situationer, som f.eks. covid-19 affødte i forbindelse med den svenske grænselukning. Det var en ekstraordinær situation. Derfor har vi også i det udspil, vi har lagt frem, »Danmark fremad – Infrastrukturplan 2035«, foreslået at igangsætte en undersøgelse, der har til hensigt at undersøge alternative transportmuligheder mellem Bornholm og det øvrige Danmark for dermed at skabe en bedre sammenhæng mellem landsdelene.

Til beslutningsforslaget skal det også siges, at hurtigfærger bør indsættes på kortest mulige strækninger, idet hurtigfærger har meget store emissioner, og det taler kraftigt imod at lade en hurtigfærge sejle en daglig afgang mellem Rønne og København. Men der er jo andre muligheder, som også er skitseret fra regeringens side, og det håber vi selvfølgelig også at drøfte nærmere med partierne. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Kl. 12:23

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ministertalen. Der er en kort bemærkning, så værsgo til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Kl. 12:23

Hans Kristian Skibby (DF):

Tak, fru formand. Også tak til ministeren for talen. Jeg hæfter mig naturligvis ved ministerens, hvad skal vi kalde det, diskrete kritik af, at Dansk Folkeparti har formastet sig til at fremsætte et beslutningsforslag, som omhandler noget, der er forlig om. Nu vil jeg godt nok mene, at det nok ikke er første gang i danmarkshistorien, at der er partier her på Christiansborg, der fremsætter beslutningsforslag om noget, som der er forlig om på Christiansborg, og hvor man også selv er aftalepart. Og der vil jeg gerne spørge ministeren om, hvordan ministeren så har det med, at Socialdemokraterne i et nyligt udspil for godt to uger siden som et af incitamenterne netop beskrev en undersøgelse af, hvordan situationen vil være i fremtiden, ikke mindst for den kommende vedvarende færgebetjening af Bornholm? Regeringen må godt, men Dansk Folkeparti må ikke – er det sådan, vi skal forstå det?

Kl. 12:24

Den fg. formand (Annette Lind):

Ministeren, værsgo.

Kl. 12:24

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Jeg tilgiver, hvis hr. Hans Kristian Skibby ikke kan huske regeringens forslag helt ned i detaljerne, det er sådan set fair nok, for der er mange ting at holde styr på i øjeblikket. Men det, der peges på, er jo alternativer, herunder f.eks. også det at styrke flyforbindelserne mellem Kastrup og Bornholm, og det er jo noget af det, man skal kigge nærmere på. Det, man skal huske, er, at covid har vist os, at der kan opstå særlige situationer, nu har det så været en pandemi, men det kunne jo også være andet, det kunne være en zoonose, det kunne være andre ting, der gør, at man af en eller anden grund ikke kan bevæge sig rundt, det kunne for den sags skyld også være et udslip fra Barsebäck – gud forbyde det. Nej, man må ikke hidkalde de højere magter, jeg beklager, formand. Men det kunne være noget, som vi ikke kunne forudse, og i den forbindelse er det relevant at kigge på, hvad der så er af alternativer.

Kl. 12:25

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Det er hr. Hans Kristian Skibbys tur, og ikke den slags udtryk her. (Transportministeren (Benny Engelbrecht): Nej).

Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby.

Kl. 12:25

Hans Kristian Skibby (DF):

Ministeren henviser til det her med den type af færger, der leverer sejladsen i dag, og at man skal tænke på den korteste sejltid i forbindelse med de forskellige typer færger og deres påvirkning af hastighed, bølgeskvulp, og jeg ved ikke hvad, der er mange ting. Og så kunne et andet spørgsmål til ministeren jo være, om ikke ministeren er vidende om, at der også siden aftalens indgåelse tilbage i 2002 faktisk også i de år er blevet udviklet på forskellige typer af færger over hele verden.

Kl. 12:26

Den fg. formand (Annette Lind):

Værsgo til ministeren.

Kl. 12:26

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Jo, og det er jo faktisk også sådan, som det vil være forligskredsen bekendt, at det også er besluttet at bygge en ny færge på ruten, som jo ikke som sådan har den nye thrust-teknologi, altså det, som er fremdriftsmaskinen, men som dog er fremtidssikker, i og med at man vil kunne bruge alternative brændstoffer, når nogle sådan måtte være udviklet, altså så man fra færgeselskabets side har tænkt i retning af at udvikle nye teknologier.

Kl. 12:26

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Thomas Jensen.

Kl. 12:27

(Ordfører)

Thomas Jensen (S):

Tak, formand. I Socialdemokratiet mener vi grundlæggende, at gode transportforbindelser i hele landet er afgørende for at skabe et mere sammenhængende Danmark. Derfor mener vi også, at det skal være let at komme til og fra Bornholm. I dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at man pålægger regeringen inden juni 2021 at påbegynde en undersøgelse af mulighederne for en bedre færgebetjening af Bornholm med daglig forbindelse med en hurtigfærge mellem Rønne og København skråstreg hovedstadsområdet.

Regeringen har allerede i sit udspil til en ny infrastrukturplan foreslået at sætte gang i en undersøgelse af mulighederne for alternative transportmuligheder til og fra Bornholm med det formål at se på, hvordan vi kan skabe en bedre sammenhæng mellem landsdelene. Derfor mener vi i Socialdemokratiet ikke, at det giver mening at sætte gang i en samtidig undersøgelse af mulighederne for en daglig forbindelse med en hurtigfærge mellem Rønne og København skråstreg hovedstadsområdet. I øvrigt har hurtigfærger et meget højt energiforbrug og store emissioner, hvorfor de bør indsættes på kortest mulige strækninger, og derfor foreslår regeringen bl.a. også i sit udspil til en ny infrastrukturplan at undersøge mulighederne for mere klimavenlige løsninger, herunder i forhold til nuværende og kommende hurtigfærger til og fra Bornholm.

Vi er i Socialdemokratiet desuden lidt uforstående over for, at Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget lægger op til at ændre i aftalen fra 2014 om den fremtidige færgebetjening af Bornholm frem til 2030. Det var en aftale, som Dansk Folkeparti selv var med til at indgå, ligesom Dansk Folkeparti også selv i 2002 var med til at beslutte, at den tidligere forbindelse mellem København og Rønne skulle lukke. Med andre ord kan Socialdemokratiet derfor ikke støtte forslaget her i Folketingssalen, men vi er villige til at se på, om vi i fællesskab hen over midten kan lande en fælles beretning i Transportudvalget, hvor vi når til en enighed om en god tekst for trafikken til og fra Bornholm.

Kl. 12:29

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 12:29

Hans Kristian Skibby (DF):

Det skulle jo undre mig som ordfører, hvis der kom noget nyt frem fra en socialdemokratisk ordfører, lige efter en socialdemokratisk transportminister har været oppe på talerstolen. Jeg håber da, at der er synergi og ikke for meget bølgeskvulp i forhold til det. Men jeg vil gerne spørge ordføreren om den her undersøgelse, som Socialdemokraterne så godt må foreslå uden om forligskredsen i forbindelse med Socialdemokraternes infrastrukturudspil. Den er så lovlig. Men noget, som Dansk Folkeparti har fremsat den 23. februar, lang tid før, er så pr. definition ulovligt. Jeg beklager selvfølgelig, at jeg er lovbryder i den forstand.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren: Når vi nu får den undersøgelse, som Socialdemokraterne så lægger op til at vi får, vil den undersøgelse så også indeholde alle muligheder for perspektiver i forhold til daglige afgange direkte fra Rønne til Københavnsområdet? Vil det indgå som en logisk del af det undersøgelseskommissorie, som der vil blive udarbejdet?

Kl. 12:30

Den fg. formand (Annette Lind):

Thomas Jensen.

Kl. 12:30

Thomas Jensen (S):

Nu har vi jo indbudt til forhandlinger, hvor Dansk Folkeparti også deltager. Lad os tage de konkrete forhandlinger om sådan en udformning i forhandlingslokalet. Jeg vil sige, at det, der er vigtigt for mange landsdele, inklusive Bornholm, jo er, at der også er nogle hurtige ruter. Det var også det, der lå til grund for, at man i sin tid faktisk nedlagde København-Rønne eller flyttede den ned til Køge. Det var, fordi Øresundsbroen kom, og så blev det ret hurtigt at køre fra København til Ystad og så tage en hurtigfærge over der på en kort strækning. Man fik faktisk mere end halveret rejsetiden.

Derfor har jeg også meget fokus på, at vi skal sikre, at der er gode flyforbindelser til Bornholm, og at vi kan forbedre dem, sådan at de folk, der har nogle hurtige møder rundtomkring, f.eks. i hovedstadsområdet, hurtigt kan komme herover og har gode muligheder for det. Og så lad os se på færgebetjeningen. Hvis det er det, der bliver bragt ind fra Dansk Folkepartis side, så må vi forhandle os frem til det. Men gode og hurtige forbindelser til og fra Bornholm tror jeg også at bornholmerne gerne vil have.

Kl. 12:31

Den fg. formand (Annette Lind):

Hans Kristian Skibby.

Kl. 12:31

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg synes jo, det er meget sigende, at jeg spørger om noget, der har med færgebetjeningen at gøre, og så begynder ordføreren at forklare noget om flyvemaskiner. Jeg spurgte ikke om flyvemaskiner. Jeg er helt med på, at der skal være flyvemaskiner til Bornholm, men jeg kan ikke rigtig se, hvad det har med den her del at gøre.

Det, jeg konkret spurgte til i mit første spørgsmål, var: Socialdemokraterne har i et infrastrukturudspil sagt, at der skal komme en undersøgelse. Jeg spørger så, om Socialdemokraternes forslag om en undersøgelse også vil indeholde en konkret vurdering af daglige transporter til og fra hovedstadsområdet. Jeg spørger ikke om mit eget forslag, jeg spørger om Socialdemokraternes forslag.

Kl. 12:31

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 12:31

Thomas Jensen (S):

Og som jeg indledte mit tidligere svar med at sige: Lad os tage de der konkrete forhandlinger i forhandlingslokalet. Det er der, hvor vi giver og tager, og hvor vi forhåbentlig kan nå til en bred enighed om en transportpolitik med en infrastruktur- og investeringsplan for Danmark frem til 2035. Der håber jeg også at Dansk Folkeparti er med. Så står det jo Dansk Folkeparti frit for at bringe de her ting ind, og så kan vi se, om vi kan nå til enighed om det.

Kl. 12:32

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Kl. 12:32

Peter Juel-Jensen (V):

Tak for talen. Jeg kan forstå af talen, at ordføreren henviser til, at løsningen på den udfordring, som der er lige nu, skal puttes ind i nogle forhandlinger, som har konsekvenser frem til 2035. Det vil så sige, at der i værste fald kan gå 14-15 år, inden man får løst op for den her udfordring, som man har med passagen gennem Skåne i øjeblikket. Er det tilfredsstillende over for bornholmerne, hvis den løsning, som ordføreren melder ud, først kommer i 2033, 2034 eller 2035?

Kl. 12:32

Den fg. formand (Annette Lind):

Thomas Jensen.

Kl. 12:32

Thomas Jensen (S):

Jeg synes nu, at transportministeren og udenrigsministeren begge har været meget fremme i skoene i forhold til at finde løsninger for transporten til og fra Bornholm. Det går på, at vi jo op til jul havde problemer med, at folk kunne komme hjem – eller komme begge veje faktisk. Der synes jeg jo nok at regeringen reagerede hurtigt. Og jeg ser ikke for mig, at hvis der er nogle aktuelle problemer, så er det noget, der skal skydes til 2035. Altså, vi kan jo sætte os ned ved forhandlingerne, hvor Venstre også er med, og så kan vi se på, hvad de enkelte partier prioriterer.

Noget af det, som regeringen jo har fremlagt generelt omkring alle de ting, vi har spillet ud med, og i forhold til de ting, som de forskellige partier, vi forhandler med, bringer ind i forhandlingerne, er jo, at vi også skal have en god aftale om, hvornår de enkelte ting skal iværksættes. Hvis der er noget, der er presserende for en landsdel og skal ske før andet, så er det da fornuftigt, at det bliver bragt ind til forhandlingsbordet.

Jeg kan ikke stå her og forhandle fra Folketingets talerstol, men jeg er sikker på, at ordføreren nok skal få Venstres transportordfører og forhandlingsdelegation til at bringe tingene ind til forhandlingsbordet.

Kl. 12:33

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af. Fornemt, tak for det.

Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører, som også er bornholmer. Værsgo til hr. Peter Juel-Jensen.

Kl. 12:34

(Ordfører)

Peter Juel-Jensen (V):

Tak for det, formand. Og det faktum, at jeg er bornholmer, borger selvfølgelig for kvaliteten. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at tage det her emne op i Folketingssalen, for det er faktisk noget, som har fyldt meget i medielandskabet de sidste måneder. Og i Venstre er vi enige om, at der skal findes en varig løsning.

Besejlingen af Bornholm er ikke kun udfordret først af de danske særregler og efterfølgende af de svenske, som ikke er koordineret landene imellem. Det er fra et bornholmsk synspunkt en kæmpestor beklagelse.

Vi er enige med Dansk Folkeparti i, at først den danske ageren og efterfølgende den svenske ikke gør det nemmere at arbejde og bo eller drive erhverv hen over broen. Jeg er en af dem, som tillægger et skandinavisk samarbejde stort udviklingspotentiale, og det bliver så ikke indfriet, fordi man ikke formår at føre en dialog.

Men løsningen er altså ikke længere sejltid, for det har jo altid været vejrliget – altså indtil grænserestriktionerne kom – der har udfordret forbindelserne. En længere sejlrute vil betyde en ringere regularitet og ikke mindst en betydelig dårligere komfort. Løsningen må være at lave en juridisk bindende aftale med Sverige om en transportkorridor. Men sådan noget tager tid, og det kan vi ikke vente på.

Så vi kan imødekomme DF så langt, at vi gerne slutter op omkring, at man rimelig hurtigt afdækker de her muligheder for en transportkorridor gennem Sverige. Hvis og såfremt en korridor lader vente på sig eller forhandlingerne trækker ud, skal vi selvfølgelig finde et muligt landgangssted nær hovedstadsområdet og undersøge mulighederne for at kunne iværksætte sejladsen til Bornholm med det nuværende sejlmateriel. Om ikke andet vil det her være med til at motivere Sverige, for hvis og såfremt man ikke vil samarbejde, så finder vi en anden og bedre løsning.

Men det er en forudsætning for at kunne iværksætte dette arbejde, at man er enig i den her fremgangsmåde i Trafikkontaktrådet, så det er min og Venstres klare forventning, at alt det her bliver koordineret tæt med Trafikkontaktrådet. For det er vigtigt, at man i alle spørgsmål, når det kommer til transport, hører dem, det vedrører.

Vi kan ikke bakke op om forslaget, som det ligger her, men vi vil gerne være med til i udvalget at skrive en beretning, således at vi langt hen ad vejen får løst de her problemer og får dem beskrevet; ikke først i 2035, men meget hurtigt, fordi der også er grænser for, hvor langt bornholmernes tålmodighed rækker. Tak.

Kl. 12:37

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Kl. 12:37

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg håber, at ordføreren er bekendt med, at der på side 3 i bemærkningerne til forslaget netop står, at man naturligvis skal inddrage Kontaktrådet i forbindelse med det her analysearbejde, som vi jo har foreslået i Dansk Folkeparti, og at der også skal en ekstern rådgiver ind, som kigger på det her uden for Christiansborg og Transportministeriet.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren om det her med kommissoriet for den her undersøgelse, som regeringen jo ligger op til skal komme, og som regeringen godt må foreslå, men som Dansk Folkeparti ikke må foreslå: Er ordføreren og partiet Venstre enige i, at det naturligvis er rimeligt, at når man ønsker en undersøgelse, skal undersøgelsen også indeholde alle muligheder, herunder daglig tilgang af folk, der har behov for transport til og fra Bornholm via hovedstadsområdet?

Kl. 12:38

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 12:38

Peter Juel-Jensen (V):

Jeg har lyttet mig til hos både ministeren og den socialdemokratiske ordfører, at der er stor forståelse for, at der er de udfordringer, som man som rejsende til og fra Bornholm oplever i øjeblikket, og at det er noget, vi ikke kan stå inde for i længden. Derfor vil jeg, og det vil Venstre også, selvfølgelig bakke Dansk Folkeparti op i, at vi får undersøgt alle relevante mulige løsninger. Men lad os nu få skrevet den beretning, lad os nu få at se, hvad det er, vi gerne vil have undersøgt. Det kan vi selvfølgelig være med til at foreslå i beretningen. Så er jeg sikker på, at ministeren nok skal levere undersøgelsen og sørge for, at den kommer op at køre, men selvfølgelig i tæt samarbejde med forligspartierne bag den her aftale.

Kl. 12:38

Den fg. formand (Annette Lind):

Hans Kristian Skibby, værsgo.

Kl. 12:38

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg vil gerne rose ordføreren for, at der kommer et noget tydeligere svar ud af Venstres ordførers mund, end der gjorde af både transportministerens og Socialdemokratiets ordførers mund. Der kunne jeg ikke rigtig få at vide, hvad det her kommissorium ville indeholde i forhold til den daglige transport til hovedstadsområdet fra Bornholm. Men det glæder mig naturligvis, at Venstre vil se positivt på, at det bliver en del af kommissoriet.

Kl. 12:39

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren.

Kl. 12:39

Peter Juel-Jensen (V):

Jamen det kommissorium er vi jo selv med til at skrive, for det kommer til at ske i forligskredsen bag besejlingen af Bornholm, som Dansk Folkeparti gudskelov også er med i. Så det får vi selvfølgelig medindflydelse på hele vejen. Det kan jo ikke vente – det var også en af mine pointer i min tale – til 2035, når man endelig har udrullet den socialdemokratiske infrastrukturplan. Det skal jo helst ske i morgen, senest i overmorgen.

Kl. 12:39

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af.

Så er vi i den situation, at ministeren gerne vil respondere på, hvad der er blevet sagt. Så jeg skal byde velkommen til transportministeren igen. Værsgo.

Kl. 12:40

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Jeg tillader mig lige at benytte mig af den der ekstraordinære mulighed, der er i forretningsordenens § 28, stk. 4, for lige at korrigere noget, der kunne blive en misforståelse i den videre debat, nemlig den misforståelse, der handler om, at jeg tror, at hr. Hans Kristian Skibby opfattede det, som hr. Peter Juel-Jensen nævnte om Kontaktrådet for Bornholm, som en kritik af beslutningsforslaget. Det var faktisk ikke sådan, jeg hørte det. Det var tværtimod en præcisering af, at det netop er afgørende at inddrage Kontaktrådet i det omfang, det kan lade sig gøre og overhovedet er muligt.

Det var jo som bekendt sådan, at det i forbindelse med den særlige og helt ekstraordinære situation, der opstod, hvor Sverige bogstavelig talt med få timers varsel lukkede deres grænser, ikke var muligt at foretage en høring af Kontaktrådet. Det har vi også haft en dialog med Kontaktrådet om, altså at det i den helt ekstraordinære situation ikke var muligt. Nogle af de øvrige ting, som så skete i den efterfølgende periode, hvor man må sige, at nogle af ændringerne fra svensk side også blev udmeldt med meget kort varsel, var, at det faktisk lykkedes at inddrage Kontaktrådet i det arbejde.

Så det er bare for at præcisere, så der ikke er nogen, der sidder og har en forkert fornemmelse af, hvad det handler om. Jeg anerkender fuldstændig det udsagn, som kom fra hr. Peter Juel-Jensen. Jeg er fuldstændig enig. Det skal vi naturligvis. Det er meget vigtigt at inddrage dem. Det er meget vigtigt at lytte til de gode anbefalinger, der kommer. Det er jo trods alt repræsentanter for bornholmerne selv, som dermed også er relevante i debatten. Og jeg opfattede i hvert fald ikke det, som hr. Peter Juel-Jensen sagde, som værende kritik af beslutningsforslaget. Så det er bare lige for at få det slået entydigt fast.

