Statsrevisorerne 2017
2
Offentligt
1766893_0001.png
Rigsrevisionens notat om
revisionen og godkendelsen
af EU’s regnskab for 2015
Juni 2017
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0002.png
FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Revisionen og godkendelsen af EU’s regnskab for 2015
6. juni 2017
RN 1901/17
OPSAMLING
Rigsrevisionen orienterer i dette notat Statsrevisorerne om hovedkonklusionerne i
Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2015, Den Europæiske Revisions-
rets særberetninger og Europa-Parlamentets godkendelse af regnskabet (decharge-
afgørelsen). Afslutningsvist opsummeres Rigsrevisionens revision på EU-området i
2016.
I årsberetningen om EU’s regnskab for 2015 konkluderer Den Europæiske Revisions-
ret, at EU’s konsoliderede regnskab er rigtigt, men at der fortsat er for mange fejl i
de betalinger, der ligger til grund for regnskabet.
Europa-Parlamentet har godkendt EU’s regnskab for 2015. Europa-Parlamentet po-
interer også, at EU befinder sig i en tillidskrise, og at det derfor er særligt vigtigt, at
EU’s institutioner tager et medansvar for at rette op på denne.
I.
Revisionen og godkendelsen af EU's regnskab
1. Udarbejdelsen, revisionen og godkendelsen af EU’s regnskab er en proces med 4 trin.
Først udarbejder Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) et regnskab for EU’s
indtægter og udgifter og redegør for de resultater, der er opnået. Det gør Kommissionen
både for de udgifter, de selv forvalter, og for de udgifter, der forvaltes i samarbejde med
de enkelte medlemslande. Områder med delt forvaltning udgør ca. 80 % af EU-budgettet.
Kommissionen har det overordnede ansvar for, at EU-budgettet bliver gennemført korrekt,
men det er medlemslandene, der udvælger og kontrollerer støtte-berettigede projekter og
udbetaler pengene til de endelige støttemodtagere. Dermed har medlemslandene et med-
ansvar for forvaltningen af EU-midlerne.
2. I andet trin revideres EU’s regnskaber af Den Europæiske Revisionsret (herefter Revi-
sionsretten). Resultatet af revisionen publiceres i Revisionsrettens årsberetning. Årsberet-
ningen for 2015 blev offentliggjort den 13. oktober 2016. Årsberetningen er ledsaget af publi-
kationen ”Vores revision – kort fortalt”, hvor Revisionsretten redegør for hovedresultaterne
af sin revision. Samtidig med at Europa-Parlamentet (herefter Parlamentet) modtager års-
beretningen, sendes den også til de nationale parlamenter, herunder Folketinget. Statsre-
visorerne har også modtaget et brev fra det danske medlem af Revisionsretten, Bettina Ja-
kobsen, hvori hun orienterer om årsberetningen.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0003.png
2
3. Tredje og fjerde trin er, at Parlamentet på baggrund af en indstilling fra Ministerrådet
(herefter Rådet) foretager en politisk vurdering og godkendelse af Kommissionens og de
øvrige EU-institutioners forvaltning af EU-budgettet – den såkaldte dechargeprocedure. Par-
lamentets decharge er sidste del af den ansvarskæde, der fører til endelig godkendelse af
EU’s budget og regnskab. I forbindelse med dechargen gennemgår Parlamentet og Rådet
bl.a. Revisionsrettens årsberetning, revisionserklæring og særberetninger samt de årlige akti-
vitetsrapporter fra Kommissionen. Parlamentets afgivelse af decharge har 2 formål. For det
første er det en politisk vurdering og godkendelse af Kommissionens forvaltning. For det an-
det fungerer dechargen som den endelige afslutning af regnskabet, der derved formelt ”fri-
gør” Kommissionen for forvaltningsansvaret. Parlamentet giver desuden decharge til de øv-
rige EU-institutioner, fx Rådet, Revisionsretten og EU-Domstolen.
