Tv fra Folketinget


Møde i salen

1) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse 

Godkendelse af stedfortræder som ordinært medlem af Folketinget for Jonas Dahl (SF).

Afspiller

2) 3. behandling af L 102: Om anlæg af letbanen på Ring 3 m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber. (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægsperioden m.v.).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 13.01.2016. 1. behandling 26.01.2016. Betænkning 15.03.2016. 2. behandling 29.03.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 26.05.2016).

Afspiller

3) 3. behandling af L 132: Om droner, justering af arbejdsmiljøregler, og afgifter og gebyrer m.v. på luftfartsområdet. 

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 24.02.2016. 1. behandling 04.03.2016. Betænkning 24.05.2016. 2. behandling 26.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

4) 3. behandling af L 134: Om implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter. 

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love. (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 24.02.2016. 1. behandling 04.03.2016. Betænkning 19.05.2016. 2. behandling 24.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

5) 3. behandling af L 161 A: Om forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år m.v. 

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år m.v.).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(2. behandling 24.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

6) 3. behandling af L 161 B: Om nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert. 

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(2. behandling 24.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

7) 3. behandling af L 150: Om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, udbetaling af eksportgodtgørelse, brændstoff 

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og lov om spil. (Ændring af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, ændring af reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse, fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store biler, nedsættelse af pristillægget for ønskenummerplader m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 05.04.2016. Betænkning 12.05.2016. 2. behandling 19.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 26.05.2016. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 27.05.2016 uden for tillægsbetænkningen af skatteministeren (Karsten Lauritzen)).

Afspiller

8) 3. behandling af L 162: Om voksenansvar for anbragte børn og unge. 

Forslag til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 08.04.2016. Betænkning 19.05.2016. 2. behandling 27.05.2016).

Afspiller

9) 3. behandling af L 163: Om konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen. (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 08.04.2016. Betænkning 19.05.2016. Omtrykt. 2. behandling 27.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

10) 3. behandling af L 138: Om frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger. (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.).

Af kulturministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 26.02.2016. 1. behandling 18.03.2016. Betænkning 11.05.2016. 2. behandling 19.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

11) 3. behandling af L 151: Om overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m. 

Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love. (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 05.04.2016. Betænkning 18.05.2016. 2. behandling 24.05.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 30.05.2016 til 3. behandling af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)).

Afspiller

12) 2. (sidste) behandling af B 80: Om en nedslidningspensionsordning. 

Forslag til folketingsbeslutning om en nedslidningspensionsordning.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2016. 1. behandling 05.04.2016. Betænkning 18.05.2016).

Afspiller

13) 2. (sidste) behandling af B 112: Om reform af folkekirkens økonomi. 

Forslag til folketingsbeslutning om reform af folkekirkens økonomi.

Af Mette Bock (LA) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2016. 1. behandling 20.05.2016. Betænkning 25.05.2016).

Afspiller

14) 2. (sidste) behandling af B 81: Om EU's støtte til tyrekalveopdræt. 

Forslag til folketingsbeslutning om EU's støtte til tyrekalveopdræt.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2016. 1. behandling 03.05.2016. Betænkning 27.05.2016).

Afspiller

15) 2. (sidste) behandling af B 69: Om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse. 

Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse og tilpasning af vandløbenes vandføringsevne.

Af Carsten Bach (LA) og Mette Bock (LA).

(Fremsættelse 23.02.2016. 1. behandling 26.04.2016. Betænkning 12.05.2016).

Afspiller

16) 2. (sidste) behandling af B 109: Om at fastholde økologimålsætningen. 

Forslag til folketingsbeslutning om at fastholde økologimålsætningen.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 26.04.2016. Betænkning 25.05.2016).

Afspiller

17) 2. (sidste) behandling af B 110: Om at sælge statsejede campingpladser. 

Forslag til folketingsbeslutning om at sælge statsejede campingpladser.

Af Joachim B. Olsen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 19.05.2016. Betænkning 25.05.2016).

Afspiller

18) 2. (sidste) behandling af B 121: Om etablering af et uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd. 

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 12.05.2016. Betænkning 25.05.2016).

Afspiller

19) 2. (sidste) behandling af B 99: Om øget regulering af realkreditinstitutters og realkreditforeningers mulighed for at hæve bidra 

Forslag til folketingsbeslutning om øget regulering af realkreditinstitutters og realkreditforeningers mulighed for at hæve bidragssatser og kursskæringsgebyrer.

Af Pelle Dragsted (EL), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

(Fremsættelse 18.03.2016. 1. behandling 13.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

20) 2. (sidste) behandling af B 140: Om afskaffelse af måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i virksomheder og statsl 

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i virksomheder og statslige institutioner.

Af Laura Lindahl (LA) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 13.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

21) 2. (sidste) behandling af B 126: Om fysisk tilgængelighed til valghandlinger. 

Forslag til folketingsbeslutning om fysisk tilgængelighed til valghandlinger.

Af Jakob Sølvhøj (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 09.05.2016. Betænkning 27.05.2016).

Afspiller

22) 2. (sidste) behandling af B 143: Om forenkling af hjælp til børn med handicap. 

Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af hjælp til børn med handicap.

Af Jakob Sølvhøj (EL), Orla Hav (S), Karina Adsbøl (DF), Torsten Gejl (ALT) og Trine Torp (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 24.05.2016. Betænkning 27.05.2016).

Afspiller

23) 2. (sidste) behandling af B 165: Om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v. 

Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.

Af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S).

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 11.05.2016. Betænkning 19.05.2016. Tilføjelse til betænkning 26.05.2016. Ændringsforslag nr. 2 af 30.05.2016 uden for tilføjelse til betænkningen af Kim Christiansen (DF)).

Afspiller

24) 2. (sidste) behandling af B 166: Om oprettelse af en taskforce til kontrol af Ubers erhvervsmæssige personbefordring. 

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en taskforce til kontrol af Ubers erhvervsmæssige personbefordring.

Af Henning Hyllested (EL), Kim Christiansen (DF) og Karsten Hønge (SF).

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 11.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

25) 2. (sidste) behandling af B 116: Om annullering af planlagte besparelser i SKAT. 

Forslag til folketingsbeslutning om annullering af planlagte besparelser i SKAT.

Af Rune Lund (EL), René Gade (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2016. 1. behandling 24.05.2016. Betænkning 27.05.2016).

Afspiller

26) 2. (sidste) behandling af B 88: Om nedsættelse af en ytringsfrihedskommission. 

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ytringsfrihedskommission.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2016. 1. behandling 17.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

27) 2. (sidste) behandling af B 149: Om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden. 

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016. 1. behandling 24.05.2016. Betænkning 27.05.2016).

Afspiller

28) 2. (sidste) behandling af B 170: Om lovliggørelse af peberspray til selvforsvar inden for rammerne af lovligt nødværge. 

Forslag til folketingsbeslutning om lovliggørelse af peberspray til selvforsvar inden for rammerne af lovligt nødværge.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.04.2016. 1. behandling 24.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

29) 2. behandling af L 190: Om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. 

Forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge.

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 04.05.2016. 1. behandling 11.05.2016. Betænkning 24.05.2016).

Afspiller

30) 2. behandling af L 158: Om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse fra Grønland. 

Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 19.04.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

31) 2. behandling af L 152: Om visse konsekvensændringer af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. 

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 28.04.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

32) 2. behandling af L 177: Om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. 

Forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 26.04.2016. 1. behandling 04.05.2016. Betænkning 27.05.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

33) 2. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Implementering af håndhævelsesdirektivet).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 26.04.2016. 1. behandling 04.05.2016. Betænkning 27.05.2016. Ændringsforslag nr. 3 og 4 af 30.05.2016 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)).

Afspiller

34) 2. behandling af L 181: Om fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem og månedsudbetaling af dagpenge m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 27.04.2016. 1. behandling 04.05.2016. Betænkning 25.05.2016).

Afspiller

35) 2. behandling af L 182: Om forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 27.04.2016. 1. behandling 04.05.2016. Betænkning 25.05.2016. Ændringsforslag nr. 13-15 af 30.05.2016 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)).

Afspiller

36) 2. behandling af L 58: Om forbud mod GMO dyrkning m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi. (Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 12.11.2015. 1. behandling 19.11.2015. Betænkning 12.05.2016).

Afspiller

37) 2. behandling af L 137: Om strafskærpelse, påbuds- og forbudsordning på dyreværnsområdet og ophævelse af krav om tilladelse til 

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 25.02.2016. 1. behandling 30.03.2016. Betænkning 18.05.2016).

Afspiller

38) 2. behandling af L 174: Om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen. 

Forslag til lov om ændring af arkivloven. (Kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen).

Af kulturministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 20.04.2016. 1. behandling 28.04.2016. Betænkning 25.05.2016).

Afspiller

39) 2. behandling af L 180: Om nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje. 

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 27.04.2016. 1. behandling 09.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

40) 2. behandling af L 188: Om integrationsuddannelse. 

Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.05.2016. 1. behandling 10.05.2016. Betænkning 27.05.2016. Ændringsforslag nr. 2 af 30.05.2016 uden for betænkningen af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)).

Afspiller

41) 2. behandling af L 189: Om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. 

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love. (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.05.2016. 1. behandling 10.05.2016. Betænkning 27.05.2016. Ændringsforslag nr. 10 og 11 af 30.05.2016 uden for betænkningen af Josephine Fock (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (RV)).

Afspiller

42) 2. behandling af L 183: Om ændring af revisionsbestemmelse i lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love. 

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Ændring af revisionsbestemmelse).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 27.04.2016. 1. behandling 24.05.2016. Betænkning 26.05.2016. Ændringsforslag nr. 1 af 30.05.2016 uden for betænkningen af Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)).

Afspiller

43) 2. behandling af L 186: Om styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.05.2016. 1. behandling 10.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

44) 2. behandling af L 187: Om ændring af straffeloven om deltagelse i væbnede konflikter i udlandet m.v. 

Forslag til lov om ændring af straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter. (Væbnede konflikter i udlandet m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.05.2016. 1. behandling 10.05.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

46) 2. behandling af L 123: Om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, 

Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om investeringsfonds. (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 23.02.2016. 1. behandling 28.04.2016. Betænkning 26.05.2016. Omtrykt. Ændringsforslag nr. 7 af 30.05.2016 uden for betænkningen af skatteministeren (Karsten Lauritzen)).

Afspiller

47) 2. behandling af L 155: Om kontrol med og den fredelige udnyttelse af nukleart materiale fra Grønland. 

Forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.

Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 19.04.2016. Betænkning 26.05.2016).

Afspiller

48) 1. behandling af B 185: Om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU. 

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning i Danmark forud for Tyrkiets optagelse i EU.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.04.2016).

Afspiller

49) Forhandling af F 34: Om Vestsahara. 

Forespørgsel til udenrigsministeren:

Vil udenrigsministeren redegøre for regeringens holdning til FN's resolutioner, herunder muligheden for folkeafstemning/referendum om Vestsaharas fremtid, og i forlængelse af FN's generalsekretærs besøg i Vestsahara redegøre for, hvad der kan gøres i FN og andre internationale institutioner for at forbedre forholdet mellem Vestsahara og Marokko, og redegøre for regeringens holdning til den forestående fornyelse og en eventuel udvidelse af FN's MINURSO-mandat?

Af Christian Juhl (EL), Mette Gjerskov (S), Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Magni Arge (T).

(Anmeldelse 13.04.2016. Fremme 15.04.2016).

Afspiller

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelse:

Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):

Lovforslag nr. 191 (Forslag til lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Medlemmer af Folketinget Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker at tage følgende forslag tilbage:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ytringsfrihedskommission.

(Beslutningsforslag nr. 88)

Ønsker nogen at optage dette beslutningsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er beslutningsforslaget bortfaldet, og dermed udgår dagsordenens punkt nr. 26 af dette møde.

Jonas Dahl (SF) har meddelt, at han ønsker at nedlægge sit hverv som medlem af Folketinget pr. 7. august 2016.

Venstres folketingsgruppe har meddelt mig, at medlem af Folketinget Jakob Ellemann-Jensen indtræder som medlem af Skatterådet for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for medlem af Folketinget Torsten Schack Pedersen.

Den pågældende er herefter valgt.

Udenrigsministeren (Kristian Jensen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om indsatsen mod terrorisme.

(Redegørelse nr. R 22).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016.

(Redegørelse nr. R 19).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015.

(Redegørelse nr. R 20).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Turismepolitisk redegørelse 2016.

(Redegørelse nr. R 21).

Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Det punkt, som er opført som nr. 46 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet.

Det er givet.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder fra Socialistisk Folkeparti i Østjyllands Storkreds, Kirsten Normann Andersen, godkendes som ordinært medlem af Folketinget fra og med den 8. august 2016, hvor Jonas Dahl nedlægger sit mandat.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om udvalgets indstilling.

Afstemningen er slut.

Udvalgets indstilling er vedtaget enstemmigt med 112 stemmer.

[For stemte 112 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.]

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

[For stemte 113 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 103 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 20 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 101 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Har alle stemt?

Afstemningen er slut.

For stemte 56 (DF, V, LA og KF), imod stemte 55 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 uden for tillægsbetænkningen af skatteministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 101 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 101 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Har alle stemt? Tak.

For stemte 102 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), [imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af beskæftigelsesministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget i sin helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 101 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), [hverken for eller imod stemte 0].

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 11 (ALT og SF), imod stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 9 (EL).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Har alle stemt? Så er afstemningen slut.

For stemte 84 (S, V, EL, LA, ALT, RV og SF), imod stemte 27 (DF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til kirkeministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

I dag andenbehandler vi Dansk Folkepartis forslag om at pålægge regeringen at arbejde for at stoppe EU's støtte til tyrefægtning. Ved førstebehandlingen tilkendegav Socialdemokratiets ordfører, hr. Peter Hummelgaard Thomsen, at Socialdemokratiet hverken var for eller imod forslaget. Det har Socialdemokratiet så ændret her ved andenbehandlingen, så Socialdemokraterne nu agter at stemme imod forslaget og dermed for, at der fortsat kan gå penge fra EU til opdræt af tyrekalve, med henblik på at de skal slås ihjel i en tyrefægterarena som ren og skær underholdning. Det er dermed også danske skatteydere, der medvirker til at finansiere denne grusomme form for dyrplageri.

Når Socialdemokratiets holdning særlig skuffer, er det, dels fordi der, hvis Socialdemokratiet opretholdt deres hverken for eller imod, ville være flertal for forslaget, dels fordi Socialdemokratiet, særlig ved Dan Jørgensen, har været særdeles højlydt modstander af tyrefægtning. Det er helt vanvittigt at bruge skattekroner på at støtte tyrefægtning, sagde hr. Dan Jørgensen f.eks. til Jyllands-Posten den 23. oktober 2012. Den 15. maj 2013 sagde hr. Dan Jørgensen til Ekstra Bladet:

Det er helt vanvittigt, at EU giver støtte til opdræt af tyrekalve til tyrefægtning via landbrugsstøtten. Jeg har tidligere sammen med andre dyrevelfærdsforkæmpere forsøgt at få det stoppet, men det er desværre blevet stemt ned.

I dag medvirker hr. Dan Jørgensen selv til at stemme et forslag ned sammen med sine kolleger i den socialdemokratiske folketingsgruppe, selv om der nu kunne være gjort noget ved støtten til tyrefægtning.

I Politiken den 25. maj 2013 skrev hr. Dan Jørgensen:

»Jeg synes, at tyrefægtning i sig selv er en barbarisk underholdningsform. Alle kan se at dyrene lider og alligevel må en kvart million tyre hvert år lade livet for underholdningens skyld. Og at EU ligefrem støtter foretagendet med mange millioner euro årligt er, i min verden, fuldstændig grotesk.«

Men det er altså ikke grotesk nok, til at hr. Dan Jørgensen og Socialdemokratiet i dag vil stemme for Dansk Folkepartis forslag om at pålægge regeringen at arbejde for at stoppe støtten. Det var ellers ifølge hr. Dan Jørgensen ikke alene vanvittigt, men også åndssvagt, at EU giver støtte til opdræt af tyre til tyrefægtning. Sådan sagde hr. Dan Jørgensen allerede den 23. oktober 2008 til Ekstra Bladet og mente, at daværende landbrugskommissær i EU, Mariann Fischer Boel, havde et problem, når hun på tv græd over nogle dyretransporter, hvor det med tyrene var meget mere alvorligt og i øvrigt hendes ansvar.

I Europa-Parlamentet underskrev hr. Dan Jørgensen som formand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe et brev til den daværende landbrugskommissær og sagde til DR: I min verden er det dybt uacceptabelt, at der ikke kan findes et flertal for at komme tyrene til undsætning.

I dag er det så hr. Dan Jørgensen, der er skyld i, at der ikke kommer sådan et flertal, for Socialdemokratiet kunne jo bare stemme for.

I et svar til hr. Peter Skaarup den 18. juni 2014 skrev hr. Dan Jørgensen, som på det tidspunkt var fødevareminister, at hr. Dan Jørgensen ville fortsætte kampen mod tyrefægtning som minister. Og den 6. august 2014 skrev hr. Dan Jørgensen i et andet svar til hr. Peter Skaarup, at Danmark i forbindelse med forhandlingerne om en ny dyrevelfærdslov ville bringe tyrefægtning op som et emne. Det kom der som bekendt ikke noget ud af.

Som Socialdemokratiet og hr. Dan Jørgensen givetvis er sig smerteligt bevidst om, er det ikke Europa-Parlamentet, men EU's ministre og Kommissionen, der skal standse støtten til opdræt af tyrekalve med henblik på aflivning i tyrefægterarenaer i Spanien. Derfor er det uden omkostninger at stemme for sådan et forslag i Europa-Parlamentet. Nu har Socialdemokraterne muligheden for at stemme for et forslag, som vil pålægge regeringen at arbejde for, at støtten til tyrefægtning ophører.

Ved førstebehandlingen lurepassede hr. Peter Hummelgaard Thomsen som bekendt og sagde, at Socialdemokratiet hverken var for eller imod forslaget. Hvis Socialdemokraterne bare havde fastholdt dette lurepasseri og stemt hverken for eller imod forslaget i dag, havde vi haft flertal i dag, og regeringen var dermed blevet pålagt at arbejde for at stoppe støtten til opdræt af tyrekalve. Men end ikke det formåede Socialdemokraterne at gøre. Nej, Socialdemokraterne stemmer ifølge betænkningen i dag nej til forslaget.

Så hvad har alle de her udmeldinger fra hr. Dan Jørgensen været værd? Hvad kan tyrekalvene bruge dem til? Ingenting – nul og niks! Når det kommer til stykket, er Socialdemokratiet og hr. Dan Jørgensen ikke til noget. Sølle, ganske enkelt sølle!

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det var jo noget af en svada. Og må jeg ikke bare lige sige – nu kom det jo i ordførerens bemærkninger til at lyde noget anderledes end den måde, det lød på i min tale – at vi I Socialdemokratiet er utvetydigt imod tyrefægtning.

Men vil ordføreren ikke bare lige bekræfte en enkelt ting for mig? Op til og under andenbehandlingen af det her forslag var vi rent faktisk i nærheden af at være enige om en fælles beretningstekst, som bl.a. adresserede nogle af de problemer her. Man tog højde for, at der allerede i dag er forbud mod at støtte alle mulige former for tyrefægtning. Vil ordføreren ikke bare lige bekræfte det? Og måske også samtidig bekræfte, at det var Dansk Folkeparti, der til sidst valgte ikke at være en del af den beretningstekst?

Ordføreren. Værsgo.

Nej, det vil jeg ikke bekræfte. Selvfølgelig har der været samarbejde hele vejen. Men det er trods alt Socialdemokraternes valg, hvordan de stemmer i dag.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Ja, det er rigtigt. Det er vores valg, hvordan vi stemmer i dag. En af årsagerne til, at vi ikke kan støtte det her forslag til syvende og sidst, er, at det for det første ikke er lykkedes at finde en fælles beretningstekst, som havde gjort det her meget, meget bedre. For det andet er det rent faktisk ikke muligt på den måde, som Dansk Folkeparti foreslår, at fjerne den indirekte støtte, der måtte være til tyrekalveopdræt.

Men vil ordføreren ikke forklare mig, hvordan Dansk Folkeparti forestiller sig at det her kan føres ud i livet?

Ordføreren. Værsgo.

Der er altid folk, der siger, at det ikke kan lade sig gøre. Hvor der er en vilje, er der en vej. Det kan sagtens lade sig gøre, for i lovteksten står der, at på grund af kulturelle forskelle er de her dyr undtaget. Det er bare et spørgsmål om at få den undtagelse slettet fra lovteksten. Så det kan sagtens lade sig gøre.

Tak for det. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare høre, om Dansk Folkeparti mener, at EU skal blande sig i religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke, som man har i de enkelte medlemslande, herunder Danmark.

Ordføreren. Værsgo.

EU skal blande sig, når det er noget, der går ud over dyrene; når det er noget, der helt klart viser, at det her er ren og skær dyremishandling. Alle dyr har krav på at blive aflivet på en human måde, og sådan foregår det jo ikke her.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Når vi så siger Danmark, gælder det så også Færøerne og eksempelvis grindedrab? Skal EU blande sig der?

Vi kan godt snakke grindedrab. På Færøerne er de blevet meget bedre til netop at aflive de her grindehvaler på en mere human måde. Så ja.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 47 (DF, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 62 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 8 (LA), imod stemte 100 (S, DF, V, EL, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 54 (S, EL, ALT, RV, SF), imod stemte 56 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 12 (LA og KF), imod stemte 98 (S, DF, V, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 25 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 85 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 91 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 35 (DF, LA og KF), imod stemte 75 (S, V, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

(Social- og indenrigsministeren markerer for at få ordet.) Jeg havde ikke set ministeren, men værsgo til ministeren.

Tak, fru formand. Højden kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg havde markeret og vinket. Men jeg sidder lidt til siden.

Jeg har bedt om ordet under den her andenbehandling, fordi jeg glæder mig over at konstatere, at der faktisk i betænkningen nu her til B 143 er skabt et flertal i udvalget, som har besluttet sig for at støtte min indstilling om ikke at stemme for det her beslutningsforslag.

Som jeg nævnte under hele førstebehandlingen, er der faktisk tungtvejende ikke bare faglige og organisatoriske, men så sandelig også samfundsøkonomiske grunde til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men jeg synes også, det er vigtigt her under andenbehandlingen at gentage det meget klare budskab, jeg havde under førstebehandlingen, nemlig at det er vigtigt, at vi får koordineret indsatserne for at sikre, at mennesker i langt højere grad kommer før systemer, særlig når det handler om hjælp til mennesker med handicap. Det gælder ikke mindst inden for det kommunale område, hvor der er rigtig mange forvaltninger, rigtig mange aktører i gang.

Det er derfor, jeg har tilkendegivet under førstebehandlingen, at jeg som den handicapkoordinerende minister nedsætter en tværgående arbejdsgruppe, som skal se på den her problemstilling. Arbejdsgruppen får til opgave at afdække de gode erfaringer, der er, men den skal så sandelig også komme med forslag til løsninger, der i langt højere grad kan skabe den her sammenhæng i indsatserne, som rigtig mange efterlyser.

Den her arbejdsgruppe skal bl.a. hente input til arbejdet i de henvendelser og ønsker, som Social- og Indenrigsudvalget har fået, og som jeg også selv har modtaget fra forældre til børn med handicap. Arbejdsgruppen får også til opgave at hente inspiration fra andre eksterne aktører. Her tænker jeg specifikt på Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening, som har tilkendegivet stor og aktiv interesse for lige præcis det arbejde, der handler om at forenkle rammerne for indsatsen for børn med handicap og deres familier.

Jeg vil selvfølgelig bede arbejdsgruppen om at afrapportere i foråret 2017, for når vi står med den afrapportering i hånden, har vi, mener jeg, et solidt grundlag for at drøfte, hvilke tiltag der så kan iværksættes for at skabe bedre sammenhæng i indsatsen for børn med handicap og deres familier.

Derfor vil jeg særlig takke Socialdemokraterne for lige præcis at have taget aktiv stilling og være kommet frem til, at det er den rigtige vej at gå, frem for at stemme for et beslutningsforslag, der bare pålægger os, at vi inden for meget kort tid skal fremlægge et lovforslag uden overhovedet at have haft tiden til at have en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der rent faktisk er fornuftigt. Så tak for, at der er et flertal i udvalget. Jeg vil selvfølgelig glæde mig til at drøfte det med de mennesker, der vil vælge at støtte den løsning.

Der er en kort bemærkning til hr. Orla Hav. Værsgo.

Først og fremmest tak for, at ministeren kommer op og gør rede for forløbet, som jo er lidt atypisk – det skal vi sige. Når vi valgte at tage den stilling her til sidst, hænger det sammen med, at ministeren rakte hånden ud, så vi kunne få en forhandlingsløsning. Så jeg skal bare spørge ministeren, om ministeren agter at indkalde partierne til en drøftelse af, hvordan vi løser det her problem, som vi alle sammen er optaget af at løse.

Værsgo til ministeren.

Det kan jeg bekræfte at jeg vil gøre, når vi har arbejdsgruppens anbefalinger, for så har vi lige præcis et fagligt fundament at stå på – så griber vi ikke sådan lidt i blinde. Jeg opfattede sådan set beslutningsforslaget her som den forkerte løsning, om end det sætter fingeren på en rigtig problemstilling. Der er en problemstilling med koordinationen, men løsningen er ikke at sige, at man skal have hjælpen efter én hovedlov. Så den problemstilling mener jeg at vi fik debatteret rigtig godt under førstebehandlingen, og jeg vil naturligvis, når vi har arbejdsgruppens anbefalinger, indkalde til politiske forhandlinger.

Tak. Og jeg vil bare gerne sige, at det møder Socialdemokratiet gerne op til. Vi vil gerne være med til at finde resultater og finde løsninger.

Tak for det. Det er også vigtigt.

Så er fru Marianne Jelved på med en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne over for ministeren kvittere for, at regeringen fastholdt sit ønske om en arbejdsgruppe. Det Radikale Venstre synes, det i virkeligheden har været en meget svær sag, for det lyder så rigtigt, når det er skrevet ned i et beslutningsforslag i meget kort form, men i praksis er det jo en kæmpestor udfordring, som man ikke bare lige går hen og løser. Så det er ikke, fordi jeg har et spørgsmål, men jeg føler bare behov for at sige, at Det Radikale Venstre selvfølgelig hele tiden har støttet, at en mulig arbejdsgruppe kunne nedsættes, og vi kvitterer for ministerens fastholdelse af det.

Værsgo til ministeren.

Det er også på sin plads at takke Radikale Venstre, som fra starten tilkendegav, at ja, problemstillingen er der, men at løsningen netop ikke er den simple, som fremgår af beslutningsforslaget, altså bare at forestille sig, at man får hjælpen efter én hovedlov. Der er tale om børn med handicap, som kan have behov for hjælp fra mange forskellige forvaltninger, altså både undervisningsfagligt, sundhedsfagligt og socialfagligt, og der er brug for en faglig forankring af de ting. Men ja, der er så sandelig brug for en koordination, og det er lige præcis den, som det vil være arbejdsgruppens opgave at finde. Så jeg vil glæde mig til, at vi forhåbentlig kan få indsamlet gode eksempler på kommuner, der rent faktisk arbejder med den koordinerende tilgang, sådan at familierne i langt højere grad oplever, at det er dem, der er i centrum, og at det er de pågældende børn, der er i centrum for indsatserne, og ikke hensynet til, at der er en masse systemer, der skal bidrage til det.

Tak til ministeren. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Nu, hvor ministeren fik taklet sig vej at komme først på talerstolen – og det er naturligvis helt i sin orden – vil jeg benytte lejligheden til at sige, at jeg er glad for, at debatten fortsætter. Jeg synes ikke, det er den bedste løsning, der er fundet, men jeg synes, at vi står over for et så alvorligt problem, en så alvorlig udfordring i forhold til at sikre ordentlige vilkår for børn med handicap, at jeg i det mindste glæder mig over, at sagen ikke er skudt fuldstændig ned.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg er gået på talerstolen for at beklage, at vi ved dagens behandling af B 143 ikke får sendt et langt klarere signal til familier med børn med handicap om, at der er ændringer af lovgivningen på vej, som vil sikre en mere sammenhængende støtte til børnene og en lettelse af hverdagen for mange familier. Sådan så det jo ud, som det også er fremgået af det første indlæg, for nogle få dage siden, for vi var fem partier – Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Enhedslisten, i alt 114 medlemmer af Folketinget – der i fællesskab havde fremsat det foreliggende forslag. Derfor synes jeg, det er forunderligt at skulle konstatere, at forslaget om at pålægge regeringen at fremsætte et forslag om forenkling af lovgivningen, ikke længere har et flertal bag sig her i salen, fordi Socialdemokraterne har valgt ikke at stemme for vores fælles forslag.

Jeg har naturligvis også, inden ministeren gik på talerstolen, noteret mig, at begrundelsen for, at man ikke ønsker at stemme for forslaget, er, at ministeren under førstebehandlingen i sidste uge gav udtryk for, at regeringen gerne vil nedsætte en arbejdsgruppe, som vil se nærmere – hed det sig – på gode erfaringer fra området og komme med forslag til løsninger. Jeg vil sige, at jeg bliver lidt bekymret, når jeg hører ministeren her sige, at der også er samfundsøkonomisk tungtvejende grunde til ikke at imødekomme det forslag, der lå, for det er jo det, som meget handicaplovgivning her i landet er strandet på. Jeg skal bare minde om lovstramningerne i 2012, hvor man gav økonomien en sideordnet rang i forhold til den saglige behandling – det bekymrer mig altid, når samfundsøkonomien på den måde trækkes frem i en prioritering af handicappolitiske spørgsmål.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, det er fuldstændig naturligt – det sagde jeg også under førstebehandlingen – at ministeren ønsker en grundig behandling af det her. Jeg har ikke – og det tror jeg heller ikke at nogen af de andre forslagsstillere har – på noget tidspunkt givet udtryk for, at her var tale om en vanvittig enkel problemstilling, så derfor er der fuld respekt for, at man har ønsket at bearbejde det her grundigt, også i en arbejdsgruppe. Jeg har bare ikke kunnet se, at det var en fornuftig begrundelse for, at en af de fem forslagsstillere vendte ryggen til det fælles beslutningsforslag.

Med beslutningsforslaget var det tanken at forpligte ministeren til at nå frem til fremsættelse af et eller flere konkrete lovforslag, som kan sikre en forenkling af støtten til børn med handicap. Og jeg forstår simpelt hen ikke, at Socialdemokraterne ikke ønsker at holde fast i, at der skal være en sådan forpligtelse som et udgangspunkt for det videre arbejde, sådan at vi minimerer risikoen for, at de gode intentioner i sidste ende ikke bliver udmøntet i konkrete forandringer. Jeg synes, det er ærgerligt, at forslaget på den måde – i hvert fald i første omgang – lider skibbrud, men sådan er det åbenbart.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige tak til de andre medforslagsstillere, til Alternativet, til SF og til Dansk Folkeparti, for samarbejdet om beslutningsforslaget. Nu må vi se, hvad der kommer ud af den arbejdsgruppe, som ministeren har bebudet nedsat, og så må vi tage en fornyet debat i den kommende folketingssamling om, hvordan vi får forbedret støtten til børn med handicap og deres familier.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil så også gerne sige tak til ordføreren for at fremsætte beslutningsforslaget, som jo havde den konsekvens, at ministeren rakte hånden frem og refererede til et udvalg. Lad mig bare lige understrege, hvorfor Venstre ikke kunne støtte det oprindelige beslutningsforslag. Det var, fordi man rørte ved noget fundamentalt ved at sige, at støtte til en handicapordning kunne overføres til noget andet, og fordi der skulle ske en samling af al ekspertise i kommunerne.

Det kunne for det første røre ved den handicappedes rettigheder til at få hjælp og dermed give forskellige typer hjælp til samme lidelse. Det vil Venstre ikke være med til.

For det andet havde Venstre lidt svært ved at tro på det, fordi en samling skulle ske på bekostning af afspecialisering, som kunne blive konsekvensen af, at man spredte kompetencer fra regionerne ud til kommunerne. Nu afventer vi udvalgsarbejdet. Det ser jeg frem til. Men tak for, at man fremsatte beslutningsforslaget.

Værsgo til ordføreren.

Velbekomme. Vi har ikke haft den samme bekymring, men jeg kvitterer gerne ved at sige, at det er uhyre vigtigt, at den måde, man lovgiver på på det her område, sikrer den enkelte borgers retsstilling. Som jeg sagde for et øjeblik siden, har vi i Enhedslisten på ingen måde ønsket at gøre det her til noget, der kan klares på en formiddag, mens en lille hund tisser, var jeg lige ved at sige, men det må man sikkert ikke sige fra talerstolen. Ikke desto mindre har vi altså ment, at det forslag, der lå her, om en koordinering af indsatsen sagtens kunne rummes inden for hensynet til retssikkerhed. Som jeg også nævnte under førstebehandlingen, har der været en meget klar tilkendegivelse fra Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer jo sagsbehandler på det her område, som meget tydeligt har signaleret, at de synes, det er et godt forslag, og mener, det er et håndterbart forslag. Men som spørgeren ganske rigtigt siger, får vi nu den videre debat på baggrund af arbejdsgruppens arbejde.

Hr. Carl Holst.

Jeg citerer en sætning frit fra hukommelsen: en samlet tildeling af hjælp, som den enkelte eller den enkeltes familie så kan fordele. Sådan kan man ikke føre social- og handicappolitik. Det er Venstres udgangspunkt. Men jeg glæder mig over, at vi er så meget enige i det fremadrettede.

Jeg vil mene, at man i kommunerne kunne varetage den koordinerende indsats. Men det er rigtigt, at der også stilles nogle krav i retssikkerhedsloven, og de ville selvfølgelig skulle overholdes i forbindelse med en kommende lovgivning.

Tak for det. Så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg skal bestemt ikke bebrejde hr. Jakob Sølvhøj at tage initiativet til at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg skal bare gøre hr. Jakob Sølvhøj opmærksom på noget og spørge om noget.

Hvis nu vi var kommet i den situation, at beslutningsforslaget var blevet fastholdt, er det relevant at gøre opmærksom på, at vi for nylig har set nogle eksempler på, at regeringen vælger at sidde beslutningsforslag overhørig. Havde det så ikke været et ganske betydelig svagere signal at sende til dem, vi gerne vil være med til at hjælpe, hvis vi havde organiseret os på en måde, så regeringen stod uden for og ikke tog det her til sig, i stedet for tage den udstrakte hånd, som regeringen rent faktisk gav i forbindelse med førstebehandlingen, og som blev givet i forbindelse med udvalgsbehandlingen? Indgår det i hr. Jakob Sølvhøjs overvejelser?

Ja, det gør det. Jeg er sådan set enig i synspunktet, at det er meget bekymrende, at regeringen har valgt at overhøre folketingsbeslutninger, beslutningsforslag på flere områder.