Kl. 12:42

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Kl. 12:42

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg mener nu ikke, at jeg kom med en kritik, som ikke tåler dagens lys i Folketinget. Det tror jeg aldrig nogen sinde jeg har gjort. Jeg bad sådan set bare om ordet for at stille spørgsmål, i forhold til om Venstres ordfører var vidende om, hvad der står på side 3 i beslutningsforslaget, skriftligt fremsat til alle Folketingets medlemmer. Og dér står der netop, at man skal søge »bistand fra en ekstern rådgiver og med inddragelse af Kontaktrådet for trafikbetjening af Bornholm« osv.

Det var derfor, jeg nævnte det, altså for at høre, om ikke ordføreren var vidende om det. Ellers var der ikke nogen kritik af, hvad ordføreren sagde i forhold til Kontaktrådet. Det har jeg ikke haft nogen som helst aktie i.

Kl. 12:42

Den fg. formand (Annette Lind):

Ministeren, værsgo.

Kl. 12:42

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Det var også blot for at være sikker på, at der ikke i den efterfølgende debat var nogen misforståelser af det; det var blot derfor, jeg tog ordet.

Kl. 12:43

Den fg. formand (Annette Lind):

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Kl. 12:43

Peter Juel-Jensen (V):

Jeg har også lige en enkelt kort bemærkning. Jeg er meget, meget glad for, at ministeren i den grad tager det samarbejde, der er med Trafikkontaktrådet, ned. Det er jo således, at det er ministerens råd, ministeren har jo selv nedsat det; det kan godt være, at det ikke er ministeren selv, men så en af ministerens forgængere. Men det er et meget, meget vigtigt råd, hvor man bør spille bold op ad hinanden.

Når jeg lægger utrolig meget vægt på det her, er det jo, fordi der har været eksempler på, at man måske ikke lige har fået hørt rådet. Jeg synes, at ministeren gør det godt og er meget, meget dygtig og flink til at gå i dialog med rådet. Og der kan selvfølgelig være nogle særlige situationer, men når man har chancen, skal man selvfølgelig gøre det.

Der har været et par eksempler. Der har kun været ét under den nuværende minister, og jeg tror, det var i forbindelse med den der fjernbusstation, at man ikke fik hørt Trafikkontaktrådet. Og det kan så betyde, at den bus, som bornholmerne holder så meget af, Bornholmerbussen, ikke kan parkere i nærheden af Hovedbanegården, men skal komme til fjernbusstationen. Der glemte man at høre rådet, men ellers vil jeg kun rose ministeren for den mulighed, som ministeren giver bornholmerne for at ytre sig om egne sager.

Kl. 12:44

Den fg. formand (Annette Lind):

Ministeren.

Kl. 12:44

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Jeg tror ikke, at man kan opnå meget mere end at blive rost af hr. Peter Juel-Jensen, både på grund af den bornholmske synsvinkel, og fordi hr. Peter Juel-Jensen jo også repræsenterer et oppositionsparti. Jeg takker ydmygst.

Kl. 12:44

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er SF's ordfører. Værsgo til fru Anne Valentina Berthelsen.

Kl. 12:44

(Ordfører)

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Tak for det. Tak til Dansk Folkeparti for at tage initiativ til den her debat. Det er jo meget tydeligt, at der har vist sig nogle ret alvorlige udfordringer for bornholmerne og deres sikkerhed i forhold til muligheden for at komme til Danmark via de transportkorridorer, vi har – især i lyset af corona.

Der er slet ikke nogen tvivl om fra SF's side, at vi skal tænke i noget nødberedskab og nogle stærkere løsninger og nogle stærkere muligheder for at transportere sig som bornholmer i fremtiden. Jeg ser sådan set helst, at man får en grundig dialog med Sverige om, hvor vigtig den transportkorridor, der går igennem deres land, er for vores bornholmere. Og så håber jeg, at man tager til efterretning, hvad der har været af udfordringer, og det mærker jeg sådan set også at ministeren gør.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal løse det, så hurtigt vi kan, men jeg tror, det kræver, at vi tænker os en lille smule grundigt om. Og jeg tror egentlig, at de forhandlinger, der er indkaldt til, er en fin lejlighed til at gøre det. Jeg håber ikke, at vi kommer frem til en løsningsmodel, som gør, at vi først skal gøre noget i 2030 – det ville være rigtig uhensigtsmæssigt. Men jeg synes egentlig, at arenaen passer til det, og jeg synes også, at den forligskreds, vi jo har, passende kan sætte sig ned og drøfte, hvad vi sammen kan gøre for at forhindre lignende problematikker i fremtiden og måske også bare gøre det nemmere for bornholmere på helt almindelig hverdagsbasis at komme til og fra fastlandet i Danmark.

Så jeg støtter sådan set intentionen i forslaget fra Dansk Folkeparti, men jeg synes, at det er unødvendigt at vedtage det her i salen, især når vi kan få en lidt grundigere drøftelse af det i de forhandlinger, der lige er indkaldt til, end vi kan nå her i dag på de 30 minutter, der er gået. Tak for ordet.

Kl. 12:46

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Kl. 12:46

Hans Kristian Skibby (DF):

Tak til ordføreren. Jeg synes jo, at det er lidt underligt, at det skal hedde sig, at det her er unødvendigt, når vi har indkaldt til det den 23. februar. Men det, som regeringen lægger op til, er noget, der blev udmeldt på et pressemøde i Kalundborg for få uger siden. Så synes jeg jo ikke, at jeg skal stå og trække mit forslag, fordi andre laver en copycat og siger, at vi andre ikke må komme med de her beslutningsforslag, fordi vi er med i en aftalekreds. Det synes jeg sådan set lidt er at skyde små fugle med meget store kanoner i forhold til det her beslutningsforslag. For vi overtræder ikke nogen regler om forlig osv. ved at fremsætte et beslutningsforslag.

Og jeg mener, at vi er kommet med et forslag først, og det har altid været kutyme her på Christiansborg, at man behandler tingene i den rækkefølge, som tingene kommer. Der vil jeg gerne spørge ordføreren, om SF konkret vil modsætte sig, at der i det kommissorie, som der bliver udarbejdet på baggrund af regeringens anbefalinger, klart står, at man også vil undersøge mulighederne for daglig tilgang af passagerer direkte til hovedstadsområdet fra Bornholm.

Kl. 12:48

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren, værsgo.

Kl. 12:48

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Jeg kan godt forstå, at ordføreren fra Dansk Folkeparti ikke mener, at han bør trække sit beslutningsforslag. Det synes vi heller ikke i SF at Dansk Folkeparti bør. Vi synes da, det er ganske fint, at vi tager den her drøftelse i salen. Men vi synes også, at når nu andre muligheder med lidt større handlerum har budt sig, vil det være smartest at tage drøftelsen der – ikke at det gør noget, at vi også står og har en debat nu, det synes vi er fint, men man må unægtelig sige, at både pengene og handlemulighederne er lidt flere i en forhandling som infrastrukturforhandlingerne end i det, vi står med nu. Og det kan jo være, der bliver behov for, at der kommer lidt flere penge på bordet, for at vi kan løse det her problem – også efter Dansk Folkepartis hoved.

Så vil jeg sige, at i SF vil vi ikke modsætte os, at man undersøger muligheden for at sejle til København, men jeg tror måske, det er smartere at satse på f.eks. Køge, uden at jeg ved det helt endnu. Det må vi jo tage en drøftelse af.

Kl. 12:49

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for det. Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Kl. 12:49

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg vil faktisk have lov til at hejse dannebrog herinde midt i salen, selv om det står her i forvejen, og sige, at jo flere ordførere, jeg spørger, jo klarere svar får jeg. Og nu er det faktisk lykkedes mig at få et klart svar fra en ordfører på, at SF hundrede procent gerne vil sikre og være med til at understøtte, at det her bliver en del af et kommende kommissorie. Det vil jeg selvfølgelig hilse velkommen.

Så vil jeg også sige, at i beslutningsforslaget, som vi har fremsat, skriver vi jo også, at man naturligvis alternativt skal undersøge eksempelvis Køgemodellen, som vi jo også mener det vil være helt oplagt at kombinere det med som en anden mulighed end hovedstadsområdet.

Kl. 12:49

Den fg. formand (Annette Lind):

Ordføreren.

Kl. 12:49

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Jeg tror ikke, at jeg sagde, at SF synes, at det nødvendigvis skal gøres i det her kommissorium, men vi sagde, at vi i hvert fald ikke ville modsætte os, at det bliver undersøgt. Det synes vi kun er en god idé. Men derudover tror jeg sådan set, at vi kan finde nogle fine løsninger sammen med Dansk Folkeparti, og det synes jeg da bare vi skal have en drøftelse af.

Kl. 12:50

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

Kl. 12:50

(Ordfører)

Rasmus Helveg Petersen (RV):

Tak for det, og tak til forslagsstillerne. Dansk Folkeparti vil pålægge regeringen at undersøge mulighederne for en bedre betjening med en hurtigfærge direkte mellem Rønne og Københavnsområdet, og det er vi imod på grund af de udslip, en sådan forbindelse ville medføre.

Den afgørende løsning på det problem, vi står med, er for mig at se helt klart at få styr på korridorerne gennem Skåne ved et samarbejde med svenskerne. Øresundsregionen har lidt forfærdelig skade i den nuværende situation med epidemien, men det er også klart, at den langsigtede løsning på Bornholms transportproblemer bør gå over land via Sverige og i god forståelse med svenskerne.

Jeg har noteret mig i en tidligere debat i salen i dag, hvor vi snakkede om et svensk ønske om at køre nattog gennem Danmark, at der var det den mest naturlige ting i verden, at et enigt Folketing bakkede op om at give denne tilladelse, og det er den ånd, vi normalt har det nordiske samarbejde i – der har selvfølgelig været noget skadeligt her under corona – men for mig at se er det selvfølgelig der, hvor det store, store træk ligger, både af hensyn til bornholmerne, men også vores almindelige samarbejde med Sverige. Vi har så tillidsfuldt et forhold til de nordiske lande, at vi ikke havde nogen særlige problemer med at være betjent med, om jeg så må sige, indenrigstrafik over Sverige, og ingen havde vel forestillet sig nogen sinde, at det skulle gå så galt, som det er gået, her under corona.

Nå, men vi vil selvfølgelig rigtig gerne i den kommende beretning undersøge, hvad vi kan gøre for også at have et nødberedskab, fordi der kan ske de her ting. Og det konkrete forslag vil vi stemme imod. Tak.

Kl. 12:51

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Enhedslistens ordfører. Værsgo til Rasmus Vestergaard Madsen.

Kl. 12:52

(Ordfører)

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Vi står her med et beslutningsforslag, som jeg sådan set synes er ganske fornuftigt. En undersøgelse af en bedre færgebetjening af Bornholm med direkte forbindelse med en hurtigfærge mellem Rønne og hovedstadsområdet er noget, Enhedslisten støtter.

De eksisterende forbindelser til Bornholm lader noget tilbage at ønske, som forslagsstillerne også så fint beskriver i bemærkningerne. I forslagets bemærkninger har forslagsstillerne opstillet en række spørgmål, som er gode at komme omkring i en undersøgelse af mulighederne for en ny færgeforbindelse mellem hovedstaden og Bornholm. Forslagsstillerne skriver sådan set fornuftigt nok også, at de ikke ønsker at pålægge regeringen bestemte løsninger, som skal undersøges, men de rammer undersøgelsen ind med den her række spørgsmål. Det er sådan set en rigtig god måde at gå til en undersøgelse på.

Jeg har dog lige en enkelt bemærkning til forslaget. Vi står jo midt i en klimakrise, hvor et næsten enigt Folketing, herunder Dansk Folkeparti, har accepteret vores klimalov og de ambitiøse målsætninger, som er lagt for klimaet. Derfor et det jo oplagt, og jeg tænker, at det måske er en forglemmelse fra forslagsstillernes side, at en eventuel ny færgeforbindelse selvfølgelig ikke skal bidrage til øget dansk CO2-udledning. Vi har jo desværre allerede i dag store udfordringer med udledningen af klimagasser fra vores hurtigfærger.

Så Enhedslisten støtter forslaget, men ønsker at komme med en opfordring til, at etableringen af en ny færgeforbindelse selvfølgelig skal ske, under forudsætning af at det er en klimavenlig løsning.

Kl. 12:53

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fra Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Merete Scheelsbeck.

Kl. 12:54

(Ordfører)

Merete Scheelsbeck (KF):

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Som det allerede er blevet nævnt flere gange heroppe fra talerstolen, ligger der jo en aftale, som vi også står bag og står ved, men vi anerkender selvfølgelig også, at der igennem coronatiden har været nogle helt særlige udfordringer med transporten gennem Sverige, og at der nu i forbindelse med forhandlingerne om infrastrukturen bliver kigget på at få undersøgt, hvilke muligheder der er for alternative transportmuligheder, herunder bl.a. en bedre flyforbindelse. Det bakker vi op om i Det Konservative Folkeparti. Så derfor kan vi heller ikke umiddelbart bakke det her forslag op, men vi ser selvfølgelig meget gerne på, om der er mulighed for, at vi kan finde ud af en fælles beretning i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Kl. 12:54

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning her til sidst. Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby.

Kl. 12:54

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg vil egentlig gerne spørge Konservatives ordfører om noget, som jeg har spurgt andre om tidligere, og det kommer måske ikke som en overraskelse. Men jeg er meget interesseret i at vide, om Det Konservative Folkeparti er indstillet på, at der i en kommende undersøgelse – og det kan blive en regeringsundersøgelse, som det jo sikkert gør – så naturligvis også dér bliver plads til at undersøge de muligheder, der er for at gennemføre en sejlads, hvor man transporterer direkte ind til hovedstadsområdet. Det vil jeg gerne høre ordførerens holdning til.

Kl. 12:55

Den fg. formand (Annette Lind):

Værsgo.

Kl. 12:55

Merete Scheelsbeck (KF):

Jamen altså, hvis det er et stort ønske for Dansk Folkeparti at få det ind og Dansk Folkeparti lægger det på bordet i forhandlingerne, kunne vi ikke drømme om at modsætte os det. Vi synes da, at vi skal kigge på alle muligheder og se på, hvad der bedst kan lade sig gøre, og hvad der vil være de bedste løsninger.

Kl. 12:55

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til fru Mette Thiesen.

Kl. 12:56

(Ordfører)

Mette Thiesen (NB):

Tak. Jeg har før stået på den her talerstol og talt om det meget varme forhold, jeg har til Bornholm, til Solskinsøen. Jeg er kommet der igennem rigtig mange år, fordi mine børns fars familie er derfra. Første gang jeg kom til Bornholm, var i 2004 – ud over den enkelte gang som lille, hvor det regnede, kan jeg huske, hele den uge, vi var der, og jeg kan huske, at mine forældre fortalte, at vi endte med at måtte leje en campingvogn, fordi vores telt ligesom var oversvømmet. Men jeg har oplevet rigtig mange gode ferier på Bornholm. Og den første gang, jeg var på Bornholm efter min barndom, var altså i 2004 med mine børns far, og der mindes jeg altså, at vi tog færgen fra København til Bornholm, og jeg husker det også, som om den var hurtigere end den færge fra Køge, men det kan selvfølgelig godt være, at jeg husker forkert.

Men jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi sikrer, at hele Danmark er bundet godt sammen, og det handler selvfølgelig også om, at vi skal sikre, at man kan komme til og fra Bornholm. Så derfor synes jeg, det giver rigtig god mening hele tiden at kigge på, om de løsninger, der er, også er hensigtsmæssige, om de fungerer ordentligt. Og så kan jeg sige, at jeg personligt godt kan lide idéen om, at man også kigger på, om der er mulighed for at etablere den her færgerute. Så jeg synes, der er mange ting i det.

Derudover bifalder jeg også meget det her med, at vi kigger på flytrafikken og sikrer den. Og i Nye Borgerlige så vi jo gerne, at man netop sikrede også den indenlandske flytrafik ved at fjerne de her konkurrenceforvridende skatter og afgifter på netop indenrigsflyvningerne. Så det er jo også et af de værktøjer, man kan tage i brug. Men det er klart, af transport med færge også er noget, man skal bruge, når man har bil med, og der kommer flyet jo af gode grunde til kort, for der kan man ikke tage bilen med.

Så vi synes, det ser positivt ud, og vi synes også, det ser positivt ud, hvis vi kan lave en fælles beretning, så vi får sat skub i det her. For det er helt ekstremt vigtigt, at vi hele tiden er fokuseret på, at Danmark skal bindes bedre sammen, og det gælder selvfølgelig også den dejlige ø i søen, Solskinsøen Bornholm.

Kl. 12:58

Den fg. formand (Annette Lind):

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Ordføreren skal lige spritte af.

Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Liberal Alliance, så vi skal herefter sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Kl. 12:58

(Ordfører for forslagsstillerne)

Hans Kristian Skibby (DF):

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg gerne kvittere for den gode debat, vi har haft her i Folketinget omkring transportsituationen til og fra Bornholm. Det kan godt være, der ikke er så mange, der deltager i sådan en debat her i Folketinget. Der er jo som regel kun en fra hvert parti, og sådan er grundvilkårene. Men ikke desto mindre synes jeg faktisk, vi kom pænt langt omkring i forhold til den situation, det øjebliksbillede, der var, ikke mindst før jul, hvor man lige pludselig oplevede den absurde situation, at Danmark var afskåret fra Danmark. Det var noget, der nok undrede rigtig mange, og det var noget, der gav store bekymringer, og det var også noget, som gav rigtig mange bornholmere en rigtig dårlig oplevelse. Og jeg tror også, det gav rigtig mange af dem, som havde påtænkt at tage til Bornholm og fejre julen osv., en ligeså dårlig oplevelse.

I Dansk Folkeparti synes vi ikke, det kan være rigtigt, at vi har en model, som overhovedet muliggør, at Danmark kan blive afskåret fra Danmark, at danskere kan blive afskåret fra danskere, med mindre de har en god forbindelse via et flyselskab og kan få en af meget, meget få billetter. Men det var ikke desto mindre noget af den situation, som vi i hvert fald oplevede tidligere. Og nu kan man så sige, at gode forhandlinger – og en minister, som trods alt også skal have den cadeau, at der er gjort en indsats i forhold til at afhjælpe så hurtigt, som det lod sig gøre – naturligvis ikke er nok, set i forhold til at situationen er optimal for Bornholms vedkommende. Derfor var det, at Dansk Folkeparti valgte at fremsætte et beslutningsforslag, hvor vi brugte meget tid på at lave en lang formulering af det med en lang række faktuelle sandheder og historiske tilrids af, hvad det egentlig er, der er situationen bag den aftale, som vi har i dag.

For Dansk Folkeparti vidste naturligvis godt, at vi havde en aftale omkring færgebetjeningen til Bornholm. Men det ændrer jo ikke på, at partierne naturligvis har lov til at fremsætte beslutningsforslag i Folketinget. Og så er det muliges kunst jo naturligvis at få flertal for det og få alle de partier med, som er med i forligskredsen, således at man kan gøre situationen bedre end den situation, vi oplever i dag. Det ville man ikke, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har fået kritik fra flere fløje og partier om, at det dog var en mærkelige måde; at man sådan fremsætter et beslutningsforslag. Men ikke desto mindre blev jeg så endnu mere pikeret over, at regeringen vælger, for få uger siden, mere eller mindre at fremsætte det samme forslag med en udmelding fra regeringen omkring den kommende infrastrukturaftale, hvor man netop ligeledes ønsker at få en analyse og en forhandling i forhold til status og vilkår for fremtiden i forhold til færgebetjeningen af Bornholm. Regeringen må godt, men de politiske partier må ikke. Det har jeg svært ved at forstå, og jeg synes ikke, at der er nogen som helst logik i det.

