Det er helt utroligt, hvor mange gadgets og ting man skal have med – og med alle de her papirer – for det her er en af de rigtig, rigtig store aftaler. Jeg har det fuldstændig ligesom fru Lotte Rod, og det er faktisk, på trods af at det jo sådan set ikke var selve den måde at indrette det på med minimumsnormeringer, som var min kop te og vores kop te i forbindelse med valgkampen og diskussionen af det. Det, der til gengæld var vores kop te og er vores kop te, er at investere i børnene.
Jeg blev egentlig lidt rystet over, at de blå partier ikke kan svare meget klart på, om man har tænkt sig at lade de 1,8 mia. kr. blive på børneområdet eller ej. En ting er jo selve minimumsnormeringen, og man kan jo altid diskutere, hvordan man skal tildele kommunerne de penge, men at man ikke kan stå heroppe og sige fuldstændig utvetydigt, at selvfølgelig får de 1,8 mia. kr. lov til at blive på børneområdet, er lidt rystende. Det er 1,8 mia. kr. om året, der kommer ud ekstra med den her aftale. Det er 3.955 ekstra voksne ude i daginstitutionerne. Det vil sige, at al den snak, der har været heroppe i forbindelse med debatten, om, at det da ikke er noget, og at det da ikke er noget, der kommer børnene til gavn, har været forkert. Grunden til, at jeg tog så mange gadgets med herop, er, at BUPL – som jo om nogen har kæmpet for det her, så de skulle nok kunne finde ud af at sige det, hvis de ikke syntes, at det virkede, hvis jeg kender dem ret, og tak for det, BUPL – den 11. november 2021 har sagt, at godt hver fjerde daginstitutionspædagog i BUPL's nye vilkårsundersøgelse fortæller, at normeringen på deres arbejdsplads i dag er bedre, end den var i tiden før den første coronanedlukning. Så siger de i øvrigt, at otte ud af ti oplever, at der er blevet mere tid til børnene i hverdagen. Det er altså på et tidspunkt, skal vi lige huske på, hvor vi står i 2021, og det vil sige, at der har vi kun – i gåseøjne – sendt penge af sted svarende til 1.965 stillinger, som jo så vokser fra de 1.965 til de 3.955 stillinger. Allerede nu kan otte ud af ti i vilkårsundersøgelsen, som BUPL har lavet, så sige, at det gør en forskel.
Jeg synes, det her er en kæmpestor sejr for det gode børneliv, og jeg vil gerne sige tillykke til alle de forældre, der har kæmpet en brav kamp for at få det her igennem. Det virkede, og det virker at blande sig i politik, så tusind tak for det.
Så har jeg lyst til at sige tak til hver enkelt af støttepartiernes ordførere, både dem, der er her i salen, men jo selvfølgelig også hr. Jacob Mark, som ikke er til stede her i salen. For hver enkelt af jer har det her været hjerteblod, og det er jo fuldstændig rigtigt, som Enhedslistens ordfører sagde det heroppefra, at vi ikke har været helt enige, for vi har vægtet forskellige dele af det. Derfor er der jo også dele af det her, der er udtryk for kompromiser. Hvorfor er det, at lederandelen tæller præcis det, vi landede på? Det er jo, bl.a. fordi vi sad inde ved forhandlingsbordet og blev enige med hinanden om, at det er en virkelig dårlig idé, at kommunerne kan spekulere i at lade børnene flytte op tidligt. Og det med, hvordan man tæller, koster alt sammen penge, og det gør det også, hvis det er sådan, at vi vil insistere på, at det, at et barn flytter op, når barnet er klar til det, er det, der skal stå i centrum. Det er ikke, hvorvidt man som kommune kan spare nogle penge på at flytte dem op, når de er 2 år og 8 måneder eller 2 år og 10 måneder, i stedet for at vente, til de er 3 år. Jeg synes, det var den rigtige prioritering.
Så kan man altid diskutere, hvad de næste skridt er, i forhold til hvordan man kan gøre tingene endnu bedre. Men i valget mellem at gøre noget ved lederandelen og det at sikre, som vi har besluttet med hinanden, at man ikke kan spekulere i, at børn skal flytte tidligere op i børnehaven, end de er klar til, synes jeg, vi fuldstændig har valgt den rigtige prioritering. Så kan man altid ønske sig et pengetræ og sige, at ud over de 1,8 mia. kr., som er et af de største beløb, jeg nogen sinde har været med til at give ekstra til noget som helst område, kan man altid godt ønske sig mere. Men det er bare for at sige, at det jo er et kæmpe beløb, der bliver sat af her, og heldigvis for det. Jeg har selv skrevet en bog, der hedder »Det betaler sig at investere i mennesker«, og hvis man skulle være i tvivl – og nu blev Heckman lige nævnt – så giver det der med at investere i de små børn bedre liv for børnene, og de små forandringer, vi laver i de tidlige år, giver kæmpe forandringer i livsbaner for evigt i de børns liv. Og så betaler det sig i øvrigt også økonomisk. Det synes jeg da på en eller anden måde er en biting, men det gør det.
Nå, men jeg vil komme med en særlig hilsen til hr. Jacob Mark. Der er flere, der har nævnt det heroppefra, og det er vel på en eller anden måde en af skæbnens urimeligheder, at man kan knokle så hårdt for noget, man brænder for, og faktisk knokle så hårdt, at man også ender med at få en belastningsskade af det og så ikke kan være til stede den dag, hvor man kan se, at tingene faktisk også triller i mål. Derfor har jeg lyst til at sende en helt særlig hilsen til hr. Jacob Mark, der ligesom de andre ordførere, der er til stede her i salen, har kæmpet en brav kamp for at få det her igennem, har læst, jeg ved ikke hvor mange hundrede eller tusinde sider af dokumenter, stået på gader og stræder og været med, hver eneste gang der er nogle, der har sagt, at de gerne ville være en del af det at organisere og få det her gennemført. Det er godt kæmpet af alle, både dem, der har været omkring bevægelsen, og de ordførere, der også er til stede her i salen, med de forskellige tryk, man har lagt ind i det. Et kæmpe tillykke med det.
Lige nu er det jo pengene, der er ude at virke. Det vil sige, at vi i virkeligheden har sat pengene først. Det synes jeg er en utrolig vigtig del af det. For der er flere ordførere herinde, der siger: Jamen skal vi ikke bare afskaffe alt muligt bureaukrati? Altså, jo, jo, det kan vi da godt. Det synes jeg da endelig vi skal gøre. Vi har jo selv sat nogle kæmpe forsøg i gang i to kommuner for at få afskaffet bureaukrati, men de to ting skal da helst ikke stå i modsætning til hinanden. Og skal vi ikke lige være enige om rækkefølgen også? Der er jo ikke noget til hinder for at sende pengene først, og det er det, vi har gjort. Og det er derfor, at man af BUPL's vilkårsundersøgelse kan se, at normeringerne bliver bedre.
Så kommer lovgivningen med krav. Det bliver indfaset, så det starter fra 2024. Og så har vi sat frihedsforsøg i gang i forhold til at sørge for, at man også viser den tillid, de har fortjent ude i daginstitutionerne. Men det er bare for at sige, at det for mig kommer til at lyde som en dårlig undskyldning, når man siger, at vi skal gøre alt muligt med afbureaukratisering, og at man derfor ikke vil sætte de her penge af til minimumsnormeringer, fordi det er det andet, vi skal gøre. Man kunne jo også vælge at gøre begge dele. Man kunne faktisk godt vælge at sige, at en børnegeneration er så vigtig, at vi selvfølgelig gør begge dele. Men det kan jeg høre at der ikke er blå opbakning til. Det synes jeg jo er ærgerligt. Det var jo et af de her steder, hvor man, hvis der var et bredt flertal i Folketinget, ligesom når vi laver forandringer på folkeskoleområdet, hvor der står et bredt flertal i Folketinget bag, så kunne være sikker på, at tingene ikke forandrer sig fra det ene år til det andet. Her kan man så bare konstatere, desværre, at de blå partier ikke vil være med. Det vil sige, at der hverken bliver stillet garanti for minimumsnormeringerne, altså at de bliver ved med at være der, hvis der kommer en blå regering, eller bliver stillet garanti for, at pengene bliver ved med at være der. Man kunne jo sådan set fra blå bloks side vælge at sige, at vi afskaffer loven om minimumsnormeringer, men vi lader selvfølgelig pengene være. Heller ikke det kunne de sige oppe fra talerstolen. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes, at man skal tænke rigtig grundigt over det. Det vil jeg i hvert fald gøre som forælder, i forhold til hvor man tør lægge sin tillid henne.
