Formandens tale ved statsborgerskabsdagen 8. september 2019
(Det talte ord gælder. Klausuleret til kl. 13.00 den 8. september 2019)
Goddag og velkommen til statsborgerskabsdagen 2019.
Vi er samlet i dag for at fejre dem, der har fået dansk statsborgerskab i 2018.
Jeg er glad for, at I har taget imod invitationen til at komme og blive fejret her i teltet på Christiansborg.
Først skal vi underholdes en times tid, og klokken 14 er der åbent hus i Folketinget.
Jeg håber, I vil komme med indenfor.
Så kan I tale med nogle af de politikere, som har givet jer dansk indfødsret.
Den korte afstand mellem politikere og vælgere er et karakteristisk træk ved det danske demokrati, som gør det ekstra værdifuldt.
-----
Mange af jer har levet i Danmark gennem flere år og har allerede et godt indtryk af, hvad det vil sige at være dansk.
Måske har I opfattet Danmark som jeres hjemland, selv om I ikke havde dansk pas.
Med jeres statsborgerskab har I fået rettigheder og privilegier i det danske samfund.
Hvis I er over 18 år, kan I stemme til Folketinget.
Det betyder, at I kan vælge dem, der skal repræsentere jer i Folketinget.
På den måde er I med til at udvikle samfundet i den retning, som I hver især synes er den rigtige.
Det er nok den største gave, man får, når man bliver dansk statsborger.
At være med til at bestemme.
Det er en rettighed, som vi danskere måske tager for givet, men som mange mennesker rundt omkring i verden misunder os.
-----
Vi har en lang demokratisk tradition i Danmark.
Danmarks grundlov stammer tilbage fra 1849, hvor Kongens enevælde blev afløst af en forfatning.
Det skete som kulmination på en international bevægelse, hvor befolkningen i Danmark og mange andre lande krævede at blive hørt og få ret til at bestemme i deres eget land.
Flere steder i udlandet gik det voldsomt for sig, men i Danmark blev overgangen fredelig.
Arbejdet med at udvikle demokratiet blev ikke gjort færdigt i 1849.
Først fra 1915, da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret, kan man meningsfuldt tale om, at vi fik egentligt folkestyre i Danmark.
Samtidig med, at demokratiet tog form, gik bønder sammen om at danne fællesskaber efter andelsprincipperne for at fremme deres økonomiske interesser på den mest frugtbare måde.
Nogle landmænd havde store gårde, andre mindre landbrug, men alle andelshavere havde én stemme, når de skulle tage beslutninger på fællesskabets vegne.
Arbejdere stiftede fagforeninger for at kunne stå stærkere over for arbejdsgiverne i kampen om ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Demokratiet og de brede folkelige bevægelser har gjort Danmark til et dejligt land at leve i.
Danskerne bliver ofte kåret som et af de lykkeligste folk i verden.
Vi er trygge og har tillid til hinanden.
Der ingen penge under bordet, når vi skal have klaret en sag med de offentlige myndigheder.
Der er åbenhed om de beslutninger, som politikere og staten træffer.
Det skal ikke være en sovepude, hvor vi luller os ind i en selvtilfreds forestilling om, at alting er, som det skal være.
Vi skal sammen gøre det danske samfund endnu bedre.
-----
I den proces er demokrati og medindflydelse nøgleord.
Det er gennem det aktive medborgerskab, vi former det danske samfund.
Og her kan alle være med.
Demokrati handler ikke kun om at gå ned på den lokale folkeskole og sætte et kryds, når der er valg til kommuner, regioner og Folketinget.
Alle de steder, hvor I lever og færdes, har I muligheder for at være med til at bestemme og gøre en forskel.
Jeg sagde tidligere, at I med statsborgerskabet har fået rettigheder og privilegier.
Men jeg vil understrege, at jeg – og mine politiske kolleger i Folketinget – også har høje forventninger til jer.
Vi går ud fra, at I vil være med i de fællesskaber, som Danmark er så rig på.
I Danmark betragter vi foreningslivet som en positiv og central værdi, fordi det er gennem fællesskaber, vi bliver dannet som mennesker.
Foreninger spiller en stor rolle ved at fremme mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet.
I har rødder fra næsten hele verden.
Jeres mangfoldighed er en styrke for det danske samfund – så længe vi er enige om at være forskellige inden for en fælles ramme med grundlæggende værdier.
Her tænker jeg først og fremmest på værdier som demokrati, ytrings- og religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene.
I kan bidrage på en masse forskellige måder – og I gør det sikkert allerede.
Der, hvor I bor, kan I gå til møde i ejerforeningen eller beboerforeningen.
I børnenes skole kan eleverne stille op til elevrådet og være med til at bestemme, hvordan skolegården skal indrettes, eller hvad der skal være temaet for den næste emneuge.
Og som forældre kan I stille op til skolebestyrelsen og være med til at lægge de overordnede rammer for jeres børns hverdag i skolen.
På arbejdspladsen kan man stille op og blive valgt som tillidsrepræsentant, og i samarbejdsudvalget finder ledelse og medarbejdere sammen om løsninger på arbejdspladsen.
Jeg har været politisk aktiv gennem 40 år, og jeg håber også, at nogle af jer melder jer ind i et politisk parti eller måske engang stiller op til Folketinget.
Vi har brug for, at vores partier og hele den politiske verden afspejler den sammensætning, som findes i samfundet.
Så kære nye, danske statsborgere.
Endnu engang velkommen til Christiansborg.
Velkommen til Folketinget og vores folkestyre.
-----