Spm. nr. S 1118

6) Til justitsministeren af:

Michael Aastrup Jensen (V) (medspørger: Karsten Lauritzen (V) ) :

Deler ministeren flere århusianske butiksejeres følelse af, at det er krænkende for retsbevidstheden, når politiet ikke kommer ud ved anmeldelse af butikstyverier, og de blot får besked fra politiet på selv at få tyven til at underskrive anmeldelsen, og agter ministeren at gøre noget i den henseende?

Spm. nr. S 1118

6) Til justitsministeren af:

Michael Aastrup Jensen (V) (medspørger: Karsten Lauritzen (V) ) :

Deler ministeren flere århusianske butiksejeres følelse af, at det er krænkende for retsbevidstheden, når politiet ikke kommer ud ved anmeldelse af butikstyverier, og de blot får besked fra politiet på selv at få tyven til at underskrive anmeldelsen, og agter ministeren at gøre noget i den henseende?

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Deler ministeren flere århusianske butiksejeres følelse af, at det er krænkende for retsbevidstheden, når politiet ikke kommer ud ved anmeldelse af butikstyverier, og at de blot får besked fra politiet på selv at få tyven til at underskrive anmeldelsen, og agter ministeren at gøre noget i den henseende?

Justitsministeren.

Jeg kan forstå fra omtalen i medierne, at der skulle være nogle butikker i Aarhus, hvor de har oplevet butikstyveri, og at politiet så ikke er kommet efterfølgende, når man har pågrebet tyven. I medierne er det gengivet sådan, at politiet skulle have bedt butiksejerne om at få butikstyven til at underskrive og dermed erkende skylden.

Jeg har ikke ud over den mediemæssige viderebringen kendskab til de konkrete sager, og derfor kan jeg ikke kommentere de konkrete forhold, for det vil kræve, at jeg får oplysninger fra Rigspolitiet, og det ligger uden for besvarelsen af spørgsmålet.

Men jeg vil gerne sige helt generelt, hvad angår butikstyveri, at politiet selvfølgelig skal komme, når der er brug for det. Det gælder sådan set ved alle kriminalitetsformer.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jamen det er vi jo enige i, og det er derfor, jeg er glad, hvis det så også betyder en håndsrækning fra ministerens side, og at man vil følge op på sagen og få kigget lidt på, hvad det er, der har ligget til grund for, at Østjyllands Politi ikke har rykket ud.

Der er et citat fra Østjyllands Politi, hvor en politiinspektør Jørn Kjer udtaler, at det jo kommer an på ressourcefordelingen. Og når de simpelt hen ikke har ressourcerne til at rykke ud, kan de jo ikke rykke ud. Og jeg bliver jo straks nervøs over det her problem, som opfattes som meget alvorligt i Aarhus. Altså, vi skal jo ikke glemme, at her er der en lang række butiksindehavere, som siger, at de måske står med en truende butikstyv, og så skal de få butikstyven til at skrive under på, at vedkommende er en tyv osv. Og de føler, at de lige pludselig er kommet ud i en eller anden politimæssig opgave, og det kan de slet ikke lide. De er meget nervøse over det og synes – hvilket jeg også synes er rigtigt – at det må være en politimæssig opgave.

Men det, jeg er nervøs for, er jo, hvis ressourcefordelingen f.eks. i forhold til de 200 mio. kr. til fotovogne eller noget andet gør, at politiet så ikke har ressourcerne til at rykke ud, når butiksindehaverne har store problemer med butikstyveri. For så er det, jeg synes, det er en politisk beslutning, og det er også en politisk beslutning, som er forkert. Og så er det ikke noget, som er Østjyllands Politis problem, så er det et nationalt problem, som jeg synes man skal have en politisk diskussion af.

Derfor må spørgsmålet jo også være mere relevant for ministeren end det, ministeren giver udtryk for her i dag i sin besvarelse til mig. Kan man ikke godt se, at der må være et eller andet galt med ressourcefordelingen? For jeg går ikke ud fra, at Østjyllands Politi ikke kan finde ud af at læse et regneark. Jeg går ud fra, at Østjyllands Politi godt kan se, hvad det er, de har betjente til, hvad det er, de har ressourcer til. Her kan de altså se, at de ikke har betjentene til det, fordi de bliver stillet over for forskellige krav, bl.a. det med fotovogne.

Så er ministeren ikke enig i, at det her er en politisk diskussion, og at der også er politisk behov for, at man går ind og kigger på den her ressourcefordeling?

Justitsministeren.

