Tv fra Folketinget

Møde i salen
18-03-2014 kl. 13:00

Møde i salen

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.


2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26


Du kan se alle vilkår her.


3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.


4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Mødet starter 5 min. efter afstemningerne i salen, dog tidligst kl. 14:30


Møde i salen

1) Fremme af F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen. 

Forespørgsel til handels- og udviklingsministeren om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

Af Nikolaj Villumsen (EL) og Christian Juhl (EL).

(Anmeldelse 13.03.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 22:

Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om midler til Danmarks Grundforskningsfond.

Af Esben Lunde Larsen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Merete Riisager (LA) og Charlotte Dyremose (KF).

(Anmeldelse 14.03.2014).

3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 23:

Forespørgsel til finansministeren og økonomi- og indenrigsministeren om beskyttelse af persondata.

Af Michael Aastrup Jensen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Mike Legarth (KF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).

(Anmeldelse 14.03.2014).

Afspiller

4) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortrædere for medlem af Folketinget Thomas Jensen (S) og 

5) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse 

6) Fortsættelse [afstemning] af F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser. 

Forespørgsel til udenrigsministeren om udlændinge og velfærdsydelser.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Anmeldelse 04.02.2014. Fremme 06.02.2014. Forhandling 13.03.2014. Forslag til vedtagelse nr. V 24 af Finn Sørensen (EL). Forslag til vedtagelse nr. V 25 af Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA) og Brian Mikkelsen (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 26 af Morten Bødskov (S), Camilla Hersom (RV) og Lisbeth Bech Poulsen (SF). Forslag til vedtagelse nr. V 27 af Pia Adelsteen (DF)).

Afspiller

7) 3. behandling af L 99: Om ret til at danne elevråd på frie skoler. 

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ret til at danne elevråd m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 12.12.2013. 1. behandling 16.01.2014. Betænkning 25.02.2014. 2. behandling 13.03.2014).

Afspiller

8) 3. behandling af L 111: Om ændring af anvendelsesperiode for fyrværkeri. 

Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. (Indskrænkning af salgs- og anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af gebyrordning m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 15.01.2014. 1. behandling 23.01.2014. Betænkning 27.02.2014. 2. behandling 13.03.2014).

Afspiller

9) 3. behandling af L 133: Om kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og SIFI'er m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI'er m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 07.02.2014. 1. behandling 25.02.2014. Betænkning 11.03.2014. 2. behandling 13.03.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 13.03.2014).

Afspiller

10) 3. behandling af L 84: Om brug af folkekirkens kirker til ikkekirkelige formål. 

Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om folkekirkens økonomi. (Brug af folkekirkens kirker til ikkekirkelige formål, oprettelse af udvalg om kirkegårde samt registrering og afregistrering af gravminder m.v.).

Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen).

(Fremsættelse 27.11.2013. 1. behandling 05.12.2013. Betænkning 26.02.2014. 2. behandling 13.03.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

11) 3. behandling af L 34: Om sommerhuse på fremmed grund. 

Forslag til lov om sommerhuse på fremmed grund.

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 09.10.2013. 1. behandling 22.10.2013. Betænkning 27.02.2014. 2. behandling 13.03.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

12) 3. behandling af L 128: Om ommærkning af almene boliger til ungdomsboliger. 

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 05.02.2014. 1. behandling 20.02.2014. Betænkning 11.03.2014. 2. behandling 13.03.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

13) 2. behandling af L 107: Om Danmarks Innovationsfond. 

Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond.

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 15.01.2014. 1. behandling 28.01.2014. Betænkning 11.03.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde. (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond m.v.).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 15.01.2014. 1. behandling 28.01.2014. Betænkning 11.03.2014).

15) 2. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden. (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 15.01.2014. 1. behandling 28.01.2014. Betænkning 11.03.2014).

Afspiller

16) 2. behandling af L 104: Om erstatning til soldater med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion m.v. 

Forslag til lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 20.12.2013. 1. behandling 28.01.2014. Betænkning 12.03.2014).

Afspiller

17) 2. behandling af L 74: Om skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v. 

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.11.2013. 1. behandling 28.11.2013. Betænkning 13.03.2014).

Afspiller

18) 2. behandling af L 77: Om offentlighedsloven. 

Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt).

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 03.12.2013. Betænkning 13.03.2014).

Afspiller

19) 2. behandling af L 81: Om indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen m.v. 

Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 23.01.2014. Betænkning 27.02.2014).

Afspiller

20) 2. behandling af L 110: Om tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde. 

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 15.01.2014. 1. behandling 23.01.2014. Betænkning 27.02.2014).

Afspiller

21) 2. behandling af L 124: Om digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer. 

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. (Bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 29.01.2014. 1. behandling 20.02.2014. Betænkning 13.03.2014).

Afspiller

22) 2. behandling af L 117: Om etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand m.v. 

Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven. (Indførelse af permanent ordning med forhøjet etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand, ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp m.v.).

Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 22.01.2014. 1. behandling 28.01.2014. Betænkning 11.03.2014).

Afspiller

23) 2. behandling af L 132: Om industrisamarbejde ved anskaffelse af forsvarsmateriel. 

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling. (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 06.02.2014. 1. behandling 25.02.2014. Betænkning 11.03.2014).

Afspiller

24) 1. behandling af L 137: Om formidling af fast ejendom m.v. 

Forslag til lov om formidling af fast ejendom m.v.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Afspiller

25) 1. behandling af L 148: Om registrerede socialøkonomiske virksomheder. 

Forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Afspiller

26) 1. behandling af L 145: Om udvidelse af borgerlig vielsesmyndigheds vielseskompetence. 

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Udvidelse af den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Afspiller

27) 1. behandling af L 146: Om simpel vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Simpel vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Afspiller

28) 1. behandling af L 147: Om ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn. (Indførelse af takstsystem, godkendelsesordning, kursus i arbejdsgiver- og arbejdslederfunktioner m.v. i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Afspiller

29) 1. behandling af B 58: Om konventionen om rettigheder for personer med handicap. 

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer med handicap.

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Afspiller

30) Forhandling af F 12: Om de frie grundskoler. 

Forespørgsel til kulturministeren og undervisningsministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens politik vedrørende de frie grundskoler og højskoler, herunder hvilke initiativer regeringen fremadrettet agter at foretage vedrørende de frie grundskolers og højskolernes økonomiske rammer og lovkrav, og hvilken rolle regeringen vil arbejde for at de frie grundskoler skal have i det danske uddannelsessystem fremadrettet?

Af Merete Riisager (LA) og Mette Bock (LA).

(Anmeldelse 21.01.2014. Fremme 23.01.2014).

Afspiller

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelse:

Finansministeren (Bjarne Corydon):

Lovforslag nr. L 158 (Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens samt anmodning om attestationer efter CPR-loven m.v.).

Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

Medlem af Folketinget Thomas Jensen har søgt orlov fra den 18. marts 2014 på grund af barns fødsel, mens medlem af Folketinget Sara Olsvig har søgt om orlov fra den 21. marts 2014 på grund af deltagelse i møder i Grønlands Landsting.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderne indkaldes som midlertidige medlemmer.

Det er vedtaget.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds, Peder Christensen, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 17. marts 2014, i anledning af Thomas Jensens orlov.

Jeg har endvidere modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Inuit Ataqatigiit, Johan Lund Olsen, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 21. marts 2014, i anledning af Sara Olsvigs orlov.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Det er ikke tilfældet. Dermed går vi til afstemning.

Der stemmes om udvalgets indstilling, og vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget.

Forhandlingen er afsluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger fire forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 26 af Morten Bødskov (S), Camilla Hersom (RV) og Lisbeth Bech Poulsen (SF), og vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 49 (S, RV, SF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 60 (V, DF, EL, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 26 er forkastet.

Der stemmes herefter om forslag til vedtagelse nr. V 24 af Finn Sørensen (EL), og vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 7 (EL), imod stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 24 er forkastet.

Der stemmes herefter om forslag til vedtagelse nr. V 25 af Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA) og Brian Mikkelsen (KF). Vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 40 (V, LA og KF), imod stemte 69 (S, DF, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 25 er forkastet.

Der stemmes endelig om forslag til vedtagelse nr. V 27 af Pia Adelsteen (DF). Vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 18 (DF og LA), imod stemte 89 (V, S, RV, SF, EL, KF og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 27 er forkastet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Dermed går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 61 (S, RV, SF, EL, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 47 (V, DF og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning.

Vi starter afstemningen nu.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 69 (S, DF, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 39 (V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

De er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 7 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og vi begynder afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 96 (V, S, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 13 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 55 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 53 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 107 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag til L 107:

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, som er tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, det gør ordføreren for Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg rose ministeren for hendes ændringsforslag. Jeg har jo stillet ministeren et spørsmål om, hvorfor lovforslaget oprindelig havde en forældelsesfrist på 30 år. Samtidig med at ministeren affattede et svar på dette spørgsmål, blev hun opmærksom på, at der kunne være krigsveteraner og andre, der på grund af forældelsesfristen blev afskåret fra at få erstatning, og det er baggrunden for ministerens ændringsforslag. Det er et godt forslag, som vi med glæde i stemmen kan stemme for.

Jeg har jo bemærket, at ministeren i sit svar skriver både krigsveteraner og andre. Hvad betyder disse andre? Det, der undrer mig, er, hvorfor ministeren og de andre partier siger nej til vores ændringsforslag, som jo omfatter andre personer end krigsveteraner og andre udsendte statsansatte, som får psykiske mén i form af PTSD. Jeg vil godt citere fra et svar på mit spørgsmål, spørgsmål nr. 13:

»På baggrund af udredningen om forsinket PTSD og depression efter exceptionelle belastninger fra juni 2013 er diagnosen forsinket PTSD med et sygdomsforløb, hvor den tilskadekomne har haft nogle symptomer inden for seks måneder og fuld symptomdebut indenfor få år, optaget på Erhvervssygdomsfortegnelsen og kan anerkendes administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Den lempede praksis for anerkendelse af forsinket PTSD har været gældende for hele arbejdsmarkedet siden sommeren 2013.«

Det betyder jo alle personer, som har fået PTSD med en forsinkelse i forhold til 6-månedersreglen – også andre end krigsveteranerne. Men uden grund er der folk, som ikke bliver omfattet af dette lovforslag. Ikke mindre underligt er det, ministeren svarer på mit spørgsmål nr. 14. Hun skriver:

»Det er ikke muligt at oplyse antallet af sager vedrørende andre end veteraner med Forsvaret som arbejdsgiver, som er genoptaget på baggrund af den ændrede praksis, idet disse sager ikke kan fremsøges i styrelsens sagssystem.«

Når jeg så ser på betænkningen til lovforslaget, kan jeg se, at SF delvis har forstået den mangel i forslaget, og i betænkningen skriver man om, om der kan opnås en højere grad af ligestilling gennem eventuelle forslag om ændrede regler i forbindelse med sent diagnosticeret PTSD som arbejdsskade ved arbejde udført i Danmark.

Jeg vil dog oplyse SF om, at mit ændringsforslag faktisk indeholder et svar på det spørgsmål, som de stiller, nemlig spørgsmålet om, hvem der skal betale for en erstatning til dem, der får en arbejdsskade i form af sent diagnosticeret PTSD. Det handler om ændringsforslagene nr. 5 og 6, hvor der i bemærkningerne står:

»For andre personer end statsansatte foreslås det, at udgifterne også betales af staten, der får refusion fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for udgifterne. ... Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får hjemmel til at opkræve et tillæg til bidraget efter § 58 i arbejdsskadesikringsloven hos arbejdsgiverne, dog ikke hos statslige arbejdsgivere.«

Så alt i alt tror jeg faktisk, at SF bør kunne stemme for mine ændringsforslag. Og til jer andre vil jeg blot sige, at jeg ikke tror, I har forstået ændringsforslaget. Det er jo et lovforslag, som bør dække alle personer, som arbejder på det danske arbejdsmarked. Hvis dette endnu ikke er forstået, vil jeg arbejde for, at vi kan få det rettet op i fremtiden.

Tak til ordføreren. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), og vi begynder afstemningen nu.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 7 (EL), imod stemte 101 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1, nr. 3, nr. 5-7 og nr. 9-14 bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4 og nr. 8, som er tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, det gør ordføreren for Venstre, hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Det lovforslag, som vi her andenbehandler, er efter Venstres opfattelse udtryk for et hidtil uset skred i ganske almindelige retsprincipper, og jeg tror, at de fleste folketingsmedlemmer burde gøre sig selv den tjeneste lige at læse betænkningen eller lovforslaget. Lovforslaget består af to dele: Den ene del, som ganske betydeligt skærper straffen for at køre for stærkt i forbindelse med vejarbejde, også selv om der ikke er nogen, der arbejder, og også selv om der ikke er nogen vejarbejdere, der er kommet til skade siden 2008. Det kan undre, at man skærper lovgivningen så meget, at der ikke er sammenhæng med, hvad man får i bøde for andre forseelser – det er én ting.

Det, der er det helt store problem ved det her lovforslag, er den anden del, nemlig det, der handler om at indføre et betinget, objektivt ejeransvar. Det vil sige, at alle borgere i dette land inklusive alle folketingsmedlemmer, der ejer en bil, vil stå i den situation, at når de låner bilen ud til venner eller familie og der bliver kørt for stærkt i bilen – man bliver blitzet – så bliver regningen nu fremover sendt til ejeren af bilen, og der kommer til at stå i lovgivningen, at det er ejeren af bilen, der skal betale den pågældende fartbøde.

Hvorfor er det problematisk? Det er problematisk, fordi vi lever i et retssamfund, hvor man har det grundlæggende princip, at det er den person, der begår en forbrydelse, der skal straffes for den pågældende forbrydelse. Og med det lovforslag, der ligger her, som regeringen har fremsat, vil man stå i en situation, at det, selv om man kan pege på den person, der har kørt for stærkt, selv om man i et retslokale kan udpege den person, der er blitzet – vedkommende kan rent faktisk sidde på tilhørerrækken i den her retssal – så vil være den person, der ejer bilen, der vil blive dømt til at betale bøden. Det må man sige er et helt nyt princip, man indfører.

Man kunne jo bare forestille sig, hvilket retssamfund det ville være, hvis man videreførte det princip til andre områder. Man ejer en computer. Den computer bliver lånt ud til nogen. Der er nogen, der bruger den til at finde børneporno. Så er det ejeren af computeren, der bliver gjort ansvarlig for den børneporno, der er på den pågældende computer. Det er måske et lidt mere vidtrækkende eksempel end fartoverskridelser, men det er den vej, regeringen er på vej nedad, og jeg må sige, at det er ikke en vej, vi i Venstre ønsker at gå nedad.

Jeg må sige, at jeg mildest talt er rystet over, at regeringen og et flertal i Folketinget er på vej til at vedtage et lovforslag, hvor Dommerforeningen og de to landsretter i allerskarpeste vendinger advarer mod, at det her vil føre til, at uskyldige bliver dømt. Men bryder det princip, vi har i Danmark, om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist; det princip, vi har, om, at det er den person, der begår den kriminelle handling, der overtræder straffeloven, der overtræder færdselsloven, der rent faktisk bliver dømt, og ikke den person, der ejer det redskab, der er blevet brugt, i det her tilfælde altså en bil.

Derfor har vi i Venstre stillet en lang række ændringsforslag til lovforslaget, og vi håber – vi har ikke nogen forventning om det, men vi har da lov til at håbe – at der trods alt er et flertal i Folketinget, der vil være med til enten at se på en revision af lovgivningen eller være med til at se på en opblødning, og som grundlæggende vil værne lidt om nogle helt fundamentale retsprincipper, som vi har, men som regeringen altså går på kompromis med.

Jeg kan sige det sådan, at det er ikke få mennesker, det her vil ramme. Det er ganske mange bilister. I forbindelse med at man firdobler den automatiske trafikkontrol, vil der blive blitzet rigtig, rigtig mange danskere – noget, der ligner en million om året – og i 45 pct. af de her tilfælde, er det altså ikke i dag ejeren af bilen, der er føreren. Altså, i næsten halvdelen af tilfældene vil man kunne komme til at stå i situation, hvor man vil sende bøden til og i retten vil man dømme personer, som i virkeligheden ikke har begået den her forseelse.

Hvorfor gør regeringen så det her? kunne man spørge sig selv. Ligger der en stor færdselssikkerhedsmæssig gevinst? Kan man påpege, at det vil føre til, at langt færre bliver dræbt i trafikken? Nej. Det her forslag handler ene og alene om at gøre politiets arbejde lettere. Og jeg må sige, at det er en meget, meget lille gevinst, man høster, ved at man samtidig ofrer et helt grundlæggende retsprincip, og jeg håber, at der er et flertal i Folketinget, der vil være med til at støtte de ændringsforslag, vi i Venstre har stillet, eller vil genoverveje, inden vi kommer til tredjebehandlingen af det her lovforslag, om man virkelig ønsker at gå ned ad den her vej.

Jeg tror, at det her er sådan et forslag, hvor der er nogle få, der har læst lovforslaget, og så stemmer man bare for det. Jeg vil bare anbefale alle medlemmer af Folketinget at læse det pågældende lovforslag og overveje, om det virkelig er den vej, man ønsker at gå. Det er ikke den vej, vi ønsker at gå i Venstre, og derfor agter vi at stemme for vores egne ændringsforslag, men imod lovforslaget, når det kommer til tredje behandling.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger.

Er der andre, der ønsker ordet?

Det er ikke tilfældet. Dermed går vi til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om deling af lovforslaget i to lovforslag?

Det er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v.)]:

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (V), tiltrådt af et andet mindretal (DF, LA og KF). Vi starter afstemningen nu.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 53 (V, DF, LA og KF), imod stemte 56 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 3, som er stillet og tiltrådt af de samme mindretal (V, DF, LA og KF), bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 4, som er tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser)]:

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (KF), tiltrådt af et andet mindretal (V, DF og LA). Vi stemmer.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 52 (V, DF, LA og KF), imod stemte 55 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 6, stillet og tiltrådt af det samme mindretal (V, DF, LA og KF), bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 7, som er tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (V), tiltrådt af et andet mindretal (DF, LA og KF). Vi stemmer.

Afstemningen slutter.

For stemte 52 (V, DF, LA og KF), imod stemte 56 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 9 af et mindretal (DF), som er tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)?

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslagene henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af det øvrige udvalg?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-17, tiltrådt af et flertal (hele udvalget undtagen Enhedslisten)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg også det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (DF og KF). Vi stemmer.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 25 (DF, EL og KF), imod stemte 81 (V, S, RV, SF, LA og Uffe Elbæk (UFG), hverken for eller imod stemte 0).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 4, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, som er tiltrådt af et flertal (V, S, RV, SF og LA)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Det lader ikke til at være tilfældet. Dermed er lovforslaget delt i to.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven. (Indførelse af permanent ordning med forhøjet etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand)]:

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af udvalget?

Det er ikke tilfældet. Så er det vedtaget.

Der stemmes herefter om det under B nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven. (Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande)]:

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 4-6, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, er også det vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Og først er det Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Folketinget skal i dag førstebehandle lovforslaget om ejendomsmægleres virksomhed. Er det så så vigtigt at få lovreguleret lige netop dette erhvervs virksomhed? Ja, det må vi sige – det er det. Og det har man også respekteret op gennem tiden – ikke mindst med de ændringer, der skete i 2005 og 2006.

Forholdet er som bekendt det, at der her er tale om den vigtigste disposition i de fleste menneskers liv, nemlig køb af fast ejendom. Har man ikke de fornødne oplysninger, har man ikke haft det rigtige grundlag, ja, så kan det være en livslang lænke, man får om benet. Og derfor er det vigtigt, at Folketinget også i dag ser nøje på reglerne for ejendomsmægleres virksomhed.

Problemet har imidlertid været, at man ved ændringen i 2005 og 2006 indførte så mange regler for ejendomsmæglere, hovedsagelig foranlediget af datidens skandalesager om Sadolinparken, og hvad der ellers var, at det var nødvendigt at fordre, at ejendomsmægleren afgav en hel masse oplysninger. Det er oplysninger, som jeg i dag hilser med glæde at regeringen nu rydder op i – det synes jeg er helt fint. Hver en oplysning skal selvfølgelig have relevans for den tid, vi lever i, og en række af de oplysningsforpligtelser, der ligger for ejendomsmægleren i dag, kan jeg give regeringen helt ret i er overflødige. Så derfor er det positivt, at der nu sker en oprydning i ejendomsmæglerens oplysningsforpligtelser.

Det er også positivt, at man får præciseret, at ejendomsmægleren er og bliver sælgers mand. Man kan ikke tjene to herrer, og nu bliver det altså skrevet højt og tydeligt ind i loven.

Vedrørende oplysningsforpligtelserne skal vi jo passe på, når vi betragter forbrugerlovgivningen – som man jo godt kunne tillade sig at kalde det her – at vi ikke overdænger forbrugeren med forbrugerinformationer. Der er historien om Jensen, der kommer hen i banken og får forelagt alle mulige aftaler og alle mulige amortisationstabeller på lån osv., og hvor bankmanden siger til ham: Du skal skrive under på, at du har modtaget det her. Åh, gudskelov, siger Jensen, jeg var bange for, at jeg skulle læse det! Altså, vi er nået dertil, hvor man har fået alt, alt for mange oplysninger, og hvor det er meget nemt for Folketinget at vedtage regler om nye oplysningsforpligtelser, og så har vi ligesom ryggen fri, men meningen er jo altså også, at de skal læses. Så det er helt fint med, at regeringen rydder op i disse regler.

Der er dog nogle bestemmelser, som vi er nødt til at drøfte i udvalget, og som jeg i hvert fald ikke er begejstret for på Venstres vegne. Det er for det første bestemmelsen om, at den pligt, der i dag er for ejendomsmægleren til at oplyse brutto- og nettoydelser ved køb af ejendomme, ikke bare ophæves, men altså erstattes af et forbud mod at oplyse det. Det synes jeg nok er at gå rigelig vidt. Jeg er helt indforstået med, at man ophævede pligten til at oplyse det, også ligesom for at understrege, at nu er det kontanthandler, vi har med at gøre, men derfra og så til direkte at forbyde mægleren at skrive det ind, er der langt. Det er trods alt – det viser undersøgelser – to tredjedele af alle købere, der skeler til brutto/nettoydelser, når de køber ejendomme. Det er en oplysning, som stadig er relevant for mange, om end jeg er klar over, at med de forskelligartede lån kan man også få forskelligartede resultater. Men det er den ene knast.

Den anden knast drejer sig om mæglerens provisionspartner. Det her er jo et område, hvor der kører mere eller mindre skjulte provisioner, som folk desværre ikke er klar over, men nu bliver det altså sådan, at mægleren kan nøjes med at signalere, hvorfra han får provision, og hvor han har samarbejdspartnere, på sin hjemmeside. Og det giver jeg ikke ret meget for. Det bør, som i dag, stå i de papirer, der udleveres til køberen, at her har man en mægler, som ikke er fuldstændig uvildig på det område, som han nu – i øvrigt som provisionslønnet – rådgiver om.

Den tredje knast er så den, hvorefter det fremover bliver sådan, at hvis mægleren eller familie har personlige interesser i salget, kan man åbenbart ifølge lovforslaget vente med at oplyse det til købsaftalen, og det vil sådan set sige på det allersidste tidspunkt i handelen. Lige når køberen får kuglepennen i hånden, får han at vide: Det er da i øvrigt mæglerens kone, der er bag det selskab der. Og det synes jeg også er uheldigt. Men det burde være nogle ting, som vi relativt let kan rette – det vil jeg da håbe – og i hvert fald få drøftet på fornuftig vis.

Så summa summarum kan jeg sige, at jeg samlet set hilser forslaget velkommen, og jeg håber, at vi får de her knaster på plads. Tak.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Benny Engelbrecht.

En almindelig dansk families største investering er deres bolig, deres hjem, men mens mange sætter sig og bladrer i tilbudsaviserne i timevis efter de bedste tilbud på ost og rugbrød, er det de færreste, der med samme ildhu, kaster sig over prissammenligninger, når det handler om mæglere og banker, når de skal investere i et nyt hjem eller sælge deres gamle. Det gør, at omkostninger i forbindelse med salg af boliger er for høje, at boligmarkedet i høj grad er mæglers marked. Det vil Socialdemokraterne gerne lave om på. Vi ønsker at skærpe konkurrencen på boligmarkedet og derfor dette lovforslag.

Formålet med forslaget er dels at forbedre forbrugerbeskyttelsen og den information, som forbrugerne modtager i forbindelse med en bolighandel, dels samtidig at lette erhvervslivets administrative byrder. Endelig er det et selvstændigt formål at øge konkurrencen og skabe mulighed for et mere effektiv boligmarked.

Som socialdemokrat er jeg særdeles glad for det fremsatte forslag, der ligger i klar forlængelse af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012. I sidste ende kommer det helt almindelige hårdtarbejdende danskere til gavn, at de både får et mere overskueligt boligmarked og mulighed for lavere omkostninger ved bolighandler. Det fremsatte lovforslag indeholder fire hovedelementer:

For det første præciseres det, hvad ejendomsmæglers rolle er. Der skal ikke være tvivl om, at hun er sælgers repræsentant. Det betyder i praksis, at en ejendomsmægler eksempelvis ikke længere kan formidle lån til køberen.

For det andet udpeges der en ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag. Det betyder, at forbrugerne altid har mulighed for at indbringe en mægler for disciplinærnævnet, hvis man mener, at der er sket fejl i en bolighandel.

For det tredje foretages der en hovedrengøring, kan vi vist roligt sige, i den information, som ejendomsmægleren skal give til forbrugerne. Det betyder, at forbrugerne i fremtiden kun bliver præsenteret for de oplysninger, der har helt central betydning for bolighandelen. Det vil f.eks. sige kontantprisen og de udgifter, der er forbundet med at eje boligen.

Endelig indføres der for det fjerde en hjemmel til at fastsætte regler om åbenhed om købers pristilkendegivelser. Det er det, man også kender under begrebet åbne bud. Det vil skabe større gennemsigtighed for forbrugerne, da de så kan få oplyst, hvad andre interesserede købere vil være villige til at betale for en bolig.

I fremtidens boligmarked vil en boligannonce komme til at se en del anderledes ud, end den gør i dag, og det vil kun være en fordel. Jeg støder på ganske mange, der handler hus, som primært har øje for salgsopstillingernes brutto- og nettobeløb i standardfinansieringen. Det er jeg ikke i tvivl om kan give udfordringer og i yderste konsekvens betyde, at familier kan ende med at sætte sig enten for hårdt økonomisk eller forkert finansieret i en bolig. Fremtidens salgsopstilling vil være uden brutto- og nettobeløb, men i stedet med angivelse af boligens kontantpris og de ejerudgifter, der i øvrigt er relateret til ejendommen.

Denne ændring af en naturlig konsekvens af, at finansieringen af boligen er blevet stadig mere kompleks og derfor altid skal tage udgangspunkt i en individuel vurdering. Der er eksempelvis stor forskel på, om man er førstegangskøber, eller om man sælger en anden bolig og dermed har en friværdi at arbejde videre med, når man har solgt sin bolig.

Målet er med andre ord, at forbrugerne i højere grad bliver tilskyndet til at søge finansielle rådgivning forud for en bolighandel. Erhvervsstyrelsen foretog forud for fremsættelsen af dette lovforslag en undersøgelse blandt boligkøbere, og der viste det sig, at kun 60 pct. af køberne benyttede sig af egen rådgiver. Det er jo en skræmmende situation, og det er en situation, som dette lovforslag gerne skal rette op på, så købere og især førstegangskøbere ubetinget står bedre rustet til det, der jo trods alt er den største økonomiske disposition i de fleste danske familier.

Afslutningsvis skal jeg blot meddele, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby.

Det lovforslag, som vi her behandler, har jo – som ordføreren før mig også har sagt – nogle formål, herunder bl.a. at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbedre forbrugerinformationen. Og det lyder jo sådan set som sund fornuft. Men jeg synes også, jeg har en vis grad af betænkelighed i forbindelse med det her lovforslag, og det vil jeg godt prøve kort at redegøre for.

I Dansk Folkeparti synes vi, med hensyn til det her med mæglernes rolle set i forhold til, at de nu fremover ikke må formidle lån til finansiering af fast ejendom, at det i hvert fald er noget, man skal vurdere en ekstra gang. For man skal jo huske på, at de samtidig stadig væk gerne må henvise købere og sælgere til penge- og kreditinstitutter. Så jeg tror ikke, det vil gøre den helt store forskel, når det gælder den oplevelse, som købere og sælgere har af deres salgs- og købssituation med de regler, som vi har i øjeblikket.

I Dansk Folkeparti synes vi sådan set, at der vil være sund fornuft i, at mægleren fremover stadig væk kunne få lov til at formidle lån osv. For hvis man kigger på de mange mennesker, der i dag er ude at købe eller sælge en ejendom, vil man se, at der er mange steder, hvor det er en stor opgave – også for en mægler – overhovedet at få et salg bragt i stand, fordi køberne ofte står med nogle finansieringsproblematikker, som skal undersøges på flere ledder og kanter, inden det lykkes at finde en brugbar finansieringsmodel.

Der er det altså rigtigt nok, at mægleren vel at mærke er sælgers mand, og det er også sælgerne, der betaler gildet, kan man sige, men omvendt har mægleren jo også en interesse i at få en handel bragt i stand. Derfor synes vi sådan set, der er sund fornuft i, at man også giver det incitament og den goodwill til de enkelte mæglere, at de har lov til også fremover at formidle lån til finansiering af fast ejendom.

Vi skal jo heller ikke glemme, hvem der i dag ejer eksempelvis nogle af de store boligkæder i Danmark. Altså, Nybolig er ejet af Nykredit, som også ejer Nykredit Bank. De er altså både mægler og finansieringsinstitut med boliglån på banksiden og realkreditlån hos Nykredit. Home er ejet af Realkredit Danmark, som igen er ejet af Danske Bank, og det betyder jo så, at der også dér er en konvergens.

Danbolig er ejet af Nordea, og alt i alt er det her med til at give et billede af, at der selvfølgelig er nogle indviklede ejerskaber og nogle forskellige interesser i forbindelse med et salg. Og heller ikke det tror jeg vi kommer ud over med det her lovforslag. Derfor synes vi egentlig, det er bedre, at man fremover i sine papirer stadig væk er forpligtet til at redegøre for, hvem det er, man eksempelvis får provision fra osv., for så har både køber og sælger mulighed for at læse, hvem det egentlig er, den pågældende mæglerkæde har relationer til og samarbejde med.

Vi synes, at det fornuftige ved det her lovforslag er, at der fremover udpeges en ansvarlig mægler for hver formidlingsaftale. Det synes vi til gengæld der er sund fornuft i, og den lille del af lovforslaget kan vi godt støtte.

Så er der spørgsmålet omkring de forskellige måder at sammensætte de her salgsprospekter på, hvor vi jo i dag typisk oplever, at det er brutto- og nettoydelsen, som er synlig – også på forsiden af et salgsprospekt – og det er også det, som er gældende, hvis man går ind og kigger på netsiderne. Det synes vi egentlig der er sund fornuft i, og det undrer os såre, at der er mange, som har talt for, at man nu vil forbyde brutto- og nettooversigter på de her salgsopstillinger – for det må der tilsyneladende være, siden ministeren vælger at fremsætte det her lovforslag.

Ovenikøbet gør man det med et decideret forbud og erstatter brutto- og nettooversigten med et krav om, at der skal påføres kontantpris og eventuelle ejerudgifter. Det er jo nogle ting, som der allerede i dag er på enhver salgsopstilling, altså dels hvad kontantprisen er på ejendommen, dels hvad der er af forskellige faste, lovpligtige udgifter på den pågældende ejendom. Jeg synes jo også, det er værd at notere sig, at Forbrugerrådet og bl.a. også Advokatrådet siger, at det her faktisk stiller forbrugerne og køberne dårligere med hensyn til at gennemskue en salgsopstilling.

Så er der de her begrænsninger af vederlagsformer, hvor man ophæver begrænsningen af, hvor mange forskellige måder en ejendomsmægler kan sammenstrikke sit tilbud til en boligsælger på. Det mener vi faktisk også giver mere flimmer, end det giver fokus på, hvad der er det reelle indhold.

Så alt i alt er vi altså ikke tilhænger af det her lovforslag. Vi synes i hvert fald, der er mange ting, der skal undersøges. Så umiddelbart er det et nej tak fra vores side, men vi vil selvfølgelig gerne indgå i udvalgsarbejdet og stille nogle spørgsmål. Så kan vi håbe på, at der er nogle ting, der kan falde på plads.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Vi er et meget åbent parti; jeg tager altid imod med åbne arme – men det var jo min tur! (Refererer til, at ordføreren for SF også var på vej op mod talerstolen) .

Vores ordfører kan desværre ikke være til stede i salen i dag, og derfor skal jeg læse hendes ordførertale op.

Har man prøvet at købe eller sælge hus, lejlighed, sommerhus, andelsbolig eller andet, ved man, at der kan være ganske mange ting at forholde sig til: Hvor meget kommer det til at koste mig om måneden? Hvilke af de mange oplysninger, jeg får, er egentlig relevante? Hvem kan jeg regne med som en rådgiver? Hvordan får jeg det bedste lån?

Dagens lovforslag har til formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen og informationen til forbrugerne, lette de administrative byrder for erhvervet, øge konkurrencen ved større gennemsigtighed og skabe et mere effektivt boligmarked. Mange undersøgelser har vist, at der kan være tvivl om ejendomsmæglerens rolle. Lovforslaget sikrer, at ejendomsmæglerens rolle fremover udelukkende bliver at rådgive sælger og oplyse køber. Derudover ved vi, at der ofte er for mange oplysninger til forbrugerne og for mange detaljerede krav til ejendomsmæglerne, som kan være med til at gøre det sværere for køberne at fokusere på de vigtigste informationer i forbindelse med ejendomskøb.

Lovforslaget indeholder derfor forslag om at lade en række pligter og oplysninger udgå, så forbrugerne bedre kan gennemskue bolighandelen. På den måde kommer ejendomsmæglerbranchen også til at ligne andre rådgivningsbrancher mere.

En anden vigtig ting lovforslaget indeholder, er kravet om, at der udpeges én ansvarlig mægler for hver sag. På den måde har forbrugeren mulighed for at indbringe mægleren for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, hvis han eller hun mener, at der er sket en fejl i forbindelse med handelen. Det kan man ikke i dag, hvor det ofte er medhjælpere, der står for en del af handlerne.

For Radikale Venstre er det af stor betydning, at forbrugerne beskyttes bedst muligt, og at man samtidig undgår unødigt bureaukrati for erhvervslivet, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Steen Gade.

Tak for det. Jeg har opfattet lovforslaget som et godt forsøg på at komme ud af den sammenblanding og den rodede situation, som man står i som køber. Dansk Folkepartis ordfører var jo før inde på, hvordan der er sammenblandede interesser af økonomisk art mellem de store kæder og finansieringsinstitutterne. Det er jo en realitet. Og jeg opfatter jo lovforslaget som et, synes jeg, godt forsøg på at sørge for, at vi som forbrugere på en måde ikke kommer i lommen på nogle, som vi egentlig ikke har ønsket at komme i lommen på, og at mægleren samtidig nærmest bliver vores finansieringsrådgiver. Det kan man godt sige i første række måske stiller en lille smule større krav til en som forbruger eller som køber, men det skaber jo en større sikkerhed for, at man får taget de rigtige beslutninger i overensstemmelse med sin egen økonomi. Det er i det lys, jeg ser forslaget.

Det ligger jo så i, at det bliver præciseret, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant. Det ved man godt, men det er jo vigtigt, at det bliver tydeliggjort, og det er det, der sker her. Jeg er også enig i de ting, der står om at udpege en ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag.

Så tror jeg, det vil være et stort fremskridt, at vi kommer væk fra brutto- og nettoopstillingerne. For en række mennesker er det altså mere forvirrende end hjælpende, og de mennesker, som faktisk har en anden økonomi end den, de tror de har, når de ser på opstillingen, er altså rigtig meget i klemme ved det, vi gør i dag. Så når man får kontantprisen og man får at vide, hvad ejerudgifterne bliver, er det selvfølgelig en opgave at få en ordentlig rådgivning, hvis man ikke lige selv kan gennemskue, hvad det så betyder for ens egen økonomi.

Men som også andre ordførere har været inde på, er der i dag mange lånemuligheder. Det vil sige, at der er mange ting, der skal tages hensyn til, og som skaber forskellighed her. Men det er jo altså også, fordi det grundlæggende bliver mere gennemskueligt; det bliver grundlæggende mere ærligt.

Så af de grunde her mener jeg, at det er et godt forslag, og at det er et fremskridt. Jeg nævnte i starten spørgsmålet om sammenblanding af markedet, og om der er nogle ting der, som vi kan kigge på, hvilket jeg også lagde mærke til at der var andre der var inde på. Det synes jeg vi skal gøre i udvalgsarbejdet, så det bliver endnu klarere, at vi hjælper kunderne til ikke selv at få tingene sammenblandet i spørgsmålet om finansiering og køb af bolig.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Lars Dohn.

Tak. Det er allerede nævnt, hvor stor betydning det har for danskere og danske familier, når man køber hus, og derfor må vi jo sige, at det er her, at den allerbedste forbrugerbeskyttelse er nødvendig.

Når vi taler om handel, kommer jeg til at tænke på en sten, der står i mindeparken for hedens opdyrkere oppe i Kongenshus, hvor der står, at om hestehandel kan siges – jeg skal nok lade være at sige det på jysk – at det er lige så ærligt som pottehandel, men heller ikke mere. Derfor er det jo så Folketingets opgave at sørge for en regulering af det her, så tingene går så rimeligt og retfærdigt til som muligt.

Jeg synes overordnet, at der er gjort nogle gode forsøg. Jeg har det lidt ligesom Venstre – det er ikke så tit, vi har det ens – at der er et par knaster heri, som gerne skulle høvles af. Men f.eks. tydeliggørelsen af mæglerens rolle som sælgers mand er det vigtigt at gøre klart. Mange købere er i den vildfarelse, at ejendomsmægleren er en neutral person.

Ligesådan er det meget vigtigt for os, at formidleren skal oplyse om sine økonomiske interesser, altså lovens § 6. Og det er heller ikke nok – og der er vi også enige med Venstre – at det står på hjemmesiden, hvilke sponsorer man har som mægler. Det skal stå i papirerne. Ligesådan synes vi også, at det er et godt forslag, at mægler skal fratages muligheden for at indgå berigtigelse af handler med køber.

Efter lovforslaget må der ikke længere i salgsmaterialet fremgå beregninger over brutto- og nettoomkostninger. Jeg tror, at mange forbrugere vil ærgre sig lidt over det, men det dybere sigte er jo rigtigt nok, dels får man jo skjult driftsudgifterne, dels er det sådan, at der vist ikke længere er en standardhandel. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået ved at tale med folk inden for branchen. Så derfor kan det være meget godt at tage udgangspunkt i kontantprisen.

Samtidig er det jo også sådan, at der heller ikke er 80 pct. belåning overalt i Danmark. Lige så snart vi er ude i landdistrikterne, står vi jo med det store problem, at man ikke altid kan få op til 80 pct. belåning, og det er jo så noget af det, vi håber at erhvervsministeren vil se på i anden sammenhæng, for ellers går Danmark i stå, hvis man ikke kan sikre belåning af ejendomme ude på landet. Det har Enhedslisten et godt forslag til, som vi gerne fører frem i andre sammenhænge.

Et andet forslag om, at mægler ikke må formidle finansiering af lån, er et rigtig godt forslag. Enhedslisten er ubønhørlig modstander af den sammenblanding af bankforretning og forsikringsvirksomhed, realkreditfinansiering og ejendomsmæglervirksomhed, som foregår i de finansielle supermarkeder. Det er jo sådan, at hvis man kommer til den årlige samtale hos sin såkaldte bankrådgiver, har vedkommende næsten altid et forslag om en anden forsikring eller nogle andre ting, så derfor er tilliden til, at bankrådgiveren vil en det godt, i den grad mindsket med den her forvikling med de finansielle supermarkeder. Så dem ser vi faktisk gerne afskaffet ved lov.

Vi finder, at forslaget fra Finansrådet om, at køber gives ret til at frafalde handelen, hvis der ikke kan opnås en lånefinansiering, er ganske interessant. Sådan en mulighed mener vi skal foreligge sammen med den mulighed, det er at komme ud af en handel. Der er det så mod en betaling af 1 pct. af købssummen, men her mener vi at der skal være, ligesom Finansrådet foreslår, en mulighed for at trække sig ud af handelen, hvis ikke der kan ske en finansiering.

Ændringen, der går på, at det nu er firmaet og ikke den enkelte mægler, der skal oplyse om rabatter og andet på annoncer og forsikring, er også ganske fornuftig, da det jo ikke er den enkelte mægler, der har rabatten. Det er jo firmaet, der har lavet en aftale om annoncerabatter og forsikringsrabatter.

At der til enhver handel også skal være knyttet en mægler, er også ganske fornuftigt. Det kunne måske også være med til at anspore, at uddannelsesniveauet i mæglerforretningerne hæves. Der er jo rigtig, rigtig mange, der er beskæftiget inden for den her branche, 13.000 – tænk på, at der er 60.000 til at undervise danske børn hver dag, og der er 13.000 til bare at klare det her område.

Vi er også stærkt betænkelige ved de åbne bud. Det når jeg ikke at få uddybet, men sammenfattende vil jeg sige, at med de her knaster, som jeg har nævnt, som undtagelse, kan Enhedslisten som hovedregel støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil starte med at sige, at det er glædeligt, at regeringen har så meget fokus på øget konkurrence; stort set alle lovforslag eller rigtig mange af dem, vi bliver præsenteret for af erhvervsministeren, går ud på at øge konkurrencen, og der bliver fortalt fra Socialdemokratiets ordførers side om, hvor godt konkurrence er. Det er vi fuldstændig enige i i Liberal Alliance, men vi kunne måske så ønske, at man også udbredte det til andre områder, måske specielt den offentlige sektor, som godt kunne klare noget konkurrence. Det ville sikkert have de samme positive effekter dér, men det er selvfølgelig en anden diskussion.

Formålet med det her lovforslag er at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformationen, lette administrative byrder, øge konkurrencen og skabe et mere effektivt boligmarked. Det er jo nogle rigtig gode intentioner, og jeg vil også gerne starte med at sige, at overordnet synes vi, at det her lovforslag trækker i den rigtige retning. Vi deler så nogle af de bekymringer, som også Dansk Folkeparti og Venstre har rejst i forbindelse med det her lovforslag.

Det er ikke alle elementer, vi synes er lige fornuftige, men vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at der bliver ryddet op i området for ejendomsmæglernes oplysningsforpligtelser. De oplysningsforpligtelser, der er nu, blev indført på baggrund af nogle beklagelige enkeltsager, men man er nok kommet til en konklusion om, at de byrder, man har pålagt det her erhverv, har været større, end de gavnlige effekter af de her oplysningsforpligtelser har været; så det er godt.

Så bliver det præciseret, at ejendomsmægleren er sælgers mand. Det er fint, men vi synes, det er underligt, at en ejendomsmægler ikke længere må formidle finansiering til køb af fast ejendom. Det får, som vi ser det, heller ikke nogen praktisk betydning, idet man stadig væk må henvise, og så kan en ejendomsmægler vel bare få et henvisningsgebyr eller noget andet. Men vi synes sådan set, det er fornuftigt nok, at man må formidle finansieringen.

Vi finder det positivt, at oplysningsforpligtelsen vedrørende brutto- og nettoomkostninger ophæves, men vi finder det helt unødvendigt, at det forbydes. Vi er ret overbeviste om, at forbrugerne nok selv skal kunne finde ud af de her ting, og at forbrugere er forskellige – nogle foretrækker måske det ene frem for det andet – og at hvis der ikke er nogen, der ønsker at gøre brug af oplysningerne om brutto- og nettoomkostningerne, som de bliver fremstillet i dag, vil det nok bortfalde helt af sig selv.

Samlet set forventes lovforslaget at mindske omkostningerne for erhvervslivet og dermed i sidste ende for forbrugerne med 30 mio. kr. Det må vi jo så håbe på er rigtigt.

Men med de få knaster, vi synes der er, og som vi måske kan have en diskussion om i udvalget, kan vi godt støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger. Så er det hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti er altid for mindre bureaukrati, for mere åbenhed og mere transparens. Så derfor kan man jo sige, at forslaget her trækker i den rigtige retning, for på bundlinjen bliver der fjernet nogle forpligtelser, nogle eksplicitte tilkendegivelser om, hvad man skal nævne, når man sælger og formidler huse for sælgere. Vi er for, at man entydigt får placeret et ansvar, så man er sælgers repræsentant, men jeg synes, det er betænkeligt, at nogle ting, eksempelvis »skal«-paragraffer, nu ryger ud. Eksempelvis har der jo nu her været diskuteret brutto- og nettoydelser. Det er jo relevant for en køber at vide, hvad det er for en husleje, man kommer til at sidde med. Forslaget her tilkendegiver jo, at det ikke skal nævnes. Der synes vi, det er relevant, at man får nævnt en brutto- og nettoydelse.

Der har tidligere været krav om, der skal oplyses om eksempelvis ejendomsmæglerens personlige forhold. Hvis man er i gang med at sælge en ejendom, som hører til familien, skal der selvfølgelig gøres opmærksom på det fra start, men der nævnes ikke noget eksplicit om det her, og i forslaget lægges der op til, at man først skal fortælle om det til allersidst. Jeg synes, der er nogle småting, som ikke giver nok transparens og nok åbenhed i forhold til at have hele paletten parat, når man nu skal formidle salget af noget så vigtigt som en bolig – noget, som sandsynligvis vil være den største investering, en køber vil foretage i sit liv.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at vi godt kan støtte intentionerne i forslaget, men vi vil godt under udvalgsbehandlingen dyrke de elementer, som – synes jeg – stiller både køber og sælger lidt ringere end i dag. Men det er selvfølgelig i relation til, at det her forslag også handler om afbureaukratisering for at gøre livet nemmere for selvstændigt erhvervsdrivende. Så vi prøver også under udvalgsbehandlingerne at se, om man kan få en balance, og vi vil være positive og konstruktive over for regeringens forslag her.

Tak for det. Der var heller ingen korte bemærkninger til det. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal sige tak for den overvejende positive reaktion på og modtagelse af forslaget. Jeg vil gerne kvittere over for de ordførere, som har ønsket, at vi går nærmere ind i drøftelser af enkeltelementer i forbindelse med udvalgsbehandlingen; det skal vi nok også medvirke meget konstruktivt til. Jeg glæder mig over, at der er en fælles vilje til, at vi kan få forbedret forbrugerbeskyttelsen og få mere klarhed og afbureaukratisering på det her område; det glæder mig at flertallet vil være med til.

Må jeg så ikke gå ind i forhold til nogle af de enkelte punkter, som der er blevet rejst kritik af? Allerførst vil jeg i forhold til spørgsmålet fra Venstres ordfører om, hvilke samarbejdspartnere man har, om det er tilstrækkeligt, og hvor det er beskrevet og oplyst, sige, at vi meget gerne vil se på det for at udvirke en fælles forståelse dér; det er, mener jeg, ikke noget, der skal skille os ad. Det samme gælder også i forhold til spørgsmålet om de nære familierelationer og andet. Og det var også nogle af de betænkeligheder, som Enhedslisten, Liberal Alliance, Konservative og andre har haft. Sigtet er egentlig ikke at gøre det værre, når det gælder forbrugerbeskyttelsen eller noget andet – det har været afbureaukratiseringen, der har været målet, og hvis vi skal lægge det ind tidligere, så gør vi det med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen bedre. Så det vil vi meget gerne se konstruktivt på.

Må jeg så sige med hensyn til det sådan lidt større spørgsmål om det der med brutto og netto, at vi jo ønsker, at det krav, der i dag er til, at det skal opstilles, fjernes – og det forstår jeg der er udbredt tilfredshed med. Vi har så i stedet for foreslået, at der kun skal fremgå et kontantbeløb, og derfor vil man også indføre et forbud mod at lave det som brutto-netto. Baggrunden for det er jo at sikre forbrugerne, så det ikke ender i den rene forvirring. For hvis der nu er nogle mæglere, der bruger det, mens andre ikke gør, hvordan kommer det så til at fungere? Derfor synes jeg måske, at det at have et enkelt, retvisende tal, nemlig kontantværdien, er det mest hjælpsomme over for forbrugeren. Så det er intentionen bag det. Så er der også nogle mere sådan saglige begrundelser for det i forhold til nogle af de kritikpunkter, vi er stødt på i forbindelse med det her begreb.

Det ene er, at vi faktisk ønsker den her adskillelse med, at sælger er sælger af fast ejendom og ikke sælger af nogen som helst andre produkter. At der er den adskillelse med, at man ikke også er finansiel rådgiver, synes vi egentlig er meget sundt. Man bliver, om jeg så må sige, tvunget til at gå til sit pengeinstitut, hvor man får den finansielle rådgivning, får den finansielle baggrund, og hvor man så klarer den slags sager, mens det, når man skal købe fast ejendom, så foregår oppe hos mægleren. At man ikke blander de to ting sammen, synes vi egentlig har en selvstændig værdi. Så det er den ene grund til det.

Det andet er jo, at der har været en kritik af det; at der i forbindelse med ganske mange salgsopstillinger er blevet spurgt, hvad der var netto og brutto. Det har der jo været stor forvirring om; der er bl.a. blevet spurgt, om man nu har diverse fælles ejendomsudgifter med, hvad det er for en skatteprocent, man tager udgangspunkt i, og om man kan nettoficere det ene, det andet og det tredje. Det drejer sig altså om ting, hvor man alligevel skal gå i dybden med det, og hvor man skal hen i det enkelte pengeinstitut for at finde ud af, hvad den korrekte nettoydelse er, og derfor har der været en vis kritik af det. Det er jo rimelig vildledende – det er måske også lidt tillokkende – at man lige pludselig kan stå og flage med en nettoydelse, som måske slet ikke er sand. Og det er baggrunden for, at vi har ønsket at fjerne det.

Men vi indgår jo gerne i en dialog; det er klart. Vi lytter også til Forbrugerrådet og andre, hvis de mener, at det vil være en fordel for forbrugerne eller noget andet, men vores foreløbige vægtning er altså bare, at det vil være en ulempe, at man bevarer det, og at det vil skabe en betydelig usikkerhed derude, og det er derfor, vi har haft den intention at fjerne det.

Men vi indgår gerne i et konstruktivt samarbejde med Folketingets partier om det, og det gælder også i forhold til nogle af de øvrige spørgsmål, som hr. Lars Dohn rejste, altså om man bliver afvist i forbindelse med en kontanthandel og andet. Det tager vi selvfølgelig også meget gerne en drøftelse af. Det er lidt vanskeligt at afgøre, hvordan vi skal håndtere det og bevise nogle af de her ting, tror jeg, men vi tager gerne en drøftelse også i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så alt i alt takker jeg for opbakningen. Vi indgår gerne konstruktivt i det videre arbejde.

Tak. Er der nogen, der ønsker korte bemærkninger?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kim Andersen fra Venstre.

Det her lovforslag fra ministeren med den meget lange titel af minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, hr. Manu Sareen, vedrører registrering af socialøkonomiske virksomheder, og formålet skal være at skabe grundlag for en fælles identitet for de socialøkonomiske virksomheder, således at man kan opnå betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. Det skulle være et varemærke, som skulle borge for nogle kvaliteter og karakteristika. Det er samtidig et lovforslag, som medfører en registrering – en autorisation, kan man sige – i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det er altså ministeriet, der vil være registreringsmyndigheden, men samtidig slås det i forslaget fast, at det er en frivillig ordning. Ud over at give eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed opstiller lovforslaget også betingelserne for, at en virksomhed kalder sig registreret socialøkonomisk virksomhed, og efter registreringstidspunktet anviser det forpligtelser vedrørende eksempelvis regnskab, ledelsesforhold og overskudshåndtering mv. Det fastslås også, at et brud på disse regler kan medføre bøde.

