Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelse:

Uffe Elbæk (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT):

Forespørgsel nr. F 34 (Hvordan mener statsministeren at borgerforslag allerede har påvirket eller har potentiale til at påvirke borgernes demokratiske engagement, og hvilke andre initiativer mener statsministeren vi fra Christiansborg kan tage for at engagere befolkningen yderligere i Folketingets arbejde?).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Fra statsministeren har jeg modtaget breve om, at det efter statsministerens indstilling ved kongelig resolution den 17. december 2018 blev bestemt,

at ressortansvaret for forskellige it-opgaver, der vedrører Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, overføres fra beskæftigelsesministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 1. januar 2019, og

at ressortansvaret for forskellige it-opgaver, der vedrører Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, overføres fra kulturministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 1. januar 2019.

Meddelelserne vil blive optrykt i www.folketingstidende (jf. nedenfor).

[»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 17. december 2018 bestemt,

at ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, i henhold til nærmere aftale mellem beskæftigelsesministeren og ministeren for offentlig innovation overføres fra beskæftigelsesministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 1 januar 2019.

Jeg beder formanden underrette Folketinget herom.

Sign. Lars Løkke Rasmussen

/Carsten Madsen«].

[»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 17. december 2018 bestemt,

at ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, i henholdt til nærmere aftale mellen kulturministeren og ministeren for offentlighed og innovation overføres fra kulturministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 1. januar 2019.

Jeg beder formanden underrette Folketinget herom.

Sign. Lars Løkke Rasmussen

/Carsten Madsen«].

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tusind tak, fru formand. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, er jo en udløber af vores glimrende forsvarsforlig, som vi lavede for et års tid siden. Så er det vel også en lov, som vi håber aldrig at få brug for. For det handler om, at vi har rigtig mange dygtige ansatte i forsvaret, som løser opgaverne både herhjemme og i udlandet stort set dagligt. Men hvis vi kommer i en situation, hvor vi får brug for ekstra personel – det kan være i en krise, det kan være i en krig – hvordan kan vi så gøre det?

Der har der været forskellige diskussioner om, om vi kan udskrive flere værnepligtige, og hvad vi kan gøre. Det her er ikke decideret nogen tanke, der har groet i Socialdemokratiets baghave, men vi bakker selvfølgelig op om den aftale, vi har lavet. Vi mener sådan set, at forsvarsviljen i Danmark er så stor, at man kan klare det frivilligt, når man skal bruge ekstra personel. I hjemmeværnet har man klaret det i 70 år uden at have noget krav; det er udelukkende frivillige, der melder sig. Vi så situationen, da vi skulle bruge folk til grænsebevogtning, hvor der var tilstrækkelig mange, der meldte sig frivilligt. Så vi kan løse en del ad den vej, og ligesådan er vi jo også så heldige, at forsvaret er en rigtig god arbejdsplads, en spændende og interessant arbejdsplads, der gør, at stort set alle, der kommer ind som værnepligtige, melder sig frivilligt.

Men vi har altså aftalt, at man kan mobilisere yderligere i tilfælde af krise og krig, og at man kan opbygge mobiliseringskompagnier, og der er tre forslag til, hvordan man kan gøre det. Det ene er, at man kan udvide den generelle periode, som værnepligtige skal stå til rådighed i totalforsvarsstyrken, fra 3 til 5 år. I dag har de altså op til 3 år. Det udvider vi til 5 år. Det er ganske uproblematisk. Så kan man også forlænge den maksimale tjenestetid for værnepligtige fra 12 til 24 måneder. Det er jo sådan i dag, at der er forskellige værnepligtstider, alt afhængigt af hvilken tjenestegren man er inden for, og der er man så landet på, at det kan være op til 24 måneder. Det er der for så vidt heller ikke de store problemer i, som vi ser det. Siden vi har lavet aftalen og forslaget er sendt i høring, har personelorganisationer sagt, at det næste element drejer sig om, at man til tidligere ansatte i forsvaret, som har været ansat i 12 måneder, efterfølgende kan sige: Du skal stille og gøre dig parat, hvis forsvaret får brug for dig, fra du har forladt forsvaret og helt indtil din pensionsalder.

Det er der nogle der synes er et voldsomt indgreb, og det er det vel også, hvis man sådan kigger på det i en almindelig sammenhæng. Normalt har vi ikke stor fidus til klausuler på arbejdsmarkedet, stavnsbinding af folk osv. osv., og jeg tror, de fleste arbejdsgivere også hellere vil have, at folk melder sig frivilligt. Men det er jo klart, at vi kan stå i en situation, hvor vi har brug for folkene, og tidligere ansatte besidder altså en kompetence, en viden, nogle ting, der gør, at de kan være vældig interessante at få med ind, når man skal opbygge de her mobiliseringskompagnier. Så derfor er det rigtig relevant at diskutere, hvordan tidligere ansatte kan bruges i den her sammenhæng.

Det, som man så siger fra HKKF's side bl.a., er, at det er meget at pålægge, og er der nogle undtagelsesbestemmelser? Kan der være nogle dispensationsmuligheder? Hvordan ser det ud den anden vej? For arbejdsgiveren skal give fri til den pågældende, der så måske i mellemtiden er kommet ud i noget civilt arbejde, og så skal man forlade det arbejde og komme ind og gøre tjeneste. Det kan man gøre sammenlagt i op til 36 måneder, altså i 3 år. Her er det så, at et andet problem kan udfolde sig, og det er jo: Hvad så, når man har været inde, som man skal, i den her periode? Skal arbejdsgiveren så tage vedkommende tilbage igen? Det er den slags ting, som jeg håber ministeren vil lytte til. For vi har jo ikke set før, at der er nogen, der har gjort opmærksom på det, og vi medvirker gerne til, at vi både under udvalgsbehandlingen og i forligskredsen osv. får en konstruktiv drøftelse af det her. Kan vi finde andre metoder end lige dem, der er foreslået her?