Det er gamle aftaler, og som jeg har spurgt flere af ordførerne om, så er det altså sådan, at siden 2002, og permanent stop for drift i 2004, så er der løbet meget vand i åen siden. Og det betyder også, at udviklingen i typer af færger har ændret sig på de næsten 20 år, som vi taler om. Der er faktisk kommet så mange flere modeller på tegnebrættet, at man kan få leveret andre typer af færger, hvilket også kan få indflydelse på det i forhold til sejlhastigheder, problemer i forhold for meget bølgeskvulp, som nogle selvfølgelig vil klage over, langs kysterne. Det giver god mening, at man ikke vil have det sådan, som de oplevede det ved Aarhus, da man startede med de første katamaraner og fritidsfiskerne faktisk røg i baljen, fordi båden sejlede for stærkt. Det er ikke det, vi er ude i den her sag.

Her er vi sådan set bare ude i at lave en model, hvor vi får belyst, hvad udviklingen siden 2002 siger, og hvad har vi af muligheder for at lægge det ind i en kommende aftale, som kan forbedre sejladsvilkårene markant, og som måske også kan tage et favntag med forskellige transitmuligheder, transportmuligheder. Der er også miljødelen, som flere af ordførerne var inde på: Kan man nedbringe antallet af kørsler over Sverige med lange vejafstande og opnå, at færre biler kører med få personer? Hvad får det af miljøpåvirkning, hvis man kan få trafikken gjort nær i forhold til hovedstadsområdet, hvor langt de fleste af dem, der søger transport, også skal hen?

Kl. 13:03

Sådan nogle ting ønsker Dansk Folkeparti at få belyst, og det håber vi selvfølgelig også bliver en del af en kommende undersøgelse, hvad regeringen jo også lægger op til. Og jeg er da helt, helt med på, at en regeringsaftale vægter højere end et forslag fra et oppositionsparti. Men det ændrer bare ikke på, at det allerede var den 23. februar, at Dansk Folkeparti kom med det her forslag, og regeringen kom så nølende langt hen i april og sagde: Nu har vi lige fået en god idé.

Så om det er hønen eller ægget, der kom først – pyt med det! – bare vi får en god omelet. Og det håber jeg selvfølgelig at ministeren er med på. Og så er jeg selvfølgelig meget interesseret i at vide, om de andre partier, som er med i færgesejladsaftalekredsen i forhold til Bornholm, er fuldstændig åbne over for, at vi naturligvis også skal inddrage en undersøgelse af de muligheder, der vil være i at få undersøgt vilkårene for at kunne få direkte færgebetjening ind til hovedstadsområdet igen, sådan som vi var vant til at have frem til 2004.

Vi siger jo ikke, at partierne skal støtte idéen. Vi siger bare, at partierne skal støtte, at det bliver fuldt ud belyst, grundigt og sagligt og redeligt, ligesom alle mulige andre forslag bliver det, både i forhold til flere flymuligheder og nødfærgesystemer og alt muligt andet, som kan vinde indpas. Så det er selvfølgelig Dansk Folkepartis håb og forventning, at når vi nu kommer dertil, hvor vi skal have det her skrevet ind i en aftale, så er vi også, alle partier, åbne over for at få alle muligheder belyst. Kan vi komme så langt, tror jeg faktisk, at vi kan blive enige.

Jeg har hørt mange gode indlæg fra ordførerne fra de forskellige partier her i dag. Jeg synes måske så nok, at Socialdemokraternes ordfører og Venstres ordfører havde lidt for meget uld i mund i forhold til at forklare partiets holdning, konkret, netop i forhold til sikkerheden for, at garantien for, at det kommissorium, der bliver udarbejdet, også kommer til at indeholde netop det, jeg sagde før: At vi får undersøgt alle de transportmuligheder, der er, herunder også tilgang direkte fra Bornholm til hovedstadsområdet. Jeg erkender gerne, at det kan være vanskeligt for folk at svare på ét spørgsmål, men jeg synes, at når jeg nu er så konkret, burde man også godt kunne have svaret på det.

Men tak for indsatsen, tak for en god debat. Jeg har egentlig ikke flere kommentarer, andet end at vi nu går i udvalget med beslutningsforslaget. Og så håber vi selvfølgelig på, at vi finder frem til en beretning, hvor Dansk Folkeparti også kan se sig selv i forhold til de partier, som har været mindre positivt indstillet over for de ting, der ligger i det her konkrete beslutningsforslag. Tak.

Kl. 13:06

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Juel-Jensen.

Kl. 13:06

Peter Juel-Jensen (V):

Tak. Nu skal vi jo ikke snakke os fra hinanden igen. Når jeg ikke kan give nogen garantier for, hvad der kommer til at blive indeholdt i et socialdemokratisk infrastrukturforslag, er forklaringen jo nok den, at jeg er fra Venstre, og det gør det lidt svært for mig at kunne garantere, hvad der kommer til at ske i det forhandlingsforløb.

Jeg synes, jeg rimelig tydeligt fortalte ordføreren, at måden at håndtere det her på, er at få lavet en beretning, hvor vi bliver enige om, hvad det er, vi gerne vil have undersøgt, og at vi tager det ind i forligskredsen, og i forligskredsen tror jeg ikke ordføreren vil møde nogen modstand mod, at vi får undersøgt de her ting. Men jeg kan ikke give nogen garantier for, hvordan en socialdemokratisk regering vil lede et forhandlingsforløb omkring deres infrastrukturplan. Så politisk erfaren må ordføreren da være.

Kl. 13:07

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:07

Hans Kristian Skibby (DF):

Jo, men jeg tror sådan set heller ikke, at jeg bad Venstres ordfører om at komme med garantier på vegne af en socialdemokratisk regering. Jeg bad ordføreren om at komme med et svar på vegne af Venstre om, om Venstre ville garantere, at man ikke ville modsætte sig, at der var partier, der insisterede på, at en fuld og endegyldig undersøgelse også skal indeholde muligheder og vilkår for, hvad vi har at gøre i forhold til daglig tilgang af passagerer direkte via hovedstadsområdet. Det var det eneste, jeg bad om. Jeg spurgte ikke om noget med Socialdemokraterne. Det spurgte jeg faktisk Socialdemokraternes ordfører om, og så gik jeg bare videre til næste ordfører, og så fremdeles.

Kl. 13:08

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Peter Juel-Jensen.

Kl. 13:08

Peter Juel-Jensen (V):

Jeg synes da, at jeg rimelig klart på mit partis vegne sagde, at vi gerne vil have undersøgt en destination nær hovedstadsområdet, men at det, der var vigtigt for os, var, at det, der normalt udfordrer sejladsen til og fra Bornholm, er regulariteten og komforten, og det er på grund af bølgerne. Derfor vil vi nok altid vælge den kortest mulige sejltid, fordi vi ikke vil efterlade bornholmerne ud i, at de får en forbindelse til resten af landet, der bliver aflyst hele tiden, eller hvor komforten er så dårlig, at folk bliver syge af det og vælger øen fra som turist- eller bosætningsmål. Det var det, jeg sagde i min tale; det kan da ikke misforstås.

Kl. 13:09

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:09

Hans Kristian Skibby (DF):

Nej, jeg tror ikke, jeg har misforstået noget, men ordføreren svarede altså ikke på mit spørgsmål. Derfor spurgte jeg igen. Det vil referenterne jo også kunne dokumentere. Jeg bad om et klart og tydeligt svar på, om man vil støtte, at der kom en fyldestgørende undersøgelse, som også ville indeholde det her i kommissoriet, og det mener jeg bestemt ikke ordføreren svarede klart og præcist på.

Kl. 13:09

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen.

Kl. 13:09

Thomas Jensen (S):

Skal vi nu ikke lige være ordentlige ved hinanden her i Folketingssalen? Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag på et område, hvor vi har et forlig, hvor Dansk Folkeparti er med, og da ministeren så, at der var blevet fremsat et forslag på det her område, og at der ikke havde været ytret et ønske fra Dansk Folkepartis side om at få et møde i forligskredsen, så tog transportministeren selv initiativ til at indkalde forligskredsen, og på det møde sad vi fra alle partierne, forligspartierne, på nær Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare gerne have, at vi har lidt ordentlighed her, at vi tager diskussionen der, hvor den rettelig hører hjemme, nemlig i en forligskreds, og ønsker man at træde ud af forliget og stå og have beslutningsforslag i Folketingssalen, står det Dansk Folkeparti frit for. Jeg håber da på trods af det, at Dansk Folkeparti bliver i kredsen og bliver i forhandlingerne om infrastrukturen, sådan at vi kan finde hinanden og få en god løsning, ikke bare for Dansk Folkeparti, men også for de folk, der skal rejse frem og tilbage mellem Bornholm og hovedstadsområdet. Så på den måde håber jeg på, at det er noget, Dansk Folkeparti løfter i de forhandlinger, vi sidder i lige nu.

Kl. 13:10

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Så er det ordføreren.

Kl. 13:10

Hans Kristian Skibby (DF):

Altså, vi løfter alt i de sager, og der er jo utrolig mange sager at gå ind i i forhold til transportforhandlingerne. Men ordføreren må jo have mig lidt undskyldt, når man nu rejser sig op her i salen og taler om ordentlighed. Altså, Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, som ikke er bindende på nogen måder.

Vi anerkender, at der er et forlig, men vi kommer med et konstruktivt forslag på baggrund af en meget speciel situation, som er opstået lige her ude ved broen, hvor man lige pludselig afskar Danmark fra Danmark. Så vælger regeringen så her i april måned at komme med et andet forslag, hvor regeringen gør sig til talsmand for, at der skal etableres en undersøgelse nøjagtig magen til. Ergo må regeringen godt komme med forslag, som strider mod en aftale, men det må et af forligspartierne ikke. Jeg håber, at ordføreren selv kan se det komiske i det.

Kl. 13:11

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Thomas Jensen.

Kl. 13:11

Thomas Jensen (S):

Nej, det kan jeg egentlig ikke. Når man i en regering har nogle forligsområder, har man altid den mulighed, at man kan invitere til forhandlinger, som vi har gjort. Det er jo det, vi sidder og forhandler om lige nu, og der er det her et element, hvorimod det i forhold til det her – og der må jeg altså undskylde lidt, hvis jeg nu bliver lidt grov – set i lyset af at Dansk Folkeparti er lidt presset i meningsmålingerne, jo så er fedt for Dansk Folkeparti at stå her og få pressedækning på, at man nu vil redde Bornholmstrafikken. Jeg synes nu, det er mere ordentligt, at vi, når vi har en forligskreds, sætter os ned der og i de forhandlinger, vi har nu, finder nogle gode løsninger, der er holdbare for Bornholm.

Kl. 13:12

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:12

Hans Kristian Skibby (DF):

Jeg ville ønske, at ordføreren kunne konkretisere, hvorhenne det er, Dansk Folkeparti skulle have forbrudt sig mod nogle spilleregler, og det må ordføreren gerne gøre mig klogere på. For det findes nemlig ikke. Vi er da ikke ved at fremsætte et beslutningsforslag gået ind og har brudt med et forlig. Jeg kan da nævne masser af eksempler på, hvor man har haft ting til behandling her i Folketinget, som også er forligsbelagt, men hvor partierne kommer med solide, gode, fornuftige indspark. Og jeg ved så ikke, om ordføreren vil gøre det til et eller andet med noget spinkdoktori osv. Vi har ikke så mange spindoktorer ansat som Socialdemokraterne og i særdeleshed ikke lige så mange, som regeringen har. Og det er måske så forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Kl. 13:12

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:12

Peter Skaarup (DF):

Tak, og tak for en glimrende tale af ordføreren. Men når det så er sagt, vil jeg godt lige spørge ordføreren, om ikke det virker en lille smule mærkeligt, at hvor vi har de bedste ønsker om at skabe en direkte forbindelse mellem København og Rønne, altså Bornholm – sådan som vi havde det for noget tid tilbage – så er det, som Folketingets partier eller i hvert fald nogle af dem modtager det med, sådan en kritik af, at vi overhovedet kommer med forslaget. Altså, det er jo i den bedste mening, Dansk Folkeparti kommer med det her forslag, så man burde måske debattere forslaget i stedet for alle mulige spilleregler, som man måske mener kan være overtrådt i den her sag.

For så vidt angår spillereglerne, vil jeg også godt lige spørge ordføreren, om ikke ordføreren er enig i, at det jo tit er set herinde på Christiansborg, at der findes forligskredse, hvor et antal partier bygger noget oveni, altså noget bedre, end det, som forligskredsen har kunnet finde penge til eller har kunnet blive enige om, og at man i forligskredsen så i øvrigt har været glad for, at det er lykkedes.

Kl. 13:13

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:13

Hans Kristian Skibby (DF):

Jo, det sidste kan da absolut siges. Når det f.eks. drejer sig om hele politiforligskredsen, er der snart ikke det parti her i kongeriget, som ikke er kommet med et beslutningsforslag, som har haft en indvirkning på det, også partier, som er med i politiforligskredsen. Så det er helt, som det skal være, og jeg synes jo også, det er lidt ærgerligt, at Socialdemokraterne hellere vil bruge tiden på at diskutere, hvem der kom først med en god idé.

Den 23. februar fremsætter vi det her skriftligt i Folketinget, fordi vi har fået en række henvendelser fra folk på Bornholm og også fra en række borgere, som interesserer sig meget for andre måder at gennemføre transporter på mellem Rønne og en anden del af Danmark, og hvor transporten så i det her tilfælde går via Sverige. Vi tillader os så at tage de henvendelser alvorligt, og det skal vi så stå her i april måned og have kritik for. Det tager jeg gerne på mig – det må jeg jo acceptere – men jeg synes, det er lidt prekært. Og hvis andre ordførere skulle være interesserede i det, vil jeg selvfølgelig gerne bibringe dem en kopi af nogle af de henvendelser, som jeg har fået.

Kl. 13:15

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:15

Peter Skaarup (DF):

Jeg vil også godt lige spørge ordføreren, om ikke ordføreren er enig i, at præcis den her situation under corona jo har vist sårbarheden i, at den færgeforbindelse, som man har til Bornholm, og som trods alt går stærkt, går ind over et andet land. For det har jo så betydet, at det har været meget, meget svært at transportere sig frem og tilbage, og at der har været alle mulige forhindringer for bornholmerne i at komme frem og tilbage. Er ordføreren ikke enig i, at det jo netop er derfor, at det er vigtigt at diskutere det her forslag nu?

Kl. 13:15

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:15

Hans Kristian Skibby (DF):

Vi har fået en lang række henvendelser, og det tror jeg såmænd også andre transportordførere har fået, og det er jo selvfølgelig på baggrund af den situation, der udspandt sig før jul, hvor man lige pludselig oplevede, at Danmark blev afskåret fra Danmark, og det er der så nogle i Folketinget som sidder og morer sig over og griner herovre i hjørnerne. Det tager jeg helt roligt, vil jeg gerne sige, helt roligt, og det må man sådan set selv om. Jeg synes jo bare, at vi som politikere har en bunden opgave i at gå ind og konkretisere de steder, hvor vi kan se, at der er en opgave, der ikke bliver løst på så god en måde, som man gerne vil have det til at blive gjort på. Så kritikken tager vi selvfølgelig gerne til os, men jeg synes måske, at det er lidt under lavmålet.

Kl. 13:16

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om, at bandekriminelle fratages retten til offentlige ydelser.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2021).

Kl. 13:16

Forhandling

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Kl. 13:16

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Mange tak for ordet, og også tak til Dansk Folkeparti og hr. Peter Skaarup for at sætte fokus på det her meget, meget vigtige spørgsmål. For jeg vil nemlig meget gerne starte med at slå fast, at jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at bandekriminalitet er et stort problem. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at der er boligområder, hvor det er utrygt at gå efter mørkets frembrud, og det er helt og aldeles uacceptabelt, at der i perioder har været hele bydele, som har været ofre for både bandekriminalitet og bandernes indbyrdes konflikter. Og det går over min forstand, at der i dagens Danmark er bander, som skyder i gaderne, og uskyldige, der bliver ramt. Alle skal kunne færdes trygt på gaden. Vi skal som forældre ikke være nervøse, når vores børn går hjem fra skole, og vi skal som samfund tage klart afstand og sige fra over for de bandekriminelle.

Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at forslagsstillerne sætter problemet på dagsordenen. Der er dog et grundlæggende problem ved det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Vi kan ikke inden for grundlovens rammer helt fratage borgere deres ret til offentlig forsørgelse, hvis de ikke har et forsørgelsesgrundlag. Det gælder, uanset hvilke forbrydelser de pågældende borgere har begået eller er mistænkt for. Vi kan sætte ydelser ned for udvalgte grupper af borgere ud fra rimelige og objektive kriterier, f.eks. personer, der ved domstolene er dømt for at være fremmedkrigere eller dømt efter de skærpede straffebestemmelser relateret til bandekriminalitet i straffeloven. Men helt at lukke kassen er ikke en mulighed.

Ifølge beslutningsforslaget skal retten til offentlige ydelser suspenderes, hvis man er registreret som bandemedlem i politiets Efterforskningsstøtte Database, i daglig tale PED. Det vil imidlertid være forbundet med en række betænkeligheder, hvis man skulle anvende oplysninger i politiets Efterforskningsstøtte Database som grundlag for at fratage retten til offentlige ydelser. Det skyldes bl.a., at politiets Efterforskningsstøtte Database er et internt arbejdsredskab for politiet, der bl.a. indeholder relevante oplysninger om personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at have begået eller ville begå et strafbart forhold. En mistanke er som bekendt ikke ensbetydende med, at der er begået et strafbart forhold – det afgøres af domstolene.

Men jeg vil gerne minde om, at det allerede i dag har konsekvenser for retten til ydelser, hvis man bliver straffet for bandekriminalitet. Der er indført en karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle, der medfører, at den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser på integrationsydelsesniveau. Personer, der er dømt for bandekriminalitet, bliver desuden udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge og visse andre ydelser i en karantæneperiode på 3 år. Og hvis den dømte ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, vil der ikke kunne medregnes bopælstid for en periode på 3 år i forhold til optjening af ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der er to helt centrale forskelle på den eksisterende karantæneordning og beslutningsforslaget. For det første er karantæneordningen betinget af, at der er begået en lovovertrædelse, som er prøvet ved domstolene, og at der er faldet endelig dom. For det andet fjerner karantæneordningen ikke det grundlovssikrede forsørgelsesgrundlag, men medfører en nedsættelse i en begrænset periode.

Jeg mener derfor, at den eksisterende karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle har den rette balance. Ydelsen bliver sat ned til det lavest mulige niveau, men vi smækker ikke kassen i, for det er ikke muligt efter grundloven. Det sender et klart signal om, at bandekriminalitet har konsekvenser, også i ydelsessystemet.

Når det er sagt, er jeg enig i, at vi for ofte ser bandekriminelle, som lever på en måde, som ikke harmonerer med, at de er på overførselsindkomst, og det er, uanset hvilket niveau deres ydelser ligger på. Jeg finder det dybt stødende, når der er bandemedlemmer med et kæmpe privatforbrug, som samtidig modtager offentlige ydelser; så er der noget, som ikke hænger sammen. Derfor er der igennem det såkaldte Al Capone-samarbejde etableret en række taskforces i landets politikredse. Der er tale om et samarbejde mellem politiet, skattemyndighederne og de relevante kommuner, som håndterer konkrete sager, hvor der er bandemedlemmer, der giver grund til mistanke om, at den pågældende f.eks. uretmæssigt modtager offentlige ydelser.

Kl. 13:21

Der er også andre muligheder i ydelsessystemet. Københavns Kommune fuldtidsaktiverer f.eks. borgere med banderelationer. Bandemedlemmer bliver mødt med et krav om at bidrage for deres ydelse. Der er tale om en konsekvent aktivering af bandekriminelle, der modtager offentlige forsørgelsesydelser. Formålet er at få dem i job eller uddannelse, så de kan komme væk fra den kriminelle løbebane. Det er en systematisk indsats med hyppige samtaler, aktivering og sanktionering, når de ikke står til rådighed eller vil samarbejde. Herved bliver der sendt et klart signal til bandekriminelle om, at hvis det offentlige skal forsørge dem, skal de yde noget til gengæld.