Jeg vil gerne på Venstres vegne sige, at vi har mange gode erfaringer med socialøkonomiske virksomheder. De fungerer rigtig godt mange steder i mange kommuner og er med til at løse mange vanskelige og komplicerede opgaver. Det er et godt tilbud til mange mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Mennesker, der har haft en kriminel fortid, og mennesker, der i det hele taget har haft det svært, får her en platform for at kunne få fodfæste i livet, og det vil vi gerne anerkende.

Når vi alligevel ikke er positive over for det lovforslag her, er det, fordi vi jo også lever i en tid, hvor vi er indstillet på at afbureaukratisere vores samfund og afbureaukratisere for vores virksomheder. Det her vil medføre, at man udover at skulle registreres i Erhvervsstyrelsen, hvad man naturligvis skal, også skal registreres i ministeriet. Det er en frivillig ordning, som de brodne kar, hvis der er sådan nogle – det er der alle vegne, så det er der nok også her – jo altså kan undslå sig for at blive medlem af, og derfor fanger man ikke dem på den her måde. Og i virkeligheden er det måske også et spørgsmål om, hvad en statslig myndighed skal påtage sig af noget, der i virkeligheden er brancherelateret eller forekommer at være i en brancheforenings regi. Inden for de socialøkonomiske virksomheder kunne man jo slå sig sammen og opstille sine egne kriterier og sit eget kodeks for god virksomhedsdrift, anvendelse af overskud osv. osv., og så kunne man jo have en hjemmeside, hvor man offentliggjorde socialøkonomiske virksomheder, som ikke lever op til de opstillede kriterier.

Så selv om vi godt ved, at mange kommuner har efterspurgt det, og at mange socialøkonomiske virksomheder i og for sig også synes, det kunne være vældig positivt, så er vi ikke overbevist om, at det her er svaret. Vi er ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning. Vi er derimod nervøse for, at det kan blive endnu et bureaukratisk og administrativt unødvendigt tiltag. Sådan en frivillig ordning er også på kanten af, hvad vi mener et ministerium skal beskæftige sig med, for der er jo ikke nogen myndighed til at udøve noget i forhold til branchen som sådan.

Derfor er vi ikke umiddelbart for det her lovforslag. Vi er indstillet på at stemme imod det, men det må ikke tages som udtryk for, at vi ikke anerkender det store arbejde, som de socialøkonomiske virksomheder gør, for det er vi i høj grad opmærksomme på og vil gerne understøtte. Men det her synes vi ikke lige er svaret på de problemstillinger, som vi anerkender der er for de socialøkonomiske virksomheder. Tak.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg må indrømme, at jeg da blev en kende overrasket under ordførerens indlæg, for der har jo været et ganske omfattende forarbejde til det her lovforslag, og der tænker jeg ikke på ministeriets store arbejde med at få det færdigt. Det har jo egentlig været en, undskyld mig, forholdsvis let opgave, fordi der jo forud for arbejdet med lovforslaget har været et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe, som blev nedsat og er bredt sammensat af erhvervslivets organisationer, fagbevægelsen, socialøkonomiske virksomheder og en række fagpersoner. Alt, hvad der kan stampes op af ekspertise, har sådan set siddet i det der udvalg, og de er nået frem til, at den bedste måde at fremme socialøkonomiske virksomheder på sådan rent virksomhedsmæssigt var ved at lave sådan en registreringsmodel.

Så det kommer bag på mig, at man nu ligesom kommer med en, synes jeg, sådan lidt søgt og bureaukratisk begrundelse: at det er, fordi det skal en offentlig myndighed ikke beskæftige sig med. Men ministeriet har jo sagt, at det kan klares forholdsvis enkelt inden for ministeriets budget.

Så kan ordføreren uddybe sin modstand mod det her lovforslag?

Jeg tager det sådan set som et kompliment, når Enhedslistens ordfører bliver overrasket; det synes jeg er helt i orden. Jeg synes, at jeg i min ordførertale prøvede at være nuanceret og også forklare, hvad det var for nogle argumenter, vi havde for ikke umiddelbart at kunne støtte det her lovforslag, men derimod være imod det.

Det har, som jeg også sagde, sådan set ikke noget at gøre med den virksomhed, som i langt de fleste socialøkonomiske virksomheder foregår hver eneste dag. Det synes vi er godt og vigtigt. Men det her forslag synes vi ikke rigtig er svaret på de problemstillinger, som den type virksomheder står over for. Man må også, hvis vi går ind i sådan noget her, som er en slags offentlig autorisationsordning, spørge: Hvad så med de virksomheder, som ikke er med i den, fordi den er frivillig? Kan der så blive noget konkurrenceforvridning, fordi kommuner vil entrere med dem, der er medlem af foreningen? Man ved jo ikke, hvilke kriterier der vil blive lagt til grund rundtomkring i kommunerne. Hvad gør man ved de foreninger og virksomheder, som ikke er med i ordningen? Den er stadig væk frivillig.

Der er for mange løse ender, synes vi, og vi synes i og for sig også, at det ligger ud over, hvad et statsligt ministerium skal påtage sig inden for en branche.

Tak. Det er åbenbart en større diskussion, men jeg synes ikke rigtig, at ordføreren har grebet det, der er den yderst fornuftige tanke i det her: at man laver en frivillig ordning. Det vil sige, at det er frivilligt for virksomheder, om de vil lade sig registrere her. Hvis de lader sig registrere, skal de leve op til lovens rimelig skrappe krav om, hvad man forstår ved en socialøkonomisk virksomhed, og så opnår de den store fordel, at de kan kalde sig en registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det er et blåt stempel, kan man sige, fra ministeriets side, fra samfundets side, om, at man lever op til nogle helt elementære krav. Og hvad skulle det konkurrenceforvridende være i det? Der er jo ikke noget, der forhindrer kommunerne i at entrere med, hvem de vil.

Jo, men jeg har jo læst forslaget, og jeg har netop påpeget de ting, som hr. Finn Sørensen her gentager. Det er en frivillig ordning, som vi synes ligger ud over, hvad et statsligt ministerium skal påtage sig. Det er ikke svaret på nogen af de problemstillinger, som de socialøkonomiske virksomheder står over for, fordi det netop er en frivillig ordning og ikke samler dem op, som ikke måtte ønske at gå ind i ordningen.

Det kan, som jeg nævnte, også komme til at virke konkurrenceforvridende, fordi en kommune i et udbudsmateriale kan lægge til grund, at man skal være medlem af denne ordning for at komme i betragtning, hvilket jo et eller andet sted kan være konkurrenceforvridende.

Tak. Der er yderligere to medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Den første er Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Da ordføreren skulle svare på spørgsmålet fra Enhedslisten, tror jeg ordføreren sagde, at det var en god oplevelse at opleve den her kritik fra Enhedslisten, for det var tegn på, at Venstre var på rette vej. Så vil jeg selvfølgelig gerne vide, hvad ordføreren så mener, når der er kritik fra begge sider af salen.

Jeg synes jo lidt, at ordføreren kom ud på gyngende grund, da ordføreren sagde det om, at der var brodne kar – synes jeg at ordføreren sagde. Altså, der var sådan en mistænkeliggørelse af en lang række socialøkonomiske virksomheder i Danmark, hvor vi i hvert fald overhovedet ikke i Dansk Folkeparti deler det billede og den opfattelse, som hr. Kim Andersen lægger til grund for sit afslag af det her lovforslag.

Vi synes faktisk, der er sund fornuft i, at man giver det her tilbud til den her type virksomhed, hvor de har en form for smileyordning eller branding – kald det, hvad I vil. Det er jo med til at gøre, at nogle af de her virksomheder har mulighed for at guide sig ind på rette vej, og det er både med hensyn til, hvordan de skal rapportere det, og hvordan de skal forvalte et eventuelt overskud i deres virksomhed.

Er Venstre virkelig så afvisende over for det her lovforslag, som ordføreren giver udtryk for?

Jeg er glad for, at Dansk Folkepartis ordfører påpeger dette med, at der er kritik både fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det siger mig, at vi har fundet den rigtige balance.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det var der ikke meget svar i. Jeg har kendt hr. Kim Andersen i mange år, og jeg synes ellers, at ordføreren er sådan berømt for både at stille lange spørgsmål og give lange svar. Det var i hvert fald ikke tilfældet her.

Men jeg synes stadig væk, at ordføreren skulle prøve at svare på det. Altså, hvad er det for nogle brodne kar, som hr. Kim Andersen har kendskab til inden for den her type virksomhed? Hvor er de – om jeg så må sige – poppet op? Hvor er det, ordføreren har hørt om, at der er brodne kar inden for de her typer virksomheder?

Vi har været lovforslaget nøje igennem, og jeg har i min ordførertale givet udtryk for de principielle betænkeligheder, vi har ved det foreliggende forslag, og dem står jeg sådan set ved.

Altså, vi anerkender det arbejde, der generelt foregår i rigtig mange socialøkonomiske virksomheder, men vi synes, det her er et forslag, der lægger op til unødigt bureaukrati og for den sags skyld administrativt bøvl. Samtidig er det et forslag, som qua det, at det netop er frivilligt, jo ikke kommer til at omfatte alle. Derfor mener vi i og for sig ikke, at det svarer på nogle af de spørgsmål, som er efterlyst af nogle af de socialøkonomiske virksomheder.

Tak. Så er det fru Sanne Rubinke fra SF for en kort bemærkning.

Tak. Jeg bed mærke i, at hr. Kim Andersen i svaret til Enhedslistens ordfører for lidt siden udtrykte en bekymring for, om kommunerne ved valg af samarbejdspartnere eller leverandører skulle kunne finde på at lægge vægt på en sådan form for registrering. Så jeg vil gerne høre, om ordføreren mener, det er forkert, at kommuner eller andre, der forvalter fællesskabets, skatteydernes, penge, vælger samarbejdspartnere og leverandører, der faktisk dokumenterer, at man arbejder socialøkonomisk, eller at man leverer økologi, eller hvad det nu er, man brander sig på, og dermed selvfølgelig også, om ordføreren mener, det er forkert, at Folketinget derfor arbejder for at skaffe klarhed over de her regler, så det er muligt som kommune, men i øvrigt også som almindelig forbruger, at foretage sådan et valg.

Men de kriterier, de vilkår, hvorunder man ønsker at drive sin virksomhed, kan man jo godt opfylde, uden at man er tilsluttet den her ordning. Det tror jeg også fru Sanne Rubinke vil være enig med mig i. Derved kan man jo godt forestille sig, og det er ikke engang helt teoretisk, at ordningen kan komme til at virke konkurrenceforvridende, netop hvis kommunerne i et udbudsmateriale stiller op som forudsætning, at man er med i denne forening for at kunne afgive bud. Så udelukker man altså nogle, som ikke er med i foreningen, men som i og for sig lever op til de samme kriterier og kan levere den samme kvalitet i varer eller ydelser. Og dermed kan denne frivillige ordning jo indirekte komme til at virke konkurrenceforvridende.

Kan vi måske blive enige om, at det fuldstændig svarer til ordningen på alle andre områder?

Jeg forstår også, at hr. Kim Andersen mener, at den her ordning vil være meget bureaukratisk for virksomhederne, og det forstår jeg ikke. Men hvis man nu beslutter, at man f.eks. skal købe økologi i en kommune, er det så ligegyldigt, om der faktisk eksisterer en registreret Ø-mærkning af varerne? Eller vil ordføreren mene, at man kan handle med hvem som helst, man vil, og at hvem som helst kan kalde sig socialøkonomisk?

Altså, kommunerne har jo ret til at opstille deres kriterier i deres udbudsmateriale. Det anfægter vi ikke. Vi anfægter heller ikke, at disse virksomheder laver deres egen hjemmeside, danner en brancheforening eller laver deres egen kodeks for god virksomhedsdrift inden for den her genre. Men vi synes, at lovforslaget lægger op til bureaukrati, hvor resultatet kan nås enklere på anden måde. Vi synes, vi lægger en frivillig opgave over til en myndighed, som et ministerium er, og at det ikke hører hjemme der, og derfor kan vi af principielle grunde ikke tilslutte os forslaget, som det foreligger her.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg troede faktisk ikke, at den dag ville komme, hvor jeg kom til at savne hr. Anders Fogh Rasmussens bemærkninger i Folketingssalen. Det kom nu alligevel til mig, mens jeg sad her og lyttede på Venstres ordfører, for det ville jo blive kaldt godhedsindustri, og det ville være blevet kaldt rundbordspædagogik, der nu skal til at have certificeringsordning, og alt muligt andet med schwung i. Se, så kunne man have fået en værdipolitisk kamp om det.

Jeg er fuldstændig enig i de bemærkninger, der kom fra SF's ordfører, nemlig at når vi gør det her, er det jo, fordi det skal kunne lade sig gøre at navigere. Hvis vi ikke havde et ø-mærke, ville det være enormt besværligt at skulle købe økologisk. Så ville alle kunne kalde sig økologer, uanset hvad fanden de i øvrigt havde puttet – undskyld, man må ikke bande fra talerstolen – anset hvad de i øvrigt havde puttet i maden, og det ville gøre det fuldstændig umuligt for os at navigere i at skulle købe økologisk. Det betyder jo ikke, at de ikke kunne producere økologisk. Det kunne de meget vel, men vi kunne som forbrugere ikke finde ud af, hvem det var, der gjorde det.

Derfor kan der være rigtig godt hoved i, at hvis man har noget, man gerne vil fremme, så sørger man for, at der er en eller anden form for registrering af det, sådan at dem, der skal være brugere af det, kan se, hvad de har med at gøre. Det er sådan set grundlæggende ideen bag det her lovforslag.

Jeg vil sige, at jeg synes, at vi kommer langt med det her lovforslag. Jeg synes også, at der mangler nogle ting. Jeg synes, at det her er et første skridt i retning af, at vi får skabt en ramme om de socialøkonomiske virksomheder, som giver dem et gevaldigt skub fremad. Jeg mener, at noget af det, vi skal være opmærksomme på, er, at de ikke havner i en eller andet form for tilsynslimbo, at der er et eller andet juridisk limbo forbundet med det her. Det er ikke L 148, der giver de problemer. Det er snarere noget andet lovgivning, der bliver behandlet samtidig, nemlig L 114, hvor man skal være opmærksom på, at der kan opstå problemer, som jeg mener at vi bliver nødt til at få kigget på i forbindelse med de to parallelle lovgivningsspor.

Det handler også om de nye kapitalkrav – bare for at sige, at det ikke kun handler om tilsyn, men også om kapitalkrav – og jeg mener, at vi i fællesskab skal forpligte hinanden til at få kigget på de ting, inden vi kommer alt for langt videre med det her. Det vil i hvert fald gavne de socialøkonomiske virksomheder.

I Socialdemokratiet mener vi, at alle danskere skal have en mulighed for at tage del i vores samfund. Vi mener ikke, at der er nogen, der skal holdes udenfor. Det gælder på vores arbejdsmarked, hvor langt flere skal have mulighed for at realisere deres potentiale og skal have adgang til at forsørge sig selv, for det er vigtigt for den enkelte at have noget at stå op til om morgenen. Men det kan være rigtig, rigtig svært for folk at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, hvis man, f.eks. på grund af at man lever med et handicap eller psykiske eller sociale problemer, ikke kan leve op til at have en normal 37-timersarbejdsuge.

Derfor har vi behov for i Danmark, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, og her spiller de socialøkonomiske virksomheder en ualmindelig central rolle. Socialøkonomiske virksomheder skaber arbejdspladser i Danmark, og de skaber arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som ellers har været meget, meget langt væk fra det ordinære arbejdsmarked og alt for ofte er havnet på en eller en form for pension eller overførselsindkomst uden at have det hverdagsliv, som de fleste af os sætter umådelig meget pris på.

Dermed løfter de socialøkonomiske virksomheder en meget, meget væsentlig opgave i vores samfund og gør det i øvrigt også nemmere for mennesker at komme fra de socialøkonomiske virksomheder og eventuelt over i et mere ordinært arbejdsmarked. For os er det meget væsentligt, at det ikke bliver et parallelt arbejdsmarked, men at det netop bliver en sammenfletning og et mere rummeligt arbejdsmarked alt i alt.

En af verdens første socialøkonomiske virksomheder er den, der hedder Specialisterne. Den skaber jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer, og jeg mener, den har lært os alle, at en diagnose, uanset om den er fysisk eller psykisk, ikke behøver at betyde, at man ikke kan bestride et arbejde og have et hverdagsliv ligesom alle andre.

Men mindst lige så vigtigt er det, at social ansvarlighed også kan være en god forretning, og socialøkonomiske virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen mellem forretningsaktiviteter på den ene side og sociale formål på den anden side. Der er ikke nogen tvivl om, at de kan blive en vigtig kilde til nye løsninger og til vækst og jobskabelse i fremtiden, hvis vi skaber de rigtige rammer for det.

Derfor mener Socialdemokraterne, at det skal være lettere og mere attraktivt at skabe og drive og udvide socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og med det her lovforslag mener jeg at regeringen tager et vigtigt skridt i den retning.

Med registreringsordningen for de socialøkonomiske virksomheder skabes et grundlag for en fælles identitet, det er nok så vigtigt, og man får eneretten på betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. Hvis vi går tilbage til parallellen med økologien, betyder det, at alle ikke bare kan kalde sig økologer, uanset hvad de putter i maden. I fremtiden skal heller ikke alle bare kunne kalde sig socialøkonomiske virksomheder. Registreringsordningen vil også sikre, at virksomhederne bliver synlige, ikke mindst over for kommunerne, som med fordel kan inddrage lige præcis den her type virksomheder, når sårbare mennesker skal ud i ressourceforløb.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra et enkelt medlem, og det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Tak til ordføreren. Jeg er fuldstændig enig i ordførerens betragtninger. Og tak for det gode billede med økologien; det er jo en meget enkel måde at forklare, hvad den her øvelse går ud på. Jeg vil håbe, at hr. Kim Andersen fra Venstre hørte rigtig godt efter, fordi det hele jo så er blevet så dejlig enkelt og ikke så indviklet, som det åbenbart skulle gøres til.

Jeg er også glad for ordførerens, man kan sige henvisning til, at der nok er nogle sammenstødsproblemer imellem det lovforslag, vi behandler her, og lovforslag nr. L 114, som behandles i et andet udvalg, for ikke at tale om, at der måske også er et sammenstød med en helt tredje lovgivning om erhvervsdrivende fonde. Det, jeg bare lige vil høre ordførerens bud på, er, hvordan vi sådan rent organisatorisk sikrer, at vi får løst det, for hvis man kigger på tidsplanen for L 114, så går det jo stærkt der, og lige pludseligt har de vedtaget det med nogle uhensigtsmæssigheder, der generer det her lovforslag. Så har ordføreren nogle ideer til, hvordan vi sikrer, at vi får løst problemerne?

Enhedslistens ordfører kan være hundrede procent sikker på, at jeg har ideer til det, men han kan være lige så sikker på, at hvis jeg havde fundet den endegyldige rigtige idé og havde fået skaffet flertal for den, så havde ordføreren selvsagt vidst det og været en del af flertallet. Så jeg vil sige, at det har jeg ikke endnu. Men jeg mener, at vi skal give hinanden håndslag på, at vi skal få kigget på de her problemer.

Den her registreringsordning er et første skridt på vejen og kun et første skridt, og der følger nogle næste skridt, vi skal tage højde for. Det drejer sig om tilsyn, og det drejer sig om kapitalkrav. Det er naturligvis ikke rimeligt, hvis vi står i den situation, at man for at kunne blive en socialøkonomisk virksomhed f.eks. skal lægge 1 mio. kr. på bordet – bare for at komme med noget, der ikke er taget helt ud af den blå luft. Det går ikke. Det er ikke den situation, vi har noget ønske om at sætte foreninger eller andre, der gerne vil være erhvervsdrivende fonde som socialøkonomiske virksomheder, i. Derfor er det altså vores politiske hensigt at gå ind at kigge på det her og se på, hvordan vi kan løse det problem.

Der er også nogle tilsynsting, som er enormt komplicerede, der er knyttet til det spørgsmål, som jeg også mener vi bliver nødt til at gå ind at kigge på hvordan man kan få løst. Hvis jeg havde løsningen, tror jeg, at jeg havde bekendtgjort den fra talerstolen i dag, i stedet for at vi skal bruge tid på den mellem lovbehandlingerne.

Tak. Tak for ordførernes bemærkninger. Nu er det jo sådan, at der i høringssvarene til det her lovforslag ligger to forslag til, hvordan det kunne løses. Jeg skal bruge taletiden senere på at nævne noget om det. Men jeg er glad for ordførerens tilsagn om, at vi skal have løst de her problemer.

Jeg vil bare lige høre ordføreren: Vi er vel enige om, at problemet bør løses, inden vi skrider til endelig vedtagelse af L 148, altså at det er vigtigt, at der er klarhed over det her spørgsmål, inden vi opretter registreringsmodellen, for det vil jo have stor betydning for virksomhedernes muligheder for at udvikle sig, at vi får løst det her problem?

Altså, for at sige det ligeud, mener jeg sådan set, at det er vigtigere, at det bliver løst inden tredje behandling af L 114, fordi det er der, problemstillingerne opstår. Man kan derfor godt sige inden tredje behandling af L 148, men det er den anden lovgivning, der giver problemerne, og det er også der, de skal løses. Så for min skyld gerne inden tredje behandling af L 148 – altså, jeg er helt med på, at det haster.

Jeg mener for så vidt godt, at man kan tredjebehandle L 148, fordi registreringsordningen i sig selv ikke er det, der giver problemet. Det, der giver problemet, er ovre i L 114, men det er også så teknisk kompliceret, at når jeg siger det, skal det ikke lyde mere skråsikkert end som så, for det er vitterligt meget, meget kompliceret stof. Så jeg synes, der er et stykke vej endnu med hensyn til det der med at se på, hvordan man kan skrue et tilsyn sammen på en måde, så det giver mening ude i virkelighedens verden.

Men det jeg hører Enhedslistens ordfører bede om, er at få et tilsagn om, at vi skal skynde os, og det tilsagn vil jeg gerne give.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Hvis nu jeg var medlem af Enhedslisten, det er jeg godt nok ikke og bliver det heller aldrig, så ville det her jo være en festdag, kunne man sige, og der vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti gerne sige: Æres den, der æres bør. Jeg synes jo, det var godt, at man i forbindelse med den finanslov, der blev lavet for 2013, fik lavet den her delaftale om, at man skulle nedsætte det her udvalg, som skulle se på, hvordan vi kunne gøre rammerne bedre for de socialøkonomiske virksomheder. Det ligger Dansk Folkeparti meget på sinde at sikre, at vi gør, hvad vi kan for at tilgodese og hjælpe dem, der har et specielt behov: opkvalificering og inklusion, få folk ind på arbejdsmarkedet, tilbyde dem et arbejde. Noget at give sig til er sundt for alle mennesker. Vi ved jo eksempelvis også, at Dansk Folkeparti var bannerfører på STU, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med handicap osv., som vi kan se er en god, stor succes i dag, og den er også med til at favne bredt og inkludere unge med handicap på det danske arbejdsmarked. Det er nødvendigt i de her sager at tænke på kryds og tværs af forskellige former, og der er det altså, at det her lovforslag kommer til sin ret.

I Dansk Folkeparti vil vi sige, at vi selvfølgelig også har afventet, hvad der vil komme af anbefalinger fra arbejdsudvalget, som jo rapporterede tilbage i september 2013, og vi er sådan set enige i, at det her lovforslag skal have sin gang på jord og blive til virkelighed. Vi tror på, at det kan være med til at gøre det endnu bedre og mere attraktivt at drive de socialøkonomiske virksomheder på et godt, udadvendt og engageret grundlag. Vi nærer altså desværre, må jeg sige til hr. Kim Andersen, ikke den samme mistillid til for det her område. Vi tror ikke på, at der findes såkaldte brodne kar, og jeg synes jo i øvrigt, at Venstre var inde på en række formodninger og en række gisninger om, hvad det var, der kunne ske, og hvad der ikke kunne ske. Jeg synes jo faktisk, at lovforslaget klart beskriver det, der kommer til at ske. Det er jo selvfølgelig et frivilligt tilbud, men det er noget, som jeg synes selv et liberalt parti som Venstre burde kunne have fundet plads til i sit partiprogram. De burde gå ind for et lovforslag som det her og ikke pakke det ind i noget flot julepapir om, at det koster nogle penge og medfører nogle administrative byrder. Vi nærer ikke de samme bekymringer i Dansk Folkeparti.

Vi synes, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og vi glæder os til at se, hvad der måtte komme ud af lovforslaget, når det bliver sat i gang. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Jeg vil gerne takke ordføreren for roserne og sige: Hver dag er jo en festdag for Enhedslisten, og en festdag bør det også være for alle andre medlemmer af Folketinget, at vi kan få lov til at gøre en indsats for folket. Det er jo det, vi har stillet op til og fået lov til. Men jeg vil skynde mig at sende roserne videre.

For grunden til, at vi har det her lovforslag til behandling i dag, er jo, at der i årevis har været mennesker ude i samfundet, der har kæmpet for at oprette den slags virksomheder. Det har vist sig, at de giver rigtig god mening, og så har der siddet nogle rigtig kloge og dygtige og flittige mennesker i det der arbejdsudvalg, som har lavet alt forarbejdet, og så får vi bare lov til at skumme fløden herinde i Folketinget, og det skal vi være glade for.

Så lad os sende roserne videre, så vi ærer den, der æres bør. Men ellers vil jeg sige tak for ordførerens opbakning til forslaget.

Jeg har såmænd ikke så mange andre kommentarer til det, end at det er en fornøjelse, når vi kan blive enige om nogle forslag her i Folketinget – også med hr. Finn Sørensens parti.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Det her lovforslag er jo egentlig ikke særlig kompliceret. Der er flere, der har været inde på indholdet af det. Altså, vi indfører en eller anden form for mærkningsordning for de socialøkonomiske virksomheder. Det har været et ønske blandt de socialøkonomiske virksomheder, og det har været en klar anbefaling fra det udvalg, der har arbejdet med den her problemstilling. Og det er der rigtig gode grunde til.

Det skaber jo den her fælles identitet, som der er brug for, dels for at man kan lære hinanden at kende på tværs af de socialøkonomiske virksomheder, dels så det er noget, som eksisterer i baghovedet, hvis man sidder og er iværksætter og måske derfor kunne få den idé at starte en socialøkonomisk virksomhed i stedet for en helt almindelig kommerciel virksomhed. Så det her er helt bestemt også et brandingredskab.

For det vil nemlig også gøre dem i stand til at dokumentere deres sociale profil over for deres samarbejdspartnere eller kunder, som andre også været inde på. Hvis man er en kommune – eller det kan jo også være en privat virksomhed – som gerne vil gøre en social indsats, så er det helt oplagt at gå til en socialøkonomisk virksomhed og købe varer eller samarbejde med den virksomhed, og der er det jo meget nemmere at navigere, når der er en mærkningsordning, så man ikke selv skal sidde og rode rundt i vedtægter osv. for at finde ud af, om det virkelig er en socialøkonomisk virksomhed. Det har man altså en mærkning der på den måde dokumenterer.

Endelig, og det er der også flere der har været inde på, åbner det her jo også op for nye tiltag. For i det øjeblik, vi har afgrænset og defineret gruppen af socialøkonomiske virksomheder, så kan vi også lave en meget mere målrettet politik. Der vil jeg bare sige, at der er vi fundamentalt uenige med Venstre. Vi mener faktisk, at det er en politisk og offentlig opgave at sikre rammerne for de socialøkonomiske virksomheder, ja, ikke bare sikre rammerne, men også skabe så gode rammer, at vi vil se en vækst i netop den her type af virksomheder.

Det er der jo mange gode grunde til. Den allervigtigste, som flere har nævnt heroppe, er måske de mange borgere, som jo i dag står på kanten af vores arbejdsmarked. Det er klart, at socialøkonomiske virksomheder kan have mange forskellige sociale fokus, men der er for os ingen tvivl om, at det her virkelig er et område, hvor vi ser et kæmpe potentiale for de socialøkonomiske virksomheder. For vi har så mange borgere, der har en masse at byde på, men som af den ene eller anden grund ikke rigtig kan finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarked. Kan de socialøkonomiske virksomheder blive en bro for de her borgere, så de kan komme i ordinær beskæftigelse på lang sigt og på den måde komme til at bidrage til samfundet og gøre en forskel osv., så synes vi, at det vil være helt fantastisk.

Så vi er store tilhængere af det her forslag, men ser det også bare som det første i en række af forslag, der skal forbedre rammerne for socialøkonomiske virksomheder, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Sanne Rubinke.

I SF er vi svært tilfredse med, at vi nu får udarbejdet nogle regler for, hvornår en virksomhed kan kalde sig for en socialøkonomisk virksomhed, at vi får afklaret og defineret det og får lavet en måde at registrere på. Vi er meget glade for, at socialøkonomiske virksomheder bliver mere og mere udbredt, da det jo er en form for virksomhed, der tager et særligt samfundsansvar.

Med den større udbredelse mener vi også at det er nødvendigt, at der kommer regler for, hvornår en virksomhed kan kalde sig socialøkonomisk, og hvornår den ikke kan, jævnfør den debat, vi havde lidt tidligere. Det er vigtigt, at betegnelsen kun bliver brugt af virksomheder, som vitterlig tager det ansvar på sig i måden, de indretter deres virksomhed på, og hvor overskuddet bruges til udvikling af virksomheden eller lignende investeringer. Med registreringen af socialøkonomiske virksomheder får forbrugerne jo mulighed for at handle hos de virksomheder, netop fordi de ønsker at støtte den eller de sager, som disse arbejder for, og det er vigtigt, at betegnelsen ikke kan misbruges af virksomheder, som blot kunne tænke sig at bruge den i et slags pr-øjemed.

Vi mener, at de her regler er et godt skridt på vejen, og at de vil skabe mere tillid til socialøkonomiske virksomheder for de forbrugere, der ønsker at styrke de her virksomheder. Forhåbentlig vil det også være med til at fremme socialøkonomisk iværksætteri. Vi medgiver, at der stadig er masser at diskutere vedrørende det her, også sammenhængen til L 114 selvfølgelig, og vi vil under udvalgsarbejdet også gerne diskutere spørgsmålene om undtagelsesfondene igen.

Man kan også diskutere, i hvilket ministerie det her forslag egentlig hører hjemme, og hvor registreringen hører bedst hjemme, bl.a. fordi vi hos os i hvert fald jo både ser en nutid og fremtid for socialøkonomiske virksomheder, som er meget mere og andet end de nok så vigtige arbejdspladser. Vi ser rent faktisk også social økonomi som en i sig selv væsentlig virksomhedsform, en væsentlig måde at organisere arbejdet på, som vi gerne vil understøtte. Vi mener i øvrigt også, at mange socialøkonomiske virksomheder rent faktisk skaber en både økonomisk, social og kulturel merværdi i det lokalsamfund, hvor de opererer.

Men vi støtter det her forslag, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Enhedslisten er også vældig glad for det her forslag af grunde, som de andre ordførere på nær ordføreren for Venstre jo allerede har været heroppe og fremlægge. Og på den måde kan man jo godt sige, at det er en festdag, for et lovforslag, der måske godt kunne give anledning til en stor ideologisk kamp her i Folketingssalen, ser ud til slet ikke at gøre det. Tværtimod er der faktisk bred enighed, selv fra Venstres side, om, at hele tanken om socialøkonomiske virksomheder er en rigtig god idé.

Som sagt er det jo et forarbejde, som er gjort af det her udvalg, der er blevet nedsat, og som har lavet en vældig god rapport, og en af deres opgaver var også at lave et udkast til et lovforslag. Og det er jo så det, vi arbejder videre med her i dag.

Det forslag, vi behandler, har undergået visse ændringer, men det ligger her, og det ser ud til, at det vinder bred opbakning fra vigtige aktører blandt de socialøkonomiske virksomheder, og det er jo ikke helt uvæsentligt, at de synes, det er en god idé og et godt forslag, herunder også fra det øvrige erhvervsliv, også fra – og så kommer jeg til at kigge på Venstres ordfører – store organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv og så selvfølgelig også bredt ud i fagbevægelsen.

Det er jo vigtigt, at vi nu får nogle retningslinjer for den her specielle type virksomheder, som der allerede findes mange af, og det har de andre ordførere forklaret så udmærket. Jeg vil bare sige, at det, der jo adskiller den her type virksomheder fra så mange andre, er, at de ikke først og fremmest producerer eller leverer tjenesteydelser for at tjene penge til aktionærer. Der skal være et almennyttigt formål, og overskuddet skal geninvesteres i virksomheden. Og hvis der undtagelsesvis trækkes kapital ud, er der nogle rimelig skrappe krav, som skal overholdes i den forbindelse. Og jeg er glad for, at der er bred opbakning til de principper.

Jeg synes, ministeriet har gjort et godt stykke arbejde, også i forhold til de mange høringssvar, hvor kritik og forslag er blevet imødekommet langt hen ad vejen. Der er dog et enkelt punkt, som allerede har været lidt fremme i debatten, og det er jo spørgsmålet om de her undtagelsesfonde. Det er vigtigt, at socialøkonomiske virksomheder kan organisere sig som fonde, fordi det vil være en passende selskabsform i mange tilfælde. Men mange af dem vil have rigtig svært ved at leve op til fondslovgivningens kapitalkrav, så her bør der være en undtagelse, ligesom tilsynsforpligtelsen skal beskrives.

Mange virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, vil gerne oprette sig som en fond, men de myndigheder, man samarbejder med, ønsker måske ikke at være tilsynsmyndighed. Derfor kan man ikke blive det, der hedder en undtagelsesfond, en fond, der ikke opfylder kapitalkravet på henholdsvis 250.000 kr. for fonde og 300.000 kr. for erhvervsdrivende fonde. Det er et krav, som den socialdemokratiske ordfører i øvrigt gjorde opmærksom på at der nu ligger et forslag om skal sættes i vejret, helt op til 1 mio. kr. Det skaber mange problemer. For mange kan det være svært nok at skaffe midler til at starte en virksomhed, men at man så også skal skaffe 300.000 kr. til en fondskapital, der bare skal stå som død kapital, er jo næsten umuligt. Så hvis vi ikke finder en løsning på det problem, risikerer vi altså at spærre for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, som jo i sagens natur meget ofte vil starte i det små.

For andre typer virksomheder er man jo gået den modsatte vej og har nedsat kapitalkravet af den samme årsag. For anpartsselskaber er det sat ned fra 125.000 kr. til først 80.000 kr. og nu til 50.000 kr., og med de nye iværksætterselskaber kan man nøjes med 1 kr. Så det burde jo også være muligt at lave en lignende model for fonde, hvor der oven i købet ikke er nogen, der skal tjene penge på aktiviteten.

Jeg synes ikke rigtig, ministeren er gået ind i den problematik – i hvert fald ikke i sit høringsnotat – men jeg håber, at vi kan løse det i udvalgsarbejdet. Jeg var meget glad for specielt den socialdemokratiske ordførers tilsagn, men også at SF's ordfører og de andre ordføreres var positive over for det.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at der faktisk allerede er fremsat brugbare ændringsforslag, f.eks. forslaget fra Selveje Danmark, der har lavet et ændringsforslag til L 148, som vi behandler her, eller advokatkontoret Foldschack, der har lavet et ændringsforslag til lovgivningen om erhvervsdrivende fonde. Men det kan også være, at det skal løses i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 114, så jeg håber meget, at vi får det på plads.

Som mange har sagt, er det her første skridt på vejen til at styrke socialøkonomiske virksomheder, og der vil jeg da gerne tillade mig at pege på to meget vigtige anbefalinger, som bør være de næste skridt, nemlig at vi meget hurtigt får oprettet et råd for socialøkonomiske virksomheder, ligesom det er vigtigt, at ministeriet får oprettet det foreslåede vækstcenter. Der skal findes lidt penge til det, men det burde ikke være nogen uoverstigelig opgave at finde det forholdsvis beskedne antal kroner, der skal til, for at vi kan få sat arbejdet i gang. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er sandelig nu en kort bemærkning, så ordføreren skal lige blive på talerstolen. Fru Mai Mercado har meldt sig med en kort bemærkning.

Jeg syntes egentlig bare, at det var synd for Enhedslisten, som jo nu står og fejrer deres forslag, at der slet ikke kom nogen spørgsmål. Så jeg vil egentlig bare meget åbent spørge Enhedslistens ordfører om, hvilke fordele han fra nu af ser i, at man kan bruge sådan en registreringsenhed.

Tak. Fordelen synes jeg også at andre ordførere har haft fat i. Der findes heldigvis en voksende skov af socialøkonomiske virksomheder. Det er den ene ting.

Den anden er, at det offentlige – for nu at nævne et argument, for taletiden rækker nok ikke til dem alle sammen – har en stærk interesse i at samarbejde med mange af de her socialøkonomiske virksomheder, ikke mindst i forhold til det, vi kalder det rummelige arbejdsmarked, altså hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet.

Jeg er helt enig i, at det ikke skal være et parallelt arbejdsmarked, og derfor er det jo godt, at vi har et krav om, at de her virksomheder altså skal lave et overskud. Der vil det jo helt klart alene af den grund være en fordel, at man får en sådan registreringsform, hvor der tages stilling til, om de her virksomheder opfylder de lovkrav, der nu er. Og hvis de gør det, kan de kalde sig for en registreret socialøkonomisk virksomhed. Og så har vi allerede et godt redskab for de mange offentlige myndigheder, der kan have interesse i at samarbejde med den type virksomheder.

Så siger vi tak til Enhedslistens ordfører og giver ordet til hr. Joachim B. Olsen for Liberal Alliance.

Vi deler de bemærkninger, som Venstres ordfører kom med. Så kommer man jo åbenbart i modvind i dag, men vi synes faktisk, at det er helt på sin plads at have den opfattelse af det her lovforslag, at det vil medføre mere bureaukrati.

Det er jo ikke det samme som at sige, at man er imod socialøkonomiske virksomheder. I Liberal Alliance er vi for alle slags virksomheder, også den her slags virksomheder. Det er super fint. Vi tror bare, at det især på sigt ville være langt bedre, hvis de formåede at organisere sig ude i civilsamfundet, samlede sig helt frivilligt og lavede deres egne ordninger og egne foreninger, hvor de selv kunne holde opsyn med hinanden, uden at det skulle ind under statens vinger. Det finder vi helt unødvendigt.

Vi tror ikke, og det er også på baggrund af det, som den radikale ordfører sagde om, at det her er første skridt – nu tog man det her skridt, og så kunne man fremadrettet lave mere lovgivning på det her område – at vi ved at gå ned ad den her sti i længden tjener de her virksomheders bedst.

Derfor kan vi ikke støtte det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg hæfter mig jo ved den her begrundelse, at det er bureaukrati, at man opretter en registreringsordning. Betyder det så, at vi f.eks. skal afskaffe det danske virksomhedsregister, fordi det jo er en forfærdelig masse bureaukrati, virksomheder har med at registrere sig i det her virksomhedsregister? Betyder det, at vi så skal gå ind og skrotte en lang række regler i fondslovgivningen, i lovgivningen omkring aktieselskaber og you name it, anpartsselskaber, interessentselskaber? Der er jo masser af eksempler på, at det offentlige, Folketinget, gennem lovgivning regulerer virksomhedsdannelse, etablering af selskaber og virksomheder. Betyder det så, at det er fuldstændig overflødigt bureaukrati, og at virksomhederne bare må finde sammen derude og sætte sig omkring det runde bord og lave lidt pædagogik og finde ud af, hvordan de nu vil styre det? Er det det, som ordføreren gerne vil hen til?

Ja. Der er givetvis meget bureaukrati og mange regler også på de områder, som man sagtens kunne gå efter i sømmene. Det er ikke det samme, som at man kunne afskaffe det hele, det går vi ikke ind for, men der er temmelig sikkert mange love og regler på de områder, som hr. Finn Sørensen nævnte der, som man også godt kunne afskaffe. Så hvis det var en invitation fra Enhedslisten til en dialog om, hvad for noget bureaukrati og hvilke love og regler som kunne afskaffes, så er vi meget positive over for det.

Det var da klar, vil jeg sige, liberalistisk tale. Altså alt det her med love og regler for virksomhederne, med hensyn til hvordan de skal opføre sig, og hvilke krav de skal opfylde med hensyn til kapital og regnskaber og alt sådan noget, er af det onde. Det er overflødigt bureaukrati, så det kan vi godt fjerne, for går det hele meget nemmere. Det var jo rart ligesom at få trukket op, at det er den reelle baggrund for ordførerens holdning til det her lovforslag. Så tak for klar tale.

Det var vist ikke det, som jeg sagde. Jeg sagde ikke, at jeg var imod alle love og regler. Det har ikke noget med liberalisme at gøre. Vi er for et retssamfund, hvor der er love og regler, men vi er også af den opfattelse, at der er alt for mange love og regler og alt for meget bureaukrati, som betyder, at mange timer bliver spildt, mange ressourcer bliver spildt, og det koster velstand. Så vi er altid for, at man har et kritisk syn på de love og regler, vi har. Når jeg hører erhvervslivet fortælle, hvad de må håndtere hver dag, så har jeg det klare indtryk, at der er alt for meget, og at det koster alt for mange ressourcer.

Det her er jo i den sammenhæng et lille lovforslag, men vi må vurdere, om det trækker i den rigtige retning eller i den forkerte retning. Ud fra de bemærkninger, som er kommet fra flere andre ordførere, synes jeg at vi er blevet bekræftet i, at det her er det første skridt ned ad en sti, som bare vil betyde, at der også vil komme flere love og regler på det her område. Vi kan ikke se nogen forhindring i, at man kan organisere sig helt frivilligt. Det tror vi også vil være en fordel for den her branche på sigt.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så giver jeg ordet til fru Mai Mercado fra De Konservative.

I Det Konservative Folkeparti er vi begejstrede for virksomheder, fordi de jo er grundlaget for vækst. Vi er også rigtig glade for socialøkonomiske virksomheder, fordi netop den type virksomhed jo taler direkte til vores sociale hjerte og er med til også at skabe samfundsmæssig værdi.

Man kan i den her debat i dag vælge at tage nejhatten på; man kan sige, det er bureaukratisk, og at det skaber forhindringer. Men man kan også vælge at tage jahatten på, hvor man altså ser på, at det faktisk bliver lettere både at skabe, men også at drive virksomhed i Danmark, netop fordi det her lovforslag gør det lettere at legitimere en virksomhed som socialøkonomisk og dermed gør det lettere at drive den.

Hvorfor er det så, vi er så glade for de socialøkonomiske virksomheder? Jamen det er jo bl.a., fordi de ser muligheder, hvor andre ser uløselige problemer og uoverkommelige forhindringer; det er, fordi de ser menneskets fulde potentiale frem for at se uarbejdsdygtige mennesker og manglende ressourcer; det er, fordi de tager et samfundsansvar på sig og skaber bæredygtig vækst, hvor andre måske kun tænker på profitten. Og lad mig bare lige tilføje, at der for så vidt intet galt er i at tænke på profit, men som konservative synes vi jo, det er dejligt, når bæredygtighed og profit går op i en højere enhed, og når det kan give og skabe en samfundsmæssig værdi.

Derudover tænker socialøkonomiske virksomheder kreativt, de tænker utraditionelt, og de tænker innovativt frem for bare at gøre, som man plejer, og det skaber også udvikling i samfundet. De skaber banebrydende ideer, de skaber nye markedsandele, fordi der pludselig viser sig et behov i markedet, som ikke er fyldt ud. Og det gør de typisk, fordi de har en stærk vision om at ville skabe en bæredygtig forandring. De arbejder på tværs af sektorer, de arbejder i partnerskaber, de involverer brugere, og de arbejder ofte netværksbaseret frem for at arbejde alene.

Derfor er der god grund til lovmæssigt at skabe mulighederne for, at de socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig. Derfor er det også god konservativ politik at støtte op om et lovforslag om en registreringsordning. Det er i øvrigt positivt, at der er tale om en »kan«-bestemmelse, så det er et værdifællesskab, man positivt kan tilvælge. Derfor tror vi, at det hverken bliver bureaukratisk eller besværligt at administrere.

Konservative kan støtte lovforslaget.

En kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Jamen jeg vil bare sige, at jahatten klæder ordføreren enormt godt. Jeg er glad for den ordførertale. Det er jo en festdag i folkestyret, når De Konservative holder en ordførertale, som lige så godt kunne have været holdt af Enhedslisten – og forhåbentlig også omvendt. Så tak for det.

Det lød, som om det var en ros. Det er jeg jo ikke sikker på at det nødvendigvis er, for jeg bliver altid lidt bekymret, når man sådan bliver slået i hartkorn med Enhedslisten. Men jeg vil godt gå så langt som til at sige til hr. Finn Sørensen, at vi jo deler engagementet i socialt udsatte mennesker. Vi deler også ønsket om at sikre, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, også dem, som ikke nødvendigvis kan være på det ordinære arbejdsmarked. Om vi så også deler det samme brændende engagement i at gøre det nemmere at skabe virksomhed og give den her type virksomhed, som jo er privat virksomhed, lettere adgang til at kunne skabe virksomhed, er jeg så ikke helt sikker på. Men jeg takker for jahatten.

Nej, det er ikke altid til at vide, hvad der driver mennesker. Men så længe vi ramler ind i en fælles dagsorden, hvor vi føler, at vi kan rykke noget, og hvor det lyder, som om vi langt hen ad vejen er enige om, i hvilken retning det skal rykkes, er det jo meget godt. Så kan det godt være, at vi måske ikke er enige om, at det ville være godt, hvis alt erhvervsliv foregik efter de her principper. Det synes Enhedslisten jo ville være en rigtig god idé – at hovedparten af virksomheder opererede efter et princip, der hedder, at det er for almenvellets skyld, og at overskuddet skal geninvesteres i virksomheden. Der er jeg godt klar over, at der er nogle, der står af allerede i Høje Taastrup, når vi skal til Esbjerg. Men sådan er det jo. Så det er godt, vi kan arbejde sammen på den platform, der er her.

Ja, og vi hoppede også af toget, langt før vi nåede til Høje Taastrup. For det er klart, at det, der er udgangspunktet for os, er, at det er vækst i de private virksomheder, som driver samfundet frem, og som skaber alt det, vi kan bygge på. At der så er et hjørne her, som hedder socialøkonomisk virksomhed, hvor vi altså, som jeg oplever det, gør det nemmere at drive virksomhed, og hvor vi gør det muligt for virksomheder i højere grad at kunne eksplorere deres markeder ved at kunne få det her i øvrigt frivillige prædikat – jamen det synes vi er ganske positivt.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak for det. Jeg vil gerne takke for den positive modtagelse, der har været, af forslaget. Der kvitteres hele vejen rundt. Rent faktisk vil jeg også gerne takke Venstre og Liberal Alliance, for uanset om man synes, der skal være en registreringsordning eller ej, så hører jeg helt klart også, at der er en anerkendelse af, at socialøkonomiske virksomheder er vigtige, og at det er godt for samfundet. Det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for.

Jeg vil også kvittere for Konservatives ordførers tale. Det er jo fuldstændig korrekt: Det her handler om at se på muligheder og ikke begrænsninger i mennesker. Derfor er jeg selvfølgelig også ekstra stolt over at skulle fremsætte det her lovforslag om registreringsordninger for socialøkonomiske virksomheder.

Det er også fuldstændig rigtigt, som hr. Finn Sørensen har sagt tidligere, at vi jo bare skummer fløden her, for det er en arbejdsgruppe, som har arbejdet knaldhårdt for netop at komme med en del forslag, hvor det her er en del af det – jeg vil ikke sige det vigtigste, men det, som lå lige for. Det har været en arbejdsgruppe, hvor man også så DI og Dansk Erhverv sidde med; det gjorde de jo netop, fordi både de og fagbevægelsen og andre også ser socialøkonomiske virksomheder som nogle, der kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som vores velfærdssamfund egentlig har – som vi f.eks. også hørte fru Pernille Rosenkrantz-Theil sige: Det her er en mulighed for netop at opkvalificere og inkludere mennesker, som normalt ikke har mulighed for det, i et fællesskab.

Lige præcis med den her registreringsordning sikrer vi netop også, at den enkelte virksomhed kan dokumentere sin sociale profil. Det sagde Dansk Folkeparti også, og det er fuldstændig korrekt. Der er blevet lavet nogle paralleller til økologi. Man kunne også tage svanemærket; man kunne tage mange andre ting, som netop skaber en diskurs om, at den her måde arbejder vi på. Det er der ingen tvivl om at der er brug for, netop fordi inklusionen er så vigtig.

Jeg mener helt klart, at registreringsordningen er det allerførste skridt på vejen til, at vi kan gøre det lettere og meget mere attraktivt at skabe og drive og udvide socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Og som fru Zenia Stampe også meget rigtigt sagde, er det her det rigtige skridt, og jeg glæder mig selvfølgelig også til at arbejde videre med det. Jeg ser også frem til den videre behandling i udvalget og stiller mig naturligvis til rådighed for besvarelse af yderligere spørgsmål.

Hr. Finn Sørensen har en kort bemærkning.

Tak. Tak til ministeren. Jeg er fuldstændig enig i ministerens tilgang til det her. Jeg tror, ministeren har gættet, hvad jeg vil spørge om. Jeg spørger ikke efter en fiks og færdig løsning på det her problem med undtagelsesfondene; det er jeg udmærket klar over at der skal arbejdes grundigt med. Det eneste, jeg gerne vil høre ministeren sige, er, at han er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det er noget, vi skal arbejde meget hurtigt med, sådan at vi på den ene eller den anden måde sikrer, at vi får løst det her problem, som går under overskriften undtagelsesfonde.

Jeg er et eller andet sted glad for, at hr. Finn Sørensen spørger på den måde. For jeg ved jo, at hr. Finn Sørensen udmærket godt ved, at den del ligger ovre hos min kollega justitsministeren. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tage de problemstillinger og de udfordringer, der nu måtte være, alvorligt. Det skal vi, det er klart. Igen skal vi tilbage til præmissen for det her forslag: Hvad handler det om? Handler det om, som nogle har sagt, at vi vil bureaukratisere? Handler det om, at vi vil gøre tingene værre for andre? Nej, det handler om, at vi gerne vil inkludere nogle mennesker i et fællesskab, og er der nogle udfordringer, må vi naturligvis kigge på dem, ingen tvivl om det.

Tak for det. Jeg skal ikke grave dybere ned i problematikken, som er mere indviklet, end at den kan nås på de 30 sekunder, jeg har. Så vil jeg bare gerne høre ministeren bekræfte, at han nok skal tage fat i den her justitsminister, hvis det er der, ministeren mener problemet skal løses. Det kan også løses andre steder i anden lovgivning. Så det er sådan set bare et tilsagn, jeg spørger efter. For hvem skal vi ellers gribe fat i? Justitsministeren står ikke lige her. Nu er der en minister, jeg kan gribe fat i, og så håber jeg bare, at problemet ikke falder ned mellem tre ministerstole. Der må være en eller anden fordel ved, at man sidder i regering sammen og ikke har hver sin regering for de enkelte ministerier, nemlig at man kan få løst sådan et problem her.

