Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 4: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af udflytning af statslige arbejdspladser

Statsrevisorerne 2017
4
Offentligt

STATSREVISORANMODNING

Anmodning om undersøgelse af udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen besluttede i 2015 at flytte ca. 3.900 af Danmarks ca. 32.000 stats-

lige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. Ud-

flytningen skulle ske over en årrække og havde bl.a. til formål at skabe aktivi-

tet i hele landet og en effektiv statslig opgaveløsning tæt på borgere og virk-

somheder.

Udflytningen er forventeligt forbundet med engangsomkostninger og produkti-

vitetstab i en overgangsperiode samt risici for tab af relevante kompetencer.

Da der ikke er nogle danske erfaringer med udflytninger i så stor skala, be-

sluttede Statsrevisorerne i november 2015, at det ville være nyttigt løbende at

opsamle erfaringer, vurdere omkostningerne og de positive og negative effek-

ter af udflytningen.

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge den udflytning af

statslige arbejdspladser, som blev igangsat i 2015, og fortsat pågår.

Rigsrevisionen anmodes om:



At vurdere de forarbejder og analyser, der lå til grund for beslutningen

om at udflytte statslige arbejdspladser, samt myndighedernes imple-

mentering af beslutningen, herunder planlægning og gennemførelse

af de konkrete udflytninger.

At undersøge institutionernes arbejde med at genetablere driften efter

udflytning, herunder tilvejebringelse af relevante kompetencer og eg-

nede lokaler.

At vurdere de budgetterede i forhold til de faktiske transaktionsom-

kostninger, dvs. de umiddelbare engangsomkostninger forbundet med

udflytningerne.

12. oktober 2017

Godkendt på statsrevisormødet 11.

oktober 2017



1/2

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 4: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af udflytning af statslige arbejdspladser



At undersøge hvilke overvejelser der er gjort i forhold til, hvordan man

på længere sigt vil måle effekterne af udflytningen, fx i form af nul-

punktsmålinger eller valg af målepunkter.

Rigsrevisionen bør generelt have fokus på, om udflytningerne er gennemført

under hensyntagen til institutionernes fortsatte drift, ved at undersøge fx

sagsbehandlingstider, fastholdelse af kompetencer, rekruttering, oplæring af

nye medarbejdere samt institutionernes arbejde med at opretholde kvalitet i

opgaveløsningen. Rigsrevisionen bør også belyse nogle af udflytningernes

økonomiske konsekvenser, fx gennemsnitlig udgift pr. arbejdsplads, der er

udflyttet, udgifter til erhvervelse af nye lokaler og afhændelse af fraflyttede

lokaler.

Undersøgelsen kan med fordel inddrage svenske og norske erfaringer med

statslige udflytninger.

2/2