Åbent samråd om arbejdsmarkedsuddannelser
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Mødedato: 24-06-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Troels Lund Poulsen i samråd om arbejdsmarkedsuddannelser. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 24. juni 2011 i vær. 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. ca. 11.45, umiddelbart efter samrådet om folkeskolens økonomi.

Udvalget har blandt andet bedt ministeren redgøre for hvorfor ministeren har iværksat en ny udbudsrunde om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) inden for dele af transportområdet, når udbudsgodkendelserne efter seneste udbudsrunde i 2009 trådte i kraft så sent som 1. oktober 2010.

Desuden har udvalget bedt ministeren redegøre for om eventuelt flere private udbydere på transportområdet skal forpligtes på at udbyde samtlige AMU-mål i de fælles kompetencebeskrivelser, som de godkendes til, i fald ministeren beslutter at godkende flere af disse.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Bjarne Laustsen (S).

Samrådet bliver transmitteret på Folketingets tv-kanal og vises på www.ft.dk.