Så for at samle op: Jeg deler forslagsstillernes opfattelse af, at bandekriminalitet er et stort problem, og at vi skal sætte markant ind for at bekæmpe det. Der eksisterer allerede en karantæneordning, som betyder, at bandekriminelle efter udstået straf i en periode på 3 år højst kan få ydelser på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelse. Det vil altså sige: den laveste sats i ydelsessystemet. Men det er ikke muligt helt at fratage bandemedlemmer deres ret til offentlige ydelser inden for rammerne af grundloven. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Kl. 13:23

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:23

Peter Skaarup (DF):

Tak, og tak for de pæne ord om intentionen i det her beslutningsforslag. Så er det jo, man siger: Så langt, så godt. Men hvis man nu ikke støtter forslaget og ikke vil gøre noget ved det, har vi jo et problem, regering og hr. minister. For jeg tror, det er meget krænkende for retsbevidstheden ude blandt danskerne at se på, at halvdelen af bandemedlemmerne i 2020 fik offentlige ydelser, samtidig med at de bedrev undergravende virksomhed i det danske samfund, ja, nogle vil sige, at de faktisk har meldt sig helt ud af samfundet ved at gå med i en bande og stå bag afpresning, narkokriminalitet, trusler og alt det, man nu gør som medlem af en bande.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om regeringen bare vil lade stå til her? For det eneste, man beskriver her i dag, er jo nogle eksisterende ordninger, som vi kan se ikke virker, for i 2020 var det som sagt igen halvdelen af bandemedlemmerne, der modtog offentlige ydelser, samtidig med de havde deres andet erhverv. Så regering, kan vi ikke få nogle løsninger her, der retter op på det problem, vi står med?

Kl. 13:24

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 13:24

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Først og fremmest vil jeg starte med at gentage mine indledende ord om, at vi jo er meget, meget enige om intentionen bag det her forslag. Både jeg personligt, men jo også regeringen som helhed væmmes, tror jeg, lige så meget som hr. Peter Skaarup og heldigvis også meget brede dele af Folketinget – det er mit indtryk – ved den adfærd, som mange bandemedlemmer har udvist i løbet af de sidste mange år og stadig væk udviser.

Når det er sagt, mener vi jo først og fremmest, at vi i hvert fald på ydelsesområdet har nogle meget gode værktøjer. Dem kan vi sikkert blive endnu bedre til at bruge, men vi har nogle meget gode værktøjer i hvert fald inden for de rammer, som grundloven tillader. Derudover – og det er jeg overbevist om at hr. Peter Skaarup sammen med bl.a. mit eget partis retsordfører og justitsministeren er optaget af – er der spørgemålet: Hvordan kan man inden for straffelovens område også blive ved med at skærpe sanktioner og straffe m.v. over for folk, der er i bandekriminalitet?

Kl. 13:25

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:25

Peter Skaarup (DF):

Jamen det er vi bestemt optaget af, og vi kæmper en hård kamp, nogle gange sammen, for at rette op på nogle af de her ting – senest i en politiaftale. Men når det så er sagt, må vi bare konstatere, at det jo er en kamp mod vejrmøller, hvis beskæftigelsesministeren siger: Vi må ikke gøre mere, end vi gør her, og end vi gør i dag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen: Er det virkelig rigtigt, at regeringen slet ikke har nogen nye initiativer på vej, der sikrer, at vi stopper den her trafik, hvor halvdelen af alle bandemedlemmer får offentlige ydelser, som de fik i 2020?

Kl. 13:26

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 13:26

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

En af de ting, som vi jo bl.a. har sat i gang – og det skete i forbindelse med den aftale, som mit eget parti bl.a. også har indgået med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, nemlig en aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger – er, at man undersøger, om kriminalforsorgen eller Udbetaling Danmark kan få mulighed for at samkøre oplysninger om indsættelse i og løsladelse fra fængsler med f.eks. oplysninger om ydelsesmodtagere med henblik på en mere automatiseret sanktion. Og det er jo en af de ting, vi selvfølgelig afventer resultatet af.

Kl. 13:26

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og ministeren får lige gjort klar til Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Kl. 13:27

(Ordfører)

Jeppe Bruus (S):

Tak for det, og tak til ministeren for den meget grundige rengøring af talerpulten, det er fornemt. De bandekriminelle er meget kreative, og derfor er vi som politikere og som myndighed også nødt til at være kreative i forhold til at stække dem så meget, som vi overhovedet kan, og vi har meget få begrænsninger i forhold til den kreativitet.

Det samarbejde har vi bl.a. haft med Dansk Folkeparti med de bandepakker, der er blevet gennemført, som jo har resulteret i, at flere og flere bandemedlemmer sidder i fængslerne og bliver straffet i meget længere tid. Vi har senest lige før jul lavet politiaftalen, hvor vi jo omstrukturerer politiet til at blive endnu skarpere til at presse banderne og holde øje med dem. Vi har lagt pakker frem om øget overvågning af de her typer. Vi har lavet en aftale om vanvidskørsel, der handler om at tage bilerne fra de her typer, for det er jo de mennesker, vi snakker om. Så kreativiteten er meget stor, for de vil gøre alt, hvad de kan, for at snyde, om det så er med en offentlig ydelse eller det er med økonomisk kriminalitet, røveri eller narkosalg, eller hvad det er. Det er vi godt klar over. Derfor er det jo en indsats, der handler om at bruge hele paletten af værktøjer.

Der er dog den enkle ramme, der hedder grundloven. Normalt diskuterer vi jo de internationale konventioner med Dansk Folkeparti. Der kan vi have en uenighed. Men det plejer faktisk at være sådan, at Dansk Folkeparti henviser til grundloven. Her har vi jo så den udfordring, at den kreativitet, som Dansk Folkeparti udviser med det her forslag, støder på grundloven. Vi har i hvert fald lidt svært ved bare at kaste grundloven til side og sige, at der er fuldt stop for offentlige ydelser. Det er så bare et tillæg til det, som beskæftigelsesministeren også har været inde på. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Kl. 13:28

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Kl. 13:28

Peter Skaarup (DF):

Hr. Jeppe Bruus siger, at det, som vi vil i Dansk Folkeparti, ikke kan lade sig gøre, fordi det støder ind i grundloven. Det, der vel – men det vil jeg godt bede om at få uddybet – er argumentationen her, er, at man så ikke har noget at leve for som bandemedlem, hvis man ikke får den her offentlige ydelse. Men der vil jeg bare lige sige, og det tror jeg godt hr. Jeppe Bruus er klar over, at de fleste bandemedlemmer har rigtig meget at leve for, for de tjener jo penge ved hjælp af narkohandel, ved hjælp af at true andre mennesker, ved hjælp af afpresning og lignende. Det vil sige, at den indkomst, som de fleste bandemedlemmer har, er ret stor, og de har formentlig også et meget stort privatforbrug. Man har råd til relativt store biler. Hvis man ikke selv ejer, så leaser man rigtig dyre biler. Det kender vi alle sammen til. Derfor er det, jeg lige prøver at vende tilbage til, at det vel ikke er forbudt for det offentlige at kigge på, om en person har et meget stort privatforbrug og derfor har tilstrækkelige midler til rådighed til dagen og vejen ad den vej, sådan at man ikke behøver ovenikøbet at betale offentlige ydelser den vej til den enkelte.

Kl. 13:30

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:30

Jeppe Bruus (S):

Nej, det er bestemt ikke forbudt for det offentlige. Jeg vil nærmest sige, at det er en pligt. Derfor er jeg også glad for, at vi i politiaftalen jo faktisk havde et helt afsnit om socialt bedrageri, som også netop går på at banke til nogle af de her typer, der laver socialt bedrageri. Så det er absolut en pligt, og vi skal skærpe indsatsen, også mod socialt bedrageri, og derfor var jeg glad for den fælles aftale, vi lavede.

Kl. 13:30

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:30

Peter Skaarup (DF):

Jamen det er godt. Men så lad mig bare lige gentage: Hvis vi nu er enige om, at det er en opgave for kommunerne at sikre, at man ikke udbetaler offentlige ydelser til personer, der har et meget stort privatforbrug og derfor jo altså har nok til dagen og vejen, så er vi vel også enige om, at det må slutte med, at halvdelen af bandemedlemmerne får offentlige ydelser, og at vi dermed får gjort noget ved det, sådan at borgerne ikke længere skal se på, at de betaler en høj skat ind til, at nogle bandemedlemmer, der ikke gider det danske samfund, får høje ydelser.

Kl. 13:31

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:31

Jeppe Bruus (S):

Jeg var også overrasket over det der tal. Derfor er det selvfølgelig også helt fair at bringe det frem her. Jeg synes, det er et alt for højt tal. Jeg synes, det virker helt på Månen, når man tænker på, at vi jo godt ved, hvad de her bandemedlemmer bedriver som deres levebrød.

Jeg er ikke stødt på nogen kommuner, der synes, det er behageligt at skulle sidde og udbetale ydelser til de her personer. Men det er jo også en start at hjælpe kommunerne lidt. Derfor er jeg glad for den aftalte, vi lavede, på politiområdet, som netop handler om at give nogle skærpede værktøjer i forhold til socialt bedrageri. Det kommer vi til at arbejde videre med i fællesskab.

Kl. 13:31

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Kl. 13:31

(Ordfører)

Hans Andersen (V):

Tak for det. Bandemedlemmers organiserede kriminalitet og manglende respekt for andre mennesker bryder jo med vores grundlæggende værdier. Deres hensynsløse opførsel skaber utryghed i det omkringliggende samfund, og det skal vi og vil vi ikke acceptere. Derfor lavede vi også en bandepakke tilbage i 2017, hvor vi med 35 forskellige initiativer satte en fod ned over for bandekriminalitet. Vi indførte bl.a. hårdere straffe og introducerede også et opholdsforbud.

Derfor bakker Venstre også op om intentionerne i det forslag, som er fremsat her af Dansk Folkeparti, altså at bandemedlemmer, der direkte modarbejder samfundets interesser, bør mødes med hårde og kontante konsekvenser, og ikke mindst, at deres kriminalitet skaber et voldsomt problem for os alle sammen – vores samfund, politiet, kriminalforsorgen samt retssystemet.

I Venstre vil vi heller ikke acceptere, at kriminelle går rundt og begår kriminalitet, mens de modtager den ene offentlige ydelse efter den anden. Derfor har vi også været med til, også i et samarbejde med Dansk Folkeparti, at indføre en 3-årig karantæneordning i ydelsesdelen for dømte bandekriminelle, som beskæftigelsesministeren på udmærket vis har redegjort for.

Men Venstre vil gerne drøfte, hvordan vi på forskellig vis kan stramme reglerne over for bandekriminelle. Vi ser da frem til, at vi i udvalgsbehandlingen kan afklare, hvilke tiltag vi kan tage – og det handler jo både om ydelser, og det handler om retssystemet – på en sådan måde, at vi også overholder gældende lovgivning, vores grundlov m.v. Så vi ser frem til, at vi kan drøfte i udvalget og i udvalgsbehandlingen, hvordan vi kan tage hårdt fat om de bandekriminelle, som vi ikke ønsker på nogen måde får ro og lejlighed, og de skal heller ikke have offentlige ydelser, hvis de ikke er berettiget til det.

Kl. 13:34

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 13:34

(Ordfører)

Karsten Hønge (SF):

Det sker tit, når vi diskuterer bandekriminalitet, at der opstår en konkurrence om, hvem der kan sige mest grimt om banderne og lægge mest afstand til dem. Det synes jeg sjældent giver nogen mening, for der er vist ikke så meget forskel på, hvor meget vi afskyr banderne og deres kriminalitet. Jeg er nøjagtig lige så hardcore i at bekæmpe banderne, som jeg er hardcore i at forsvare retssikkerhed og lighed for loven. For nok er vi rigtig trætte af de her typer i banderne, men der findes jo kriminelle i mange udgaver – der er bandemedlemmer; der er bankbander med tilhørende hangarounds, der har ribbet samfundet for værdier; der findes andre typer alvorlige kriminelle, mordere, voldtægtsmænd for ikke at sige de klamme pædofile.

Men skal vi gå ind her og lave en vurdering af, hvornår de må modtage offentlige ydelser, synes jeg, det er at blande nogle ting sammen – altså skal man på jobcentrene eller i a-kasserne lægge et særligt vurderingssystem ned over mennesker, som man har en formodning om er medlemmer af bander, eller skulle vi ikke holde fast i grundprincippet i retssamfundet om lighed for loven. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Kl. 13:35

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:36

Peter Skaarup (DF):

Jeg blev helt forbavset over, at ordførertalen sluttede så hurtigt, men tak til hr. Karsten Hønge under alle omstændigheder. Altså, jeg har bare svært ved lige helt at kapere den tilgang til det, som SF har her, for det virker lidt, som om det her egentlig bare er et udslag af en eller anden konkurrence om at være mest muligt ond ved banderne og at fremstå bedst muligt eller sådan noget. Men det kunne jo også godt være, at der er danskere og politikere herinde, herunder i Dansk Folkeparti, som siger, at det simpelt hen er forargeligt, at man som medlem af en bande, hvor man står bag alle de ulykker, som hr. Karsten Hønge jo godt ved man står bag, samtidig får ydelser fra skatteborgerne – altså samtidig tager ydelser ud af den pulje, som ellers skal gå til dårligt stillede her i Danmark. Og de mennesker er jo ikke dårligt stillede. Det er jo nogle, der forbryder sig mod alle samfundets regler og tjener mange penge gennem narkokriminalitet og den slags.

Så kan hr. Karsten Hønge ikke se, at der faktisk er et problem her, som forarger mange mennesker, og at vi skal gøre noget ved det?

Kl. 13:37

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:37

Karsten Hønge (SF):

Jo, men altså, jeg kunne ikke finde på at beklikke Dansk Folkepartis eller hr. Peter Skaarups sådan oprigtige holdninger og meninger om det her, for det er jo forargeligt. Så jeg er helt sikker på, at det, der driver hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti, er deres oprigtige interesse, i forhold til at her foregår der et – kan vi se nogle gange – fuldstændig uforståeligt træk på offentlige ydelser til nogle, mens de samtidig er kriminelle. Den holdning anerkender og respekterer jeg fuldstændig.

Grunden til, at jeg snakker om konkurrencen om at tale hårdt om banderne, er mere, at det er det, som jeg tror de unge kalder en disclaimer – det er sådan et moderne udtryk, de har fundet. Altså, grunden til, at vi ender med at være imod, er ikke, at jeg på nogen måde har noget som helst pænt at sige om banderne, for jeg er lige så hardcore i mine holdninger til bander, som jeg tror hr. Peter Skaarup er, men jeg synes bare ikke, at man her ligesom skal have et dobbeltsystem med mulighed for dobbelt straf, uanset hvor meget vi foragter de kriminelle.

Kl. 13:38

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:38

Peter Skaarup (DF):

Der er vi så uenige, altså i forhold til det sidste. For vi tror på i Dansk Folkeparti, at hvis man skal sende nogle signaler til banderne om, at de skal lade være med det, de gør, og hvis vi vil sende nogle signaler til nærmiljøet til banderne om, at de skal lade være med at gå ind i banderne, så er vi nødt til at skære det ud i pap. Signalerne skal være tydelige og klare. Og de er ikke særlig tydelige og klare, hvis man på den ene side giver sociale ydelser samtidig med at man godt ved, at de pågældende er ude i noget rigtig skidt og begår kriminalitet. Kan hr. Karsten Hønge ikke se, at den er gal?

Kl. 13:38

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:38

Karsten Hønge (SF):

Jo, det kan jeg jo sagtens, og derfor sagde jeg også, at jeg anerkender og respekterer udgangspunktet for Peter Skaarup og Dansk Folkeparti i det her. For det er jo dybt forargeligt, når vi ser, at bandekriminelle samtidig får offentlige ydelser. Det er jo mere det her med, om man skulle skille bandemedlemmerne ud, som vi på alle mulige måder foragter. Men der er da godt nok mange, vi ikke ret godt kan lide; der er da mange kedelige typer, pædofile, mordere og andre. Og hvis man kan finde veje til, at man i den konkrete vurdering i kommunerne kan blive skarpere til at adskille de her ting, så vil vi da være positive over for det, men ikke på den måde, det står på her i forslaget.

Kl. 13:39

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Værsgo til fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Kl. 13:39

(Ordfører)

Samira Nawa (RV):

Mange tak. Det er forargeligt, når nogen melder sig ud af samfundet, vender ryggen til samfundet, og bandekriminelle er bestemt nogle af dem. Det er der også andre kriminelle, der er. Det kunne være rockere, det kunne være mordere, det kunne være mennesker, der misbruger børn osv.

Det nemmeste og rareste ville i det her tilfælde, hvor vi taler om bandekriminalitet, måske egentlig bare være at forbyde bander eller, som forslaget her lægger op til, at tage retten til ydelserne fra dem. Det kunne jeg også godt have lyst til, men det kan vi ikke bare sådan lige gøre. Som andre kollegaer har påpeget, er der jo altid grundloven at tage hensyn til. Og den vil jeg i hvert fald også stå vagt om.

At forbyde bander eller at fratage dem retten til ydelser fjerner jo heller ikke problemets rod. Der tror jeg, at vi er nødt til at gå langt mere grundlæggende til værks, og det ved jeg at mine kollegaer fra Radikale Venstre gør på socialområdet og på retsområdet. Altså, man går ind og ser på børn og unge og hele fødekæden ind i bandemiljøerne.

Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget.

Kl. 13:41

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:41

Peter Skaarup (DF):

Jeg er glad for, at Det Radikale Venstre priser grundloven. Det gør vi også i Dansk Folkeparti. Selvfølgelig skal vi overholde grundloven. Men når det så er sagt, er der vel ikke noget grundlovsstridigt i, at vi tjekker, om en person har et så stort privatforbrug ved siden af til f.eks. at lease biler eller købe store biler, samtidig med at vedkommende modtager sociale ydelser, for så er der jo noget, der ikke hænger sammen. Er Det Radikale Venstre ikke enig i det?

Kl. 13:41

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:41

Samira Nawa (RV):

Jeg forstår godt, at der i nogle tilfælde kan være et mismatch mellem, hvad det er for en indkomst, man har, og hvad det er for et forbrug, man har. Det er ofte blevet set i relation til bandekriminelle. Det er klart. Og nej, der, hvor jeg nævner grundloven, er i forbindelse med det forslag om helt at fratage dem retten til ydelser. Det er, sådan som jeg læser forslaget, det, det går ud på.

Kl. 13:42

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Peter Skaarup.

Kl. 13:42

Peter Skaarup (DF):

Så må jeg spørge: Hvad kan Det Radikale Venstre så foreslå? Vejen er jo ikke besmykket med initiativer fra De Radikales side til bekæmpelse af bandekriminalitet. Det er faktisk tit sådan, at man skal trække jer i Det Radikale Venstre til truget, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Så hvad har Det Radikale Venstre af forslag til at bekæmpe banderne?

Kl. 13:42

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 13:42

Samira Nawa (RV):

Jeg er da egentlig lidt ked af, at hr. Peter Skaarup tegner sådan et billede af Radikale Venstre, for det, jeg godt kunne tænke mig der stod meget klart hos hr. Peter Skaarup og alle andre, er vores foragt over for mennesker, som i det hele taget involverer sig i kriminalitet, men også i bandekriminalitet. Noget af det, man har taget initiativ til fra radikal side, bl.a. i Københavns Kommune, er det, som ministeren var inde på, nemlig den her fuldtidsaktivering for bandekriminelle, sådan at de hele tiden laver noget for ydelserne.

Kl. 13:43

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Mads Andersen.

Kl. 13:43

(Ordfører)

Mads Andersen (KF):

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for et super spændende forslag, et forslag, som jo peger ned i noget, som jeg tror vi alle sammen har rigtig svært ved at forstå, nemlig at halvdelen af alle registrede bandekriminelle i Danmark får en eller anden form for offentlig ydelse. Det er i øvrigt ikke noget helt nyt fænomen. Helt tilbage i 1990'ernes rockerkrig var en stor del af de organiserede kriminelle samtidig på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Jeg er også godt klar over, at når de kan det, hænger det måske sammen med, at de ikke lige helt får opgjort til skattevæsenet, hvad de tjener ved siden af.

