Færøudvalgets arbejde

Bloktilskud, hvalfangst og fiskeri samt miljø, sundhed og sociale forhold er nogle af de emner, som Færøudvalget arbejder med. Forholdet mellem Færøerne og Danmark er omdrejningspunktet for udvalgets arbejde.

Opgaver og ansvar

Dagsordenen for Færøudvalgets arbejde er meget bred. Udvalget beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til forholdet mellem Færøerne og Danmark. Det gælder f.eks. erhverv, miljø, sundhed og sociale forhold.

Overordnet kan udvalgets arbejde deles op i tre hovedområder, nemlig lovgivning, der vedrører det statsretlige forhold mellem Færøerne og Danmark (f.eks. overtagelsesloven, som udvider Færøernes hjemmestyre), lovgivning på enkeltområder, som Færøernes hjemmestyre ikke har overtaget, og den danske stats bloktilskud til Færøerne.

Færøske forhold følges også af udvalget, inklusive EU-sager. Færøerne er ikke medlem af EU, men har indgået en handelsaftale og en fiskeriaftale med EU. Spørgsmål om hvalfangst og fiskeri følges f.eks. også af udvalget.

Opgaverne og ansvaret kan deles op i to hovedområder, nemlig behandling af lovforslag og beslutningsforslag, som naturligt falder inden for udvalgets sagsområde, og løbende parlamentarisk kontrol med ministrenes forvaltning af de områder, der ikke er overtaget af Færøernes hjemmestyre.

Parlamentarisk kontrol af, hvordan den danske regering forvalter den lovgivning, der gælder på Færøerne, er en af hovedaktiviteterne i Færøudvalget.

Parlamentarisk kontrol sker i praksis, ved at udvalgsmedlemmerne stiller spørgsmål til ministeren. Spørgsmålene kan stilles som:

  • § 20-spørgsmål (mundtlige eller skriftlige)
  • skriftlige udvalgsspørgsmål
  • samrådsspørgsmål 
  • forespørgsler

Besigtigelsesture

Færøerne er det primære rejsemål, når Færøudvalget tager på besigtigelsestur. Turene er kilde til viden og inspiration for medlemmerne, og de varer typisk fire dage. Formålet er normalt at give udvalget et nøjere kendskab til færøske forhold.

Færøudvalgets fagministerium

Statsministeriet er udvalgets politiske fagministerium.
  • 2 temamøder

 

Forholdet mellem Færøerne og Danmark er omdrejningspunktet for udvalgets arbejdet. Udvalget har bl.a. beskæftiget sig med konsekvenserne af, at regeringen ønsker at gøre telekommunikation til kritisk infrastruktur, og betydning af dette for Færøernes planer for opbygning af et 5G-netværk. Udvalget har desuden behandlet en ny retsplejelov for Færøerne, der skal træde i kraft den 1. januar 2021.

 

Temamøder, ekspertmøder og andre møder

Udvalget mødtes med den færøske repræsentationschef i København og direktøren for Færøsk Industri. Derudover mødte udvalget Nordatlantisk Gymnasieklasse, der har elever fra Færøerne, Grønland, Island og Danmark, og som har uddannelsesforløb i hver af de fire lande, startende i Danmark på Gribskov Gymnasium. Derudover deltog udvalget i webinar om udarbejdelsen af kongerigets arktiske strategi. 

 

Rejser
Udvalgets planlagte rejse til Færøerne måtte udskydes på grund af af rejserestriktioner som følge af Corona-pandemien.

 
  • 1 udvalgsmøde
  • behandling af 1 lovforslag
  • 16 udvalgsspørgsmål fra udvalget
  • 1 skriftlig henvendelse til udvalget

 

Den 12. marts 2019 afholdte udvalget i samarbejde med Grønlandsudvalget og Den Arktiske Arbejdsgruppe en høring om FN’s verdensmål i nordatlantisk perspektiv. Høringen tog udgangspunkt i verdensmål nr. 14, som handler om at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Høringen indledtes med en præsentation af henholdsvis Færøernes og Grønlands tilgang til verdensmålene. Herefter blev blikket rettet mod havet og dets ressourcer, og den betydning det har for Færøerne og Grønland.


På høringen var bl.a. oplæg fra:

  • Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin)
  • Grønlands Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq (Nunatta Qitornai)
  • Færøernes fiskeriminister, Høgni Hoydal (Tjóðveldi)
  • Professor Minik Rosing, Københavns Universitet
  • CIO ved Matís.is, Arnljótur Bjarki

 

 
  • 2 udvalgsmøder
  • behandling af 1 lovforslag 
  • 12 udvalgsspørgsmål til 6 forskellige ministre, herunder navnlig udlændinge- og integrationsministeren
  • 1 skriftlig henvendelse til udvalget

Studieture

  • Udvalget foretog den 9.-13. september 2018 en studierejse til Færøerne. Formålet med rejsen var bl.a. gennem møder og besøg hos færøske politikere, embedsmænd og erhvervsfolk at danne sig et indtryk af de aktuelle politiske, økonomiske og kulturelle forhold på Færøerne.

Udvalgets aktiviteter i folketingsåret 2016-17

  • 4 udvalgsmøder
  • behandling af 3 lovforslag.
  • 16 udvalgsspørgsmål til henholdsvis sundhedsministeren, børne- og socialministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, udlændinge- og integrationsministeren, transport-, bygnings- og boligministeren og skatteministeren 
  • 2 skriftlige henvendelser til udvalget 

Se generel statistik om udvalget i Folketingets årsberetning her.

Udvalgets aktiviteter i folketingsåret 2016-17

  • 4 udvalgsmøder
  • behandling af 1 lovforslag 
  • 22 udvalgsspørgsmål til hovedsagelig transport- og bygningsministeren og social- og indenrigsministeren

Se generel statistik om udvalget i folketingets årsberetning her. 

Høring om 

  • grindefangst, den 18. november 2015

Studietur i det forgangne år

  • studierejse til Færøerne, den 14.-18. august 2016 om de politiske, økonomiske og kulturelle forhold på Færøerne

Udvalget havde ikke aktiviteter i folketingsåret 2014-15 (2. samling)

  • 4 udvalgsmøder 
  • behandling af 2 lovforslag 
  • 10 udvalgsspørgsmål til forskellige ministre

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
Lovforslag
Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles 3 gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
Udvalgsmøde
De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
Udvalgssekretær
Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.