Men jeg vil sige, at det vel også er et problem for folkestyret, hvis det er begyndt at blive et særligt handicap, at et forslag har et flertal bag sig i Folketingssalen. Det burde vel være sådan, at det lige præcis var noget, der styrkede en bevægelse i den rigtige retning, at man kunne præsentere 114 stemmer for forslaget. Det tænker jeg ville lægge et naturligt tryk på regeringen. Jeg kan godt følge problemstillingen. Jeg synes, vi har et fælles problem, hvis vi mener, at det er meget vanskeligt at træffe beslutninger i Folketinget imod regeringen, fordi man så må regne med, at regeringen trænerer forslagene. Sådan hørte jeg hr. Orla Havs bemærkninger, og dem er jeg ikke enig i.

Diskussionen om regeringens mulighed for at sidde et beslutningsforslag overhørig tog vi jo i sidste uge. Den ligger der ligesom. Så har vi forskellige vurderinger af, hvad den klogeste fremgangsmåde er. Men målsætningen deler vi: Vi vil gerne finde en bedre løsning for de her familier. Så frem for at være meget forarget over, at vi ikke har den sådan regelrette vedtagelse på det her område, synes jeg, man skal glæde sig over, at vi får mulighed for at få løst det her problem og i hvert fald få analyseret det rigtig godt med henblik på at finde en løsning.

Værsgo til ordføreren.

Det ligger ikke til mig at blive forarget. Men jeg synes, det er ualmindelig dumt, når vi nu havde et stort flertal i salen, som kunne sætte tryk på det her område, at vi så ikke har benyttet det. Nu må vi så forsøge at gøre det i fællesskab – anderledes kan det jo ikke være – så vi kan vi få mest muligt ud af den videre politiske drøftelse.

Men jeg synes, at der på handicapområdet er tendenser til, at der bliver sparket meget til hjørnespark. Når vi skal gøre det rigtig konkret, når vi virkelig skal sætte retskrav igennem, når vi virkelig skal sætte trumf på for at få lovgivet, er der en tendens til, at det ryger ud til yderligere udvalgsbehandling, kommission hist op og kom herned. Så det er min bekymring.

Men jeg forstår, at der ligger et tilsagn fra Socialdemokraterne om, at vi så i fællesskab skal prøve at løfte den intention, der lå i vores fælles forslag. Men jeg kommer ikke uden om, at jeg ærgrer mig over, at vi ikke holdt fast i det flertal, vi havde i den her sag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Det beslutningsforslag, vi stemmer om i dag, handler i sin enkelhed om, at man vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af reglerne for social service gennem lovændringer med henblik på at sikre, at hjælp til forældre, der har et barn med handicap, bevilges efter en samlet vurdering. I Dansk Folkeparti har vi jo fremsat det her beslutningsforslag sammen med Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet og SF. Det var der også et flertal for. Nu er der så sket det, som jeg faktisk aldrig nogensinde har oplevet som folketingsmedlem, at nogle af medforslagsstillerne trækker deres støtte til det beslutningsforslag, de selv er medforslagsstillere af.

Det er det med, at vi skal sikre en sammenhængende indsats for familier, der har børn med handicap. Der har ikke været tale om en ny hovedlov. Det står heller ikke i beslutningsforslaget. Det her handler om, at man vil gøre op med silotænkningen og på tværs af siloerne tilbyde en helhedsorienteret indsats, så man kan hjælpe de her familier. Vi ved det jo af erfaring også fra alle de henvendelser, vi har fået i Socialudvalget – utallige henvendelser om netop den her store problemstilling. Ikke nok med at Dansk Socialrådgiverforening støttede det her forslag; relevante handicaporganisationer gør det jo også. Der er jo ikke nogen, der har sagt og skrevet noget ned om, hvordan det lige præcis skal være. Det er jo noget, man forhandler om i en forhandlingssituation.

I Dansk Folkeparti finder vi det utroværdigt, at man trækker støtten til et forslag, man selv er medforslagsstiller af. Det har jeg godt nok aldrig oplevet før.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det er positivt, at der er så mange nu i Folketingssalen, som tilkendegiver, at det her er så vigtigt, at vi skal finde en løsning på det. Godt nok bliver processen forhalet med en arbejdsgruppe, men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Og vi vil gerne være med til også fremadrettet sammen med ministeren og de andre partier at finde gode løsninger på, hvordan vi bedst sikrer en helhedsorienteret hjælp til netop familier, der har et barn med handicap.

Noget andet, jeg tænker tilbage på, er, at KL er kommet med deres store udspil »Investér før det sker«. Nu vil man gøre op med silotænkning. Nu vil man investere i det enkelte menneske. Og jeg må sige, at jeg ikke kan se, at der er sket de store forbedringer, når jeg ser på alle de henvendelser, vi får på socialområdet om den her situation. Vi havde det også i forhold til hjemmetræningsordningen og tabt arbejdsfortjeneste: Når man har forskellige serviceniveauer, er der også kommuner, der kunne være lidt kreative ved ikke at have den vare på hylden. Men jeg ser i hvert fald frem til, at vi i fællesskab finder nogle gode løsninger, og så siger jeg tak for ordet herfra.

Tak til fru Karina Adsbøl. Der er ikke nogen kommentarer. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Nu kan der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 47 (DF, EL, ALT, SF og KF), imod stemte 64 (S, V, LA og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

(Talen er under udarbejdelse)

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 uden for tilføjelsen til betænkningen af Kim Christiansen (DF).

Jeg vil bare bede alle om at være til stede i salen og stemme. (Kommentar fra salen). Ja, jeg kan godt se, hvad der står her på tavlen.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 57 (DF, V, LA og KF), imod stemte 55 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (DF, EL, ALT og SF), bortfaldet.

Forhandlingerne drejer sig herefter om forslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om selve forslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 73 (S, DF, EL, ALT og SF), imod stemte 39 (V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til transportministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Hyllested ønsker at tage ordet. Værsgo.

Tak for det. Jeg føler mig nærmest tvunget til at tage ordet her, for når vi om lidt skal stemme om nedsættelsen af en taskforce til en målrettet indsats mod social dumping og unfair konkurrence i taxibranchen, stemmer Socialdemokraterne efter det oplyste imod. Det er efter vores mening et svigt af dimensioner, da der jo faktisk er flertal for det her forslag, hvis altså Socialdemokraterne ville være med i.

Med beslutningsforslaget har vi forsøgt at imødekomme kritikken fra Socialdemokraterne og fra Alternativet i forbindelse med forespørgselsdebatten og samle det flertal, der vitterlig er for nedsættelse af en taskforce, og som vi netop kunne konstatere ved den forespørgselsdebat, som vi havde tidligere. Dengang var Socialdemokraternes indvendinger, at det ikke skulle handle specifikt om Uber, fordi der jo kører en række sager mod nogle Uberchauffører, men det skulle handle om piratkørsel i al almindelighed, og så skulle problemet i øvrigt løses i forbindelse med forhandlingerne om en ny taxilovgivning.

Nuvel. Det var derfor, vi lavede det her b-forslag, nemlig for at imødekomme den kritik fra forespørgselsdebatten. Men heller ikke dette var tilsyneladende godt nok. Så på opfordring – på opfordring – af Socialdemokraterne foreslog vi så en helt ny tekst til udvalgsbehandlingen af det her beslutningsforslag. Teksten lød i al sin korthed: Der nedsættes hurtigst muligt en tværfaglig taskforce bestående af relevante aktører, eksempelvis Trafik- og Byggestyrelsen, SKAT og Rigspolitiet for at sikre, at der ikke foregår taxikørsel på ulovlige og ulige vilkår i Danmark. Denne indsats finansieres inden for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske rammer. XXX partier ønsker med forslaget i denne beretning at give myndighederne et konkret redskab til at sikre, at den taxikørsel, som udføres af privatpersoner i strid med gældende love og regler, bl.a. på taxi- og skatteområdet, stoppes, da den udgør en unfair konkurrence over for taxibranchen og er udtryk for social dumping.

Så væk var altså henvisningen til Uber, som ønsket af Socialdemokraterne. Fokus var udelukkende på pirattaxakørsel, som jo alle dage har været ulovlig. Alligevel måtte vi konstatere, at heller ikke denne tekst kunne Socialdemokraterne, da det kom til stykket, bakke op om, på trods af at den altså var blevet til på deres ønske. Det skal for god ordens skyld siges, at Alternativet meldte positivt tilbage og sagde, at den nye tekst var de helt med på. På den baggrund må man jo konkludere, at Socialdemokraterne simpelt hen ikke ønsker en forstærket indsats mod social dumping og unfair konkurrence i taxibranchen, at man åbenbart ikke anser problemet for særlig påtrængende. Problemet er jo bare, at det er lige nu og her, at det sker, at problemet er der, at tusindvis af chauffører og vognmænd må se deres økonomi og forretning undergravet, at vognmænd og chauffører må se tusindvis af kroner forsvinde op af lommerne på dem hver eneste dag og især hver eneste weekend. Og det er jo lige nøjagtig derfor, der er brug for en taskforce nu. Det er nu, piratkørslen er eksploderet, det er nu, det udgør et altomfattende problem.

Jeg ved ikke, om det hjælper noget, og jeg tvivler egentlig, men jeg forsøger alligevel. Jeg vil gerne citere fra 3F's fagblad fra i går, hvor Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd, sender et klart budskab til politikerne, som hedder:

»Bliv enige – nu. Det er godt, at der arbejdes på en ny taxilov, men det varer længe, før den kan træde i kraft. Det kan ikke være rigtigt, at vognmænd må lukke deres forretninger og chauffører mister jobbet på grund af ulige vilkår med Uber-chaufførernes ulovlige kørsel«.

Hun pointerer, at branchen har hårdt brug for en taskforce her og nu med deltagelse af politi og SKAT. Jeg ved ikke, om det gør indtryk, hun er direktør i Dansk Taxi Råd. Men lige så klar er Jan Villadsen, og det burde gøre indtryk på Socialdemokraterne. Jan Villadsen, formand for 3F's transportgruppe, siger:

»Men det seneste forslag fra SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti favner et forslag, Socialdemokraterne og Alternativet selv fremsatte tidligere på året.«

Han går ud fra, står der i fagbladet, at mindst 114 mandater inklusive Socialdemokraternes er med til at sikre forslaget. Det burde jo gøre indtryk, om ikke andet i hvert fald på de medlemmer af 3F, vores fælles forbund, som sidder i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Som sagt er jeg ikke helt sikker på, at det gør noget indtryk, men jeg vil alligevel komme med en opfordring til Socialdemokraterne: Stil jer nu på den rigtige side i kampen mod social dumping og unfair konkurrence. Bryd med partidisciplinen, mange er jer ved vi jo er enige med os andre i, at der skal handles.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er der et ønske om at få ordet fra Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Deleøkonomi, at dele, at hjælpe hinanden giver sådan en rar fornemmelse indeni, men det har bare ikke en snus at gøre med den sag, vi behandler her. Det her forslag handler om, hvorvidt vi skal sidde som passive passagerer i et køretøj med retning mod wild west-tilstande på arbejdsmarkedet. I dag taxabranchen, i morgen alle mulige andre arbejdspladser.

Men vi skal ikke se på, at hårdtarbejdende taxachauffører mister deres job på grund af unfair konkurrence fra Uber, som beskæftiger folk, der vil supplere deres indkomst med lidt ekstra arbejde. Det foregår i biler, som ikke er godkendt til personbefordring, og skattebetalingen, ja, både fra firmaet og fra chaufførerne kan man kigge i vejviseren efter. Sten for sten forsøges det velordnede, det regulerede og det civiliserede arbejdsmarked pillet fra hinanden, og jeg forstår så udmærket det gensidige kærlighedsforhold mellem Liberal Alliance og Uber, men hvem har dog kørt Socialdemokraterne ud på et sidespor i den her debat. Eller det er vist nærmere en blindgyde.

Socialdemokrater, det er jo op til jer, om vi skal flytte os i retning af et mere solidarisk arbejdsmarked, eller om I vil trække håndbremsen. Det er jo jeres stemmer, der er de afgørende. Jeg synes, I skal være med til at, om jeg så må sige, pifte hjulene på alle køretøjer, der kører under bekvemmelighedsflag.

Så er den ovre, formand.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jamen det var bare, fordi hr. Karsten Hønge kom til at sige, at bilerne ikke var godkendt til personbefordring. Jeg skal høre: Har de ikke bestået deres syn?

Jo, det går jeg da stærkt ud fra de har. De køretøjer, som Uber har, er ganske almindelige personbiler, som folk nu måtte ligge inde med, og det er ikke biler, der både i forhold til brandsikring og sikring af passagererne er godkendt som de biler, der er godkendt til taxakørsel, er.

Så de er altså godkendt til personbefordring. Man må selv køre i dem, og man må også tage venner med, og man må også tage folk, der skal have et lift, med. De er godkendt til personbefordring.

Hr. Ole Birk Olesen har et skarpt øjeblik i dag.

Den næste spørger er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Jeg synes selvfølgelig, det er synd for hr. Karsten Hønge, at der ikke er nogen fra det kongelige danske Socialdemokrati, der ligesom ønsker at deltage i debatten. Men jeg kunne fristes til at spørge sådan lidt uden for sagens egentlige kerne: Kunne hr. Karsten Hønge have forstillet sig for 15 år siden at stå på talerstolen og udtrykke samme kritik, hvis nu landets postarbejdere havde nedlagt arbejdet på grund af det faktum, at e-mailen var blevet opfundet?

Jeg har godt nok svært ved lige at se sammenhængen. Her handler det jo om, at vi har en personbefordring, der finder sted. Vi har en velordnet og velorganiseret taxabranche, der kører på aftalevilkår. Og så har vi nogle, der forsøger at være som gøgeungen, der hopper ind i reden og skubber andre ud. De skubber andre væk fra deres velordnede og hårde arbejde hver dag, fordi de kan klare sig med sådan lidt ekstra arbejde. Det er jo mennesker, der typisk har en indkomst et andet sted fra, og som kan klare sig med nogle få timer ekstra om ugen. På den måde kan man selvfølgelig, især hvis man også undgår at betale skat, køre en anelse billigere. Det er unfair konkurrence, der smider hårdtarbejdende danskere ud af deres job.

Jeg har jo egentlig ret store forventninger til SF's ordfører, som jeg kender som både skarp og humoristisk, og derfor vil jeg give ordføreren endnu en chance. Det var faktisk ikke det, jeg spurgte ind til. Jeg spurgte ind til det konkrete princip. Hverken ordføreren eller hans kollega fra Enhedslisten ved endnu, om den navngivne virksomhed bliver dømt. Det kan vi jo vurdere, og så kan vi derfra begynde at liberalisere taxalovgivningen. Men det var mere den sådan teknologiske del af det. Kunne ordføreren forestille sig at holde samme tale, hvis postarbejderne havde nedlagt arbejdet over, at e-mailen var blevet opfundet?

Jeg synes jo ikke, der er noget galt med, at man har en app på sin telefon. Jeg ved jo, at man i taxabranchen også har alle mulige andre teknologiske redskaber, som sikrer, at f.eks. betalingen foregår; at man faktisk har en føler i sædet, så man kan se, om der er passagerer med. Så man har jo en række teknologiske instrumenter, man faktisk bruger i taxabranchen i dag, men som man ikke bruger i Uber. Det her handler jo ikke om, hvorvidt der er en eller anden smart app. Der er nogle, der forsøger på at negligere det og gøre det til sådan en detalje, altså at det bare er en smart app – og hvordan kan det overhovedet være ulovligt, når det er på ens telefon? Det her handler helt banalt om, at nogle mennesker gennem unfair konkurrence forsøger at skubbe andre mennesker ud af de job, de har i dag.

Den næste spørger er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil blot spørge ordføreren, om ordføreren har overvejet at gå den anden vej, nemlig at liberalisere en taxabranche, som i dag er blevet så gennemreguleret, at de hårdtarbejdende mennesker, som hr. Karsten Hønge taler om, faktisk ikke har en mulighed for at tjene ordentlige penge på at være i den branche.

Diskussionen om en ændring af taxaloven kommer til at køre her senere på året, og jeg synes ikke, at det umiddelbart har noget at gøre med, hvorvidt man accepterer, at et firma, der uden nogen form for forbindelse til taxabranchen i øvrigt, gennem brug af unfair metoder selvfølgelig kan skabe sig et lille marked. Jeg synes ikke, at de to ting har noget med hinanden at gøre.

Vil det sige, at hr. Karsten Hønge ikke anerkender, at gamle, veletablerede brancher, som vi fra lovgiveres side efterhånden har gennemreguleret så meget, at de stort set ikke kan røre sig, altid udløser, at nye forretningsmodeller udvikles, at der kommer andre på markedet, som forsøger at gøre tingene på en anden måde, og at det i virkeligheden er en måde at forny vores samfund på. Kan hr. Karsten Hønge ikke anerkende det?

Jo, og i det og omfang, at det er det, der er drivkraften, kan vi jo kun være glade for, når det sker rundtomkring, men det, der er drivkraften her, er ikke noget, der har noget at gøre med at opfinde nye metoder. Her er drivkraften den gode gamle: Kan vi slippe for at betale skat af pengene, så prøver vi.

Den næste spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Hr. Karsten Hønge får det til at lyde, som om det her er en debat for eller imod piratkørsel, hvor der er de gode på den ene side og de onde på den anden side. Men lad mig lige slå fast: Hvem var det, der anmeldte Uber til politiet, da de kom til Danmark første gang? Det var den socialdemokratiske regering.

Socialdemokratiet er gået ind i de her forhandlinger med det udgangspunkt, at vi skal sikre en ny taxalov, der er moderne, der lever op til at tage imod den nye teknologi, men også sikrer, at der bliver betalt den skat, der skal, at der ikke sker social dumping, og at der er en langt hårdere håndhævelse af de regler, der er. Kan ordføreren ikke bekræfte, at vi rent faktisk lige nu ovre i Transportministeriet har gang i forhandlinger, hvor vi arbejder på at få resultater, der sikrer, at der er en bedre lov end den, der er i dag, og en bedre håndhævelse af loven, så der ikke sker piratkørsel, så der ikke sker skattesnyd, og så der ikke sker social dumping i taxabranchen?

Jeg anerkender meget gerne, at en politianmeldelse fandt sted under en socialdemokratisk ledet regering, og så meget større er min forundring over, at Socialdemokratiet er endt ude i den blindgyde, de er, ved ikke at støtte det her beslutningsforslag.

Der er forhandlinger i Transportministeriet i øjeblikket, hvor vi sidder og kæmper for at få de her ting ind. Det er jo dér, resultaterne opnås. Det er ved forhandlingsbordet, hvor vi laver en gældende lovgivning. Vi har jo set masser af eksempler på beslutningsforslag, der er blevet vedtaget, og så bliver de ikke taget alvorligt alligevel. Der, hvor forskellen bliver gjort, er, når man laver et forhandlingsresultat, man laver en lov. Kan ordføreren bekræfte, at vi sidder netop med de her ting ovre i Transportministeriet i øjeblikket?

Det, man diskuterer i Transportministeriet, er en ændring af taxalovgivningen. Nu har vi siddet og kigget på, at virkeligheden ude bag vinduerne især i weekenderne består i, at jobs bliver taget fra hårdtarbejdende taxachauffører, der kører under overenskomstmæssige vilkår, og der sidder man og kigger på tingene og siger: Vi håber, at det bliver bedre; det kan være, at det bliver anderledes; det kan være, at vi får noget ind i taxalovgivningen. De ting står ikke i modsætning, må jeg sige til hr. Rasmus Prehn. Man kan ganske udmærket lave en modernisering af taxalovgivningen, mens man samtidig siger, at vi har en opgave, der her og nu kræver en løsning, fordi der hver eneste dag og især hver eneste weekend stjæles jobs fra de organiserede taxachauffører.

Den næste spørger er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu kender jeg jo hr. Karsten Hønge som fagforeningsmand, og derfor undrer det mig bare, at vi oppe på Folketingets talerstol har en tillidsmand stående, som ikke tror på forhandlinger. Det må jo være det, man kan tage ned, når man ser på det her beslutningsforslag. Der er forhandlinger i gang i Trafikministeriet, og alligevel fremsætter man det her paradeforslag, som giver os sådan en fornemmelse af, at det bare er sådan noget Christiansborgfnidder, og så skal man lige udstille, at Socialdemokraterne ikke går med, fordi vi sidder ved et forhandlingsbord. Ja, vi sidder ved et forhandlingsbord. For det er sådan, man skaber forandringer i vores samfund. Har tillidsmanden glemt det?

Det er i hvert fald helt tydeligt, at fru Pernille Rosenkrantz-Theil har glemt den forespørgselsdebat, vi havde, hvor Socialdemokraterne gjorde klart, at de strengt taget godt kunne støtte forslaget, men at der lige var nogle formuleringsmæssige ting, som man ikke syntes var skåret helt rigtigt til, og derfor fik vi det ændret. Vi tillagde det stor betydning at få Socialdemokraterne med, og man kunne her bare have sagt, at man gik med til de nye formuleringer, som var skræddersyet til den socialdemokratiske holdning. I Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF skar vi alle de ting væk, som vi under forespørgselsdebatten i øvrigt argumenterede for, for at gøre det her – kan man sige – så appetitligt som muligt for Socialdemokraterne, og alligevel vælger man her til sidst at sige, at man, da man har nogle forhandlinger om noget andet, ikke vil støtte det her. Og apropos henvisningerne til fagforeningerne synes jeg da bare at fru Pernille Rosenkrantz-Theil kan se på anbefalingerne fra 3F. Så er den vel ikke længere.

Jeg vil bare sige til hr. Karsten Hønge, at jeg ikke kan forestille mig at have overenskomstforhandlinger, hvor nogle så lige pludselig begynder at blande sig på den måde, som man har tænkt sig at gøre her. Og ja, det er skræddersyet til Socialdemokratiet. Det er skræddersyet, for at SF og Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan stå og pege fingre. Hvad er det for nogle forbedringer, I får skaffet for taxachaufførerne på ryggen af det her? Der er ikke nogen som helst, der er ingenting, det er ren og skær populisme fra ende til anden. Vi har jo et flertal i det her Folketing, som har et ønske om at gå rigtig langt i forhold til Uber, og det ved regeringen godt, og det er jo det, der er vores styrke, når vi sidder ovre ved forhandlingsbordet. Så det eneste, det her forslag bidrager med, er sådan noget paradeagtigt, hvor man skal vise, at man gør alt det rigtige, og i virkeligheden leverer man ikke noget som helst resultat.

Jamen resultatet afhænger jo af, hvad Socialdemokraterne stemmer, og det handler ikke om at pege fingre. I kan da bare undgå, at vi peger fingre ad jer, ved at støtte forslaget, og I støttede jo rent faktisk forslaget under forespørgselsdebatten. Stort set alle de formuleringer, vi har fremme her, er formuleringer, som Socialdemokraterne støttede under forespørgselsdebatten. Nu får I dem præsenteret, og så er der alt muligt i vejen, og man siger: Nej, nej, det duer ikke rigtigt. Man behøver ikke pege fingre; I kan da bare stemme for det, hvilket i øvrigt bliver anbefalet af den faglige part i det her, 3F.

Tak til SF's ordfører. Så kan jeg se, at hr. Kim Christiansen ønsker ordet som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Ja, det gør jeg, selv om det her langt hen ad vejen bliver en gentagelse af det, som mine to medforslagsstillere har sagt her fra talerstolen, og nu lader det åbenbart lidt til, at Socialdemokratiet mener, at det bedste forsvar er et angreb, og det kan man jo have en holdning til.

Det her handler jo ikke om nogen taxaforhandlinger. De kriminelle handlinger, der er foregået derude, er jo foregået lang tid forinden, og lad mig gøre opmærksom på, at det ikke handler om, om der er begået noget ulovligt, når det gælder de retssager, der ligger, det handler udelukkende om strafudmåling. For når man kører rundt uden et erhvervskørekort og fragter personer rundt mod betaling, så er det altså et brud på reglerne, og så skal man have et erhvervskørekort. I øvrigt er der en masse andre ting, som man skal ifølge taxaloven, som man har forbrudt sig mod. Så det her handler ikke om at sidde og forhandle noget i forhold til Uber; i den nye taxalov kommer ordet Uber slet ikke til at indgå, medmindre det står i samme linje som »forbudt«, hvis DF skal være med, og det ved transportministeren også godt.

Uber er en flok pirater, der ligger og kører ulovligt og på nogle vilkår, som er ulige konkurrence. Der bliver ikke betalt de ting, der skal, man bryder taxalovgivningen, og vi må så bare erkende her i dag, at et flertal her i Folketinget er parat til at blåstemple sort arbejde og manglende skattebetaling, og at man i øvrigt bare kan agere, som det passer en. Man skal ikke rette sig efter den lovgivning, der er ude i samfundet, nej, man kan bare lade være, og jeg tror, der blev nævnt, at der skulle nytænkning til. Men det er jo ikke nytænkning at lade være med at betale skat og lave sorte penge; det er der masser af kioskejere der har gjort i årevis. Så det er jo ikke nytænkning, og mig bekendt har vi da ikke ændret loven på nogen områder, sådan at det pludselig er blevet tilladt at drive kiosk med tysk importerede sodavand og at lade være med at betale moms og skat osv. Det mener jeg ikke vi har taget hensyn til i lovgivningen, og det skal vi så i øvrigt heller ikke.

Så hold nu lige tungen lige i munden, vil jeg sige til Socialdemokratiet. I har sammen med 3F været ude at skose bl.a. Dansk Folkeparti for, at vi ikke ville gøre noget i forhold til social dumping og Uber, men I udstiller jo jer selv i dag, og det er tom snak. I vil jo ikke noget på det område, der drejer sig om social dumping, for så havde I bidt til bolle i dag og stemt for det her forslag. Tak.

Ordføreren bedes blive på talerstolen, der er en række korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Socialdemokratiet vil en hel masse i forhold til at bekæmpe social dumping. Vi vil ikke finde os i, at lønningerne bliver dumpet, og at folk ikke kan leve af den løn, de får. Det er også derfor, vi netop sammen med Dansk Folkeparti lige har vedtaget et forslag om at sikre, at godskørselsloven også gælder for de varebiler, der vejer under 3.500 kg. Så vi vil gerne samarbejde.

Men vil ordføreren ikke række hånden ud til os i forbindelse med de forhandlinger, vi skal til ovre hos ministeren, og sikre, at det, vi får igennem ved forhandlingsbordet, hvor det virkelig batter, er, at vi skal have en bedre håndhævelse af den lov, der er; at vi skal sikre, at dem, der kører taxakørsel, også betaler skat; og at vi skal sikre, at der ikke er social dumping? Vil Dansk Folkepartis ordfører ikke være med til sammen med Socialdemokratiet at forhandle det igennem ovre hos transportministeren?

Jo, men jeg er bare nødt til at sige, at hr. Rasmus Prehn roder pærer og æbler sammen. Det er da rigtigt, at vi var sammen om B 165. Vi er glade for, at I støttede jeres eget forslag. Det blev vi faktisk lidt nervøse for, da vi så udviklingen her i dag, men lad nu det ligge.

Det her handler jo ikke om, at vi skal over og sidde og forhandle om Ubers eksistens eller Ubers lovlighed. Uber kan være hvor som helst, hvis de vil køre efter den lovgivning, der er. Det her handler om at nedsætte en taskforce, der skal bekæmpe piratkørsel, ulovlig personbefordring, skatteunddragelse, manglende momsindbetalinger. Det er det, den her taskforce skal nedsættes til, og det vil Socialdemokratiet ikke være med til. For der er åbenbart ikke noget problem.

Lad mig lige minde om, at det var den socialdemokratiske transportminister, hr. Magnus Heunicke, der anmeldte Uber til politiet. Den sag er nu ved at blive afklaret, og der er vi nødt til have respekt for domstolen og afvente, hvad de siger. Hvis vi så vil have en klar og mere tydeligt defineret lovgivning på det her område, er vi nødt til at gøre det sammen med den regering, som Dansk Folkeparti har indsat. Der sidder vi altså og forhandler i øjeblikket, og der spørger jeg bare helt ydmygt, om ikke Dansk Folkeparti vil være med til sammen med Socialdemokratiet at sikre en ny taxalov, der er lettere at fortolke; hvor der bliver slået hårdere ned på dem, der ikke overholder den; hvor man sikrer, at der ikke er nogen, der kan undgå at betale skat; og hvor man sikrer, at der ikke er social dumping.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, hr. Magnus Heunicke gjorde mange gode ting som minister, men det var nu Trafikstyrelsen, der anmeldte Uber. At der så har siddet en rigspolitichef og smølet med tingene, er jo sørgeligt.

Med det her handler bare stadig væk ikke om taxaforhandlinger, for det vil vi selvfølgelig gerne være med til. Det er vi en del af, men ikke hvis man som hr. Rasmus Prehn måske har nogle forkromede og våde drømme om, at Uber og den måde, Uber driver forretning på, skal være en del af taxabranchen, for så er vi ikke med. Men det er jo hele tiden det, der er argumentet fra Socialdemokratiets side for ikke at støtte det her forslag i dag, nemlig at vi skal have lavet loven om og sådan noget. Jo, jo, men de ulovligheder, der er foregået ude, må jo behandles efter gammel lovgivning. Det er vi enige om? Godt.

Den næste spørger er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hr. Kim Christiansen siger, at Uberchaufførerne ikke betaler skat. Hvor ved hr. Kim Christiansen det fra?

Det kan jeg have en formodning om, i og med at der faktisk har været en hel del debat om, at det er ret svært at se, at der overhovedet skulle komme skatteindtægter fra nogen som helst i forbindelse med det her Ubercirkus. Jeg ved godt, at hr. Ole Birk Olesen er en varm fortaler for Uber. Sådan er det. Man kan blive så liberal, at man åbenbart ønsker at benytte sig af kriminelle aktiviteter.

Men det er jo netop derfor, vi vil have en taskforce. Og hvis hr. Ole Birk Olesen har den holdning, at Uber kører helt reelt derude – at det er deleøkonomi og vennetjenester; man er gode ved hinanden; der er slet ingen penge i det, og de penge, der så er, bliver der afregnet told og skat af – så må hr. Ole Birk Olesen da også være interesseret i, at vi får lavet sådan en taskforce, så vi i hvert fald får taget de brodne kar i branchen.

Der er jo debat om meget, og man kan have formodninger om meget. Det kan også være, der er nogle organiserede, rigtige taxachauffører i Danmark, der kører lidt sort en gang imellem, men er det nok til, at man fra Folketingets talerstol kan stå og sige, at folk ikke betaler skat, uden at man ved noget som helst om det?

Det, der er pointen her, er, at de er ansat i et udenlandsk selskab, og derfor har selskabet ikke indberetningspligt i Danmark. Men der er også andre danskere, der arbejder for udenlandske selskaber, og det betyder da ikke, at man sådan pr. automatik kan beskylde dem for ikke at betale skat.

Det kan jeg jo gøre, hvis jeg har en formodning om det. Der er faktisk også folk, som har været inde – hvad hedder sådan noget – undercover hos Uber. Det ved hr. Ole Birk Olesen udmærket godt. Så der er meget, meget klare indicier på, at der ikke bliver betalt skat af de penge, der bliver kørt ind.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Vi giver lige lidt ekstra tid til, at folk kan finde pladserne.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 35 (DF, EL og SF), imod stemte 73 (S, V, LA, ALT, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF),[ hverken for eller imod stemte 0].

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 34 (DF, LA og KF), imod stemte 72 (S, V, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (DF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 47 (DF, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 61 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (DF), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 46 (DF, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 61 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (S, V, LA og KF)?

Ændringsforslaget er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (DF), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 47 (DF, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 62 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Tak for ordet. Grønland hjemtog som bekendt råstofområdet den 1. januar 2010, hvilket betød, at Grønland blev den lovgivende, udøvende og administrative myndighed over det samlede råstofområde i Grønland. Danmark underskrev selvstyreloven uden forbehold, men med nærværende lov mener Inuit Ataqatigiit, at disse grundlæggende principper i selvstyreloven tilbagerulles.

Uranrapporten fra 2013 ligger til grund for de nylig indgåede uranaftaler mellem den danske regering og Naalakkersuisut. I 2013 ved offentliggørelsen af uranrapporten var tonen fra Naalakkersuisut anderledes kritisk over for rapportens konklusioner. Således konkluderede et responsum af advokat Ole Spiermann, bestilt af Naalakkersuisut, at Grønland har den fulde lovgivningsmæssige og udøvende magt over råstofområdet, herunder lovgivningen omkring uran. Dette blev støttet af den daværende Siumutregering, ledet af Aleqa Hammond. Den daværende formand for Naalakkersuisut udtalte bl.a. – jeg citerer:

På vegne af Naalakkersuisut er jeg yderst tilfreds med konklusionerne i dette responsum. Det er nu blevet bekræftet, at selvstyrets beføjelser og rammer inden for overtagne sagsområder er fuldstændig klare. Arbejdet er lavet af en af kongerigets fremmeste eksperter inden for folkeret og statsforfatningsret, Ole Spiermann, og derfor vægtes dette responsum højt. Citat slut.

Den daværende Siumutregering har ændret holdning og har med uranaftalen indgået en aftale med den danske regering og har på den måde tilbagerullet et lovgivningsmæssigt ansvar i forhold til uran.

Inuit Ataqatigiit siger nej til uran. Dette lovforslag handler dog ikke kun om uran og thorium, det handler også om en lang række produkter med dobbelt anvendelse. Den Europæiske Unions liste over dobbeltanvendelsesprodukter er en dynamisk liste, som ændrer sig hvert år, og Grønland vil med denne lov afgive myndighed til Danmark over eksport af produkter, som vi ikke kender den dag i dag.

Inuit Ataqatigiit har på den baggrund følgende mindretalsudtalelse sammen med Enhedslisten:

I § 6 i lovforslaget står der, at »Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed«, mens der i § 7 står, at »Eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse«. Med lovforslaget overdrages ansvaret og myndighedskompetencen til at give eller afslå tilladelser til eksport af uran og andre radioaktive mineraler og produkter med dobbelt anvendelse altså utvetydigt til Danmark.

Inuit Ataqatigiit er ikke enig i lovforslaget og ej heller med Naalakkersuisut i, at Grønland skal tilbageføre dele af myndigheds- og beslutningskompetencen inden for råstofområdet til Danmark, da Danmark har overdraget råstofområdet fuldt ud til Grønland uden forbehold.