Men det er selvfølgelig dybt forkert, at man kan bedrive hård organiseret kriminalitet med risiko for at ramme uskyldige mennesker, samtidig med at man får noget af det fineste, som vores fællesskab i Danmark kan tilbyde, nemlig økonomisk hjælp i form af offentlig forsørgelse. Det er selvfølgelig forkasteligt. Jeg kommer selv fra Køge, som jo desværre i lange perioder har været tilholdssted for nogle af de mest kriminelle organiserede bander i Danmark. Så sent som natten til i går var der endnu en gang ballade i et af vores boligområder. Vi skal simpelt hen fortsætte med en hård, streng og fair linje over for de bandekriminelle, vi har i Danmark. Antallet af mennesker er jo egentlig ikke ret stort, men den skade, de gør, er enorm. Ude i kommunerne og i politikredsene ved de jo udmærket, hvem det er, så lad os da se på, hvordan vi kan gøre det endnu sværere at bedrive bandekriminalitet i det her skønne kongerige.

Vi bakker fuldt ud op om intentionen i forslaget, men vi er samtidig opmærksomme på det her med grundloven. Den er vi trods alt ikke villige til at gå på kompromis med, men jeg vil godt love hr. Peter Skaarup, at hvis hr. Peter Skaarup tager det med i Retsudvalget, er jeg lige i hælene på hr. Peter Skaarup. Tak for ordet.

Kl. 13:45

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er ikke indtegnet nogen til korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Skaarup som ordfører for forslagsstillerne.

Kl. 13:46

(Ordfører for forslagsstillerne)

Peter Skaarup (DF):

Jeg ventede jo på, at der var flere ordførere, fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige og sådan nogle, der ville komme herop og bakke forslaget helhjertet op, men det kommer så til at være en anden dag.

I hvert fald kan jeg sige, at vi har fremsat det her forslag – og jeg er glad for behandlingen her i dag og også partiernes vurderinger – fordi et svar, vi har fået i Folketinget, viser, at knap 50 pct. af bandemedlemmerne har modtaget en eller anden form for offentlig ydelse i mindst 1 måned i 2020. Og mange af dem har jo formentlig meget mere i indkomst end normalt set i den danske befolkning. Derfor synes vi jo, det er meget svært at se, at det skal harmonere med at være hårdkogt bandemedlem, at man også modtager sociale ydelser fra det offentlige og fra de skatteborgere, som i forvejen for rigtig manges vedkommende betaler en forholdsvis høj skat i Danmark.

Så når bandemedlemmer trods det, at man reelt har meldt sig ud af det etablerede samfund ved at begå den her organiserede kriminalitet, modtager ydelser fra det selv samme samfund, så er det selvfølgelig meget mærkværdigt set med Dansk Folkepartis øjne. Man har jo selv sagt fra, og så bør det sige sig selv, at man ikke skal modtage sociale ydelser. Det er fuldkommen vanvittigt, at man får sociale ydelser i den situation.

De her bandemedlemmer koster jo så ovenikøbet samfundet rigeligt på grund af andre belastninger i form af utryghed, i form af udgifter til politiindsats, anklagemyndighed, domstole, fængselsvæsen, socialvæsen, ambulancer, sygehuse, psykologer, forsikringer – alle mulige omkostninger, som gør det meget, meget dyrt for samfundet, at vi overhovedet har bandemedlemmer. Og at man så ovenikøbet skal have overførselsindkomst fra det offentlige, virker altså rimelig grotesk.

Så vi ønsker i Dansk Folkeparti en hård tilgang til banderne på alle mulige områder, og her er i al fald et af mange af de tiltag, vi har præsenteret her i dag, at vi tager alle ydelser betalt af det offentlige fra bandemedlemmerne. De har selv meldt sig ud af samfundet, og så kan de vel heller ikke forvente sig noget den anden vej.

Så vil vi under udvalgsbehandlingen selvfølgelig gennemgå de vurderinger, der er kommet fra de forskellige partier. Og lad mig lige tage dem i rækkefølge. Regeringen siger, at der skal ske noget, og at det her ikke er så godt og sådan noget. Jeg er lidt bekymret for, at der så ikke sker noget, for man præsenterer jo ikke i dag noget om, at man vil stramme op på de her ting, sådan at vi ikke har 50 pct. af bandemedlemmerne, der modtager offentlige ydelser.

Mange af de kommuner, som udgør problemet her, er jo socialdemokratisk ledede kommuner, hvor borgmesteren eller overborgmesteren, eller hvad det nu er for en titel, vedkommende har, er socialdemokrat. Det gælder København, det gælder Aarhus, det gælder Odense, ja, hvor gælder det næsten ikke i de større byer – det må nogen gøre noget ved ved kommunevalget her i år. Men når det så er sagt, er situationen jo bare, at regeringen er socialdemokratisk og mange af borgmestrene er socialdemokrater, og rigtig mange steder gives der rigtig mange ydelser til bandemedlemmer. Det skal man se at gøre noget ved. Og jeg håber, at det med den her debat trods alt lykkes at komme et lille stykke ad vejen, i retning af at regeringen også vil gøre mere ved det. Vi vil i hvert fald holde regeringen og Socialdemokraterne op på – både her i Folketinget, men også ude i kommunerne – at der sker noget.

Så er jeg glad for, at Venstre og Konservative sådan i store træk bakkede op bag forslaget og vil arbejde positivt for, at vi i udvalgsbehandlingen får rettet op på de her ting, sådan at man ikke giver sociale ydelser til bandemedlemmer. Jeg er knap så glad for, at SF mener, at det er en eller anden positionskrig, mere end det egentlig er et problem – man vil i hvert fald ikke rigtig gøre noget ved det. Men det kan selvfølgelig være, at jeg bare har misforstået hr. Karsten Hønges sådan meget charmerende og hyggelige facon, når han holder ordførertaler, det er muligt. Men jeg opfordrer i hvert fald SF til også at melde sig på holdet, så vi kan få grebet ind over for de her ting.

Det Radikale Venstre havde en meget fin ordførertale, og hvis det, der bliver sagt, står til troende, jamen så er man faktisk indstillet på at gøre noget ved, at banderne spiller kispus med samfundet nu og da, hvis ikke hele tiden. Så vi håber, at vi på en eller anden måde kan komme ind i et samarbejde omkring det her forslag, sådan at De Radikale også kan være med på, at det her bliver stoppet.

Så tror jeg, at jeg har været hele vejen rundt, og så siger jeg tak for en god behandling her i Folketingssalen. Jeg håber, at vi kan få gjort noget ved sagerne, sådan at bandemedlemmer i fremtiden ikke kan modtage store offentlige ydelser fra skatteborgerne.

Kl. 13:51

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om at igangsætte forsøg med en 4-årig frilandsbyordning.

Af Peter Juel-Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2021).

Kl. 13:51

Forhandling

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til indenrigs- og boligministeren.

Kl. 13:52

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Tak for det, formand. Først vil jeg gerne sige tak til Venstre for at fremsætte et beslutningsforslag om et forsøg med en 4-årig frilandsbyordning. Jeg er ligesom forslagsstillerne blevet introduceret til det her spændende forslag om frilandsbyordningen i samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Københavns Universitet. Idéen er at give en række landsby- og øsamfund frihed til at udvikle egne projekter og demonstrere, at man kan skabe udvikling lokalt. Der er derfor heller ikke nogen tvivl om, at jeg er positiv over for idéerne i forslaget. Vi står et sted, hvor vi har brug for konkrete erfaringer med, hvad vi kan gøre for at få nærheden tilbage.

Regeringen ønsker et mere sammenhængende Danmark med en balance mellem land og by, og det er den dagsorden, som jeg ved oprettelsen af det nye Indenrigs- og Boligministerium er blevet sat i spidsen for at arbejde med. Vi skal have en stærk hovedstad, velfungerende provinsbyer, stærke små lokale bysamfund og levende landdistrikter. Hvis vi skal have nærheden tilbage på landet og gøre op med den centralisering, der er sket igennem de seneste årtier, skal der sættes fokus på udviklingsmuligheder i landsbyerne og på de små øer.

Som en del af aftalen om finansloven 2021, der blev indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, blev det besluttet at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i de danske landsbyer. Der er i 2021 afsat 25 mio. kr. til en forøgelse af landdistriktspuljen – midler, som kan understøtte projekter, som bidrager til gode levevilkår for borgerne i landsbyerne ved fastholdelse af lokale arbejdspladser, fritidstilbud m.v. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er uden tvivl meget mere, der skal til for at sikre nærheden og understøtte livet i de små byer og landsbyerne, herunder undersøge mulighederne for forsøgsordning med frilandsbyer.

SF har fremsat et lignende forslag om frilandsbyforsøgsordning, dog med den forskel, at SF foreslår, af forsøgsprojekterne skal have et vist almennyttigt sigte og gavne det brede flertal, ligesom det ikke må ødelægge naturværdier eller gøre skade på miljøet. Hoteller, boliger, sommerhuse er altså ikke omfattet.

Det er positivt, at vi er flere, der ser potentiale i en forsøgsordning, og det er oplagt, at vi tænker de to beslutningsforslag samlet. Forslagene er meget overordnede, og derfor mener jeg, der er behov for at arbejde videre og gå i dybden med det. De er ikke klar til at blive implementeret direkte i et lovforslag, sådan som de ligger nu. Der mangler bl.a. en præcisering af, hvordan rammerne om et sådant forsøg skal være. Hvem skal drive forsøgsordningen? Hvilken rolle skal lokalsamfundet have? Og hvilken rolle skal kommunerne spille? Hvilken lovgivning skal der gives frihed fra? Hvordan skal forløbet omkring forsøget og udvælgelsen af landsbyer og øer skrues sammen? Og ikke mindst: Hvordan sikrer vi, at forsøgsordningen ikke gør skade på vores naturværdier og miljø? Derudover udestår der afklaring om, hvordan eventuelle udgifter til en forsøgsordning skal finansieres.

Beslutningsforslaget indeholder rigtig mange gode elementer og intentioner. En forsøgsordning rummer både potentiale for de landsbyer, der bliver udvalgt, men også et bredere potentiale, hvis forsøgene kan vise os, hvad man kan gøre for at vende udviklingen. Der er behov for, at vi arbejder i dybden med beslutningsforslaget med henblik på at fastlægge en ordentlig styringsmodel samt en lovgivning, hvor der er klarhed over, hvad man har frihed fra. Derfor er regeringen også positiv over for forslaget, og vi vil gerne invitere de interesserede partier til en videre drøftelse af forslaget om en konkret frilandsbyordning med henblik på at nå frem til en model, som giver lokalsamfundene nye udviklingsmuligheder.

Kl. 13:56

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Jeg har ikke nogen korte bemærkninger tegnet ind, så vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå videre til ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører. Det er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Kl. 13:56

(Ordfører)

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Tak for det, formand. Jeg vil også gerne sige tak til Venstre for at gribe initiativet fra Landdistrikternes Fællesråd og fra Sammenslutningen af Danske Småøer. Jeg beklager, at jeg er forpustet, men jeg har løbet stærkt. Jeg kan heller ikke lade være med at glæde mig over, at Venstre, der jo stod i spidsen for kommunalreformen, langt om længe har fundet ud af, at de nok lige gik en smule for langt med centraliseringen.

Jeg kommer jo selv fra en lille kommune – det var det i hvert fald dengang – med 5.000 indbyggere. Selv om vi ikke var rige, havde vi en fin lille, veldrevet kommune med gode servicetilbud til borgerne og nærhed i forhold til de beslutninger, der nu skulle tages. Den nærhed forsvandt jo med kommunalreformen. Så i dag er de mindre samfund, lokale samfund rundtomkring og øerne på lange stræk overladt til sig selv, eller sådan føler de sig i hvert fald, og så kan det jo godt være svært at få de helt lokale ønsker til at passe ned i de der firkantede kasser, som man har lavet på det lokale rådhus eller herinde på Christiansborg.

I Socialdemokratiet har vi så taget hul på at få vendt den udvikling ved at slippe foreløbig syv kommuner fri efter nærmere aftale med regeringen. Det princip kan vi jo godt se noget god musik i at få overført til de små samfund rundtomkring og til øerne. Derfor er vi faktisk positive over for forslagets intentioner om frilandsbyordningen. Vi synes dog, det er nødvendigt at få kigget nærmere på det konkrete indhold, på finansieringen og på styringsmodellen, og som vi ser det, er det jo noget, der godt kan løses. Så vi kan ikke støtte det her forslag, som det ligger, men jeg vil da foreslå, at vi i udvalget laver en beretning, så regeringen har et grundlag at arbejde videre ud fra.

Kl. 13:58

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Kl. 13:58

Peter Juel-Jensen (V):

Tak, og tak for talen. Det er jo ikke første gang, jeg hører ordføreren – og måske nok mere repræsentanter for ordførerens parti – sige, at al ulykke her i verden skyldes kommunalreformen. Hvis den er skyld i så meget dårligt, agter Socialdemokratiet så at ændre på kommunalreformen? For hvorfor ikke fjerne noget, der ikke virker?

Kl. 13:58

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:58

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Jeg kunne jo tage det hurtige svar og sige nej. Det har vi sådan set ikke tænkt os at lave om på. Jeg vil da medgive, at der er andre ting end kommunalreformen, der er skyld i, at der er nogle ting, der ikke fungerer, som de skal. Men det virker bare som sådan en af de der store ting, som man kan se derude, og det er jeg også glad for at Venstre har indset.

Kl. 13:59

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Hr. Peter Juel-Jensen.

Kl. 13:59

Peter Juel-Jensen (V):

Nu er det faktisk anden gang, Socialdemokratiet har haft muligheden for at ændre på kommunalreformen, og man er stadig lige utilfreds med den. Jeg kan jo ikke forstå, at hvis man har mandaterne, hvis man har indflydelsen til at ændre på noget, hvorfor man så ikke gør det, hvis man er så utilfreds med det.

Kl. 13:59

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 13:59

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Jeg synes nu hellere, jeg vil snakke lidt om, hvad for muligheder vi har ved at give småøerne og lokalsamfundene rundtomkring mulighed for at lave frilandsbyordninger. Det synes jeg er meget mere interessant. Det tror jeg vi kan se noget musik i og måske også få en bred enighed om i Folketinget at vi kan nå frem til.

Kl. 13:59

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Så har jeg ikke flere korte bemærkninger tegnet ind. Vi siger tak til ordføreren – og husk lige at spritte af.

Så er vi klar til den næste ordfører. Det er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Kl. 14:00

(Ordfører)

Mette Hjermind Dencker (DF):

I de knap 10 år, jeg har siddet i Folketinget og i Udvalget for Landdistrikter og Øer, har jeg været så privilegeret at se en hel masse skønne landsbysamfund og en hel masse skønne øer, og jeg bliver altid mødt af en enorm gæstfrihed og en enorm hjælpsomhed, som man slet ikke ser lignende i byerne. Der må jeg bare sige, at landsbyfolk og øfolk altså ikke er dovent anlagt. Hold op, hvor de engagerer sig. De engagerer sig helt vildt i deres lokalsamfund. De lægger en masse frivillige arbejdstimer i deres landsby eller i, at deres ø skal være et dejligt sted. Når de så engageret fortæller mig om deres projekter og deres visioner og alle deres tanker, så ender det som regel med, at de sådan lidt trist siger: Men det kan vi jo ikke gøre, for det har vi fået afslag på.

Her kommer der et par eksempler:

Jeg har en særlig forkærlighed for øen Tunø. Det er sådan, at øen Tunø er en bilfri ø. De kører rundt med traktorer, og så har de nede på havnen, lige når man kommer, nogle offentlige toiletter. Så laver de så nogle traktorture med en vogn efter – en traktor rundt på øen. Der kommer man hen på den fjerneste side af øen, og der holder man så lidt picnic. Der synes de, at når de lavede de her turistture, så kunne det da være fantastisk, hvis man lige kunne opstille sådan et mobilt toilet, der kunne stå der bare i 3 måneder. Men det fik de afslag på, for det var beskæmmende for naturen.

På Orø besøgte jeg et par, som var enormt engageret i det her med, at de havde nogle lokale produkter, som de solgte. De boede i sådan et skønt bindingsværkshus, der faktisk var ret stort. Det lå et par hundrede meter fra havet. Og så var det, de tænkte, at det kunne være rigtig hyggeligt, hvis de kunne have sådan en café om sommeren, hvor man kunne sidde, bare lige med et par caféborde ude, hvor de kunne sælge nogle lokale produkter og folk kunne sidde der og nyde en kop kaffe og en kage, mens de kiggede ud på havet 200 m væk. Der var det så, de sagde til mig: Prøv lige at kigge på havet der 200 m væk. Du kan nok forstå, at det jo er enormt beskæmmende for naturen her, hvis der står to caféborde, hvor folk kan sidde og nyde deres kop kaffe og en kage.

Så det havde de fået afslag på.

På Fur var jeg på stranden, hvor der var sådan en skrænt, der gik ned, og på den skrænt var der en trappe. Men der var ikke noget gelænder på den trappe, for et gelænder havde man altså fået afslag på at opføre, for det ville være for beskæmmende for naturen. Det der med, at folk så tager den på hovedet ned og bliver kvæstet, var mindre væsentligt i forhold til hensynet til naturen.

Tænk sig, hvis vi herindefra kunne sætte en stopper for alle de tåbeligheder, som jeg har været vidne til derude. Vi skal passe på naturen, siger politikerne her fra stenbroen i København. Men der er ingen mennesker, der bor i naturen, som ønsker at skæmme naturen. De mennesker, jeg møder i landsbysamfundene og på øerne, elsker den natur, de bor i, og de vil faktisk ikke gøre andet end at tage nogle initiativer, der gør det mere skønt at nyde den natur, de allerede bor i. Vi taler ikke om at bygge skyskrabere ved vandkanten. Vi taler om ganske små ting, der faktisk gør, at vi tager hensyn til de mennesker, der bor i naturen, så de kan nyde den.

Hvis det her forslag fra Venstre bliver vedtaget, har jeg en hulens masse sager, jeg kan hive op af skuffen, hvor jeg kan gå til de landsbysamfund og de øer og sige: Så er det nu. Så er det nu, I skal søge om alle jeres gode idéer til projekter.

Jeg vil næsten sige, at jeg faktisk synes, vi skulle starte på småøerne, både fordi der er kæmpestort behov der, men også fordi småøerne jo er nogle dejligt afgrænsede samfund, som virkelig giver grobund for det her med forsøgsordninger. Men uanset hvad, kan vi i Dansk Folkeparti godt støtte forslaget.

Kl. 14:04

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi klar til næste ordfører, og det er SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Kl. 14:05

(Ordfører)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Tak, og tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. SF har fremsat et lignende forslag om frilandsbyer, som jo afviger en smule fra Venstres, og jeg ved ikke, om det er forårskuller eller genåbningsfeber, som gør, at Venstre og SF nu fremsætter nærmest identiske forslag. Men det er rigtig opløftende, for jeg tror, at vi sammen har en interesse i at styrke udviklingen i vores landdistrikter. Det er også rigtig fint, at ministeren her i dag har sagt, at vi skal se nærmere på det her og indbyder os til en diskussion af, hvordan vi kan indrette det. Det betyder, at vi kommer videre med det, og det er rigtig godt.

