OSCE's arbejde

Forebyggelse af kriser og konflikter, genopbygning, demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet er kerneområderne for arbejdet i OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA). Den Parlamentariske Forsamling består af i alt 323 parlamentarikere fra de 57 medlemslande, herunder 6 folketingsmedlemmer.

Større

Arbejde og opgaver for folketingsmedlemmerne

Delegationen fra Danmark består af 6 folketingsmedlemmer og 6 stedfortrædere, udpeget af folketingsgrupperne i forhold til deres størrelse i Folketinget. Medlemmer og stedfortrædere deltager på lige fod i arbejdet i OSCE PA (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas Parlamentariske Forsamling).

Folketingsmedlemmernes arbejde i OSCE’s Parlamentariske Forsamling består bl.a. i at

deltage i debatterne i plenum
deltage i arbejdet i komiteerne
fremsætte forslag til vedtagelse og samle flertal for dem
fungere som valgobservatører i lande i og uden for Europa

Møder i OSCE PA

OSCE PA holder årligt 1 session og 2 møder, hvori de 6 folketingsmedlemmer deltager:

et vintermøde 2 dage i februar ‒ afholdes altid i Wien
en årlig session 5 dage i juli ‒ afholdes på skift i deltagerlandene
et efterårsmøde 2 dage i oktober ‒ afholdes som regel i Middelhavsområdet

Folketingsmedlemmerne deltager i komiteerne under møderne og på sessionen. Folketingsmedlemmerne og deres stedfortræderne deler pladserne i 3 komiteer på ad hoc-basis. Komiteerne omtales nedenfor i afsnittet om Arbejdet i OSCE PA.

De politiske grupper, som Den Parlamentariske Forsamling er opdelt i på tværs af landegrænser, deltager folketingsmedlemmerne også i. De grupper svarer i meget grove træk til de politiske partier i Folketinget, og grupperne forbereder på samme måde arbejdet ud fra den politiske synsvinkel.

Læs om OSCE PA’s møder

Organisationerne OSCE og OSCE PA

OSCE’s Parlamentariske Forsamling består af 323 medlemmer, der er udpeget af og blandt medlemmerne af de 57 nationale parlamenter.

Medlemslande optages i OSCE, hvis de underskriver Helsinkislutakten fra 1975 og Parischarteret fra 1990.

Se listen over de 57 nuværende medlemslande i OSCE og OSCE PA Læs om OSCE PA på oscepa.org (engelsk) Læs om OSCE på osce.org (engelsk)

Formål og historie

OSCE PA er den parlamentariske pendant til OSCE. Det vil sige, at repræsentanter for de forskellige landes parlamenter mødes via OSCE PA, mens OSCE er forum for landenes regeringer. Formålet er det samme for begge fora.

Formålet med OSCE og OSCE PA er at udarbejde fælles normer for:

mellemstatslig adfærd
relationer mellem borgere og stat

Derudover er de involveret i:

integration af nye demokratier
kriseforebyggelse
konfliktforebyggelse

Kerneområderne for OSCE og OSCE PA er forebyggelse af kriser og konflikter, genopbygning, demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet. De vigtigste opgaver i dag er konfliktforebyggelse og at understøtte demokratiske værdier og opbygning af demokratiske institutioner.

Samarbejdet i OSCE foregår inden for 3 dimensioner:

den militære
den menneskelige
den økonomiske og miljømæssige

De 3 dimensioner afspejler den grundlæggende opfattelse, at sikkerhed afhænger af en lang række faktorer, herunder både tillidsskabelse på det militære område og økonomisk udvikling, miljø, demokrati og overholdelse af menneskerettighederne.

Forløberen til OSCE var Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (Conference on Security and Cooperation in Europe ‒ CSCE), der blev dannet i 1975 med underskrivelsen af Helsinkislutakten. CSCE blev i 1994 omdannet til OSCE, det vil sige til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (Organization for Security and Co-operation in Europe).

OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA) blev etableret i 1992 for at styrke parlamenternes indflydelse på OSCE-samarbejdet. Den hed først CSCE PA og skiftede i 1994 navn til OSCE PA.

