KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om

erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet)

samt betænkning nr. 1508/2009 om indsatsen mod ungdomskrimina-

litet afgivet af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovudkastet samt betænkning nr. 1508/2009 har været sendt i høringhos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektø-rer og Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen, Fængsels-forbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Advo-katrådet, Det Kriminalpræventive Råd, Danske Regioner, KommunernesLandsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Børne- og Kul-turchefforeningen, Foreningen af Socialchefer, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Landsforeningen af Socialpædagoger, Socialpædagogernes Lands-forbund, Landsforeningen af Opholdssteder, Dansk Psykolog Forening,BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Børne- og UngdomspsykiatriskSelskab, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, DanskRetspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), SSP-samrådet, Amnesty International, Red Barnet, Børnerådet, BørnesagensFællesråd, Rådet for Etniske Minoriteter, Danske Advokater.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns By-ret på vegne af byretterne, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-ening, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet,Politiforbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Fæng-selsinspektører og Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen,Fængselsforbundet i Danmark, Advokatrådet, Det KriminalpræventiveRåd, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Landsforeningenaf Forsvarsadvokater, Børne- og Kulturchefforeningen, Foreningen afSocialchefer, Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen af Social-pædagoger, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Psykologfor-ening, BUPL, Danmarks Lærerforening, Institut for Menneskerettighe-der, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, SSP-samrådet,Red Barnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danske Advokater.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til betænkningen om indsatsenmod ungdomskriminalitet.

Sø- og Handelsretten

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Domstolsstyrelsen

har ingen bemærkninger til lovudkastet eller til be-tænkningen om indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Rigsadvokaten

bemærker, at rigsadvokaturen som medlem af Ung-domskommissionen har deltaget i kommissionens arbejde og overvejel-ser og kan henvise til det, der er anført i kommissionens betænkning. Be-tænkningen og lovudkastet giver ikke i øvrigt Rigsadvokaten anledningtil bemærkninger.

2.2. Nedsættelse af den kriminelle lavalder (straffelovens § 15)

Østre Landsret

bemærker, at betragtningerne om den kriminelle laval-der fra flertallet i Ungdomskommissionen ikke ses imødegået i lovudka-stets bemærkninger.2

Vestre Landsret

finder, at spørgsmålene om nedsættelse af den krimi-nelle lavalder og om den nærmere affattelse af straffelovens bestemmelseom strafmaksimum for unge under 18 år er politiske spørgsmål, men atder er tale om spørgsmål af så central betydning for strafferetten, at detvil være rigtigst – også lyset af at lovudkastet på disse punkter ikke er ioverensstemmelse med Ungdomskommissionens anbefalinger – atgrundlaget for den politiske beslutning bliver suppleret med en udtalelsefra Straffelovrådet.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at foreningen har været re-præsenteret i det udvalg, som har afgivet betænkningen, herunder i detudvalgsflertal, som udførligt har argumenteret imod en nedsættelse afden kriminelle lavalder. Foreningen kan endvidere tiltræde, at grundla-get for den politiske stillingtagen til nedsættelse af den kriminelle laval-der som anført af Vestre Landsret bør suppleres med en udtalelse fraStraffelovrådet.

Politiforbundet

finder det relevant at drøfte den kriminelle lavalder hen-set til samfundsudviklingen, men skærpelse af straffe og sanktioner måikke stå alene, og i det tværfaglige samarbejde bør det forebyggende ar-bejde til stadighed opprioriteres.

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører

kanikke støtte forslaget og bemærker, at en konsekvens af forslaget forment-lig vil være, at antallet af helt unge i arresthuse og fængsler vil stige, ideterfaringen viser, at der ikke med sikkerhed kan sikres pladser i de socialeinstitutioner. Foreningen bemærker endvidere, at arresthusene ikke harmegen plads, svært begrænsede muligheder for fysisk udfoldelse og be-grænsede muligheder for tilbud om undervisning, ligesom besøgsforhol-dene ofte er dårlige og begrænsede. Selv om arresthuspersonalet har storfokus på de helt unge, er de ikke uddannede til denne opgave og har ikkemulighed for at give den støtte, der er brug for. Foreningen anfører her-udover bl.a., at der er en risiko for, at den afskrækkende virkning, som etfængselsophold har, mindskes ved, at den unges straffeattest er plettet,samt at afsoning synes at have status i det kriminelle miljø blandt de heltunge. Hvis den kriminelle lavalder sænkes, må det bl.a. forventes, atgennemsnitsalderen i ungeafdelingen i Ringe Statsfængsel vil falde, hvil-ket vil gøre det betænkeligt at lade de unge være sammen med ældre,samtidig med at erfaringer fra en periode, hvor de unge var helt adskilte,viser, at de unge lider under for få stimuli, hvis de skal henvises til sigselv uden påvirkninger udefra. Foreningen påpeger endvidere, at hvis3

fængslerne modtager 14-årige, vil det kræve, at der tilrettelægges en sær-lig undervisning for denne gruppe, da de ikke vil kunne modtage voksen-undervisning. Dertil kommer, at fængslerne ikke har fysiklokaler og så-ledes ikke kan tilbyde lovpligtig undervisning.

Kriminalforsorgsforeningen

kan ikke støtte forslaget om nedsættelse afden kriminelle lavalder. Foreningen bemærker bl.a., at alle faglige eks-perter fraråder at sænke lavalderen, bl.a. fordi der er overhængende farefor, at det stik imod intentionen vil medføre flere kriminelle og merekriminalitet. Endvidere fylder kriminaliteten for børn under 15 år ikkevæsentligt i det samlede kriminalitetsbillede i Danmark, og den har i øv-rigt ikke været stigende i det seneste tiår. Desuden tyder en del på, at denkriminelle lavalder ikke i sig selv har en præventiv effekt, da der ikke seset fald i den begåede kriminalitet blandt de 15-årige i forhold til de 14-årige. Kriminalforsorgsforeningen finder ikke, at der er faglige argumen-ter for at sænke den kriminelle lavalder, idet konsekvensen af en sænkel-se af den kriminelle lavalder vil være flere kriminelle, mere kriminalitetog flere ofre. Ved fængselsophold eller andre former for sikrede instituti-oner udvikler unge asocial adfærd, asociale attituder og en negativ opfat-telse af samfundet. Foreningen bemærker endvidere, at forslaget vil brin-ge Danmark på linje med Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Slo-venien, Estland, Letland, Litauen, Cypern, Spanien, Tyskland, Italien ogØstrig, hvorimod en række andre lande, som Danmark normalt sammen-lignes med i forbindelse med retspolitiske spørgsmål, har en højere kri-minel lavalder.