Så det er ikke sådan, at vi løber af pladsen, men vi synes, det er relevant at få diskuteret, om f.eks. også folk, der er blevet afskediget fra forsvaret, skal have den samme pligt til at stille op igen. Der er en lang række sådan lavpraktiske ting og sager, som jeg håber hele forligskredsen og Folketinget vil diskutere i forbindelse med det her lovforslag, således at vi, hvis vi kommer i den situation, at vi skal aktivere tidligere ansatte og værnepligtsdelen osv., så gør det med åbent sind og ikke bare siger: Vi får nok ikke brug for det alligevel, så kan det være lige meget. Nej, vi er nødt til at lave lovgivning, ud fra at vi kan stå i den situation, at vi får brug for det, og derfor skal vi også tænke os godt om inden og under udvalgsarbejdet. Tusind tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste er hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvis den socialdemokratiske ordfører ikke vil tage æren for nærværende lovforslag, så vil jeg i hvert fald på Dansk Folkepartis vegne rigtige gerne tage æren for det. Det er nemlig ganske rigtigt en udmøntning af vores forsvarsforlig og er en af de dele, som vi i Dansk Folkeparti i høj grad kæmpede for at få ind i forsvarsforliget. Helt konkret er det jo det her med, at vi udvider perioden. Man skal stå til rådighed for totalforsvaret i fra 3 til 5 år, og vi opretter mobiliseringskompagnier med 5 års pligt, eller man kan blive indkaldt til yderligere tjeneste indtil 5 år efter afsluttet tjeneste. Ud over det kan man i stedet for den her pligt vælge at melde sig til hjemmeværnet og lægge sine timer der. Det ser vi også som en styrkelse af hjemmeværnet. Man vil yderligere få nogle rigtig fagligt kompetente soldater ind i hjemmeværnet, og forhåbentlig vil der være nogle af dem, som får smag for livet som hjemmeværnssoldat, når de ser, hvad hjemmeværnet i virkeligheden kan.

Det her forslag betyder jo i praksis, at vi genopretter reserven i Danmark. Det er rigtig godt for et forsvar at bygge på en stor reserve. Det er et forsvar, hvor man kan have rigtig mange soldater for relativt få penge. Hvis vi ser mod Finland, så har de et land, som i størrelse og i forsvarsbudget er ret sammenligneligt med Danmark, men i modsætning til Danmark kan man faktisk i Finland inden for relativt kort tid mobilisere 250.000 soldater, hvis man skulle få brug for det. Og det kan man, fordi man har et forsvar bygget på en meget stor reserve. Det er ikke, fordi vi skal have den finske model en til en i Danmark, men vi synes i Dansk Folkeparti, at det er rigtig fornuftigt at have den her reserve at trække på, hvis man får behov for det i en krigs- eller krisesituation.

Det er jo også rigtig fornuftigt, når man ser den situation, vi er i rent økonomisk lige nu, hvor der er højkonjunktur. Der giver det rigtig god mening, at vores soldater går ude på arbejdspladserne og holder hjulene i gang, i stedet for at de nødvendigvis går og øver sig i forsvaret. Hvis man så får brug for de her soldater, kan de så at sige lægge værktøjet og samle geværerne op og på den måde bidrage til Danmarks sikkerhed. Det er noget af det, der er rigtig fornuftigt ved et forsvar med en stor og stærk reserve.

Det er et spor, som vi i Dansk Folkeparti vil forfølge yderligere. Vi ser rigtig meget potentiale i reservestyrker. Vi kunne bl.a. gøre brigaden tungere, vi kunne gøre den mere slagkraftig, vi kunne også gøre den mere langtidsholdbar i den situation. Vi må håbe, at vi ikke får brug for det, men vi kan så supplere brigaden, hvis vi skulle udsende den her brigade og den lider tab. Det vil man jo kunne, hvis man har en stærk reserve.

Vi vil også kunne opstille reservebesætninger til vores skibe. Vi er jo i en særlig situation i Danmark, hvor vi dårligt nok har en besætning pr. skib. I mange andre lande har man op til tre besætninger pr. skib i sit søværn, og på den måde er man mere robust. Det er det, vi gerne vil i Dansk Folkeparti med vores forsvar. Vi vil have et mere robust forsvar, og det er det her vejen til. Derfor kan vi fuldt og helt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er der lige en kommentar fra hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sammenligner Danmark med Finland. Det synes jeg da er interessant, men vil han ikke medgive, at forskellene mellem Danmark og Finland med hensyn til alliance, med hensyn til beliggenhed, med hensyn til hvordan man skal forsvare sig, er så store, at det simpelt hen er meningsløst at bruge Finland som eksempel i forhold til Danmark?

Værsgo.

Jeg vil godt medgive, at der er forskel på Danmark og Finland, især i forhold til de forhold, som spørgeren nævner – det er der ingen tvivl om. Jeg nævnte Finland som et eksempel på, hvad man kan med et forsvar bygget på reservestyrker, altså hvor mange soldater man egentlig potentielt kan mobilisere for de samme penge.

Det kan jo selvfølgelig godt være, at man kan tillægge det den der værdi, at NATO skal stå for forsvaret af Danmark. Men NATO-alliancen er jo kun så stærk, som dens medlemslande er. Og for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi bidrager til NATO-alliancens styrke, og at vi ikke bare læner os tilbage og forventer, at amerikanerne kommer og bærer læsset, hvis det er sådan, at vi får brug for NATO-alliancen. Der mener vi også i Dansk Folkeparti, at vi har en forpligtigelse i Danmark til at bidrage til NATO-alliancen.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren erkender, at sammenligningen med Finland ikke har nogen betydning.