Jamen alt, hvad angår politiet, er jo for så vidt en politisk diskussion, og hvis Venstre er meget optaget af at prioritere butikstyveri, er det jo noget, man skal tage med sig til forhandlingerne om en ny flerårig aftale for dansk politi, som vi snart påbegynder forhandlingerne om. Derudover er der altså også en politifaglig ledelsesopgave her, for selvfølgelig vil der være indbrudstyper, hvor det ikke er nødvendigt at tilkalde politiet. Hvis du har at gøre med en tyv, der ikke er truende, men som vedkender sig skyld og ansvar med det samme, er det ikke sikkert, det er en rigtig måde at disponere sine politiressourcer på at skulle køre ud til det. Omvendt kan der jo være mange andre eksempler, hvor tyveriet eller endnu værre røveriet har en sådan karakter, at politiet selvfølgelig skal være til stede. Men det er altså en politifaglig vurdering.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Altså, jeg synes, det er lidt nemt at sige, at det er en politimæssigt faglig vurdering, for politiet svarer jo, at det her er et spørgsmål om ressourcer. Politiet bliver stillet over for forskellige krav om, hvordan og hvorledes de anvender deres ressourcer, og derfor er det jo ikke bare politiet, der bestemmer, hvor de vælger at anvende de ressourcer. Det er jo en politisk beslutning, og der har regeringen bl.a. besluttet, at man skal bruge over 200 mio. kr. på fotovogne. Og derfor forstår jeg ikke, at man bare hele tiden prøver at holde det fra sig. Jeg forstår godt, at det er lidt nemt, men en gang imellem skal man ikke bare gøre det, der er nemt, man skal også gøre det, der betyder noget. Og i forhold til Aarhus, hvor det her er et kæmpeproblem for en lang række butiksindehavere, forventer vi altså andet end bare lidt løs politikersnak.

Justitsministeren.

Jeg forsøger sådan set aldrig at gøre noget nemt. Jeg vedkender mig, at der selvfølgelig er en prioritering i forhold til dansk politi, og det skal der også være, for der er mig bekendt ikke nogen her i Folketinget, der har uanede ressourcer, heller ikke til dansk politi. Så selvfølgelig er der en prioritering, og det må vi vedstå os.

Venstre har selv været med til at skabe rammerne for den økonomi, der omgiver dansk politi, og derfor vil jeg gerne gentage, at hvis butikstyveri i Venstres øjne er en særlig prioritet, må man jo tage det med til forhandlingsbordet. Og det ændrer ikke på, at indtil da er det en politimæssig opgave at sørge for at være til stede, når der bliver begået kriminalitet i Danmark. Det vedrører også butikstyveri, men – igen – det ændrer ikke på, at der kan være eksempler, hvor det ikke er relevant eller nødvendigt, at politiet er til stede. Det er en politifaglig vurdering.

Så er det hr. Karsten Lauritzen som medspørger.

Tak. Jamen vi kommer gerne til møde i politiforligskredsen, når ministeren inviterer, og hvis ministeren vil invitere til forhandlinger omkring flerårsaftalen, kan vi for vores skyld gerne starte allerede nu. Der er problemer i dansk politi. Jeg kommer lige oppe fra Nordsjælland fra et møde med 150 medlemmer af Politiforbundet, og de kan komme med, undskyld mig udtrykket, en lidt anden udlægning af virkeligheden end den, justitsministeren kommer med her. Men det skal vi ikke diskutere videre.

Jeg er sådan set ligesom min kollega hr. Michael Aastrup Jensen optaget af at finde ud af det. Vi har nok et problem, det er i hvert fald den erkendelse, vi er nået til i Venstre, i forhold til at politiet ikke rykker ud til de her simple tyverisager. Man har selvfølgelig en servicedeklaration, men der er altså et problem. Den erkendelse er vi kommet til. Vi vil gerne være med til at løse den opgave, og så må vi i fællesskab finde ud af hvordan.

Jeg hører dog ikke det, ministeren siger, som en egentlig erkendelse af, at man har et problem på det her område. Ministeren siger bare, at politiet selvfølgelig skal komme, når man ringer. Men det ville være rart, hvis ministeren ville erkende her, at vi nok har et problem på det her område, og sige ja til, at vi så må se på det. I stedet siger ministeren, at hvis det her er et problem, må Venstre komme og påpege det i forhandlingerne. Jo, jo, det skal vi nok gøre. Men det ville være rart, hvis ministeren her i salen i dag sagde, at det er ministeren enig i, og at vi finder en løsning på det i fællesskab.

Ministeren.

Men omvendt kan det jo ikke nytte noget, at jeg står hernede i salen, og det er vel nærmest hver dag, når Folketinget har møde, og lover flere penge til den ene og den anden og den tredje opgave hos politiet, for vi bliver selvfølgelig nødt til at se politiets opgaveportefølje under et.

