Velkommen til Folketingets og Grænseforeningens genforeningskonference.

Genforeningen, som vi skal markere og festligholde i stor stil i 2020, er en af de vigtigste enkeltstående begivenheder i det 19. århundrede i Danmark. 

Måske den vigtigste. 

I hvert fald den glædeligste. 

Det vidner de mange genforeningssten i store som små byer i hele Danmark om.

Genforeningen har defineret Danmark som nation. 

Og den blev rammen for den fortsatte demokratisering og udvikling af nationalstaten og senere velfærdsstaten, som vi i Danmark og i Norden med rette er stolte af og værner om. 

Samtidig havde Genforeningen også den indirekte betydning, at parlamentarismen blev knæsat som styreform i Danmark. 

Som politiker synes jeg, at det er et særlig interessant aspekt ved hele Genforeningen.

Præcis i dag, for 100 år siden trådte Versaillesfredens bestemmelser i kraft.  

Baggrunden var Tysklands og Østrig-Ungarns nederlag i 1.Verdenskrig, som gav grundlag for, at Sønderjylland kunne genforenes med Danmark. 

Efter afslutningen af krigen kunne folkenes selvbestemmelsesret komme i spil.

Sønderjylland havde været tysk i 56 år siden den katastrofale krig i 1864. 

I 1920 blev Sønderjylland igen dansk. Danmark fik Sønderjylland tilbage.

Nogle gange kan digterne bedre sætte ord på de store følelser. Det gælder også Genforeningen.

Forfatteren Henrik Pontoppidan skrev i 1918 et digt om Sønderjylland. Her lyder det: 

»Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage. En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage.«

Mange af os kender billederne, hvor kongen, Christian d.10 rider over grænsen. 

Få meter inde i Sønderjylland tager han pigen, Johanne Braten, op til sig på den hvide hest og lader hende ride med. 

Måske havde kongen Pontoppidans digt i baghovedet på den bevægede dag.

Samtidig må vi ikke glemme, at Genforeningen for andre blev en adskillelse.  

Nemlig de danskere, som kom til at leve syd for den nye grænse. 

De skal ikke blive glemt, sagde statsminister Neergaard i 1920. 

Og det danske mindretal er ikke blevet glemt.

Vi husker også på de mere end 6.000 sønderjyder, som faldt i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig.

Samtidig skabte Genforeningen et tysk mindretal i Danmark. 

Det har givet den sønderjyske landsdel en ekstra dimension.

Grænselandet er blevet et forbillede for andre. Det er enestående, at mindretal og flertal lever fredeligt side om side efter flere krige.
 
Vi markerer det i år med det dansk - tyske venskabsår. 

Folketinget vil besøge Sønderjylland og Slesvig-Holsten i marts måned. 

Sammen med Landdagen i Kiel og den tyske forbundsdag vil Folketinget markere genforeningen ved to større arrangementer i november måned i år.

Tidligere adskilte grænsen Danmark og Tyskland. I dag bygger den bro mellem de to lande. 

Vi kan prise os lykkelige for, at man dengang i årene op til Genforeningen var kloge og besindige og blev ved med at være det. 

Og skabte en grænsedragning og en genforening med stemmesedlen ved folkets frie valg.

Genforeningen er en af de mest glædelige begivenheder i Danmarks historie.

Og Genforeningsjubilæet, som konferencen i dag markerer en begyndelse på, tegner til at blive et af de største nationale jubilæer i mange årtier med næsten 1.000 arrangementer over hele landet.

Jeg er sikker på, at fejringen af Genforeningen i 1920 bliver en begivenhed, hele Danmark tager del i. 

Jeg glæder mig til at blive klogere på Genforeningen i dag og vil nu give ordet til dagens moderator, journalist Bjarne Steensbeck fra Danmarks Radio. 

Tak.