Tak. Så er der ikke flere, der har kommentarer. Hr. Peter Juel Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Se, det her lovforslag handler ikke om at tage ære, men det handler om at passe på Danmark, for Danmark står et andet sted, end vi gjorde for blot ganske få år siden. Vi kan hurtigt blive udfordret, og derfor giver det god mening at styrke forsvarets evne til at mobilisere ved at oprette de såkaldte mobiliseringskompagnier. Kompagnierne opbygges ved at anvende værnepligtige, som i op til 5 år efter endt uddannelse skal kunne indkaldes til at gøre tjeneste i kompagnierne i tilfælde af krig eller krise.

Værnepligtige, der skal indgå i mobiliseringskompagnierne, vil først gennemføre en værnepligtsuddannelse i 8 måneder, derefter vil de i tilfælde af krig eller krise skulle gennemføre yderligere uddannelse og træning forud for deres indsættelse i kompagnierne. Med en maksimal tjenestetid på 24 måneder er der fundet en passende balance, som kan rumme de helt særlige tilfælde, hvor det vil blive nødvendigt at mobilisere de værnepligtige.

Venstre støtter forslaget.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side kan vi ikke støtte det her forslag. Udgangspunktet er jo netop, at man vil forlænge værnepligten, men også vil forlænge den periode, folk kan indkaldes til tjeneste i, også i forhold til de tidligere ansatte. Man kan sige, at det her jo handler rigtig meget om at kunne få samlet mandskab nok til f.eks. den brigade og andre aktiviteter, der blev taget beslutning om med forsvarsforliget, og som vi fra Enhedslistens side helt grundlæggende tror kan bidrage til en oprustning, som faktisk i det lange løb kan være farlig for Danmark, fordi man kommer til at placere flere soldater – og også danske soldater – langs den russiske grænse og kan være med til at skabe spændinger, og det tror jeg egentlig er en forkert vej at gå.

Så som udgangspunkt kan vi altså ikke støtte det her. Jeg synes, det ville være noget helt andet, hvis vi stod i dag og skulle diskutere, hvordan man skulle modernisere værnepligten, for det syntes jeg at der på mange måder godt kan være behov for at diskutere. Men det her er jo bare en forøgelse og en forlængelse af værnepligten med henblik på at kunne stille flere soldater blandt andet til den her brigade og andre formål, som ligger i forsvarsforliget, og som vi fra Enhedslistens side bestemt ikke er enige i. Så det kan vi ikke bakke op om.

Så er der en kommentar. Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg har et enkelt spørgsmål til Enhedslisten, bare for at forstå det: Er Enhedslisten tilhænger af værnepligten?

Værsgo.

Ja, som udgangspunkt er vi tilhængere af, at der skal være en værnepligt, sådan at man ikke kun har professionelle soldater. Men vi går også ind for, at der skal foretages en modernisering af værnepligten, sådan at man f.eks. får meget bedre muligheder for at aftjene civil værnepligt. Der blev jo faktisk også nævnt her, at der er behov for at styrke beredskabets opgaver, og jeg er i den grad enig i, at der ligger en masse udfordringer i forhold til klimakatastrofer og andet, hvor værnepligtige kunne spille en mere dækkende rolle, end de gør nu. Jeg synes, at det er det, vi skal se på. Det er vigtigt for os, at der kommer mere fokus på de civile opgaver.

Der er ikke flere kommentarer til ordføreren, så værsgo til den næste ordfører, som er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Liberal Alliance er en del af forsvarsforliget, som det her lovforslag er med til at udmønte. Det er jo ingen hemmelighed, at Liberal Alliance under forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig kæmpede hårdt for at styrke frivilligheden i forsvaret, bl.a. ved at fritage en række værnepligtige, som har fået deres værnepligt udskudt, for tjeneste.

Vi deler naturligvis intentionen om at styrke det danske totalforsvar, særlig med tanke på den sikkerhedsmæssige situation, vi står i, med Rusland, der rasler med sablen, og vores sikkerhedsgaranti i NATO, der ikke er helt så sikker, som den nok har været. Vi synes, at det er fint med udvidelsen af de værnepligtiges rådighed fra 3 til 5 år, og så drøfter vi i øvrigt gerne praktikken omkring de tidligere ansattes rådighedsforpligtelse, som allerede er nævnt.

Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Jeg skal gøre det her kort, for fru Eva Flyvholm har været inde på mange af de elementer, som jeg også ville have nævnt, netop at det her jo er en oprustning at begynde at udvide på den her måde, og det støtter vi ikke fra Alternativets side.

Tak til ordføreren. Fru Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstre.

Det her lovforslag skal øge Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og kriser gennem opbygning af såkaldte mobiliseringskompagnier. Totalforsvaret styrkes, ved at værnepligtige, som har gennemført en 8 måneder lang værnepligtuddannelse, skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne i op til 5 år efter hjemsendelse. På den måde udmønter lovforslaget den del af forsvarsforliget, som omhandler, at totalforsvaret styrkes, og at forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og krise øges. Som bekendt er vi i Det Radikale Venstre en del af forliget, og vi bakker op om dette.

Ved indgåelse af forsvarsforliget var der også enighed om at skabe mulighed for at kunne genindkalde tidligere ansatte. Lovforslaget lægger således op til, at tidligere ansatte, der har været ansat minimum 1 år, skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i tilfælde af krig, katastrofe eller andre ekstraordinære forhold. Det er op til 36 måneder sammenlagt og indtil folkepensionsalderen. Flere høringssvar finder dette noget vidtgående, og der rejses en bekymring for de mulige konsekvenser, bl.a. i form af rekrutteringsproblemer.

