Mange tak. Tak for ordet. Når vi tager et kursus på en aftenskole, spiller badminton i den lokale idrætsforening eller går til spejder, er det med til at forme vores forståelse af verden og også til at danne os som mennesker. Det er i foreningslivet, at vi er mere end folk, der går på arbejde, går i skole, tager en uddannelse, tjener nogle penge, bor nogle bestemte steder – for det er der, hvor vi samles, uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra. Når du er på fodboldbanen, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad du laver til daglig, hvor mange penge du tjener, om du har en lang uddannelse eller en kort uddannelse. Det, der tæller, er din indsats for holdet, både på banen, i og omkring turneringen og i omklædningsrummet. Spejderklubberne, gymnastikforeningerne, korene, skakklubberne, aftenskolerne, amatørteaterforeningerne og alle de andre foreninger, der er drevet af lokale ildsjæle, skal selvfølgelig ikke bøvle med unødigt bureaukrati; de skal selvfølgelig have fokus på det, der sker, når mennesker mødes – der, hvor vi bliver til et hold. Det kan vi hurtigt blive enige om.
Derfor er essensen af denne sag også af allerstørste betydning for regeringen. Vi har fra starten haft fokus på området, og derfor blev området også fremhævet i det politiske forståelsespapir i sommeren 2019, hvor der bl.a. står, at regeringen vil afvikle bureaukratiske byrder for foreningslivet. Men hvis det var let, var det jo sikkert allerede gjort, også af tidligere regeringer.
Vi har fra starten sat fokus på at finde en måde at løse de problemer, der gang på gang bliver bragt frem. Sammen med foreningslivets organisationer har kulturlivet været i gang med at forberede en konference om foreningslivets vilkår, der skulle have været afholdt her sidste år, men som på grund af corona nu er programsat til foråret 2021, og derefter vil der blive indkaldt til politiske drøftelser, på baggrund af hvad der kommer frem på konferencen. Konferencen skal være på tværs af de forskellige ministerier, fordi de her udfordringer, som foreningerne møder, netop har rod mange forskellige steder i vores lovkompleks.
Men ud over det overordnede vil jeg gerne svare i forhold til de to dele, som bliver stillet frem i beslutningsforslaget, og i forhold til hvordan regeringen arbejder med det. Den første del er jo forslaget om, at regeringen i indeværende folketingsår skal undersøge, om Danmark i højere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i persondataforordningen, altså det, man også kalder GDPR, for at få det indrettet mere til gavn for foreningslivet. Den undersøgelse har regeringen allerede sat i gang, og Justitsministeriet har i løbet af sidste år været i gang med at undersøge de her forskellige ting og forventer at kunne fremlægge resultatet inden udgangen af første halvår af 2021. Så denne del af beslutningsforslaget forventes altså at kunne blive opfyldt; vi er i gang.
Forslagets anden del er, at regeringen i indeværende folketingsår skal fremsætte lovforslag om en bagatelgrænse, som undtager foreninger med en begrænset økonomi fra hvidvaskreglerne. Jeg holdt den 28. januar 2021 møde med kultur-, idræts- og folkeoplysningsordførerne, hvor Erhvervsministeriet – som er der, hvor denne lovgivning hører hjemme – gennemgik hvidvaskreglerne i forhold til det beslutningsforslag, som er på dagsordenen i dag. Der blev stillet spørgsmål, og der blev svaret, og jeg tror også, at mødet tydeliggjorde vanskelighederne ved at kunne opfylde dette ønske, hvor meget man end måtte dele intentionerne i det. Hvidvaskloven er nemlig en direktivnær implementering af EU's 4. og 5. hvidvaskdirektiv, og bag hvidvaskloven står en bred kreds af partier, nemlig Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der alle har indgået den aftale for at være førendei bekæmpelsen af hvidvask. Og derfor er det jo ikke mærkeligt, at det er en så bred vifte af partier, der står bag. For det at være førende inden for at bekæmpe hvidvask handler jo også om noget, som jeg tror at vi alle kan bakke op om, nemlig at bekæmpe potentiel terrorfinansiering og bekæmpe økonomisk kriminalitet.