Fængselsforbundet i Danmark

kan ikke støtte forslaget om nedsættelseaf den kriminelle lavalder og henviser bl.a. til, at unge, der afsoner ifængsel eller arresthus, ofte er uregerlige unge, der påbegynder deres af-soning på en lukket ungdomsinstitution, men overføres til fængslerne,fordi personalet på institutionerne ikke kan styre dem, samt at en sådanoverførsel af den unge ofte ikke ses som en straf, men en belønning for atvære sej. Forbundet anfører endvidere, at normeringen i fængslerne ikketager naturligt højde for grupper med sådanne særlige behov, som ungeog letpåvirkelige mennesker har.

Advokatrådet

finder det beklageligt, at Justitsministeriet på trods afUngdomskommissionens tilkendegivelser vil foreslå en nedsættelse afden kriminelle lavalder uden at forholde sig til en række nærmere angiv-ne problemer, som Ungdomskommissionen har peget på i sin betænk-ning. Advokatrådet kan ikke anbefale en nedsættelse af den kriminelle4

lavalder, da Advokatrådet ikke finder, at forslaget vil bidrage til krimina-litetsbekæmpelsen, men der er tværtimod fare for, at forslaget vil værekriminalitetsfremmende på grund af stigmatiseringseffekten. Advokatrå-det finder endvidere, at forslaget giver anledning til en række spørgsmål,som bør undersøges nærmere, inden der træffes beslutning om ændrin-gen. Advokatrådet finder det således påkrævet med en undersøgelse af,om unges modenhedsgrænse har flyttet sig, før der ændres ved en så fun-damental betingelse for at anvende straf. Advokatrådet bemærker, at derikke synes at være belæg for at antage, at konsekvens og fasthed i formaf en sænkelse af den kriminelle lavalder vil medføre et fald i kriminali-teten blandt de 14-årige. Desuden synes det ifølge Advokatrådet uklart,hvor der er belæg for, at kriminaliteten blandt 14-årige som anført af Ju-stitsministeriet er klart mere omfattende end kriminaliteten blandt de 12-og 13-årige.Advokatrådet påpeger, at ungdomskommissionen ud fra en antagelse om,at 14-årige ikke har den samme modenhed som 15-årige, er af den opfat-telse, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder må forudsætte, at derskabes en ny standard for den strafferetlige forsætsvurdering, der er til-passet 14-åriges ringere evne til at forstå rækkevidden og konsekvenser-ne af deres handlinger. Advokatrådet bemærker endvidere, at lovudka-stets bemærkninger hverken forholder til denne problematik eller enrække andre synspunkter fra Ungdomskommissionen vedrørende denkriminelle lavalder.Advokatrådet finder det endvidere problematisk, at der indføres en rets-tilstand, der kriminaliserer frivilligt samleje mellem jævnaldrende alenemed alderen som det strafværdige element samtidig med, at det anføres ilovforslagets bemærkninger, at muligheden for at straffe i disse situatio-ner ikke skal anvendes i praksis, men bør afgøres med tiltalefrafald. Deter problematisk således at kriminalisere handlinger, som reelt ikke øn-skes straffet.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at man på det skarpeste tager af-stand fra forslaget. Der er ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at denkriminelle lavalder påvirker kriminalitetsniveauet blandt unge. Tilsva-rende er der ikke noget, der tyder på, at børn under 15 år skulle have denfornødne modenhed til at forstå konsekvenserne af deres kriminellehandlinger. Rådet finder ikke, at en sænkelse af den kriminelle lavaldervil have en forebyggende effekt, men snarere en negativ kriminalpræven-tiv effekt. Rådet peger på, at der allerede i dag er mulighed for at anven-5

de ikke-strafferetlige reaktioner på unges kriminalitet, og at det forvente-de lovforslag på Socialministeriets område vil give mulighed for at mødeunges kriminalitet med den ønskede konsekvens og fasthed. Endvidereviser tal fra Justitsministeriet, at antallet af mistænkte 14-årige er gåetstøt ned siden 2006.

Danske Regioner

finder det uforståeligt, at regeringen vil nedsætte denkriminelle lavalder i stedet for at følge ungdomskommissionens anbefa-ling om at stramme de ikke-strafferetlige reaktioner. Der er ikke viden-skabeligt belæg for at hævde, at børn under 15 år har den fornødne mo-denhed til at forstå konsekvenserne af deres kriminelle handlinger, ogved at dømme børn under 15 år for kriminelle handlinger er der risiko forat stemple disse børn som kriminelle. Danske Regioner finder, at afgørel-sen over for et barn under 15 år bør fastholdes i det sociale system, hvorman er i stand til at træffe en vurdering baseret på samtlige relevante for-hold.Danske Regioner opfordrer i øvrigt til, at der etableres ungesamråd somforeslået af regeringen i regeringsudspillet ”Mere konsekvens, opfølg-ning og omsorg” fra oktober 2009, idet Danske Regioner vurderer, at un-gesamråd vil bidrage positivt til at sikre en mere kvalificeret indsats iforhold til et barn eller en ung, der er sigtet eller tiltalt for et strafbart for-hold.

