Åbent samråd med uddannelses- og forskningsministeren om kontrakten mellem Københavns Universitet (KU) og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Mødedato: 23-01-2018
Starttidspunkt: 16.00
Sluttidspunkt: 17.00
Lokale: 2-080
Uddannelses- og Forskningsudvalget har kaldt uddannelses- og forskningsministeren Søren Pind (V) i samråd om kontrakten mellem KU og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 23. januar 2018 kl. 16.00 i lokale 2-080 på Christiansborg.

På baggrund af en rapport fra CBS (2016) om landbrugets rammevilkår og en rapport fra KU om Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES, som bl.a. er blevet kritiseret i artiklen "Politikere: Universiteternes konsulentarbejde svækker tilliden til forskningen", information.dk den 3. oktober 2017, har Uddannelses- og Forskningsudvalget bedt uddannelses- og forskningsministeren forholde sig til, om tilliden til den frie forskning er under et så stort pres, at det bør medføre lovgivningsmæssige tiltag. I forlængelse af dette har udvalget bedt ministeren redegøre for, om ministeren er tilfreds med universitetsledelsens vurdering af kontrakten mellem KU og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES, som ellers er blevet kaldt dybt betænkelig, ligesom udvalget gerne vil vide, hvordan Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte forholder sig til den pågældende kontrakt.

Samrådsspørgsmål H, I og J er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail