Åbent samråd om manglende fald i kvælstofudledningen
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 24-04-2019
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om, at kvælstofudledningen ikke er faldende, og at frivillige indsatser i Fødevare- og landbrugspakken ikke er gennemført. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 24. april 2019 kl. 13.00-14.00 i vær. S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om at forholde sig til de seneste tal fra NOVANA, der viser, at kvælstofudledningen ikke er faldende, og at de frivillige kvælstofreducerende indsatser i Fødevare- og landbrugspakken ikke er realiseret. Samtidig har udvalget bedt ministeren om at redegøre for, om han mener, der er behov for nye tiltag for at opnå det fald i kvælstofudledningen, som var målet med Fødevare- og Landbrugspakken. Endelig har udvalget bedt ministeren om at oplyse, om ministeren vurderer, at Danmark fortsat overholder EU's Vandramme-, Nitrat- og Habitatdirektiver. Der henvises til artiklen "Alvorlig" advarsel fra EU får eksperter til at slå alarm: »Vi risikerer sundhedsskadeligt drikkevand«" bragt på berlingske.dk den 5. marts 2019.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail