Åbent samråd om behandlingen af byggetilladelser i kommunerne
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 21-05-2015
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 1-133
Miljøudvalget har kaldt klima- energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) i samråd om behandlingen af byggetilladelser i kommunerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 21. maj 2015, kl. 13.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har spurgt ministeren om ministeren er enig i, at det svækker den enkelte borgers retsstilling, hvis man ikke kan have tillid til, at byggetilladelser fra kommunerne er fyldestgørende. Udvalget har i den forbindelse bedt ministeren forholde sig til, i hvor høj grad man som borger kan forvente, at kommunernes tilladelser er tilstrækkeligt grundlag til at gå i gang med byggeri, eller om man selv bærer ansvaret for at tjekke, om der kan være konflikter med anden lovgivning. Derudover har udvalget bedt om ministerens holdning til, om kommunerne har en vejledningspligt, så borgene ikke får den kortest og billigst mulige vej til de rigtige tilladelser.

Samrådsspørgsmål X er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V)