Høringssvarene gør indtryk på os i Det Radikale Venstre, særlig i forhold til den del, der omhandler, at tidligere ansatte skal stå til rådighed helt frem til folkepensionsalderen. Der kan være forhold, som gør, at dette hænger meget dårligt sammen med den enkeltes livssituation.

Som en del af forligskredsen bakker vi op om forslaget, men vi har opfordret ministeren til, at vi i forligskredsen får en indgående drøftelse af høringssvarene, og det skal gerne være med inddragelse af de faglige organisationer om muligt.

Tak for det. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det her forslag går jo lige ind i en debat om værnepligten, som har kørt i forsvarsforligskredse og i forsvarskredse igennem mange år, og som også var et tema, da man drøftede det seneste forsvarsforlig.

Vores holdning til værnepligten er sådan set meget klar. Vi er ikke tilhængere af værnepligten. Vi mener, det er en gammeldags institution, og at der i øvrigt ikke er meget pligt over den. Og dertil kommer, at de opgaver, vi skal ud i, skal klares med professionelle soldater, altså folk, der er ordentligt uddannet. Så vi er ikke tilhængere af værnepligten.

Vi må så se det her forslag som noget, som de partier af nationalkonservativ art, der mener, at værnepligten sådan pr. definition er en god ting og de unge mænd ligesom skal trænes i at værne vores fædreland, har fået med som en stor skalp i forsvarsforliget. Skalpen er ikke så stor endda, for så meget er der jo heller ikke tale om, at man udvider det. Men der er da alligevel tale om en udvidelse af værnepligten, om større brug af værnepligtige, og det vil jeg så sige at vi ikke kan støtte.

Der er fremkommet en række bemærkninger i høringssvarene, bl.a. fra HKKF, som vi finder særdeles relevante. Det er jo dem, der, om jeg så må sige, sidder med de daglige problemer på det her område og derfor ved, hvor skoen trykker. Det er vi nødt til at tage meget alvorligt, men det går jeg ud fra vi kan få set på i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Og der er ingen kommentarer. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Danmark står over for et forandret trusselsbillede i disse år. Vi skal ikke kun have fokus på indsatsstyrker ude i verden – der gør vi det i øvrigt fremragende – forsvar i nærområdet er igen kommet på den forsvarspolitiske dagsorden.

I forhandlingerne om forsvarsforliget lå det Konservative meget på sinde, at totalforsvaret og værnepligten blev styrket. Derfor blev vi rigtig glade for, at det lykkedes at få så godt et forlig i hus sammen med de andre partier.

Vi har også et ønske om fortsat at styrke forsvaret. Vi skal kunne være i stand til at forsvare Danmark også i Østersøen og varetage vores interesser i det arktiske område. Samtidig skal vi kunne deltage i fredsskabende internationale missioner.

Med det seneste forsvarsforlig kommer vi et skridt nærmere det, som Konservative ønsker for forsvaret, og det er en markant styrkelse af vores forsvar. Det er dette lovforslag også et udtryk for. Med lovforslaget opbygges der otte nye mobiliseringskompagnier, som skal uddannes med henblik på indsættelse. Samtidig udvider vi muligheden for at indkalde værnepligtige til at indgå i totalforsvaret i tilfælde af krise og krig. Det er en meget konkret styrkelse af Danmarks militære muligheder i tilfælde af kriser, som i de seneste år er rykket tættere på vores grænser. Derfor bakker vi Konservative selvfølgelig op om forslaget. Tak.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere. Forsvarsministeren, værsgo.

Jeg vil godt takke for indlæggene her under behandlingen af lovforslaget. Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede end i nogen anden periode efter Murens fald, og i tilfælde af krig eller krise er der derfor behov for, at alle tilgængelige ressourcer kan udnyttes til at forsvare Danmark og værne om landets sikkerhed.

Ved forsvarsforliget fra 2018 blev det aftalt, at forsvarets evne til at mobilisere skal styrkes ved at oprette mobiliseringskompagnier. Mobiliseringskompagnierne skal opbygges ved at anvende værnepligtige, som i op til 5 år efter endt uddannelse skal kunne indkaldes til at gøre tjeneste i kompagnierne i tilfælde af krig eller krise. Det blev samtidig aftalt, at totalforsvaret skal styrkes, ved at perioden, hvor værnepligtige forpligtes til at stå til rådighed for totalforsvaret, øges fra 3 år til 5 år, og ved at der skabes mulighed for at genindkalde tidligere ansatte, hvis der er behov for det. Og lovforslaget her er altså en udmøntning af denne del af forsvarsforliget.

Lovforslaget tager blandt andet stilling til, hvornår man som militært ansat bliver omfattet af forpligtelsen til at lade sig indkalde i tilfælde af krig eller krise. Forpligtelsen vil først og fremmest gælde for militært personel, der bliver ansat, efter loven træder i kraft. Dem, der er ansat ved lovens ikrafttræden, får derimod mulighed for at vælge, om de vil være omfattet af den nye ordning. I forbindelse med en indkaldelse vil der i det omfang, situationen tillader det, blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer der skal indkaldes. Her vil der blandt andet kunne lægges vægt på personellets helbredsmæssige tilstand.

Derudover tager lovforslaget også højde for, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om aflønning for denne gruppe, i tilfælde af at de bliver indkaldt. Endelig er det jo så vigtigt at holde sig for øje, at en indkaldelse kun vil ske i helt ekstraordinære situationer i forbindelse med krig eller krise. Det her tager vi så en drøftelse af i udvalg og forligskreds.

Lad mig så afslutningsvis endnu en gang takke for bemærkningerne. Jeg ser frem til, at vi har konstruktive drøftelser om det her.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det foregår døgnet rundt, nogle gange foregår det midt om natten i mørke, der kan være vådt og glat på dækket. Fiskeri kan være en barsk og til tider også en farlig bedrift. Måske blæser det, og der er høj søgang. Man kan slå sig og komme til skade. Man kan miste livet, hvis man falder over bord.