Inuit Ataqatigiit noterer sig, at det tidligere Naalakkersuisut i 2013 og 2014 var af samme holdning, som Inuit Ataqatigiit er. I bilag 7 til »Rapport om udvinding og eksport af uran« fra den 13. september 2013 skriver Naalakkersuisut:

»Det følger endvidere af selvstyreloven, at Naalakkersuisuts kompetence til at meddele tilladelse til udnyttelse af råstoffer også omfatter kompetence til at meddele tilladelser til eksport af udnyttede råstoffer, herunder uran og andre radioaktive mineraler.«

På foranledning af Naalakkersuisut udarbejdede advokat Ole Spiermann den 6. januar 2014 responsummet »Om udenrigspolitiske beføjelser i forhold til uran og andre radioaktive mineraler i Grønland«. Heri står der:

»Myndighedskontrol i Grønland med efterforskning og udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler er indenrigspolitiske beføjelser. Det samme gælder kontrol med eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Myndighedskontrol og eksportkontrol i Grønland henhører under Grønlands Selvstyre. Det gælder, uanset kontrollen udføres inden for en folkeretlig ramme. Ændringen af den folkeretlige ramme sker ved folkeretlig aftale og henhører under udenrigspolitik. Men gennemførelse og opfyldelse af Kongeriget Danmarks eksisterende folkeretlige forpligtelser inden for rammen, eksempelvis ved kontrol, er lovgivende og udøvende magt.

Rapportering og kontakt med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og andre landes myndigheder i sammenhæng med kontrol har et udenrigspolitisk aspekt. I kraft af selvstyreloven kan også rapportering og kontakt varetages af Naalakkersuisut inden for fuldt overtagne sagsområder som råstofområdet«.

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten er af den opfattelse, at der selvfølgelig skal ske samarbejde med Danmark og andre lande, hvis der skal eksporteres uran og andre former for dualuse-produkter. Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten er også af den opfattelse, at dette samarbejde kan foretages uden at udvande selvstyreloven ved overdragelse af kompetencer til Danmark, som allerede er hjemtaget af Grønland.

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten noterer sig, at såfremt dette lovforslag vedtages som fremsat, betyder det, at det bliver Danmark, som bliver uraneksportør.

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten indstiller lovforslaget og ændringsforslagene til forkastelse. Mange tak.

Tak til IA's ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Åh, jeg skal beklage. Der er ønske om en kort bemærkning. Jeg beder ordføreren komme tilbage. Jeg beklager, at det giver lidt ekstra motion. Jeg kan i øvrigt se, at mange i dag har smidt jakken, det kan jeg godt forstå. Det er en rimelig hed debat – for nu at sige det mildt. Velkommen tilbage til ordføreren!

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for det. Vi har behandlet mange alvorlige sager i dag, salg af statslige arbejdspladser, økologimålsætninger og tyrekalve i Spanien og senest en konkurrence om, hvem der hader Uber mest. Nu har vi noget, som er mindst lige så alvorligt, nemlig atomvåben.

Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår IA's og ordførerens holdning korrekt. Fra dansk side er der jo ikke nogen intention om at blande sig i grønlandsk erhvervspolitik, men problemet er her, at når det handler om uran og materialer og produkter, som potentielt kan bruges til atomvåben, så overgår det til at være sikkerhedspolitik, hvor det er Danmark som kongerige, der har ansvaret. Det er placeret hos den danske regering og i Folketinget. Hvordan forestiller fru Aaja Chemnitz Larsen sig, at vi skal opfylde den forpligtelse uden at gå ind her og have en vis kontrol med, hvad det er for nogle produkter, der bliver udført fra Grønland? Det er jo ikke for sjov, vi gør det. Det er jo, fordi det er meget, meget alvorligt, og at det har nogle meget, meget store sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Mange tak for spørgsmålet, og ja, vi er meget enige i, at det selvfølgelig har nogle sikkerhedspolitiske elementer, og derfor siger vi også, at der sagtens kunne være et samarbejde omkring det her. Men jeg synes også, at når vi står med det her område, som er det eneste område, som Grønland har hjemtaget efter selvstyreloven i 2009, så er det jo selvfølgelig et område, hvor vi er meget opmærksomme på, hvilken betydning det egentlig har for Grønland, for vi mener, at så længe der er de her gråzoner og de her uklarheder, når vi hjemtager nogle områder til Grønland, så skal det selvfølgelig være hundrede procent klart fra begge parters side, hvad det er, vi har et ansvar for, og at vi har så vide rammer som muligt til selv at bestemme, hvad det er for nogle ting, vi gerne vil udvinde, og derfor også eksportere.

Dette lovforslag betyder jo egentlig, at det lidt bliver en dynamisk liste. Derfor kommer vi også til at give afkald på en række områder, som vi faktisk ikke kender til i dag. Den her liste, som skal udarbejdes over, hvilke områder der skal eksportkontrolleres, bliver jo hele tiden udvidet. Så det er jo lidt i retning af at give en blankocheck, kan man sige, i forhold til at afgive kompetencer på en række områder. Man kan også se med lovforslaget, at vi fra Grønlands side bliver en høringspart. Vi bliver orienteret i visse tilfælde i forhold til det her, og det er det, vi synes er rigtig problematisk.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis man fra grønlandsk side synes, at Danmark går ind og obstruerer hjemtagelsen af noget, der er kommet tilbage til Grønland. Vi vil rigtig gerne være imødekommende, men der er bare det her dilemma: Er det erhvervspolitik, eller er det sikkerhedspolitik? Jeg synes i hvert fald, at når det handler om materialer til atomvåben potentielt, så er det mere sikkerhedspolitik, end det er erhvervspolitik. Det er nok derfor, vi kommer til at støtte det her lovforslag, men det er vigtigt at sige, at det ikke er, fordi vi er ude på at tage noget væk fra Grønland eller generelt blande os i erhvervspolitikken, men kun, fordi der er de her sikkerhedspolitiske problemer, netop når det handler om uran og materialer, der kan bruges til den slags masseødelæggelsesvåben.

Tak for kommentaren og den indirekte støtte, hvis man kan sige det sådan. Fra IA's side siger vi jo klart nej til uran. Det handler jo om noget grundlæggende værdimæssigt for det grønlandske samfund, om vi skal udvinde uran. Vi så gerne, at der havde været en folkeafstemning, og at man havde sikret en mere varig løsning, sådan at en større del af Inatsisartut var blevet inddraget bl.a. i forhold til de her uranaftaler. Det er jo noget af det, vi påpeger med den kritik, vi kommer med.

Tak. Næste spørger er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo. Det var en fejl. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg spørger ikke. Jeg giver en kommentar i stedet for at gå på talerstolen som ordfører.

Jeg har bare en kort kommentar. Hvis De Konservative har det sådan, kunne de tænke over, at der på det internationale marked er mere end 2.000 eksempler på, at der ikke er styr på uran, og det er så blevet solgt illegalt til steder, hvad man sandsynligvis ikke ville være enige i var i orden. Derfor kunne De Konservative ganske enkelt bare stemme imod det forslag af sikkerhedsmæssige grunde.

Har ordføreren en kommentar til kommentaren? Det har hun ikke. Så siger vi tak til ordføreren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal i udvalget med undtagelse af Enhedslisten og IA?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der står i betænkningen, at Dansk Folkeparti vil redegøre for vores stillingtagen til forslaget her ved andenbehandlingen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har vendt og drejet det rigtig mange gange, når vi har set på, hvad håndhævelsesdirektivet omfatter samt den fond, der erstatter kædeansvaret – hvordan det hænger sammen. Og vi er kommet til det resultat, at vi undlader at stemme ved afstemningen af L 177 og L 178. Det gør vi først og fremmest, fordi vi synes, det er en lidt mærkelig konstruktion på den måde, at man erstatter muligheden for at indføre et kædeansvar, som der står i artikel 12, med en fond, og det gør, at al fremtidig snak om et kædeansvar er slut, hvis man stemmer for håndhævelsesdirektivet. Det skyldes også, at det er bygget op på den måde, at det er en aftale mellem parterne på overenskomstområdet, og det betyder så, at alle arbejdsgivere, der skal betale ATP for deres ansatte, skal betale til en fond, som de aldrig nogen sinde selv får gavn af. Der er måske over 100.000, måske 150.000, arbejdsgivere, der aldrig nogen sinde får gavn af en fond til at betale lønninger til dem, der bliver udstationeret. Det betyder, at håndværksmesteren, der kæmper en kamp imod de firmaer, der kommer op til Danmark, skal betale, hvis der er nogle, der snyder lidt på vægten i forhold til løn – så skal de betale gennem et tilskud til fonden. Det synes vi er urimeligt.

Vi synes også, det er lidt mærkeligt i den her konstruktion, at man stadig væk skal tilmeldes RUT-registeret. Og der bliver lavet en indsats i forhold til skuffeselskaber, og hvis ikke man har en forretning i det land, hvor man har oprettet selskabet, så får man ikke lov til at udstationere. Det er også godt nok, men vi havde gerne set, at man slet ikke kunne lave sådan nogle skuffeselskaber – det kan man jo ikke på grund af EU-reglerne, og det er så noget andet.

På det lange, seje træk synes vi der er forbedringer her, men vi havde gerne set, at man var gået en lidt anden vej og havde lavet nogle skrappere regler, men også at vi havde kunnet få det begrænsede kædeansvar, som artikel 12 egentlig giver lov til. Og det betyder, at den, der kontraherer, det firma, der snyder, er det firma, der kommer til at betale. Og det får man ikke her. Vi synes, det er helt fint, at man stadig væk går efter dem, der kontraherer, men systemet i det er stadig væk, at det er en stor gruppe af arbejdsgivere, som ikke på nogen måde kan nyde godt af fonden her, der kommer til at betale de store beløb til de firmaer, der svindler. Men i den forbindelse skal jeg lige sige, at Enhedslisten jo har stillet et ændringsforslag, der gør, at det skal udbredes til dem, der er uden for overenskomsterne. Det ændringsforslag støtter Dansk Folkeparti.

Vi kan ikke som sådan stemme for forslaget, men undlader at stemme, på grund af at der trods alt er en hel del klare forbedringer i det, men de går ikke helt i den retning, som Dansk Folkeparti havde ønsket det – og det gælder både L 177 og L 178.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning.

Men inden vi går over til spørgeren, vil jeg lige sige, at der er for meget mumleri og murren i krogene. Det er ikke særlig respektfuldt over for den ordfører, der har ordet, så jeg vil henstille til, at man dæmper sig, selv om vi sidder her i lang tid og stemmer i dag.

Så giver jeg ordet til spørgeren, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det er for dårligt, at man ikke har benyttet sig af muligheden for at indføre kædeansvar, når nu man oven i købet har fået det blå stempel af Kommissionen til, at det må man gerne, og oven i købet også i en meget mere vidtgående udgave, end Kommissionen selv foreslår. Det synes jeg simpelt hen er for slapt. Men jeg er ikke enig med ordføreren i, at vedtagelsen af det forhindrer os i at fortsætte kampen for det her kædeansvar. Det er rigtigt, at det her vil blive brugt som endnu en undskyldning for ikke at indføre kædeansvaret – det er jeg helt enig i – men det skal vel ikke forhindre Enhedslisten og Dansk Folkeparti og de dele af fagbevægelsen, der gerne ser et kædeansvar, i, at vi fortsætter kampen for det.

Så vil jeg bare sige tak til ordføreren for støtten til vores ændringsforslag, som jo betyder, at også udstationerede arbejdere, der ikke er overenskomstdækket, kan få deres tilgodehavende udbetalt fra fonden. Det undrer mig en del, at de andre borgerlige partier ikke støtter det, men jeg er da glad for støtten fra Dansk Folkeparti.

Tak. Grunden til det her med kædeansvar er, at der i artikel 12 står, at man ikke kan få begge dele, man kan vælge enten fonden eller kædeansvar. Det er sådan, vi har tolket det. Det kan godt være, at hr. Finn Sørensen tolker på en anden måde, og jeg ved også, at hr. Finn Sørensen ikke holder sig tilbage for at tage diskussionen, uanset hvad der sker.

Men som sagt, vi støtter ændringsforslaget fra Enhedslisten, og vi synes også, at der jo ikke rigtigt er strammet op over for dem, der arbejder med arme og ben-virksomheder, som vi kalder dem. De skal anmeldes til RUT-registeret, men der er ikke rigtig noget kontrol med dem, og Arbejdstilsynet skal indhente oplysninger om virksomhederne i andre lande. Jeg ved ikke, hvor nemt det bliver at indhente de oplysninger, men jeg håber da, at det kommer til at fungere.

Jeg er jo enig med ordføreren i, at de forbedringer, der er i det, er mikroskopiske og næsten ikke til at få øje på, men nu er Enhedslisten jo ikke noget alt eller intet-parti, så de få hundrede østarbejdere, der kan få glæde af det her, skal da have det, så vi stemmer for det, vel vidende at intet vil kunne forhindre Enhedslisten i at fortsætte kampen for kædeansvar, heller ikke det her lovforslag. Så jeg håber, at Dansk Folkeparti også fremover vil være med i den kamp.

Vi fortsætter i samme stil, som vi har gjort hidtil.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Undskyld, jeg glemte lige, at jeg gerne vil bede om at få det tilbage til udvalget, så vi kan afgive betænkning.

Er der nogle, der modsætter sig det?

Det er der ikke.

Vi skal først stemme om nogle ændringsforslag.

[Der stemmes først om ændringsforslag til L 177].

Det drejer sig om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF), og der kan stemmes.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 41 (DF, EL, ALT og SF), imod stemte 66 (S, V, LA, RV og KF), [hverken for eller imod stemte 0].

Ændringsforslaget er forkastet.

Derefter går vi over til ændringsforslagene til L 178.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), om ændringsforslag nr. 3 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren, om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF) eller om ændringsforslag nr. 4 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget som ønsket går tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Vi skal stemme om en lang række ændringsforslag fra ministeren og en lang række fra Enhedslisten. Og det vil jeg da gerne lige give nogle ord med på vejen.

Ministeren og forligspartierne påstår, at vi får et tryggere dagpengesystem, hvis vi vedtager det her lovforslag. Det er desværre falsk varebetegnelse. Lovforslaget løser overhovedet ikke det problem, at tusinder hvert år vil miste dagpengeret, også i årene fremover, når dette lovforslag er fuldt gennemført. Sidste år mistede 16.500 personer deres dagpengeret. I januar måned i år mistede 1.505 personer deres dagpengeret, og det kan man jo så gange med 12. Det kan man nok ikke endnu, men det er samme antal som i januar måned sidste år. Så et mere kvalificeret gæt er, at også 2016 vil cirka 16.000 mennesker miste deres dagpengeret. Mange af dem vil havne på kontanthjælp eller helt uden forsørgelse. I januar måned i år havnede over 60 pct. af de 1.500 personer, der mistede dagpengeret, på arbejdsmarkedsydelse, mens 12,4 pct. havnede uden forsørgelse. Det tal vil blive endnu højere i løbet af året og de kommende år, efterhånden som arbejdsmarkedsydelsen og kontantydelsen forsvinder. Og det, der så er tilbage, er jo kontanthjælpsreglerne, oven i købet i en strammet udgave, med kontanthjælpsloft og 225-timers regel. Så her forslår Dagpengekommissionens prognose om, at 2.000 færre vil miste dagpengeret som følge af det her lovforslag, jo ikke ret langt.

Men ikke nok med det, for partierne bag det her lovforslag har oven i købet valgt at gøre utrygheden endnu større for forskellige grupper af ledige. Dimittender, som er enlige, risikerer at miste op til 22.800 kr. om året, fordi de får en lavere dagpengesats stik imod alle løfter om, at man ikke ville sænke satserne. Der indføres karensdage, som kan koste en ledig op til 2.500 kr. om året. Langtidsledige bliver straffet ekstra hårdt ved at blive frataget 1 måneds dagpenge, det vil sige lidt over 18.000 kr. Hertil kommer andre uhyrligheder.

Lavtlønnede på industriens mindsteløn kan ikke optjene dagpengeret på 12 måneder, selv om de har et fuldtidsarbejde. Det bliver sværere at genoptjene retten til supplerende dagpenge. Hvis du mister retten til supplerende dagpenge, men stadig væk har dagpengeret, så mister du en hel måneds dagpenge, hvis du har 1 dags arbejde om måneden. Sygdom og barsel kan ikke længere medregnes til at forlænge optjeningsperioden, medmindre man har modtaget sygedagpenge og barselsdagpenge. Det samme gælder perioder med voksenuddannelsesstøtte eller ansættelse i seniorjob. Ferier med feriegodtgørelse kan ikke medregnes til den fleksible genoptjeningsret. Det rammer også de timelønnede. Man kan ikke længere nægte at deltage i våbenproduktion og nægte at tage arbejde, hvor man blive udsat for passiv rygning. Man risikerer at få karantæne, hvis man opgiver arbejdet for at flytte til den anden ende af landet på grund af en voldelig ægtefælle.

Så er der forringede satser for unge under 25 år, for værnepligtige, for personer i løntilskudsjob og for personer, der rammes af tabt arbejdsfortjeneste for at passe et handicappet eller alvorlig sygt barn eller en døende nærtstående. Jeg tror, de fleste er enige i, at så er vi helt ude i det groteske, især i forhold til det sidste. Disse forældre har gjort samfundet en kæmpe tjeneste ved at passe deres pårørende, og så vil man ikke engang sikre dem en ordentlig understøttelse.

Jeg tror, at alle disse forringelser taler for sig selv. De vidner i hvert fald om en minister og nogle forligspartier, der går i ualmindelig små sko. Intet er for småt, når man skal leve op til tvangstanken om, at hvis der skal indføres forbedringer i den ene ende af systemet, og vi anerkender, at der er forbedringer for nogle grupper af ledige, så skal der absolut betales med forringelser i den anden ende for andre grupper af ledige eller de samme ledige i nogle andre situationer. Og Enhedslistens ændringsforslag, som vi skal stemme om her, handler om at få rettet op på de værste af disse klare forringelser.

