Beretning nr. 22/2017 om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

Status: Afventer opfølgning

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver med fregatter, inspektionsskibe og kampvogne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

• Har fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene haft de nødvendige forudsætninger for at kunne løse alle deres opgaver, dvs. beredskab, indsættelse og uddannelse, tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger?

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres opgaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger herfor.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 12. september 2018.
Emneord: militært materiel