Nye navne og sagsområder til nogle af Folketingets udvalg

01.03.2021

Udvalget for Forretningsordenen vedtog onsdag den 10. februar 2021 en række ændringer i nogle af udvalgenes navne og sagsområder.

Ændringerne sker i lyset af, at regeringen den 21. januar 2021 besluttede at oprette et nyt Indenrigs- og Boligministerium og herudover ændre i en række ministres ressortområder. 

Hensigten er, at udvalgenes sagsområderne – med få undtagelser – passer til ministeriernes ressortområder.

Ændringerne træder i kraft den 1. marts 2021.

Tre nye navne

Tre af Folketingets udvalg får nye navne: 

  • Boligudvalget bliver til Indenrigs- og Boligudvalget
  • Social- og Indenrigsudvalget bliver til Social- og Ældreudvalget 
  • Sundheds- og Ældreudvalget bliver til Sundhedsudvalget

Derudover er der vedtaget nogle mindre justeringer i sagsområderne for Erhvervsudvalget og Transportudvalget.