Statsrevisorerne 2018
2
Offentligt
1887215_0001.png
Rigsrevisionens notat om
tilrettelæggelsen af en større
undersøgelse af sagsforløbet
vedrørende et veterinært
laboratoriebyggeri på
DTU/Statens Serum Institut
April 2018
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2018 nr. 2: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af sagsforløbet vedrørende et veterinært laboratoriebyggeri på DTU/Statens Serum Institut
1887215_0002.png
TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af sagsforløbet vedrørende et veterinært
laboratoriebyggeri på DTU/Statens Serum Institut
17. april 2018
RN 1505/18
I.
Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 24. januar 2018 om en undersøgelse af
sagsforløbet vedrørende et veterinært laboratoriebyggeri på DTU/Statens Serum Institut, jf.
rigsrevisorlovens § 8, stk. 1. Statsrevisorerne har i denne sag besluttet at imødekomme Fi-
nansudvalgets anmodning om revisionsmæssig bistand. Dette notat beskriver, hvordan en
eventuel større undersøgelse vil kunne tilrettelægges.
Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning vedrørende
anvendelsen af de midler, som blev bevilget på Akt 77 25/4 2013, til Statsrevisorerne i juni
2018.
II.
Baggrund
2. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om:
at vurdere begrundelsen for at flytte laboratoriet fra DTU til Københavns Universitet og
de økonomiske konsekvenser heraf
at undersøge sagsforløbet omkring etableringen af et veterinært laboratoriebyggeri på
DTU/Statens Serum Institut, herunder hvordan bevillingen på 80,3 mio. kr. fra laborato-
riepuljen er anvendt, og om bevillingsreglerne er overholdt
at undersøge, om de med aktstykke 77 bevilgede midler er anvendt til byggeri på DTU.
3. Det fremgår af Statsrevisorernes anmodning, at DTU på Akt 77 25/4 2013 fik bevilget
80,3 mio. kr. fra laboratoriepuljen. Bevillingen skulle dække en del af udgifterne til 3. etape
af DTU’s samlokaliseringsplan på Campus Lyngby, bl.a. for at kunne varetage den forsk-
ningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet. Anmodningen henviser derud-
over til den samlede udgift på Akt 77, som ud over de 80,3 mio. kr. fra laboratoriepuljen om-
fatter DTU’s egenfinansiering på 61,8 mio. kr. Dermed er den samlede udgift på Akt 77 på
142,1 mio. kr. Det fremgår endvidere af anmodningen, at Miljø- og Fødevareministeriet hav-
de tilsluttet sig DTU’s plan for gennemførelse af 3. etape af samlokaliseringen.
Endelig fremgår det af anmodningen, at Finansudvalget – i forbindelse med udvalgets be-
handling af et fortroligt aktstykke om opførelse af en ny laboratoriebygning på Statens Se-
rum Institut – ikke kunne få oplyst, hvad de 80,3 mio. kr., der tidligere blev afsat til labora-
toriebyggeri på DTU, er blevet anvendt til.
Laboratoriepuljen
er på i alt
6 mia. kr. og skal anvendes til
at modernisere og give et tek-
nologisk løft til universiteternes
laboratorier. Bygningsstyrelsen
udmønter laboratoriepuljen, der
også kaldes UNILAB-midlerne.
Den forskningsbaserede myn-
dighedsbetjening på veteri-
nærområdet
omfatter bl.a. vare-
tagelse af det veterinære labo-
ratorieberedskab, rådgivnings-
opgaver for Miljø- og Fødevare-
ministeriet og forskning på om-
rådet. DTU overtog opgaven i
2007 i forbindelse med sam-
menlægning af universiteter og
sektorforskningsinstitutioner.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2018 nr. 2: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af sagsforløbet vedrørende et veterinært laboratoriebyggeri på DTU/Statens Serum Institut
1887215_0003.png
2
III.
Tilrettelæggelsen af undersøgelsen
4. Rigsrevisionen har delt anmodningen op i 2 dele, der afrapporteres i 2 beretninger. Den
første del vedrører sagsforløbet omkring og begrundelsen for at flytte opgaven vedrørende
den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet. Flytningen af opgaven
medfører bl.a., at der skal etableres et nyt laboratorie på Københavns Universitet/Statens
Serum Institut, som overtager rådgivningsopgaven fra DTU i 2020. Den anden del handler
om, hvordan de bevilgede midler til DTU på Akt 77 25/4 2013 er anvendt, herunder midler-
ne fra laboratoriepuljen, og om bevillingsreglerne er overholdt.
Vi beskriver i dette notat, hvordan vi vil undersøge den del af Statsrevisorernes anmodning,
der vedrører, om DTU har anvendt de bevilgede midler i overensstemmelse med Akt 77,
herunder om DTU har etableret et laboratorie, og hvilke omkostninger DTU eventuelt har
haft i den forbindelse. Undersøgelsen vil dække perioden 2013-2017.
Vi vil i et kommende notat beskrive, hvordan vi vil undersøge den del af anmodningen, der
vedrører sagsforløbet omkring og begrundelsen for at flytte opgaven vedrørende den forsk-
ningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet.
5. For at undersøge den del af Statsrevisorernes anmodning, der omhandler de midler, der
er bevilget på Akt 77, vil vi undersøge, om DTU har anvendt dele af eller hele bevillingen til
at opføre en laboratoriebygning. I den forbindelse vil vi undersøge, om DTU har anmodet
Bygningsstyrelsen om at få udbetalt midler fra laboratoriepuljen, og om der eventuelt er
uregelmæssigheder i dispositionen af de 80,3 mio. kr. Derudover vil vi undersøge, om DTU
har brugt dele af eller hele egenfinansieringen på 61,8 mio. kr. på at opføre en laboratorie-
bygning i forbindelse med 3. etape af universitetets samlokaliseringsplan.
Undersøgelsen vil bl.a. blive baseret på en analyse af relevante dokumenter fra og møder
med bl.a. DTU og Bygningsstyrelsen.
6. Endelig vil undersøgelsen omfatte, hvordan Folketinget eventuelt er blevet orienteret i
forbindelse med byggeriet og eventuelle ændringer i DTU’s byggeri af universitetets 3. eta-
pe af samlokaliseringsplanen på Campus Lyngby.
7. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske
ændringer i forhold til det skitserede oplæg.
Lone Strøm