Kommunernes Landsforening

ønsker ikke at forholde sig til forslagetom at nedsætte den kriminelle lavalder, da det ikke vedrører kommuner-nes opgaver. Landsforeningen anfører, at der er brug for en nærmerevurdering af behovet for flere sikrede pladser, men at det er svært forkommunerne at skønne over behovet for sikrede pladser til 14-årige.Landsforeningen opfordrer til, at der også ses på sagsbehandlingstidenfor politiets arbejde, der er med til at øge presset på de sikrede institutio-ner. Socialministerens forslag om at lempe kriteriet for anbringelse påsikrede institutioner vil også være med til at øge presset på de sikredeinstitutioner.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan ikke anbefale forslaget omnedsættelse af den kriminelle lavalder bl.a. under henvisning til, at derikke er anført nogen saglig begrundelse for forslaget, og at der efter deindhentede kriminalstatistiske og kriminologiske oplysninger ikke er no-get behov for at sænke den kriminelle lavalder. Desuden giver forslagetmulighed for at kræve børn over 14 år varetægtsfængslet, hvilket vil være6

skadeligt. Endvidere vil de unge kunne blive sat i fængsel, idet behand-lingspladser på sikrede institutioner har det med at blive fyldt op, uansetom der oprettes flere behandlingspladser. Landsforeningen anfører end-videre, at der ikke var noget medlem af Ungdomskommissionen, som gikind for at sænke den kriminelle lavalder. Det ville være naturligt at fore-lægge et så indgribende forslag for Straffelovrådet.

Børne- og Kulturchefforeningen

tager afstand fra nedsættelse af denkriminelle lavalder som forebyggende indsats og sanktionsmulighed. Derer ikke forskningsmæssigt belæg for, at straf medvirker til at ændre ungeslivsbane fremadrettet. Der er i stedet behov for at fastholde en pædago-gisk tilgang med voksne, som ”vil” de unge og arbejder med dialog ogtillidsskabende relationer. En nedsættelse af den kriminelle lavalder kanbidrage til at fastholde børn i en kriminel løbebane, idet de tidligere iden-tificerer sig med det at være kriminelle.

Foreningen af Socialchefer

fraråder en nedsættelse af den kriminellelavalder. Foreningen henviser bl.a. til, at en nedsættelse af den kriminellelavalder ifølge Ungdomskommissionen kan medføre en negativ krimi-nalpræventiv effekt, idet man risikerer, at barnet tidligere ”stemples” somkriminel, og at barnet ikke ønsker at medvirke til opklaringen af det kri-minelle forhold. Hertil kommer, at de sociale myndigheder har langt stør-re muligheder for at inddrage alle aktører, herunder barnets forældre, i envurdering af, hvilke tiltag der vil være mest effektive i det konkrete til-fælde, mens denne rolle er fremmed for domstolene. Indsatsen i forholdtil børn under den kriminelle lavalder, der begår kriminalitet, kan ifølgeet flertal i Ungdomskommissionen gøres mere effektiv og virkningsfuldgennem en styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder.

Dansk Socialrådgiverforening

er imod en nedsættelse af den kriminellelavalder, idet foreningen finder, at kriminelle børn og unge skal havehjælpeforanstaltninger og ikke undergives egentlig straf. Især kriminellebørn og unge har behov for støtte, omsorg og vejledning, herunder enrelevant pædagogisk og opdragelsesmæssig støtte, hvilket fængslerneikke kan tilbyde. Foreningen mener ikke, at 14-årige har den fornødnemodenhed og indsigt til at kunne overskue konsekvenserne af dereshandlinger. Der er desuden intet videnskabeligt belæg for at hævde, attidlig/hurtig indespærring har en afskrækkende effekt på unge lovover-trædere, og Danmark vil, hvis lovforslaget vedtages, være det eneste nor-diske land med en kriminel lavalder under 15.7

Landsforeningen af Socialpædagoger

mener, at en nedsættelse af denkriminelle lavalder vil være at sammenligne med en dæmonisering afbørn og unge udsat for massivt omsorgssvigt og vil berøve børn deresbarndom. Man vil stigmatisere utilpassende børn og unge og åbne op foren glidebane i retning af mere meningsløs straf, som genererer flere kri-minelle, flere ulykkelige pårørende og flere ofre. Straf, fængsel og tvangløser ikke ungdomskriminalitetsproblemet, men kan i værste fald føre til,at udsatte børn og unge presses endnu længere ud i kriminalitet. Forenin-gen peger desuden på, at det allerede i dag er muligt at indsætte unge un-der den kriminelle lavalder i en sikret institution, hvis en kommune vur-derer, at den unge er til fare for sig selv eller samfundet, og at en sænk-ning af den kriminelle lavalder efter foreningens opfattelse vil gå imodFN’s anbefalinger. Foreningen finder, at der i stedet skal satses på god ogkvalificeret socialpædagogisk forebyggende indsats, som også kan sættesind, når det er gået galt for barnet og den unge.

Socialpædagogernes Landsforbund

udtaler sig på baggrund af en gen-nemgang af forarbejderne til straffelovens § 15 om den kriminelle laval-der og bemærkningerne i Ungdomskommissionens betænkning imod for-slaget. Forbundet finder, at risikoen for, at virkningen af en nedsættelseaf den kriminelle lavalder vil være øget kriminalitet, er alt for stor, og atder i stedet bør sættes konsekvent ind med en omfattende socialpædago-gisk indsats.

Dansk Psykologforening

kan ikke støtte forslaget. Foreningen bemær-ker bl.a., at der ikke er belæg for, at straf mod unge virker præventivt.Ved at nedsætte den kriminelle lavalder skader man i stedet flere unge,der står på grænsen til at blive kriminelle, og man fremmer en kriminelløbebane i livet fremover for den unge. Unge, der idømmes en friheds-straf, bliver således stigmatiserede og begynder under ophold på de luk-kede institutioner i høj grad at identificere sig med kriminelle og krimi-nelle værdier med risiko for senere kriminel adfærd. Dansk PsykologForening finder ikke, at det er nødvendigt at nedsætte den kriminelle lav-alder, da det sociale system allerede i dag rummer en række mulighederfor at iværksætte foranstaltninger og sanktionering, der kan medvirke tilat forebygge og stoppe kriminalitet blandt børn.

