Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Lovforslag nr. L 94 (Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv)),

Lovforslag nr. L 95 (Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ulovlig påvirkningsvirksomhed)) og

Lovforslag nr. L 96 (Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Frihedsberøvelse)).

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Lovforslag nr. L 97 (Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.)).

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):

Lovforslag nr. L 98 (Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt)).

Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov):

Lovforslag nr. L 99 (Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Tilpasninger til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr)).

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Lovforslag nr. L 100 (Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil. (Justering af spilaftale)),

Lovforslag nr. L 101 (Forslag til Investorfradragslov) og

Lovforslag nr. L 102 (Forslag til lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven. (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien)).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Det første spørgsmål er til udenrigsministeren af hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Dermed får spørgeren ordet for oplæsning af spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at der sidder en dansk statsborger i fængsel i Tyrkiet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke usædvanligt, at danskere tilbageholdes og idømmes fængselsstraf i udlandet for brud på lokal lovgivning. I talende stund er der ca. 100 danskere fængslet i udlandet, herunder også i Tyrkiet. Ved overtrædelse af andre landes love idømmes danskere som alle andre straf og fængsles efter lokal lovgivning. Straffelovene og vilkårene for fængslede i udlandet kan være meget anderledes end herhjemme. De er ofte hårdere, og det gør vi opmærksom på på Udenrigsministeriets hjemmeside og i vores rejsevejledninger.

Udenrigsministeriets Borgerservice og repræsentationerne i udlandet yder konsulær bistand, hvor det er muligt, også i Tyrkiet. Konsulær bistand omfatter bl.a. kontaktformidling til en lokal advokat og pårørende i Danmark, fængselsbesøg og kontakt med lokale myndigheder om sagen. Repræsentationerne følger også retssagerne – alt sammen for at understøtte, at den fængslede får de bedst mulige vilkår under de givne lokale forhold.

Spørgeren.

Nu ved ministeren jo godt, at det ikke er det, der er tale om i den her sag, for jeg har sendt den til ministeriet som et skriftligt spørgsmål, så ministeren ved godt, hvad det handler om. Det handler jo ikke om en person, der har gjort noget i Tyrkiet. Det handler om en person, der har gjort noget i Danmark i forhold til Tyrkiet. Han har deltaget i noget foreningsarbejde og er blevet beskyldt for at samle penge ind. Det er den første sag, vi har set i Tyrkiet, hvor man ikke bare bliver tilbageholdt i lufthavnen, men rent faktisk kommer i fængsel. Derfor er situationen noget mere alvorlig.

Vi snakker om en dansk statsborger, som ikke bare bliver tilbageholdt i lufthavnen, men som rent faktisk lige nu sidder i et fængsel i Istanbul og har siddet der i 3 uger. Han har kone og børn og har et arbejde som buschauffør i Danmark. Ministeren kender jo godt sagen, og den har også været omtalt i de danske medier. Derfor spørger jeg igen, for den her sag er vel en smule anderledes, end når det er folk, der har begået færdselsforseelser eller et eller andet i udlandet. Her taler vi om en mand, som har lavet noget, som han mig bekendt ikke er straffet for i Danmark, men som lige nu sidder i fængsel i Tyrkiet.

Ministeren.

Spørgeren ved udmærket godt, at jeg som minister har tavshedspligt i konkrete sager.

Så er det spørgeren.

Jeg nævner jo ikke noget navn eller noget, så ministeren kan vel godt forholde sig til, at der lige nu, mig bekendt, kun sidder en eneste dansk statsborger i et tyrkisk fængsel – ikke for ting, der er foregået i Tyrkiet, men for ting, der er foregået i Danmark. Det må ministeren vel kunne forholde sig til. Altså, man sidder der og er uskyldigt dømt; uden at man har været stillet for en dansk dommer, uden at man har gjort noget ulovligt i Danmark, bliver man tilbageholdt og sidder lige nu i et fængsel i Tyrkiet. Og uanset om ministeren ikke kan gå ind i personsager, er det vel et meget beklageligt tilfælde.

Så er det ministeren.

Jeg bliver bare nødt til at understrege, at fængslingssager håndteres konsulært af Udenrigsministeriets Borgerservice, og det gør de i et tæt samarbejde med repræsentationerne. Det indebærer bl.a., at sagernes gang følges i samarbejde med fængsledes forsvarsadvokat, og i den forbindelse vurderes behovet løbende for at signalere vores forventning om en fair retsproces på relevante niveauer. Og det gør vi løbende.

Så er det spørgeren for sidste omgang i det her spørgsmål.

Må jeg så spørge ministeren, om ministeren har sagt noget til de tyrkiske myndigheder – om man kan forvente en fair rettergang, om man kan forvente, at man ikke bliver udsat for tortur i fængslet, om man kan forvente, at man får sin medicin. Når jeg spørger om det, er det, fordi man kan læse Amnestys rapport omkring fængselsforholdene i Tyrkiet – det er jo ikke en dansk statsborger, der sidder fængslet i Sverige – så man kunne jo frygte, at der kunne ske noget med vedkommende, som netop ikke har begået noget ulovligt i Tyrkiet, og det ved ministeren også godt. Bliver der protesteret over for Tyrkiet? Eller bliver der fremsat en forventning om, at han selvfølgelig bliver behandlet ordentligt og forhåbentlig også kommer hjem?

Så er det ministeren.

Jeg kan sige så meget, at jeg løbende rejser sager over for min tyrkiske kollega, men jeg vil ikke gå ind og konkretisere hvilke.

Med det siger vi tak til udenrigsministeren.

Vi beholder samme spørger, nemlig hr. Lars Aslan Rasmussen, og nu er det så et spørgsmål til justitsministeren.

Værsgo til spørgeren for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Efter at endnu en dansk statsborger er blevet sat i fængsel i Tyrkiet, mener ministeren så, at der fra dansk side gøres nok for at modvirke fremmede efterretningstjenesters spionage her i landet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også tidligere har tilkendegivet, ser jeg med stor alvor på situationer, hvor fremmede efterretningstjenester forsøger at virke i Danmark. Det er noget, jeg tager meget skarpt afstand fra. Det handler jo i bund og grund om, at vi i fællesskab står vagt om vores frihed og vores tryghed og vores demokrati, og der er jeg fuldstændig på linje med spørgeren, er jeg sikker på.

PET har jo til opgave at forebygge, efterforske og modvirke potentielle trusler mod statens sikkerhed og vores demokrati og frihed, og det omfatter bl.a. også truslen fra spionage mod Danmark. Og derfor arbejder PET målrettet og kontinuerligt på at afdække spionage mod Danmark. At PET tager dette område meget alvorligt, synes jeg at forløbet omkring og efter den store politiaktion den 28. september sådan set er et tydeligt eksempel på – det her tages utrolig alvorligt. I denne sag er det som bekendt PET's vurdering, at en iransk efterretningstjeneste har planlagt et attentat mod den herboende leder af en eksiliransk gruppe, ASMLA. Det er jo en både uhyggelig og tankevækkende sag.

PET vurderer, at truslen mod Danmark og danske interesser fra fremmede stater i form af bl.a. spionage er øget. Det kalder på handling, også på politisk handling, og det er derfor, at regeringen i sit forslag til næste års finanslov, finansloven for 2019, lægger op til at styrke PET's evne og kapacitet til at forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark. Og det er helt afgørende for mig, at vi sikrer trygheden for alle, og det er derfor, at der er lagt de ekstra ressourcer ind til PET.

Så i forhold til det konkrete spørgsmål om, om der gøres nok, vil jeg sige, at der i hvert fald gøres rigtig meget, men vi vil jo gerne gøre mere, og derfor har vi sat nogle ekstra penge af til PET, og det forventer jeg mig meget af.

Tak. Så er det spørgeren.

Nu er det selvfølgelig, kan man sige, en meget ekstrem situation med den iranske efterretningstjeneste, altså ligefrem at slå folk ihjel, men vi ved jo, at der er folk, der f.eks. i Tyrkiet er blevet sat fast for ting, de har gjort i Danmark, som er lovlige, altså udtrykt kritik af styret i Tyrkiet – eller det kunne også være kritik af andre lande i Mellemøsten.

Altså, mener ministeren, at man som eksilkurder, eksiliraner, eksil-et eller andet sådan set kan protestere og deltage i lovlige demonstrationer i Danmark sikkert uden at skulle frygte for at blive likvideret eller måske mere sandsynligt at blive holdt øje med eller blive tilbageholdt, hvis man besøger sin familie i hjemlandet; altså ikke, at ministeren kan garantere det, men at man sådan set godt kan være tryg ved det her i Danmark?

Ministeren.

Det vil jeg helt bestemt sige ja til i udgangspunktet, både fordi vi har en dygtig efterretningstjeneste og et dygtigt politi, men jo også, fordi man bestemt ikke skal være utryg ved det, hvis vi kigger på Danmark som et hele. I forhold til hvad der så kan være konsekvensen i andre lande, som spørgeren siger, af, hvad man gør her i Danmark, kommer jeg jo lidt til kort, fordi det er fuldstændig uden for ressort.

Men i forhold til beskyttelsen af, hvad der foregår her, og opmærksomheden på det vil jeg faktisk påstå, at vi er rigtig godt med. Men der er selvfølgelig en grund til, at vi styrker PET på den kommende finanslov – det er der.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det, fordi ministeren jo også er bekendt med – og det har vi også haft oppe på samråd – den såkaldte stikkerlinje, hvor man kan angive danske statsborgere til de tyrkiske myndigheder. Altså, der er jo rejst ganske få sager. Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at man sådan set meget kvit og frit kan rende rundt og tage billeder af folk og stikke folk til de tyrkiske myndigheder? Man kan sige, at der i alle de sager, der har været, stort set ikke er faldet dom. Og der er ikke rejst særlig mange sager.

Mener ministeren, at politiet egentlig har ressourcer til at holde øje med de her folk, som enten er styret af efterretningstjenesten fra Tyrkiet eller handler på egen hånd? I hvert fald gør de noget, der er ulovligt, for hvis man sidder med en viden om danske statsborgere, der har lavet noget kriminelt, skal man jo gå til de danske myndigheder.

Ministeren.

Ja, det skal man. I forhold til stikkerlinjesagerne har vi jo sådan set allerede regler, som under nærmere betingelser kriminaliserer det at angive herboende personer til tyrkiske myndigheder. Det handler faktisk om den paragraf om at sætte et andet lands efterretningstjeneste til at virke i Danmark. Der har PET jo rejst fire sager for spionage efter straffelovens § 108, som efterforskes af PET.

Det er meget svært for mig at sige, om der rejses nok sager, for der må jeg jo tro på, at de myndigheder, der efterforsker sagerne, rejser en sag, hvis det er muligt inden for efterforskningen.

Spørgeren.

Nu forventer jeg selvfølgelig ikke, at ministeren følger med i tyrkiske medier, men nu rejste jeg sagen før, hvor ministeren var her, omkring den danske statsborger, der sidder fængslet i Tyrkiet. Jeg vil bare lige vise ministeren det her billede fra en tyrkisk avis, hvor vedkommende sådan set optræder med nummer sammen med 32 navngivne personer fra Danmark, som skulle støtte terrorisme – det er et billede, der florerer i tyrkiske medier. Der tænker jeg bare, at det vel er et rimeligt dansk retsprincip, at man ikke er skyldig, før man er dømt. Altså, de her oplysninger er indsamlet i Danmark og har nu konsekvenser for den her danske statsborger.

Er det en sag, som justitsministeren eller regeringen har tænkt sig at rejse over for de tyrkiske myndigheder, altså at man som dansk statsborger skal kunne rejse rundt i Tyrkiet og være beskyttet af retssikkerhed?

Ministeren.

Selve spørgsmålet er uden for mit ressort, og det må være udenrigsministeren, der svarer på, hvad vi rejser af sager over for de tyrkiske myndigheder. Men selvfølgelig skal vi jo være meget opmærksomme på, om danske borgere bliver udstillet i andre lande og dermed måske kan være i risiko herhjemme. Det er jo det, som hele – hvad skal man sige – PET's opgave går ud på. Jeg tager det meget, meget alvorligt.

Jeg kan så også bekræfte over for spørgeren fuldt og helt, at jeg ikke følger med i tyrkiske aviser, så det er nyt for mig, hvad jeg ser her. Men det er jo hele det, som PET skal være opmærksom på, og det er PET meget opmærksom på.

Med det siger vi tak til spørgeren.

Vi beholder så til gengæld justitsministeren på svarbænken, fordi der nu er et spørgsmål fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Mener ministeren, at der skal tages yderligere initiativer for at rekruttere studerende til politiuddannelsen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi optager jo rigtig mange politistuderende på Politiskolen i disse år – noget, som er en fælles glæde, tror jeg, for både spørgeren og jeg – og det skyldes, at regeringen og Dansk Folkeparti sammen har styrket politiet, bl.a. med 600 ekstra betjente netto gennem øget optag af politistuderende. Ved udgangen af 2019 skal der altså netto være 600 flere politibetjente end forud for indgåelsen af den aftale, vi indgik i 2015. Det betyder, at det samlede antal politibetjente ved udgangen af næste år skal være oppe på knap 11.100. I 2016 og 2017 blev der optaget cirka 1.350 politistuderende, mens der i år er optaget ca. 650 politistuderende på Politiskolen, og det er cirka 2.000 nye politistuderende på 3 år. På den baggrund er forventningen, at der vil være knap 11.000 betjente ved årets udgang, og det svarer til en stigning på cirka 500 siden oktober 2015, og derfor er vi rigtig godt på vej til 600, som vi har aftalt med hinanden.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi jo følger rekrutteringen af studerende til politiuddannelsen tæt. Jeg kan med tilfredshed konstatere, at tallene for det seneste optag af politistuderende viser, at der har været en større andel af ansøgere fra det vestlige Danmark end ved tidligere optag, og det bekræfter mig jo bare i, at en politiskole i Vestdanmark er den helt rigtige løsning. Desuden har vi etableret politikadetuddannelsen, som også fungerer, og vi kan se nu, at den faktisk har vist sig at fungere som rekrutteringskanal til politiets basisuddannelse. Det kan der være flere grunde til. Nogle starter måske, fordi de er meget unge, og hvis det er lidt for tidligt at komme ind til politiet, søger de ind på kadetuddannelsen, og så søger de ind på betjentuddannelsen senere.

Lige nu ser det sådan set godt ud, og man er meget obs på det, men skulle det vise sig, at der er yderligere behov for at rekruttere et antal politistuderende, er vi selvfølgelig klar til at sætte nye initiativer i værk, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, end at det er sådan noget, vi skal tale om, hvis vi kommer dertil.

Så er det spørgeren.

Tak for svaret. Jeg vil starte med at sige, at jeg jo ofte føler, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som ministeren repræsenterer, er fanget i en form for skæbnefællesskab på lige præcis det her område, for begge vores partier har et stort ønske om, at Danmark skal have et stærkt politi, væsentlig stærkere end det politi, vi har i dag, og en del af det handler simpelt hen om politistyrke, det handler om robusthed. Man må jo sige, at der har været mange uforudsete ting igennem de seneste ganske få år, hele migrationsspørgsmålet, terrorsituationen, grænsekontrol, bandekrig, bare for at nævne ganske få eksempler på en meget lang liste, hvor der er blevet trukket veksler på politiet, og derfor er det også afgørende, at man får skabt et politi, der har den fornødne robusthed. Det havde politiet ikke i 2015, da vores partier sammen med et par andre partier vandt folketingsvalget. Det er vi så gået i gang med at skabe.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over noget. Justitsministerens chef, hvis man kan sige det på den måde, statsministeren, sagde i sin tid om opsvinget, at nu handlede det ikke kun om flyvehøjden, nu handlede det også om flyvelængden, og selv om der er mange gode takter nu, når man ser på antallet af optagne elever, så er vi optaget af, at den situation kan fortsætte, så man ikke på et eller andet tidspunkt ender i en situation, hvor man må sige, at der måske både er politisk vilje og økonomi til at uddanne nogle flere betjente, men det er ikke sikkert, at vi har nok af dem med de rigtige kvalifikationer til at kunne fortsætte styrkelsen af dansk politi. Der er vi utrolig optaget af, hvordan vi hele tiden kan holde en stor sund pulje af ansøgere til den her meget, meget vigtige uddannelse, som det er.

Jeg vil starte med at høre ministeren, om ministeren kan komme mere nøje ind på de erfaringer, man har fra Vestdanmark, for der står vi jo i en ny situation, og måske kunne ministeren uddybe det.

Ministeren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg sådan set, tror jeg nok, er enig en til en i alt, hvad der blev sagt, som jeg hørte det. Jeg er helt enig i, at der har været, og at der er et skæbnefællesskab der, og det er godt.

Allerede i dag har man intensive rekrutteringskampagner. Det gode er jo, at man kan se, at nu har man, efter man har fået en vestdansk politiskole, et større optag i vest end i øst. Det er jo ikke et mål i sig selv, men det viser jo bare, at de politiske teser, der var i sin tid, var rigtige, nemlig at når der var en uddannelse i vest, vil der være nogle, som i stedet for at rejse østpå og uddanne sig bliver og tager uddannelsen i vest, og det er nogle rigtig, rigtig gode erfaringer. Så det skal vi bare glæde os over og tænke på i mange tilfælde. Så er der gjort en række andre ting, men jeg kan se, at min tid er gået, men jeg får chancen for at sige lidt mere om lidt igen.

Det er godt set. Nu er det spørgeren.

Ja altså, når det handler om den politik, som regeringen fører sammen med Dansk Folkeparti på det her område, så kan vi hurtigt blive enige om, at det nok er meget godt, hvad vi foretager os. Det er der nok ikke den store uenighed om. Men det, jeg vil spørge lidt ind til, er, at flere elever jo kun er den ene måde at øge på. Den anden måde at øge på er ved målrettet at fastholde de mange gode folk, der allerede den dag i dag er politibetjente. Og der kan jeg ikke lade være med at tænke på, om regeringen har noget i støbeskeen for yderligere at minimere det hul, der er i båden på det område, ud over hvad der er sket det seneste år.

Ministeren.

Altså, man kan sige, at vi jo fik lavet den her analyse af, hvorfor det er, folk stopper, og om man kunne gøre noget ved det. Det er godt nok noget tid siden, men den har vi også været til fælles møder om. Jeg tror, vi vil se nogle resultater af det, for jeg tror, politiet kan begynde at se lidt lys for enden af tunnelen. I den meget, meget pressede situation, man har været i, begynder det at lysne lidt.

Så ved jeg ikke, om der er mere i skeen der, men jeg kan sige, at der foregår rigtig meget på platforme, altså på Facebook, på nettet i forhold til forskellige rekrutteringsudfordringer. Man holder nogle arrangementer på Politiskolen, hvor folk kan få sådan en smagsprøve på, hvad det er for en udfordring, og kan få feedback fra medarbejdere hos politiet.

Så er der selvfølgelig den her analyse, vi tidligere har lavet for at se, om der er mulighed for at få folk tilbage, altså folk, der har forladt politiet, og om vi kan lære af det. Den har vi sådan set haft. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke ved, om man skal opdatere den, om det giver mening. Men det er også noget, vi altid skal være opmærksomme på, altså hvordan vi kan fastholde medarbejderne i politiet.

Spørgeren.

Det er en snak, vi gerne tager, og som vi gerne forholder os til. Vi har også et par forslag, men jeg er bange for, at det ligger lidt for langt væk fra spørgsmålet til, at det er fair at spørge ministeren mere ind til den del.

I stedet for vil jeg spørge om noget andet, og det er, at om et års tid skal der forhandles en ny flerårsaftale på plads, og justitsministeren har jo allerede løftet sløret for den målsætning, som hans parti har. Det synes jeg absolut er positivt, for der lægger man op til, at styrkelsen af politistyrken skal fortsætte. Nu er min tid ved at gå. Hvad ligger til grund for det, man er nået frem til for antallet, altså beregningsmæssigt?

Tak, så er det ministeren.

Det vil jeg uhyggelig gerne svare på, også offentligt. Jeg kan bare ikke gøre det, når jeg står her i egenskab af minister, for som minister udtaler jeg mig på regeringens vegne, og regeringen har ikke haft en drøftelse af, hvad holdningen er til den næste flerårsaftale for politiet. Jeg har udtalt mig som partiformand, og jeg vil gerne sige noget om det, men det må jeg hellere afholde mig fra, når jeg står her, for ellers tror jeg, det ville blive tolket som regeringens holdning, og jeg skal nok lige have clearet, hvad den holdning er, inden jeg begynder at sige noget om det.

Tak til begge, fordi man er opmærksom på tiden. Det gør livet for mig meget lettere, så det er meget fint.

Nu får både minister og spørger jo chancen igen, for der er et nyt spørgsmål til justitsministeren af hr. Peter Kofod.

Værsgo for oplæsning.

Tak for det. Vil regeringen skærpe kontrollen ved grænserne for rejsende ud af Danmark?

Ministeren.

Tak. Der kommer så noget her, hvor jeg tror, at vi er enige om meget og gør meget sammen, men der kan nok også godt støves en nuanceforskel op. Jeg går ud fra, at spørgsmålet handler om den dansk-tyske grænse, hvor vi har en midlertidig grænsekontrol rettet mod indrejsen til Danmark. Jeg går også ud fra, at spørgsmålet om grænsekontrol ud af Danmark vedrører muligheden for på den måde at pågribe udenlandske kriminelle, som er på vej ud af landet. Jeg er ligesom spørgeren stærkt optaget af, at der sættes ind over for de omrejsende udlændinges kriminalitet. De omrejsende kriminelles ugerninger her i landet er uacceptable, de skaber utryghed, og de skal selvfølgelig bekæmpes.

I forhold til spørgsmålet om såkaldt omvendt grænsekontrol er der jo det helt principielle problem, at systematisk udrejsekontrol rejser alvorlige spørgsmål i forhold til Schengenreglerne. Den grænsekontrol, vi har i dag ind i Danmark, er jo baseret på den alvorlige terrortrussel mod Danmark. Den er lidt svær at bruge som argument, når folk rejser ud af Danmark. Men vi kan gøre rigtig meget i kampen mod udenlandske kriminelle uden at gennemføre systematisk grænsekontrol. Det gør vi jo allerede i dag, bl.a. fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti har styrket indsatsen. Vi har som bekendt afsat midler til en styrket indsats og patruljering ved grænsen, og vi har med indbrudspakken styrket indsatsen mod omrejsende kriminelle grupper.

Så kan man altid diskutere, om der kan gøres endnu mere, og den diskussion tager jeg naturligvis altid gerne med Dansk Folkeparti.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak for det, og tak for svaret. Ministeren havde nok lidt ret i sin indledning, nemlig at der er noget, vi kan være rimelig enige om, og så er der noget, hvor vi ikke er helt enige om særlig meget. Jeg er jo stor tilhænger af, at nationalstater har grænsekontrol. Det ser jeg som noget helt naturligt. Jeg vil sige, at jeg ser situationen fra Schengen, hvor man nedlagde de indre grænser i Europa, som noget unaturligt og mærkeligt. At selvstændige, suveræne stater ikke har mulighed for at kontrollere sine egne grænser systematisk er simpelt hen bare naturstridigt på en eller anden facon.

Men det første, jeg vil spørge ministeren om – og det er sådan lidt i forlængelse af ministerens besvarelse, som jeg egentlig stadig væk tænker lidt over hvad jeg skal synes om, for der bliver nævnt ord som det principielle problem med grænsekontrollen, bare for at tage et eksempel, eller midlertidighed, som er et andet eksempel – tror jeg bare skal være, om regeringen sådan ideologisk er imod grænsekontrol. Altså, er det det, det handler om, når man siger midlertidighed, og når man taler om, at der er nogle principielle problemer? Er det, fordi man ideologisk bare synes, at det her skal man ikke have?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg kan stå og genkalde mig, om vi har haft sådan en stor ideologisk debat i regeringen om det her. Jeg tror, at vi har haft en debat, der forholder sig til, hvad udfordringen er, og at vi jo er enige om, at der p.t. skal være en grænsekontrol, fordi der er en alvorlig trussel mod Danmark. Det er jo på det grundlag, at vi opretholder en grænsekontrol. Det er jo ind i Danmark. Men ud af Danmark vil det give en anden udfordring. Det er bare vigtigt for mig at sige, at vi jo kan gøre meget med kontrol, med ANPG-kameraer. Altså, de laver jo billeder begge veje. Politiet må jo godt stoppe biler. Men man gør meget også rundtom i landet og tæt i grænseområdet for at bekæmpe det her. Så for mig handler det mere om noget praktisk, vi skal gøre, end det sådan er en ideologisk debat.

Spørgeren.

Jeg betragter mig selv som sådan en rigtig Gud, konge og fædrelands-konservativ, nationalkonservativ. Det er blevet et udskældt begreb i medierne, men jeg synes, det er et smukt begreb, altså det faktisk at bryde sig om sit land og synes, at vi gør nogle ting godt.

Det, jeg bare vil vide, er, hvad regeringen vil sige, hvis der en eller anden dag kommer nogle embedsmænd nede fra Europa og siger: Vi har altså besluttet os for nede i glastårnene i Bruxelles, at den der grænsekontrol ikke holder – vil I være venlige at pakke det væk. Hvad vil regeringen sige til det? Altså, står man fast på Gud, konge og fædreland, eller er det sådan, at man, når Bruxelles siger noget, så klapper hælene sammen?