4. Hele processen er illustreret i figur 1.
Figur 1. Ansvarskæden for godkendelse af EU’s regnskab
Kommissionen
Aflægger regnskab for EU’s
indtægter og udgifter og for
de resultater, der er nået
Revisionsretten
Reviderer EU’s regnskab
Rådet
Rådgiver Parlamentet
i deres beslutning om
decharge
Parlamentet
Meddeler decharge til
Kommissionen og godkender
herigennem Kommissionens
regnskab
5. Revisionsretten giver ikke en vurdering af forvaltningen af EU-midler i de enkelte med-
lemslande, men har i sin årsberetning fokus på forvaltningen af EU’s samlede årlige bud-
get. Medlemslandenes rigsrevisioner og Revisionsretten samarbejder løbende, men Revi-
sionsretten anvender ikke direkte rigsrevisionernes arbejde i sin revision, ligesom rigsrevi-
sionerne ikke anvender Revisionsrettens arbejde direkte, da fokus i revisionerne og modta-
gerne af revisionsresultaterne er forskellige. Revisionsretten fokuserer på Kommissionen
og EU som helhed, hvor de nationale rigsrevisioner fokuserer på forvaltningen i de enkelte
medlemslande.
6. Rigsrevisionen afgiver hvert år en erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark, dvs.
de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU, og de bidrag, som Danmark har betalt til
EU. Rigsrevisionens EU-erklæring blev i 2016 afgivet som en del af beretningen om revisio-
nen af statsregnskabet for 2015, som Statsrevisorerne behandlede på deres møde i sep-
tember 2016. I afsnit V i dette notat beskrives de beretninger med relation til EU-området,
som Rigsrevisionen har afgivet i 2016.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0004.png
3
II.
Hovedkonklusionerne i revisionserklæringen og Revisionsrettens årsberetning
I 2015 var EU’s budgetudgifter
i alt 145,2 milliarder euro, ca.
285 euro pr. borger. Dette ud-
giftsbeløb svarer til ca. 1 % af
EU’s bruttonationalindkomst
og udgør ca. 2 % af EU-med-
lemslandenes samlede offent-
lige udgifter.
7. Revisionsrettens årsberetning for 2015 indeholder resultaterne af Revisionsrettens finan-
sielle og juridisk-kritiske revision og en opsummering af eksempler fra den udførte forvalt-
ningsrevision. Revisionsrettens revision omfatter EU’s indtægter og udgifter. I 2015 udgjorde
EU’s budgetudgifter 145,2 mia. euro, svarende til ca. 1.082 mia. kr.
8. Revisionsretten giver på baggrund af sin revision følgende hovedkonklusion om EU’s
regnskab for 2015:
EU’s konsoliderede regnskab er i alt væsentligt retvisende og får derfor en blank er-
klæring.
Indtægterne, der ligger til grund for regnskabet, er samlet set lovlige og formelt rig-
tige og får derfor også en blank erklæring.
Betalingerne, der ligger til grund for regnskabet, er væsentligt fejlbehæftede og får
derfor en afkræftende erklæring om deres lovlighed og formelle rigtighed. Revisions-
retten anslår den samlede fejlforekomst til at være 3,8 %.
Revisionsretten har således i lighed med tidligere år (siden 2007) givet EU’s regnskab for
2015 en blank erklæring.
Samtidig har Revisionsretten dog endnu en gang konstateret høje fejlforekomster på de
fleste af EU’s udgiftsområder, hvilket har medført en afkræftende erklæring om de betalin-
ger, der ligger til grund for regnskabet. Revisionsretten har vurderet, at fejlforekomsten er
3,8 %, dvs. at 3,8 % af det samlede udbetalte beløb fra EU-budgettet i 2015 ikke er blevet
udbetalt i overensstemmelse med reglerne.
9. Ifølge Revisionsretten er årets resultat bedre end de seneste års resultater, men fejlfore-
komsten på 3,8 % er dog stadig betydeligt højere end den acceptable fejlmargin på 2 %.
Den samlede fejlforekomst var i 2012 og 2013 på 4,5 % og i 2014 på 4,4 %.
10. Revisionsretten fremhæver igen i år, at Kommissionen og medlemslandene kunne ha-
ve forhindret eller opdaget og korrigeret antallet af fejl væsentligt, hvis de bedre havde ud-
nyttet de oplysninger, der allerede var tilgængelige for dem, inden de anmeldte eller god-
kendte udgifterne. På en række områder var kontrollen i medlemslandene således ikke på-
lidelig nok. Desuden kunne Kommissionen have reduceret antallet af fejl og inddrevet flere
af de midler, der var blevet brugt forkert, ved mere konsekvent at have benyttet finansielle
korrektioner (tilbageholdelse eller tilbagebetaling af EU-midler).
