Åbent samråd om, hvorvidt Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslande
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 19-02-2019
Starttidspunkt: 13.15
Sluttidspunkt: 13.15
Lokale: Vær. 2-133
Udenrigsudvalget har kaldt ministeren for udviklingssamarbejde i samråd om, hvorvidt Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslande. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 19. februar 2019, 5 min. efter afstemninger, dog tidligst kl. 13.15 i vær. 2-133.

Ministeren for udviklingssamarbejde er blevet bedt om at svare på, om IFU og de fonde, IFU administrerer, i alle aktiviteter lever op til IFU's mål om at bidrage til bæredygtig udvikling i udviklingslande og til realiseringen af FN's verdensmål. Udvalget ønsker også at vide, om det efter ministerens mening er bæredygtigt, når der investeres i oliekraftværker og svinefabrikker, og om alle IFU's investeringer bør være i overensstemmelse med Paris-aftalen og den danske aftale om nuludledning i 2050. Derudover har udvalget spurgt, om ministeren mener, at screening af investeringer i forhold til klimaindvirkning i Verdensmålsfonden bør udbredes til alle IFU's investeringer, og at det er i overensstemmelse med FN's verdensmål, at 93 % af IFU's investeringer går til store virksomheder frem for små og mellemstore. Endelig ønsker udvalget svar på, om Danmarks udviklingsbistand kan bruges bedre, end den i dag bruges af IFU?

Samrådsspørgsmål I er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Tilmelding til samrådet er nødvendig - klik på linket "e-mail" i boksen nedenfor.

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail