16-12-2015: Åbent samråd med transport- og bygningsministeren og justitsministeren om DSB’s transport af flygtninge over grænsen
Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget
Mødedato: 16-12-2015
Starttidspunkt: 08.00
Sluttidspunkt: 08.00
Lokale: 1-133
Transport- og Bygningsudvalget har kaldt transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt og justitsminister Søren Pind i åbent samråd om det lovmæssige aspekt i, at DSB tilsyneladende transporterer flygtninge over den dansk-tyske grænse. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 16. december 2015 kl. 8 i lokale 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, om DSB's transport af flygtninge i busser fra Tyskland til Danmark er i overensstemmelse med gældende kontrakter og lovgivning. Derudover har udvalget bedt Ministeren vurdere, om der er forskel på, om det er en taxachauffør eller DSB, som transporterer flygtninge over den danske grænse.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail