(Det talte ord gælder) 

Tak for invitationen til at tale i dag. 

I Grejs har der været holdt mange grundlovsmøder gennem tiden. 

Jeg er glad for at være en del af den tradition. 
Vi mødes under meget usædvanlige former.  

Jeg har prøvet meget i min tid i politik – men aldrig at tale til en bilpark. 

Men det har også sine fordele: Biler kan hverken buhe eller ryste på hovedet. 

Jeg er glad for, at vi kan holde fast i traditionen med at mødes grundlovsdag. 
Det ligger dybt i os at mødes og bekræfte hinanden i, at vi deler værdier på tværs af politiske anskuelser.  

At der er noget, som binder os sammen som danskere.

Her er grundloven vores fælles fundament.  

Grundloven er forholdsvis kort med 89 paragraffer om principperne for det danske demokrati. 

Den er kun blevet ændret fire gange i løbet af 171 år. 
Grundloven giver os nogle frihedsrettigheder, som vi aldrig må tage for givet. 

• Ret at tro og mene, hvad vi vil
• Ret til at sige, hvad vi vil
• Ret til at forsamles og demonstrere for vores synspunkter
• Ret til at oprette og være medlem af foreninger

Det er de privilegier, vi fejrer i dag. 

Coronaen har vendt op og ned på det danske samfund.  

Folketinget er ingen undtagelse. 

Jeg tror, vi skal tilbage til Anden Verdenskrig for at finde en tid, der var lige så usædvanlig for demokratiet. 

Jeg vil derfor bruge lidt af min taletid på at fortælle jer om Folketingets arbejde i de sidste måneder.  

Siden den 12. marts har et flertal i Folketinget dispenseret 33 gange fra tidsfristerne for, hvordan Folketinget behandler og vedtager lovforslag. 

Det er ikke hverdagskost, men det var pinedød nødvendigt.  

Den ekstraordinære situation førte til et tættere parløb mellem regeringen og Folketinget end normalt.  

Normalt skal der gå 30 dage, fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver færdigbehandlet og vedtaget. 

Tiden skal give plads til refleksion og grundig behandling. 

Love skal ikke vedtages på grund af en pludselig stemning.   

I marts var det livsvigtigt at få ny lovgivning på plads for at redde menneskeliv.

Og for at redde de arbejdspladser, som vores velfærdssamfund bygger på. 

Der var ingen tid at spilde. 

Derfor er jeg taknemlig for, at alle partier bakkede op om at sætte turbo på lovgivningen.

Jeg er stolt over, at det danske folkestyre kunne rykke sammen om den fælles opgave. 

Vi ryddede kalenderen for det planlagte lovarbejde og koncentrerede kræfterne om hastelovene.  

Politiske drillerier, særstandpunkter og procesfnidder blev skubbet i baggrunden. 

Det var dansk politik, når det er bedst. 
Scenen for det dramatiske kapitel i dansk politisk historie blev sat den 11. marts.  

Som formand for Folketinget var jeg om aftenen til møde i Statsministeriet sammen med partilederne. 

Havde vi ikke før været klar over, hvad pandemien kunne gøre ved det danske samfund, så blev vi det den aften.  

Alvoren stod malet i alles ansigter. 

Min opgave stod lysende klar. 

Folketinget skulle holdes kørende for at håndtere det parlamentariske arbejde. 

Allerede dagen efter blev den første lov vedtaget et kvarter i midnat. 

Sammen med det øvrige Præsidium er det mit ansvar at tilrettelægge Folketingets arbejde. 

Men jeg kan ikke selv beslutte at se bort fra tidsfristerne. 

Det kræver, at et flertal på ¾ af medlemmerne bakker op. 

Heldigvis var der fuld opbakning.  

Som I måske har læst og hørt i medierne, ønsker et flertal i Folketinget en hurtig undersøgelse af beslutningen bag nedlukningen af det danske samfund. 

Jeg stiller mig fuldt og helt bag en sådan undersøgelse. 
Det er vigtigt at udlede læring af et politisk indgreb af historiske dimensioner.    

Jeg hverken kan eller vil foregribe undersøgelsens konklusioner. 

Jeg vil blot sige, at mine pejlemærker for det politiske arbejde har været grundloven og Folketingets forretningsorden. 

Samt hensynet til at få den nødvendige lovgivning på plads for at dæmme op for coronaepidemien. 

Grundloven fordeler magten i Danmark. 

• Folketinget har den lovgivende magt  
• Regeringen har den udøvende magt 
• Domstolene har den dømmende magt 

Tredelingen sikrer, at der ikke er én magt, som bliver for magtfuld. 

Hvis lovgivningen fungerer, så fungerer det danske samfund også. 

I praksis finder partierne sammen om meget lovgivning, selv om det ikke lige er det det billede af Christiansborg, man får gennem medierne. 

Cirka 80% af al lovgivning bliver vedtaget af cirka 80% af medlemmerne i Folketinget. 

Det siger meget om den politiske kultur i Danmark. 

Vi har tradition for mindretalsregeringer, der er nødt til at søge opbakning for at få deres politik igennem. 

Det kan være politisk besværligt og kræve lange forhandlinger, men det har også sine fordele.