For os er det vigtigt, at landsbyerne få friere hænder til at eksperimentere med tiltag, som kan bidrage til øget bosætning og fællesskab, akkurat som de frikommuner, som regeringen jo også har udpeget. Vi synes måske, at vi har hegnet vores eget forslag om frilandsbyer en lille smule bedre ind, end Venstre har i sit forslag her, fordi vi jo har sagt, at det i hvert fald er en klar præmis, at man ikke må gøre skade på natur og miljø. Og så er vi optaget af, at de projekter, der så også kommer, ligesom gavner, hvad kan man sige, almenvellet eller den brede befolkning på en ø eller i en landsby. Og der anser vi altså ikke sådan noget som sommerhusbyggeri og hoteller og lignende for at være i den kategori. For det kan godt være, at det, at man bygger et nyt og flot hotel ved en vej eller en strand, eller hvor det nu kan være, eller en masse sommerhuse lige ud til kysten, sådan gavner den lokale økonomi. Men det der med at styrke fællesskabet i landsbyen eller på en ø og styrke de kreative løsninger, har jeg nok lidt sværere ved at se ligge inden for den ramme.

Når vi gerne vil styrke landsbyerne og øerne, er det, fordi vi synes, at det skal være projekter, som man kan have en bred enighed om, og som også kan skabe de her kreative løsninger. Og vi lægger i den ordning, som vi har lagt frem, i hvert fald primært op til, at den skal styrke udvikling og innovation og bidrage til en sådan mere sammenhængende udvikling på tværs af Danmark og det lokale fællesskab.

Det kan jo være – det ved jeg ikke – at der f.eks. er landsbyer, som gerne vil lave grønne landsbyenergifællesskaber med egne vindmøller og strømforsyning eller lokale varmeforsyninger. Det kan også være, at man måske vil trække eksperimenterende fællesskaber til, f.eks. ved at lade familier bo der, som har lyst til at downsize og bo i tinyhouses, men ikke kan få lov, fordi der er krav om, at der skal være et vist antal millimeter isolering i huse i Danmark, og så kan man måske få mulighed for at fravige det. Lykkes man med sådan noget, kan det jo give flere tilflyttende, det kan give flere børn, og det kan i sidste ende være noget af det, som kan betyde, at den lokale skole vil være bedre rustet mod skolelukninger. Og det er sådan en udvikling, som vi gerne vil være med til at søsætte, og vi vil give medindflydelse i forhold til det område, man bor i.

Så vi synes, det er rigtig godt med idéen om frilandsbyer, og vi tror på, at vi kan mødes med Venstre og med andre partier om en god ordning, som også sikrer elementer af det, vi gerne vil sætte i gang, nemlig at landsbyerne får lidt mere medindflydelse på, hvad der skal foregå i dem. Og så håber jeg, at vi får et katalog af gode ting, som vi eventuelt kan tage med os og kan gennemføre på en måde, så der er flere områder, der får mulighed for det. Tak for ordet.

Kl. 14:08

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen.

Kl. 14:08

Peter Juel-Jensen (V):

Tak. Og tak for talen. Der er ingen tvivl om, at vi har forslag, som nærmest kunne gå hånd i hånd – det vil jeg komme tilbage til senere og ikke tale om nu. Jeg har dog lige et enkelt spørgsmål: Mener ordføreren ikke, at det gavner almenvellet, at man skaber arbejdspladser og dermed øget bosætning i en landsby?

Kl. 14:09

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 14:09

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Det kan det muligvis godt gøre, men det er jo ikke sikkert, at det gør det. Det er jo altid rart, at noget erhvervsliv kan blomstre, og at der kan skabes nogle arbejdspladser, men hvis Venstre tænker på hoteller i strandkanten osv., så kan jeg blive mere i tvivl om, om det er noget, der gavner almenvellet. Det er jo først og fremmest en kommerciel virksomhed, og det er jo heller ikke sikkert, at man når til enighed derude om, at det er et godt forslag. Der er jo heller ikke nogen ben i at placere et nyt hotel eller et nyt sommerhusområde, men der kan selvfølgelig være nogle ben i det, ved at man ikke kan få lov til det med den nuværende lovgivning.

Men det, som jeg egentlig rigtig gerne vil bruge frilandsbyerne til, er at prøve at se, om vi kan udvikle nogle kreative løsninger. Jeg er meget inspireret af, hvad der sker på Læsø, som jeg besøgte lige efter sommerferien sidste år. Her laver man alle mulige kombinationsløsninger, fordi man selvfølgelig ikke kan lave ting i stor skala, og det syntes jeg der var kommet rigtig meget innovation ud af, bl.a. også i den offentlige opgaveløsning. Det er sådan noget, jeg gerne vil fremme.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Hr. Peter Juel-Jensen.

Kl. 14:10

Peter Juel-Jensen (V):

Men vi skal blot huske på, at hvis vi også gerne vil have folk til at flytte ud i vores landdistrikter og ud i de små landsbyer, så skal der altså være noget til dem at lave, der skal være nogle måder at tjene penge og forsørge sig selv på, for ellers får vi bare en øget pendling, børnene flytter væk osv., og så skal vi til at lukke skoler og andre ting. Skal vi have hele, bæredygtige samfund, så skal der altså også være muligheder for at kunne have en eller anden form for erhvervsarbejde.

Kl. 14:10

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 14:10

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Det er jeg sådan set heller ikke uenig i, og det mener jeg faktisk også at man skal kigge velvilligt på. Jeg tror bare, at det sigte, som vi har med forslaget om frilandsbyer, først og fremmest er at prøve at se på, om vi kan få nogle nye, spændende løsninger ud af, at man i fællesskab beslutter noget, søsætter noget, skaber noget vækst, noget liv og innovation, mere end det handler om, at der måske kommer en eller anden byggematador med en pose penge og siger: Nu vil jeg gerne lave et eller andet her i strandkanten. Det kan selvfølgelig også for nogle være dejligt, men det er mere den kreative opgaveløsning, der er central for os med det her forslag.

Kl. 14:11

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Så er det fru Mette Hjermind Dencker.

Kl. 14:11

Mette Hjermind Dencker (DF):

Skulle vi ikke tale om det, der var realistisk i stedet for. En byggematador med en stor pose penge vil aldrig nogen sinde slå igennem på en ø eller i et lille landsbysamfund. For der er ingen mennesker, der bor på en ø eller i et landsbysamfund, som har en interesse i, at deres område skal ødelægges fuldstændig af et eller andet massivt byggeri. Så hvor i alverden har ordføreren det fra – bortset fra i sit eget hoved?

Kl. 14:12

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 14:12

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Jamen jeg tror bare, vi har prøvet at tænke lidt ud af boksen, i forhold til hvad det er for en udvikling, vi selv ønsker at fremme. Og det er jo rigtig fint, hvis fru Mette Hjermind Dencker tænker sådan. For så bliver det jo slet ikke et issue. Så kan vi jo lige så fint udelukke den del af forslaget.

Kl. 14:12

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Fru Mette Hjermind Dencker.

Kl. 14:12

Mette Hjermind Dencker (DF):

Altså, ud fra mine 10 års erfaringer med at rejse rundt til samtlige landdistrikter og øer i kongeriget Danmark har jeg ikke fundet et eneste sted, hvor de har interesse i at ødelægge deres eget område, som ordføreren beskriver det, og jeg kan så høre på ordføreren, at ordføreren heller ikke gør det ud fra en viden, men bare ud fra en frygt. Og når vi skal tale politik, skal vi tale realistisk. Og det, som ordføreren kommer med her, er overhovedet ikke realistisk. Men det, som ville være fantastisk, var at give de her små erhvervsdrivende i landdistrikterne og på øerne en fantastisk mulighed for, som jeg har nævnt her i min ordførertale, at der kunne være en café med to caféborde på en lille ø. Det er altså den skala, vi taler om. Hvad er det, der gør, at ordføreren er imod det?

Kl. 14:13

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Ordføreren.

Kl. 14:13

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

Vi har sådan set ikke noget imod, at man laver en café, men det skal nok ikke lige været i strandbeskyttelseslinjen. Så en café kan man jo sådan set under alle omstændigheder lave i dag. Det er jo ikke, hvad kan man sige, en kreativ og innovativ løsning. Det er noget, jeg synes man kan gøre inden for de rammer, man har i dag, og derfor så tænker jeg – det er i hvert fald det, jeg håber på at få ud af en ordning med frilandsbyer – at man kan finde nogle nye løsninger på nogle af de udfordringer, man har inden for transport eller inden for det grønne, inden for bosætning, tiltrækning af nye borgere osv.

Kl. 14:13

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Kl. 14:14

(Ordfører)

Kathrine Olldag (RV):

Tak, formand. Og tusind tak til Venstres ordfører for forslaget. Det er et glimrende forslag, som Landdistrikternes Fællesråd jo også har ønsket sig i årevis. Helt grundlæggende og principielt tilslutter vi os jo i Radikale Venstre, at friheden ude lokalt må være det bærende princip, også når vi snakker landsbyer.

Der, hvor sådan en kommunenørd som jeg bare begynder at gå lidt i hårdknude, er, når jeg begynder at tænke på den praktiske udmøntning af sådan et forslag her. Og det er også derfor, jeg gerne vil lægge ud med at sige, at vi i hvert fald rigtig gerne vil være med i den beretning, som vi er i gang med at kigge på i udvalget allerede nu. For hvordan kan vi hegne det her ind, således at det kommer til at give mening?

Når vi arbejder med frikommuner, gør vi jo principielt det, at vi udpeger et geografisk område og samtidig også et lovområde. Det er de to ting, vi kombinerer, når vi laver et frikommuneforsøg; f.eks. skoleområdet i Holbæk Kommune. Når man så taler om frilandsbyer, bliver man også nødt til at lægge ud med måske at definere, hvad det er for nogle lovområder. For er det en landsby, der gerne vil lave en ekstra skole? Er det en landsby, der gerne vil lave en lille virksomhed? Hvor er vi henne? Er det planlov, virksomhedslovgivning, skole? Hvor er vi henne i det hele taget? Og det kunne man måske komme ud over ved f.eks. at sige, at det her er pr. ansøgning, og så tager man simpelt hen stilling til det case by case – eller fra sag til sag, undskyld! Og på den måde kan man sådan sidde og vurdere, hvad der giver mening her. Er det to stole i strandkanten eller et gelænder? Hvor er bagatelgrænsen for det her?

Og der vil jeg også gerne sige, at i Radikale Venstre har vi hygget os med – jeg har i hvert fald – at læse evalueringen af planloven, som der er blevet lavet en aftale om, som ordførerens parti også er med i, fra 2016, og som jo på ingen måde maler et billede af et Danmark i forfald. Alle de bekymringer, der var, da ordførerens parti og andre partier lavede den aftale tilbage i 2016, må man jo sige er blevet hamret godt og grundigt i jorden. Man kan nærmere sige, når man kigger på, hvordan planloven reelt er blevet udmøntet, at den måske stadig væk varetages eller i hvert fald administreres lige lovlig restriktivt, i hvert fald set med mine øjne. For så snart du går ind og stopper det lille lokale mikrobryggeri i f.eks. at lave en café eller hænge et skilt op, eller hvad det nu kan være, i et beskyttet område, så stopper man jo det lille, frie initiativ, og der mener jeg helt klart, at det vil ligge under en bagatelgrænse for mit vedkommende.

Problemet er bare, at når man sidder og administrerer sådan en lov, er det jo reelt smagsdommeri, man sidder og udmønter, og så er det vigtigt, at vi i hvert fald fra politisk hold sender et signal, der hedder: Hvordan skal I prioritere? Hvad er prioriteringerne her? Og der vil jeg også mene, at når I på et tidspunkt skal sidde og kigge på planloven igen, ville jeg blive enormt glad – det vil jeg bare lige sende med til ordførerens parti – hvis det var sådan, at vi kunne få løsnet en lille bitte smule op igen eller lukket yderligere op for, hvordan den lov egentlig forvaltes. For jeg får jo også alle de der mails som landdistriktsordfører og kommunalordfører om, at nu kan vi igen ikke gøre sådan og sådan. Og det er lige fra gelændere og caféborde til alt muligt andet fuldstændig bagatelagtigt, hvor man ude fra kysten reelt ikke kan se et eller andet byggeri, der er blevet inkorporeret i landskabet, eller hvad ved jeg. Så der er for mig at se en lang række ting, altså, det er ligesom planloven og den proces, der kører.

I forhold til det her forslag: Jeg synes som sagt, at det er for løst og for ukonkret, sådan som det ligger her. Jeg takker ordføreren for at have taget det op, for det giver os anledning til at få lavet den beretning, så vi måske kan komme videre med at pille ved, hvilken model vi så kan lave, for at landsbyer kan søge om det her. Så det var ordene.

Kl. 14:18

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Jeg har ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Kl. 14:18

(Ordfører)

Jette Gottlieb (EL):

Tak for det. Jeg er ikke ordfører, men jeg er ordførerreserve, for vores ordfører hr. Rasmus Vestergaard Madsen kan ikke være til stede. Jeg har lovet at fremføre følgende:

Enhedslisten er meget enig i intentionen om at skabe mere udvikling, engagement og nærhed ude i landsbyerne og på småøerne. Den intention tror jeg ikke nogen her i salen er uenige i. Afsættet for forslaget er en videreførelse af frikommuneforsøget, men nu specielt for landsbyer og småøer. Og som udgangspunkt er det fornuftigt nok at få afsøgt, hvad det er for nogle barrierer og udfordringer, landsbyerne og småøerne kæmper med, og så få det konkretiseret ved en frilandsbyordning. Men ligesom vi i Enhedslisten var skeptiske omkring frikommuneforsøget, så har vi også en skepsis i forhold til den foreslåede ordning. Som sagt deler vi intentionen i forslaget, man vi mangler at få den indramning, som flere ordførere også har talt om, i forbindelse med en frilandsbyordning. Vi ønsker ikke en ordning, som bare giver alt fri, og i særdeleshed ikke noget, der kan have permanente negative konsekvenser for natur og klima og dyre- og planteliv. Vi vil dog sige, at vi har set eksempler på, at der er lavet dispensationer, som ikke har været gunstige for hverken det frie naturliv eller det frie dyre- og planteliv. Så det er ikke, fordi der ikke er eksempler på, at man kan komme til at lave nogle indgreb, som ikke er hensigtsmæssige.

Men vi vil meget gerne være med i en beretningsdiskussion, og vi vil meget gerne måske også komme med nogle konkrete bidrag.

Kl. 14:20

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Vi har ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er vi klar til at gå videre til næste ordfører, og det er Det Konservative Folkepartis ordfører, nemlig fru Merete Scheelsbeck. Værsgo.

Kl. 14:20

(Ordfører)

Merete Scheelsbeck (KF):

Tak for det. Jeg vil gerne sige mange tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Tanken om at decentralisere større dele af vores administration er tanken om og anerkendelsen af, at lokalkendskab har værdi – og har rigtig stor værdi. Det er ikke alene til glæde for borgerne rundtomkring i de danske landsbyer og på øerne, når beslutninger træffes i det nære demokrati, det kan også give en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Efter rigtig mange års centralisering er det på tide, at vi også tør stoppe op og stille spørgsmål om, om der fortsat er noget, som der er for lidt eller for meget af. Det gode koordinerende og ensrettede overblik, som vindes på øget centralisering, må ikke ske på bekostning af tryghed, nærhed, gennemsigtighed og lokalkendskab.

Jeg har selv siddet i byrådet i Høje-Taastrup Kommune i snart 16 år, og jeg må sige, at på trods af diverse knopskud af friordninger og frikommuneforsøg er det altså gået den forkerte vej. Det kommunale selvstyre er under meget stort pres, og centraliseringen har taget overhånd. Det har den selvfølgelig også ude i vores landsbyer og i vores øsamfund.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti give fuld opbakning til forslaget, og det glæder mig også rigtig meget, at der har været så bred opbakning her i salen til det i dag.

Kl. 14:22

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Nye Borgerliges ordfører. Det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Kl. 14:22

(Ordfører)

Mette Thiesen (NB):

Danmark er et dejligt land. Når man kører ud i landet, ud af de store byers larm, ud til stilheden, ud til fuglefløjt, er det der, de dejlige danske landsbyer er. Det er derude, hvor mørket er helt tæt om natten, så stjernerne står klart; hvor man handler hos den lille lokale købmand; hvor man tager en snak med naboen over hækken; hvor der er højt til himlen. Jeg har faktisk et billede hængende på mit kontor herinde. Jeg kan ikke huske, hvem der har malet det, men det var sådan set heller ikke det, der var så vigtigt for mig, da jeg valgte det. Det er et billede af det smukkeste landskab. Det er med et bondehus, og der er marker, og man kan se, at der er solskin. Man bliver bare helt glad indeni, når man ser på det. Det eneste, jeg plejer at sige faktisk mangler, er dannebrog, der vejer, og så Poul Reichhardt, der kommer gående og synger »Er du dus med himlens fugle«. Så havde det været helt på plads.

Men det minder mig hver eneste dag om, hvad det er, vi skal passe på, og hvad det er, der er så vigtigt vi også giver videre til de kommende generationer. I Nye Borgerlige ønsker vi decentralisering. Vi ønsker vækst og velstand til alle egne af dejlige Danmark. Og helt ærligt, mon ikke, at man ude i de enkelte landsbyer er meget bedre til at få de gode idéer til at sikre fremtiden for landsbyen, end politikerne herinde på Christiansborg er. Tak.

Kl. 14:23

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance eller Kristendemokraterne, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Kl. 14:24

(Ordfører for forslagsstillerne)

Peter Juel-Jensen (V):

Tak for det, formand. Jeg vil indledningsvis gerne takke både ministeren, men også mine kolleger i ordførerrækken for deres meget fine og meget varme taler. Tusind tak for det – ikke på egne vegne, men på landdistrikternes og øernes og landsbyernes vegne. Jeg hæfter mig ved, at der er nogle ord, der går igen: frihed, nærhed, socialt fællesskab. Det er det, det handler om. Det er det, vi skal gøde i fællesskab.

Vores landdistrikter er udfordret, og det bakkes bl.a. op af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at yderkommunerne samlet set har tabt 10 pct. af arbejdspladserne i 2018, målt i forhold til 2008. Omvendt blev bykommunerne ramt langt mildere af finanskrisen, og i byerne har man oplevet af få 8 pct. flere arbejdspladser i samme periode. Og med det, som vi er på vej igennem, og som har stået på siden marts, er der behov for det her beslutningsforslag. I disse dage, i den kommende tid, lukker vi mere og mere af landet op, og går alt godt, så kommer hjulene igen i omdrejninger og tager fart, men i vores landdistrikter ved vi at der ikke bare sådan lige sådan kommer fart på.

I Venstre vil vi gerne slippe friheden løs. Vi vil gerne være med til at give vores landdistrikter og vores landsbyer og vores øer mulighed for at tage endnu mere ansvar for egen udvikling og lige netop finde frem til det, der gør, at man både på kort og på lang sigt får en bæredygtig udvikling, når det kommer til vækst, velstand og bosætning. Men selvfølgelig skal der være plads til forskellighed, så det her forslag står på ryggen af de gamle frikommuneforsøg og det af regeringen foreslåede forsøg med at give op til syv kommuner frihed til at finde gode løsninger på udfordringer, der står i vejen for det gode liv. Jeg er ikke i tvivl om, at mange danskere har haft lang tid til at tænke over det og tænke sig grundigt om, i forhold til hvordan man gerne vil leve efterfølgende, og hvordan man kan få arbejdsliv og familieliv til at gå bedre hånd i hånd. Det er de her familier, som vi skal give vores landsbyer, vores øer og vores landdistrikter en bedre mulighed for at tiltrække. For med det her forslag vil man som ny borger i en landsby, i et landdistrikt eller på en ø blive pioner både for andre, men også i ens eget liv.

Jeg har lyttet mig til, at man gerne vil tage det her positivt ned, og det er jeg som sagt rigtig glad for. Men jeg ved selvfølgelig også, at min kollega fra SF har et forslag, der på mange måder minder om det her forslag. Jeg håber nu på, at vi, når begge forslagene er behandlet her i Tinget, så tager den tid, der skal til, og får sammenskrevet forslagene til en fælles beretning, og at vi så kommer i gang.