Hvis man skal tro betænkningen, kommer vi ikke langt med det. Kun Alternativet og SF støtter vores ændringsforslag, og en meget stor tak for det. Det vidner jo om, at der trods alt er partier, der vil fortsætte kampen for et trygt og solidarisk dagpengesystem. Betænkningen er klar: Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti stemmer imod vores ændringsforslag, og jeg vil derfor ikke komme med nogle tomme appeller til de to partier om, at de skal tænke sig om. Jeg tror, det er forgæves, jeg tror, det er for sent. Det er utroligt, at Socialdemokraterne vil stemme imod ændringsforslag, der betyder, at ledige vil undgå forringelser, men det er desværre sådan, det er, når man læser betænkningen. Jeg vil meget gerne skuffes i den kedelige forventning.

Men jeg vil indtrængende opfordre ordførerne for de to partier til at gå herop og forklare, hvorfor de stemmer imod Enhedslistens ændringsforslag. Hvorfor er det så vigtigt for dem at forringe vilkårene for store grupper af ledige? Og hvordan passer sådan nogle forringelser ind i skåltalerne om, at vi nu har et tryggere dagpengesystem?

Svaret på det spørgsmål blæser nemlig i vinden. Det nærmeste, vi er kommet, er noget med, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening er enige om det, og så skal vi også gøre sådan. Men det er vel ikke forbudt at tænke selv, når man er medlem af Folketinget. Det er jo ordførerne og medlemmerne af Folketinget, der har det politiske ansvar, når vi trykker på knappen. Det er ikke formændene for LO og Dansk Arbejdsgiverforening.

Vi er jo ikke overraskede over Venstre, hvad det her angår. Men jeg synes virkelig, at med de løfter, de to partier har givet, og den historie, der er, om deres syn på de her dagpengeforringelser, så skylder de en forklaring til vælgerne, Folketinget og de mange fagforeninger og aktive arbejdere, der rejste kampen mod VKO-flertallets forringelse af dagpengereglerne – en kamp, som Socialdemokraterne engang var med i.

Det synes jeg også Dansk Folkeparti gør, efter at de jo meldte ud, at de fortrød deres medvirken til forringelserne og lovede vælgerne, at de nok skulle sørge for, at der kom en halvering af genoptjeningskravet. Det kom heller ikke.

Desværre kan jeg ikke se de to partiers ordførere stå i kø hernede for at komme op og forklare sig. Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt. Jeg synes, det er dårligt. Jeg vil tillade mig at sige: Jeg synes, det er fejt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Ønsker flere at udtale sig? Så er ordføreren aftrådt. (Finn Sørensen (EL): Det er vist for meget at håbe på).

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Den er omfattende.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1-3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 87 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 21 (EL, ALT, SF og 1 (RV) (ved en fejl)), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og KF)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 86 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 10, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 9, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og KF)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 11, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 14 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF). Vi venter lige på teknikken. Den har også fået det hedt i dag. Sådan, nu kan der stemmes om ændringsforslag nr. 14.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslagene nr. 15 og 16, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF). Der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 19, tiltrådt af et flertal, (S, DF, V, LA, RV og KF)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 20 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 85 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 22 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 26, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 23 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 24, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og KF)?

Det er vedtaget

Der stemmes om ændringsforslag nr. 25 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 27 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslagene nr. 28 og 29, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 30, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 31 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 32 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 86 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 33 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 34 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 35 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 19 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 36, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 37 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 38-40, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 41 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Vi skal lige have lidt mere ro i salen, så vi har ro til at høre og stemme.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 42-44, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 45 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 46 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 20 (EL, ALT og SF), imod stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 47-50, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 16 (EL og ALT), imod stemte 92 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 4, 6, 7, 9 og 11, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1, 3, 8 og 10, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 13 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 5 og 12, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 14 og 15 uden for betænkningen af beskæftigelsesministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 5 og 6 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), eller om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF), eller om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF).

Afstemningen er sluttet.

For stemte 25 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (S, V, EL, LA og KF), eller om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V og KF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Simon Emil Ammitzbøll ... ikke. (Munterhed) .

Da ingen ønsker at udtale sig, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL), eller om ændringsforslag nr. 2 uden for betænkningen af udlændinge-, integrations- og boligministeren?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg har ellers engang lært af tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, at en politiker altid skal tage ordet, når han får muligheden for det. Det skulle jeg måske også have gjort under behandlingen af L 188, men jeg undlod alligevel.

Allerede under førstebehandlingen af det lovforslag, vi har her, meddelte Liberal Alliance, at vi ikke kan støtte forslaget, medmindre regeringen vil give indrømmelser i spørgsmålet om højskoleophold. Det har der været drøftelser mellem regeringen og flere af Folketingets partier, herunder Liberal Alliance, om. Men vi har endnu ikke kunnet finde hinanden, hvorefter man i betænkningen kan se, at der på nuværende tidspunkt ikke er flertal i Folketinget bag L 189.

Det er fortsat Liberal Alliances holdning, at regeringen skal være mere lydhør og indgå en aftale med Folketingets partier om muligheden for højskoleophold. Vi ønsker i den forbindelse egentlig at sige ja til stort set alt det, regeringen har fremsat forslag om. Men vi kan ikke acceptere, at erhvervspraktik på 5 timer eller undervisning på erhvervsskoler eller AMU-skoler under alle omstændigheder skal være obligatorisk. Vi mener, det skal være muligt for den enkelte højskole at sige, at der, hvor man ikke tilbyder en af de to førnævnte ting, kan højskolen i aftalen med den pågældende kommune fortælle, hvordan man ruster den enkelte til arbejdsmarkedet. Det er det ene ønske, vi har til ændring.

Det andet ønske, vi har til ændring, er aldersgruppen. Regeringen siger, at det skal være 18-24-årige, mens vi ønsker, at det skal være 18-29-årige. I virkeligheden er det to små ønsker, som man må sige er en meget lav pris for at kunne få et flertal for sit lovforslag. Derfor undrer det os også, at regeringen ikke har ønsket at være mere imødekommende over for de ønsker, som vi og en række andre partier har fremsat.

Så på det nuværende grundlag stemmer Liberal Alliance nej til L 189, medmindre vi opnår en aftale med regeringen.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan fortsætte der, hvor Liberal Alliances ordfører slap, og sige, at det samme gør sig gældende for Alternativet. Vi mener, det er afsindig vigtigt, at højskoledelen kommer med i forslaget. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at det er et lillebitte hjørne, der skiller os. Vi ved, at unge flygtninge har et positivt udbytte, hvad angår sproglig og personlig udvikling og netværksdannelse, og vi ved, at miljøet på højskolerne kan bidrage til de unges forståelse for danske normer og dansk kultur.

Det undrer mig også, at det ender med at blive en knast i den her aftale. Jeg citerer Martin Geertsen, daværende integrationsordfører for Venstre, i Politiken den 13. marts 2015. Han siger:

»Det er unikt, og højskolerne kendetegner nogle af de værdier, vi står for i landet. Det er en fremragende idé, at højskolerne byder sig til og deltager i integration af mennesker, der kommer hertil landet«.

Jeg undrer mig over, at Venstre på den måde har ændret holdning, og jeg vil endnu en gang opfordre integrationsministeren til at lytte til de fire partier, som kan være med til at stemme den her aftale igennem, så vi kan få en aftale.

Hvis ikke det sker, skal jeg igen sige her fra talerstolen, at Alternativet ikke kan støtte aftalen.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste, der indtager talerstolen, er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Også Radikale Venstre skal meddele, at vi ikke kan støtte det her lovforslag, så længe regeringen ikke vil imødekomme ønsket om, at højskolerne fortsat skal kunne tage imod flygtninge, også i længere perioder og på den unikke måde, som højskoler jo netop er sat i verden for. Højskolerne er en integrationsbooster. De er helt fantastiske til at hjælpe flygtninge med at knække koderne til det danske samfund, til dansk kultur, til danske værdier. Det vil vi gerne have fortsætter. Så det er rigtig vigtigt for Radikale Venstre.

Vi har stillet to ændringsforslag, som kommer til afstemning nu. De handler om muligheden for fortsat at få tilskud til, at uledsagede flygtningebørn kan komme på efterskole. Så handler de om den sundhedsvurdering, som regeringen med det her lovforslag afskaffer at kommunerne skal gennemføre. Det er vi rigtig, rigtig kede af, og derfor håber vi selvfølgelig fortsat på opbakning fra et flertal i Folketinget, så man fortsat kan gennemføre sundhedsvurderinger og ikke skal risikere epidemier eller andet og uledsagede flygtningebørn fortsat kan komme på efterskole.

Det allervigtigste for os og det, som er knasten i, at vi kan være med til at støtte det her på en række andre punkter ellers glimrende lovforslag, er altså, at flygtninge fortsat skal kunne komme på højskole som hidtil.

Ellers kan Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste, der ønsker ordet, er hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Så let som ingenting kunne der skabes en bred aftale. Det kunne der oven i købet ved at gribe i noget af det, der har været med til at gøre Danmark til det samfund, vi er så glade for i dag. Højskolerne har givet mange mennesker lige det skub i den rigtige retning, de havde brug for. Skal SF støtte det her lovforslag, skal vi tage en af de bedste danske traditioner med os, nemlig at bruge højskolerne, og ellers må vi være imod.

Tak til SF's ordfører. Der er endnu en, der ønsker ordet, og det er hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi har det jo sådan, at vi stemmer imod det her lovforslag under alle omstændigheder. Vi synes godt, vi kan finde mange andre problemer i lovforslaget, hvilket jeg også har givet udtryk for under førstebehandlingen. Det behøver jeg ikke gentage her. Jeg vil bare rose de partier, der har været på talerstolen her, og sige, at det her spørgsmål om højskolerne skal på plads. Jeg støtter deres synspunkter, og jeg er da glad for, at vores meget genstridige nejstemme – sådan opfatter nogle det nok – kan bruges til noget i den her situation.

Jeg bliver rigtig glad, hvis det kan føre til, at lovforslaget bliver forbedret, og hvis ministeren lever op til de løfter, hun kom med under førstebehandlingen, hvor vi alle sammen, da den var færdig, havde det klare indtryk, at det ikke bliver noget problem. Selvfølgelig kan vi det. Det bliver interessant at høre, om ministeren vil komme herop og forklare, hvorfor det pludselig er et stort problem og man ikke kan gennemføre det. Vi hører jo ikke til den søde klub. Vi var ikke venlige over for lovforslaget og har derfor ikke været inviteret med til de der forhandlinger. Så vi vil da gerne indvies i, hvad problemet er.

Så støtter vi også fru Sofie Carsten Nielsens bebudede ændringsforslag om forbedring af reglerne for sundhedstjek. Så held og lykke til alle de kampivrige. Vi bakker dem varmt op i den her sag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 uden for betænkningen af fru Josephine Fock (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

Er der et teknisk problem?

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 83 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten), eller om ændringsforslag nr. 3-6, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 uden for betænkningen af fru Josephine Fock (ALT) og fru Sofie Carsten Nielsen (RV).

Vi forsøger stadig at få udredt teknikken. Så kan der stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 53 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 55 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 7-9, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 uden for betænkningen af Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF). Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (EL, LA, ALT, RV og SF), imod stemte 77 (S, DF, V og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Skatteministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 3 i betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten), om ændringsforslag nr. 7 uden for betænkningen af skatteministeren eller om ændringsforslag nr. 4-6, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Aaja Chemnitz Larsen som ordfører for IA. Værsgo.

Tak for ordet. Efter flere års forhandlinger i den grønlandsk-danske selvstyrekommission og en vejledende folkeafstemning i Grønland trådte Lov om Grønlands Selvstyre, selvstyreloven, i kraft på Grønlands nationaldag den 21. juni 2009. Det var en historisk dag, hvor Danmark og Grønland sammen tog et yderligere skridt mod Grønlands selvstyre og selvstændighed – en dag, som mange grønlandske politikere også før min tid havde drømt om og kæmpet for.

Med selvstyreloven skete der en gennemgribende ændring af de grønlandsk-danske relationer på råstofområdet. Som et resultat hjemtog Grønland råstofområdet den 1. januar 2010, hvorved Grønland overtog den lovgivende, udøvende og administrative myndighed, hvad angår det samlede råstofområde. En central pointe her er, at Danmark uden forbehold overdrog råstofområdet til Grønland den 1. januar 2010. Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi derfor også, at vi med regeringens og naalakkersuisuts to uranaftaler fra februar 2016 og efterfølgende to lovforslag, nemlig lovforslag L 155 og L 158, er ude på en glidebane, hvor Danmark nu tilbageruller det ansvar, som Grønland overtog, da Danmark uden forbehold underskrev loven om Grønlands selvstyre.

Selvfølgelig skal vi samarbejde på tværs af Grønland og Danmark om sikkerhedspolitiske aspekter, det er vi realistiske om fra Inuit Ataqatigiits side. I Grønland har vi dog kæmpet hårdt og længe for retten til vores egen undergrund, og med lovforslaget om sikkerhedskontrollen mener vi i Inuit Ataqatigiit, at regeringen og naalakkersuisut og de øvrige partier, som stemmer for de to lovforslag, tilbageruller helt centrale principper i vores selvstyrelov.

I det hele taget har processen med de to uranaftaler og lovforslagene været skæve, ekskluderende og udemokratiske. Inatsisartut har ikke været inddraget i beslutningen om at indgå uranaftaler med den danske regering, og den grønlandske befolkning har ikke været hørt i spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skal have en uranmine og eksportere uran. Så sent som i sidste uge, da Inatsisartut sidstebehandlede de to kontroversielle uranlovforslag, nægtede de to grønlandske koalitionspartier at udtale sig og deltage i debatten. Det er under al kritik. IA har på den baggrund følgende mindretalsudtalelse sammen med Enhedslisten:

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten indstiller forslaget til forkastelse på den baggrund, at dette arbejde er et led i forberedelserne til uranudvinding i Grønland. Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten er imod, at der udvindes uran og andre radioaktive materialer i Grønland. Uran er ikke et hvilket som helst materiale, og derfor handler lovforslaget om grundlæggende etiske og moralske værdier i det grønlandske samfund, og det handler om at tage et globalt medansvar. Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten finder det beklageligt, at forberedelsen af dette arbejde sker uden bred tilslutning i Inatsisartut og uden inddragelse af den grønlandske befolkning direkte.

Realiteten er, at befolkningen og det grønlandske parlament er splittede i spørgsmålet om uranudvinding og uraneksport, kan man sige, og Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en folkeafstemning i Grønland, således at der politisk kan tages stilling til en holdbar politik, som reelt har folkets mandat. Et forslag om folkeafstemning i Grønland har således været Inuit Ataqatigiits kompromisforslag.

Uranaftalerne mellem den grønlandske regering og den danske regering som en del af baggrunden for, at disse lovforslag nu er blevet udarbejdet, er indgået uden involvering af Inatsisartut, Grønlands parlament. Inuit Ataqatigiit indstiller derfor forslaget til forkastelse. Mange tak.

Tak til IA's ordfører. Så giver jeg ordet til udenrigsministeren.

Det er måske lidt usædvanligt at tage ordet på nuværende tidspunkt i en diskussion ved en andenbehandling, hvor der ikke er et ændringsforslag. Men der blev sagt så mange ting fra fru Aaja Chemnitz Larsens side, der alligevel kræver en kommentar med på vejen.

Regeringen respekterer fuldt ud den selvstyreaftale, der er indgået. Selvstyreaftalen bygger på, at der er en række områder, der overføres til grønlandsk kompetence, og at der er en række områder, der forbliver dansk kompetence på vegne af hele kongeriget. En af de kompetencer, som er på vegne af hele kongeriget, er udenrigspolitikken, herunder at føre opsyn med, at de internationale aftaler, der indgås, bliver overholdt og efterlevet.

En af de aftaler, der er tale om her, er at sikre, at når og hvis man udvinder uran – og det er en klar grønlandsk egenhændig beslutning, hvorvidt man vil udvinde uran – så er det Danmarks ansvar på vegne af hele kongeriget at sørge for, at den udvinding og den eksport af uran sker efter de højeste internationale standarder og efter de sikkerhedsforanstaltninger, der er. Derfor er der på ingen måde tale om, at man tilbageruller nogen dele af den selvstyrelovgivning, der blev vedtaget – på ingen måde.

Det er også sådan, at vi som regering har haft et tæt og gnidningsfrit samarbejde med den grønlandske regering på det her område. Vi har haft en dialog, som har været direkte, åbenhjertig og baseret på, at Landstinget den 24. oktober 2013 vedtog en principbeslutning om at ophæve nultolerancepolitikken. Det er altså baseret på beslutninger taget af det grønlandske Landsting og baseret på samarbejde med den grønlandske regering, at regeringen har fremsat det her lovforslag og et tilsvarende andet lovforslag. Det er for at give Grønland mulighed for at have en minedrift, der ikke har som hovedformål at udvinde uran, men hvor man kan udvinde det som et biprodukt, og også bruge den minedrift kommercielt.

Jeg synes, vi har fundet en god løsning og en god balance mellem på den ene side det hensyn, der er til, at Grønland skal have mulighed for kommercielt at udnytte de råstoffer, der er, og på den anden side, at vi lever op til det, som er kongerigets internationale forpligtelse, nemlig at sikre, at når der udvindes uran, er der en bogføring undervejs, så at sige, fra det bliver udvundet, over, hvordan det bruges, og til, hvordan det slutdeponeres, sådan at vi ved, at der er styr på den uran og det radioaktive materiale, der udvindes undervejs.

Derfor vil jeg bare gerne på mine og regeringens vegne takke for det tætte samarbejde, der har været med Grønlands regering, baseret på den beslutning, det grønlandske Landsting tog den 24. oktober 2013.