Arbejdsmiljøet er vigtigt om bord på Danmarks fiskefartøjer, ligesom det er det på arbejdsmarkedet i øvrigt. På tværs af fiskeriflåden fra de mindste joller til de største trawlere har udfordringerne forskellig karakter, men de er der, og der skal tages hånd om dem til gavn for Danmarks fiskere, som stævner ud, og for deres familier, som venter derhjemme.

I Socialdemokratiet har vi den allerstørste respekt for Fiskeriets Arbejdsmiljøråds store indsats til gavn for dansk fiskeri. Søsikkerhedsarbejdet moderniseres løbende og suppleres af indsatser, som vedrører f.eks. en sund livsførelse for aktive danskere, som er langt væk hjemmefra mange dage om året. Vejledninger om hviletidsbestemmelser, rygeregler og en sund og varieret kost er også blandt Fiskeriets Arbejdsmiljøråds indsatser.

I dag førstebehandler vi et lovforslag, som bestemmer, hvilke organisationer der vil være indstillingsberettiget til at deltage i bestyrelsesarbejdet i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Lovforslaget introducerer nye aktører, som repræsenterer fiskere og ansatte om bord. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og CO-Søfart vil efter lovændringen kunne indstille et medlem hver til bestyrelsen. Samtidig udvides antallet af pladser i bestyrelsen fra 8 til 10, så ingen af de nuværende medlemmer behøver at miste sin plads på grund af lovændringen.

Lovforslaget skal ses som en del af et større hele på fiskeriområdet, hvor implementeringen af »Vækst- og Udviklingspakken for dansk fiskeri« fra december 2018 har ført til et politisk ønske, der har nødvendiggjort ændringerne på den måde, som det sker nu.

I Socialdemokratiet støtter vi – i respekt for de aftaler, vi indgår – lovforslaget, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at vi ikke forventer, at lovændringen her vil varsle en praksisændring på det bredere arbejdsmiljøpolitiske område. Lovforslaget løser et isoleret problem på et isoleret område.

Vi har samtidig noteret os de høringssvar, som er kommet. Her rejses enkelte steder en mere grundlæggende debat om den danske model. Indlæggene kommer måske naturligt nok fra de aktører, som i dag har siddet i Fiskeriets Arbejdsmiljøråds bestyrelse. Det er en relevant debat. Jeg er dog ikke hundrede procent enig i kritikken, men vi vil naturligvis bruge udvalgsarbejdet sammen med de øvrige partier til at vurdere, om der er grundlag for at ledsage lovændringen her med bemærkninger, som på den ene eller den anden måde kan imødekomme den mere principielle del af Danmarks Fiskeriforenings og 3F's bemærkninger.

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte årets første fiskeripolitiske lovbehandling til at kvittere for, at det endnu en gang er et samlet Folketing, der står bag ændringer i fiskeripolitikken. Her på Christiansborg klæder det os altid bedst, når vi kan lave forbedringer i helt bred enighed. Sådan ser man også på det i dansk erhvervsliv. Den brede enighed inde på Christiansborg borger for langtidsholdbare løsninger, og det kan man indrette sig efter. Så derfor blot en tak til partierne bag fiskeripakken for den kurs, der er blevet sat, ikke mindst naturligvis til regeringen for at have tilsluttet sig den førte politik og dermed understøtte den retning, fiskeripolitikken bevæger sig i i disse år.

Med de bemærkninger skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er ingen kommentarer. Hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Lovforslaget, som vi her skal behandle i dag, er jo en del af fiskeripakken helt tilbage fra december 2016. Det er godt 2 år siden, at vi indgik en aftale, og nu står vi så her og skal lovgive om et af punkterne.

Grunden til, at vi skal ændre det her, er jo, at vi mener, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde i forhold til at betale til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Sådan er det ikke i dag. Nogle af de allermindste fiskere betaler i dag en tocifret procentdel af deres indtægt til det her råd, mens det for de allerstørstes vedkommende er promiller af nogle promiller, de betaler. Og det mener vi i Dansk Folkeparti ikke kan være rimeligt.

Vi ønskede så at sende et signal, da vi fik at vide, at det var arbejdsmarkedets parter, der skulle sammensætte beløbene, om, at vi gerne så det ændret. Man ændrede det, men det viste sig så, at den ændring, man lavede, gjorde, at der var nogle af de mindste fiskere, der med den nye ændring faktisk skulle betale mere, end de gjorde tidligere.

Så derfor er vi jo så kommet hertil, hvor vi skal ændre sammensætningen, sådan at også nogle af de mindste i erhvervet kan blive repræsenteret i rådet, i modsætning til hvordan det er i dag. Og som det bliver sagt, bliver der udvidet på arbejdsgiversiden: DPPO og FSK kommer ind på arbejdsgiversiden og CO-Søfart kommer ind på arbejdstagersiden, så vi får en mere bred repræsentation og vi kan få en bredere diskussion om, hvordan den økonomiske sammensætning skal være. Så det er mit håb, at det vil være sådan fremadrettet, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde i den her sag.

Det har været vigtigt for os, at det skulle være sådan fremadrettet, og det har været svært at komme hertil, men med det her lovforslag får vi i hvert fald sikret, at der bliver en bred repræsentation i rådet. Så jeg ser frem til lovbehandlingen af den her sag. Og DF kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Der er heller ingen kommentarer her. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd varetager flere vigtige opgaver, og deres rådgivning er med til at forebygge arbejdsskader og skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de mange fiskere, der hver dag gør et flot og fantastisk stykke arbejde. Deres arbejde bidrager til dansk eksport og bruttonationalproduktet i stor grad og dermed selvfølgelig også til det samlede danske samfund. Med lovforslaget, som vi behandler her i dag, foretages der nogle justeringer i sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Rådet udvides fra 8 til 10 medlemmer, hvilket giver plads til nye organisationer i henhold til den aftale, der er lavet, og dermed støtter Venstre lovforslaget.