BUPL

kan ikke støtte forslaget. BUPL anfører, at hvis man alligevelsænker lavalderen, bør de øvrige lovtilpasninger i højere grad skabe bed-re muligheder for forebyggelsesarbejde og de unges fremtid efter eneventuel strafudståelse, herunder bør der være langt større fokus på ud-8

dannelse og på at sikre, at børne- og ungepolitikken er konkret nok, atsikre dokumentation for forebyggelsesindsatsen samt at følge virkningenaf nedsættelsen af den kriminelle lavalder forskningsmæssigt.

Danmarks Lærerforening

kan ikke støtte forslaget, idet foreningen fin-der, at det afgørende ud fra et kriminalpræventivt perspektiv må være, atder findes relevante og tilstrækkelige reaktionsmuligheder, hvilket alle-rede findes i det sociale system i Danmark. Hvis sanktionsmulighederneoverføres til domstolenes afgørelse, vil den unge tidligere kunne stemplessom kriminel, hvilket kan medføre en negativ kriminalpræventiv effekt.

Institut for Menneskerettigheder

finder det stærkt beklageligt, at lov-forslaget ikke i langt højere grad følger ungdomskommissionens anbefa-linger, herunder især kommissionens generelle synspunkt om, at det af-gørende i forhold til et kriminalpræventivt sigte er, at man har relevanteog tilstrækkelige reaktionsmuligheder over for børn og unge, der begårkriminalitet, og ikke at disse reaktionsmuligheder har karakter af straf.Instituttet kan tiltræde Ungdomskommissionens udtalelse om, at en ned-sættelse af den kriminelle lavalder til 14 år efter alt at dømme vil medfø-re international kritik, herunder fordi man i Danmark ikke på andre om-råder skelner mellem 13- og 14-åriges retstilling. Endvidere anfører insti-tuttet, at internationale standarder generelt anbefaler, at den kriminellelavalder ikke nedsættes, selvom lavalderen sættes til over 12 år. Efter in-stituttets opfattelse vil FN’s Børnekomité med sikkerhed udtale kritik afnedsættelsen, når Danmark senere i år skal eksamineres af komiteen. Vi-dere anfører instituttet, at den manglende konsekvensændring af straffe-lovens § 222, stk. 1 – som efter lovforslagets bemærkninger indebærer, atto 14-årige, der frivilligt har samleje, begge vil kunne straffes, idet detdog samtidig anføres, at der i sådanne tilfælde vil kunne anvendes tiltale-frafald – efter instituttets opfattelse indebærer en risiko for vilkårlighedog manglende forudsigelighed for den berørte gruppe af borgere. Det erinstituttets opfattelse, at en retstilstand på det strafferetlige område ikkebør baseres på et muligt tiltalefrafald. Retsreglerne skal være klare ogpræcise, tilgængelige og forudsigelige.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at man på det skarpeste må advare modat nedsætte den kriminelle lavalder. Fonden bemærker bl.a., at det i lov-forslagets bemærkninger anføres, at der bør kunne pålægges børn og un-ge strafansvar fra den alder, hvor de i almindelighed kan antages at haveopnået den fornødne modenhed til, at det er forsvarligt at anvende straf-feretlige sanktioner, men det forklares ikke, hvorfor denne modenhed nu9

indtræder tidligere end den har gjort siden straffelovens tilblivelse i 1930.Endvidere anfører Retssikkerhedsfonden, at regeringen vil fastholde 15-års grænsen i en række andre lovbestemmelser, der også er begrundet ibarnets modenhed. Der mangler således logik og konsekvens i lovforsla-get.Fonden påpeger endvidere, at regeringen i lovudkastets bemærkningererkender, at de sanktioner, domstolene vil anvende over for 14-årige, ividt omfang er de samme tiltag, som de sociale myndigheder anvender idag, og at regeringen ikke tager stilling til Ungdomskommissionens ad-varsler om, at resultatet af ”retliggørelsen” kan blive forøget kriminalitet.Den manglende kriminalpræventive effekt af lovforslaget behandles så-ledes ikke. Endelig bemærker Retssikkerhedsfonden, at hvis lovforslagetvedtages, vil 14-årige have en ringere retsstilling, end de har haft i Dan-mark de sidste 150 år.

Dansk Retspolitisk Forening

fraråder kraftigt en vedtagelse af forslaget.Foreningen henviser bl.a. til, at der ikke ses argumentation eller doku-mentation for, at 14-årige har opnået tilstrækkelig modenhed til at kunnedømmes, og tilsvarende gør sig gældende i forhold til, at de socialretligeforanstaltninger for børn under 15 år ikke skulle have den fornødne virk-ning. Desuden fremgår det ikke, hvad der kan opnås af forbedret krimi-nalitetsbekæmpelse blandt 14-årige ved at inkludere dem i det strafferet-lige system. Alle med faglig viden om børn og unge kan fortælle, at enopvisning af formel ”fasthed og konsekvens” meget sjældent fører nogetpositivt med sig over for de forsømte og mishandlede børn og unge, dersom regel er tale om.

SSP-samrådet

kan ikke støtte forslaget og henviser bl.a. til, at en hel år-gang gøres til potentielle kriminelle med alle de konsekvenser, det kanhave i forhold til et normalt ungdomsliv, at fastholdelse af meget unge ilukkede og sikrede afsnit komplicerer tilbagevenden til et normalt ung-domsliv, samt at ungdomskriminaliteten er faldende. SSP-samrådet fin-der, at det er vigtigt at se unges begyndende kriminalitet og uhensigts-mæssige adfærd i en social sammenhæng, og der bør derfor i højere gradfokuseres på den sociale indsats.SSP-samrådet anbefaler at gennemføre Ungdomskommissionens forslagom ”betinget” at undlade at notere den første lovovertrædelse på straffe-attesten, hvis det besluttes at nedsætte den kriminelle lavalder.10

Red Barnet

kan ikke støtte forslaget. Red Barnet henviser bl.a. til, at or-ganisationen mener, at det vil være i strid med FN’s anbefalinger at ned-sætte den kriminelle lavalder, og at der ikke er belæg for at mene, at børnunder 15 år har den fornødne modenhed til at forstå rækkevidden og kon-sekvensen af deres handlinger. Red Barnet finder ræsonnementet om, atdet sociale system godt kan udvise konsekvens og fasthed over for de 12-13-årige, men ikke over for de 14-årige, uholdbart. Derudover mener RedBarnet, at konsekvensen af den tidlige retsliggørelse af et barns kriminel-le handlinger vil betyde, at barnet bliver stemplet som kriminel tidligere,hvilket vil få betydning for barnets fremtidige udviklingsmuligheder. En-delig peger Red Barnet på, at en nedsættelse af den kriminelle lavaldervil medføre, at 14-årige kan varetægtsfængsles sammen med voksne ilang tid, at 14-årige vil kunne isolationsfængsles, og at 14-årige i nogletilfælde vil kunne komme til at afsone i Kriminalforsorgens regi i almin-delige afsoningsinstitutioner for voksne.