Tak. Og der er ønske om korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Når nu ministeren siger, at ja, det er rigtigt nok, at så administrerer vi bogholderiet, er det jo en meget pæn måde at sige på, at en meget kontroversiel kontrol, som skal foregå, af både opgravning af, transport af, handel med og brug og slutdeponering af et af verdens farligste stoffer, fordi det kan bruges til at lave atombomber, ligger på et kontor i København under administration af Udenrigsministeriet. Så er det vel ikke forkert, som IA har sagt, at der sker en flytning af en kompetence, for også tvivlsspørgsmål bliver jo afgjort i den sammenhæng, og også ansvaret over for internationale organisationer ligger i det danske udenrigsministerium. Er det ikke rigtigt? Det er derfor, jeg ikke rigtig forstår, at regeringen ikke siger det, som det er, at jo, det er rigtigt nok, vi tager og administrerer en del af grønlændernes kompetence, og det har vi aftalt med dem. Det ville da være meget mere fair og reelt. Så ville der være klare linjer.

For det første ved hr. Christian Juhl godt, da hr. Christian Juhl deltog i førstebehandlingen, at det ikke bare er et bogholderi og et kontor. Det er den folkelige måde at gøre opmærksom på, hvordan man sikrer, at man helt fra udvindingen til deponeringen har styr på, hvor det uran, der måtte udvindes i Grønland, befinder sig henne, og at det alene bruges til lovlige, fredelige formål. Det er en del af Danmarks og det danske kongeriges udenrigspolitik. Og udenrigspolitikken føres af kongeriget gennem Udenrigsministeriet i Danmark.

Det betyder, at det aldrig har været et spørgsmål om, at en del af det her område med at føre kontrol med atomare produkter har været noget, som Grønland har fået selvstyre på. Derfor er det ikke sådan, at man bare kan påstå, at det er noget, vi har taget tilbage, for det har vi ikke. Det ville være fejlagtigt. Og det er sådan, at man som minister er underlagt en sandhedspligt, så jeg kan ikke bare stå og sige, selv om det ville være meget nemmere, og påstå noget, når det, hr. Christian Juhl ønsker jeg skal påstå, er lodret forkert.

Jo længere jeg diskuterer med udenrigsministeren, jo mere forvirret bliver jeg. Nu prøvede jeg netop at ironisere over det bogholderisnak, han havde før, fordi det er ret alvorligt. Det er en ret omfattende kontrol, der skal foregå. Det er efter min mening et spørgsmål om, hvorvidt Danmark eller Grønland alene har kapaciteten til det, når man ser på, at der faktisk er uran, der forsvinder på det internationale marked. Selv blandt de dygtigste folk, der skulle passe på det, forsvinder der altså uran. Der er flere tusinde tilfælde, hvor uran er forsvundet. Derfor er det hamrende alvorligt. Men jeg synes, det er at snakke udenom at sige, at den kontrol ikke er flyttet fra den grønlandske myndighed til den danske myndighed, for det er fakta. Og det er der ingen grund til at skjule. Sådan er det.

Jeg kan ikke skjule, at det altid har været sådan, at kontrollen med atomare produkter har ligget i udenrigstjenesten i den del, der er blevet i Danmark, og ikke i den del, der er flyttet over i selvstyret. Det er sådan, at den kontrol, der er, foretages af tilsynsmyndigheden, som er Beredskabsstyrelsen, og IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur, medvirker hertil. Så der er en meget nøje kontrol med, at vi har styr på, hvor de uranholdige materialer, der måtte blive udvundet fra minen i Grønland, er, hele vejen igennem fra det bliver udvundet, til det bliver deponeret.

Næste spørger er fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak. Fra IA's side er vi udmærket klar over, at det er Grønland, der har ansvaret for uranudvinding, og jeg synes også, det er vigtigt at slå fast, at vi fra IA's side siger klart nej til uran, og det er selvfølgelig derudfra, vi forhandler.

I forhold til det sikkerhedspolitiske siger vi jo også, at vi gerne ser, at der bliver samarbejdet mellem Grønland og Danmark for at finde nogle løsninger – det sagde jeg også i ordførertalen.

Kunne det tænkes, at der kunne være nogle andre måder, man kunne samarbejde på i forhold til at sikre de højeste internationale standarder, i stedet for at man går ind og laver de her uranaftaler uden om det grønlandske parlament?

Jeg anerkender ikke, at det er uden om det grønlandske parlament. Vores samarbejdspartner på det her område er den grønlandske regering, der handler på baggrund af en beslutning, som det grønlandske Landsting tog den 24. oktober 2013.

Hvordan de interne forhold i Grønland så er i forhold til størrelse af flertal og inddragelse af partier i udmøntningen af beslutningen fra den 24. oktober, synes jeg faktisk ikke er det danske Folketings opgave at blande sig i eller min opgave som udenrigsminister at blande mig i. Det må være sådan, at Grønland selv finder ud af, hvorledes man vælger at lave sin egen parlamentariske opbygning. Det er noget, Grønland selv vælger at gøre.

Jeg ville gerne vende spørgsmålet om, hvis jeg kunne – nu ved jeg godt, at man ikke rigtig kan spørge den anden vej rundt her fra talerstolen – og spørge: Ville det ikke være mærkeligt, hvis vi skulle vælge at sige, at der er et flertal i Landstinget, der har truffet en beslutning, at der er en samarbejdspartner i form af den grønlandske regering, der beder os om at udføre et stykke arbejde, noget kontrol, og at vi så skulle vælge at sige, at det vil vi ikke følge, og at den grønlandske beslutningsproces skulle have været en anden end den, man har valgt at den skal være på Grønland? Det ville jeg personligt føle var meget mærkeligt.

[Lydudfald] ... erkende, at man kan stå i en situation, hvor det bliver et andet parti, som har majoriteten i det grønlandske parlament. Og ønsket fra IA's side er jo bl.a. at sikre en holdbar løsning, både for det grønlandske samfund – ikke mindst for befolkningen – men også i forhold til råstofprojekterne, altså hvordan man kan sikre, at man skaber nogle mere stabile rammer i forhold til råstofprojekterne. Og ja, det er selvfølgelig et internt anliggende, og en del af den kritik, som jeg kom med fra talerstolen, er også rettet mod Grønland, kan man sige.

Jeg tog tidligere ordet til det andet lovforslag om eksportkontrol i forbindelse med uran, og noget af det, som jeg har været meget optaget af i forbindelse med det her, har været, at det jo i virkeligheden er en dynamisk liste, og derfor bliver det også i mine øjne sådan lidt en blankocheck, man udskriver fra Grønlands side med hensyn til at afgive noget ansvar i forhold til eksportkontrol.

Altså, som politiker forstår jeg godt lysten til at debattere politiske beslutninger, der er truffet, men det er ikke min opgave som udenrigsminister at blande mig i, hvordan en beslutning er truffet i Grønland.

For et øjeblik siden havde vi en afstemning her, der endte 53 stemmer mod 55, så det var et snævert flertal, der afgjorde udfaldet af den afstemning. Skulle man så vælge at sige: Jamen det er for snævert til, at vi skal respektere det? Skulle jeg vælge at sige, at en beslutning truffet i Grønland om, hvorvidt man skal udvinde uran eller ej, er for snæver til, at vi vil respektere den? Jeg tror faktisk, de fleste ville synes, at det ville være meget mærkeligt, hvis vi skulle til at kvalificere, hvor stort et flertal der i givet fald skulle til, for at vi ville respektere en beslutning.

Vi vil respektere de demokratiske spilleregler, som man har valgt at følge i Grønland, herunder at man fra Grønlands side med et snævert flertal har valgt at sige, at man gerne vil udvinde uran. Vi har lavet en aftale, jeg har været tilfreds med samarbejdet, jeg anbefaler, at vi vedtager det.

Tak til udenrigsministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-11, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten og IA)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til udenrigsministeren.

Dansk Folkeparti har som nævnt fremsat forslag om, at regeringen skal pålægges at afholde en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Tyrkiet skal optages som medlem af EU, når der en dag foreligger en aftale med Tyrkiet om optagelse i EU.

Forslagsstillerne nævner i bemærkningerne til forslaget en række forhold, der skulle tale for en folkeafstemning og imod tyrkisk EU-medlemskab. Det nævnes, 1) at der er en folkelig modstand mod at optage Tyrkiet, 2) at Tyrkiet er et stort, fattigt og ikkeeuropæisk land, 3) kvinders rettigheder og borgernes ytringsfrihed undertrykkes og 4) Lars Hedegaard-sagen illustrerer, at landet ikke er en retsstat i vestlig forstand. Hvis der er nogle, der i dag, eller når de har læst bemærkningerne, har sådan en følelse af deja-vu, har de ret, for der er tale om de samme forhold og langt hen ad vejen den samme argumentation, som i januar sidste år ledsagede Dansk Folkepartis beslutningsforslag B 54 om at pålægge regeringen, at EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet skulle indstilles.

Jeg kan således også her i dag bidrage til følelsen af deja-vu ved at levere nogle af de samme svar, som min forgænger gjorde sidste år, nemlig at Tyrkiet geografisk og historisk er en europæisk stat, som efter Lissabontraktatens artikel 49 har ret til at søge om optagelse i EU; at Tyrkiet er en strategisk og økonomisk vigtig samhandelspartner og allieret i bestræbelserne på at håndtere de komplicerede udfordringer, som det internationale samfund står over for, bl.a. i Mellemøsten og i bekæmpelsen af terroren; at det er i vores interesse, at EU's dialog med Tyrkiet om reformer fortsætter, også i form af EU's optagelsesforhandlinger; at Tyrkiet måske er stort og relativt fattigt om end rigere end f.eks. Bulgarien, men at Tyrkiet har en ret robust økonomi, en solid vækst og et stort økonomisk potentiale også som samhandelspartnere for Danmark; at der i forhold til kvinders rettigheder bestemt er udfordringer, men at der også er sket fremskridt, for så vidt angår kvinders adgang til arbejdsmarkedet og politisk vilje til at adressere vold mod kvinder.

Sidste års debat endte som bekendt med, at Dansk Folkepartis forslag blev forkastet, kun Dansk Folkeparti stemte selv for, mens alle andre partier stemte imod. Jeg også gerne henvise til en lidt nyere debat, nemlig forespørgselsdebatten om F 21 den 3. marts i år, hvor vi drøftede den seneste udvikling i Tyrkiet, herunder spørgsmål vedrørende ytringsfrihed, som forslagsstillerne bag dagens beslutningsforslag også refererer til. Og ja, der er ingen tvivl om, at der på det område er store udfordringer i Tyrkiet, også med udviklingen i de seneste målinger, der giver anledning til bekymring.

Europa-Kommissionen sagde allerede i november sidste år, at der i 2015 var sket en forværring af ytringsfriheden, især for så vidt angår mediernes vilkår. Vi har herefter i begyndelsen af 2016 set en yderligere forværring, hvor der bl.a. er sket en magtovertagelse af det tyrkiske mediehus, der står bag udgivelsen af Tyrkiets største regeringskritiske avis Zaman, og senest en sag, hvor chefredaktøren og en ledende journalist på den regeringskritiske avis Cumhuriyet blev idømt lange fængselsstraffe for påstået videregivelse af statshemmeligheder. Sådanne sager er efter regeringens og EU's opfattelse udtryk for en helt forkert udvikling i Tyrkiet.

Jeg skal også henvise til den debat, som vi havde så sent som sidste onsdag i anledning af en hasteforespørgsel om: »den igangværende retsforfølgelse af folkevalgte parlamentarikere i Tyrkiet og konsekvenserne for en mulig fredsproces«. Her endte vi med i fuld enstemmighed at udtrykke vores dybe bekymring over den kollektive ophævelse af immuniteten for en række parlamentarikere i Tyrkiet. Som jeg sagde under debatten den 3. marts, anser regeringen udvidelsesprocessen som den bedste ramme for dialog med Tyrkiet på disse vigtige områder. Fra dansk side rejser vi løbende de kritiske spørgsmål med Tyrkiets regering, men det er nu engang gennem EU, at vi især kan påvirke.

I udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet prioriterer Danmark særlig åbningen af kapitel 23 om domstole og fundamentale rettigheder og kapitel 24 om retfærdighed, sikkerhed og frihed, dvs. lige præcis de kapitler, der fokuserer på demokrati, ytringsfrihed og fundamentale rettigheder. Det er med åbningen af de her kapitler, at vi med større vægt kan adressere den type udfordringer i Tyrkiet.

Hermed er vi fremme ved det, der er sagens kerne. Der er ikke rykket på målstolperne i tiltrædelsesforhandlingerne. Kravene til Tyrkiet er de samme i dag, som de har været hele vejen igennem, og det er op til Tyrkiet at levere fremskridtene. Når vi fra dansk side støtter åbningen af kapitler på f.eks. retsstatsområdet, er det jo for at kunne drøfte den her slags udfordringer og problemer, den her slags emner åbent og kritisk med Tyrkiet i en fast ramme. Det forhold, at man åbner et kapitel, markerer jo ikke afslutningen på en dialog om emnet – tværtimod.

Lad mig erindre om, at de rammer, der er aftalt for EU's udvidelsesproces, er: At et centralt element i udvidelsesprocessen er opfyldelse af Københavnerkriterierne, der blev fastlagt under det danske formandskab i 1993. Kriterierne omfatter høje krav vedrørende demokrati, retssamfund, respekt for menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal samt krav om velfungerende markedsøkonomier og evnen til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-medlemskab.

De sidste godt og vel 10 år har grundlaget for EU's optagelsesforhandlinger med kandidatlandene været en opstrammet forhandlingsramme, hvor forhandlingerne er en åben proces og resultatet ikke er givet på forhånd. Det gælder også for Tyrkiet, hvor forhandlingerne med Tyrkiet blev indledt den 3. oktober 2005 netop på baggrund af en sådan opstrammet forhandlingsramme. Danmark har ikke tradition for at afholde folkeafstemninger om andre landes tiltrædelse af EU, og regeringen vil ikke støtte, at en fremtidig regering pålægges at afholde en folkeafstemning om et spørgsmål, der måske, måske ikke bliver aktuelt i en fremtid, som ikke er nær.

Jeg opfatter Dansk Folkepartis forslag her som et spørgsmål om at rejse en debat, vi har haft mange gange før, en debat, hvor forslagsstillerne for længst har gjort deres egen stilling op. Jeg kan som formodentlig flertallet af danskerne ikke se det Tyrkiet, vi kender i dag, blive medlem af EU. Det kræver et markant forandret Tyrkiet, for at det nogen sinde skal være realistisk. Folketingets vedtagelser fra 2006 og 2009 fastslår, at forhandlinger med Tyrkiet er en åben proces, hvor resultatet ikke er givet på forhånd, og at der skal tages hensyn til EU's evne til at optage nye medlemmer. Det er fortsat den linje, regeringen arbejder efter, og jeg skal således på regeringens vegne opfordre til, at beslutningsforslaget afvises.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu er der jo sket noget siden sidste år – eller det troede jeg i hvert fald der er – dels har vi jo fået en ny regering, og heldigvis for det da, selv om man faktisk nogle gange bliver lidt i tvivl, om man skal sige heldigvis, men måske ikke i den her sag, dels har vi også haft en migrantkrise. Vi har haft en udvikling i Tyrkiet, som bestemt ikke har været befordrende for, kan man sige, Tyrkiets vej mod demokrati og frihedsrettigheder – dem er der ikke mange af. Derfor synes jeg også, at det er meget relevant at diskutere det her i dag.

Men jeg synes ikke, der er så mange ord i ministerens tale om det principielle i at spørge befolkningen til råds, for man må vel erkende, at Tyrkiet er et land, der er meget anderledes end alle andre lande, som står foran at kunne blive optaget i EU. Mener ministeren ikke – sådan hånden på hjertet – at det ville være meget relevant at spørge borgerne, når det drejer sig om at optage et land, der på det tidspunkt formentlig vil være større end det største land i EU, nemlig Tyskland?

Jeg er en varm tilhænger af det repræsentative demokrati, nemlig det demokrati, hvor borgerne vælger repræsentanter til at træffe afgørelser i de forskellige sager, der er, og hvor man med jævne mellemrum får mulighed for at skifte Folketinget og dermed også regeringsmagten ud. Det betyder så også til gengæld, at de, der er folkevalgte, har et ansvar for at sætte sig ind i, træffe afgørelse om og stå på mål for de beslutninger, de måtte tage.

Jeg vil ikke binde en fremtidig regering eller et fremtidigt Folketing til at beslutte, hvad de måtte gøre i den her konkrete sag. Om de vil holde fast i det repræsentative demokrati, vi har gjort brug af i de andre tilfælde, når der først i EF og siden EU, siden den danske tiltrædelse i 1973 og deltagelse derfra og fremefter, har været tale om at udvide fællesskabet. Uanset det har været med det ene eller det andet land eller de 10 østeuropæiske lande, er det sket, ved at Folketinget har truffet den beslutning. Og jeg vil ikke foruddiskontere, hvad et kommende Folketing og en kommende regering skal træffe af beslutning, og på hvilken måde man måtte vælge at ratificere, hvis det nogen sinde bliver aktuelt.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Så ministeren anerkender altså i virkeligheden ikke, at der er forskel på at optage Tyrkiet med måske 80 millioner indbyggere og optage et land med måske 5 eller 7 millioner indbyggere. Det synes jeg er mærkeligt. Jeg tror også, at det var den erkendelse, som Wolfgang Schüssel, den tidligere østrigske forbundskansler, var nået til, da han over for den østrigske befolkning erklærede, at han stod på mål for, at det østrigske folk ville blive hørt forud for en optagelse af Tyrkiet i EU.

Jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at regeringen ikke vil komme med det samme løfte. Der er jo ellers givet masser af løfter – når solen brænder ud, og jeg ved ikke hvad – og jeg synes det ville være relevant også at give danskerne det løfte, at de fik mulighed for at give deres besyv med i sådan en situation.