Ministeren.

Jeg tror, at regeringen som helhed vil have sig frabedt at blive kaldt nationalkonservativ eller Gud, konge og fædrelands-konservativ. Jeg kan måske lidt bedre forlige mig med den tanke.

Hvad der sker i fremtiden, kan man jo stå og gætte rigtig meget på, men det, jeg synes er væsentligt nu, er, at vi med den situation, vi har nu, har brug for en grænsekontrol i Danmark. Det synes jeg er indiskutabelt, og det giver god mening. Hvad der sker i fremtiden, må vi se. Og så vil jeg sige, at der jo ikke kommer nogen fra Europa, og hvis de kommer, er det, fordi vi selv har meldt os ind i nogle ordninger og nogle aftaler, som vi så trods alt må tage konsekvensen af.

Så er det sidste omgang til hr. Peter Kofod. Værsgo.

Så vil jeg spørge ind til fortolkningen af reglerne. Jeg kan mindes, at der har været tidspunkter, hvor man har sagt: Det her kan man ikke; det kan vi ikke på grund af EU-reglerne, og sådan er det – så må vi leve med det. Så er der gået noget tid, og så har man fundet ud af, at man faktisk godt kan tolke reglerne på en lidt anden måde end det, man typisk har gjort, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det også må være sådan med Schengenreglerne.

Ville ministeren ikke kunne have forståelse for, at der inden for de eksisterende regler, hvis man fortolkede dem på en anden måde, kunne være noget mere luft til at gøre nogle ting, uden at det nødvendigvis ville være et problem i forhold til EU?

Ministeren.

En ting er de konkrete Schengenregler, og det er selvfølgelig én diskussion, man kan tage. Vi kan gøre hundrede ting nede i grænselandet og i grænseområdet for at gøre noget ved det her problem. Der kan vi gøre masser af ting – det har ikke noget med Schengenreglerne at gøre. Men det, vi bliver udfordret på med hensyn til selve Schengenreglerne, er jo spørgsmålet om udrejse. Når det handler om indrejse, kan vi jo slå på den alvorlige trussel mod Danmark, men den er bare svær at bruge på udrejsedelen. Vi har jo ikke interesse i – og det har hr. Peter Kofod faktisk heller ikke – at komme i konflikt med Schengen, for det er det, der gør, at vi kan holde os inden for Europol.

Det her kan blive en lang europapolitisk debat, og det skal det egentlig ikke, men vi kan nok blive enige om, at man kan rigtig meget i grænseområdet i dag, og mener Dansk Folkeparti, at der er mere, vi burde gøre, som ikke nødvendigvis handler om en systematisk udrejsekontrol, så tænker jeg da, at der i disse tider er rig mulighed for at finde løsninger på det.

Med det siger vi tak til såvel ministeren som spørgeren.

Så skifter vi ud på scenen, idet der nu er spørgsmål til ministeren for udviklingssamarbejde, og det er af hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at Danmark fortsat kan retfærdiggøre at yde økonomisk bistand og anden støtte til Tanzania, når man i Børsen den 4. november 2018 kan læse, at USA advarer sine borgere i Tanzania om at være forsigtige, efter myndighederne i det østafrikanske land har meddelt, at de vil slå ned på homoseksuelle og andre lgbt-personer i Tanzania?

Så er det ministeren.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er meget bekymret for den negative udvikling i Tanzania, som vi har set på det seneste – senest med de helt uacceptable homofobiske udtalelser fra Dar-es-Salaams kommissær.

Respekt for menneskerettighederne er blandt en af de allervigtigste prioriteter i Danmarks udviklingssamarbejde. Det indebærer naturligvis også retten til ikke at blive diskrimineret på grund af seksuel orientering. Jeg er glad for, at Tanzanias regering har taget afstand fra udtalelserne fra kommissæren. Det ændrer dog ikke ved, at situationen for civilsamfundet i landet er dybt bekymrende. Det samme gælder en række frihedsrettigheder, som er under stigende pres. Derfor er der efter min opfattelse behov for at revurdere Danmarks engagement i Tanzania, og jeg har faktisk allerede foretaget en række skridt.

Jeg har først og fremmest gjort min holdning og min dybe bekymring krystalklar over for Tanzanias regering. Jeg har bl.a. haft samtaler med Tanzanias udenrigsminister, og Tanzanias ambassadør er blevet indkaldt til samtale i Udenrigsministeriet. Jeg har samtidig udskudt en ellers planlagt rejse til Tanzania og bruger i stedet den kommende tid på konsultationer med relevante partnere i Danmark og i EU. Vi skal sammen tænke os rigtig godt om og sikre, at vores målsætninger fremmes bedst muligt. Jeg har derfor også indkaldt forligskredsen bag Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi til et møde i næste uge. Og jeg inviterer danske civilsamfundspartnere til en drøftelse.

Endelig vil jeg tage situationen op med mine EU-kolleger under det næste rådsmøde, som finder sted den 26. november. I fællesskab skal vi drøfte situationen grundigt og overveje det samlede danske engagement i Tanzania. Vi har størst gennemslagskraft, når vi agerer med én stærk stemme og på baggrund af en dyb forståelse af den aktuelle situation. Det er på den måde, vi bedst understøtter målsætningen om udvikling, demokrati og menneskerettigheder for Tanzanias befolkning.

I forhold til det danske udviklingsengagement har jeg i første omgang besluttet at tilbageholde 65 mio. kr., der ellers var planlagt udbetalt til Tanzanias regering i år. Samtidig er vi i gang med at omlægge dele af bistanden til Tanzania, så der allokeres ca. 40 mio. kr. ekstra til bl.a. lokale civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder. En sådan indsats er yderst relevant i den aktuelle situation. Parallelt hermed er EU ved at forberede en strategisk gennemgang af engagementet i Tanzania, hvor vi fra dansk side naturligvis bidrager med vores positioner og vores viden. Tak.

Tak til ministeren. Så er det spørgeren.

Det må jeg alligevel sige. Det er ikke så tit, jeg står her og smiler over svaret fra en minister. Men det gør jeg nu. Jeg vil faktisk gerne vise respekt for de initiativer, som ministeren har taget i den her meget, meget alvorlige sag, og jeg glæder mig til at drøfte det videre på vores forligskredsmøde. Men vi er da godt nok godt i gang allerede, kan jeg høre. Det er jeg rigtig, rigtig glad for at høre.

Jeg vil dog lige kommentere en enkelt ting. Det er, at nu er det jo en guvernør, som er kommet med de her udtalelser, og regeringen har så taget afstand. Men i 2017 var der jo også ballade dernede, og det var lidt tilsvarende: Det var nogle myndigheder – muligvis, muligvis ikke sanktioneret af regeringen – som arresterede 20 personer for homoseksualitet på Zanzibar. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ministeren eller hvordan det omgivende samfund, altså verdenssamfundet, egentlig reagerede dengang. For det er jo, kan man sige, måske første skridt af en eskalering, hvor vi så ser den situation, vi står i i dag. Jeg ved ikke, om ministeren har mulighed for at kommentere lidt på, hvad man gjorde i 2017.

Så er det ministeren.

Allerførst vil jeg gerne anerkende rosen fra Dansk Folkepartis ordfører på området for de initiativer og den linje, som jeg har valgt at lægge på regeringens vegne i forhold til den meget bekymrende udvikling, som har fundet sted de seneste 3 år, og som finder sted i Tanzania netop nu.

For så vidt angår de konkrete hændelser, som der spørges ind til, er jeg ikke i stand til her lige umiddelbart at redegøre for, hvilke reaktioner der var fra – går jeg ud fra der tænkes – EU's side og andre internationale aktørers side. Men det kan jeg eventuelt vende tilbage til skriftligt, hvis det har interesse.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg har simpelt hen til overflod fået besvaret mine spørgsmål, så jeg synes ikke, at jeg vil trække ministeren igennem søgte spørgsmål. Så jeg vil bare sige tak.

Jeg vil gerne sige, at det jo er fornemt, at besvarelsen er så god, at man ikke udnytter alle sine spørgsmål. Formålet med spørgetiden er jo gode svar på grund af gode spørgsmål. Så det er et fornemt eksempel, som det kan være, andre kan lære af. Jeg nævner det bare.

Men nu går vi så videre til ministeren for fiskeri og ligestilling, og der er spørgsmål af hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Hr. Simon Kollerup for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at fiskere, der har modtaget strafpoint, bør have nemmere adgang til offentlige støttemidler, f.eks. under EHFF-programmet?

Ministeren.

Svaret på spørgsmålet er nej.

Det tegner jo meget hurtigt. Så er det spørgeren.

Nu er vi jo inde i en god stime, kan man måske sige, når det handler om fisk, i forhold til at få svar. Men jeg vil alligevel godt bede om at få det uddybet en lille smule.

Først tak for et meget klart og meget præcist svar. Men det er klart, at vi jo er en lille smule interesserede i, hvad regeringen egentlig går og laver på det her EHFF-område, hvor man jo må sige, at kritikken er haglet ned over forvaltningen. Derfor vil jeg gerne med mit spørgsmål i dag have lidt vished for, om det er sådan, at man kan risikere, at regeringen mener, at den tid, hvor fiskere, som begår strafbare forhold, der gør, at de kan blive uantagelige til den her støtte, skal forkortes. Er det regeringens politik, at man skal forkorte den tid, hvor straffen tæller og gælder og derfor kan gøre fiskere uantagelige?

Så er det ministeren.

Med hensyn til EHFF-programmet har Rigsrevisionen jo i sin beretning om tilskud på fiskeriområdet kritiseret administrationen af point for, at den er mangelfuld, og også at den var i strid med lovgrundlaget. Rigsrevisionen konkluderer, at der ikke er givet nok point, og de fiskere, der har fået point, har i nogle tilfælde haft mulighed for at søge en støtte, som de så ikke var berettiget til.

Vi er jo i gang med at rydde op i det her og samle op på den kritik, der har været fra Rigsrevisionens side, i forhold til der så kommer en korrekt implementering af de regler, der gælder.

Spørgeren.

Tak for det. Så bare for at være helt sikker på, at jeg går herfra med den rigtige forståelse af den måde, spørgsmålet er besvaret på: Kan ministeren sige i dag, at regeringen altså ikke arbejder for at forkorte den tidsperiode, hvor fiskere, der begår strafbare forhold, som kan gøre dem uantagelige til at modtage EHFF-midler, kan blive uantagelige? Altså, man får nogle strafpoint, og de gælder i en vis periode. Arbejder regeringen for at gøre den periode kortere eller ikke kortere? Jeg spørger, fordi man hører så meget på det her fiskeriområde.

Ministeren.

Jeg er ikke bekendt med overvejelser gående på at ændre på tidsperioderne. Jeg vil selvfølgelig, når jeg kommer tilbage på kontoret, spørge nærmere ind til, hvor det forslag skulle komme fra, og hvad det er, hr. Simon Kollerup måtte have hørt. Jeg vil sikre, at der sker en korrekt forvaltning i forhold til regelsættet på området, og det er den genopretning, vi er i gang med i forhold til den kritik, der er kommet fra Rigsrevisionens side.

Så er der det sidste spørgsmål fra spørgeren.

Det kan i virkeligheden bare være en afrunding. Altså, jeg noterer mig, at ministeren svarer nej til, om det skal være nemmere for fiskere, der har modtaget strafpoint, at opnå adgang til støtte, og at man ikke er bekendt med, at der skulle være et arbejde i gang for at forkorte den tidsperiode, hvor strafpointene gælder, og det er jeg tilfreds med. Så tak for besvarelsen.

Det gav ikke anledning til svar fra ministeren af yderligere karakter.

Så går vi videre til det næste spørgsmål, som er til undervisningsministeren, og det er af samme spørger, nemlig hr. Simon Kollerup.

Spørgeren får ordet for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det, og spørgsmålet lyder: Mener ministeren i ramme alvor, at regeringens omprioriteringsbidrag ikke øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker, når hun til Morsø Folkeblad udtaler, at »De gymnasier, der er karakteriseret som udkantsgymnasier, klarer sig udmærket, når man kikker på deres regnskaber«?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg sige, at jeg er opmærksom på, at små gymnasier i yderområder i stigende grad kan opleve særlige udfordringer. Det handler om mindre ungdomsårgange, og at flere unge søger mod de større byer.