Tak for det. Vi går hastigt videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Undskyld, det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, der stod og gemte sig. Værsgo.

Ja, vi står gerne ved det, vi mener. Jeg synes, at det her lovforslag tager hånd om nogle problemer og fører til, at vi får et bredere sammensat arbejdsmiljøråd, og det synes jeg er godt. For hvis man ser på de små fiskere, som sejler ud tidligt om morgenen og er på havet en enkelt dag og kommer hjem om aftenen, så er der nogle andre arbejdsmiljøforhold på disse små skibe, og jeg synes, det er vigtigt, at den type arbejdspladser også er repræsenteret i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Det er så spørgsmålet, hvilken organisation der skal varetage de små fiskeres interesser. Jeg synes, det er rigtig fint, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kan komme ind i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Jeg synes, det vil være allerbedst, hvis vi lige får sikret, at de laver en tiltrædelsesoverenskomst eller en rigtig overenskomst, så de er en arbejdsgiverpart i rådet. Derfor er der nok behov for, at vi lige via en udvalgsbehandling får præciseret det, og det kunne være en fordel, hvis den underskrift finder sted, inden vi kommer frem til andenbehandlingen af lovforslaget.

Jeg synes, det er en god løsning, man er kommet frem til, med at udvide antallet af medlemmer i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fra 8 til 10. Så er det nemmere at lave en sammensætning, som gør, at alle dele af fiskeriet bliver repræsenteret, så det både er fiskerne i de små fartøjer, de fiskere, som sejler ud og er på havet i nogle dage, og også de fiskere på skibe, som sejler meget langt væk og er på havet i over en uge, så det er samtlige arbejdsmiljøforhold i fiskerierhvervet, som bliver håndteret i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Så vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er heller ikke nogen kommentarer her, og så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance havde egentlig helst set, at arbejdsmarkedets parter selv havde fundet en løsning. Den danske model på det danske arbejdsmarked er en god og stærk model, som vi skal værne om, men det har åbenbart vist sig nødvendigt at fremsætte lovforslag om sammensætning af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, og nogle af partierne bag fiskeripakken har ønsket dette lovforslag. På denne baggrund har regeringen fremsat lovforslaget, og Liberal Alliance støtter det.

Tak for det. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Flere andre ordførere har været inde på det med, at det jo er en lidt anderledes måde at gribe det her an på med lovgivning i stedet for at lade det være op til arbejdsmarkedets parter. Men alt i alt er det jo et rigtig fornuftigt forslag at udvide med de her nye organisationer, og derfor bakker vi fra Alternativets side også op om det.

Tak for det. Og den næste er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Radikale Venstre støtter i lighed med alle andre partier i Folketinget både lovforslaget og også i øvrigt den fiskeripolitik, der bliver ført her i kongeriget, samt at vi her udvider og ændrer i sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Det synes vi er sundt og fornuftigt, og vi støtter forslaget.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi har nu i en del år diskuteret fiskeriet og fiskernes arbejdsvilkår, og godt for det, for vi var på vej det helt forkerte sted hen – vi var faktisk endt det helt forkerte sted. Derfor er vi også i SF rigtig glade for den udvikling, der har været i de senere år, hvor vi har sagt, at der skal være ordentlighed i fiskeriet. Det gælder både arbejdsvilkår, det, at vi skal have et mere bæredygtigt fiskeri, og at vi selvfølgelig ikke skal acceptere den monopoltilstand, der var kommet.

Jeg står her som erhvervsordfører. Det er vores fiskeriordfører, der har været en del af de forhandlinger, som det her lovforslag udspringer af. Men jeg har også tidligere været fiskeriordfører, og det her er jo en sag, som vi efterhånden har diskuteret en del år.

Nærværende lovforslag skal jo så sikre en ordentlig sammensætning af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Der har vi fra SF's side selvfølgelig også noteret os de bemærkninger, der er kommet, bl.a. fra 3F. Og vi i SF er fuldstændig enige i det, Socialdemokratiets ordfører sagde, og også i det, Enhedslistens ordfører sagde, nemlig at det her ikke skal være en generel praksis. Det her er en specifik løsning for at løse et specifikt problem, der specifikt er for fiskeriet, nemlig at vi har rigtig mange fiskere med mindre både. Dem vil vi gerne give en håndsrækning, fordi vi kan se, at den vej, udviklingen går i, med meget store fartøjer og kvotekonger, der kommer til at fylde det hele, ikke er sund for vores fiskeri. Derfor vil vi gerne give en håndsrækning til bl.a. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og give dem en plads i rådet.

Men de bemærkninger, som bl.a. 3F er kommet med, er jo helt reelle, nemlig: Hvad gør det for udviklingen på området generelt? Skaber det her en præcedens? Det ønsker vi ikke i SF, og derfor synes jeg også, at alle partierne og også meget gerne sammen med ministeren, for det er jo et fælles ærinde, finder en løsning eller meget tydeligt får påpeget, at det her er en helt konkret og specifik ordning for et specifikt område.

SF er med i aftalen, og vi støtter den selvfølgelig. Vi synes bare, at det er på sin plads, at det også bliver gjort tydeligt, at det her ikke er et opgør med en praksis, vi ellers har haft, med hensyn til hvem der er arbejdstagere, og hvem der er arbejdsgivere. Tak.

Tak til ordføreren. Og den næste er hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg lige sige, at der er mange, der har bedyret, at det her ikke er et opgør med den danske model. Men det er jo det, det er. Det er jo den danske model, man går ind og angriber ved ikke at anerkende arbejdsmarkedets parter, altså at det er dem, der tager de her beslutninger, og at vi ikke lovbestemmer det og laver lovindgreb.

