Åbent samråd om en ledende stilling i Landbrugsstyrelsen
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 15-01-2020
Starttidspunkt: 10.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt fødevareminister Mogens Jensen (S) i samråd om en ledende stilling i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg, hvor tjenestestedet som udgangspunkt er i København. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 15. januar 2020, kl. 10.00-11.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Samrådet omhandler regeringens landdistriktspolitik og har fokus på en ledende stilling i Landbrugsstyrelsen i Sønderjylland, hvor der i stillingsopslaget var angivet tjenestested i København. Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for sagen og forklare, hvordan ministeren i praksis vil sikre, at denne lederstilling besættes som stillingen hidtil har været besat med altovervejende fokus på tilstedeværelse i Sønderjylland og dermed i praksis med Landbrugsstyrelsen i Sønderjylland som tjenestested. Udvalget har endvidere spurgt om ministeren vil garantere, at der ikke ved tilsvarende fremtidige stillingsopslag ændres tjenestested til København henset til at sikre et Danmark i balance, og for at undgå, at intentionerne med udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen og landdistrikterne ikke svigtes i fremtidige stillingsopslag.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Peter Juel-Jensen (V) og Ellen Trane Nørby (V)

Kontakt
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Mads Fallesen
3337 3642
Send e-mail
Udvalgsassistent
Anna Udby Seitzberg
3337
Send e-mail