Morsø Gymnasium er et lille gymnasium med 340 årselever i 2017, som ligger i et yderområde. Morsø Gymnasiums årsregnskaber viser en institution med en økonomi i balance med små, men positive årsresultater og overskudsgrader de seneste 3 år. Skolen har de seneste 3 år oplevet et lille fald i antallet af årselever, men kan på grund af udviklingen i ungdomsårgangene og de unges søgemønstre blive udfordret på søgningen. Det er klart, at en vigende søgning til et lille gymnasium kan medføre en mere sårbar økonomisk situation, som ikke tilsvarende vil være tilfældet for et gymnasium i en større by. Jeg forstår derfor godt, at mindre gymnasier i yderområder oplever omprioriteringsbidraget som et særlig udfordrende vilkår, og jeg vil med det samme sige, at jeg anerkender, at det aldrig er en nem opgave at effektivisere.

Dog mener jeg ikke, man kan sige, at omprioriteringsbidraget i sig selv vil medføre skolelukninger. Omprioriteringsbidraget er først og fremmest et værktøj, som skal sikre, at de midler, vi prioriterer til uddannelse, bruges ansvarligt og effektivt. Gymnasierne har haft stigende elevtal og har derfor fået tilført mange midler igennem mange år, og derfor anser regeringen det som rimeligt, at de nu skal rette særlig opmærksomhed på, hvordan de midler, de har til rådighed, bliver prioriteret. Hertil kommer, at gymnasierne jo i forvejen også modtager tilskud, som er uafhængige af antallet af elever, som går på gymnasiet. F.eks. gives der udkantstilskud på op til 2,3 mio. kr. til gymnasier i yderområder med et begrænset elevgrundlag. Morsø Gymnasium er en af disse modtagere. Desuden modtager gymnasierne også basisgrundtilskud på op til 900.000 kr. og geografisk grundtilskud på 1 mio. kr. Disse tilskud har netop til formål at sikre, at der er et geografisk bredt udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser i landet.

Der spørges til, om jeg mener, at omprioriteringsbidraget øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker. Det er klart, at et effektiviseringskrav alt andet lige betyder, at skolen tilføres færre midler. Men faktum er, at regeringen har et ansvar for at prioritere skatteydernes penge bedst muligt og sikre, at de midler, som prioriteres til et område, bliver anvendt så effektivt som muligt. Hertil kommer, at Morsø Gymnasium modtager udkantstilskud, hvilket betyder, at gymnasiet allerede nu bliver kompenseret for de særlige vilkår, der gør sig gældende for institutioner i udkantsområder. Ministeriet har ikke modtaget henvendelser fra Morsø Gymnasium om, at de er i fare for ikke at kunne opretholde driften af institutionen. Hvis det var tilfældet, ville de være forpligtet til at rette en sådan henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Samlet set anerkender jeg, at små gymnasier i yderområder kan være særlig udfordret som følge af udsigten til mindre ungdomsårgange og øget søgning mod byerne, ligesom det også må forventes, at relativt flere unge fremover vil søge mod erhvervsuddannelserne. Regeringen har derfor også aftalt med Dansk Folkeparti, at der skal ses nærmere på forholdene for gymnasier i yderområderne. Tak for ordet.

Så er det spørgeren.

Tak for det. Jeg må jo tage det, som at i den helt korte version fastholder ministeren, at det ikke øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker, at man har omprioriteringsbidraget. Der tror jeg godt, jeg tør sige, at vi på Mors ikke er helt enige i den udlægning. For med alle de omstændigheder, som ministeren beskriver for Morsø Gymnasium, er omprioriteringsbidraget, som regeringen fastholder og fastholder i flere år, en potentielt udløsende faktor for en gymnasielukning.

Så siger man, at gymnasiet ikke har henvendt sig til styrelsen. Men man skal jo ikke havde fulgt medielandskabet meget for at kunne læse ud af spalterne, at det er en meget presset situation. Derfor tror jeg altså også, der var mange, der oplevede det som en lidt virkelighedsfjern minister, der konstaterede, at det slet ikke havde nogen udfordringer for Morsø Gymnasium og risiko i forhold til overlevelse, at man fastholder omprioriteringsbidraget. Under alle omstændigheder mener jeg, det er vigtigt, at der kommer en løsning, og at den kommer her og nu, inden man kommer ind i 2019, som vil være et år med udsigt til underskud for Morsø Gymnasium.

Derfor er mit opfølgende spørgsmål selvfølgelig: Er det regeringens holdning, at der i finansloven for 2019 vil komme en løsning, f.eks. et øget grundtilskud, til Morsø Gymnasium?

Så er det ministeren.

Mange tak. Jeg er da ked af, hvis jeg er blevet opfattet på den måde. For det er jo ikke det, jeg har sagt. Som jeg sagde i min tale, er især udkantsgymnasier, som har et begrænset elevgrundlag, jo i en særlig udsat position. Så det anerkender jeg fuldstændig. Det, jeg siger nu, og som jeg har sagt i samråd osv., er jo, at udkantsgymnasierne er i denne særlige situation af en række årsager, og omprioriteringsbidraget er en af de årsager. Men fraflytning, et andet søgemønster blandt de unge er jo nogle faktorer, som hver for sig nogle gange kan være endnu mere udfordrende. Så der er et samlet billede, som gør, at et gymnasium som Morsø kan stå i en vanskelig situation.

Spørgeren.

Hvad er det så, regeringen ønsker at gøre for at hjælpe Morsø Gymnasium i den vanskelige situation?

Ministeren.

Vi har aftalt med Dansk Folkeparti, at vi skal holde et vågent øje med særlig de små gymnasier i udkanten, og også at vi skal prøve at se på, om vi eventuelt kan hjælpe dem. Det er en fælles forståelse, vi har, at vi har et særligt ansvar for små udkantsgymnasier, som selvfølgelig også skal være bæredygtige, det er klart. Men vi har et særligt øje på de gymnasier, der ligger i udkanten, og som er særlig udfordret.

Så er det den sidste omgang til spørgeren.

Jeg tror, der er rigtig mange på Mors, der er interesseret i, hvordan 2019 kommer til at se ud, særlig fordi man i Morsø Folkeblad kan læse folketingsmedlemmer sige, at der vil komme en løsning i finansloven for 2019. Samtidig kan jeg læse, at ministeren ser det som mest realistisk, at en løsning skal findes i en taxameterreform, som andre folketingsmedlemmer spår først kommer på den anden side af årsskiftet og måske på den anden side af et valg. Så hvornår vurderer ministeren at der kommer en brugbar løsning for Morsø Gymnasium?

Ministeren.

Nu deltager jeg jo ikke i finanslovsforhandlingerne ved det store bord, og jeg kan derfor heller ikke vide, hvilke partier der bringer præcis hvilke elementer ind på bordet, og hvordan de er vægtet osv. Det, jeg kan sige, er, at mit eget perspektiv på det også er, at man skal finde nogle bæredygtige ordninger, og det bør man bl.a. gøre, næste gang man skal diskutere taxameterordningen. Vi har allerede omprioritering til fordel for udkantsgymnasier, men jeg forventer, at det er noget, der skal have et eftersyn.

Med det siger vi tak til såvel ministeren som spørgeren.

Det næste hold på gulvet er til transport-, bygnings- og boligministeren, og spørgeren er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Vil ministeren følge USA’s eksempel og trække Danmark ud af den globale postkonvention, sådan som ministeren har udtalt et ønske om til dagbladet Børsen den 22. oktober 2018?

Så er det ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Baggrunden for mine udtalelser til Dagbladet Børsen er følgende: Billige vareforsendelser fra bl.a. Kina skaber ulige konkurrence i forhold til danske internethandlere, fordi portoen er højere internt i Danmark. Post Danmark A/S taber penge, fordi betalingerne fra afsenderlandet ikke dækker virksomhedens omkostninger her i landet.

Det er rigtigt, at jeg i forbindelse med artiklen sagde, at Danmark ligesom USA burde melde sig ud af FN's postorganisation, UPO. Jeg tilføjede dog, at det lykkeligste ville være, hvis pres på UPO kunne udvirke, at betalingssystemet kan reformeres indefra.

Siden hen har ministeriet fået nye informationer. Ifølge den amerikanske ambassade vil USA til trods for udmeldelsen gerne arbejde sammen med andre medlemslande inden for rammerne af UPO for at reformere betalingssystemet.

Regeringen har valgt at bakke op om det spor. Danmark vil sammen med ligesindede lande målrettet arbejde på løsningsforslag til et nyt system. Post Danmark A/S vil deltage i det tekniske arbejde, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil rejse problemstillingen i relevante internationale fora, herunder UPO, hvor det vil blive understreget, at Danmark mener det alvorligt.

Ministeriet har også informationer fra UPO om, at der i april 2019 skal foreligge et forslag til den betaling, der følger med vareforsendelser. Vi tror, at det nytter at gå aktivt ind i arbejdet, og ser frem til, at der til næste forår kommer et forslag på bordet, som er en del af et nyt betalingssystem.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo lidt nedslående, for jeg vil sige, at Dansk Folkeparti i den grad vil bakke ministeren op, med hensyn til at få trukket Danmark ud af den her konvention. Som jeg husker det, er den 143 år gammel, og som så mange af de andre er den måske fra en tid, hvor verden så helt anderledes ud, og er derfor ikke ret dækkende. Men netop det, at man så vil arbejde konstruktivt for at få ændret reglerne, priser jeg da med stor tilfredshed, også set i lyset af at det jo er forbundet med en meget, meget stor udgift for det danske samfund, at man køber alle de her pakker, som jo kan indeholde rigtig, rigtig mange ting, som man jo slet ikke har mulighed for at tjekke. Altså, vi ved jo, at der er legetøj, der er stærkt sundhedsskadeligt osv. osv. Men tilbage til posten.

Tænker ministeren, at der er en tidshorisont, der er rimelig overskuelig? Jeg tænker: Hellere i dag, end i morgen, i og med at man bliver belemret med tusindvis af pakker dagligt fra jo i særdeleshed Kina. Det er der, den store hoben kommer fra, og man er netop nødt til at dele dem ud, fordi man har den her ældgamle, og jeg tør godt sige nedslidte konvention på det her område.

Så er det ministeren.

Jamen vi er helt enige om substansen i det her. Problemet er ikke ifølge mig, at folk køber ting i Kina. Jeg kan godt lide international frihandel. Problemet er, at de bliver sendt billigere til Danmark, end vi kan sende internt i Danmark, fordi Post Danmark er forpligtet til at yde så stort et tilskud til selve forsendelsen, og det er noget, der i sidste ende betales af Post Danmarks ejere, som bl.a. er den danske stat, og dermed er det danskerne, der betaler for det. Så det skal vi have gjort op med.

Tidshorisonten er jo så den, at i foråret vil vi se, hvad det her arbejde på at reformere betalingssystemet fører til, og hvis det er et godt og tilfredsstillende resultat, vil det formentlig føre til, at USA trækker udmeldelsen tilbage, så behøver vi heller ikke at spekulere mere i en udmeldelse.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg synes, jeg bliver nødt til at holde fast i det her om, at det selvfølgelig skaber den her ulige konkurrence, og at man uden at fornærme nogen kan sige, at vi får rigtig, rigtig meget tvivlsomt gods inden for landegrænserne for en billig penge. Vi ser jo, at der virkelig bliver spekuleret i det her, og hvis man går ind på en kinesisk hjemmeside og vil købe nogle ting og afgiver en ordre, vil man se, at der står, at man får sine forsendelser i ti små pakker i stedet for i en stor pakke, og typisk bliver der jo skrevet, at det er en gave, sådan at det er momsfritaget og det derved er noget, som bare kan løbe rundt. Det synes jeg jo man skal sætte meget mere fokus på.

Ministeren.

Det er også rigtigt, at der er den problemstilling, at når man sender f.eks. små varer, deler man dem op i ti i stedet for at have dem i en stor pakke, for så kommer man under bagatelgrænsen på 80 kr. og skal således ikke momspålægges. Det er der også en løsning på vej af, for EU er på vej med nye regler, der siger, at der skal opkræves moms af de forsendelser, som kommer ind, og at det helst skal ske, hvis det kan lade sig gøre, ude hos kilden, altså afsenderen af produktet. Det vil hjælpe os i Danmark med også at få sådan et system.

Så er det spørgeren.

Men det ændrer ikke på det faktum, at der jo i den grad bliver tænkt i de her baner, og at der også bliver det, selv om vi sætter et andet regelsæt. Hvis ikke man lever op til det regelsæt, kan det være lige meget. Så derfor bør der jo være en eller anden kontrol med de ting, som kommer hertil, med, at det ikke er giftigt legetøj, og at det rent faktisk har den værdi, som varen har. Altså, der bliver lavet og sendt fiktive regninger på beløb, som netop er under bagatelgrænsen, for at undgå alle de her ting. Der bør vi jo også have en eller anden form for kontrol med, at det holder op, for ellers fortsætter det, uanset om vi laver nogle regler eller ej.

Ministeren.

Det bør der selvfølgelig være noget kontrol med. Det hører desværre ikke under mit resort, men under Skatteministeriets ressort, fordi det er dem, der opkræver både told og moms og afgifter osv. Men selvfølgelig skal der være en kontrol, og det er jeg også sikker på der er.

Tak. Så er vi færdige med det spørgsmål.

Vi holder begge aktører på banen, idet det næste spørgsmål også er til transport-, bygnings- og boligministeren, også af hr. Henrik Brodersen.

Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens holdning til at indføre en såkaldt håndværkerparkering i lighed med handicap- og elbilsparkering?

Ministeren.

Tak for også det spørgsmål. Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden for en offentlig vej med politiets samtykke kan træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelser om parkering eller standsning.

Reservering af parkeringspladser til eksempelvis køretøjer, der er forsynet med et handicapparkeringskort, eller elbiler sker netop med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1. Bestemmelsen er generel i sin formulering, og det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at hvis en kommune med samtykke fra politiet vurderer, at hensynet til særlige parkeringspladser til håndværkerbiler er tungtvejende nok, er der ikke umiddelbart noget i lovgivningen, der hindrer det.

I forhold til den konkrete reservering af parkeringspladser er det altovervejende en opgave for den lokale vejmyndighed at træffe beslutning om. Det blander jeg mig som minister ikke i. Det er min opfattelse, at beslutninger af den her karakter er bedst tjent med at blive truffet lokalt i lyset af de lokale forhold. Jeg har dog bemærket, at eksempelvis Aarhus Byråd lige nu politisk behandler spørgsmålet om reservering af parkeringspladser til håndværkere.

Så er det spørgeren.

Tak for svaret. Jeg tager også udgangspunkt i de store byer, og når man snakker med branchen, hører man, at det er et meget, meget stort problem. Og når de har henvendt sig, har det hidtil været uden de store resultater. I en by som København er der jo masser af caféer, butikker og banker, som skal serviceres på en eller anden måde. Nu kan man kalde det en håndværkerparkering, man kan også kalde det en serviceparkering, men det er jo netop svært for dem, der bliver hyret til de her opgaver, at finde en parkeringsplads, uden at den måske ligger rigtig, rigtig langt væk, og det er kun et fordyrende element. Typisk kalkulerer man med simpelt hen bare at lægge en parkeringsbøde oven i regningen, fordi det er langt det billigste for en ganske almindelig kunde på 3. sal, der har et tilstoppet afløb, der skal ordnes, osv. osv. Men det kan da ikke være rigtigt, at det er den måde, vi skal løse problemerne på.

Ministeren.

Der er som sagt ikke noget i lovgivningen, som forhindrer, at en kommune kan udpege en bestemt parkeringsplads eller flere parkeringspladser til at være f.eks. håndværkerparkeringspladser eller serviceparkeringspladser. Det skal man bare have en aftale med politiet om, de skal sige god for, at det er i orden, og det er det lokale politi, og så kan man gøre det. Det er så det, som Aarhus Kommune for øjeblikket overvejer at gøre og, har jeg har forstået, faktisk vil gøre. Så det kan man gøre, hvis man vil det. Men jeg vil ikke sige som minister for transporten, at det er noget, som Københavns Kommune bør gøre. Det er altså noget, som Københavns Borgerrepræsentation selv skal have lov til at bestemme.

Spørgeren.

Jo, men det ville da alt andet lige være rart at have ministerens opbakning til nogle af de her ting, det ville trods alt have en lidt større vægt, når man siger, at der er opbakning til de her ting. Jeg ser ikke nogen steder i lovgivningen, at der står, at man kan udvide med flere end dem, der er der nu. Men hvis det er mig, der tager fejl, så fair nok, og så vil jeg glæde mig over, at muligheden er til stede. Jeg tænker jo bare, at det er sådan noget, vi må opfordre kommunerne til at tage hånd om, netop fordi det er et stigende problem.

Ministeren.

Jamen det kan vi jo ikke sådan lige. Hvad er kommunens prioriteter? Nu kommer hr. Henrik Brodersen fra Slagelse, og det er klart, at hvis hr. Henrik Brodersen nu skulle yde en service i København, eller hvis han havde bysbørn fra Slagelse, som gerne ville yde service i København, så ville både hr. Brodersen og hans bysbørn jo gerne have en parkeringsplads, der er reserveret til dem. Men København skal jo tænke på både folk, der kommer udefra, men også borgerne, og afbalanceringen af den vurdering ønsker jeg ikke at foretage, den skal Københavns Kommune foretage.

Sidste omgang til spørgeren.

Nå, men jeg tænker såmænd heller ikke, at det var sådan en plads, der skulle reserveres lige præcis for en blikkenslager, det være sig fra Slagelse eller Næstved, til tid og evighed, men jeg tænker mere på det her med, at den måske kunne bruges som en serviceparkering, typisk imellem kl. 7 og kl. 17, og at man så kunne booke sig ind via kommunens hjemmeside, eller hvad ved jeg, den pågældende dag – det kunne være borgeren, der nu bor på 3. sal i nærheden af, hvor de her parkeringspladser måske var, der gjorde det. Det er mere sådan nu, hvor den nye teknologi har taget over, at vi lige så godt kan gøre brug af den. Vi ved jo, at det er med pivstore omkostninger både for de erhvervsdrivende, men i særdeleshed også for borgerne, der bor lidt tættere end der, hvor jeg kommer fra.

Så er det ministeren.

Som sagt, hvis kommunen synes, at det en god idé, vil jeg også synes, at det bestemt er en mulighed, og at det sagtens kan være en god idé. Og det med, at håndværkerparkeringen gælder i dagtimerne, hvor håndværkere arbejder, lyder jo rigtig, rigtig fornuftigt. Så ville pladsen stå til rådighed for borgerne, når de kommer hjem fra arbejde og skal parkere bilen, inden de skal i gang med at lave aftensmad. Det lyder helt fornuftigt.

Med det siger vi tak til hr. Henrik Brodersen.

Vi beholder ministeren på banen, idet det næste spørgsmål også er til transport-, bygnings- og boligministeren, men det er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, der nu er spørger.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tusind tak, hr. formand. Spørgsmålet lyder: Hvad agter ministeren at foretage sig, så ledige, der f.eks. har erhvervet sig et taxakørekort, ikke skal vente op til 3 måneder, før Færdselsstyrelsen kan godkende papirerne?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Efter den nye taxilovs ikrafttræden er processen omkring godkendelse af taxichauffører ændret. Det er nu Færdselsstyrelsen, der udsteder chaufførkort. For at kunne få et chaufførkort og dermed blive taxachauffør skal ansøgeren ikke alene have gennemført et kvalifikationskursus, ansøgeren også skal opfylde en række andre krav. Det drejer sig bl.a. om krav til vandel og helbred. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indhente speciallægeerklæringer eller domsudskrifter fra tidligere forhold, som medfører, at sagen skal vurderes af både styrelsens interne læger og af jurister.

Dette var også tilfældet under den tidligere lovgivning på området. Før kommunerne kunne udstede et førerkort, skulle politiet foretage en vurdering af, om ansøgeren opfyldte de helbredsmæssige og vandelsmæssige forhold for at kunne få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B.

Jeg har fået oplyst, at styrelsen har iværksat en række tiltag for at afkorte sagsbehandlingstiden for chaufførkortudstedelser. Styrelsen har midlertidigt flyttet både juridiske ressourcer og administrative ressourcer fra andre opgaver til området. Med disse tiltag har jeg tiltro til at sagsbehandlingen i Færdselsstyrelsen inden for nogle måneder igen vil være stabiliseret til en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8 uger. Endelig vil jeg nævne, at Færdselsstyrelsen har aftalt med politiet, at der på nuværende tidspunkt ikke gives bøder til chauffører, som har en ansøgning om fornyelse under behandling.

Spørgeren.

Tusind tak for besvarelsen. Jeg synes jo ikke, ministeren sådan hæver barren: I stedet for 12 uger, kan man måske sætte det ned til 8 uger. Jeg synes stadig væk, det er lang tid. Hør lige her: Det er jo sådan, at regeringen siger, vi mangler arbejdskraft. Vi har nogle, der går ledige, og de her ledige skrev allerede for en måneds tid siden, godt og vel endda, til ministeren og sagde: Vi er 18, der har gennemført det her taxakursus, og nu kan vi ikke komme i arbejde. Vi havde forventet at få en godkendelse. Men tiden går, og der sker ingenting.

Imens har vognmanden haft bilerne holdende til de her arbejdsløse chauffører, som har erhvervet sig et kørekort. De kan simpelt hen ikke komme ud og arbejde. Jeg synes jo ikke, det er godt nok. Det må det da heller ikke være for ministeren, altså at vi har en branche her, hvor man har arbejdskraften, og det er bare et papirarbejde, der ikke er blevet færdigt. Og derfor tænker jeg jo, at man må kunne gøre noget mere. Det er selvfølgelig fint nok, at man sætter nogle flere ressourcer ind på det.

Men er det egentlig en opgave for et folketingsmedlem fra Nordjylland at holde regeringen i ørerne og sige, at det her kan da ikke være meningen? Burde man ikke have gjort det selv og sørget for, at der var de nødvendige ressourcer, så man ikke kom i den situation, altså hvor regeringen på den ene side siger, at vi mangler arbejdskraft og vi skal have de arbejdsløse i arbejde, og så strander det hele i noget papirarbejde, så ledige vognmænd ringer til både ministeren til undertegnede? Jeg er jo glad for, hvis der sker en smule. Jeg synes bare, det er alt for sent og alt for lidt, der sker her.

Ministeren.

Det er jo en ny proces, som er sat i gang efter den nye taxalovs ikrafttræden den 1. januar. Nu er vi så ved at finde vores ben at stå på i forhold til at få det op at køre administrativt, og jeg siger her til hr. Bjarne Laustsen, at inden for nogle måneder vil man komme ned på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8 uger.

Jeg skal så også minde hr. Bjarne Laustsen om, at det jo bl.a. er hr. Bjarne Laustsens parti, der har krævet, at alt det her skulle foregå. Regeringens udspil var, at man skulle have lov til at køre taxa alene ved at have et almindeligt kørekort. Men hr. Bjarne Laustsens parti insisterede på, at de her ting skulle foregå, før man kunne godkendes som taxachauffør. Så når hr. Bjarne Laustsens finger peger på mig, så peger der ti fingre tilbage på hr. Bjarne Laustsen og hans parti.

Spørgeren.

Jeg vil da gerne opfordre ministeren til simpelt hen bare at trække sig tilbage, hvis det er så besværligt at være minister og ikke forstå tredelingen af magten. Det er Folketinget, der laver reglerne, og så må regeringen jo sørge for at udøve dem, så det kan fungere ude i det åbne land. Hvad kan man ellers regne med? Regeringen siger, at der mangler arbejdskraft, og vi har nogle arbejdsløse, der gør det, som jeg tror alle her synes er rigtig godt, nemlig at de erhverver sig et kørekort – og det er jo ikke bare taxakørekort, men også erhvervskørekort til bus og alt muligt andet, hvor der er ventetid. Og det er jo den generelle ventetid, jeg harcelerer over her på vegne af de her kursister, der har taget kortet.

Ministeren.

Og den ventetid skal nedbringes, og den er i gang med at blive nedbragt. Men man kan bare ikke trylle. Magi findes ikke i den virkelige verden. Harry Potter er en person fra en bog og ikke en, der findes i virkeligheden. Så hvis der er et krav om, at man skal tjekke helbredsoplysninger og man skal tjekke straffeattester osv. osv. på bestemte ansøgere, så tager det jo tid – så tager det jo tid. Og det er den gennemsnitlige ansøgningstid, som vil være 8 uger. Under det vil ligge, at nogle ansøgninger jo vil tage kortere tid, mens andre med større problemer vil tage længere tid.

Spørgeren.

Jeg tror, at de her folk bare har været arbejdsløse. Jeg kender mange af dem, og det er ganske almindelige nordjyder. De har hverken lavet det ene eller det andet galt. Og derfor er det jo lige til at gå til. Jeg er da helt med på, at hvis der er strafbare forhold og ting og sager, så skal man tjekke det. Det her er ganske almindelige borgere, helt ukomplicerede sager, som der nu går 12 uger med at få fundet ud af i forhold til det kørekort, de har erhvervet, og den vognmand, der gerne vil ansætte dem, så de reelt kan komme ud af den passive forsørgelse og over i aktiv beskæftigelse. Det må da være regeringens politik nummer et. Tak.

Ministeren.

