Åbent samråd om fejl i bankordningen
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 10-10-2019
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 10.15
Lokale: S-092
Skatteminister Morten Bødskov (S) er indkaldt til åbent samråd om manglende informationer til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i den såkaldte bankordning. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 10. oktober 2019 kl. 10.15 i vær. S-092 på Christiansborg.

Skatteudvalget har bedt skatteministeren redegøre for, hvorfor Skatteudvalget ikke er blevet orienteret om fejlene i den såkaldte bankordning i forbindelse med sagen om udbytteskat, før DR og Børsen bringer historien, næsten 10 måneder efter Skatteministeriet er blevet opmærksom på sagen. Udvalget har yderligere bedt ministeren redegøre for, med henvisning til bl.a. sagerne om fejl i bankordningen og udviklingen af det nye inddrivelsessystem, hvordan han vil sikre, at Skatteudvalget får korrekte oplysninger og informeres i tide, før journalister afslører sagerne.

Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail