(Det talte ord gælder)

Kære venner og familie til Finn Nørgaard.

Kære medlemmer af Finn Nørgaard foreningen. 

Tusind tak fordi jeg får lejlighed til at sige nogle ord ved uddelingen af den årlige Finn Nørgaard pris. 

Det er en ære for mig at mindes Finn Nørgaard og fremme det gode formål bag prisen. 

Jeg taler ikke som enkeltperson. Jeg taler på vegne af hele Folketinget. 

Den 14. februar 2015 prøvede Finn Nørgaard alene og ubevæbnet at overmande en terrorist, der skød mod deltagerne i et debatmøde på Krudttønden. 

Det var en ulige kamp. Den endte desværre med, at Finn Nørgaard brutalt blev skudt ned. 

Finn Nørgaard gav sit liv i kampen for værdierne i det åbne og frie samfund. 

Frihed til at sige og skrive, hvad man mener. 

Frihed til at tro på det, man vil.

Frihed til at forsamles med dem, man vil, og diskutere det, man vil. Uden at skulle kigge sig over skulderen og frygte for eventuelle konsekvenser. 

Det er værdier, som vores liv og hverdag bygger på. 

I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget over, hvor værdierne kommer fra. De er ikke faldet ned fra himlen. Demokrati og civile rettigheder er værdier, som vi har udviklet i fællesskab. De er udtryk for en folkelig vilje om, hvordan vi vil leve. Det er umuligt at forestille sig et liv uden frihed.

Derfor er den så dyrebar.

Det er frihed, når vi tager en bog ned fra hylden. 

Skriver et indlæg til en avis om noget, vi er fortørnede over. 

Tager ordet på generalforsamlingen i den lokale boligforening. 

Eller tager hinanden i hånden og går en tur i skoven. Fordi vi har lyst. Fordi vi kan. 

Derfor skal vi være på vagt, når mørke kræfter vil vores frihed til livs. 

Eller når nogen mener, vi skal tænke og handle på en bestemt måde. Fordi de mener, de har nøglen til sandheden.  

Vi skal respektere hinanden, udfordre hinandens holdninger, men ingen skal bindes på mund og hånd. Åndsfrihed er noget af det fineste, vi har. 

Det er i samtalen, vi bliver klogere på hinanden. 

Der er ikke nogen religiøse dogmer eller ideologier, som er så ophøjede, at man ikke må sætte spørgsmålstegn ved dem. 

De frygtelige begivenheder den 14. og 15. februar 2015 gjorde et dybt indtryk og efterlod den danske befolkning med et smertende ar. 

Angrebet mod Krudttønden var ikke kun rettet mod deltagagerne i et debatmøde. Og angrebet mod den jødiske synagoge i Krystalgade, hvor Dan Uzan mistede livet, var ikke kun rettet mod personer samlet til en jødisk konfirmationsfest.

Det var et angreb på vores åbne samfund. Derfor ramte det os så hårdt. Derfor var den folkelige reaktion så stærk. 

Et par dage efter de frygtelige begivenheder trodsede 30.000 personer februarkulden og gik på gaden for at mindes ofrene. 

Der blev lagt et blomsterhav uden for Krudttønden og den jødiske synagoge. 

Folk viste medfølelse med ofrene, og de stod sammen om at sige nej til at blive kuet. 

Mordet på Finn Nørgaard var selvfølgelig et frygteligt tab for hans familie og nærmeste venner. 

For os andre var det en påmindelse om, at vi ikke kan tage frihed og demokrati for givet. 

Demokrati kommer ikke af sig selv. 

Vi skal hele gøre os umage for at holde demokratiet i live - udvikle det og give det videre til nye generationer. 

Vi skal vise demokratiets styrke for dem, der kommer fra lande, hvor man ikke er vant til at være frie og kunne bestemme. 

Demokratiet er en værdi, der knytter os sammen. På tværs af politiske holdninger. På tværs af trosretninger. 

Med opbakning fra alle partier indstiftede Folketinget en pris for at mindes Finn Nørgaard og Dan Uzan. 

Vi ønskede at ære det heltemod, de udviste, da de prøvede at forhindre gerningsmandens terror. 

Her hvor jeg står uden for Landstingssalen, hænger en mindeplade, hvor deres navne er indgraveret med guldskrift. 

I øjeblikket er der ingen gæster i Folketinget, der kan se mindepladen. Men når vi er kommet gennem coronakrisen, vil folketingsbetjente og folketingsmedlemmer igen tage deres gæster forbi mindepladen og fortælle Finn Nørgaards og Dan Uzans historie. 

Deres navne, og det de troede på, vil leve videre. For kommende generationer vil Finn Nørgaard være synonym med heltemod og demokratiske værdier.

Finn Nørgaards navn bliver også holdt i live gennem foreningen, der bærer hans navn. Jeg synes, det er en smuk gestus, at I hvert år uddeler en pris. 

For at komme i betragtning skal man have gjort noget særligt for at fremme med-menneskelighed, forståelse og tolerance. 

Jeg vil gerne sige tillykke til årets prismodtagere. 

I er fremragende eksempler på, at det er bedre at bygge broer end at grave grøfter. Bedre at række hånden ud end at holde den i lommen. 
Bedre at være nysgerrig end at fordømme. 

Prisvindernes konkrete arbejde er i pagt med alt det, som Finn Nørgaard levede og åndede for. 

Tak fordi jeg måtte mindes Finn Nørgaard og værne om hans eftermæle. 

Jeg ønsker Finn Nørgaard foreningen alt det bedste de kommende år.