Nu er det jo ikke sådan, at man kan se på folk, at de er ganske almindelige nordjyder. Det bliver man nødt til at tjekke. Det er den lovgivning, som hr. Bjarne Laustsens parti har krævet, i forbindelse med at man kan få lov til at køre taxa. Det er ikke mig, der har krævet den lovgivning. Jeg havde den indstilling, at hvis man kunne køre en almindelig bil, skulle man også have lov til at køre taxa, og så ville det være op til taxiselskaberne at sørge for, at de havde nogle ordentlige folk ansat. Det er hr. Bjarne Laustsens parti, der kræver alt det her bureaukrati. Og når hr. Bjarne Laustsen taler om magtens tredeling, hvorfor står hr. Bjarne Laustsen så og blander sig i, hvad den udøvende magt gør her?

Tak til ministeren og tak til hr. Bjarne Laustsen for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål nr. 11 til miljø- og fødevareministeren, og spørgeren er fru Karina Due fra Dansk Folkeparti.

Hun vil lige om et øjeblik læse spørgsmålet op. Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om minimumsstraf for dyremishandling?

Ministeren.

Tak for et kort og præcist spørgsmål. Lad mig først og fremmest sige, at mishandling af dyr er en alvorlig og helt uacceptabel forbrydelse. Det er også baggrunden for, at straffen for de grovere overtrædelser af dyreværnsloven blev skærpet her for blot få år siden. Og med ændringen i 2016 blev strafferammen for dyremishandling hævet fra fængsel i indtil 1 år til fængsel i indtil 2 år. Endvidere blev de vejledende bødestørrelser i loven fordoblet, for så vidt angår grovere uforsvarlig behandling af dyr og ved gentagelse af uforsvarlig behandling af dyr. Hvilken straf der skal udmåles i den enkelte sag, beror på domstolenes samlede vurdering af alle de i sagen foreliggende omstændigheder. Og det bør som altovervejende udgangspunkt være således, at det er domstolene, som fastsætter straffene inden for den lovbestemte strafferamme. Det er domstolene, der kender de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, herunder om der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Så jeg vil sige, at på nuværende tidspunkt har jeg ikke nogen planer om at komme med yderligere forslag om skærpelse af straffen for dyremishandling, men som ordføreren ved, står min dør altid åben.

Spørgeren.

Tak. Det bliver absolut også nødvendigt, for det er ikke så lang tid siden, jeg var i Randers for at overvære retssagen, om ikke den største, så den mest forfærdelige sag i danmarkshistorien. 61 hunde var blevet misrøgtet. Der var tale om ulovlig våbenbesiddelse, 16 af de 61 hunde var enten skudt eller tævet ihjel med en kølle, så det gjaldt også den paragraf, der gælder aflivning og slagtning af dyr, og så gjaldt det jo ulovlig våbenbesiddelse. Straffen blev 1 års betinget fængsel, så det vil sige, at vedkommende kunne gå derfra som en fri kvinde på grund af alder og helbred. Hun fik så 10 års frakendelse af retten til at have med dyr at gøre, men tog trods alt hjem, efter at retten havde afsagt dom, til de 17 katte, der stadig væk ikke var blevet fjernet fra hjemmet.

Hvis ministeren ikke vil være med til minimumsstraffe, hvad i alverden gør vi så? Kan ministeren ikke godt forstå, at folks retsfølelse i den grad bliver krænket i sådan en situation her? Jeg har set domme, hvor alene ulovlig våbenbesiddelse giver en højere straf, end den her har givet, og den handler om både ulovlig våbenbesiddelse, om aflivning og slagtning af dyr og om misrøgt af 61 hunde. Kan ministeren ikke godt forstå, hvis det er sådan, at folks retsfølelse bliver krænket?

Ministeren.

Jeg kan bestemt godt forstå det. Jeg deler jo den forargelse, som mange føler, og som jeg ved at fru Karina Due også har, når vi hører om sådan nogle sager her. Og jeg er glad for, at det ikke var mig, der sad og var til stede i retsbygningen.

Så til den straf, som er blevet tildelt her. Der bliver altså givet 1 års fængsel. Det er jo en mulighed, som er kommet, efter vi har lavet den skærpelse af strafferammen i 2016. Man har så gjort dommen betinget af hensyn til den dømtes alder og helbred. Jeg tror altså, det er vigtigt, at domstolene i det her land har den her mulighed for at skønne i den her type sager. Vi har minimumsstraffe i nogle typer af sager, meget alvorlige sager som drab og voldtægt og andet, og jeg mener, at det er noget, vi som hovedregel skal holde os fra. Men jeg deler sådan set forargelsen over, at noget sådant her overhovedet kan forekomme.

Spørgeren.

Jeg har set domme for ulovlig våbenbesiddelse, som har givet betydelig hårdere straffe, end det her samlet set har givet. Hvad vægter man højest? Straffen for ulovlig våbenbesiddelse er blevet skærpet. I maj 2017 vedtog vi en skærpelse af loven om ulovlig våbenbesiddelse, og det blev hævet fra 1 år til 2 år ved særlig skærpende omstændigheder, altså sprængstoffer og skydevåben. Det har vedkommende ikke engang fået her. Det vil sige, at resten er gratis. Hvad siger ministeren til det?

Ministeren.

Altså, jævnfør Montesquieu vil jeg ikke blande mig i det, der ligger ud over magtens tredeling. Vi har to roller her som lovgivende og som udøvende, og så har vi domstolene som dømmende magt her i riget. Jeg er enig med spørgeren i det her med, at vi skal sikre, at strafferammerne er til stede, for at man kan dømme, hvad angår den her type af alvorlige forbrydelser, og jeg deler sådan set forargelsen, som jeg også sagde. Vi har fordoblet strafferammen. Det synes jeg er et rigtig godt skridt på vejen. Selve udmøntningen af straffen vil jeg altså ikke blande mig i. Det skal vi ikke gøre herinde.

Spørgeren.

Jeg er også vældig tilfreds med, at vi fik hævet strafferammen til det dobbelte på daværende tidspunkt, men jeg er absolut ikke tilfreds med, at domstolene ikke bruger de strafferammer, som vi giver dem. Og så har jeg bare den holdning, at hvis det er sådan, at domstolene ikke selv kan finde ud af at dømme, så må vi jo hjælpe dem. Så er vi jo nødt til at gøre et eller andet. Jeg kan ikke se anden mulighed her, end at vi skal have indført nogle minimumsstraffe.

Ministeren.

Det er noteret, og det er et synspunkt, som fru Karina Due naturligvis også har gjort mig bekendt med før. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har den her gode, fornuftige dialog om det, for det er uacceptabelt, det er forkasteligt, det er forfærdeligt at høre om, og det skal vi ikke udsætte vores dyr for. Så lad os fortsætte vores dialog om, hvordan vi kommer det her til livs, hvad enten det er strafferammer, eller hvad det måtte være.

Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Hvis ministeren ikke vil være med til minimumsstraffe, hvad kunne ministeren så forestille sig man kunne gøre for at afhjælpe det her problem?

Ministeren.

Det er et godt spørgsmål, for hver gang vi tror, at vi har løst sådan nogle problemer her, hvad enten det er med højere straffe, eller hvad det er, så kommer der en ny sag. Jeg vil ikke på baggrund af én sag, for det er jo det, der er tale om, uanset hvor rystende en sag det end er, begynde at løfte en strafferamme eller tale om minimumsstraffe. Vi synes begge, at det her er forfærdeligt. Der er tale om en enkelt sag. Vi har fordoblet strafferammen. Lad os se, om ikke det giver anledning til, at domstolene ikke også udnytter den bedre.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål nr. 12, der er til samme minister. Spørgeren er også den samme, nemlig fru Karina Due.

Værsgo.

Tak for det. Agter ministeren at tage initiativer i forhold til ulovlig import af kæledyr?

Ministeren.

Tak for endnu et kort, præcist spørgsmål. Vi har allerede taget en række initiativer i forhold til ulovlig import af kæledyr, særlig når det kommer til hunde. Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold har siden 2015 gennemført en kontinuerlig indsats mod ulovlig handel, import og opdræt af hunde på baggrund af henvendelser fra borgere, fra dyreværnsorganisationer og fra andre myndigheder.

I efteråret 2017 blev der gennemført en kontrolkampagne med fokus på ulovlig omsætning af hunde, herunder kommercielt indførte hunde med henblik på videresalg eller formidling. Fra den 15. oktober i år til den 15. januar 2019 gennemføres endvidere en fælles EU-koordineret kontrolkampagne mod onlinesalg af hunde og katte. Kontrollen består i en screening af de websteder, som regelmæssigt tilbyder hunde eller katte til salg, eller websteder, som tilbyder adoption mod betaling, samt inspektion af det angivelige salgs- eller opdrætssted.

Derudover vil der som aftalt i regi af veterinærforlig III være fokus på at ramme de brodne kar, altså de personer eller de virksomheder, som gentagne gange overtræder reglerne. Den her indsats inkluderer også ulovlig import af dyr, herunder kæledyr.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Miljø- og Fødevareministeriet meget gerne ser på mulighederne for yderligere tiltag, herunder i forhold til ulovlig import af og handel med hunde. Og jeg drøfter meget gerne forslag til den fortsatte indsats på området med spørgeren.

Spørgeren.

Tak for det. Vi kunne jo se, at der var utrolig god effekt af den kampagne, der har kørt, med det veterinære rejsehold. Der fik man virkelig fat i nogle af alle de banditter, som kom herop med hunde fra diverse hvalpefabrikker. Kunne ministeren forestille sig en mere permanent løsning på den front? Når vi nu ser så gode resultater, tror jeg det er rigtig vigtigt med et langt sejt træk, hvor man sætter gevaldigt ind på det her, før man ligesom kan begynde at drosle lidt ned på kontrollen igen.

Det er jo noget, der er rigtig mange penge i. Altså, det er vist kun våben og narko, der er flere penge i, har jeg ladet mig fortælle. Så det undrer mig også et eller andet sted, at man ikke pr. automatik, når man finder f.eks. en dansk hvalpefabrik, tipper skattevæsenet, for der er jo ikke nogen af dem, der har de der hvalpefabrikker, som betaler skat, og de har jo avlet hvalpe i årevis og sådan noget. Altså, vi skal jo genere dem på alle de måder, vi overhovedet kan komme til det – så det bliver så lidt attraktivt som overhovedet muligt at drive de her hvalpefabrikker. Og så skal vi jo altså også sørge for, at de ikke kommer ind i landet fra Østeuropa med hunde, som er avlet under forhold, som man ikke har lyst til at forestille sig. Det er indavlede hunde, det er sygdomsbefængte hunde. Det er nogle kummerlige liv, de hunde har og får, fordi de ikke er raske.

Så kunne ministeren forestille sig et eller andet system, hvor man ved salg og køb af kæledyr skulle registrere sig med NemID, sådan at vi altid vidste, hvem køber og sælger var?

Ministeren.

Det er da i hvert fald et konstruktivt og udmærket forslag, og det skal jeg meget gerne tage med i mine overvejelser. Nu nævnte jeg før den indsats, man er i gang med, altså den her screening af hjemmesider, og det er klart, som fru Karina Due også siger det, at når man kender resultatet af den, kan man se på, om det er noget, vi burde bruge til noget; om det er noget, vi skal gøre en indsats ud fra. Det har jeg bestemt også tænkt mig at gøre, nemlig at se på, om det er noget, som giver anledning til en indsats som f.eks. den, man kørte i fjor, eller andre indsatser.

Jeg lægger meget vægt på det her med, at der er tale om nogle frygtelige hundeliv – ja, undskyld udtrykket, det var ikke engang meningen. Det er nogle frygtelige liv, de hunde, man får her, har haft, og der er jo ikke nogen hundeejere – hundeejere er jo generelt lidt bedre mennesker end alle andre – som er interesseret i at være årsagen til, at de her hundefabrikker eksisterer.

Så lad os nu få gjort en større indsats, også fra mit ministeriums side, for at fortælle folk, hvad det er, man skal være opmærksom på, når man køber en hund.

Spørgeren.

Vi har i mange år på Fødevareministeriets hjemmeside haft nogle tips liggende til nye hundeejere, men jeg tror, at vi skal lidt bredere ud med nogle kampagner. Det er utrolig vigtigt, at man fortæller folk om den cuteeffekt, der er ved sådan en lille hundehvalp. Den er rigtig sød, og man får lyst til at tage den med hjem, og så tænker man, at man har reddet den. Nej, det har du så ikke, makker – du har faktisk sørget for at understøtte, at de fortsætter med det svineri, de er i gang med.

Er ministeren enig i, at det er et rigtig vigtigt område at tage fat på: at få folk gjort opmærksom på, at de selv er med til at understøtte det her system?

Ministeren.

Jeg tror, at fru Karina Due rammer hovedet præcist på sømmet her med den misforståelse, som nogle mennesker lider under, nemlig at man gør nogle en tjeneste ved at adoptere – i citationstegn – en hund fra sådan en hvalpefabrik. Hvis man gerne vil gøre en god indsats der, skal man gå til et internat, for de hunde har sådan set brug for det – eller få fat i en ordentlig, anstændig og godkendt kennel.