Sluttelig vil jeg gerne hejse flaget for dem, som jeg mener skal være med til at spille en afgørende rolle i det fremadrettede arbejde, som sætter det fælles SF-Venstre-skib i søen. Det er vores samarbejdspartnere såsom Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Balance Danmark, som jeg mener er vigtige at medinddrage, men også vidensinstitutioner som Københavns Universitet og SDU og selvfølgelig Center for Regional- og Turismeforskning. Og i det her krydsfelt mellem alle de her meget engagerede og vidende mennesker kan der opstå rigtig meget god landdistriktspolitik, der kan blive nøglen til at lukke vores landdistrikter op for øget bosætning og dermed også skabe øget lokal vækst. Men sidst og ikke mindst, vi gør Danmark rigere. Tak.

Kl. 14:28

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Tak for det. Der er ikke indtegnet nogen til korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 161:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk mulighed for digitale beboerafstemninger i almene boligafdelinger.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2021).

Kl. 14:29

Forhandling

Den fg. formand (Erling Bonnesen):

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Kl. 14:29

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget om obligatorisk anvendelse af digitale beboerafstemninger i den almene boligsektor. Jeg synes grundlæggende, det er et sympatisk beslutningsforslag, fordi det sigter mod at styrke beboerdemokratiet i den almene boligsektor med digitale afstemninger. Jeg synes, det er svært at være uenig i, at man skal styrke det demokrati, der er i den almene boligsektor, især når man selv er folkevalgt. Det er en integreret del af sektorens dna, og det er noget, der skal værnes om.

Derfor er det rigtig godt, hvis beboerne har indflydelse på deres afdeling gennem deltagelse lokalt, og man skal selvfølgelig have de bedst mulige forudsætninger for det. Men det er allerede i dag muligt at anvende digitale værktøjer til understøttelse af beboerdemokratiet, bl.a. også digitale afstemninger. Som reglerne er i dag, er det dog ikke obligatorisk at anvende digitale værktøjer, men er noget, der kræver beboernes godkendelse, da digitale værktøjer også koster noget at bruge, som skal betales af afdelingerne og dermed også i sidste ende påvirker huslejen. Jeg synes ikke umiddelbart, at vi skal vedtage noget, der bebyrder boligorganisationerne, og som medfører højere huslejer, når de i den enkelte organisation har muligheden for at vedtage det.

Jeg synes, beslutningsforslaget og intentionen med det er sympatisk, men det lægger også op til vidtrækkende ændringer i mindre boligorganisationer, og derfor kan jeg ikke støtte forslaget på det foreliggende grundlag. Jeg vil i stedet foreslå, at mit ministerium sætter en undersøgelse i gang, som afdækker forslagets forventede konsekvenser særlig huslejemæssigt for at få belyst, om det styrker beboerdemokratiet nok til at opveje de ulemper, der måtte være. Når den undersøgelse foreligger, vil den blive forelagt for Indenrigs- og Boligudvalget og danne baggrund for en politisk drøftelse. Der vil jeg selvfølgelig være helt åben for den drøftelse med udgangspunkt i, hvad en sådan undersøgelse viser.

Kl. 14:31

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Kl. 14:31

Alex Ahrendtsen (DF):

Tak for den venlige imødekommenhed. Den blev jeg glad for. Jeg ser frem til, at den økonomiske udredning bliver sendt over i udvalget, og så får vi forhåbentlig en diskussion om det. Jeg tror, at ministeren måske bliver overrasket over, hvor stor efterspørgsel der kan være. Jeg har fået henvendelser fra borgere, der har fortalt mig, at det er en god idé, og at det virker. Vi ved også fra nogle afdelinger, at det har været en god idé. Så jeg håber da, at ministeren vil være positiv, når vi har afdækket de økonomiske konsekvenser, som ikke kan være så voldsomt store, hvis det bliver lagt ud på en hel sektor. Der findes jo mange standardløsninger. Så tak for den venlige imødekommenhed.

Kl. 14:32

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 14:32

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Tak til ordføreren for rosen. Jeg vil da også sige, at jeg går helt fordomsfrit til det i den forstand, at det, der bekymrer mig, er de små organisationer. I dag har en stor boligorganisation mulighed for at tilvælge de her afstemninger, men hvis man har en lille organisation med måske 500 lejemål, og som administrerer sig selv, kan det målt i forhold til en relativt lille organisation være en belastning for den administration, der er. Jeg synes selvfølgelig, at vi skal være klar over, hvordan det vil ramme ude i organisationerne.

Kl. 14:32

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Alex Ahrendtsen.

Kl. 14:32

Alex Ahrendtsen (DF):

Det er jo fair nok. Derfor vil det nok også blive sådan, at det er de store, der på en eller anden måde sætter standarden og udvikler det, og så kan de små jo altid tilkøbe det, så de ikke skal være med i udviklingen af det. Der er mange muligheder. Det kan vi se på, når vi får den undersøgelse fra ministeren. Tak for det.

Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 14:33

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jamen det vil jeg gøre og som sagt uden nogen forudindtaget holdning. Det skal være det, der styrker beboerdemokratiet mest muligt. Det er jeg enig i.

Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Fru Tanja Larsson, værsgo.

Kl. 14:33

(Ordfører)

Tanja Larsson (S):

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at gøre det obligatorisk for de almene boligafdelinger at give beboerne mulighed for at stemme digitalt ved beboerafstemninger. I Socialdemokratiet er vi store tilhængere af et stærkt beboerdemokrati i de almene boliger. Beboerdemokratiet er nemlig en af de helt store styrker ved vores almene boliger i Danmark. For alle demokratiske forsamlinger, uanset om der er tale om Folketinget eller afdelingsbestyrelser i en almen boligafdeling, gælder det, at den demokratiske forsamlings legitimitet afhænger af stemmeprocenten, og hvis stemmeprocenten er lav, er legitimiteten af forsamlingen ligeledes lav. Og omvendt, hvis stemmeprocenten er høj, er der også større legitimitet. Derfor hylder vi som udgangspunkt initiativer, der kan øge stemmeprocenten ved beboerafstemninger i almene boligafdelinger.

Som der står i beslutningsforslagets bemærkninger, har almene boligafdelinger allerede i forvejen mulighed for at indføre digitale beboerafstemninger, hvis der er enighed om det til et afdelingsmøde. Forslagsstillerne fremhæver også en række eksempler på almene boligafdelinger, der med stor succes har indført digitale afstemninger. Vi er dog modstandere af at gøre det obligatorisk for almene boligafdelinger at indføre digitale løsninger ved beboerafstemninger, da det kan være forbundet med store udgifter for mindre almene afdelinger og måske endda føre til stigninger i huslejen. Vi bakker i stedet op om indenrigs- og boligministerens forslag om at iværksætte en undersøgelse, som afdækker de huslejemæssige konsekvenser af beslutningsforslaget, og derudover, om beslutningsforslaget kan styrke beboerdemokratiet.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget.

Kl. 14:35

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører, som er til stede i salen, er fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Kl. 14:35

(Ordfører)

Samira Nawa (RV):

Tak. Man føler sig som et stort parti, når man kommer så tidligt op. Tak til Dansk Folkeparti og hr. Alex Ahrendtsen for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg og Radikale Venstre bakker op om intentionen i at styrke beboerdemokratiet, men for mig er demokrati ikke alene gjort med stemmeprocenten, også ved egentligt fremmøde og den samtale, diskussion og debat, der måtte foregå ved fremmøde.

I dag er det jo allerede muligt for den enkelte afdelingsbestyrelse at beslutte, om man vil give mulighed for digitale afstemninger, og sådan mener vi det fortsat bør være, altså at det er op til den enkelte afdelingsbestyrelse, om man vil have indført digitale afstemninger. På den baggrund kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Kl. 14:36

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Marcus Knuth. værsgo.

Kl. 14:37

(Ordfører)

Marcus Knuth (KF):

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for et fint forslag. Vi Konservative støtter det. Vi synes, det vil være en styrkelse af medlemsdemokratiet. Som flere ordførere allerede har sagt, kan foreninger jo i dag selv anmode om det, men vi så egentlig gerne, at det skulle være udgangspunktet. Man kunne eventuelt tilføje, at der kan være mulighed for undtagelse, hvis det, som ministeren var inde på, er en beboerforening, der af den ene eller den anden grund ikke har kapaciteten. Men som udgangspunkt er det noget, vi støtter op om. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti forslaget.

Kl. 14:37

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Kl. 14:38

(Ordfører)

Lars Boje Mathiesen (NB):

Tak for det. Jeg kan sige, at vi er grundlæggende positive over for forslaget fra Dansk Folkeparti. Jeg vil så også sige, at jeg faktisk deler nogle af de betragtninger, der kom fra ministeren, om lige at kigge på det her og se: Hvor meget kommer det til at koste? Er der nogle små organisationer, som skal være undtaget? Er der nogle eksisterende systemer? Det er også det, jeg hører fra Dansk Folkeparti faktisk ligger i det her. Så intentionen om at sikre øget beboerdemokrati hylder vi selvfølgelig i Nye Borgerlige. Derfor er vi positive over for de ting, og vi ser frem til det videre arbejde med det.

Kl. 14:38

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Så går vi lige lidt tilbage i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Kl. 14:39

(Ordfører)

Søren Egge Rasmussen (EL):

Tak for fleksibiliteten. I Enhedslisten går vi meget ind for beboerdemokratiet i de almene boliger, og det er sådan set meget væsentligt, at der på de afdelingsmøder, der bliver holdt, er et godt fremmøde og en god debat, og at man får truffet de afgørelser, der er vigtige. Det er jo bl.a. budgettet, som har betydning for huslejeniveauet, og det er der normalt en stor interesse omkring.

I forhold til det med den måde, man holder afstemning på, vil jeg sige, at der jo i forvejen er mulighed for at holde urafstemninger. Det kan både være skriftligt, og det kan være digitalt. Og det er jo så op til afdelingen og afdelingsbestyrelsen på afdelingsmødet at træffe beslutning om, hvordan man vil afgøre store beslutninger. Jeg tror, der er mange steder i Danmark og i Foreningsdanmark, hvor man efter corona vil komme frem til at revurdere, hvordan man holder møder, og hvordan man træffer beslutninger. Det er en sådan generel betragtning.

Jeg synes ikke, at Folketinget ligesom skal diktere, at det skal være på en bestemt måde i den almene sektor, og at det skal være obligatorisk. Jeg bor selv i en afdeling med 20 boliger, hvor vi normalt har nogle rigtig gode afdelingsmøder, og hvor der møder sådan ca. 60 pct. af beboerne op, og man har altid en diskussion af det budget, der er lagt frem, og indimellem vedtager man faktisk nogle ændringer efter en drøftelse. Der ville det være lidt mærkeligt, hvis det var sådan, at man på forhånd havde sagt, at det skulle være en afgørelse, der blev truffet ved at deltage elektronisk og ikke møde frem til et møde.

Jeg har også den betænkelighed, at hvis man gør det udelukkende elektronisk, kan man jo sidde derhjemme og bare stemme, og det er jo sådan set vigtigt, at man i de enkelte boligafdelinger har et rimeligt niveau for planlagt vedligeholdelse og sparer op til det. Og hvis man bare skal stemme elektronisk, tror jeg der vil være mange, der sidder derhjemme og stemmer nej til en huslejestigning – det ville jeg synes var helt naturligt at gøre. Der er det jo vigtigt, at man har debatten på et afdelingsmøde og dér har mulighed for at drøfte, at det faktisk er rimeligt, at man sparer op til en planlagt vinduesudskiftning, hvis det er det, man skal. Det tror jeg vil være sværere at få igennem, hvis det er sådan, at man udelukkende skal stemme elektronisk.

Så vi kan ikke støtte forslaget, som det er, men vi er meget for, at der er et beboerdemokrati, der fungerer godt, i den almene sektor, og vi er bekendt med, at man allerede i et pænt omfang vælger at sætte ting til urafstemning. Vi synes, det er helt fint, at man på den anden side af corona udvikler på, hvordan vi træffer beslutninger i fællesskab.

Kl. 14:41

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Så hopper vi igen lidt baglæns i ordførerrækken. Det er fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Kl. 14:42

(Ordfører)

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Tak for ordet, og også herfra tak for fleksibiliteten. Jeg er i dag vikar for den ellers fungerende ordfører på området, men SF's ord skal da også med i dag.

Først vil jeg gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget, som egentlig går ud på at pålægge regeringen inden udgangen af 2021 at gøre det obligatorisk for de almene boligafdelinger at give beboerne mulighed for at stemme digitalt ved beboerafstemninger.

Dansk Folkeparti ønsker at gøre det obligatorisk for boligforeninger at have mulighed for at stemme digitalt, når der afholdes eksempelvis afdelingsmøder i de almene boligafdelinger, hvor der træffes en række vigtige beslutninger ved beboerafstemninger. Det kan bl.a. dreje sig om godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år, valg af afdelingsbestyrelsens medlemmer, godkendelse af større renoveringsprojekter og stillingtagen til indkomne forslag fra beboerne. Det er jo i virkeligheden godt at have den her mulighed, især for småbørnsforældre og borgere med et handicap, som forslagsstillerne også nævner. Den del kan vi i SF kun bakke op om.

Problemet bliver imidlertid den administrative del, som i sidste ende kan betyde, at beboerne vil stå med regningen for det administrative. Og på den baggrund kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget, som det foreligger. Men vi vil meget gerne diskutere det yderligere i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Kl. 14:43

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så har alle ordførere, som ville have ordet, haft det, bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Kl. 14:44

(Ordfører for forslagsstillerne)

Alex Ahrendtsen (DF):

Tak, formand. Beslutningsforslaget udspringer simpelt hen af en henvendelse fra en borger, der bor i en almennyttig boligforening, og som havde undret sig over det lave fremmøde, og som så spurgte mig, om det ikke var muligt, at man gjorde det digitalt, og det syntes jeg da egentlig var en god idé at få undersøgt. Derfor fremsatte vi så det her beslutningsforslag, og jeg håber, at borgeren i løbet af dagen også får set debatten. For det var jo egentlig meget positivt, og jeg vil gerne takke ministeren for, at han har været så imødekommende at ville igangsætte en undersøgelse af de økonomiske omstændigheder, og hvordan man kan få lavet den her afstemning ude i afdelingerne. Det vil jeg gerne takke for, minister, og så har jeg jo egentlig opnået mere, end jeg havde håbet på – sædvanligvis bliver beslutningsforslag fra oppositionen jo hældt ned ad brættet – så det vil jeg gerne takke for. Jeg glæder mig meget til den undersøgelse, og nu håber jeg ikke, at den kommer til at tage 5 eller 10 år, men at det er relativt hurtigt, vi kommer i gang, så længe ministeren er minister. Så vil jeg også gerne takke Konservative for den uforbeholdne støtte – den blev jeg glad for – og selvfølgelig tak for de øvrige pæne ord og støtten af intentionen fra de øvrige partiers side, og jeg glæder mig så egentlig til, at vi får undersøgelsen, og så kan vi snakke om det i udvalget. Så får vi forhåbentlig flere delagtiggjort i beboerdemokratiet, for det er jo ret afgørende.

Der er en lille ting, som vi ikke har været inde på i debatten, og det er jo, at det er fint nok, at beboerne skal møde frem fysisk, men at det undertiden kan være en fare, fordi det ofte er meget få, der møder op, og vi har jo set i nogle boligforeninger, at man så har udnyttet det til at gennemføre meget upopulære beslutninger, f.eks. at afskaffe julen. Der var nogle små Hizb ut-Tahrir-organisationer, der lige pludselig satte sig på en afdelingsbestyrelse og gennemtrumfede det, og en digital afstemning ville jo forhindre sådan noget, fordi der var langt flere, der så fik kendskab til den slags. Jeg har så også for 5 år siden været på et studieophold i Schweiz, hvor jeg bl.a. fik lov til at deltage i en digital afstemning på universitetet, hvor jeg var indskrevet. Der var der nogle studerende, der var utilfredse med en beslutning foretaget af en studenterorganisation, og ingen af os havde hørt om den, før man greb til afstemningsprincippet. Det var sådan, at 200 studerende kunne kræve en afstemning, og så blev den gennemført. Og den blev gennemført digitalt, og det viste sig så, at de studerende var imod, hvad den lille bestyrelse havde besluttet, og det er bare derfor, jeg siger, at man, når man har de her muligheder for digitale afstemninger, så involverer flere end bare de sædvanlige. Det er altid godt at udbrede kendskabet til afstemninger, og det er i hvert fald min erfaring, og det tror jeg også er den erfaring, man har gjort sig i de afdelingsbestyrelser, hvor man har benyttet sig af det digitale.

Men jeg ser frem til undersøgelsen, minister, og så tager vi den derfra. Tak for det.

Kl. 14:47

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 219:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af én digital løsning til foreningers arrangementsansøgninger.

Af Eva Kjer Hansen (V) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Kl. 14:47

Forhandling

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Kl. 14:48

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Tak for det. Det er et særkende for Danmark, at vi har et aktivt foreningsliv, hvor tusinder af borgere laver festivaler, kulturarrangementer, sportsbegivenheder, fritidsaktiviteter og meget andet – og vel at mærke uden at få en krone for det. Den indsats fortjener anerkendelse, og i den forbindelse deler regeringen fuldt og helt ønsket om, at foreningslivets ansøgningsforhold skal forenkles, sådan at det er nemt at anmode om myndighedstilladelser, når man som forening vil afholde et arrangement.

Hvis man ser på det forslag fra Venstre, som vi behandler nu, ønsker forslagsstillerne, at regeringen sætter gang i etableringen af en digital løsning, så foreningerne kan nøjes med at sende én samlet ansøgning i forbindelse med arrangementer såsom byfester, festivaler og lignende. Som minimum skal løsningen understøtte, at ansøgere kan afgive oplysninger til alle nødvendige tilladelser ét sted, hvorfra den digitale løsning så fordeler oplysningerne til de respektive myndigheders systemer. Ansøgere og myndigheder skal derudover kunne se en status for hver tilladelse, som myndighederne har markeret, enten manuelt eller automatisk.

Regeringen hæfter sig også ved, at der i kommunalt regi, nemlig hos KOMBIT, allerede er udviklet en it-løsning ved navn ARENA, som netop har til formål at effektivisere disse processer, altså når man søger om tilladelse til at afholde et arrangement i en kommune. Imidlertid er udviklingen af ARENA sat i bero. Og derudover er det regeringens vurdering, at de konkrete ønsker i beslutningsforslaget til minimumsfunktionaliteten i den digitale løsning vil stille væsentlige og omkostningstunge krav til it-projektet samt til udviklingen af de nødvendige snitfladeintegrationer i de offentlige myndigheder, der via løsningen skal kunne udstille og dele data samt behandle ansøgninger.

Dertil kommer, at det af beslutningsforslaget fremgår, at visse eksisterende ansøgningsprocesser i dag ikke er it-understøttet, hvilket må betragtes som en forudsætning for, at en ansøgningsproces kan tilkobles en ny central digital løsning.

Af disse grunde kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi vil meget gerne se på at indhente nærmere oplysninger om det kommunale it-system ARENA og på det grundlag fortsætte dialogen med Folketingets partier om, hvordan vi kan sikre, at foreningslivets forhold mest hensigtsmæssigt kan afbureaukratiseres og forenkles, også med udgangspunkt i det her forslag.

Kl. 14:50

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Kjer Hansen. Værsgo.

Kl. 14:50

Eva Kjer Hansen (V):

Tak til ministeren for besvarelsen i første omgang. Jeg studser over, at ministeren slet ikke omtaler de statslige styrelser, for i det nuværende ARENA-system er udfordringen jo, at det netop er lokale løsninger, og det vil sige med udgangspunkt i, hvordan man i kommunen kan effektivisere. Og ministeren havde ikke en eneste kommentar til det hensigtsmæssige i netop at inddrage de statslige styrelser, altså Fødevarestyrelsen, Toldstyrelsen, og hvad de alle sammen hedder, som jo er en del af de her arrangementer.