En
afkræftende erklæring
betyder, at revisor er uenig i
de oplysninger, ledelsen giver i
regnskabet, eller at der er op-
lysninger i regnskabet, hvor re-
visor ikke kunne få tilstrække-
ligt bevis for, at oplysningerne
er rigtige.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0005.png
4
Vurdering af de enkelte udgiftsområder
11. Revisionsretten vurderer, at 4 ud af 5 af EU’s udgiftsområder er væsentligt fejlbehæf-
tede (> 2 %). Kun EU-institutionernes administrationsudgifter er ikke væsentligt fejlbehæf-
tede (0,6 %). Figur 2 viser resultaterne af Revisionsrettens revision på de forskellige udgifts-
områder.
Figur 2. Revisionsrettens revision på de forskellige udgiftsområder
*) Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgifterne på udgiftsområderne ”Sikkerhed og medborgerskab” og ”Kompensationer” og
”Andre særlige udgifter”, men revisionen på disse områder bidrager til den samlede konklusion om EU’s regnskab for 2015.
**) Det samlede reviderede beløb er ikke helt identisk med EU’s samlede udgifter, idet forskudsbetalinger først revideres, når forskuddet er
endeligt afregnet.
Kilde: Revisionsrettens årsberetning for 2015 og ”Vores Revision – kort fortalt 2015”.
12. Området med den højeste fejlforekomst er ”Økonomisk, social og territorial samhørig-
hed” (5,2 %). Området havde en samlet udgift på 53,9 mia. euro i 2015, der hovedsageligt
var udbetalinger fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og
Den Europæiske Socialfond. Området har gennem mange år været kendetegnet ved en høj
fejlforekomst. Området ”Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” havde også en høj
fejlforekomst (4,4 %). Området havde en samlet udgift på 14,5 mia. euro, der hovedsage-
ligt var udgifter til forskning, innovation, uddannelse og infrastruktur.
13. EU’s største udgiftsområde er ”Naturressourcer” (58,6 mia. euro), som hovedsageligt
består af EU’s fælles landbrugspolitik, men også omfatter EU’s fiskeripolitik samt klima-
og miljøindsatser. Området havde en samlet fejlforekomst på 2,9 %. Der var igen især
mange fejl i støtten til udvikling af landdistrikterne, som sammen med fiskeripolitikken og
miljø- og klimaindsatsen havde en fejlforekomst på 5,3 %.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0006.png
5
BOKS 1. FEJL ER IKKE DET SAMME SOM SVIG, INEFFEKTIVITET ELLER SPILD
Den anslåede fejlforekomst er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Fejlforekomsten er et
skøn over, hvor mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke er blevet an-
vendt efter reglerne. Typiske fejl er betalinger til udgifter, der ikke er berettigede til støtte, eller ind-
køb, der ikke lever op til reglerne for offentlige indkøb.
Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Revisionsretten sender de sager, hvor de vurderer,
at der er mistanke om svig, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som deref-
ter analyserer og eventuelt efterforsker sagerne.
Som led i revisionen for 2015 vurderede Revisionsretten 1.200 transaktioner og fandt 12 sager, hvor
der var mistanke om svig. Det hyppigste problem i disse 12 sager var interessekonflikter, anmel-
delse af omkostninger, der ikke var støtteberettigede og kunstigt skabte betingelser for at få støtte
(fx proformaopdeling af et større firma, så det kan komme i betragtning til støtte tiltænkt små- og
mellemstore virksomheder).
Kilde: Revisionsrettens årsberetning for 2015.
Risiko for fejl
14. Revisionsretten bemærker, at fejlforekomsten i 2015 for andet år i træk er stort set den
samme for de områder, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslande-
ne (4 %), som for de områder, Kommissionen selv forvalter (3,9 %). Fejlforekomsten ser
derfor ikke ud til at afhænge af den forvaltningsform, der anvendes. Tidligere har Revisions-
retten ellers vurderet, at fejlforekomsten var væsentligt højere på områder med delt forvalt-
ning.
15. Til gengæld viser Revisionsrettens analyse, at risikoen for fejl i høj grad afhænger af
den type betalinger, der er tale om. Risikoen for fejl er væsentligt højere for godtgørelses-
betalinger end for rettighedsbetalinger. På ordninger, hvor betalingerne foregår som godt-
gørelser af omkostninger, som støttemodtagerne anmelder (godtgørelsesbetalinger), an-
slår Revisionsretten fejlforekomsten til 5,2 %. På ordninger, hvor betalingerne derimod af-
hænger af, om bestemte betingelser er opfyldt (rettighedsbetalinger), vurderer Revisions-
retten fejlforekomsten til 1,9 %.