Men hvis den pris så er, at foreningerne har det sværere, så er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gribe fat om det. Det er bare svært, fordi hvidvaskloven indebærer, at alle virksomheder, der er omfattet af loven, f.eks. banker, er forpligtet til at gennemføre de såkaldte kundekendskabsprocedurer i forhold til alle deres kunder, herunder foreningerne. Det var man allerede i 2017 opmærksom på kunne give problemer for foreningerne, og derfor blev det undersøgt, om det var muligt at undtage foreningerne for de her krav om kundekendskabsprocedurer. Men Europa-Kommissionen svarede, at det ikke ville være i overensstemmelse med direktivet at gøre undtagelser for foreninger, end ikke for foreninger med velgørende formål.
Det betyder, at det ikke er muligt at undtage foreninger med begrænset økonomi eller på anden vis indføre den bagatelgrænse, som bliver nævnt i beslutningsforslaget, uden at det vil være i strid med EU's hvidvaskregler. Det er derfor ikke muligt for regeringen at fremsætte lovforslag, der knytter sig til den del af beslutningsforslaget, hvor meget vi end støtter intentionen om at gøre livet lettere for foreningerne. Jeg håber, at vi, ligesom vi har gjort op til debatten i dag, også efter debatten i dag vil blive ved med at søge dialogen for at finde en vej til at lette livet for foreningerne i forhold til hvidvaskreglerne.
Set med mine øjne peger pilen på bankerne. I forhold til bankernes praksis kan man løse op for en del af den her problemstilling. For at få skabt de her mærkbare forbedringer for foreningerne kunne et bud derfor være at sætte alt fokus ind på den hurtigtarbejdende arbejdsgruppe for hvidvaskregler og foreningslivet, som lige nu er under opstart, styret og organiseret fra Erhvervsministeriet, men selvfølgelig også i tæt kontakt med Kulturministeriet. Det er en arbejdsgruppe, der er nedsat under Finans Danmark, sådan at de selv har ejerskab til den her problemstilling – det er altså dem, der kan gøre noget ved det – men jo også med deltagelse af bl.a. PET, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet og allervigtigst: flere af de store foreninger inden for idræt og folkeoplysning.
Dermed mener jeg, at vi i fællesskab har fået etableret et betydeligt politisk pres, for at den her gruppe sådan virkelig får sat sig sammen, får snakket det igennem og får snakket ud for at finde de løsninger, der kan lette livet for foreningerne. Det er min forhåbning, og jeg har også tiltro til, at det vil kunne afspejles i de forslag, som arbejdsgruppen skal komme med, og dem vil den skulle komme med i løbet af andet kvartal af i år. Når de forslag foreligger, vil erhvervsministeren og jeg ligeledes indkalde kultur-, idræts- og folkeoplysningsordførerne samt erhvervsordførerne til en fælles drøftelse af arbejdsgruppens forslag. Så der kommer til at ske noget. Der ligger et stort pres på og der er en stor forventning til arbejdsgruppen i forhold til at komme med nogle løsninger inden for loven, inden for direktivet, der rent faktisk letter livet for foreningerne. Det håber jeg at alle partier vil bakke op om.
Selv om jeg på den baggrund kan meddele, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, så håber jeg, at jeg med mit indlæg her har understreget – ellers vil jeg gerne gøre det igen – at vi fuldstændig deler intentionen om at ville arbejde benhårdt for at sikre, at foreningerne gør det, de gør bedst, og kan bruge deres tid og energi på det, altså netop at bringe os sammen og lære os, at vi er et hold. Og når vi er et hold, kan vi mere hver især, men selvfølgelig også som et hold. Tak for ordet.