Børnerådet

kan ikke støtte forslaget og finder det veldokumenteret, atbørn under 15 år ikke har den fornødne modenhed og livsindsigt til atforstå rækkevidden og de fulde konsekvenser af egne handlinger. Børne-rådet finder, at de eksisterende reaktionsmuligheder inden for det socialesystem er både tilstrækkelige og fordelagtige i forhold til en forskydningtil det strafferetlige system. Desuden bemærker rådet, at barnet vil blivestemplet som kriminelt, hvis der knyttes en straffende sanktion til etbarns kriminelle handlinger, hvilket øger risikoen for efterfølgende kri-minalitet. Børnerådet anfører, at hvis lovudkastet vedtages, vil Danmarkvære det eneste land i norden med en kriminel lavalder under 15 år.Børnerådet finder det beklageligt, at lovforslaget ikke medtager Ung-domskommissionens forslag om ’betinget’ undladelse af at notere denførste strafferetlige afgørelse på unges straffeattest.

Børnesagens Fællesråd

tager afstand fra forslaget, idet indsatsen i for-hold til børn, der begår kriminalitet, efter rådets opfattelse bør gøres merevirkningsfuld gennem en styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmu-ligheder frem for ved at sænke den kriminelle lavalder. Rådet anførerendvidere, at det vil være et dårligt signal at sende i forhold til de lande,vi sammenligner os med, og de øvrige lande i FN, hvis den kriminellelavalder sænkes.

Fællesrådet anbefaler at gennemføre Ungdomskommissionens forslag om”betinget” at undlade at notere den første strafferetlige afgørelse på ungesstraffeattest.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er baggrunden for forslagetom at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år, at regeringenlægger vægt på, at unges kriminalitet bør mødes med konsekvens ogfasthed, og at dette efter regeringens opfattelse bedst sker inden for detstrafferetlige system. For børn under 14 år gælder, at omfanget af krimi-naliteten er klart mindre, og for disses vedkommende vil det nævnte hen-syn i vidt omfang blive tilgodeset gennem de ændringer af det sociale sy-stem, som regeringen også foreslår.Om omfanget af 12-13-åriges kriminalitet i forhold til 14-åriges henvisestil Justitsministeriets Forskningskontors rapport om udviklingen i børne-kriminalitet fra november 2009, som er tilgængelig på Justitsministerietshjemmeside.Regeringen har ikke fundet anledning til at anmode Straffelovrådet om atbehandle spørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder.Som det også er anført i bemærkningerne til lovforslaget, vil frihedsstrafi forhold til 14-årige lovovertrædere være absolut sidste udvej. I megetalvorlige sager vil en ungdomssanktion kunne være en mulighed ligesomfor de 15-17-årige i dag. Sager om mindre alvorlig kriminalitet vil imange tilfælde kunne afgøres af anklagemyndigheden med et tiltalefra-fald, eventuelt med vilkår, og i mange sager vil den relevante reaktionvære en betinget dom med forskellige vilkår med et resocialiserende sig-te. Sådanne vilkår vil i mange tilfælde svare til de pålæg, som vil kunnegives af kommunerne efter den sociale lovgivning, men der vil være dencentrale forskel, at den unge med den idømte straf vil kunne se en klar ogdirekte konsekvens af den strafbare handling.For så vidt angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af 14-årige be-mærkes, at 15-17-årige, som varetægtsfængsles i dag, som udgangspunktplaceres i sikrede institutioner, hvor der er andre unge, frem for i et al-mindeligt fængsel eller en arrest. Det samme vil i givet fald ske med 14-årige, der måtte blive varetægtsfængslet.FN’s Børnekomité, som overvåger de deltagende landes overholdelse afBørnekonventionens bestemmelser, har bl.a. givet udtryk for, at en lavere12

kriminel lavalder end 12 år er internationalt uacceptabel, og at komitéenopfordrer landene til at fastsætte den kriminelle lavalder på et højereniveau, f.eks. 14 eller 16 år.Som anført i lovforslagets bemærkninger har Justitsministeriet ikke fun-det grundlag for at foreslå ændringer i andre bestemmelser om alders-grænser, der ikke har direkte sammenhæng med den kriminelle lavalder.Om straffelovens § 222, stk. 1, om den såkaldte seksuelle lavalder er detanført, at hvis to 14-årige frivilligt har samleje, kan der anvendes tiltale-frafald - det svarer til praksis i dag, hvis f.eks. en 15-årig har (frivilligt)samleje med en 14-årig kæreste.Justitsministeriet vil i lyset af høringssvarene på ny overveje Ungdoms-kommissionens forslag om at ændre de administrativt fastsatte regler omnotering af strafferetlige afgørelser på straffeattesten, således at den før-ste strafferetlige afgørelse for forhold begået, mens den pågældende varunder 18 år, ikke noteres på den pågældendes straffeattest, medmindreder er tale om en ubetinget frihedsstraf, eller den pågældende begår etnyt kriminelt forhold inden for 3 år. Forslaget må bl.a. vurderes i sam-menhæng med reglerne om ungdomskontrakter.

2.2. Skærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af

børn under den kriminelle lavalder (§ 81, nr. 10)

Vestre Landsret

anfører, at forslaget ikke giver landsretten anledning tilat fremkomme med bemærkninger.