Den største udvidelse, der er sket af EU, var den, der skete med ti østeuropæiske lande ved den glædelige udvidelse, vi fik gennemført i starten af 00'erne. Jeg synes, at det er den mest afgørende ændring, man kan forestille sig, af det europæiske samarbejde.

Lad mig så bruge taletiden til at sige noget andet. Det Tyrkiet, vi kender i dag, det Tyrkiet, vi snakker om, også det Tyrkiet, vi snakkede om for et år siden, vil aldrig nogen sinde kunne blive medlem af EU. Det mangler fundamentalt at få rettet op på en lang række problemstillinger, herunder omkring menneskerettigheder og ytringsfrihed. Og hvis man i Tyrkiet nogen sinde skal gøre sig håb om at blive medlem af EU, kræver det en grundlæggende anden model for Tyrkiet end den, vi kender i dag.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokraterne.

Tak for ordet. Det er lige det der med at kæmpe sig ud af sin plads. Først og fremmest vil jeg selvfølgelig anerkende, det skal man jo altid gøre, forslagsstillerne for beslutningsforslaget her.

Når det er sagt, er der nogle enkelte ting, jeg i hvert fald på Socialdemokratiet vegne godt vil gøre fuldstændig klart. Først og fremmest anser vi det ikke – det er i virkeligheden også det, ministeren sluttede af med at sige – for at være realistisk, hverken nu eller i nogen som helst fremtid, man kan se for sig, at Tyrkiet kan være i stand til at opfylde de krav, som vi har opstillet, for at et land kan blive medlem af EU. Det er rigtigt, som det både fremgik af debatten lige før, og som vi også har diskuteret tidligere her i Folketingssalen, at man som en del af den aftale omkring flygtningefaciliteten for Tyrkiet har åbnet kapitel 33, særligt om budgetforhold osv., men der er altså stadig væk rigtig, rigtig mange andre kapitler, der fortsat er lukket. Og der er rigtig, rigtig mange krav, som Tyrkiet ikke lever op til.

I forhold til en række af de vel nok mest afgørende krav, Tyrkiet skal leve op til, nemlig hvad angår åbenhed, hvad angår demokrati, hvad angår menneskerettigheder osv., går det i den forkerte retning i dag i Tyrkiet, så derfor anser vi det ikke lige nu for under nogen omstændigheder at være realistisk overhovedet at diskutere en eventuel optagelse af Tyrkiet i EU.

På den baggrund finder vi det også lidt nytteløst at skulle støtte et forslag til folketingsbeslutning, som binder fremtidige Folketing og for den sags skyld regeringer langt ud i fremtiden til, hvordan man præcis skal forholde sig til det her spørgsmål. Det er også derfor, vi har tænkt os at afvise det i dag.

Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke deler den bekymring, der er, for udviklingen i Tyrkiet. Det er ikke ensbetydende med, at vi tror, at Tyrkiet er i stand til lige nu eller i en fremtid, man kan se for sig, at blive medlem af EU. Det handler ene og alene om, at vi synes vi er så langt væk fra det, at det ikke giver mening overhovedet at binde fremtidige Folketing og fremtidige regeringer til at skulle udskrive folkeafstemning om noget, der er relativt hypotetisk. Tak.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Jamen det glæder mig da selvfølgelig, at hr. Peter Hummelgaard Thomsen ikke synes, at Tyrkiet er parat til at blive medlem af EU i dag. Men det er det »i dag«, der hele tiden, kan man sige, skurrer lidt i ørerne.

Man skal huske på, at der i Tyrkiet er en forventning om medlemskab, altså, man opfatter det ikke som en mulighed, men som en nødvendighed, som det bliver sagt, at Tyrkiet skal være medlem af EU på et eller andet tidspunkt. Så er det jo indlysende, at når man har den indstilling, er der ligesom også en grænse for, hvor lang tid man vil lade sig føre rundt i manegen. Jeg tror, det er klart for enhver, at det er der, Erdogan er ved at trække, kan man sige, grænsen nu.

Derfor synes jeg også, det vil være befordrende, hvis Socialdemokratiet ville tilkendegive, at – når vi nu på et eller andet tidspunkt når dertil, hvor Tyrkiet kræver medlemskab af EU – danskerne fik lov til at blive hørt, for jeg har simpelt hen ikke fantasi til at forestille mig, at et flertal her på Christiansborg vil stemme nej, hvis det er sådan, at der faktisk ligger en aftale med Tyrkiet om optagelse.

Kan hr. Peter Hummelgaard Thomsen sige noget om det? Vil Socialdemokratiet overveje at stemme nej, i det øjeblik der ligger sådan en aftale?

For det første vil jeg sige, at jeg jo ikke kun sagde, at jeg ikke kan se Tyrkiet blive medlem lige nu. Jeg sagde også, at jeg med den udvikling, der er, ikke kan se Tyrkiet blive medlem af EU i en for mig overskuelig fremtid.

For det andet vil jeg også gerne bare prøve at udfordre ordførerens analyse af forholdene i Tyrkiet en lillebitte smule, forstået på den måde, at jeg ikke tror, at man i Tyrkiet, som det er i dag, har en idé om, at man bevæger sig hen imod et medlemskab. Det, der har været med til at gøre det, er den menneskerettighedsudvikling, som desværre har været negativ, og som har været et udtryk for, at man har givet op med hensyn til at blive medlem af EU.

Derfor er jeg også enig med udenrigsministeren, når han siger, at optagelsesforhandlinger er en god ramme for at føre den dialog med Tyrkiet, og der må man sige, at der tror jeg, at stemningen i Erdogans regering – og det er jo min analyse over for din analyse – netop har været sådan, at man har opgivet ideen om at blive medlem, hvorfor man er begyndt at se stort på at overholde basale demokratiske spilleregler og menneskerettigheder.

Vi husker lige på, at vi ikke bruger direkte tiltale i Folketingssalen.

Så er det hr. Kenneth Kristensen Berth, værsgo.

Det, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen kommer med, er selvfølgelig også et bud. Men jeg tror nu ikke, at Tyrkiet har givet op. Tyrkiet har derimod en ret grænseløs, ret brovtende selvtillid, der gør, at Erdogan, samtidig med at han gerne vil ind i EU og være medlem, mener at kunne sige, at man i øvrigt blæser højt og flot på de krav, som EU stiller. Det tror jeg sådan set vil blive ved, men ikke desto mindre vil Tyrkiet også blive ved med at kræve medlemskab. Det nærmer sig hele tiden, for nu er der åbnet endnu et kapital i optagelsesforhandlingerne.

Hvornår vil Socialdemokratiet sige fra over for at åbne nye kapitler i optagelsesforhandlingerne?

Vi er hele tiden interesseret i at have en dialog med Tyrkiet, og der er de forhandlinger en god ramme for det. Som jeg sagde før, deler jeg udenrigsministerens analyse vedrørende det. Men der er jo meget, meget langt fra det synspunkt og så til at erklære sig villig til at optage Tyrkiet i morgen, i overmorgen eller om 10 år for den sags skyld, for det kan jeg ikke se for mig med den udvikling, der er lige nu.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg forstod på ordføreren, at det især er krænkelserne af menneskerettighederne – fundamentale rettigheder, som ordføreren vist udtrykte det – der er årsagen til, at man overhovedet ikke kan forestille sig, at Tyrkiet bliver medlem af EU inden for en forudsigelig fremtid. Hvad er egentlig grunden til, at Tyrkiet er medlem af NATO?

Nu ved jeg ikke, om jeg er til eksamination her, men min umiddelbare analyse vil være, hvilket også er rigtigt, at vi som alliance har en sikkerhedspolitisk interesse i, at Tyrkiet er med. Jeg ved ikke, om ordføreren er uenig i det, men det vil jeg da trods alt – med alle de mange forskellige udviklinger, der er, også den grimme – stadig væk påstå er i vores interesse.

Hr. Søren Søndergaard.

Nej, hr. Hummelgaard Thomsen er bestemt ikke til eksamen. Det er en politisk meningsudveksling, og hr. Hummelgaard Thomsen fremlægger sine synspunkter. Og de skal altså forstås på den måde, at når det gælder NATO-medlemskabet, er det i orden, at der sker fundamentale krænkelser af menneskerettighederne, der er så alvorlige, at det er helt sikkert, at Tyrkiet ikke i årtier kan blive medlem af EU. Det er i orden. Bare det er i vores sikkerhedsmæssige interesse, så kan vi godt acceptere det i NATO, som jo er sat i verden for at forsvare demokrati osv. Men det er altså ikke tilfældet, når vi snakker EU?

Nej, det er ikke i orden, og det er ikke en undskyldning for den udvikling, vi ser i Tyrkiet. Jeg kunne jo omvendt spørge ordføreren, som jeg har hørt snakke mange gange og meget varmt om Europarådet, om det er i orden, at Tyrkiet er medlem af Europarådet med de krænkelser, der foregår; jeg kunne spørge ordføreren, om det er i orden, at Rusland er medlem af Europarådet; jeg kunne spørge, om det er i orden, at en lang række forskellige lande er medlemmer af Europarådet. Og sådan kunne vi sikkert få en hel dag til at gå, det kunne være meget hyggeligt.

Men nej, jeg mener ikke, Tyrkiets NATO-medlemskab til trods, at det retfærdiggør den negative udvikling, der er på menneskerettighedsområdet i Tyrkiet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Jeg kunne næsten godt ønske for hr. Kenneth Kristensen Berth, at han skulle få lov til at udfolde sig i en folkeafstemning om tyrkisk medlemskab af EU, men jeg er bange for, at der vil gå så lang tid, at hr. Kenneth Kristensen Berth måske end ikke sidder i Folketinget til den tid, for det har lange udsigter.

Men hvordan skal vi forholde os til Tyrkiet indtil da? Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi ikke skubber Tyrkiet fra os, men tværtimod trækker Tyrkiet til os. Man kan se, hvordan udviklingen i et land som Iran har været. Det var op til revolutionen, hvor Ayatollah Khomeini kom til, et forholdsvis vestligt og sekulært samfund, og det har jo udviklet sig i en fuldstændig forkert retning. Jeg har da en frygt for, at noget af det samme kunne ske i Tyrkiet, og derfor er det vigtigt, at vi har en dialog med Tyrkiet, og at medlemskab af EU er noget, som er en, omend fjern, mulighed.

Så har vi også nogle principielle udfordringer i forhold til at skulle lægge spørgsmål som det her ud til folkeafstemning. Altså, forestiller man sig så, at samtlige medlemslande skulle afholde folkeafstemninger? Og hvad hvis der så i et enkelt medlemsland var et flertal imod det? Det giver altså nogle udfordringer. Vi har senest set i Holland, hvor galt det gik, da man skulle stemme om noget så forholdvis uskyldigt som en samhandelsaftale med Ukraine.

Så vi kan ikke – og det kommer næppe som nogen overraskelse for Dansk Folkeparti – støtte beslutningsforslaget, som jo er en gammel traver, som vi, i hvert fald som det ser ud for nærværende, må kunne forvente at Dansk Folkeparti vil fremsætte endog rigtig mange gange, før spørgsmålet bliver aktuelt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Nu ville det jo, hvis Venstre ellers ville støtte det her forslag, ikke være første gang, man fra Venstres side har udstedt løfter med meget lang rækkevidde. Altså, jeg kan huske, at der var det her når solen brænder ud-løfte. Derfor forstår jeg heller ikke det forbehold, at man ikke kan binde nogen for meget, meget lang tid, fordi man ikke kan. Altså, hvorfor kan man det godt i den ene situation, men ikke i den anden? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide.

Der er en anden ting, jeg også godt kunne tænke mig at vide: For mig at se virker det, som om ordføreren sådan dybest nede tilkendegiver, at den dialog, der er med Tyrkiet, om optagelsesforhandlinger i virkeligheden er en dialog, der foregår på skrømt, hvor man stikker Tyrkiet blår i øjnene, i forhold til at der er et perspektiv om optagelse, som i ordførerens forstand i virkeligheden ikke rigtig er der. Er det rimeligt? Er det i virkeligheden rimeligt at have sådan en dialog med et land, som ønsker at blive optaget i EU?

Næh, men sådan forholder det sig ikke. Det er ikke en dialog på skrømt. Men den udvikling, der er i Tyrkiet, og som også nogle af de tidligere talere har været inde på, med krænkelser af ytringsfriheden, krænkelser af parlamentarikeres frihedsrettigheder, går jo i den forkerte retning. Men det er op til Tyrkiet. Det er sådan set kun tyrkerne, der i virkeligheden kan påvirke det her. For hvis Tyrkiet ændrer sig og Tyrkiet bliver et andet samfund, kan jeg ikke se, hvorfor Tyrkiet ikke skulle kunne blive medlem af EU, hvor man måske har lidt på fornemmelsen, at Dansk Folkeparti mener, at så længe Tyrkiet er Tyrkiet og ligger, hvor Tyrkiet ligger, kan det aldrig nogen sinde blive medlem af EU. Der er vi altså ikke enige.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Nu synes jeg sådan set, det er logisk nok, at et land, hvis territorium for under 5 pct.s vedkommende ligger på det europæiske kontinent, som sådan ikke betragtes som europæisk, men jeg er glad for den præcisering, der kom fra hr. Jan E. Jørgensen, om, at der er et perspektiv med optagelsesforhandlingerne, og at Tyrkiet på et tidspunkt kan blive medlem af EU. Så er det bare, jeg spørger: Mener hr. Jan E. Jørgensen så ikke, det ville være en god idé at spørge danskerne til råds, når det på det tidspunkt drejer sig om et land med måske 80 millioner indbyggere, som med en optagelse får fri adgang til eksempelvis det danske arbejdsmarked?

Så er vi nået til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. ( Jan E. Jørgensen (V): Var der ikke flere korte?) Nej, beklager. Talestrømmen ophørte så pludseligt.

Tusind tak. Jeg synes, at Dansk Folkepartis forslag om at gøre det særlig vanskeligt for Tyrkiet at blive medlem af EU vender tingene fuldstændig på hovedet. I virkeligheden udtrykker det en EU-begejstring eller en tillid eller et venskab, kald det, hvad du vil, i forhold til EU, som Enhedslisten i hvert fald ikke deler. Vi synes, at det hverken er vores opgave eller vores ret at være med til at forhindre, at lande bliver medlem af en klub, som vi selv ønsker at komme ud af. Det ville være en lidt mærkelig opgave at sætte sig her i livet.

Hvis Tyrkiet engang i fremtiden måtte opfylde betingelserne for optagelse i EU, og hvis landets beslutning om at søge optagelse vil blive truffet på demokratisk vis – begge forudsætninger skal være opfyldt, og alene det bringer jo et vist tidsperspektiv ind i det her – så har vi den opfattelse, at Tyrkiet sådan set har lige så meget ret til at være medlem af EU, som Danmark har.

Til gengæld er det så selvfølgelig også Danmarks suveræne ret at afgøre og tage stilling til, om vi fortsat ønsker at være med i den forening. Men Enhedslisten synes ikke om, at man forestiller sig, at det i en situation, hvor repræsentanter for 500 millioner EU-borgere, som ønsker, at Tyrkiet skal med – for det er jo kun i den situation, det bliver relevant, hvad Danmark stemmer – vil være relevant, at Danmark med 5 millioner indbyggere siger: Nej, det må I ikke, sådan synes vi ikke det europæiske samarbejde skal indrettes. Men vi synes om, at Danmark selvfølgelig altid træffer beslutning om, hvorvidt vi har lyst til at være med i det samarbejde.

Så det var noget om en fremtidig optagelse af Tyrkiet, og når vi nu er i gang med fremtiden, kan vi også snakke om Ukraine eller Rusland. Det kalder ikke specielt på en dansk folkeafstemning for at blive godkendt. Til gengæld vil det nok være vores klare opfattelse, at det kalder på en dansk folkeafstemning for tage stilling til det fortsatte danske medlemskab af den forening.

I øvrigt vil jeg sige, at vi nok undrer os lidt over, at forslaget kommer på nuværende tidspunkt, hvor ingen, og jeg gentager, ingen seriøst diskuterer optagelse af Tyrkiet hverken på kort eller lang sigt. Det virker, som om man ønsker at vise handlekraft i forhold til et eller andet, der skal foregå om 20-30 år. Det er måske ikke så modigt.

Jeg synes, det ville være bedre, hvis man kom med nogle forslag til, hvordan man viste handlekraft i forhold til i dag. Og der er jo mange muligheder. Der er jo f.eks. den mulighed, at vi afbryder optagelsesforhandlingerne med det virkeligt eksisterende Tyrkiet og siger, at så længe det virkeligt eksisterende Tyrkiet smider deres egne folkevalgte parlamentarikere ud af parlamentet, er der sådan set ikke nogen grund til at forhandle optagelse. Det ville være noget, der var her og nu.

Det vil også være her og nu at diskutere, om Tyrkiet skal være medlem af NATO, som jo hævder at være en stor forsvarer af demokrati osv. Hvorfor skal Tyrkiet være medlem der? Altså, det ville også være en diskussion, der ville handle om her og nu.

Det vil i øvrigt også være en diskussion om her og nu at tale om alle de særlige privilegier, som Tyrkiet har i forhold til EU-medlemskabet.

Så vi synes sådan set, at der er mange ting, man kunne tage fat i her og nu, hvis man ønsker at vise handlekraft. Men at fremsætte forslag om en folkeafstemning om 20-30 år er ikke et udtryk for handlekraft. Det er et udtryk for, at man bruger fremtiden som undskyldning for at være passiv i nutiden. Og det kan vi ikke støtte.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.