De fælles løsninger afspejler en stor del af befolkningen. 

Løsningerne er langtidsholdbare og giver politisk stabilitet. 

Det er en kæmpe styrke for både virksomheder og borgere at kende de vilkår, der gælder flere år ud i fremtiden.

Vi har på tværs af partier skabt et velfærdssamfund. 

Så unge kan få en uddannelse. 

Så man kan få understøttelse, hvis man mister jobbet.  

Blive behandlet på sygehus, hvis man bliver syg.

Den politiske kultur i Danmark er meget anderledes end i fx Storbritannien. 

Her står medlemmerne af Underhuset bogstavelig talt over for hinanden og buher. 

Det må man ikke i Folketinget – man må ikke komme med såkaldte ”bifalds- og mishagsytringer”.

Vi kan vi godt gå hårdt til hinandens synspunkter, men det sker i gensidig respekt og i en ordentlig tone.  

Jeg er glad for medlemmernes disciplin. 

Jeg ville hurtigt miste stemmen, hvis jeg skulle råbe ”order” lige så højt og ofte som min kollega i Underhuset.  

Folketinget er vores vigtigste demokratiske institution, men demokrati kommer i mange former. 

Det er demokrati, når vi vælger en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.  

Når vi går til generalforsamling i grundejerforeningen.

Når vi vælger bestyrelsen i den lokale sportsklub.  

Mange får deres første erfaringer med praktisk demokrati i de frivillige foreninger. 

Frivillige foreninger som Grejdalen Idrætsklub og Grejs Kulturcenter. 

Drevet af lokale ildsjæle, der bruger deres fritid på at skabe oplevelser for andre. 

Uden dem og det lokale engagement havde I næppe det stærke kulturliv, som I har her i Grejs. 

Foreninger har gennem historien spillet en stor rolle i Danmark.  

Tænk bare på andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen eller højskolebevægelsen. 

Bevægelser, der har haft afgørende betydning for det samfund, vi kender i dag. 

Folketingets arbejde kan ikke isoleres, men må ses i sammenhæng med græsrodsdemokratiet i foreninger og bevægelser.  

Når Folketinget samles igen efter den mødefri periode, går vi videre med nye projekter, der har til formål at bygge bro mellem politikere og borgere.  

Vi står nemlig med en udfordring: Befolkningens tillid til politikerne daler. 

Politikere er en af de faggrupper, man har mindst tillid til. 

Vi ligger i bunden sammen med journalister, bilsælgere og ejendomsmæglere. 

Det er uholdbart for det repræsentative demokrati.   

Jeg oplever ikke mistillid i det personlige møde. 

Når jeg kommer ned i det lokale supermarked, vil mange gerne snakke politik, og folk har som regel sat sig godt ind i sagerne. 

Det siger mig, at det personlige møde betyder meget for oplevelsen af politik og demokrati.

I dag har Folketinget cirka 120.000 gæster om året. 

De kommer fra skoler og foreninger fra hele landet. 

Der er ikke noget, der kan gøre folkestyret så nærværende som at se Folketingssalen og grundloven i Vandrehallen. 

Vi har nået grænsen for, hvad Christiansborg kan klare. 
 
Nu er der opstået en sjælden mulighed for, at Folketinget kan få flere kvadratmeter. 

Rigsarkivet, som ligger lige over for Folketinget, flytter nemlig væk fra Slotsholmen til andre bygninger. 

Deres arealer på ca. 10.000 kvadratmeter bliver ledige inden for det næste 1½ år. 

I kan måske huske Rigsarkivet fra Alletiders Jul, hvor julenissen Pyrus slog sine folder i Rigsarkivet som lærling for arkivnissen Guttenborg. 

Til almindelig beroligelse kan jeg sige, at Pyrus ikke flytter med – Folketinget har drillenisser nok i forvejen. 

Der er ikke taget endelig politisk beslutning, men alle partier deler et ønske om at åbne Christiansborg mere for danskerne. 

Så flere af jer kan opleve Folketinget og få en rundvisning, når I er på besøg i København.  

Jeg er så gammeldags, at jeg ikke tror, at Facebook og Twitter kan erstatte den gode samtale mellem mennesker ansigt til ansigt. 

Men det er ikke kun jer, der skal komme til os. Folketinget skal også blive bedre til at komme til jer.  

I de seneste 5-10 år er Folketinget begyndt at afholde flere møder og høringer uden for Christiansborg.  

Hvis ikke coronakrisen var kommet på tværs, havde Folketinget i foråret taget på rejse til grænselandet for at markere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark og fejre det gode naboskab med Tyskland. 

Vi havde også mødt borgere på Folkemødet på Bornholm og til Kulturmødet på Mors. 

Flere udvalg var langt fremme med planer om aktiviteter uden for København. 

Det er alt sammen udskudt.  

Jeg ser frem til, at Folketinget kan genoptage de udadvendte aktiviteter, når situationen atter tillader det. 

På en dag som i dag er det vigtigt, at vi minder hinanden om, at demokratiet ikke må stivne i faste former. 

Det skal hele tiden forny sig.

Tak for ordet og fortsat god grundlovsdag.