Derfor er min holdning den, jeg har givet udtryk for, nemlig at politiet i princippet skal være til stede, når der bliver begået kriminalitet i Danmark, hvis det anmeldes, og hvis der bliver ringet efter politiet. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at der er en prioritering, for der kan være tilspidsede situationer, hvor man ikke kan være til stede, der kan være sammenhænge, hvor vi prioriterer politiets opgaver anderledes, og der er også eksempler på tyveri, hvor det vil være forkert af mig at påstå, at politiet skal være til stede.

Hvis du eksempelvis har at gøre med en butikstyv, der med det samme vedkender sig sin skyld og underskriver, så er jeg ikke sikker på, at det er den rigtige måde at bruge vores meget, meget dygtige politifolk på, hvis man forlanger, at de skal være til stede der. Der kan være mange andre situationer, hvad angår butikstyveri, hvor politiet skal være til stede, og så er det en ledelsesmæssig opgave at sørge for, at ressourcerne prioriteres.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jamen det har ministeren for så vidt ret i, men jeg synes måske, justitsministeren skylder at fortælle i hvert fald tilhørerne – jeg tror nok, hr. Michael Aastrup Jensen og jeg er klar over det – at regeringen jo har valgt at prioritere nogle andre ting. Og at politiet prioriterer, som de gør, er jo en følge af den politiske prioritering, vi har haft. Og der har – ikke den nuværende justitsminister og heller ikke den foregående, men den foregående igen – den første, hr. Morten Bødskov, prioriteret 225 mio. kr. til mere fartkontrol. Det er penge, man kunne have bevilget til at løse det her problem med butikstyve. Der har regeringen valgt fartkontrollen som det vigtigste, ikke butikstyvene.

Det er jo et fair valg, men det er vi uenige i i Venstre, og det synes jeg sådan set bare at regeringen skulle være ved i stedet for at sige, at det her udelukkende handler om prioritering. Der bliver prioriteret, og et af problemerne er, at regeringen har prioriteret lidt forkert.

Justitsministeren.

Men er det en korrekt gengivelse, at det, der har været den her regerings primære prioritet på politiområdet, er færdselskontrol? Nej, det er ikke en korrekt gengivelse. Vi har eksempelvis prioriteret den organiserede kriminalitet, rocker-bande-problemstillingen. Der har vi en kraftig tilstedeværelse af dansk politi. Skal det nedprioriteres? Ikke hvis du spørger mig – sagde jeg i overført betydning, for jeg må hverken sige du eller jeg, så det var en talemåde.

Vi har prioriteret indsatsen imod terror. Selvfølgelig har vi det efter et terroranslag i København. Skal det nedprioriteres? Det mener jeg ikke. Vi har prioriteret indsatsen for at få udsendt flere udlændinge, der begår kriminalitet her, af Danmark. Skal det nedprioriteres? Ikke hvis du spørger mig. Sådan kunne jeg fortsætte.

Derfor vil jeg virkelig appellere og sige, at når vi taler om politiets ressourcer, giver det ikke mening at tage et enkelt element ud, som vi kan diskutere for sig. Vi bliver nødt til at se det i en sammenhæng, for dansk politi står over for rigtig mange forskellige opgaver, kriminaliteten flytter sig. Mange af vores kriminelle bliver stadig dygtigere, og derfor skal vi kunne det samme.

Det betyder ikke, at butikstyveri ikke er vigtigt eller væsentligt og ikke kan være krænkende for den enkelte butiksejer og for medarbejderen, for selvfølgelig kan det det. Men at stå og love, at politiet altid skal komme til et butikstyveri, vil være en forkert måde at prioritere politiets ressourcer på, og lur mig, om ikke partiet Venstre i virkeligheden også mener det.

Så er det hr. Michael Aastrup Jensen i sidste omgang.

Vi kommer det nok desværre ikke meget nærmere, fordi det, ministeren jo glemmer i den lange talestrøm, er igen og igen den ekstra fartkontrol – 225 mio. kr.! Vi har 100 fotovogne, som er rundtom i landet. De 100 fotovogne og de 225 mio. kr. kunne gøre en kæmpe forskel i forhold til f.eks. butikstyveribekæmpelse. Det ville betyde, at de århusianske butiksindehavere ikke behøvede at være politibetjente og selv skulle sørge for at få de her underskrifter ud af butikstyvene. Så man kan altså godt lave en politisk prioritet, hvis man altså vil det.

Justitsministeren.

Vi foretager hele tiden en politisk prioritet, og den står jeg fuldt ud ved. Jeg vil dog appellere til, at færdselskontrollen og indsatsen på vejene for at undgå de dødsulykker, som i øvrigt dominerer ikke mindst de jyske landeveje, også tages med i betragtning, når Venstre tilrettelægger sin holdning og sin politik vedrørende dansk politi, fordi det at sikre, at flere overlever på vores veje, mener jeg sådan set også er en væsentlig opgave, både for dansk politi, men også for det danske Folketing.

Spørgsmålet et sluttet.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af fru Eva Kjer Hansen.