Kl. 14:51

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 14:51

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jeg skal beklage, hvis jeg ikke har nævnt det, men det, som jeg siger i min tale, er, at der er nogle af de ansøgningsprocesser i dag, som ikke er it-understøttede, og det gælder selvfølgelig også fra den statslige side. Og det er klart, at hvis man skal have én ansøgning, skal det være hele vejen rundt, og jeg er sådan set også interesseret i, at vi kan lave en løsning, der giver mening, og som er nem, både på den måde, at ansøgerne får en nem ansøgningsproces, men det skal selvfølgelig også være sådan, at det er rationelt på den anden side af systemet, altså at det er effektivt, og at det så ikke bare tager lang tid, fordi man skal alle mulige steder rundt på Slotsholmen og andre steder.

Kl. 14:51

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Fru Eva Kjer Hansen.

Kl. 14:51

Eva Kjer Hansen (V):

Er ministeren ikke enig i, at det her vil skabe en effektivisering også hos de statslige myndigheder, der skal ind over en ansøgning, fordi det hele bliver samlet ét sted og det bliver meget nemt at overskue, hvad det er, der skal svares på og inden for hvilke tidsfrister, og at vi derfor i virkeligheden har mulighed for her både at imødekomme de frivillige og gøre arbejdet lettere for dem, men samtidig i virkeligheden lave noget effektivisering i de statslige styrelser, som skal ind over som myndigheder i de her situationer?

Kl. 14:52

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ministeren.

Kl. 14:52

Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):

Jo, jeg er enig i, at hvis man kan lave det her system, så det virker, vil det være effektivt også for myndighederne. Men udfordringen er jo, hvis man har allerede eksisterende it-systemer, som er svære at koble op, og der kan være noget i forhold til snitflader, og der kan være ting, man gør manuelt. Og det er det, som jeg rigtig gerne vil have afdækket. For jeg er fuldstændig enig i, at de eksempler, vi har set – jeg tror endda, at de er fra Sønderjylland, hvor der har været problemer med det – jo ikke er en rimelig måde, der skal processes på, op til at man gerne vil holde en byfest eller tilsvarende.

Kl. 14:52

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ministeren. Og vi går i gang med ordførerrækken. Fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Kl. 14:52

(Ordfører)

Birgitte Vind (S):

Tak for det, tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for B 219 om oprettelse af én digital løsning til foreningernes arrangementsansøgninger. Det er et rigtig, rigtig sympatisk forslag. Hver eneste dag i Foreningsdanmark knokler frivillige for at lave rigtig gode arrangementer, der samler lokalsamfund, skaber liv og skaber overskud til lokale aktiviteter. Det er selvfølgelig altafgørende for det danske demokrati og de danske lokalsamfund, at det fortsat kan finde sted, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, når man f.eks. i det her lille fine hæfte om festudlejning, som er udgivet af nogle entusiaster på området, jo faktisk kan læse, at det er meget, meget kompliceret at arrangere en fest eller en fælles dag i et lokalsamfund, fordi man skal igennem op til 32 forskellige instanser.

Derfor er det her forslag jo også meget sympatisk, og i Socialdemokratiet er vi meget optaget af, hvordan vi kan gøre det nemmere for Foreningsdanmark. Vi har også sammen med støttepartierne – eller aftalepartierne – Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, jo netop sat fokus på det her i vores aftalepapir. I øjeblikket er vi ved at se på GDPR-regler, kontrolbesøg og på skatteområdet, for det er nogle af de der kæmpe, kæmpe knaster, der er, for, at man som frivillig synes, at det er arbejdet værd. Og det skal være arbejdet værd. Jeg tror ikke, der er nogen frivillige, som ønsker at bruge en masse tid på alt her bureaukrati. Det er vores store ønske, at vi kommer alt det her bureaukrati til livs, og bl.a. vil Kulturministeriet til sommer afholde en konference sammen med foreningsliv og organisationer, hvor de store temaer om bureaukratiske udfordringer bliver vendt. Sammen med dem, sammen med aktørerne, skal vi selvfølgelig se på, hvad det er, vi skal gøre, og hvad det er, der virker. Når vi så ikke støtter forslaget, som det ligger i dag, er det jo af den simple grund, at der lige nu ikke er påpeget en konkret finansiering – eller jo, det er der, men det er ikke en finansiering, vi ser som realistisk.

Så er der jo også hele det lag i det, som er, hvordan det egentlig ser ud, som ministeren sagde, i forhold til KOMBIT med ARENA. Hvad er det for nogle udfordringer, man har mødt der, hvor er det bremserne ligger, og hvad er det, der skal til, for at intentionerne bl.a. bag det kan folde sig ud? Så lige nu tror vi ikke på en samlet digital løsning med de krav, som forslagsstillerne foreslår. Vi tror simpelt hen ikke, at det står mål med den gevinst, der kommer ud i den anden ende. Men vi ser virkelig frem til den efterfølgende debat på området, og som jeg kunne høre ministeren sige, er han også meget interesseret i at se på, hvordan vi kommer videre herfra. Det er i vores alle sammens interesse, så endnu en gang tusind tak til forslagsstillerne for at rejse problematikken.

Kl. 14:55

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Kl. 14:55

Anni Matthiesen (V):

Tak. Det, der ærgrer mig i det her, er jo egentlig, at jeg synes, at vi fra Venstres side faktisk gjort en kæmpe indsats for at gøre det her grydeklart til ligesom at tage i brug i en fart. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at Socialdemokraterne ikke tør at være lidt mere visionære. Det er jo fint nok at holde konferencer og møder og drøftelser osv., men der står jo rigtig mange ildsjæle derude og har brug for hjælp nu. Synes den socialdemokratiske ordfører ikke, at det her kunne tyde på, at man ville lette det faktisk både for de frivillige, men for den sags skyld også for myndighederne?

Kl. 14:56

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 14:56

Birgitte Vind (S):

Jo, altså, som det står her, er det jo klart, at i den bedste af alle verdener lavede vi den her løsning i morgen. Det ville da være ønskværdigt, hvis vi kunne det. Det er bare ikke det, der ser ud til at være realistisk, i forhold til at vi jo kan se, at KOMBIT's eget initiativ er strandet, og at der er nogle snitflader, som endnu ikke er helt færdigudtænkt. Det ser ud, som om det bliver så omkostningstungt, så vi lige nu i hvert fald ikke har ressourcer til, at det kan lade sig gøre. Men intentionerne omfavner vi til fulde, for vi synes virkelig, det er sympatisk. Og vi ved det jo alle sammen. Altså, man skal virkelig ikke have hørt efter i timerne, hvis man skulle have undgået at høre om de her problemer.

Kl. 14:57

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Fru Anni Matthiesen.

Kl. 14:57

Anni Matthiesen (V):

Jeg ved godt, at ting nogle gange kan være vanskelige. Det er måske også derfor, at det engang imellem er os, der skal forsøge at finde løsningerne. Det er jo det, vi egentlig også er blevet valgt til, og jeg synes faktisk, at vi har en fælles opgave på tværs af partierne her med at prøve at finde en løsning, og det er jo egentlig derfor, vi kommer med et bud på det.

Hvorfor er det, at den socialdemokratiske ordfører ikke mener, det kan lade sig gøre faktisk at koble alle enheder og myndigheder sammen på én platform?

Kl. 14:57

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 14:57

Birgitte Vind (S):

Jamen jeg er sikker på, at det godt kan lade sig gøre. Det er bare et spørgsmål om tid og ressourcer, for alt kan jo lade sig gøre, hvis man har midlerne til det og man har tiden til det. Som forslaget ligger her, er der ikke påpeget en finansiering – eller det er der, men den finansiering, der er anvist, vil ikke kunne løse det her problem, for så vidt jeg har læst mig til, skal de penge bruges til noget andet. Så derfor kan vi ikke sige ja til forslaget, som det ligger her.

Kl. 14:58

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak. Så er det fru Eva Kjer Hansen.

Kl. 14:58

Eva Kjer Hansen (V):

Det var, bl.a. fordi jeg ville nævne for ordføreren, at vi jo netop har anvist finansieringen, så det var jo noget sludder, ordføreren sagde tidligere, om, at der ikke var anvist finansiering. Men nu kan jeg forstå, at ordføreren er kommet i tanker om, at det faktisk fremgår af beslutningsforslaget.

Men jeg bliver lidt nysgerrig på, hvorfor de midler ikke kan anvendes på det her område. For det kan jeg ikke se nogen udfordringer i. Og jeg vil gerne have at vide af ordføreren – fordi ordføreren ligesom ministeren siger, at det her er meget omkostningstungt – om ordføreren allerede nu har en klar idé om, hvad finansieringen samlet vil beløbe sig til, siden man kan bruge det som et argument?

Jeg spørger jo uddybende, fordi alt det her med »sympatisk«, og »vi vil gerne se på«, og »tak til forslagsstillerne«, kan de frivillige derude jo ikke bruge til noget som helst, hvis det så alligevel ender med, at Socialdemokratiet, måske fordi det ikke er deres eget forslag, ikke vil bakke op om det.

Kl. 14:59

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 14:59

Birgitte Vind (S):

Når jeg taler om, at det bliver omkostningstungt, tror jeg også, at Venstres ordfører udmærket godt ved, hvad det koster, når vi skal have forskellige digitale platforme til at tale sammen. Det har vi andre eksempler på i det danske samfund, bl.a. inden for sundhedsvæsenet. Det er meget, meget omkostningstungt. Vi har 98 kommuner i Danmark. De har forskellige systemer. Nogle har købt ind på noget, og nogle har købt ind på noget andet. Det, vi skulle gøre med den her snuptagsløsning, var jo at få det til overnight at tale sammen med alle de her forskellige systemer plus styrelser osv. Det siger sig selv, at hvis vi skal det, kommer det også til at koste kommunerne rigtig mange penge, for de skal jo også investere i det her. Så jeg kan ikke se, at det er noget, vi bare lige kan klare med et snuptag.

Tilbage til spørgsmålet om midlerne: Så vidt jeg husker, og ordføreren må have mig undskyldt, at jeg ikke kan huske det helt præcist, ligger de faktisk allerede nu i den kommende økonomiaftale mellem kommunerne og staten til udmøntning til nogle bestemte ting. Så jeg er bange for, at de ikke rækker til det her meget store forkromede projekt.

Kl. 15:00

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Fru Eva Kjer Hansen.

Kl. 15:00

Eva Kjer Hansen (V):

Nu begynder ordføreren så at tale om snuptagsløsninger. Det står der ikke noget om nogen steder i forslaget. Det, vi foreslår, er, at regeringen skal igangsætte etableringen af en digital løsning. Så vi foreslår altså, at regeringen nu går i gang med det her arbejde. Så er vi jo fuldt ud bekendt med, at det selvfølgelig vil tage noget tid, inden alle de der systemer forstår at spille ind. Men handler det her i virkeligheden om, at forslaget kommer fra oppositionen, og nu skal man så trække tiden, sådan at ministeren kan holde et arrangement og sige, at nu er det regeringen, der ligesom tager initiativet? For ellers forstår jeg simpelt hen ikke ordførerens afvisning.

Kl. 15:01

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:01

Birgitte Vind (S):

Nej, det handler det ikke om. Det handler om at træffe nogle ansvarlige beslutninger, som vi ved vi kan stå inde for, og også have økonomien på plads. Og der er vi ikke endnu. Vi ved ikke, hvad det her kommer til at koste. Og under alle omstændigheder vil det jo forudsætte, at vi kender det, inden vi kan sige, at vi gør det, vi beslutter det her. Det ville være uansvarligt at sige ja uden at vide, hvad det beløber sig til.

Kl. 15:01

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak. Så er det hr. Stén Knuth.

Kl. 15:01

Stén Knuth (V):

Tak. Det er for at følge op på Eva Kjer Hansens spørgsmål. Vi siger jo netop ikke, at det her er nemt, og derfor skal vi sådan set også i gang. GDPR nævnte ordføreren selv er en kæmpe udfordring, og det er hvidvask jo sådan set også. Det her rammer vores foreningsliv meget voldsomt hver eneste dag ud over corona. Så der er behov for, at vi kommer i gang. Vil ordføreren være med til skubbe til regeringen, sådan at vi kommer i gang med det her arbejde?

Kl. 15:01

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:01

Birgitte Vind (S):

Jeg er sikker på, at vi efter i dag – det lytter jeg mig i hvert fald til – alle sammen er interesserede i at finde en ordning. Jeg håber selvfølgelig også, at vi kan lande en fælles beretning, der peger fremad og ud til en løsning ude i fremtiden, hvordan den så eventuelt vil skulle se ud. Men jeg tror faktisk, vi alle sammen i det her lokale har den samme interesse.

Kl. 15:02

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Stén Knuth? Nej, der er ingen opfølgende kort bemærkning. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Kl. 15:02

Erling Bonnesen (V):

Tak for det. Når man har prøvet at være både formand og kasserer for forskellige foreninger, ved man, hvor bøvlet det er, og derfor er det jo også dejligt, når der er flere fra foreningslivet, der ringer til os og siger: Det er et fantastisk forslag, der er kommet op nu; hvornår kan det træde i kraft? Det er sådan set det spørgsmål, jeg bringer videre fra foreningsfolkene til ordføreren. Er det noget, vi kan få ordnet nu i den her samling, eller hvordan ser det ud fra ordførerens stol?

Kl. 15:02

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:02

Birgitte Vind (S):

Nu glæder jeg mig først og fremmest til udvalgsbehandlingen og til, at vi skal diskutere det her med hinanden i udvalget, for jeg kunne jo forestille mig, at der var nogle spørgsmål, der pegede i nogle retninger, i hvert fald for mit eget vedkommende. Jeg er i hvert fald rigtig nysgerrig på og vil gerne blive klogere på, hvad det f.eks. er, der forhindrer KOMBIT i at komme ud over stepperne. Hvad er det reelt, der bremser dem? Så vi skal blive meget klogere på, hvilket billede der tegner sig i virkeligheden, og hvad der ligger af opgaver, som skal løses. Så det er da noget af det, vi kan starte med at tage fat på og blive klogere på. Det kunne jo være ønskværdigt, hvis det var noget af det, vi måske kunne få med i en beretning, altså at vi gerne vil blive lidt klogere på, hvordan det ser ud bl.a. rent teknisk.

Kl. 15:03

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Hr. Erling Bonnesen.

Kl. 15:03

Erling Bonnesen (V):

Tak for det. Undskyld, men nu lyder ordføreren jo næsten ligesom systemet, kan man sige, med al respekt for systemet. For det er jo det, man sådan set støder på, når man rundtomkring kommer og siger: Vi skal i gang med den her byfest, vi skal i gang med den her udstilling, vi skal i gang med de her aktiviteter, vi skal i gang med det her kroketspil. Så skal man lige pludselig henvende sig otte steder i stedet for ét sted, og så er der nogle, der skal se på det, og så er sommeren gået, inden man kommer i gang med aktiviteterne. Det er skidt – meget skidt. Derfor håber jeg, at vi kan få besvaret de spørgsmål, som ordføreren har, hurtigt, så vi kan komme i gang med det her. Men er ordføreren indstillet på, at det her skal ordnes så hurtigt som muligt og gerne inden grundlovsdag?

Kl. 15:04

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Ordføreren.

Kl. 15:04

Birgitte Vind (S):

Det var frisk. I den bedste af alle verdener ville svaret være ja, men det tør jeg bestemt ikke love. Mon ikke vi alle sammen godt kan blive enige om, at vi skal have kigget på noget og finde en løsning, som er brugbar, som er holdbar, og som vi kan finde finansiering til. For det handler også om at være ansvarlig i de beslutninger, vi tager, og om, at de kan føres ud i livet.

Kl. 15:04

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Så er vi nået til ordføreren for Dansk Folkeparti. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Kl. 15:04

(Ordfører)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):

Tak for det. Det her beslutningsforslag forekommer mig helt åbenlyst at adressere en udfordring, som vi nok alle sammen burde være enige om naturligvis skal løses. Jeg tror, mange af os har været involveret i at arrangere markeder og lignende og oplevet bøvlet med at skulle kontakte kommunen, politiet og flere andre, og der burde være mulighed for at gøre det langt, langt lettere for alle foreningerne, som ønsker at stable forskellige arrangementer på benene. Samtidig skulle det her jo også kunne mindske bureaukratiet og forenkle arbejdsgangen for de offentlige instanser, der skal forholde sig til godkendelser m.v.

I det konkrete forslag er det forholdsvis detaljeret beskrevet, hvordan systemet skal virke, og jeg ved ikke, om det nødvendigvis er den mest oplagte måde at gøre det på. Jeg kunne godt ønske mig, at vi kunne blive enige om simpelt hen at sige helt firkantet, at der skal være én indgang til foreningerne, når de skal søge om de her ting. Hvad der så er bagved, og hvad der kommer ud, var jeg lige ved at sige, er jeg sådan set ret ligeglad med, men jeg synes, at man egentlig skulle insistere på, at der sættes gang i det arbejde, og at dem, der skal lave det, selvfølgelig inddrager de relevante parter i forhold til at finde ud af, hvordan det skal fungere.

Dermed vil jeg egentlig bare komme med fuld opbakning til at få løst problemet og til, at vi kan få skabt, som der står i forslaget, den gode brugerrejse. Jeg ved godt, at vi i den her coronatid alle sammen trænger til nogle rejser, og kunne det være digitalt, så lad det være det, hvis det ikke kan være fysisk. Tak for ordet.

Kl. 15:06

Fjerde næstformand (Trine Torp):

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Charlotte Broman Mølbæk, værsgo.

Kl. 15:06

(Ordfører)

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

Ja, tak for det, formand. Foreningslivet er et af Danmarks stærkeste kendetegn, og overalt i landet findes der små og store foreninger, som i virkeligheden binder vores land sammen. Foreningerne og de mange frivillige kræfter bygger bro over geografiske, økonomiske og sociale skel. Især ude i lokalsamfundene har foreningerne stor betydning. De er nemlig med til at definere og karakterisere lokalområderne; de er med til at gøre dem til noget helt særligt. I SF mener vi selvfølgelig, at det lokale foreningsliv er helt essentielt for at binde landet sammen på tværs af skel, og vi ser faktisk positivt på dette forslag, som skal gøre det lettere for foreninger at få tilladelse til at afholde arrangementer. Det kan nemlig være ret krævende for foreninger, der ofte primært er drevet af lokale frivillige kræfter, at få søgt alle de nødvendige tilladelser hos de mange forskellige myndigheder for at kunne afholde arrangementer, som de gerne vil. Ved at gøre ansøgningsprocessen mere simpel og nem sikrer vi, at den initiativlyst og det drive, som kendetegner det danske foreningsliv, ikke går tabt i langtrukkent papirarbejde.

Men der er også nogle udfordringer ved forslaget, som det ligger nu. Dels skal vi sikre os, at vi kan finde en holdbar finansiering af tiltaget, så vi ikke risikerer skandalesager, som vi før har set, når vi har forsøgt at samle digitale portaler. Kommunernes brug af digitale løsninger er meget forskellig, og derfor er der simpelt hen ikke et quickfix her. Vi skal sikre, at en digital løsning som denne lever op til alle de relevante krav, både i forhold til datasikkerheden, så vi sikrer, at borgernes og alle andre parters data behandles ordentligt, og så vi sikrer, at de gode intentioner ikke misbruges til at underminere fællesskabet.

I SF er vi begejstret for frivillighed, socialt liv og lokale initiativer. Vi bakker op om, at lokale kræfter kan få bedre vilkår, og vi glæder os faktisk til at arbejde videre med forslaget, så vi kan sikre, at det sker på forsvarlig og sikker vis. Vi håber, at ministeren vil arbejde videre med at kvalificere en såkaldt digital løsning, så vi kan få kigget på, hvad ulemperne er, hvad mulighederne er, og ikke mindst få afklaret den økonomiske del. Men som forslaget ligger lige nu og her, kan vi ikke stemme for det, men vi håber og vil rigtig gerne opfordre til, at vi arbejder videre med det, og også at ministeren tager initiativ til den del.

Kl. 15:09

Fjerde næstformand (Trine Torp):