Nu har vi jo valgt den her ordning med registreringsmodellen, fordi den var ligetil. Der er ingen tvivl om – og det har vi jo rent faktisk også talt om tidligere, bilateralt også, hr. Finn Sørensen og jeg; vi har jo haft møde om det her før – at spørgsmålet om undtagelsesfondene er en dybt kompliceret problemstilling, hvor vi mangler viden. Derfor har jeg også allerede inviteret hr. Finn Sørensen til møde, og vi skal jo også mødes om det, og det glæder jeg mig til. Men det her forslag handler om én ting, nemlig registreringsmodellen, og der er der heldigvis bred, bred enighed om, at det er en fantastisk idé. Også dem, som ikke vil bakke op om det, siger i hvert fald, at hele tankesættet omkring socialøkonomiske virksomheder er positivt. Det glæder jeg mig over. Og som jeg sagde for lidt siden, så stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed, hvis der skulle være yderligere spørgsmål i udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til socialministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, fru Eva Kjer Hansen.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for at have fremsat det her lovforslag. Hele ideen om at ændre på reglerne på det her område blev jo fremsat af Venstre i et beslutningsforslag sidste forår, og jeg er rigtig glad for, at regeringen har taget forslaget til sig og nu har sørget for at fremsætte et lovforslag på området.

Det handler om at udvide den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence. Det vil sige, at vi fjerner begrænsningen for, hvor borgmestre og byrådsmedlemmer har mulighed for at udføre den borgerlige vielse. Det bliver nu muligt ... jeg ved ikke, om fru Rosenkrantz-Theil kommenterer min ordførertale eller har en samtale med ministeren, men det er meget generende, i forhold til at jeg er i gang med min ordførertale om L 145.

Det høres meget tydeligt, når ministre taler med andre medlemmer.

Ordføreren.

Tak. Nu bliver det muligt for den borgerlige vielsesmyndighed at vie også uden for kommunegrænsen. Der vil ikke længere være nogen begrænsninger, og det vil sige, at man vil kunne foretage vielser i en anden kommune eller for den sags skyld på en badebro ude i fjorden. Det vil sige, at vi imødekommer et ønske blandt borgerne om friere rammer for, hvor de må vies. Der er simpelt hen tale om en regelforenkling.

Jeg genlæste lige debatten fra sidste år, da vi i Venstre fremsatte det her forslag, og det var lidt underligt at læse, hvad både ministeren og regeringspartiernes ordførere sagde, for dengang var de jo meget tilbageholdende. Uh, sagde ministeren, nu skal vi have undersøgt, hvilke økonomiske konsekvenser der kan være af det her forslag. Jeg kan notere, at i lovforslaget bliver det gjort op, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser. Uh, sagde ministeren, nu må vi hellere kigge nærmere på, om vi respekterer de kommunale regler på området. Og jeg kan konstatere, at lovforslaget er en nøje gengivelse af beslutningsforslaget: at man netop synes, at man bliver nødt til lige at spørge den kommune, hvor det foregår, om det nu også er i overensstemmelse med de regler, der er i den kommune – selvfølgelig i respekt for det kommunale selvstyre. Så jeg skal jo rose den nye minister for at have nærlæst beslutningsforslaget og ikke være så bekymret omkring forslaget, som forgængeren var. Og så kan jeg forstå, at man også skulle i dialog med KL om, hvordan og hvorledes man nu kunne gennemføre den her regelforenkling.

Jeg vil i dag glæde mig over, at det er lykkedes, og at ministeren nu er indstillet på at gennemføre den her ændring, som jeg rent faktisk mener er en imødekommelse i forhold til at vise en fleksibilitet over for de personer, der nu ønsker en borgerlig vielse og har nogle ideer til, hvor det lige præcis kunne foregå. Og det vigtige er jo, at det til enhver tid er op til vielsesmyndigheden at tage beslutning om, hvorvidt man vil være med til det eller ej. Så nu får borgerne bedre mulighed for selv at vælge, hvor de vil giftes. Og som nævnt er det vigtigt for mig, at kommunalbestyrelser, borgmestre og byrådsmedlemmer, fortsat har ret til selv at vurdere, hvad de vil være med til.

Men nu tager vi højde for de forskellige ønsker, der er, og gør det mere fleksibelt, og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg beklager, lydforholdene er indimellem uransagelige i Folketingssalen.

Socialdemokraterne støtter også det her lovforslag. På mig virker det faktisk tudetosset, at det har været sådan, at det har været så geografisk bestemt, hvor man skulle giftes henne. Jeg tror faktisk, i hvert fald når jeg sådan kigger i min egen bekendtskabskreds, at man er stødt på, at folk gerne vil giftes et bestemt sted, som har stor betydning for dem eller deres familie, og hvor det så ikke har kunnet lade sig gøre, fordi vi har lavet sådan nogle geografiske afgrænsninger af, hvor vielsesmyndigheden kunne gøre sig gældende. Så på den måde kan man sige, at her bliver det måske lidt mere tidssvarende med vores vielsesmyndighed, at man kan gøre det måske lidt mere løsrevet fra det sted, hvor vielsesmyndighed hører hjemme.

Så Socialdemokraterne kan selvfølgelig støtte et ønske om at imødese og imødekomme kommuners og borgeres ønske om, at borgmestre og dem, som borgmestrene i øvrigt bemyndiger til det, kan vie uden for kommunens grænser i fremtiden.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karin Nødgaard.

At to mennesker vælger et liv sammen og vil bekræfte det med ægteskabet, er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, jeg kan forestille mig. At vi lever i et land, hvor det er kærligheden, der binder to mennesker sammen, og at der træffes en fælles beslutning om, at livet, der skal leves sammen, skal bekræftes ved at indgå ægteskab, er meget stærkt. Det usynlige bånd, der binder to måske meget forskellige mennesker sammen, er stærkt, og håbet er, at båndet aldrig må brydes. At virkeligheden så kan ændre sig for nogle og måske endda for for mange i dagens Danmark, så båndet brydes og veje skilles, er ofte trist og medfører tit smerte.

Men når vi i dag behandler et forslag som dette, tager det udgangspunkt i, at der fra flere kommende brudepars side ytres et ønske om, at deres vielse skal finde sted et andet sted end dér, hvor der gennem historien har været foretaget vielser, nemlig i kirken og senere også på rådhuset. Man kan så diskutere, om det synes rigtigt eller ej, at mere alternative steder skal danne baggrund og scene for vielser, men grundlæggende må det være, at det væsentligste, såfremt der foretages vielser andre steder end de mest anvendte steder, er, at det så sker ud fra den lovhjemmel, der er til det. Det er der i dag til, at en myndighedsperson kan vie et par på andre geografiske, landfaste områder i parrets hjemkommune, men der mangler mulighed for, at det kan foregå i andre kommuner eller væk fra land, f.eks. på havet. Og det er så det, som det her lovforslag skal tage højde for bliver lovligt.

Fra Dansk Folkepartis side er det en mulighed, som vi støtter, selvfølgelig såfremt alle involverede parter, dvs. også myndighederne i de involverede kommuner, accepterer det. Og i den forbindelse mener jeg også det er vigtigt at slå fast, at for Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at folk udviser et ansvar og en respekt for de fysiske rammer, der skal danne baggrund for indgåelsen af ægteskabet, og at man som menneske er meget bevidst om den handling, der skal finde sted, og indgår ægteskabet både frivilligt og med et ønske om, at der er et fundament for et liv sammen, kærlighed, men også at det er et lovligt indgået ægteskab, som ikke på et senere tidspunkt kan erklæres ugyldigt på grund af sted for indgåelse deraf. Og derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Vi kan fuldstændig tilslutte os de positive ord om lovforslaget, der allerede er sagt her fra talerstolen. Det giver mulighed for, at kommunerne kan vie borgere uden for kommunen, og det giver rigtig god mening for de kommende ægtefæller, der kan have et helt særligt ønske til, hvem der skal vie dem, og til, hvor de skal vies.

Hvis man tænker lidt mere over det, kan man også sige, at det for nogle er vigtigt at involvere gud, og så bliver de viet i kirken, for andre er det måske også vigtigt at blive viet af en offentlig myndighed, fordi det indebærer nogle rettigheder og nogle formaliteter, og derfor er det logisk at blive viet på rådhuset. Men andre igen har måske mere fokus på båndet mellem de to ægtefæller, og der er måske et sted, der repræsenterer det. Vi giver nu mulighed for, at parrene kan blive viet det sted. Det synes vi er rigtig godt.

Det er også et godt forslag ud fra et kommunalt perspektiv, for det styrker jo sådan set bare det kommunale selvstyre. Vi siger, at det er kommunen, der sætter rammerne. Hvis de synes, det er fint at vie andre uden for kommunen – selvfølgelig med den anden kommunes samtykke – eller ude på en sø eller oppe i luften eller under jorden, eller hvor det nu er, er det helt i orden. Så det er også en styrkelse af det kommunale selvstyre.

Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Sanne Rubinke.

I dag er det jo sådan, som flere har nævnt, at en borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller dem, borgmesteren har bemyndiget til det, men at vielseskompetencen stopper ved kommunegrænsen – men for en præst som min ærede kollega og partifælle, fru Pernille Vigsø Bagge, er kommunegrænsen ikke nogen hindring.

For at sige det, som det er, så synes vi i SF ikke, at kommunegrænsen skal være en stopklods for borgmesteren eller for den borgerlige vielsesmyndighed i kommunen. Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt at gøre forskel på præstens og borgmesterens vielseskompetence, fordi folk, der ønsker en borgerlig vielse, kan også have et ønske om at blive gift et sted uden for kommunens grænse – det kan være til havs eller et andet sted, der har en særlig betydning for parret.

Man siger jo, at kærlighed ikke kender nogen grænser, og i SF ønsker vi at være med til at sætte handling bag de ord og sætte kærligheden fri. Vi støtter forslaget om at udvide den borgerlige vielsesmyndigheds stedlige vielseskompetence, så vi tilslutter os forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Vi synes også, det er et rigtig godt lovforslag. Jeg havde egentlig bare tænkt mig at fremhæve muligheden for at imødekomme særlige ønsker fra borgerne, men det med kærligheden er rigtigt. Den skal ikke lade sig begrænse af kommunegrænsen. Så det er jo bare et yderligere argument. Og så er der jo en fleksibilitet i forslaget. Det er også godt. Og sidst, men ikke mindst lyser det jo af en respekt for det kommunale selvstyre, som med fordel kunne udvides til mange andre politikområder, vi beskæftiger os med her i Folketinget.

Så Enhedslisten støtter forslaget meget varmt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Thyra Frank.

Gift dig, og du vil fortryde det; gift dig ikke, og du vil også fortryde det. Gift dig eller gift dig ikke, du fortryder begge dele. Sådan sagde Søren Kierkegaard, og han var jo på mange måder en klog mand. Han havde nok ikke forestillet sig, at vielsen kunne foregå til vands, til lands og i luften, som dette forslag lægger op til. Men hvis folk gerne vil sige ja til hinanden i kirken, på rådhuset eller i en lille båd, der gynger, så lad dem. Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

I dag er borgmesterens stedlige vielseskompetence geografisk afgrænset til borgmesterens egen kommune. Det er således ikke muligt at foretage vielser i andre kommuner eller på vandet. Det ønsker lovforslaget at gøre op med, og det kan vi godt tilslutte os.

Som konservative er vi jo glade for ægteskabet som institution, og derfor er vi også glade, når flere vil vælge ægteskabet til. Det tror vi vil ske med dette lovforslag, for det ligger i tiden lige nu, at mange gerne tilvælger ægteskabet, men måske kan se sig selv i centrum for en borgerlig vielse i bryllupssalen på rådhuset. Mange par ønsker at vælge et sted at blive gift, som betyder meget for parret. Derfor er det godt, at det nu bliver muligt at blive gift på vandet, og at borgmestre i de kommuner, som ønsker at udbyde denne service, kan vie i andre kommuner end hjemkommunen; for det må jo være op til kommunerne selv at bestemme, hvordan de ønsker deres borgerlige vielser udført.

Vi er sådan set også ret begejstret for, at lovforslaget understøtter ægteskabet og ikke er et af de sædvanlige ægteskabshaderforslag, som der jo gerne plejer at komme fra De Radikale. Hos De Radikale ligger der en værdiløshed og et ønske om at nedbryde ægteskabet som institution. Det ses eksempelvis af muligheden for, at man nu kan søge lynskilsmisse, hvis man altså er enige herom – og det er vi jo stærkt uenige i. Det er vi nemlig kede af som konservative; vi var nemlig ret glade for dengang, der var en tænkepause, inden man kunne blive skilt, men også det har regeringen ødelagt.

Det er dog vigtigt for os konservative at understrege, at det i det her lovforslag helt naturligt må være den kommune, der forestår vielsen, som også afholder udgiften – ellers risikerer man jo, at populære steder for vielser pludselig bliver en udgift for en kommune, selv om kommunen ikke er involveret på anden måde, end at stedet geografisk hører til kommunen.

Konservative kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det socialministeren, der takker.

Jeg skulle lige trække vejret, det er første gang, jeg er blevet kaldt ægteskabshader (Munterhed) . Men det skal selvfølgelig ikke ødelægge den gode stemning, der er herinde. Jeg noterede mig et citat fra Kierkegaard, som er rigtig smukt, og jeg noterede mig også fra SF, at kærligheden ikke kender grænser. Det viser jo bare, at der i den grad er forår i luften. Så nej, vi er ikke ægteskabshadere hos Det Radikale Venstre.

Jeg vil selvfølgelig gerne takke for den drøftelse, der har været, og selvfølgelig også de bemærkninger, der lige kort har været – undtagen den sidste. Jeg synes, at det her alt andet lige handler om, at vi med forslaget kan give den borgerlige vielsesmyndighed i kommunerne mulighed for netop at tilbyde borgerne, at vielser fremover selvfølgelig også kan foretages uden for kommunen, og at borgerne derved også kan få et højere serviceniveau. Jeg har selv haft mulighed for at vie rigtig mange par, og jeg ved også, at der er rigtig mange par, der har ønsket det her, så nu har man rent faktisk mulighed for det. Så jeg er glad for den store, brede opbakning, og det betyder jo netop også, at forslaget, fordi der er den her brede opbakning, forhåbentlig kan blive vedtaget i det her halvår, så det allerede kan træde i kraft 1. juli i år. Så det er rigtig, rigtig fint.

Med de her ord vil jeg takke for debatten, og som jeg også sagde ved det sidste forslag, så står jeg selvfølgelig til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingerne. Tak.

Tak til ministeren. Man hører næsten bryllupsklokkerne ringe.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så nu er det altså noget tid efter brylluppet, vi drøfter.

Den første ordfører er Venstres hr. Eyvind Vesselbo.

Ja, det er korrekt, som formanden sagde, at under det tidligere punkt snakkede vi om at blive gift, og man må jo sige, at det er ligegyldigt, om man bliver gift i kirke, eller – som fru Thyra Frank sagde – i en lille båd, der gynger, for så kan der jo ske det, at man, efter man er blevet viet og der er gået stykke tid, så vil gå fra hinanden.

Det her lovforslag rummer jo nogle meget store problemer, som vi har i det danske samfund, fordi der er alt, alt for mange familier, hvor den ene part er udsat for vold fra den anden part i et ægteskab. Derfor er det meget vigtigt, at man både sender et signal, men også helt konkret beskriver, hvordan man, når man så er blevet gift, på en nem og smidig måde kan komme ud af et ægteskab, som er fyldt med vold.

Jeg synes, at den ændring, som der lægges op til her, er meget logisk, fordi i den nuværende lovgivning taler man om grov vold, og det, det ændres til nu, er simpel vold. Man kan altid have en eller anden akademisk diskussion om, hvad der er simpel vold, og hvad der er grov vold, men her er der en klar vurdering af i hvert fald set fra Venstres side, at der er en forbedring for de involverede parter, i hvert fald for den, der er udsat for vold, for nu bliver det gjort nemmere at argumentere med, at hvis man har været udsat for vold i familien, kan man få en nemmere adgang til at få skilsmisse end ved at gå gennem en separation. Det synes jeg er rigtig, rigtig positivt.

Derudover gælder det ikke bare for de to involverede parter i et ægteskab. Det gælder også for pårørende og dem, der er omkring familien, at er der en part, der udøver vold, kan det indgå i bedømmelsen af, om man kan få denne skilsmisse på det grundlag, at der er udøvet vold.

Og så en meget vigtig ting. Vi har jo oplevet igennem lang tid her i Folketinget at få sager op om seksuelt misbrug af børn, og i det her lovforslag kommer jo også et argument og en mulighed for at få en skilsmisse hurtigt igennem, hvis der er foregået seksuelle overgreb i familien eller i de nære relationer til familien. Jeg synes, at vi får skærpet fokus på problemet omkring vold i familierne, men også omkring seksuelle overgreb, så vi med det her lovforslag ligesom får præciseret, at det har nogle konsekvenser, hvis der sker nogle af de ting.

Derfor synes jeg, at det her lovforslag er et udmærket lovforslag, som i hvert fald beskriver, at vi her i Folketinget er opmærksomme på, at der her er nogle store problemer i familierne, og derfor er det her både nogle signaler, men også en lovgivning, som har nogle konsekvenser for den, der udøver volden eller de seksuelle overgreb.

Så derfor støtter Venstre forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Og så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

I Socialdemokratiet har vi den holdning, at voksne mennesker selv må bestemme, hvem de vil bo sammen med, og hvem de vil være gift med. Og hvis to mennesker har besluttet sig for at gå fra hinanden, skal staten ikke bestemme, at de først skal igennem en separationsperiode, før de kan blive skilt, og derfor har vi lettet adgangen til at blive skilt med det samme. Det tror jeg er det, som De Konservative vil karakterisere som at være ægteskabshader, hvis man går ind for den slags.

Jeg tror, at jeg i høj grad vil karakterisere det på den måde, at vi er af den opfattelse, at voksne mennesker nok selv bedst er i stand til at vurdere, om man har været igennem alle de mange og lange og i øvrigt rigtig svære overvejelser, der går forud for, at man vælger skilsmisse.

Nu er det jo så ikke altid, at parterne kan blive enige om en skilsmisse, og i de tilfælde, hvor man ikke kan det, er reglerne sådan i dag, at man ikke kan blive skilt, uden at der så er en forudgående separationsperiode. Der er så undtagelser fra den regel, og det er de undtagelser, som lovforslaget i dag handler om.

I dag har en ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har udøvet vold af grovere karakter mod ægtefællen eller imod børnene, men det er ikke muligt at blive skilt, hvis det er sådan, at der er tale om vold af mildere karakter. Så skal man gennemgå en periode med separation. Den skelnen mellem vold af grov og simpel karakter mener vi i Socialdemokratiet ikke er rimelig.

Lovforslaget, vi behandler i dag, vil give ægtefæller ret til umiddelbar skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet vold, uanset om der er tale om simpel vold eller tale om vold af grovere karakter. Og så foreslår vi i øvrigt, at adgangen til direkte skilsmisse udvides til også at omfatte seksuelle overgreb mod ægtefællen eller mod børnene.

Det bliver altså lettere at komme ud af et voldeligt ægteskab, ligesom lovforslaget efter min mening sender et meget klart signal om, at børn ikke skal vokse op i et voldeligt miljø.

Jeg anerkender så i øvrigt det høringssvar, der ligger, om, at man skal kunne dokumentere, at der har været tale om simpel vold, og at det nogle gange vil være hurtigere at gå gennem separationsperioden, end det vil være at skulle dokumentere, at der faktisk har været tale om simpel vold. Ikke desto mindre vil det her forslag fortsat være en udvidelse af adgangen til at få en straksskilsmisse på baggrund af simpel vold, og det stiller jo ikke nogen ringere.

Så jeg medgiver, at det med dokumentationen kan være svært. Det er det allerede i dag i forbindelse med at skulle dokumentere vold af grovere karakter. Det er selvfølgelig endnu sværere, når vi taler om vold af simpel karakter – det giver næsten sig selv. Men det er naturligvis også sådan, at i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, vil en skilsmisse kunne komme hurtigere igennem, og det mener vi er rimeligt over for både de voksne, men også over for børnene.

Så Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører, og så er det fru Karin Nødgaard for Dansk Folkeparti.

Lige så lykkeligt det er for de fleste mennesker i Danmark at indgå ægteskab, hvor kærligheden mellem to mennesker bekræftes, og hvor man tager en beslutning om, at man ønsker at leve livet sammen i medgang og modgang, lige så ofte sker det desværre også, at det, som skulle være lykkeligt og livsbekræftende, nemlig den gensidige kærlighed, en dag visner og dør. Det er trist, især hvis der er børn i ægteskabet. Det er uundgåeligt, at de vil blive påvirket af, at familien splittes op i forbindelse med en skilsmisse.

Den lykkelige skilsmisse findes nok ikke, men heldigvis er der mange par, der agerer på en fornuftig måde og tackler de udfordringer, der er forbundet med et brud, på en anstændig måde og i respekt for det liv, man trods alt har levet sammen. For nogle er et brud måske endda det bedste for at bevare respekten for hinanden, og for at man kan beskytte sine børn mest muligt. Den perfekte opskrift findes nok ikke, og det er meget individuelt fra ægtepar til ægtepar, hvordan man i familien får gennemlevet og bearbejdet de følelser, der er forbundet med et brud. Har man levet sammen i såvel kort som lang tid, er det jo fælles minder, fælles venner, fælles familie, der måske får en anden betydning, og det tror jeg bestemt kan være hårdt for alle involverede parter.

Der er ingen tvivl om, at for Dansk Folkeparti er ægteskabet noget ganske særligt. Det er noget, man som menneske skal værne om og passe på både i de lyse stunder og i de mørke og svære stunder, hvor kampen måske skal kæmpes lidt mere indædt for at bevare det, der trods modstand binder to mennesker sammen. Når vi i dag behandler et forslag, som tager sigte på, at det skal være muligt at udvide mulighederne for at opløse ægteskabet på kort tid, såfremt kun den ene part ønsker det og som følge af en begrundelse, der beviser, at der i ægteskabet fra den ene parts side har været en mangel på respekt for og kærlighed til den anden, som har medført store smerte fysisk og psykisk på ægtefællen eller en af dennes nære pårørende, ønsker Dansk Folkeparti at bakke det op.

Det er både krænkende og nedværdigende at leve i et forhold, hvor man ikke oplever ligeværd, og hvor nedværdigelse, vold, smerte og forfølgelse er en del af hverdagen. Livet er kun til låns, og det leves kun én gang. Derfor gælder det om at få det bedste ud af det og respektere hinanden og acceptere hinandens forskelligheder, og det gør man ikke ved vold og magt. Gennem tiderne har specielt mange kvinder affundet sig med et liv med vold og mangel på respekt. Det har for nogle udviklet sig til manglende selvværd og et liv i sorg og smerte. Man har affundet sig med det som en livsbetingelse. Det skal selvfølgelig ikke være tilfældet i Danmark i dag, og derfor finder Dansk Folkeparti det godt, at der nu tages et skridt i den rigtige retning og laves en lovgivning, hvor der tages højde for, at mennesker er noget unikt, og at der skal værnes om dem.

For Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at der er helt klare regler for og definitioner på, hvornår denne lov kan anvendes. Det må ikke blive sådan, at det bliver en hurtig vej til at bryde et ægteskab. Det skal kun kunne brydes, såfremt der er forhold, som ikke kan ændres, og som påfører den involverede part en fysisk eller psykisk smerte. Det er vigtigt, at der hos myndighederne og i det omgivende samfund er en vilje og opbakning til at hjælpe de mennesker, der mistrives, helst før skaden bliver for stor og har sat dybe spor. Det skal der være mere fokus på.

Som udgangspunkt er livet en gave, og livet skal nydes og leves. Livet er da også fyldt med udfordringer, nogle store, nogle små. Nogle er lette at tackle, andre er uovervindelige. Nogle er man selv herre over at overvinde, andre er man ikke i stand til at klare. Og når respekten for et andet menneske tabes og man viser det med vold og magt, er det så stort et problem, at der skal finde et brud sted. Det skal vi som lovgivere sørge for er muligt, og det sker med dette lovforslag.

Ofte er børn involveret enten direkte eller som observatører. Det kan være meget voldsomme oplevelser, som sætter dybe spor, og for børnene har vi et stort ansvar. Når bruddet er sket, er det vigtigt at understrege nødvendigheden af, at der finder et opfølgende arbejde sted for at sikre de involverede et værdigt liv efterfølgende. Der kan være så store skader, synlige og usynlige, at det vil kræve en ihærdig indsats at få dem bearbejdet, så parterne kommer til at leve et godt liv. Derfor kan denne lovgivning ikke stå alene. Der er generelt stor politisk bevågenhed på efterværn. Det skal vi også huske for denne gruppe, der bliver omfattet af den her lovgivning.

Så vil jeg også gerne sige, at lovforslaget jo også rummer to andre elementer, som egentlig ikke har så meget med selve forslaget at gøre i forhold til opløsning af ægteskab, og derfor vil jeg også gerne sige, at Dansk Folkeparti måske ikke synes, at det er den bedste idé, at man har sammensat lovforslaget på den her måde. Det drejer sig bl.a. om, at der er et af elementerne, som er en del af en lovgivning, som Dansk Folkeparti tidligere har stemt imod. Men vi vil godt sige, at da det drejer sig om konsekvensrettelser og redaktionelle ændringer, har det ikke indflydelse, og at Dansk Folkeparti selvfølgelig vælger at stemme for det her lovforslag, fordi vi jo igennem længere tid både på det sociale område og på retsområdet har været meget optaget af den her lovgivning og også har stillet adskillige spørgsmål til ministrene om de sager, der har været dukket op om netop vold i ægteskabet. Så som udgangspunkt her støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Zenia Stampe.

Tak for alle de fine ord, der allerede er sagt heroppefra om lovforslaget. Jeg vil gerne sige, at vi støtter det af ren og skær respekt for ægteskabet. Men der er jo heller ikke nogen tvivl om, at hvis man har bragt vold eller seksuelle overgreb ind i et ægteskab, så respekterer man ikke ægteskabet, og så har man ikke nogen ret til at lægge sig i vejen for en skilsmisse eller forhale en skilsmisse. Det er det, vi slår fast med det her lovforslag, altså at et ægteskab baserer sig på respekt, og at hvis den respekt bliver brudt, er der ingen, der har krav på at holde fast i det ægteskab eller lægge sig i vejen for en skilsmisse.

Derfor støtter Radikale Venstre forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Sanne Rubinke.

Som det fremgår af § 34 i ægteskabsloven, har enhver ægtefælle ret til umiddelbar skilsmisse, i tilfælde af at den anden ægtefælle har begået forsætlig vold af grovere karakter mod ægtefællen eller børnene. I SF mener vi imidlertid, at det naturligvis er uhensigtsmæssigt at skelne mellem, hvilken type eller grad af vold der som minimum skal være tale om, før man kan få en umiddelbar skilsmisse. Sandt at sige synes vi, at tiden er løbet fra den form for lovgivning, og at det må være på tide at give det her en ansigtsløftning. Vi mener i hvert fald ikke, at det er rigtigt, at man nødvendigvis skal bankes gul eller blå eller agere boksebold, før det er muligt at få foretaget en umiddelbar skilsmisse fra en voldelig ægtefælle. Vold vil altid være vold, og derfor synes vi også, det er positivt, at der er så stor opbakning til at ændre loven, så det fremover vil være muligt at blive skilt umiddelbart, når der er tale om vold.

Derudover er vi naturligvis også meget glade for og positive over for, at det bliver muligt at få umiddelbar skilsmisse inden for rammerne af den her paragraf, hvis en ægtefælle eller et barn udsættes for seksuelle overgreb, og bl.a. derfor er vi meget glade for at støtte forslaget om at udvide personkredsen omfattet af § 34, så det bliver muligt at få umiddelbar skilsmisse i tilfælde, hvor der f.eks. er begået seksuelle overgreb på børn i hjemmet.

Vi er opmærksom på, at udtrykket umiddelbar skilsmisse måske er en overdrivelse, i hvert fald vil det være det i visse konkrete tilfælde, hvor der skal retssag eller dom til, før dokumentationen er plads, og det er naturligvis en svaghed. Men vi ser det også som en nødvendig balancering af retssikkerheden, og vi er meget enige i fru Pernille Rosenkrantz-Theils udsagn om, at ingen stilles ringere af den grund, men at en del vil blive bedre stillet.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at SF støtter ministerens forslag og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til SF ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Som jo ikke er den helt rigtige ordfører, det er nemlig fru Pernille Skipper, der er ordfører på det her lovforslag, så jeg vil på hendes vegne læse hendes ordførertale op.

Vold i hjemmet er desværre stadig alt for udbredt. Alt for mange, især kvinder, udsættes for vold fra deres partner, og alt for mange børn oplever en dagligdag med vold. Dette lovforslag gør det muligt at opnå skilsmisse med det samme, hvis der er begået vold, uanset om den er mild eller grov, eller hvis en ægtefælle har begået seksuelle overgreb mod den anden ægtefælle eller børn, uanset hvis børn der er tale om. Med andre ord bliver reglerne tidsvarende, og vi sender et klart signal med denne lov; det er vigtigt.

Et eksempel på, hvor gammeldags reglerne er i dag, kan man finde blot ved at kigge i dette lovforslag. Det fremgår nemlig af forarbejderne til den gældende lov, at, og jeg citerer: Mildere tilfælde af vold og mere almindelige husspektakler, citat slut, ikke giver mulighed for at opnå skilsmisse med samme. Og det er jo sigende, at loven antyder, at husspektakler ikke er vold. Det er absurd, at der stadig kan findes små hentydninger til, at der er former for vold, der hører privatlivet til i dansk lovgivning. Accepterer vi sådanne hentydninger, så accepterer vi den milde vold som en naturlig del af et ægteskab eller et familieliv, og det er der ingen tvivl om at vi ikke skal. Der findes ikke acceptabel vold i nogen form, heller ikke bag hjemmets fire vægge.

Læser man høringssvarene, står det dog ærlig talt klart, at der ikke er meget andet i dette lovforslag end signalværdien, desværre. Statsforvaltningerne skriver således, at den eksisterende bestemmelse om ret til skilsmisse uden separation stort set ikke bruges, og når den endelig bruges, kan det tage længere tid end at vente på separation i 6 måneder. Mødrehjælpen påpeger det samme og skriver, at man derfor bør overveje det strikse dokumentationskrav, ellers vil der ikke opnås en egentlig effekt for de ægtefæller, der er ramt af vold i hjemmet. Mandecenteret påpeger omvendt, at dokumentationskravet ikke må slækkes af hensyn til eventuelle forældremyndighedssager. Begge dele er vigtige pointer. Dog er det vigtigste, at afgørelser om skyld i sager om vold holdes i det strafferetlige system. Det bør ikke afgøres hverken direkte eller indirekte af statsforvaltningen.

Derfor mener Enhedslisten ikke, at det kan lade sig gøre at slække på dokumentationskravet, selv om vi har et stort ønske at hjælpe primært de kvinder, der rammes af vold i hjemmet, og som tager det svære skridt rent faktisk at forlange en anderledes tilværelse. Når det er sagt, er signalet bestemt også vigtigt; det påpeger flere høringssvar også. Grov eller simpel vold, overgreb mod egne eller andres børn er ikke acceptabelt, og selvfølgelig skal det også afspejle sig i ægteskabsloven, så Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg har blot den bemærkning, at i Præsidiet lægger vi vægt på, at man selv tager ansvaret for det, man siger, uanset hvem der har skrevet det taleudkast, man har med på talerstolen.

Fru Thyra Frank for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan støtte L 146, der med dette forslag ligestiller simpel og grov vold i forhold til direkte skilsmisse. Endvidere er det glædeligt, at man giver kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, adgang til direkte skilsmisse. Det samme gælder, hvis overgrebene er begået mod børn.

Tak til ordføreren. Og så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

I dag kan man blive skilt uden forudgående separation, hvis den ene ægtefælle har udøvet grov vold mod enten den anden ægtefælle eller børnene. Med det her lovforslag åbnes der op, så det gælder simpel vold og seksuelle overgreb og desuden også, hvis volden begås mod pårørende.

Lige så meget som vi Konservative med næb og kløer forsvarer ægteskabet som institution, lige så meget ønsker vi også at gøre det nemt at slippe ud af det, hvis seksuelle overfald eller vold er impliceret, og derfor støtter vi også lovforslaget. Det er i øvrigt tankevækkende, at seksuelle overgreb hidtil ikke har været omfattet, og vi bakker stærkt op om, at det nu bliver inkluderet i loven. Vold er uacceptabelt.

Når det gælder simpel vold, ønsker vi lidt mere klarhed over, hvad simpel vold rent faktisk dækker. Er simpel vold alene, hvor der ikke anvendes våben, og hvor der ikke sker alvorlige skader? Og er et husspektakel, hvor manden i et skænderi skubber til konens fætter, simpel vold, så man kan blive skilt uden forudgående separation? Og er en fætter at regne som tæt pårørende? Det ønsker vi at få belyst alene for at få en klarhed over, hvad rammerne for lovforslaget er.

Men vi kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg til slut ordet til socialministeren.

Ja, så ændrede stemningen sig jo i forhold til sidste forslag, hvilket flere også har bemærket. Der handlede det om ægteskabets indgåelse og det her jo om det modsatte. Jeg vil gerne takke for den drøftelse, der har været, og de bemærkninger til lovforslaget, der også har været. Jeg vil gerne især takke fru Karin Nødgaard, som holdt den smukkeste ordførertale, jeg nogen sinde har hørt; det er der ingen tvivl om. Jeg kan se, at formanden også nikker. Absurd nok var det i en ramme, som er sørgelig, altså som handler om seksuelle overgreb, som handler om skilsmisse, men ikke desto mindre viser den lige præcis vigtigheden af de ting, vi snakker om.

Det, vi taler om her i dag, er, at vi med lovforslaget gør op med gældende ret, hvorefter lige præcis simpel vold, sådan som alle har været inde på, ikke er en skilsmissegrund. Det er, som alle også har været inde på, rigtig svært, at der skal grov vold til, før man har ret til en direkte skilsmisse. Med det her lovforslag vil en ægtefælle fremover også kunne få en skilsmisse, hvis den anden ægtefælle f.eks. har udøvet seksuelt overgreb mod ægtefællens barn, og ægtefællen er således ikke henvist til at skulle søge om skilsmisse på grund af utroskab.

Det er vigtigt for os alle sammen og også for regeringen, at borgere i sådan nogle situationer, hvor deres ægtefælle har udøvet vold eller seksuelle overgreb mod dem eller deres børn, pårørende eller børn generelt, har mulighed for at få en direkte skilsmisse.

Jeg er selvfølgelig også rigtig glad for den brede opbakning til lovforslaget, der forhåbentlig betyder, at forslaget kan vedtages i dette halvår, så det kan træde i kraft den 1. juli 2014. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo.

Der findes en stor gruppe mennesker i det danske samfund, som har brug for hjælp i dagligdagen for at klare sig. Det er ofte en hjælp, som – i hvert fald for mange – betyder, at den person, som skal hjælpe dem, det kan være hele døgnet, er tæt på og også skal gøre ting i fællesskab med den person, der er handicappet, som er meget intimt, og som er meget personligt. Derfor er det også vigtigt, at man, når man skal have en hjælper, så også har en mulighed for selv at få indflydelse på at vælge, hvilken hjælper og hvilken personlig assistance man vil have. Det er det, der hedder borgerstyret personlig assistance, BPA, og det er det, det her lovforslag drejer sig om. Men lige så vigtigt det er at få lov til at vælge og udvælge dem, man vil have til at hjælpe sig, lige så vigtigt er det, at der er orden i systemet i forbindelse med dem, man kan vælge, og dem, man kan udpege til at hjælpe sig. Derfor er det, hvis det er personer, som ikke nødvendigvis har en baggrund som hjælpere, i sådan nogle situationer altså vigtigt, at der er sikkerhed for, at de kan nogle ting i forbindelse med den her hjælp, som ikke bare er at være venlige, men også at kunne forstå, hvordan man griber tingene an. Derfor bliver der i det her lovforslag stillet nogle krav til de her mennesker, som kan være hjælpere for folk, der har brug for personlig hjælp. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der foreslås indført et takstsystem, som udmåler tilskuddet til ansættelse af de her hjælpere på BPA.

En meget vigtig ting også i forbindelse med det første, jeg sagde, altså at man skal kunne noget, det er ikke sådan, at man bare kan komme ind fra gaden, er, at det nye socialtilsyn, som vi har indført, skal godkende dem, som er hjælpere i BPA. Det vil sige, man har en sikkerhed for, når socialtilsynet har godkendt dem, at det er nogle mennesker, som er klar til at klare de her ting.

Så bliver der også i det her forslag sat en maksimal grænse på 37 timer om ugen for nærtstående hjælpere, dog kan denne grænse fraviges i nogle specielle tilfælde.

Det, som så er centralt i det her lovforslag i forhold til det, der har været tidligere, er, at det her jo er en præcisering og en forbedring af de vilkår, som har været tidligere; det, der skal foregå, er blevet klarere og mere kontant, og i øvrigt er det en bedre sikring af dem, som nu skal bruge den her ordning.

I forbindelse med forhandlingerne vil jeg sige, at det jo er noget, der er vedtaget under satspuljen, og vi har drøftet et punkt med en tidligere socialminister, hvor vi gav håndslag på noget. Det er jo sådan, at med den her ordning kommer der nogle øgede udgifter for de private aktører inden for det her område, og der har vi en aftale om, at der kommer en bekendtgørelse, som vi som forligsparti er med til at drøfte, så man på den måde får lagt nogle rammer for økonomien, sådan at de private virksomheder ikke bliver belastet. For det, vi har vedtaget, er jo, at kommunerne får en kompensation, og der skal sådan set være ligelighed i det her. Så derfor, når vi får bekendtgørelsen på plads og det her bliver vedtaget, får vi et system, som kan fungere på en fornuftig måde. Derfor kan Venstre med de ord støtte det her forslag.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialdemokratiet mener, at mennesker, der lever med et handicap, skal have mulighed for at deltage i samfundet ligesom alle andre borgere. Det forudsætter, at vi har gode ordninger for hjælpere, der kan assistere både i og uden for hjemmet.

I det her lovforslag sker den justering af ordningerne med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, som regeringen indgik aftale om med satspuljepartierne sidste år. Formålet er at skabe en mere simpel ordning og lette administrationen af reglerne, både for den enkelte borger og for kommunerne. Både Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening har efterspurgt en mere simpel ordning for borgerstyret personlig assistance, og det er det, vi nu tager hånd om.

I det her forslag står der bl.a., at borgeren eller den nærtstående som et led i kommunalbestyrelsens vurdering af, om den pågældende kan fungere som arbejdsgiver eller som arbejdsleder, som udgangspunkt skal have gennemført et kursus. Det ligger der selvfølgelig en eller anden form for kvalitetssikring i.

Så foreslås der et takstsystem for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Der foreslås en godkendelsesordning, ligesom der foreslås en maksimal grænse på 37 timer om ugen i arbejdstid i forhold til opgaven med pasning af borgeren med funktionsnedsættelse for nærtstående, der fungerer som hjælpere.

Med den her samlede aftale og det her lovforslag tager vi vigtige skridt for at styrke ordningen med borgerstyret personlig assistance, samtidig med at vi fastholder et fokus på, at der er en fleksibilitet, fordi mennesker er forskellige, og fordi der skal være selvbestemmelse for den enkelte. Så med ordningen skabes der fortsat mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.

Nu er jeg faktisk ikke helt klar over, om ordføreren normalt er ordfører på området (Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jo). Godt, så spørger jeg. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvilke overvejelser Socialdemokraterne gør sig i forhold til de høringssvar, som der er kommet fra LO, til det her lovforslag. For sagen er jo den, at når det gælder hjælpeordningen med borgerstyret personlig assistance, er det i dag vanskeligt at følge en overenskomst på området. Taksten er simpelt hen ikke høj nok. Så mit spørgsmål går på, hvilke overvejelser man gør sig hos Socialdemokraterne i forhold til at løse det problem, der er med at kunne overholde en overenskomst på det her område.

Jeg tror, at det skulle være ganske ekstraordinært, hvis Socialdemokraterne stillede sig i en position, som betød, at det ikke var muligt at overholde en overenskomst. Jeg tror bare, at jeg vil slå fast som sådan et grundprincip, at for os er det afgørende, at overenskomster bliver overholdt. Det er derfor, de er der, og det er dem, der sikrer, at vi har ordentlige løn- og arbejdsforhold i vores samfund. Det er grundkernen i vores velfærdssamfund, at vi har ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Derfor vil jeg også sige, at det selvfølgelig også skal gøre sig gældende i den her sammenhæng. Jeg er tidligere stødt på spørgsmålet i forbindelse med udbud i kommunerne, hvor der så også er nogle, der spørger, hvordan det skal kunne lade sig gøre, og om det ikke kommer til at koste ekstra med arbejdsklausuler, fordi de så skal til at betale en rigtig timeløn i stedet for at have billige polakker gående, når der skal renoveres børnehaver. Der kan jeg også bare konstatere: Ja, det er rigtigt, at det koster, når det er sådan, at man skal overholde overenskomsterne. Det gør det også i det her tilfælde. Forhåbentlig vil det være sådan, at nogle af de ting, der ligger i ordningen, også vil gøre det lettere at kompensere for den merudgift, som det opfattes at der ligger i forslaget.

Jeg er meget enig i ordførerens betragtninger om, at det skal være muligt at tiltræde en overenskomst, men det, som LO og medlemsorganisationen hos LO, FOA, siger, er jo, at det er det ikke i dag i en lang række kommuner, og de stiller sig også meget tvivlende over for, om det vil være det fremover. For når man fastholder, at udgifterne skal blive inden for den samme ramme, så er det jo netop ikke muligt at løfte niveauet, fra at man i dag i praksis ikke kan tiltræde en overenskomst, til at man så i fremtiden kan. Så kan vi måske kigge videre på det i udvalgsarbejdet, i forhold til hvordan vi sikrer, at de takster, der så skal fastsættes af ministeren, og som vi ikke kender endnu, gør det muligt, at man kan tiltræde en overenskomst på det her område?

Jeg mener ikke, at vi kan være i en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre at tiltræde en overenskomst. Jeg har fulgt området meget tæt og har været ansat i FOA, bl.a. i forbindelse med at man gennemgik lige præcis de her problemer, der har været. Jeg er meget glad for, at der ligger lige præcis de linjer i det her lovforslag, for det sætter i relief, at her har man at gøre med mennesker, som har et fuldtidsarbejde, og som selvfølgelig skal kunne være ansat på helt almindelige løn- og arbejdsvilkår ligesom på en hvilken som helst anden arbejdsplads, hvor der gælder en overenskomst.

De rammer har ikke været i orden. Jeg mener sådan set, at der har været relativt skandaløse forhold i forbindelse med det her. Noget af det er blevet forbedret over de senere år. Det var ved gud værre, hvis vi går 5-10 år tilbage i tiden. Men jeg mener ikke, at man er nået langt nok. Naturligvis skal det være sådan, at de takster, der er på området, betyder, at man kan overholde en overenskomst. Ellers består den danske model og overenskomstsystemet jo ikke længere. Så selvfølgelig vil Socialdemokratiet arbejde for, at der i taksterne ligger en mulighed for at overholde gældende overenskomster i Danmark.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand. Det her lovforslag omhandler BPA-ordningen, borgerstyret personlig assistance, en aftale, der her er indgået imellem satspuljepartierne.

Først vil jeg sige tak for kampen og samarbejdet og for de imødekommelser, vi også har fået, når vi er kommet med forslag til at forbedre ordningen. Jeg håber ikke, at jeg har givet ministeriet for mange grå hår. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti fortsat at bevare ordningen. BPA-ordningen er en god ordning for mennesker med handicap, og det skal den gerne blive ved med at være, dog har vi tidligere set eksempler på, at der har været en række uhensigtsmæssigheder på området, og dem har vi i fællesskab prøvet at løse i forhold til en række justeringer af ordningerne.

Lovforslaget har det overordnede mål at fremtidssikre BPA-ordningen med fokus på fleksibilitet og borgerens selvbestemmelse. Lovforslaget omhandler bl.a. arbejdsgiver- og arbejdslederansvar. Der foreslås kurser i det at varetage rollen som arbejdsgiver samt i arbejdslederfunktioner. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et kursus er nødvendigt. Dansk Folkeparti kunne godt have ønsket sig, som vi tidligere har nævnt over for ministeriet, at det blev præciseret lidt bedre i lovforslaget, at man kunne gøre kurset senere, hvis man ikke kunne gennemføre det inden for tre forsøg inden for 1½ år, da en person kan udvikle sig og dygtiggøre sig. Ministeren skriver i høringssvarene, at det kan man, men det ønskes også tydeliggjort i bekendtgørelsen.

Det foreslås også, at der indføres et takstsystem for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Her vil jeg godt tilføje, at vi i Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at vi som lovet bliver inddraget i bekendtgørelsessamarbejdet, da det er vigtigt, hvordan taksterne bliver.

Ifølge lovforslaget kommer der en godkendelsesordning, hvor socialtilsynet får til opgave at godkende samt føre tilsyn med foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktionen i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Kommunalbestyrelsens tilskud til ansættelse af hjælpere vil blive bagudbetalt til foreninger og virksomheder.

Derudover kommer der en grænse i forhold til ansættelse af nærtstående på 37 timer. Det havde vi gerne set lidt højere, f.eks. 48 timer, da der kan opstå situationer, hvor 37 timer ikke er nok, men vi fik dog kæmpet igennem, at de 37 timer kunne fraviges i særlige tilfælde. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at der i vejledningen kommer til at indgå et afsnit om hjælp i forhold til udlandsrejser.

Vi vil følge det her lovforslag tæt for at se, om præciseringerne kommer til at virke efter hensigten, og vi vil samtidig opfordre ministeren samt satspuljepartierne til at tage loven op til revision 2 år efter, så vi løbende kan se, hvordan loven bliver forvaltet i praksis.

Med disse ord støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Jeg synes, at det her nok er et af de mest komplicerede lovforslag, jeg har forholdt mig til længe. Ikke desto mindre er formålet med det her lovforslag jo at forenkle ordningen for borgerstyret personlig assistance og skabe en kvalitetssikring og mere ordnede forhold. Det synes jeg også er lykkedes, selv om det selvfølgelig kan være lidt svært at komme igennem de enkelte punkter og bevare overblikket. Men vi synes, at det giver rigtig god mening, at der stilles krav om, at man deltager i kurser, når man er arbejdsgiver og på den måde skal varetage det ansvar over for de her hjælpere.

Vi synes også, at det giver rigtig god mening at indføre en godkendelsesordning og tilsyn med de foreninger og virksomheder, som også kan påtage sig et arbejdsgiveransvar for hjælperne.

Så Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Sanne Rubinke.

For SF har der været tre helt afgørende grunde til at bakke forslaget op – ud over at vi naturligvis med det her forslag fortsat sikrer en sundheds- og socialfagligt forsvarlig ordning for BPA-brugere og en god retssikkerhed.

De tre grunde er, at vi for det første fortsat giver brugerne mulighed for fleksibilitet og selvbestemmelse i deres valg af hjælpere. Det har hele tiden været et udtrykt ønske fra brugerne selv og fra deres organisationer, og for SF er det helt afgørende, at man altid tager afsæt i brugernes ønsker og behov og ret til selvbestemmelse. Når det så samtidig har vist sig, at BPA-ordningen faktisk er en succes, er det for os helt afgørende, at den her fleksibilitet og valgfrihed for brugerne jo netop fastholdes.

For det andet er vi glade for, at man får et takstsystem, hvor man som minimum tager udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og at man ved udmålingen sikrer den nødvendige rummelighed, når man skal sikre borgere med særlige behov, f.eks. at man kan betale kvalificeret personale til respirationsbehandling osv., at man sikrer den bedste service. I den forbindelse er vi opmærksomme på de bemærkninger, der er kommet fra f.eks. Aarhus Kommune og LO, som udtrykte tvivl om, hvorvidt man kan overholde en overenskomst på området som følge af de øgede administrationsomkostninger. Det skal vi selvfølgelig have snakket om og taget hul på i udvalgsbehandlingen.

For det tredje er vi glade for, at der indføres en godkendelsesordning for de foreninger og organisationer, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner for hjælpere, så brugerne ikke kommer i klemme. Derfor er det også vigtigt, at socialministeren lytter til brugerorganisationernes ønsker om, at godkendelsesordningerne kommer i gang hurtigst muligt.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi jo naturligvis lytter til brugerorganisationernes betænkeligheder i forhold til kravet om kurser i arbejdsgiver- og arbejdslederansvar. Jeg vil sige, at vi synes, at der er nogle rimelige muligheder der med langsom indfasning på 1½ år og mulighed for tre forsøg til at gennemgå kurset. Dog er det også vigtigt for os at sige, at vi anerkender, at tryghed i den her sammenhæng også er et behov for en præcisering af både kommunernes og borgernes muligheder og forpligtelser, hvis en borger ikke vurderes egnet som arbejdsgiver. Det er vigtigt, hvordan man finder en anden løsning i samarbejde med borgeren, så BPA-ordningen ikke nødvendigvis mistes.

Det er også vigtigt, at kurset vægter en kvalificering i at varetage opgaverne i forhold til de ansatte hjælpere forud for et kursus, hvor der er rent fokus på kontrol af arbejdsgiverevner. Herunder er naturligvis indholdet og kvaliteten af kurserne meget vigtige ligesom undervisernes konkrete kompetencer. Det er vi sikre på at vi får mulighed for at drøfte i udvalgsarbejdet, og vi glæder os til at arbejde for det og støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger fra salen. Så er det ordføreren fra Enhedslisten, fru Stine Brix.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, at ordningen med borgerstyret personlig assistance er en hamrende god ordning og en ordning, som jeg ved nogle af de mennesker, som har et handicap, der betyder, at de har brug for hjælp i meget store dele af døgnet, har utrolig stor glæde af. Det giver jo en meget stor grad af fleksibilitet, at man kan få den hjælp, man har behov for og på det tidspunkt, man har behov for det. Det er i modsætning til hjemmehjælpsordningen, hvor man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt for at få hjælp, når hjemmehjælperen kommer forbi. Så det er en god ordning, som vi fra Enhedslistens side varmt støtter.

Således kan vi også støtte lovforslaget, som vi synes indeholder en række forbedringer af ordningen, men der er også et par punkter, som har vores opmærksomhed, eller man kan også sige, at vi i hvert fald vil følge dem for at sikre os, at de ikke bliver til problemer. For det første er det i forhold til den nye ordning om, at man kan komme på et kursus i at være arbejdsgiver eller i at være arbejdsleder, når man har en hjælpeordning. Det synes vi er et rigtig godt tilbud. Det kan være en stor opgave at skulle være arbejdsleder eller arbejdsgiver, og det er et godt redskab, tror jeg, som nogle kan få gavn af. Men vi er også bekymrede for den afgrænsning, der er sat på tre gange. Jeg synes egentlig, at Muskelsvindfonden har en fin pointe i forhold til, at man jo sagtens kan udvikle sig på det område. Det kan være, man ikke er i stand til at være arbejdsgiver eller arbejdsleder, når man er 18 år, men det kan være en anden situation 5 år senere, når man er modnet. Så jeg synes, vi skal kigge på, om det er den rigtige måde at afgrænse på, altså at sætte tal på.

Så synes jeg også, det er værd at være opmærksom på noget andet. Det er jo ikke noget, der ligger direkte i lovforslaget, men der bliver gjort opmærksom på, at der er skærpede krav, når kommunerne vurderer, om man er i stand til at være arbejdsleder, og det bliver også brugt i nogle sammenhænge, eller det overvejes i hvert fald at bruge det i nogle sammenhænge til at afskære nogle borgere fra at få adgang til den her ordning. Man vurderer altså simpelt hen, at folk ikke kan varetage opgaven, og så kan man ikke få adgang til en BPA. Så det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der ikke sker et skred her, som gør, at en gruppe af borgere, som ellers var tiltænkt at kunne få glæde af ordningen, ikke får det.

I forhold til takstsystemet og den nye takstmodel vil jeg sige, at vi også synes, det er godt. Som flere har været inde på før mig, tror jeg også, rigtig mange, både kommuner og borgere og virksomheder og foreninger, som har skullet bruge den her ordning, har syntes, den har været meget vanskelig at gennemskue, og der kan faste takster være med til både at gøre det lettere at administrere, men også at gøre det lettere at forvalte opgaven.