Det understreger jo også, at det godt kan være, at vi skal have en styrket indsats på oplysningssiden, så vi kan komme den misforståelse og mange andre til livs. Det er ikke nok bare at have noget inde på ministeriets hjemmeside; vi bliver nødt til offensivt at gå ud og ramme de mennesker, som tænker på at anskaffe sig en hund.

Spørgeren, sidste spørgsmål.

Jeg vil igen gerne lige komme tilbage til det med NemID, for i mine øjne følger der et ansvar med at købe og sælge dyr. Det er levende væsener og ikke gamle, brugte cykler, der bliver solgt.

Så er ministeren villig til, at vi sætter os ned på et tidspunkt og kigger på, om det er muligt at indføre en NemID-løsning, der bliver permanent for alle, der både sælger og køber, altså så vi altid kan spore, hvor dyret kommer fra? Så vil jeg være rigtig glad.

Ministeren.

Som jeg nævnte det før, står min dør altid åben, og fra tid til anden er jeg også inde på mit kontor og vil have lejlighed til at tage sådan en drøftelse med spørgeren. Sådan en drøftelse tager jeg naturligvis gerne.

Tak til fru Karina Due for dagens indsats.

Ministeren fortsætter til spørgsmål nr. 13, stillet af hr. Bjarne Laustsen.

Værsgo.

Tusind tak, hr. formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren sikre, at der bliver afsat flere penge på finansloven for 2019 til kystsikring til de kommuner, som f.eks. Hjørring, der er hårdest ramt af erosion, jf. Kystanalysen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringens klare udgangspunkt er, at det er grundejers ansvar at beskytte sin ejendom. Det er en opgave, som kommunen og grundejerforeningerne i fællesskab skal løse. Men der er steder, hvor staten yder hjælp til kystbeskyttelse. Regeringen har f.eks. afsat mere end 1 mia. kr. i finanslovsforslaget til kystbeskyttelse for at beskytte de mest udsatte kyststrækninger i Danmark.

Den centrale del af den jyske vestkyst er ubetinget den kyststrækning, hvor erosionen er størst. Fællesaftalen, som staten har haft siden 1983 med kommunerne på vestkysten mellem Lodbjerg og Nymindegab, beskytter op mod 10.000 huse og bygninger til værdier for mere end 11 mia. kr. Andre kyststrækninger, som f.eks. i Hjørring Kommune, har udfordringer med kysterosion, hvor kommunen og grundejere er gået sammen i en fælles indsats. Og for at understøtte denne indsats har regeringen og en bred aftalekreds afsat 10 mio. kr. til en ekstraordinær kystbeskyttelsesindsats, ligesom beskyttelsen af Lønstrup by fortsat vil være en del af førnævnte fællesaftale. Jeg har ikke umiddelbart planer om at supplere det i forvejen store beløb, som denne regering har prioriteret til kystbeskyttelse.

Afslutningsvis kan jeg som en serviceoplysning meddele, at jeg har prøvet at finde ud af, hvor meget Socialdemokratiet gerne vil afsætte ekstra til kystbeskyttelse. Det er svært, da Socialdemokratiet ikke rigtig har noget finanslovsudspil, men det kan jo være, at spørgeren kan komme med et bud sådan ved lejlighed.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu må vi se efter valget, for så kan det være, vi kan bytte roller – det vil jeg da håbe. For vi har jo en konkret plan for, at vi godt vil gøre noget mere på det her område.

Sagen er den, at på 46 år har man mistet 148 m til havet på den strækning deroppe ved Strandfogedgården og ved Mårup Kirke. Det er 321 cm, hr. minister, hvert eneste år, og det er altså ret meget, og det har været mere i de senere år. På 7 år har man mistet otte huse og en kirke på den strækning.

Man har lavet en kystanalyse, og selv om det godt nok var den tidligere regering, der satte den i gang, så har den her regering jo holdt fast i den og sagt, at der er to steder i landet, der er ramt, og det er bl.a. Hjørring Kommune, som er den kommune i landet, der er hårdest ramt. Når man så kommer med et forslag til en ny kystaftale, bliver der stort set ikke afsat flere penge, end der var tidligere. Man vil stadig væk bruge hovedparten af pengene syd for Limfjorden og ganske lidt nord for fjorden. Det er der ingen i Nordjylland, der kan forstå.

Derfor siger ministerens partifælle, hr. Søren Smalbro, der er formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune, at det er skuffende. Vi er lamslået, vi er kede af det, vi er skuffede i Hjørring Kommune, lyder det.

Jeg tænker ikke, at den nuværende minister har fået mange rosende breve om det forslag, der nu her er lagt frem, for det er ikke tilstrækkeligt. Der er blevet sat nogle bittesmå ting i gang, men det her projekt er jo et projekt, der også er sendt frem til ministeren, ved jeg, i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er jo derfor, jeg rejser spørgsmålet. Det er for at høre, om der ud over det, som ministeren redegør for, er nogle muligheder.

Vi var jo nogle folketingsmedlemmer, der var på besøg oppe hos de her grundejere, som ikke synes, at det er nok, at regeringen siger, at det må Hjørring Kommune finde ud af sammen med lodsejerne. Man er så hårdt ramt her, og der er så få til at betale, og derfor mener de, at staten skal med ind at bidrage mere, end den allerede har givet tilsagn om.

Ministeren.

Jeg synes måske, det er lidt nemt, hvad hr. Bjarne Laustsen kommer med. Jeg er med på, at det her er lidt ligesom jeopardy – det er mig, der skal komme med svarene. Det er nok også meget godt, for et svar, der hedder: jamen vi vil gøre mere, når man nu ikke gjorde mere, da man havde regeringsansvaret, klinger jo i bedste fald hult.

Regeringen har gjort det nemmere at søge om kystbeskyttelse. Kommunerne får i løbet af det kommende år flere midler i værktøjskassen til at kunne etablere kystbeskyttelse. Der er de 10 mio. kr., jeg nævnte før, til kystbeskyttelse af nordjyske strækninger; derudover har regeringen afsat 60 mio. kr. over de næste 2 år, som altså er en pulje, man kan søge til yderligere kystbeskyttelse. Og den kystbeskyttelsesmilliard, jeg talte om før, er jo en fordobling af det, som den socialdemokratisk ledede regering stod i spidsen for.

Så helt ærligt: Jeg får rigtig mange rosende breve.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne se, for når vi har møde, også med ministerens partifæller, synes de ikke, at man gør nok her. Man har jo ansøgt om et beløb bare til det her projekt på yderligere 30 mio. kr., og det skulle da undre mig, hvis ikke ministeren har fået nøjagtig det samme brev, som jeg selv har fået, netop på baggrund af den her konkrete sag. Men der er jo også mange andre steder, og det er jo derfor, at Socialdemokratiet siger, at vi skal have lavet en kystsikringsfond, således at vi sikrer, at staten får et større ansvar, og vi skal også kigge på, om de sommerhusejere, der mister deres hus til havet, kan få erstattet det. Hvis det er sådan, at det dratter i havet eller i fjorden, i Limfjorden, får de det erstattet, men ved vestkysten gør man ikke. Det er der ikke mange mennesker, der forstår noget som helst af.

Ministeren.

Nej, men så skulle den tidligere regering måske have gjort noget ved det, hvis det pludselig er noget, man synes er drønhamrende vigtigt, når man er kommet i opposition. Der er altså nogle ting, som åbenbart er lidt lettere. Jeg er nødt til at sige, at den her på alle måder fremragende regering har fordoblet indsatsen for kystbeskyttelsen på vestkysten, og det er vigtigt. Det er vigtigt, fordi vi med den her fælles aftale altså også beskytter nogle værdier, som er vores fælles værdier, og vi har et princip i Danmark om, at det er den enkelte grundejer, som naturligvis med respekt for sine naboer og i samarbejde med kommunen skal varetage og betale for sin egen kystbeskyttelse. Det tror jeg er et sundt princip. Jeg vil i hvert fald gerne se budgettet for, hvordan man har tænkt sig at betale for kystbeskyttelse for samtlige mennesker i riget, der bor ned til vandet.

Spørgeren.

Kysten bliver ikke beskyttet af den dialog, som vi har her. Der skal helt andre ting til, og derfor vil jeg gerne ved førstkommende lejlighed invitere ministeren op for at kigge på forholdene. Den regering, vi har nu, har jo haft magten i 14 ud af de sidste 17 år, og så kan det godt være, at Socialdemokratiet gjorde for lidt i de 3½ år, de havde magten, det er da meget muligt, men vi fik sat Kystanalysen i gang, og det er jo det eneste, der er sket, og så vil man også bruge en lille milliard kroner syd for Limfjorden, men kun godt og vel 100 mio. kr. nord for fjorden. Der har man så sagt, at lige nøjagtig Hjørring Kommune er den kommune i landet, der har allermest behov, og at det er den kommune, der er mest udsat. Det er jo derfor, at Venstrefolkene i Hjørring kommer og siger, at det er alt for lidt, og derfor vil de gerne have noget mere. Det vil jeg gerne have ministeren med op at se på, please.

Ministeren.

Jeg kan forsikre om, at jeg har været der, og jeg tager meget gerne derop igen og også sammen med hr. Bjarne Laustsen. Det kunne på alle måder være hyggeligt og også udbytterigt og nyttigt, men jeg vil altså gerne fremhæve det her med, at regeringen gør en kolossal indsats for kystbeskyttelsen. At afsætte 1 mia. kr. til beskyttelsen af den jyske vestkyst er immer væk også en sjat sådan hen i slutningen af måneden. At afsætte yderligere 60 mio. kr., som der kan søges om fra de forskellige kommuner til kystsikringstiltag, synes jeg ærlig talt også smager lidt af bladguld på carporten.

Tak til hr. Bjarne Laustsen.

Miljø- og fødevareministeren får endnu et spørgsmål, nemlig spørgsmål nr. 14, stillet af hr. Søren Egge Rasmussen.

Værsgo.

Tak. Fødevarestyrelsens undersøgelse for 2017 af pesticidrester i danske fødevarer er blevet afsluttet, og Fødevarestyrelsen vurderer, at det er »glædeligt, at stort set alle fund af pesticider i frugt og grønt er uskadelige og under grænseværdierne« – deler ministeren glæden, og kan ministeren garantere, at pesticidrester under grænseværdierne er uskadelige, uanset hvor mange forskellige pesticidrester befolkningen indtager?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg ville i hvert fald synes, at der ikke var grund til glæde, hvis det modsatte var tilfældet, og hvis undersøgelsen viste, at stort set alle fund af pesticider var skadelige og lå over grænseværdierne.

Målsætningen for regeringen er, at fødevarer på det danske marked indeholder så få pesticidrester som overhovedet muligt og helst ikke nogen, og naturligvis at ingen bliver syge af den mad, de spiser. Derfor undersøger Fødevarestyrelsen, om og i hvilket omfang der findes pesticidrester i de danske fødevarer. Undersøgelsen her viser, som spørgeren også selv anfører i spørgsmålet, at stort set alle fund er under grænseværdierne og vurderes af DTU som værende uskadelige. Undersøgelsen viser desuden, at danske afgrøder i sammenligning med udenlandske generelt har et meget lavt indhold af pesticidrester.

Når det er sagt, har jeg selvfølgelig fuld forståelse for, at der er nogle, der så vidt muligt ønsker at undgå risikoen for pesticidrester. De kan som bekendt vælge at købe økologisk, og regeringen har understøttet omlægningen til økologi i et – undskyld udtrykket – historisk omfang med mere end 1 mia. kr. i økologisk arealtilskud. Så muligheden er i den grad til stede.

Spørgeren.

I pressemeddelelsen om den her undersøgelse konstaterer man, at der skete en stigning i pesticidrester i dansk frugt og grønt fra 2011 til 2016, hvor det steg fra 9 pct. til 27 pct., men at det ikke er steget yderligere i 2017. Det konstateres samtidig, at mængden af de pesticidrester, der er i dansk frugt og grønt, er lidt under halvdelen af, hvad der er i importeret frugt og grønt.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre om det, når nu ministeren har sagt, at regeringens målsætning er, at der skal være så få pesticidrester i vores fødevarer som muligt. Vi ser nu sådan nogle tal her, hvor vi kan se en historisk stor stigning. Man kan se, at der i 2011 kun – det ved jeg ikke om man kan sige – var pesticidrester i 9 pct. af dansk frugt og grønt, men at det i løbet af få år er steget til 27 pct. Der kunne jeg godt tænke mig at vide, om regeringen har en strategi for, at vi får nedbragt det igen. Jeg kan godt forstå, at der kan være udsving i statistikkerne, men her har man alligevel set en kraftigt stigende tendens, og jeg synes ikke, at der er nogen grund til at være tilfreds med, at 27 pct. af frugt og grønt i det konventionelle danske landbrug har pesticidrester i sig, når det tilbage i 2011 var nede på 9 pct.

