Åbent samråd om stop for overførsel af opgaver med afvikling af køreprøver m.v. fra politiet til Færdselsstyrelsen og den fremtidige afvikling af køreprøver
Udvalg: Transportudvalget
Mødedato: 12-11-2019
Starttidspunkt: 15.30
Sluttidspunkt: 15.30
Lokale: 2-080
Folketingets Transportudvalg har indkaldt transportminister Benny Engelbrecht (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd for at få en redegørelse for beslutningen om at stoppe overførsel af opgaver vedr. afvikling af køreprøver m.v. fra politiet til Færdselsstyrelsen. Samrådet er åbent for alle og finder sted den 12. november kl. 15.30 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget beder transportministeren og justitsministeren om at redegøre for følgende:

• de politiske bevæggrunde bag beslutningen om at standse implementeringen af den tidligere regerings beslutning om at flytte ansvaret for afvikling af køreprøver, udstedelse af kørekort og visse andre færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, som skulle frigøre ca. 115 politibetjente

• hvordan regeringen vil kompensere for og prioritere politiets ressourcer, når der ikke længere frigøres ca. 115 politibetjente til egentlige politiopgaver som følge af regeringens beslutning om at standse det arbejde, som den tidligere regering igangsatte med ressortoverdragelse af en række af politiets færdselsopgaver til Færdselsstyrelsen

• om det fortsat er regeringens mål at nedbringe ventetiden på køreprøver til maksimalt to uger for hvert enkelt prøvested, og hvordan agter ministrene at gennemføre dette, når regeringen har besluttet at standse det arbejde, som den tidligere regering igangsatte om at flytte ansvaret for afvikling af køreprøver, udstedelse af kørekort og visse andre færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, som bl.a. havde til hensigt at nedbringe ventetiden på køreprøver

Samrådsspørgsmål B-D er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Niels Flemming Hansen (KF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail