Åbent samråd om udnyttelse af AMU-systemet
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Mødedato: 12-04-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Troels Lund Poulsen i samråd om udnyttelse af AMU-systemet.

Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 10. maj 2011 i vær. 1-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.00.

Uddannelsesudvalget har bl.a. anmodet undervisningsministeren om at redegøre for:

- Ministerens kommentarer til det omfattende og systematiske snyd med og udnyttelse af AMU-systemet, som TV2 har dokumenteret 18/4-11 (Operation X: Firmafest på statens regning).

- Om de nuværende godkendelses-, tilsyns- og kontrolprocedurer i forhold til skoler, uddannelsessteder, kursusudbydere og virksomheder på AMU-området er tilstrækkelig effektive.

- Om ministeren vil tage initiativ til en kulegravning af hele AMU-systemet med henblik på at få afdækket systematisk snyd og svindel.

Samrådet afholdes som led i Uddannelsesudvalget behandling af lovforslag nr. L 172.

Uddannelsesudvalget har inviteret Arbejdsmarkedsudvalget til at deltage i samrådet.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Bjarne Laustsen (S).

Samrådet bliver transmitteret på Folketingets tv-kanal og vises på www.ft.dk.