Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg afholder en høring om lovforslag L 236 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af parkeringsindtægter.
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Mødedato: 24-05-2018
Starttidspunkt: 12.15
Sluttidspunkt: 13.30
Lokale: Landstingssalen
Social- Indenrigs- og Børneudvalget afholder en høring om lovforslaget L 236 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af parkeringsindtægter. Høringen finder sted torsdag den 24. maj kl. ca. 12.15-13.30 i Landstingssalen.

Udvalget ønsker med høringen at få belyst lovforslagets konsekvenser, bl.a. hvad lovforslaget kommer til at betyde for investeringer i nye parkeringsanlæg, når man fremadrettet ikke vil få nedsat modregningen svarende til forrentninger og afskrivninger på de nye anlæg, og hvilken betydning lovforslaget får for allerede besluttede parkeringsanlæg og parkeringsanlæg, som er opført, og som der betales af på. Udvalget ønsker også at få belyst, om den nye modregningsordning for parkeringsindtægter vil resultere i dyrere parkeringsbilletter. Endelig ønskes det faktuelle grundlag for lovforslaget belyst.

Programmet kan læses her.

På høringen vil der være oplæg fra:

• Frank Jensen, overborgmester, Københavns kommune
• Jørgen Glenthøj, borgmester i Frederiksberg kommune
• Kenneth Muus, næstformand KL's Miljø- og Forsyningsudvalg
• Mette Skamris, afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg kommune
• Torben Lund Kudsk, afdelingschef, FDM

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail
Sideansvarlig: Linda Kubasiak Johansen