Danske Regioner

kan tilslutte sig forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der kunne være be-hov for en bestemmelse, der mere specifikt skærper straffen for medvir-ken til kriminalitet udført af et barn under den kriminelle lavalder. Lands-foreningen finder imidlertid, at bestemmelsen er for bredt formuleret,idet den i særlig grad vil ramme kriminalitet begået af grupper af unge,som aldersmæssigt ligger tæt på hver sin side af den kriminelle lavalder,men hvor der ikke i gruppen er spekuleret i den enkelte deltagers alder,og landsforeningen kan derfor ikke støtte ændringen i den foreslåedeform.

Politiforbundet

finder det nødvendigt at overveje skærpelser af straffeog sanktioner i forhold til personer, der krænker retsbevidstheden ved at13

påvirke og udnytte mindreårige under den kriminelle lavalder til at med-virke til eller direkte begå kriminalitet.

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører

haringen bemærkninger til forslaget.

Fængselsforbundet

kan støtte forslaget og anser dette for et meget vig-tigt initiativ i forhold til begrænsningen af kriminalitet blandt børn ogunge.

Foreningen af Socialchefer

kan tilslutte sig forslaget.

Dansk Socialrådgiverforening

kan tilslutte sig forslaget, idet forenin-gen dog bemærker, at der allerede i dag er hjemmel til at dømme perso-ner for medvirken ved råd, dåd eller tilskyndelse til kriminelle handlin-ger.

Socialpædagogernes Landsforbund

kan ikke støtte forslaget og anførerbl.a., at hvis en 14-årig kommer sammen med en 13-årig, og der sker no-get, der ikke burde ske, så er det tilsyneladende efter lovforslaget enskærpende omstændighed for den 14-årige.

Retssikkerhedsfonden

har ingen bemærkninger til forslaget.

Børne- og Kulturchefforeningen

bemærker, at signalet om, at medvir-ken til kriminalitet udført af et barn under den kriminelle lavalder kanindgå som en skærpende omstændighed, kan have en positiv effekt.

SSP-samrådet

kan støtte forslaget, da organisationen finder det vigtigt atarbejde forebyggende med børn og unges liv og beskytte dem i forhold tilrisikoadfærd.

Børnerådet

kan støtte forslaget.

Børnesagens Fællesråd

kan tilslutte sig forslaget under forudsætning af,at alderen på en ung, som tilskynder til kriminalitet blandt mindreårige,fortsat bør indgå som en formildende omstændighed efter straffelovens §82, stk. 1.Lovforslaget berører ikke straffelovens § 82, nr. 1, hvorefter det i almin-delighed skal indgå som en formildende omstændighed ved straffens fast-14

sættelse, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år på gerningstidspunktet.Dette vil således fortsat gælde.

2.3. Forhøjelse af strafmaksimum for forbrydelser begået af perso-

ner under 18 år (straffelovens § 33, stk. 3)

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører

anfø-rer bl.a., at erfaringerne fra Statsfængslet i Ringe er, at unge med langedomme i særlig grad gribes af en apati, og at risikoen for, at den unge får”fangeidentitet” som eneste identitet ikke blot er stor, men overvejendesandsynlig. En lang dom for et ungt menneske er således en væsentligstrengere dom end for den ældre. Foreningen anfører videre, at jo yngreden domfældte er, og jo længere dommen er, jo sværere er det at resocia-lisere den indsatte, og dermed er der i videre omfang risiko for ny alvor-lig kriminalitet. Foreningen kan derfor ikke støtte forslaget.

Kriminalforsorgsforeningen

anfører, at straffen bliver proportionaltmeningsløs, jo længere den bliver, idet den unges mulighed for senerehen at begå sig som en aktiv samfundsborger reelt ikke vil være til stede.Dette forhold kommenterer Ungdomskommissionen også og peger på, atfængselsstraffe i mange tilfælde vil være mere belastende for unge endfor voksne. På denne baggrund fraråder foreningen at gennemføre forsla-get.

Fængselsforbundet i Danmark

kan ikke støtte forslaget, idet langvarigefængselsophold efter forbundets opfattelse kan være særdeles belastendeog skadelige for børn og unge. Forbundet finder endvidere, at man medskærpede straffe blot vil opdrage flere unge til et liv inden for murene.Endelig peger forbundet på, at ingen undersøgelser viser, at længerestraffe øger unges mulighed for at klare et liv uden kriminalitet.

Advokatrådet

kan ikke støtte forslaget bl.a. med henvisning til, at Ung-domskommissionen finder, at der er et særligt hensyn at tage til ungelovovertrædere på grund af betydningen for deres personlige udviklingsamt deres modtagelighed over for de skadelige virkninger af friheds-straf. Retshåndhævelsesmæssige hensyn vejer ikke tungt nok til opvejedette. Advokatrådet bemærker videre, at de nævnte hensyn i højere gradgør sig gældende jo yngre personer, der er tale om.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at man på det skarpeste tager af-stand fra forslaget. Tilbagefaldsrisikoen mindskes ikke med straffens15

længde, snarere tværtimod. Rådet finder, at ændringen ikke vil have enkriminalitetsforebyggende effekt, og at det kan være direkte skadeligtmed længerevarende fængselsstraffe til disse unge, da unge, der begår såalvorlig kriminalitet, at en forlængelse af straffen ud over 8 år kan kom-me på tale, i særlig grad er afvigende unge med personlighedsmæssigeproblemer, som ofte vil have behov for behandling frem for fængsels-straf.

Danske Regioner

anfører, at der ikke vil være generalpræventive fordeleforbundet med en forhøjelse af strafmaksimum, idet unge potentielle se-riemordere eller terrorister sandsynligvis ikke vil lade sig afskrække afstaffens længde. Danske Regioner kan ikke støtte forslaget, idet det vur-deres som direkte skadeligt at give mulighed for længere fængselsstraffe.Danske Regioner anfører, at det må antages, at de unge, hvor en straf udover 8 år kunne komme på tale, i særlig grad vil være afvigende ungemed voldsomme personlighedsmæssige problemer, som fængslets ram-mer rummer meget begrænsede muligheder for.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan ikke støtte forslaget oghenviser bl.a. til, at Ungdomskommissionen ikke kunne anbefale et så-dant forslag. Landsforeningen bemærker desuden, at straffastsættelse ogstrafferammer har været genstand for en omfattende undersøgelse afStraffelovrådet (betænkning nr. 1424/2002), som ikke fandt anledning tilat ændre bestemmelsen om strafmaksimum.

Børne- og Kulturchefforeningen

anfører, at selve strafudmålingen ikkeer et konkret anliggende for arbejdet i kommunerne. Foreningen menerdog, at der ved strafudmålingen for unge under 18 år stadig skal tageshensyn til mulighederne for fremtidigt at kunne deltage i og bidrage tilsamfundet.

Foreningen af Socialchefer

fraråder på baggrund af Ungdomskommis-sionens overvejelser forslaget. Foreningen henviser bl.a. til, at et flertal ikommissionen vurderer det gældende strafmaksimum på 8 års fængsel tilat være tilstrækkeligt til at tilgodese hensynet til retsbevidstheden, også isager vedrørende alvorlig kriminalitet. De 15-17-årige må tillægges etklart mere begrænset personligt ansvar for deres handlinger end voksne,og specialpræventive hensyn bør vægtes relativt betydeligt højere vedsåvel de mulige som de faktiske sanktionsvalg end for voksne. Et flertal ikommissionen finder endvidere ikke, at der vil være generalpræventivefordele forbundet med at øge strafmaksimum.16

Dansk Socialrådgiverforening

kan ikke tilslutte sig forslaget, idet for-eningen henviser til Ungdomskommissionens flertals konklusioner. For-eningen finder bl.a., at mulighederne for en vellykket resocialiseringmindskes ved en lang straf, mens risikoen for recidiv øges, ligesom ungegenerelt er mere påvirkelige end voksne, og at de derfor vil være meremodtagelige end voksne for de skadelige konsekvenser af en lang fri-hedsstraf.

Landsforeningen af Socialpædagoger

kan ikke tilslutte sig forslagetunder henvisning til de grunde, som er anført ovenfor pkt. 2.1. om ned-sættelse af den kriminelle lavalder.

Socialpædagogernes Landsforbund

kan ikke tilslutte sig forslaget, idetforbundet er enig med Ungdomskommissionens flertals betragtninger.Endvidere finder forbundet, at 8 års fængsel er lang tid for en ung, og atdet er sandsynligt, at en ung vil opleve dette som værende i nærheden afen livstidsstaf. Forbundet vil gerne diskutere muligheden for en særligbehandlingsdom til de få personer, der begår den helt grove kriminalitetsom f.eks. manddrab.

Dansk Psykologforening

kan ikke støtte forslaget. Foreningen finderbl.a., at en given straflængde rammer børn og unge hårdere end voksne.Foreningen bemærker endvidere, at der ikke er noget, der taler for, at enforhøjelse af strafmaksimum skulle have en præventiv effekt i forhold tilførstegangskriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

kan ikke støtte forslaget og anførerbl.a., at forslaget ikke er på linje med internationale standarder, hvor re-habiliterende hensyn og princippet om restorative justice generelt måprioriteres i forhold til strafferetlige sanktioner. Instituttet anfører videre,at langvarige fængselsstraffe rammer unge hårdere end voksne og anbe-faler grundet de rehabiliterende hensyn over for den unge at bevare etstrafmaksimum på 8 års fængsel.

Retssikkerhedsfonden

kan ikke tilslutte sig forslaget. Fonden anfører, atden dømte forsat vil være et meget ungt menneske uanset grovheden afen forbrydelse, og derfor må unges handlinger bedømmes mildere endvoksnes handlinger.

Dansk Retspolitisk Forening

kan ikke tilslutte sig forslaget og henviserbl.a. til, at forslaget begrundes med retshåndhævelseshensyn ved de al-lergroveste tilfælde af kriminalitet uden en uddybning af, hvad der nær-mere ligger i dette begreb, eller hvorfor retshåndhævelseshensyn kanovertrumfe de hensyn, der taler for at bevare 8-års reglen, ligesom derikke er dokumenteret noget praktisk behov.

SSP-samrådet

anbefaler at fastholde det nuværende strafniveau på 8 år,da det er vigtigt at skelne mellem børn og voksne – også med hensyn tilderes handlinger og konsekvenserne heraf.

Red Barnet

kan ikke tilslutte sig forslaget, idet der ikke er objektivegrunde til at ændre ved princippet i FN’s Børnekonvention om kun at an-vende frihedsstraf som en sidste udvej og for det kortest mulige tidsrum.

Børnerådet

kan ikke støtte forslaget og finder det betænkeligt, at dermed lovudkastet åbnes op for, at et barn vil kunne idømmes en fængsels-straf af en varighed svarende til barnets hidtidige liv. Rådet bemærker, atlangvarige frihedsstraffe i netop ungdomsårene, hvor personlighed, so-ciale og familiære relationer dannes, mindsker de unges chancer for atudvikle sig i en positiv og ikke kriminel retning.

Børnesagens Fællesråd

kan ikke støtte forslaget, idet en langvarig fri-hedsstraf i ungdomsårene er en meget indgribende sanktion, som vil gøredet vanskeligere for en ung at gennemføre en uddannelse og finde be-skæftigelse, der kan give den unge grundlaget for en kriminalitetsfri ud-vikling.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er Justitsministeriet enigmed Ungdomskommissionen i, at gerningsmandens unge alder fortsat ialmindelighed bør indgå som en formildende omstændighed ved straf-fastsættelsen, jf. straffelovens § 82, nr. 1. Denne bestemmelse foreslåssåledes ikke ændret.Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 33, stk. 3, vil bl.a. på grundaf bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 1, kun have praktisk betydning itilfælde af meget grov kriminalitet, hvor domstolene ikke bør være afskå-ret fra efter en konkret vurdering i de allergroveste tilfælde at kunnelægge en sådan vægt på retshåndhævelseshensyn, at der bør udmåles enfængselsstraf på mere end 8 års fængsel.18

2.4 Økonomiske og administrative konsekvenser

Københavns Byret på vegne af byretterne

bemærker, at det er af afgø-rende betydning, at der som forudsat i lovudkastet etableres det fornødneantal sikrede pladser, hvor kriminelle unge kan anbringes i varetægt og tilafsoning.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at foreningen forudsætter, atder tilføres domstolene de nødvendige ekstra ressourcer til gennemførel-se af de yderligere sager, som en gennemførelse af forslaget vil medføre.