Så er der en ting med her, som jeg har været meget optaget af, nemlig det, der handler om tilsyn. Det har der også været rigtig mange, der har været optaget af undervejs. Jeg tror sådan set, at det pædagogiske personale er fuldstændig afgørende. Det vil sige, i den her aftale er der ikke noget over eller noget ved siden af det at få 3.955 ekstra voksne ud i institutionerne. Det er det største i den her aftale. Men når vi går ind og sætter nye rammer for, hvordan tilsynet kommer til at fungere, så er det jo, fordi det er rigtigt, som der også er ordførere, der har sagt heroppefra, nemlig at det jo ikke alene er antallet af hænder. Det er faktisk også nogle andre ting. Og i nogle af de eksempler, vi har set på daginstitutioner, hvor det godt nok var noget udfordret, var det jo ikke kun et spørgsmål om hænder. Der var det ikke nødvendigvis et spørgsmål om normering. Der var det altså også nogle andre ting. Derfor har det været afgørende i forhandlingerne, at vi var inde og kigge på tilsynet, så vi sørger for, at vi understøtter den løbende kvalitetsudvikling, og også sørger for, at der er en bedre kontrol med, hvad der foregår, og med, at kvaliteten er i orden i de tilbud, der er. Så er der i øvrigt stadig et stort råderum for kommunerne, i forhold til hvordan man tilrettelægger tilsynet, og det er selvfølgelig, fordi der er kæmpestor forskel på kommunerne og kæmpestor forskel på tilbuddene. Men den opstramning af tilsynet, der er, mener jeg er enormt vigtig.
Det er der også andre dele af aftalen, der er. Jeg kunne nævne de penge, der er sat af til uddannelsesniveauet. Det er ikke det, vi behandler her i dag, men det er bare for at sige, at der jo er flere forskellige ting på en gang, der samlet set afgør, om kvaliteten er i orden. Det er selvfølgelig, at der er voksne nok. Det er, at der er et tilsyn, der fanger det, når tingene går galt. Og det er, at der er uddannet personale i form af pædagogiske assistenter og af pædagoger. Det vil sige, at det at komme op på et ordentligt uddannelsesniveau – bevare det nuværende, men også sætte barren højere – mener jeg er rigtig vigtigt. Og det er der ingen der må høre som en underkendelse af vores helt ufattelig mange gode, dygtige, solide pædagogmedhjælpere uden uddannelse. Det er simpelt hen et ønske om at sige, at vi skal løfte uddannelsesniveauet generelt. Det er altså ikke et spørgsmål om gerne at ville af med nogle personalegrupper, der er derude nu. Derfor har vi i den del af vores aftale lagt meget vægt på at tage udgangspunkt i de mennesker, der er der, og som har rigtig solid erfaring med at være pædagoger, og altså gøre det lettere at gå i gang med en meritpædagoguddannelse for at tage udgangspunkt i, at den erfaring, man har med at være eksempelvis pædagogmedhjælper, altså er rigtig meget værd i forhold til vores institutioner.
Jeg tror, at jeg har sagt de ord, der skulle siges i den her forbindelse. Jeg synes, at der er god grund til at hejse flaget. Det må man ikke efter mørkets frembrud, men jeg har det lidt ligesom fru Lotte Rod, at i dag er en dag, hvor solen skinner en lille smule ekstra. Så det kan godt være, at det er mørkt derude, men man får lyst til at hejse Dannebrog. Så tusind tak til alle aftalepartierne. Tusind tak til forældrebevægelsen, der har kæmpet for det her. Endelig kommer der nogle solide investeringer i en børnegeneration, og det synes jeg de har fortjent.