Folketingsvalg 2019

07.05.2019

Statsministeren har udskrevet valg til Folketinget. Den 5. juni skal Danmark til stemmeurnerne.

Folketinget har lavet en valgportal, hvor det bl.a. er muligt at finde information om, hvordan du stemmer, om Folketingets arbejde under og efter valget, og hvilke initiativer Folketinget tager, for at nå ud til unge borgere og førstegangsvælgere.

 

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er ansvarlig for opgørelse af folketingsvalget. Du kan finde information om folketingsvalget og alle relevante love, regler og vejledninger om valg på Økonomi- og Indenrigsministeriets valgside.

Information til pressen

Den 5. juni 2019 afholdes der valgaften på Christiansborg. For at få adgang på valgaftenen skal man som journalist være akkrediteret. Dette gælder også for journalister med privilegeret adgang til Folketinget. Almindeligt pressekort og Folketingets adgangskort er altså ikke tilstrækkeligt for at komme ind på Christiansborg på valgaftenen. 

Er du journalist, og har du brug for adgang på valgaftenen, kan du søge om adgang via nedenstående link.