Jeg vil gerne lige citere fra høringsnotatet:

»Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og 3F peger især på den danske arbejdsmarkedsmodel som baggrund for deres modstand mod at medtage Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Efter organisationernes opfattelse bør alene de organisationer, der er overenskomstparter på det pågældende område, kunne indstille medlemmer til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og lignende råd og nævn.«

Det er den klassiske, det er den, der kører over hele Danmark, i alle organisationer og på alle områder. Så det er tankevækkende, at man her griber ind fra det kongelige danske Socialdemokrati og Dansk Folkeparti med et angreb på arbejdsmarkedets parter. For det er det her. Og derfor har man tvunget ministeren til at komme med et lovforslag på et område, hvor arbejdsmarkedets parter selvfølgelig selv skulle løse det her og vi som politikere på Christiansborg skulle holde os langt, langt væk. Det her er en måde at lukke døren op til, at vi som politikere begynder at blande os i arbejdsmarkedsparternes problemer. Det skal vi lade være med. Det skulle vi også have ladet være med her.

Vi er selvfølgelig som regeringsparti loyale og bakker op, når der er et flertal bag det, som vi har været enige om i fiskeripakken. Men den her del af fiskeripakken er en rigtig dårlig løsning, og det er virkelig en mærkedag, især for de røde partier, fordi man nu begynder med at angribe den danske model. Det synes vi i Det Konservative Folkeparti er en rigtig dårlig idé.

Der er et par kommentarer. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Man ved snart ikke, om man skal grine eller græde af det kongelige danske Konservative Folkeparti i den her omfavnelse af og hyldest til den danske model – det er jo næsten til at få tårer i øjnene over. Men det, jeg så kunne tænke mig at spørge ordføreren fra Det Konservative Folkeparti om – og som jeg også nævnte lidt i min egen ordførertale – er jo, om Det Konservative Folkeparti vil være indstillet på, at man i udvalgsarbejdet gjorde sig overvejelser over, om man kunne lave bemærkninger til lovforslaget, altså en betænkningstekst, som fik indhegnet den udfordring, der kan være med den danske model, for som jeg også sagde: Den anerkender jeg sådan set at der kan være.

Vil man være indstillet på at drøfte muligheden for at lave de bemærkninger, der gør, at det angreb, som Det Konservative Folkeparti ser for sig, måske slet ikke er så slemt endda?

Værsgo.

Jo, det her angreb er faktisk meget slemt, fordi det er så tydeligt et angreb, at alle kan se det. Det er jo ikke en gang sådan noget, man siger i indskudte sætninger; det er simpelt hen et direkte angreb på modellen, som i hvert fald Socialdemokratiet burde holde sig fra.

Så jeg har ikke andet at sige, end at hvis Socialdemokratiet og DF, som jo har været bannerførere for det her, ønsker, at der er nogle specielle personer, der skal have plads i et råd, så må de komme med alle de gode forslag til mig, og jeg vil altid tage imod med åbent sind. Men det, som Socialdemokratiet har sat gang i her, er meget, meget farligt, hr. Simon Kollerup.

Hr. Simon Kollerup.

Det er lidt tidligt at forberede sig på tiden i opposition, hr. Orla Østerby, men jeg synes, at ordføreren gør det godt og vil være velegnet som oppositionspolitiker inden så længe.

Jeg er interesseret i at prøve at finde løsninger her, og derfor tror jeg også, at vi vil inddrage Det Konservative Folkeparti i at finde de linjer, der skal til.

Helt konkret kunne jeg tænke mig at spørge: Mener hr. Orla Østerby ikke, at problemet burde være løst, hvis man forestillede sig, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri tiltrådte den gældende overenskomst?

Værsgo.

Jamen nu er det jo sådan, at jeg ikke er høringspart i det her, men det er klart og tydeligt – også for hr. Simon Kollerup – at høringssvaret her fra 3F siger: Hold jeres fingre fra det her, også Socialdemokratiet. Det skriver 3F jo direkte. Så derfor er det jo for dem at se – og det forstår jeg godt – et direkte angreb, hvor vi som politikere, når vi ikke er tilfredse med, hvad arbejdsmarkedets parter kan finde ud af, bare går ind og laver et lovindgreb. Det har vi gjort nogle enkelte gange i Danmark, når vi har haft overenskomstforhandlinger, der er brudt sammen. Men på et arbejdsmiljøområde har man ikke set det før.

Hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg lyttede til hr. Orla Østerbys tale, og jo længere vi kom frem i talen, jo mere kom jeg i tvivl om, om Det Konservative Folkeparti egentlig bakker op om det her lovforslag – eller hvad. For man tordner imod det, og man synes ikke, det er en god idé. Så jeg skal bare lige have ordføreren, hr. Orla Østerby, til at bekræfte, at man bakker op om lovforslaget. Eller gør man det ikke? Tak.

Værsgo.

Det var jeg jo meget tydelig med, så hvis hr. Ib Poulsen havde fulgt med, ville det stå klart, at vi er et loyalt parti, men vi er også nødt til at gøre opmærksom på, at der er to partier med hr. Simon Kollerup og hr. Ib Poulsen i spidsen, der er ude at lave et frontalangreb på den danske model. Og det er mig uforståeligt, at de andre partier i oppositionen kan være med på den her galej, for det, der er sat gang i her, er så farligt, fordi man vil hjælpe en enkelt organisation. Det skal man lade være med, og vi har i det her Ting i mange, mange år været enige om, at det lader vi arbejdsmarkedets parter finde ud af. Det er jo ikke det samme, som at regeringen ikke loyalt skulle lave det her lovforslag, når man har et flertal, der siger, at man vil have den. Men I skal ikke komme bagefter og sige, at vi ikke har sagt det imod, så derfor gør jeg det fra Folketingets talerstol, fordi det er ret vigtigt, at det her bliver sagt. Jeg ved godt, der er andre, der ikke har gjort det, men jeg er nødt til at gøre det.