Jeg synes, at økologerne har en rigtig god sag, og det er jo også glædeligt, at den her pesticidkontrol har vist, at der ikke er pesticidrester i danske økologiske produkter. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Hvad er det for en strategi, som ministeren som fødevareminister vil rulle ud, for at få nedbragt antallet af pesticidrester i dansk frugt og grønt?

Ministeren.

Pesticidrester i frugt og grønt er en naturlig følge af en anvendelse af pesticider i landbruget og i gartnerierne. Der, hvor mit fokus ligger, er der, hvor man konstaterer overskridelser af grænseværdierne. Det er der, mit fokus ligger, for det er ulovligt. Der, hvor mit fokus i noget mindre grad er, er på den lovlige anvendelse af pesticider. Jeg vil altså koncentrere mig om det, som er sundhedsskadeligt, som er ulovligt, og som vi skal have stoppet. Den korrekte anvendelse kan føre til, at der er rester i afgrøden, og derfor mener jeg altså, at vi godt kan tillade os at glædes over, at de rester for langt de flestes vedkommende ligger under grænseværdierne. Det synes jeg er godt – også ud fra et forbrugersynspunkt.

Spørgeren.

Jamen det synes jeg da var en meget passiv tilgang i forhold til det, ministeren sagde først. For da sagde ministeren jo, at det var målsætningen for regeringen, at der skulle være få pesticidrester. Og nu lægger ministeren så vægt på, at der skal være fokus på der, hvor grænseværdierne er overskredet, og at det er der, man skal lægge en særlig indsats. Så kommer ministeren jo ikke til at lave ret meget, for det er jo et fåtal af prøver, som er over grænseværdierne.

Kan ministeren ikke godt se, at det er nødvendigt at prøve at hjælpe landbruget til at få nedbragt sit sprøjteforbrug, sådan at vi ikke oplever, at vi ligger på så højt et niveau med pesticidrester i frugt og grønt?

Ministeren.

Det er jo sådan set derfor, vi også har en pesticidaftale mellem en række partier her i Folketinget, som netop også handler om at nedbringe det her forbrug. Så jo, det gør vi sådan set, og det er derfor, vi også har en afgift på brugen af pesticider. Og vi kan se, at den afgift sådan set har en virkning, at der bliver anvendt færre pesticider, og at der bliver substitueret med mindre skadelige pesticider. Og det synes jeg sådan set er positivt. Så jo, den retning går vi også i, men jeg synes, at vores ansvar som myndigheder skal ligge der, hvor vi risikerer at sende noget ud til forbrugerne, som er skadeligt og farligt, og det er jo ikke tilfældet med langt størstedelen her.

Spørgeren.

Man må jo bare konstatere, at den pesticidaftale, som regeringen har lavet med en række partier – og hvor Enhedslisten ikke er med, fordi man f.eks. øgede grænseværdierne for drikkevand – åbenbart ikke har virket, når der måles på, hvad der er af pesticidrester i dansk frugt og grønt. Så synes jeg også, det er værd at have fokus på, at alle danskere jo ikke spiser det samme. Så der kan jo sådan set være nogle, som bliver udsat for flere pesticider. Og jeg synes også, det er værd at have fokus på, at spædbørn og gravide er mere modtagelige over for pesticider.

Kan ministeren ikke se, at vi måske skulle justere på vores anbefalinger, sådan at man er mere restriktiv over for, hvad det er for en kost, man anbefaler til småbørn og gravide?

Ministeren.

Jeg tror, vi skal være lidt forsigtige med at have meget stærke anbefalinger i den retning fra salen her. Altså, jeg lytter meget gerne til forskere, og jeg lytter meget gerne til ernæringseksperter, og jeg lytter meget gerne til folk, der ved noget om pesticider, i stedet for at lytte til folk, der synes noget om pesticider. Det synes jeg også vi skal lægge til grund, når vi herinde synes noget, altså at vi lige taler med nogle, der ved noget.

Det, der er vigtigt for mig at have fokus på, er, at vi minimerer borgernes risici ved indtagelse af pesticider, også for de grupper, som hr. Søren Egge Rasmussen taler om her. Det synes jeg vi skal gøre, ja, men vi skal gøre det på baggrund af forskeres tal på området og ikke vores holdninger alene.

Tak. Og hermed er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stilet til miljø- og fødevareministeren af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg giver ordet til spørgeren for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Ifølge Fødevarestyrelsens pesticidkontrol af fødevarer for 2017 er der i dansk korn og andre såkaldte cerealier sket en stigning i antallet af prøver med fund fra 2013 til 2017 fra 14 pct. til 27 pct., fundene var dog under grænseværdien, og DTU vurderer, at ingen af de fundne pesticidrester i danske afgrøder er sundhedsskadelige – hvad mener ministeren om det stigende antal fund af pesticidrester i danske kornprodukter, når man nu ved, at sprøjtegift kan forårsage kræft, diabetes og ødelægge sædkvaliteten og hos fostre og små børn påvirke hjernens udvikling?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er helt korrekt, at der ses en stigning i antallet af fund af pesticidrester i dansk korn, og Fødevarestyrelsen vil naturligvis følge udviklingen og holde øje med, om de her fund kommer op på et niveau, hvor de udgør en sundhedsfare eller sundhedsrisiko. Resultaterne viser, at alle fund af pesticidrester i dansk korn overholder de gældende grænseværdier, og det har sådan set været realiteten i ganske mange år. Fund under grænseværdierne vurderes af DTU Fødevareinstituttet ikke at være sundhedsmæssigt bekymrende.

Jeg vil også gerne sige, at Danmark har en af de strengeste reguleringer af pesticider i verden, og at grænseværdierne almindeligvis er fastsat et godt stykke under det niveau, hvor man vurderer, at der altså er tale om en sundhedsrisiko. Så derfor deler jeg ikke helt hr. Søren Egge Rasmussens frygt for, at dansk produceret frugt og grønt udgør en decideret trussel mod folkesundheden. Når det er sagt, har jeg fuld forståelse for, at der er nogle, der så vidt muligt ønsker at undgå risikoen for pesticidrester, og de kan, som jeg nævnte det før, også vælge at købe økologisk, og det har regeringen jo understøttet med mere end 1 mia. kr. i økologisk arealtilskud.

Spørgeren.

Nu drejer spørgsmålet sig ikke længere om frugt og grønt, men om kornprodukter. Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at der for nylig blev lavet en opgørelse af Økologisk Landsforening, som viser, at hvis man havde en kost, hvor man slet ikke spiste økologisk, og man så gik over til, at man købte æbler, pærer, tomater, kornprodukter og vindruer i en økologisk kvalitet, så kunne man reducere sit pesticidindtag fra kosten med 50 pct. Jeg synes, det var en god kampagne, de lavede, som kan være med til at sætte fokus på, at der sådan set er et kemikaliemiks i den kost, vi indtager, og at der kan være et forskelligartet kemikaliemiks, afhængigt af hvad man spiser. Hvis man spiser konventionelt dyrkede appelsiner, er der næsten giftgaranti, viser rapporten her. Hvis man køber traditionelt dyrkede citroner, er der giftgaranti ifølge den undersøgelse, som Fødevarestyrelsen her har lavet. Jeg synes, det er tankevækkende. Hvis man hører til de mennesker, der drikker rødvin hver dag, så skal man vide, at hvis det er traditionelt produceret rødvin, så er det 60 pct. af flaskerne, der er pesticidrester i. Jeg synes, det er tankevækkende, og jeg synes, at den her årlige rapport er god at have.

Nu tilbage til kornprodukterne. Jeg synes, at den stigning, man kan læse ud af tallene her, er bekymrende. Man kan se, at havregryn fra Danmark er uden pesticidrester. Jeg troede egentlig, at dem, der dyrkede maltbyg, sidste år havde lavet en aftale om, at man ikke nedvisnede kornet. Men nu kan man se her, at der er glyfosat i fire ud af fire prøver, som er taget af dansk maltbyg, og hvis man ser på hvedeprodukterne, er det altså ifølge undersøgelserne 44 pct. af dansk hvede, der nu er pesticidrester i. Jeg synes, at det er dybt betænkeligt, at vi ser den her stigning i pesticidrester i dansk korn, og jeg vil godt høre ministeren, om ikke de her tal, der viser en stigning fra 14 til 27 pct., giver anledning til, at man skal tage en dialog med fødevaresektoren og landbruget om, hvordan det her kan nedbringes.

Ministeren.

Det gør vi jo sådan set også, hvilket jeg gjorde rede for før, og jeg skal så selvfølgelig også begræde, at Enhedslisten ikke er med i pesticidaftalen. Det er jo ikke mit, men Enhedslistens valg. Hr. Søren Egge Rasmussen spørger specifikt til det med hvedekerner, og jeg læner mig lige op ad mine papirer her, for det er relativt specifikt. Der findes pesticidrester deri, og det skyldes, at man fra 2016 til 2017 har set flere prøver med indhold af stofferne boscalid, glyfosat og chlormequat, og i 2017 blev der yderligere fundet stofferne MCPA og mepiquat, som ikke blev fundet i 2016. Hvorfor der er prøver med de her fund, er der ikke umiddelbart noget svar på, så det skal vi have en yderligere analyse af. Til gengæld er jeg altså også nødt til at bemærke, at Fødevarestyrelsens resultater viser, at når der findes de her prøver, som viser, at der er pesticidrester i, så ligger det under den tilladte grænseværdi. Den del synes jeg sådan set er glædelig og positiv.

Spørgeren.

Med de indledende ord i den her rapport forholder man sig også til den viden, man har, og den, man måske ikke har, idet der står:

»Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat ud fra den nuværende viden, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt set ikke giver anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Indholdet af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt.«

Det er så udelukkende for frugt og grønt, men jeg savner virkelig, at man tager det mere seriøst, at vi nu ser stigningen i pesticidrester i danske kornprodukter. Kan ministeren ikke se, at det er velbegrundet, at vi har den her mistanke, og at den skal man ikke bare trække på skulderen af?

Ministeren.

Jo, men jeg synes heller ikke, at jeg bare trækker på skulderen af det. Jeg kan bare ikke sådan undertrykke min begejstring og glæde ved at bo i et land, hvor vi for det første holder øje med de her ting; hvor vi har myndigheder, som er opmærksomme på den her ting, og som følger den her udvikling; hvor vi har politikere, der som hr. Søren Egge Rasmussen og jeg selv faktisk er opmærksomme på det her og faktisk kerer sig om borgernes sundhed og valgmuligheder. Det er de færreste lande i verden, hvis befolkninger er forundt sådan en tilgang til det. Og så glæder jeg mig over, at de her fund ligger under grænseværdierne, og at man som borger i Danmark kan være tryg ved, at vi har en række statslige styrelser, som holder øje med de her grænseværdier, og som udtrykker, at den udvikling, der har været over de senere år, ikke giver anledning til bekymring endnu, men at de sandelig holder øje med den. Det er jeg sådan set glad for.

Spørgeren.

Jamen jeg synes, den giver anledning til bekymring for danske fødevarer, når man ligesom har set den stigning, der er sket for frugt og grønt, der røg op på 27 pct., og nu ser den samme stigning på 27 pct. for vores kornprodukter, sådan at der altså er pesticidrester i godt en fjerdedel af danske konventionelt dyrkede fødevarer. Det er vel derfor, at der er flere og flere danskere, der vælger det økologiske alternativ, som er det, rapporten her klart viser man skal købe, hvis man vil undgå pesticider i sine fødevarer; man skal købe økologiske danske produkter, så er man på den sikre bane.

Hvorfor er det så svært for Fødevarestyrelsen og ministeren at gå helhjertet ind i det og sige: Jamen økologi er det sikre valg?

Ministeren.

Det er det da så sandelig ikke. Det var det svar, jeg sådan set gav i begge mine indledende svar på hr. Søren Egge Rasmussens udmærkede spørgsmål, nemlig at man jo har muligheden for at vælge økologisk, og at regeringen ikke prioriterer det, er vist en sandhed med modifikationer. Altså: 1 mia. kr. i økologisk arealtilskud er altså også lidt, og med »lidt« mener jeg en hel del – en sjat. Det var sagt på jysk.

Dejligt sprog. ( Miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen): Ja!). Hermed er spørgsmålet afsluttet. Jeg siger tak til miljø- og fødevareministeren, og jeg siger tak til spørgeren.

Hermed er også spørgetiden afsluttet.

I dag er der yderligere en anmeldelse:

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Lovforslag nr. L 103 (Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer. (Afgiftssaneringspakke m.v.)).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 15. november 2018, kl. 10.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.