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at en nedsættelse af denkriminelle lavalder vil betyde et øget antal sager i retsvæsenet, herunder ianklagemyndigheden, samt at straffesager mod unge typisk er mere tids-krævende end tilsvarende sager med voksne, idet flere aktører som f.eks.kommuner og værger skal involveres. For så vidt angår forudsætningenom, at mange sager mod 14-årige vil kunne afgøres med tiltalefrafaldmed vilkår eller en betinget dom med vilkår, bemærker foreningen, at detforudsætter et tæt samarbejde med kommunerne, hvilket erfaringsmæs-sigt kan skabe problemer i forhold til fastsatte målsætninger om sagsbe-handlingstider. For så vidt angår oprettelse og drift af sikrede pladserbemærkes, at foreningens medlemmer allerede i dag oplever problemermed at finde tilstrækkelige pladser, hvilket kan medføre, at unge i stridmed FN’s børnekonvention anbringes i arrester blandt voksne.

Rigspolitiet

bemærker for så vidt angår politiets merudgifter ved sænkel-se af den kriminelle lavalder, at de økonomiske og administrative konse-kvenser for politiet og anklagemyndigheden blev fastlagt i forbindelsemed finanslovsforhandlingerne for 2010. I den forbindelse bemærkerRigspolitiet, at de i lovforslaget angivne beregninger af merudgifter iforbindelse med behandlingen af et øget antal sager i retsvæsenet ikkeomfatter de merudgifter, der vil være forbundet med at foretage de nød-vendige ændringer i politiets IT-systemer, der på nuværende tidspunkt –af retssikkerhedsmæssige årsager – er opbygget således, at de hindreroprettelse og sagsbehandling af straffesager mod børn under 15 år.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

finder, at en vedtagelse af lovfors-laget må forventes at få afledte kapacitetsmæssige og ressourcemæssigekonsekvenser for Kriminalforsorgens institutioner. Kriminalforsorgen gårud fra, at der i forbindelse med det analysearbejde, der er besluttet igang-sat med henblik på at fastlægge Kriminalforsorgens fremtidige kapaci-19

tets- og sikkerhedsbehov, tages højde for det øgede kapacitetsbehov, derfølger af de foreslåede ændringer af straffeloven.

Fængselsforbundet i Danmark

er forundret over, at lovforslaget ikkeses at have økonomiske konsekvenser for Kriminalforsorgen, idet en for-øgelse af strafmassen og risikoen for en forøgelse af unge under 18 år ifængslerne naturligvis vil have konsekvenser for kapacitet og økonomi.

Foreningen af fængselsinspektører og vicefængselsinspektører

ind-stiller, at der bevilges midler til yderligere uddannelse af personale ogindretning af lokaler til blandt andet undervisning af de helt unge, hvislovforslaget gennemføres. Desuden indstiller foreningen, at der gennem-føres særlige udslusningsmuligheder for de unge langtidsdømte, og at derafsættes økonomiske midler til at støtte denne gruppe, hvis forslaget omforhøjelse af strafmaksimum for unge under 18 år gennemføres.

Kommunernes Landsforening

tager forbehold for de økonomiske kon-sekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet, herunder at derafsættes økonomiske midler til at finansiere et eventuelt øget behov foretablering og drift af pladser på de sikrede institutioner.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, forventes forslaget omnedsættelse af den kriminelle lavalder at medføre medudgifter for staten iforbindelse med behandling af et øget antal sager i retsvæsenet. Merud-gifterne forventes at udgøre 11,6 mio. kr. i 2010 og 22,9 mio. kr. årligtfra 2011. Merudgifterne hertil er indbudgetteret på finansloven for 2010.Justitsministeriet bemærker, at de nødvendige ændringer af politiets IT-systemer forudsættes afholdt inden for de eksisterende rammer.Som også anført i bemærkningerne forventes forslaget endvidere at haveøkonomiske konsekvenser for kommuner og regioner på i alt 52,8 mio.kr. i 2010 og 26,4 mio. kr. årligt fra 2011 til oprettelse og drift af sikredepladser, hvor unge kriminelle kan anbringes i varetægt og til afsoning.Merudgifterne er indbudgetteret på finansloven for 2010. Det er Justits-ministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke i øvrigt giver anledning tilDUT-udligning i forhold til kommunerne eller regionerne.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at forslaget om at skærpestraffen ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminel-le lavalder håndteres inden for Kriminalforsorgens nuværende kapacitet,mens forslaget om at forhøje strafmaksimum for forbrydelser begået af20

personer under 18 år ikke forventes at have økonomiske konsekvenser afbetydning. Justitsministeriet skal dog bemærke, at kapacitetsbehovet iforhold til unge afsonere vil indgå i den analyse af Kriminalforsorgenssamlede fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov, som vil blive gen-nemført i løbet af 2010.

2.5. Ikrafttræden

Kommunernes Landsforening

anfører, at lovforslagets ikrafttræden børfastsættes, så der tages hensyn til udbygningen og nybygningen af antal-let af sikrede pladser, som vil tage henholdsvis 1 og 2 år.Justitsministeriet bemærker, at merudgifterne til etablering og drift afsikrede pladser som anført ovenfor er indbudgetteret på finansloven for2010. For så vidt angår etablering af det nødvendige antal sikrede plad-ser bemærkes, at det endelige kapacitetsbehov ikke kan forventes at opståfuldt ud straks ved ikrafttræden af lovforslaget, men at behovet forventesat stige løbende i takt med, at sagerne mod unge lovovertrædere afslut-tes.