Hr. Ib Poulsen.

Jamen altså, det er en lovgivende forsamling, vi står i, og det her er en lovgivning. Og nu lovgiver vi om, at vi udvider kredsen af arbejdsmarkedets parter i det her råd.

Så siger ordføreren, at det er en enkelt organisation, man tager hensyn til, men det er jo ikke korrekt, hr. Orla Østerby. For det er både DPPO, som får en plads, og det er CO-Søfart, som får en plads, og så får FSK også en plads. Så vi udvider kredsen af dem, der skal sidde i rådet, og synes hr. Orla Østerby ikke, at det er fornuftigt, at vi som lovgivere også en gang imellem kigger på, om lovgivningen er tilpasset tiden? Tak.

Værsgo.

Nej, det, der er sat gang i her, er meget uklogt og meget ufornuftigt. Det er helt tydeligt, at for hr. Ib Poulsen har det været vigtigt, at FSK har fået deres egen plads, men det er jo helt usædvanligt, at en organisation, som ikke kan lave aftaler på lønforhandlingsområdet, lige pludselig bliver puttet ind på en speciel bestyrelsespost. Jeg er bare nødt til at sige, at det simpelt hen ikke er i orden, og det er helt usædvanligt, at det sker, og det er aldrig sket før.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Altså, jeg synes, at det, der er drivende i det her lovforslag, jo er, at vi gerne skal frem til, at arbejdsmiljøarbejdet bliver varetaget på en bedre måde. Hvis man ser sådan lidt pragmatisk på det, synes jeg, at det er en fordel, hvis alle typer fiskeri kan blive tilgodeset i arbejdsmiljøarbejdet. Jeg kan godt følge ordføreren, hvis det er sådan, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ikke underskriver en tiltrædelsesoverenskomst eller en overenskomst, at så har vi en mudret situation, og derfor håber jeg meget, at FSK, inden vi kommer frem til andenbehandlingen, skriver under på en overenskomst eller en tiltrædelsesoverenskomst.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren: Hvis det ville ske, hvad er det så egentlig, der er problemet her? Så har vi så fået udvidet det antal organisationer, som kan være med i et arbejdsmiljøarbejde, og dermed har man mulighed for at forholde sig seriøst til, at der kan være andre arbejdsmiljøforhold på et lille skib med ganske, ganske få ansatte. Kan ordføreren ikke se det?

Værsgo.

Men jeg vil sige til hr. Søren Egge Rasmussen, at det jo er sådan, at vi kan ønske os mange ting som politikere i overenskomster, i arbejdsmiljøråd rundtomkring i Danmark, men der ligger en fuldstændig fast procedure for det her, og det er, at vi politikere blander os udenom. Så selv om vi har masser af ønsker, kan vi jo fortælle nogle andre om dem, men selve forhandlingerne omkring det her foregår normalt ikke i salen. Og jeg tror også, at det for ordføreren er første gang nogensinde, at man ser sådan en sag i Folketinget. Det er helt usædvanligt, og vi kan have mange, mange kloge meninger om, hvordan vi vil have at organisationerne skal varetage deres interesser, men vi har indtil nu ladet være med at blande os og ladet dem selv finde ud af det, fordi det er den danske model.

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er helt naturligt, at når der opstår nye organisationer, så forholder man sig til, om det kunne være en fordel, at de organisationer deltager i et stykke arbejde. Altså, det er jo ikke et spørgsmål om, at vi her griber ind i en eller anden overenskomstkonflikt. Vi forsøger at forholde os til arbejdsmiljøet i fiskeriet, og så kommer man frem til et lovforslag her, som sikrer, at der er flere organisationer, som kan være med i det arbejde, og det kan jeg altså ikke se skulle være noget problem. Jeg synes, at hvis man ser på det høringssvar, der er fra 3F, så har de jo beholdt deres antal pladser. Så er der noget problem, når man ligesom ser på det overordnede og på, hvad der er hensigten med lovforslaget?

Tak, og værsgo.

Ja, det er et problem, fordi det er arbejdsmarkedets parter, der skal aftale det her, og ikke politikerne på Christiansborg. Så det er et kæmpe problem, at vi nu begynder at blande os i arbejdsmarkedsparternes opgave. Det er den danske model. Det er noget, som vi har værnet om igennem mange år, og som er meget vigtigt, når vi ser på det fredelige arbejdsmarked, vi har i Danmark. Derfor skal vi lade være med at begynde at blande os, når der er nogle parter, der skal finde ud af, hvem der skal have nogle poster. Så skal vi lade dem selv finde ud af det, fordi det er overenskomstbelagt osv. osv., og det kommer ikke os politikere her i Folketingssalen ved.

Tak. Så der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, men erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget, som handler om en opfølgning på fiskeripakken, hvor der er et ønske fra partierne bag fiskeripakken om, at sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ændres, så særlig Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri får en plads i rådet, og det opfyldes med lovforslaget.

Med lovforslaget – som jo ikke er særlig omfattende – laves der den ændring af fordelingen af pladser i rådet, at på arbejdsgiversiden får Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri indstillingsret til pladser i rådet, og på arbejdstagersiden får 3F og CO-Søfart indstillingsret til pladser i rådet.

For fortsat at sikre, at rådet består af et ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere, er antallet af medlemmer af rådet foreslået udvidet fra 8 til 10 medlemmer. Udnævnelsen af rådets medlemmer vil ske snarest muligt, efter at lovforslaget måtte blive vedtaget. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg håber på en konstruktiv drøftelse i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 9. januar 2019, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.