Forsamlingens opgave er at

vurdere gennemførelsen af de overordnede mål for OSCE
debattere aktuelle emner
komme med anbefalinger til regeringssiden af OSCE

Læs om OSCE PA på oscepa.org (engelsk)

Arbejdet i OSCE PA

Det daglige arbejde i OSCE’s Parlamentariske Forsamling varetages af Bureauet, der består af

præsidenten
9 vicepræsidenter
kassereren
den forhenværende præsident

Derudover finder der et mindre antal møder sted i Standing Committee, der består af

Bureauet
formændene for de nationale delegationer
formændene for de 3 komiteer

Standing Committee er det besluttende organ mellem de årlige sessioner. Den Parlamentariske Forsamling og de 3 komiteer betjenes af et internationalt sekretariat, som siden oprettelsen har ligget i København.

Se, hvem der sidder i Bureauet (engelsk)

OSCE’s Parlamentariske Forsamling mødes til en årlig session, som afholdes på skift i et af medlemslandene. Sessionen varer 5-6 dage hver gang. Forsamlingen fungerer som rådgivende organ for Ministerkomiteen.

OSCE’s Parlamentariske Forsamlings arbejde forberedes i 3 komiteer

The General Committee on Political Affairs and Security (komiteen for politiske anliggender og sikkerhed)
The General Committee on Economic Affairs, Science, Technology and Environment (komiteen for økonomi, videnskab, teknologi og miljø)
The General Committee on Democracy, Human Rights and Humanitarian Questions (komiteen for demokrati, menneskerettigheder og humanitære spørgsmål)

Komiteerne behandler hvert år en rapport og et forslag til en resolution, som er forberedt af komiteens rapporteur, og de forslag til vedtagelse, som enkeltmedlemmer har fremsat. Under sessionen stemmes der i plenum om komiteernes forslag til resolutioner i Den Parlamentariske Forsamling. Resolutionerne kan indeholde anbefalinger til de enkelte medlemslande og til forsamlingen selv.

Opbygningen af OSCE

OSCE’s politiske organer

Det politiske arbejde i OSCE foregår på topmøderne mellem OSCE-landenes statschefer og regeringschefer. I perioderne imellem topmøderne og ministerrådsmøderne ligger OSCE’s beslutningskompetence i Det Permanente Råd i Wien. Her mødes OSCE-landenes ambassadører til forhandlinger under ledelse af formandskabslandet for OSCE.

Konsensusvedtagelser er udgangspunktet for den måde, man træffer beslutninger på i OSCE. OSCE hviler nemlig ikke på et traktatmæssigt grundlag i modsætning til andre internationale organisationer, men fungerer alene på grundlag af de politiske beslutninger, som deltagerlandene kan blive enige om ved konsensus.

Læs om Det Permanente Råd i Wien på osce.org. (engelsk)

OSCE-institutioner

ODIHR

Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i Warszawa er oprettet for at styrke arbejdet med at overholde OSCE’s forpligtelser på menneskerettighedsområdet. ODIHR hjælper de deltagende stater med demokratisering og fremme af respekten for menneskerettigheder.

Overvågning af valg er et centralt område for ODIHR’s arbejde. OSCE PA’s udsendte korttidsobservatører samarbejder med ODIHR i forbindelse med valgobservationer. ODIHR gennemfører herudover projekter inden for menneskerettigheder og demokratiseringsområdet i bred forstand.

Læs om ODIHR

Højkommissæren for Nationale Mindretal

Højkommissæren for Nationale Mindretal skal fremme overholdelsen af OSCE-forpligtelserne vedrørende nationale mindretal. Højkommissæren skal foretage tidlig varsling, dvs. reagere på etniske spændinger eller andre mindretalsproblemer, der kan udvikle sig til en konflikt. Højkommissæren har sit eget sekretariat med sæde i Haag.

Læs om Højkommissæren for Nationale Mindretal

Repræsentanten for Frie Medier

OSCE har desuden en Repræsentant for Frie Medier. Repræsentantens opgave er at overvåge udviklingen på medieområdet i OSCE-regionen og advare om krænkelser af mediefriheden. Repræsentanten samarbejder med og yder bistand til OSCE’s deltagende stater for at fremme en fri og uafhængig presse.

Læs om Repræsentanten for Frie Medier

Feltmissioner

OSCE har endvidere feltmissioner, som gennem deres tilstedeværelse i felten arbejder for at fremme respekten for OSCE-forpligtelserne og fredelig konfliktløsning. OSCE har især en markant profil på det vestlige Balkan, men yder også en stor indsats i bl.a. Kaukasus og Centralasien.

Læs om OSCE’s feltmissioner