Som jeg allerede har gjort opmærksom på her i debatten, synes vi, at det er meget vigtigt, at der bliver en reel mulighed for at kunne tiltræde en fuld overenskomst. Det er, efter hvad vi hører, ikke muligt i mange kommuner i dag. Vi ser også eksempler på kommuner, som plukker laveste fællesnævner fra forskellige overenskomster for så at sætte nogle arbejdsvilkår sammen, som slet ikke er afbalancerede i forhold til, hvordan overenskomsten oprindelig var tiltænkt. Jeg har også selv modtaget mails fra handicaphjælpere, som fortæller om, at deres arbejdsvilkår er udsat direkte for besparelser, når kommunen skal spare penge. Det gælder f.eks. i Aalborg og i Aarhus. Så det er rigtig vigtigt for os, at der bliver mulighed for reelt at tiltræde en overenskomst på det her område, så vi kan sikre nogle bedre arbejdsvilkår og dermed jo også en bedre hjælpeordning for de borgere, som har brug for hjælperne. Derfor vil vi også meget gerne følge med i det bekendtgørelsesarbejde, der bliver siden hen i forhold til at fastsætte den takst på området. Det var også noget, Dansk Folkeparti fremhævede de ville.

Så er der godkendelsesordningen, som jo er en diskussion, der har nogle år på bagen. Vi er rigtig glade for, at det er kommet med her i lovforslaget. Vi har jo desværre set nogle eksempler på virksomheder, som ikke har brugt den her ordning, som det var tiltænkt, men mere har brugt den som en pengemaskine, og derfor er det rigtig godt, at der bliver ryddet op i det, så den kan bruges forsvarligt.

Så er tiden ved at være gået, og jeg tror også, jeg er ved at være igennem det, jeg ville sige, men på bundlinjen står altså, at vi støtter forslaget og rigtig gerne følger med i den videre implementering.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger fra salen. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Thyra Frank.

L 147 har til formål at fremtidssikre BPA-ordningen med mere fleksibilitet og selvbestemmelse for den enkelte bruger. Derudover skal forslaget sikre en mere simpel ordning for både borgere og kommuner og endelig understøtte kommunernes mulighed for at styre udgifterne.

Liberal Alliance kan tilslutte sig forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til kommentarer fra salen. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mai Mercado.

Tak for det, formand. Det her lovforslag justerer jo reglerne for BPA-ordningen, som formelt er ordningen for borgerstyret personlig assistance, og begge udtryk kommer måske til at lyde sådan meget intetsigende, men det er det ikke, når man ved, hvad der gemmer sig bag dem. For BPA-ordningen er en rigtig vigtig ordning og også en vigtig del af socialpolitikken, fordi den har til formål at sikre, at borgere, der har brug for hjælp i hverdagen, på grund af en enten fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, også får den personlige assistance, de har brug for.

Lovjusteringerne er flere. Den røde tråd i vores, De Konservatives, politiske holdning kommer faktisk meget klart til udtryk i Dansk Handicap Forbunds høringssvar, for de skriver her, at der er brug for at anerkende, at de borgere, som benytter BPA-ordningen, også har brug for maksimal fleksibilitet og tryghed omkring ordningen. Det er vi helt enige i, og det ligger sådan set til grund for vores syn på de forskellige elementer, der ligger i lovforslaget.

Først er der lidt om arbejdsledere og arbejdsgivere. Her lægges der op til, at man skal bestå et egnethedskursus, og det er for så vidt fair nok, at det sikres, at der er en tilstrækkelig kompetence til stede, og at man får undervisning i at varetage den her rolle. Men det fremgår ikke sådan helt tydeligt, hvad konsekvenserne bliver for den borger, som måtte stå i en situation, hvor en BPA-ordning ikke kan godkendes på grund af manglende gennemførelse af et kursus. Det foruroliger os lidt, at borgeren risikerer at kunne ende i et ingenmandsland, og derfor kunne vi godt tænke os, at ministeren i sin tale til Folketinget lige om lidt præciserer, at ingen kommer til at falde mellem to stole – især når man tager Dansk Handicap Forbunds høringssvar i betragtning, da der heri gives nogle eksempler på, hvor lidt der rent faktisk skal til i nogle kommuner, for at man fratages arbejdsleder- og arbejdsgiveransvaret og hele BPA-ordningen ryger på gulvet.

Så er der lidt omkring takstsystemet. Høringssvarene problematiserer i flere omgange det her takstsystem, for der er sådan en bekymring for, om den her ordning nu bliver for rigid og ikke kommer til at indeholde den fleksibilitet, som den egentlig er tiltænkt. Der bliver eksempelvis spurgt et sted, om et kompetencetillæg for hjælpere, som er uddannet til at yde hjælp til respiratorbrugere, nu rent faktisk også kommer til at indgå i taksterne. Der er også andre høringssvar, som nævner, at der er brug for at tydeliggøre reglerne.

Et af de bærende principper i dansk socialpolitik er jo, at afgørelser træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og det er vigtigt, at den senere og konkrete fastsættelse af taksterne ikke kommer til at sælge ud af dette princip. Takstmodellen skal altså således indrettes i overensstemmelse med kravet om en konkret og individuel vurdering.

Så er der det her med godkendelse. Lovforslaget regulerer sådan, at overskud ikke kan overføres til foreninger og private virksomheder, som ikke er godkendt af socialtilsynet. Det vil jeg blot sige at vi finder rigtig positivt, fordi vi tror på, at det er med til at højne kvaliteten.

Så er der det her med nærtstående som hjælpere. I dag er det jo muligt at få udbetalt tilskud svarende til mere end 20 timer om ugen til hjælp, og i ændringen ligger så et forslag om, at man højst kan varetage en pasningsopgave i 37 timer ugentligt. Og det synes vi ligesom Dansk Folkeparti godt kan komme til at virke lidt formynderisk, især når vi kan se, at EU-reglerne har en øvre grænse på 48 timer, og derfor mener vi, at man skal følge de regler. Vi ønsker faktisk ikke at begrænse eller vanskeliggøre muligheden for døgnvagter, fordi de lange vagter netop er med til at sikre borgeren en god og stabil hverdag uden unødige vagtskifter. Det ønsker vi at bevare, og derfor er vi også bekymrede for den her 37-timersgrænse; den kan have nogle uheldige konsekvenser.

Så er der det her med fremadrettet og bagudrettet betaling. Det er vi sådan set positive over for, og det er vi, fordi vi har borgeren i centrum, og fordi det altså er positivt, at man ikke kan komme til at stå i en situation, hvor man pludselig ikke kan få dækket lønnen til sine hjælpere. Men det er også vigtigt, at den her regelændring ikke kommer til at skabe bøvl for arbejdslederne. I høringssvarene er der en lille forening af BPA-arbejdsledere, som gør opmærksom på, at den her regelændring kan komme til at skabe udfordringer i forhold til foreningens likviditet – fordi foreningen risikerer at have nogle regninger liggende, når det her princip altså skifter fra forudbetaling til bagudbetaling. Og det er det altså vigtigt at være opmærksom på.

Når vi skal holde tale om det her lovforslag, er det, der går igen for os, maksimal fleksibilitet og også en stor tryghed i BPA-ordningen. Det er kodeordene for os, og i høringssvarene er der bekymring for selve udmøntningen af lovforslaget. Derfor er det også vigtigt, at der foretages en evaluering af selve lovjusteringerne, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan blive afdækket og kan blive fjernet.

Men i udgangspunktet støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger fra salen. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Endnu en gang tak for partiernes bemærkninger til lovforslaget. Jeg er selvfølgelig også glad for igen den her gang at konstatere, at forslaget har bred opbakning. Det er en rigtig god dag i dag, det er der ingen tvivl om.

Baggrunden for den samlede aftale om justering på BPA-området, som flere har været inde på, er jo, at ordningerne opleves – og også har gjort det – som komplicerede at administrere af såvel borgere som kommuner. Det her lovforslag bidrager bl.a. til at sikre en simpel BPA-ordning både for borgere og for kommuner, og det ser jeg selvfølgelig som et rigtig, rigtig vigtigt princip, og det er jo i øvrigt også det, som både Danske Handicaporganisationer og KL har efterspurgt.

Ud over det får vi også, som flere har været inde på, fremtidssikret BPA-ordningen, samtidig med at vi fastholder fokus på netop fleksibiliteten og selvbestemmelsen for den enkelte. De borgere, der kan, og som ønsker at modtage kontant tilskud til selv at ansætte hjælpere, skal selvfølgelig også fremadrettet have en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse. På den her måde kan ordningen tilpasses den enkeltes ønsker og behov, så borgere med omfattende funktionsnedsættelse kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Med ordningen skal der også fortsat skabes mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

Jeg ser helt klart som sagt også justeringerne som en god forbedring, og jeg håber, at de vil blive modtaget positivt af alle berørte parter. Jeg ser igen frem til behandlingen af lovforslaget i udvalget og er selvfølgelig til rådighed for yderligere spørgsmål.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har ønsket at komme med en kort bemærkning. Det er fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Nu er jeg repræsentant for det eneste parti, som ikke er med i aftalen bag ordningen, så derfor er mit spørgsmål til ministeren, om aftalen er hugget i sten, eller om det er muligt at foretage nogle små ændringer. Jeg tænker bl.a. på den her bemærkning, der har været om, hvorvidt det var klogt at sætte den grænse, at man maks. kunne forsøge at gennemføre et kursus i at være arbejdsleder alle arbejdsgiver tre gange i løbet af sit liv, eller om der kunne ændres på sådan nogle ting i aftalen eller loven.

Nu er jeg jo ikke kirkeminister mere, og det eneste, der var hugget i granit eller i hvert fald i noget, der var hårdt, var lertavlerne, altså de ti bud. Nu er det jo sådan, at jeg, som jeg lige har sagt, og hvilket der vist også er bred opbakning til – og jeg ved også, at det her er satspuljestof – selvfølgelig synes, at hvis der er udfordringer, er vi nødsaget til at kigge på dem. Det ville også ligne mig meget, meget dårligt ikke at gøre det, så er der nogle udfordringer på det område, må vi kigge på dem.

Det synes jeg selvfølgelig er positivt. Et spørgsmål, der ligger i forlængelse af det, er jo spørgsmålet om den her mulighed for at kunne tiltræde en fuld overenskomst, som jeg kan forstå hænger sammen med den bekendtgørelse, ministeren så skal udarbejde siden hen. Så mit spørgsmål i den sammenhæng vil være, om det på samme måde vil være muligt at tage en drøftelse med alle Folketingets partier, når det handler om at sikre, at den her nye lovgivning reelt giver handicaphjælpere mulighed for at tiltræde en fuld overenskomst.

Nu er det sådan – som der er nogle der har været inde på – at taksterne for hjælperløn m.v. vil tage udgangspunkt i overenskomsterne på det her område. Det vil selvfølgelig også være op til den, der er arbejdsgiver i den enkelte BPA-ordning, at indgå de enkelte aftaler, der nu måtte være om hjælperne og lønnen og de øvrige ansættelsesvilkår. De elementer, som vil indgå i taksterne for hjælperløn m.v., svarer selvfølgelig også til dem – og det er det også vigtigt lige at understrege – som efter satspuljekredsens beslutning indgår i hjælperlønnen efter de nugældende udmålingsregler.

Tak.

Der er ikke yderligere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Eyvind Vesselbo som ordfører fra Venstre.

Den her sag er jo en sag, som i hvert fald i store kredse i Danmark har været drøftet igennem mange år, nemlig om Danmark skulle ratificere konventionen om individuel adgang til handicapkomiteen, altså at man kan klage til FN's handicapkomité over beslutninger truffet i Danmark. Danmark ratificerede FN's konvention den 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, og til den konvention var der jo en lille tilføjelse, og det er den protokol, som vi drøfter i dag, om vi skal sige ja til.

Den drejer sig om, at handicappede, hvis de har været igennem et retssystem i Danmark, hvis de har følt, at der var nogle ting i deres rettigheder, der ikke blev tilgodeset, hvis de har været igennem alle de instanser, som man kan i den sammenhæng, så skal de kunne klage til en komité i FN, som tager sig af den her klage. Nogle vil sige, at i Danmark har vi da virkelig et gedigent klagesystem, så hvis man får nej i kommunen, kan man klage til Ankestyrelsen, så kan man klage til den ene og til den anden og den tredje, og man kan endda også prøve tingene ved en retslig instans. Og så skulle det vel i og for sig være nok. Men det er ikke sådan nødvendigvis, for det er ikke altid sådan, at fordi man har ret, får man ret, heller ikke i et klagesystem i Danmark.

Derfor er det altså vigtigt, at man, når man har været igennem alle de her klageinstanser, så har en yderligere mulighed ved at få nogle uden for Danmark til at se på sin sag. Sagen er jo, og det synes jeg man oplever tit, at der er folk, der faktisk har nogle helt reelle indvendinger imod den måde, man har grebet deres sag an på, og hvor man så gang på gang i systemet får nej til det, man egentlig føler man har ret til. Det, som jeg ofte har følt i en lang række sager, er, at systemets forskellige instanser holder sammen, fordi de ligesom bygger på hinandens fortolkning af den konkrete sag. Som jeg har sagt ofte i de her sager: Systemet lukker sig om sig selv, og så kommer man ikke videre, fordi man ikke kan vinde sagen, fordi alle egentlig holder sammen for at sige, at det, den første gjorde i den her sag, var rigtigt.

Derfor er det vigtigt, at man har et andet sted at gå hen, nemlig ligesom lidt en second opinion på landsplan, og at man kan komme og klage til komiteen. Komiteen kan ikke ændre noget. Den kan ikke pålægge Danmark nogen ting, men den kan komme med nogle anbefalinger til, hvad man burde gøre, og hvad det enkelte menneskes rettigheder er. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man har den mulighed. Derfor er det positivt, at det ligger i det her forslag om, at vi i Danmark tilslutter os annekset her til konventionen.

Der er nogle ting, som jeg synes kunne være vigtigt at få på plads i behandlingen af den her sag. Det er at få et overblik over, hvor stort omfanget vil blive af det her. Det kan kun blive gisninger, men det er klart, at der må være materiale, som kan beskrive det. Det andet er: Hvad er økonomien i det her system? Altså både omfang og økonomi hænger lidt sammen.

Jeg kan bare sige, at Venstre støtter det her forslag om at ratificere denne del af protokollen.

Tak for det. Der er foreløbig to medlemmer, der har meldt sig med korte bemærkninger. Den første er fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokraterne.

Det synes jeg da er glædeligt. Det var dog fantastisk – det er da en nyhed. Hvad er det, der har forandret sig? For det er jo altså efterhånden nogle år siden, vi har tiltrådt selve konventionen, så hvorfor skulle det tage så mange år for Venstre at komme frem til den glædelige konklusion, at man selvfølgelig også skal tilslutte sig tillægsprotokollen?

Jeg synes, fru Rosenkrantz-Theil skulle glæde sig – og nøjes med at glæde sig – for det, der er vigtigt, er, at vi nu tilslutter os den her protokol, og at de handicappede, som har brug for at klage, får den her mulighed. Vi kan godt bruge lang tid på at diskutere, hvorfor det skulle tage så lang tid, men sådan er det jo med mange ting – det kan være, at der er nogle forhold, der gør sig gældende på et bestemt tidspunkt, og som så ændrer sig. Sagen er, at det står helt klart, at Venstre støtter, at man ratificerer det her.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nu kunne jeg ikke lade være med at gå ind og finde et citat fra Dansk Folkeparti frem, for det var jo en noget opildnet debat, der i sin tid var om det her punkt. Der sagde fru Tina Petersen, der var ordfører på det tidspunkt, at »... når jeg så ser denne komité med en sammensætning af afrikanere og asiater, så sidder jeg og tænker: Jamen hold da op, de når os jo ikke engang til sokkeholderne i ligeberettigelse.«

Så kan man jo ikke lade være med at tænke på, om årsagen til, at Venstre nu går ned ad den her vej, måske er, at man ikke på samme måde er afhængig af et parlamentarisk flertal med Dansk Folkeparti. Eller er det sådan, at det her er sådan en kurs, vi vil se Venstre have fremover, altså at det vil sige, at man godt vil – eller tør, kunne jeg måske sige – ratificere den her slags uden Dansk Folkepartis godkendelse?

Nu synes jeg, det er lidt specielt at bede mig om at svare på, hvad Dansk Folkeparti mener. Det er sådan en lidt underlig situation. Jeg er jo medlem af Venstre, og jeg tror godt, at fru Rosenkrantz-Theil ved, at jeg er medlem af Venstre, og at jeg derfor svarer på Venstres vegne. Der kommer jo en ordfører for Dansk Folkeparti om lidt, og så kan fru Rosenkrantz-Theil jo stille det spørgsmål til hende. Det er sådan set ikke mig, der skal svare på det.

Alt det der fnidder kan vi godt diskutere, men det, jeg mener er vigtigt i den her sammenhæng, er, at vi nu får en vedtagelse af det her, som hjælper nogle mennesker i Danmark, der er handicappede, til at få en mulighed for at klage. Se, det er det centrale for mig, og så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad Dansk Folkeparti har sagt for nogle år siden, for det er sådan set ikke det, der er det væsentlige her; det væsentlige er, at vi får hjulpet nogle mennesker.

Tak. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten.

Jamen jeg synes sådan set også, det er interessant at høre, hvad der er årsagen til, at Venstre har skiftet holdning på det her punkt. Vi fremsatte jo et beslutningsforslag tilbage i samlingen 2008-09, hvor det desværre blev stemt ned, så det vil sige, at der er gået 5 år, så vidt jeg lige kan regne ud, hvor den her mulighed ikke har eksisteret, og hvor mennesker med handicap i Danmark, som har følt, at handicapkonventionen er blevet krænket af det danske samfund, ikke har haft muligheden for at klage. Hvordan kan det være, at man ikke ville det dengang, og hvordan kan det være, at man så synes, det er en god idé nu?

Som jeg sagde til fru Rosenkrantz-Theil, er vi jo nu enige om, at det her skal gennemføres, og det er ligesom det centrale, synes jeg. Vi kan godt diskutere, og det synes jeg at man skal gøre med dem, der har lyst til det, hvorfor det ikke er sket før, men det vigtigste er vel – og det må Enhedslisten vel også mene – at det her bliver gennemført, og at det bliver gennemført nu, og i øvrigt at det bliver gennemført med et bredt flertal. Og så må man glæde sig over, at det er det, der er situationen.

Jeg er faktisk i stand til både at glæde mig og stille spørgsmål på samme tid. Jeg synes bare, det er interessant, hvad det er for et skifte, der er sket. Altså, hvad er det for en ny situation, der er? Det kunne jo godt være, at der var sket et eller andet, som gjorde, at Venstres holdning var en anden. Jeg har også bemærket, at der tidligere, faktisk for ikke så længe siden – jeg mener, at det er omkring et halvt år siden – var en situation, hvor Venstres gruppeformand tog initiativ til en debat om menneskerettighedskonventioner og om, hvorvidt de skulle indarbejdes i dansk lov. Altså, har man haft den debat i den her sammenhæng i Venstre, eller mener man ikke, det er relevant i den her sammenhæng?

Altså, nu er det jo sådan, at jeg ikke nødvendigvis refererer, hvilke debatter vi har i Venstre. Det tror jeg at vi klarer internt på vores gruppemøder og ved andre møder i Venstre. Der finder vi frem til den politik, vi skal føre. Det, jeg kan sige, er, at når jeg står her på talerstolen, er det netop, fordi vi i Venstre er enige om at sige ja til den her ratificering. Så jeg mener, at det er det, der er det centrale. Jeg står ikke her og stiller spørgsmål om, hvad Enhedslisten diskuterer på sine gruppemøder eller på andre møder internt.

Så lad os nu holde os til det, som er sagen her, nemlig at vi fra Venstres side siger ja til at ratificere den her protokol. Det er det centrale for mig, og det burde også være det, der var det centrale for Enhedslisten, nemlig at få hjulpet nogle mennesker på den her måde.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg synes måske, at jeg vil anholde, at det der med, at alt det der fnidder kunne vi godt lægge væk, for det her handlede om at hjælpe nogle mennesker, blev en lille smule skinhelligt. Ja, det handlede det sådan set også om, da vi tidligere foreslog, mens vi ikke havde regeringsmagten, at vi skulle hjælpe nogle mennesker. Her brugte Venstre sit flertal på at stemme det ned. Der er sådan set gået en årrække, hvor det så ikke har været muligt at hjælpe de mennesker, fordi Venstre stemte det, vi gerne ville, ned. Det synes jeg måske blev lige lovlig helligt.

Så vil jeg sige, at det sådan set ikke kun var Dansk Folkeparti, men også Venstres egen minister på området, der sagde det, om end ikke helt så farverigt som Dansk Folkeparti, og derfor var det Dansk Folkepartis citat, jeg tog op. Men også fru Karen Jespersen, der var minister på det tidspunkt, anholdt jo, at det her var et nationalt anliggende, og at Venstre og den daværende regering derfor ikke ville støtte forslaget, og at der var tale om, at der i perioder ville være folk fra helt andre samfund end vores, der så skulle til at sidde og tage stilling til det med, om handicappedes rettigheder blev overholdt.

Til det vil jeg bare sige, at for Socialdemokraterne er det afgørende vigtigt, at Danmark bringer sig i front, hvad angår handicappedes rettigheder. For os er det selvfølgelig vigtigt, at vi også tilslutter os de internationale tiltag, der er på det her område. Vi er stolte af, at vi har ratificeret handicapkonventionen, og vi glæder os over, at det nu lykkes at ratificere den her tillægsprotokol. Det handler om at få lige adgang, og det handler om, at vi i Danmark på det her punkt har haltet bagefter. Der er rigtig meget at være stolt af i dansk handicappolitik. For nylig talte jeg med en, som har været på området de sidste 40 år af sit arbejdsliv, som sagde, at det unægtelig var et af de områder, hvor tingene, når man så tilbage på et 40-årigt arbejdsliv, jo havde flyttet sig meget, meget markant.

Men det betyder jo ikke, at tingene skal gå i stå. For i løbet af den her uge talte jeg også med en bekendt, som fortalte, hvordan situationen f.eks. er med hensyn til adgang til museer, men også adgang, når vi taler om f.eks. at skulle med toget, hvis man er kørestolsbruger i Danmark. Ja, rigtig mange ting er blevet rigtig meget lettere, men der er altså også lang vej endnu. Så til det her med at have sådan en selvgod opfattelse af, at i Danmark er vi meget længere med ligebehandling, end man er alle mulige andre steder, vil jeg sige: Altså, nu ved jeg ikke, om vi ønsker samme situation, som de har i New York, men i New York er det sådan, at hvis der ikke er adgang for en kørestol, kan man tildeles en bøde, indtil man får det i orden, og man får igen en bøde, hvis man så ikke har givet adgang for kørestolsbrugere. Det er bare for at komme med et, synes jeg, relativt illustrativt eksempel på, at man i andre samfund er gået meget, meget længere i forhold til ligebehandling og tilgængelighed for handicappede.

Så jeg synes, at vi skal pakke selvgodheden væk. Ja, vi kan meget i Danmark. Ja, vi har et fantastisk velfærdssamfund. Ja, vi har flyttet os helt vildt meget i løbet af de sidste 40 år, hvis det er det, man ser tilbage på handicapområdet. Men hvor har vi dog også ufattelig meget at lære af andre samfund, og derfor er det vigtigt, at vi på det her område rækker hånden ud og bliver en del af det internationale samfund, der er, hvad angår ligebehandling af handicappede. Så mener jeg i øvrigt også, hvis vi skal være lidt selvgode, at vi også har rigtig meget at byde på i forhold til samfund, som jo på ingen måde har nået de standarder, som vi har nået i Danmark. Men vi skal huske på, at lige så meget som de har at lære af os, mindst lige så meget har vi altså også at lære af andre samfund.

Jeg tror, jeg fik sagt, at vi allerede har ratificeret selve handicapkonventionen. Det, vi behandler i dag, er jo sådan set klageretten, og et eller andet sted virker det mærkværdigt på mig, at man i den tidligere regering valgte at ratificere konventionen, men de værktøjer, der er til, at man på en eller anden måde også sørgede for, at den konvention blev overholdt, valgte man så at lade være med at indføre. Altså, det svarer jo til at lave en eller anden lovgivning om, at man ikke må køre mere end 130 km/t. på motorvejen, men hvis man gør det alligevel, er der ingen konsekvenser. Altså, jeg er med på, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder i det her, men jeg tror, at det at få en rapport fra en FN-komité, som siger, at der er nogle forhold, der ikke er i orden, tager de fleste politikere faktisk temmelig seriøst, særlig når det gælder f.eks. handicappede.

Javel, der er ikke nogen sanktion, men det at have mulighed for at klage, det at have mulighed for at rejse sager har selvfølgelig rigtig store politisk konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at vi gør det her. Så det her med at lave konventioner bliver jo snak, hvis ikke man tør gå linen ud og sige, at selvfølgelig skal tillægsprotokollen også med, hvor klageadgangen er til stede, så vi igen efter min mening kan se os selv i øjnene i international sammenhæng, når vi drøfter spørgsmål om handicappede.

Jeg tror, at det skulle være klart, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Mai Mercado, De Konservative.

Jeg bed mærke i, at fru Pernille Rosenkrantz-Theil sagde, at ligebehandling er vigtigt. Det er vi jo for så vidt enige i i Det Konservative Folkeparti, men jeg vil bare godt spørge sådan lidt ind til det danske klagesystem, som jo er Ligebehandlingsnævnet. Mener ordføreren, det er vigtigt, når Ligebehandlingsnævnet bruger tid på priser på hårklip og forskel på mænd og kvinder, hvor altså en klipning af en korthåret kvinde jo altså ikke må sættes dyrere end en klipning af en korthåret mand osv. osv., eller differentierede priser i swingerklubber eksempelvis? Er det ligebehandling, når vi taler om, at ligebehandling er bedst? Altså, det er bare for spørge, om ikke ordføreren er enig i, at det måske er udtryk for et dansk system, hvor kæden måske hopper lidt af engang imellem?

Altså, nu synes jeg, der er stor relevans i lige præcis det der med korthårede kvinder og deres priser ved frisøren, vil jeg gerne have lov til at meddele fra den her talerstol. Men jeg tror, hvis vi sådan skal tage det på et mere principielt plan, end at jeg gerne vil have lavere frisørpriser for mit eget vedkommende, at det er en god idé at tage den med vores ligestillingsordfører i stedet for. Det beskæftiger jeg mig i de her år relativt lidt med og skal derfor ikke gå ind i en længere diskussion, hverken om priser i swingerklubber eller på klipninger.

Der er altså utrolig mange upassende ting, man kunne sige lige nu som opfølgning, men det vil jeg lade være med. Så jeg vil egentlig bare sige, at det jo får relevans i den henseende, at Ligebehandlingsnævnet jo er den danske måde at kunne påklage forskelsbehandling på, altså når man ikke føler, at man er blevet behandlet godt nok.

Det virker jo mærkeligt på mig, når de sager, man som politiker bliver mødt mest med, handler om mænd, som ikke må overnatte på en bestemt etage på hotellet Bella Sky; handler om forskelle i priser på swingerklubber; og handler om forskelle mellem korthårsfrisurer og langhårsfrisurer. Jeg kan kun sige, at ordførerens frisure ser rigtig glimrende ud, så det er en god frisør, ordføreren har fat i.

Men det virker bare, som om der er noget, der er løbet helt løbsk i det danske klagesystem, og derfor kan man jo godt være bekymret for, hvordan det internationale klagesystem vil komme til at tage sig ud.

Altså, det er lige før, jeg vil stille en flaske vin på højkant på, at FN's handicapkomité hverken kommer til at tage sig af frisørpriser eller swingerklubber. Hvis den gør det, giver jeg den dyreste flaske rødvin, du kan pille ned fra hylden nede i Snapstinget. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Altså, jeg er med på, at der kan være ting omkring det Ligebehandlingsnævn, hvor mine øjenbryn også er røget op i panden. Der var engang også noget med priser i forbindelse med et af de der diskoteker, hvor der var forskel på prisen for mænd og kvinder.

Det er sikkert fint, at det også bliver taget op, men jeg vil sige, at det, vi behandler i dag, har en helt anden karakter. Vi taler om handicappedes ligebehandling i vores samfund og de internationale regler, der følger med. Så jeg synes måske, at den anden debat hører til i en ligestillingsdebat.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det her forslag handler om en ratifikation af FN's valgfri protokol. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at det er det danske Folketing, der laver de regler og de love, vi mener der skal laves, og behandler de klager, der skal behandles i vores klagesystem.

Det her handler om et politisk signal, Danmark gerne vil sende. Det vil sige, at der ikke er tale om en retslig proces, og der er heller ikke tale om, at komiteen med bindende virkning kan afgive fortolkninger af konventionen eller afgøre konkrete sager. Komiteen har heller ikke beføjelser til at gennemføre undersøgelser på en deltagende stats territorium uden statens samtykke. Komiteens udtalelser vil være vejledende, og den til enhver tid siddende regering vil derfor tage stilling fra sag til sag. Så hvis nogen tror, at det vil sikre mennesker med handicap bedre vilkår i Danmark, så er det ikke vores opfattelse, at det vil ske med en ratifikation. Derimod kan man som borger blive ved med at blive fanget i et klagesystem.

I Dansk Folkeparti mener vi, at vi skal sikre mennesker med handicap de bedste vilkår og rammer her i Danmark. Vi står med store udfordringer på det sociale område, herunder er der en sagspukkel i Ankestyrelsen, efter at regeringen og Enhedslisten nedlagde de sociale nævn. Det vil sige, at mennesker med handicap kan være fanget i det danske system, mens sagsbehandlingsprocessen kører i årevis. Og jeg har fået mange henvendelser fra borgere, der har fået et brev fra Ankestyrelsen om, at deres sag vil tage længere tid om at blive færdigbehandlet. Og når så Ankestyrelsen har færdigbehandlet klagen, sender kommunen den måske tilbage igen, og så beder kommunen om nye oplysninger i borgerens sag. Sådan kan ens sag pendle frem og tilbage i systemet, og her er det, Dansk Folkeparti mener, at vi i Folketinget kan gøre en fælles indsats.

Det er her i Danmark, vi skal sikre, at mennesker med handicap hurtigt får afgjort deres sag i Ankestyrelsen. Det kunne gøres ved f.eks. et sagsbehandlingsloft, hvilket er blevet samlet afvist af regeringen. Dansk Folkeparti har tidligere haft et beslutningsforslag på i salen og foreslået, at hvis en borger fik medhold i Ankestyrelsen, så fik man kompensation, netop for at forebygge, at de som kommuner prøvekører sager. Mens sagen kører, sparer kommunen ydelsen til borgeren. Desværre var der ikke flertal for dette.

Det her forslag er ren signalpolitik. Regeringen skulle hellere sørge for, at kommunerne overholder den lovgivning, vi har i dag, da det er gratis for kommunen at bryde loven. I Dansk Folkeparti har vi i årenes løb arbejdet for at forbedre vilkår og rammer for mennesker med handicap. Vi fik gennemført et retskrav til unge, STU-uddannelsen, og i satspuljeregi har vi kæmpet for et forsøg på en overbygning i forhold til STU, som nu er forankret i TV-Glad. Dansk Folkeparti har haft flere forespørgsler i Folketingssalen for netop at forbedre indsatsen over for mennesker med handicap, herunder om kommunernes efterlevelse af love og regler og ankepraksis og også om tilbud til mennesker med handicap.

Mennesker med handicap skal have nogle gode rammer, men vi mener ikke, at det sker ved en ratifikation af FN's protokol. Det giver nærmere en falsk tryghed. Vi skal satse på indsatsen her i Folketinget, og vi skal forbedre indsatsen for mennesker med handicap også i forhold til det kommunale selvstyre. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg tror, at ordføreren hørte citatet tidligere. Jeg tror bare, at ordførertalen måske gav mig anledning til at spørge om noget lidt andet end citatet om afrikanere, arabere, og hvem det var, der sad i den der komité. Jeg begriber simpelt hen ikke, hvordan det kan stå i modsætning til hinanden at ville forbedre de handicappedes vilkår og så at ratificere tillægsprotokollen. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Og jeg vil gerne høre fra ordføreren, om der er en eneste handicaporganisation, bare en lillebitte, lillebitte handicaporganisation eller bare en enkelt handicappet, som Dansk Folkeparti kan hive op af en hat og sige: De mener også, at det er falsk tryghed, hvis det er sådan, at tillægsprotokollen ratificeres?

At alle andre mener, at det er en god idé, er jo ikke ensbetydende med, at vi i Dansk Folkeparti mener, det er en god idé. Og jeg er ligesom kommet med andre løsningsforslag, i forhold til hvordan vi kan gøre indsatsen bedre. Nu ved jeg godt, at socialordføreren er ny på posten, men hvis hun havde været her til de tidligere debatter, ville hun vide, at Dansk Folkeparti har rejst alle de her debatter. Vi har indkaldt til samråd, når der har været problemer omkring BPA-ordningen. Vi har stået fast i forhold til kommunernes efterlevelse af love og regler og ankepraksis. Vi har kæmpet for mennesker med handicap. Det kan godt være, at mennesker med handicap synes, at det her er en god idé, men i bund og grund har det jo ingen indvirkning i forhold til tingene. Det handler jo om, hvordan vi har indsatsen i Danmark, og om, hvordan vi forbedrer indsatsen i Danmark.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det lyder altid meget modigt at sige, at det jo er ligegyldigt, hvad alle andre mener, hvis vi mener noget. Ja, ja, det kan jo være godt nok. Men det, ordføreren argumenterede for, var jo, at det var falsk tryghed for den handicappede. Så bliver det vel relevant at høre, hvem det er, der mener det. Er det Dansk Folkeparti, der mener det, eller er der faktisk nogle handicappede, der føler, at det vil være en falsk tryghed? Jeg mener sådan set, at Dansk Folkeparti gør sig skyldig i at fortælle, hvad en anden gruppe mennesker mener og føler omkring en bestemt ratifikation, som pågældende gruppe jo har råbt højt om at de gerne ville have, siden man undlod at gennemføre den i den tidligere regerings tid med Dansk Folkepartis støtte.

Jeg tror, at ordføreren skal slå ørerne ud og lytte efter, hvad jeg siger, og høre, hvilke forslag vi kommer med. Jeg mener personligt, at det kan give en falsk tryghed, for den her klage, man sender ind, har jo ikke nogen retsvirkning, og det er ikke ensbetydende med, at Danmark skal følge op på den her klage. Derfor mener jeg, at klagesystemet i Danmark skal forbedres. Hvis vi havde et klagesystem, der fungerede i Danmark, var der jo ingen grund til at klage til FN. Så det er der, vi synes indsatsen skal være. Og det tror jeg er meget forståeligt, i forhold til det jeg har sagt i min ordførertale.

Tak. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten.

Jeg må sige, at jeg på samme måde som Socialdemokraternes ordfører stiller mig meget undrende over for, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det beslutningsforslag, der ligger her. Det er jo et udtalt ønske, måske et af de største, fra handicaporganisationerne i Danmark, at Danmark også tiltræder tillægsprotokollen til handicapkonventionen, og der er jo på ingen måde en modsætning imellem at forbedre det danske klagesystem og så at tiltræde tillægsprotokollen. Så hvad er egentlig årsagen til, at Dansk Folkeparti ikke kan gøre begge dele på samme tid og imødekomme det meget store ønske, der er, om også at give den her mulighed for at kunne forfølge brud på handicapkonventionen helt til FN?

Nu er det sådan, at hvis vi ikke følger handicapkonventionen, har vi Institut for Menneskerettigheder til at overvåge det. Det har vi vedtaget i fællesskab her i Folketinget. Noget andet er, at jeg måske godt kan forstå, at ordføreren undrer sig. Jeg undrede mig også her i Folketingssalen, da der ikke var nogen, der stemte for Dansk Folkepartis forslag om, at borgere fik kompensation, når de fik medhold i Ankestyrelsen. Det undrede også mig, for det var da vitterlig et godt forslag, som kunne forebygge i forhold til at prøvekøre sager, men der var heller ikke opbakning til det.

Nu er Dansk Folkeparti jo skeptiske i forhold til konventioner og i forhold til EU. Vi kan også se, hvordan det er med børnechecken og sådan noget. Derfor mener vi jo, at dansk lovgivning er noget, vi laver her i Folketingssalen, og det er også i Danmark, det foregår.

Men vil det så sige, at Dansk Folkeparti egentlig også gerne vil af med hele handicapkonventionen, som den ligger i dag, så man var helt fri for, at der var nogle gældende menneskerettigheder for borgere, der har et handicap, som man også havde ratificeret i Danmark? Altså, jeg synes godt nok, det ville være noget af et tilbageslag for borgere med handicaprettigheder her i Danmark, hvis man skulle helt af med alle de rettigheder, som ligger i FN's handicapkonvention. Vil man også gerne af med det?

Jamen det er da utroligt, som Enhedslistens ordfører prøver at lave et skræmmebillede af det her. Det er helt utroligt. Det er jo ikke det, der er essensen i det. Det handler om indsatsen, vi gør i Danmark, og det er der ikke nogen af partierne her i Folketinget der åbenbart vil være med til at forbedre, når vi kommer med et beslutningsforslag om et sagsbehandlingsloft.

Nu havde vi godt nok et fælles forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti fik medhold i i forbindelse med F 10 – og det er jo rigtig godt – om at mennesker med handicap skal have den hjælp, de har behov for. Det er jo det, det handler om: at vi gør en god indsats i Danmark og forbedrer klagesystemet og forenkler det, så borgerne ikke skal pendle frem og tilbage i det klagesystem.

Så synes jeg ikke, at Enhedslistens ordfører skal lægge ord i munden på mig og male et skræmmebillede, for det er jo ikke det, det handler om.

Tak for det. Så er der ikke yderligere ønsker om korte bemærkninger. Nu er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Danmark ratificerede jo for en del år siden FN's handicapkonvention, og med det her beslutningsforslag lægger vi op til at gå skridtet videre og ratificere FN's tillægsprotokol. Det betyder, at danskere kan klage til FN's komité for rettigheder for personer med handicap, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet krænket, og de har udtømt de nationale klagemuligheder.

Det er en rigtig god nyhed for danskere med et handicap, for vi møder jo ofte borgere med et handicap, der føler, at de løber panden mod en mur, og at det er dem mod systemet. Det er ikke sikkert, det er sådan, men nu får de i hvert fald en mulighed for at få andre øjne på sagen. Det er godt for dem, men det er sådan set også godt for systemet.

Men det er også godt for nogle helt andre. Det er godt for alle de handicappede i verden, som har brug for, at vi kæmper for deres rettigheder, for jeg er ikke i tvivl om, at den bedste måde at gå foran og vise et godt eksempel på jo er at vise, at man ikke selv tror, man er ufejlbarlig, at man godt tør lade sig kigge i kortene. Det mener jeg er at gå foran, og derfor handler det her ikke kun om danskere med et handicap, selv om det er et selvstændigt formål og en selvstændig grund til, at vi skal tilslutte os tillægsprotokollen. Men det handler også om kampen for mennesker med handicap i hele verden.

Det handler om at lægge et pres på lande og regeringer om at tilslutte sig og overholde handicapkonventionen. Og den bedste måde at gøre det på er jo ved at lade hinanden kigge sig i kortene for nu også at være sikker på, at man har implementeret det på en ordentlig måde og det ikke bare er tom symbolpolitik. Derfor støtter vi forslaget for de danske handicappede, men søreme også for verdens handicappede.

Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF.

Tak for det. Jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi i SF synes, at det er en stor dag at skulle behandle den her ratificering af den valgfri protokol. Det har vi længe ønsket at gøre, for det giver borgere med handicap en yderligere mulighed for at rejse en sag i komiteen og få behandlet en sag om forskelsbehandling.

Jeg kan godt høre, at bl.a. DF's ordfører mener, at det er overflødigt eller måske ligegyldigt, men vi mener, at det er alt andet end overflødigt og ligegyldigt, for selv om vi i Danmark er kommet langt, har vi altså stadig en hel del udfordringer. Som både brugerorganisationerne og Institut for Menneskerettigheder også påpeger jævnligt, har vi stadig væk en hel del udfordringer tilbage også på handicapområdet, som vi skal have gjort noget ved.

Man kan f.eks. nævne spørgsmålet om fysisk tilgængelighed. Der er stadig mange kørestolsbrugere, som er afskåret fra at bruge den offentlige transport. Og helt personligt må jeg sige, at jeg da ikke kan forstå, hvorfor vi, når vi her i Folketinget lovgiver om så meget, ikke kan lovgive på en måde, så der er krav om fuld fysisk tilgængelighed for alle i den offentlige transport. Det er også et spørgsmål, om vi i virkeligheden har frit valg af praktiserende læge og tandlæge, hvis der rent faktisk er borgere, som ikke har fysisk adgang til deres klinikker. Det samme gælder desværre for dele af skolevæsenet.

En hel del danskere angiver, at de faktisk tror, at de vil have betænkeligheder ved at arbejde sammen med en kollega med fysisk funktionsnedsættelse. Og psykiatrien er stadig meget præget af brugen af tvang. Der er nok at se på, også i Danmark, og der er hårdt brug for, at vi kaster lys over handicapområdet. Og det er faktisk sådan noget, som den her ratificering er med til at gøre.

Jeg synes også, at det er temmelig beskæmmende, at både Kommunernes Landsforening og den store Aarhus Kommune udtrykker stor bekymring for forholdet mellem den enkelte kommunes serviceniveau – læs økonomi – og fortolkninger af rettighederne efter handicapkonventionen. Konventionen har jo altså været gældende her i landet i årevis og har også været gældende i kommunerne i årevis, og det ændrer den her ratificering af tillægsprotokollen jo ikke på.

Vi glæder os i SF over, at Danmark nu også er omfattet af den valgfri protokol og anerkender handicapkomiteens kompetence til at modtage og behandle klager og komme med forslag, og at der kan foretages undersøgelser i Danmark efter bestemmelserne i artikel 6.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Jeg undrer mig lidt, når ordføreren står og snakker om tilgængeligheden på offentlige lægeklinikker i forbindelse med offentlig transport. Hvad angår transport, har SF haft en transportminister, så hvorfor søren gjorde man ikke noget ved det, da man sad på ministerposten? Med hensyn til lægeklinikker har SF jo også haft en socialminister, der kunne have handlet på det område. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, hvorfor der ikke er blevet handlet, når det er SF's politik.

Jeg skal jo ikke lige præcis kunne udtale mig om, hvorfor vores konkrete ministre ikke har stillet konkrete forslag, mens de sad i konkrete ministerier. Men jeg kan i hvert fald sige, at en af årsagerne til, at der, som der blev spurgt om, ikke er blevet gjort noget ved det på det tidspunkt, måske kan være, at der ikke har været et flertal for det.

Fru Karina Adsbøl.

Nu ved man jo ikke, om der har været noget flertal, når der ikke har været fremsat nogen beslutningsforslag. Hvad angår offentlig transport, skal mennesker med handicap bestille, 48 timer inden de skal med DSB, så der kan det jo godt undre, at ordførerens minister ikke selv har været på banen, når ordføreren så flot står og forklarer, hvad SF gerne vil. Det undrer mig bare. Det er ligesom bare, som om SF har meget travlt ved håndvasken, efter de er trådt ud af regeringen.

Jeg er meget tilpas med, at vi i SF, ligesom vi plejer, har meget travlt med at fortælle og dele med alle andre her i salen, hvad vi rent faktisk gerne vil. Det har jo ikke så meget at gøre med, om noget lige præcis kan lykkes, mens man sidder i et bestemt ministerium eller ej – det er et løbende arbejde.

Tak for det. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Stine Brix.

Tak for det. Jeg synes, det her er et bragende godt forslag. Jeg kan kun glæde mig over, at det er fremsat, og jeg kan kun glæde mig over, at der er flere partier, som bakker op om det – også flere, end der var, dengang vi fremsatte et beslutningsforslag for 5-6 år siden. Det er rigtig godt, at der nu bliver mulighed for, at borgere her i Danmark, som mener, at Danmark ikke lever op til handicapkonventionen, får en mulighed for i sidste ende at føre en klage helt til FN-systemet.

Det er ikke bare en vigtig rettighed, det er også et vigtigt signal, som vi kan bruge, når vi i alle mulige andre sammenhænge som land er med til at fremme rettighederne for borgere med handicap. Jeg bemærkede i hvert fald, at Danske Handicaporganisationer i deres høringssvar skrev, at de oplevede det som en konkret udfordring i deres arbejde med at fremme rettigheder for mennesker med handicap i andre lande i verden, at Danmark ikke selv havde ratificeret tillægsprotokollen. Så det giver os også en styrke i forhold til det civilsamfundsarbejde, som mange ngo'er i Danmark varetager på det her område.

Handicapkonventionen handler jo om, at borgere med handicap fuldt ud kan nyde samme frihedsrettigheder, samme menneskerettigheder som alle andre borgere, at de ikke bliver udsat for diskrimination – et rigtig vigtigt og ædelt formål. Der er mange ting, vi stadig kan gøre i Danmark for at nå det mål. Det gælder bl.a. tilgængelighed, som har været nævnt her i debatten i dag. Der mangler vi rigtig meget for at forbedre tilgængeligheden. Det gælder i forhold til den retssikkerhed, man som borger møder, når man kommer ind i klagesystemet. Det gælder i forhold til lange sagsbehandlingstider. Der er mange, mange områder, hvor vi kan gøre noget.

Men det er et vigtigt signal, vi sender, nemlig at vi godt vil udfordres af borgerne, når de ikke mener, at vi som samfund gør det godt nok. Hvis man bare søger på internettet, finder man hurtigt rigtig mange eksempler på borgere, som mener, at der i deres sag har været brud på handicapkonventionen, og jeg tror, mange af de mennesker vil glæde sig over, at de nu får en ekstra mulighed for at prøve det af.

Jeg må samtidig sige, at jeg synes, det er mærkværdigt, at Dansk Folkeparti er så afvisende over for at ratificere den her del af tillægsprotokollen, især når man understreger – og det vil jeg gerne anerkende at man gør – at man faktisk ønsker at forbedre mulighederne for at klage i Danmark for borgere med handicap. Her er der en oplagt mulighed, her har vi en helt konkret anledning til at trykke på den grønne knap, og så har vi med ét slag forbedret den mulighed. Så lad os da gøre det. Jeg synes, det ville være rigtig smukt, hvis det var et enigt Folketing, der kunne ratificere tillægsprotokollen sammen.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om ordet for en kort bemærkning, og det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Nu tager vi så som eksempel, at en borger har klaget, og så har komiteen modtaget den klage. Så er det jo ikke sådan, at komiteen indstiller, at man så får medhold. Det har den jo ikke nogen kompetence til. Man får en klagemulighed, men man kan faktisk ikke ende med at få medhold, og det bliver heller ikke sådan, at afgørelsen skal følges i Danmark. Så når vi snakker om retstilstanden, mener ordføreren så, at den er optimalt?

Jeg mener, at det uden tvivl vil være en klar forbedring, at man også kan få den her mulighed. Jeg synes, det er vigtigt, at vi giver muligheden for, at man også kan få FN til at udtale sig i de her sager. Som flere allerede har bemærket i den her debat, er det jo et udtalt ønske, et ønske, som har været formuleret meget, meget længe af stort set alle handicaporganisationer i Danmark, at man også får den her mulighed.

Det er jo samtidig vigtigt at understrege, og det hører jeg heller ikke nogen modsige overhovedet, at det ikke er den eneste mulighed, der findes. Der er jo heldigvis et klagesystem i Danmark, som stadig skal være der, og som i langt de fleste tilfælde vil være fuldt ud tilstrækkeligt, hvis man ønsker at klage over en afgørelse, som er truffet af de danske myndigheder. Men hvorfor dog ikke lægge den her mulighed på?

Fru Karina Adsbøl.

Jo, men er ordføreren så ikke enig i, at komiteens vurdering, kan man sige, når de sidder med sagen, vil være vejledende? Det vil så sige, at det ikke engang er sikkert, at man i sidste ende får medhold i den sag, man har sendt ind. Det kan være, den ryger tilbage igen i systemet. Jeg mener bare, hvor er retssikkerheden, hvor er sikkerheden for, at man i sidste ende får medhold? Det kan komiteen jo ikke give en. Den kan ikke give en medhold i klagen. Det afgøres jo ikke der.

På den ene side er det meget vigtigt for Dansk Folkeparti, at der ikke er lovgivning eller, hvad skal man sige, ikke træffes afgørelser uden for Danmarks grænser. På den anden side fremhæver Dansk Folkeparti, at der her ikke træffes afgørelser uden for Danmark. Jeg forstår simpelt hen ikke argumentationen.

Det er jo rigtigt, at det ikke er sådan, at de afgørelser, der bliver truffet, eller de udtalelser, som man kommer med, har umiddelbar retsvirkning i Danmark, men de kan selvfølgelig bruges i en dansk debat om, hvordan vi forbedrer vilkårene for mennesker med et handicap. Så jeg kan egentlig ikke se problemet. Jeg tror faktisk, det vil give nogle muligheder for, at vi får mere debat om vilkårene for handicappede, og at vi også dermed rykker længere, forbedrer vilkårene, og det er jo det, der i sidste ende er målet.

Tak for det. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Thyra Frank.

Tak. Liberal Alliance kan tilslutte sig beslutningsforslaget om, at Danmark ratificerer den valgfri protokol om rettigheder for personer med handicap.

Tak for det. Det gav ikke anledning til ønsker om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for De Konservative, fru Mai Mercado.

Tak. Vi behandler et beslutningsforslag, som er fremsat af regeringen, og som giver enkeltpersoner eller grupper mulighed for at klage til FN's komité om rettigheder for personer med handicap, hvis de nu finder, at Danmark har krænket disse rettigheder i henhold til FN's handicapkonvention. Danmark tiltrådte jo FN's handicapkonvention i 2009, men altså ikke den valgfri protokol, som jo handler om den her individuelle klageadgang.

Vi er faktisk glade for, at Danmark nu vælger at ratificere FN's handicapkonventions valgfri protokol. Vi tror på, at det er rigtigt, og vi tror på, at det er positivt at gå foran i kampen for rettigheder for mennesker med handicap, og derfor bakker vi op om forslaget. Som konservative er vi stærkt optagede af, at rettighederne overholdes, og det gælder også for mennesker med handicap. Det vil også være en stor opgave, og det bør gøres på en fornuftig måde.

Rent principielt er det jo altså sådan, at vi fra konservativ side ikke altid mener, at internationale organer skal bestemme, hvordan vi tilrettelægger vores klageadgange her i Danmark, når vi nu rent faktisk har lovet at leve op til principperne i konventionen. Og principielt mener vi også, at det er bedst, at det er danske politikere, som former handicappolitikken, og ikke internationale myndigheder.

Det er vigtigt, og det er faktisk helt afgørende, at klageadgangen bruges i de sager, der reelt har udfordringer med ligebehandlingen. Hvis vi ser på vores eget klagesystem herhjemme, er Ligebehandlingsnævnet jo ikke noget at råbe et stort hurra for. De mest spektakulære sager om ligebehandling herhjemme handler om priser i swingerklubber, hvor det underkendes, at kvinder må komme gratis ind, eller om priser på hårklipning i landets frisørsaloner, hvor man altså ikke må forskelsbehandle kunder med samme længde hår. Det bliver altså noget langhåret at være politiker og skulle forholde sig til både swingerklubber og hårklip. Det er altså helt absurd, når de to ting lige pludselig kommer til at have noget med ligebehandling at gøre. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at ratificeringen af den her valgfri protokol kommer til at have med reelle klagesager at gøre, som har et reelt indhold. Tak.

Tak for det. Det giver ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak for det. I beslutningsforslaget foreslås det, at Danmark ratificerer den valgfrie protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap, også kaldet handicapkonventionen, som alle har været inde på.