Hvert år modtager husstande, der ikke aktivt har frabedt sig det, omkring 65 kg reklamer gennem brevsprækken svarende til et udslip på ca. 140 kg CO2 ifølge ældre opgørelser. Selvom mange danskere bruger den nuværende ’reklamer nej tak’-ordning, er der stadig et omfattende ressourcetab og CO2-udledning på reklamer som omdeles, uden at vi har bedt om det.
EU’s regler vedrørende urimelig handelspraksis giver medlemslandene adgang til at indføre bestemmelser for at beskytte miljøet. Det vil sige, at regeringen kan indføre et forbud med det samme eller lade forslaget indgå i forhandlingerne om klimahandlingsplanen. SF mener ikke, at der er grund til at vente med at indføre simple klimatiltag, til efter vi har en samlet, national plan.
Allerede i 2010 foreslog SF sammen med den nuværende regerings støttepartier et forbud mod adresseløse forsendelse og en aktiv »Ja tak«-tilmeldeordning. Det blev dengang afvist af Folketingets flertal.
Et forbud vil gennemføre en beslutning, som blev varslet i regeringsgrundlaget, da der sidst var et grønt flertal i 2011-15: »Regeringen vil undersøge, om der kan etableres en »ja tak til reklamer«-ordning. Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkendegiver at ønske reklamer, vil modtage dem. Ordningen er til gavn for både forbrugere, samfundsøkonomien og miljøet.«
Mange af dem som uddeler reklamer er uorganiserede. Ved indførslen af ordningen vil mange job flytte fra reklamer, som vi kender til reklamer i ugeaviser og dagblade og bidrage til økonomien her. Endvidere vil reklamer i højere grad flytte over på elektroniske kanaler, hvor forureningen er mindre.
Over 52 pct. af de danske husstande har tilmeldt sig den aktive fravalgsordning »Reklamer Nej Tak«, og tallet er stadigt stigende. Undersøgelser viser imidlertid, at mange forbrugere ikke magter af framelde sig reklamer og derfor ikke får sagt nej tak. COOP og andre supermarkedskæder har bakket op om forslag om en »ja tak« ordning.