Forskellen på risikoen for fejl ved henholdsvis godtgørelses- og rettighedsbetalinger er væ-
sentlig for at forklare forskellene på fejlforekomst på de enkelte udgiftsområder. Områderne
”Samhørighed” og ”Konkurrenceevne”, der har de højeste fejlforekomster, er netop kende-
tegnet ved, at næsten alle udgifterne består af godtgørelser af omkostninger. ”Naturresour-
cer” og ”Et globalt Europa”, der har lavere fejlforekomster, har til sammenligning en større
andel udgifter baseret på rettigheder.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0007.png
6
Typer af fejl
16. Ifølge Revisionsrettens årsberetning er der nogle typer af fejl, som er mere udbredte end
andre. De oftest forekommende fejltyper er ”ikke-støtteberettigede omkostninger i omkost-
ningsanmeldelser” (42 % af alle fejl), ”ukorrekte arealanmeldelser fra landmænd” (19 %) og
”ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere” (16 %). Samlet set udgjor-
de disse 3 fejltyper 77 % af den samlede fejlforekomst i 2015. Fejltypen ”alvorlige fejl i for-
bindelse med offentlige indkøb” er et væsentligt mindre problem end i tidligere år (11 % i
2015 mod 27 % i 2014). Figur 3 viser fejlforekomsten i 2015 fordelt på forskellige fejltyper.
Figur 3. Fejlforekomsten i 2015 fordelt på forskellige fejltyper
Andre fejltyper
12 %
Alvorlige fejl i forbindelse med
offentlige indkøb
11 %
Ikke-støtteberettigede
omkostninger i
omkostningsanmeldelser
42 %
Ikke-støtteberettigede
projekter/aktiviteter
eller støttemodtagere
16 %
Ukorrekte
arealanmeldelser
fra landmænd
19 %
Kilde: Revisionsrettens årsberetning for 2015.
Problemer med at udnytte EU-midlerne fuldt ud
17. Revisionsretten bemærker, at der er opbygget et betydeligt efterslæb i forhold til at få
udnyttet de afsatte midler (forpligtelser) fra de europæiske investeringsfonde i medlems-
landene. Ved udgangen af 2015 var 10 % af det samlede beløb på 446,2 mia. euro for pe-
rioden 2007-2013 således stadig udestående. For en række medlemslande er det en væ-
sentlig udfordring at få udnyttet de midler, der er afsat til landet, da det kræver, at medlems-
landet udvælger et tilstrækkeligt stort antal egnede projekter og fremskaffer den medfinan-
siering, som det selv skal bidrage med. I lighed med sidste år er det de 5 medlemslande
Tjekkiet, Spanien, Italien, Polen og Rumænien, der tegner sig for over halvdelen af de uud-
nyttede midler.
Danmark er ikke specifikt nævnt i Revisionsrettens årsberetning
18. Revisionsretten giver ikke nogen samlet vurdering af forvaltningen af EU-midler i Dan-
mark eller i de øvrige medlemslande. Når medlemslande nævnes, er det som eksempler til
at illustrere revisionsresultaterne. Danmark er kun nævnt i 2 generelle tabeller med oplys-
ninger fra alle medlemslande samt i 2 noter.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0008.png
7
III.
Særberetninger
19. Ud over den årlige beretning om EU’s regnskab udgiver Revisionsretten også en ræk-
ke særberetninger, der er forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner om udvalgte
emner eller forvaltningsspørgsmål. Revisionsretten har i 2016 udgivet 36 særberetninger.
20. Temaerne for særberetningerne vælges ud fra, hvor der er størst risiko for uregelmæs-
sigheder eller dårlig forvaltning, offentlighedens interesse og potentialet for forbedringer. I
2016 havde Revisionsrettens særberetninger særligt fokus på emner i tilknytning til EU's
overordnede mål om at opnå merværdi og vækst samt EU’s reaktion på de globale udfor-
dringer, herunder centrale emner som energi og klima, det indre marked og migration. Kon-
kret har særberetningerne i 2016 behandlet temaer som: madspild, integration af romaer,
Østersøen og EU-institutionernes offentlige udbud. Alle særberetninger kan ses på Revi-
sionsrettens hjemmeside: www.eca.europa.eu.
21. Revisionsretten har også undersøgt, i hvilket omfang Kommissionen og medlemslande-
nes myndigheder er opmærksomme på særberetningerne, og om de følger op på de anbe-
falinger, Revisionsretten giver i særberetningerne. Revisionsretten konkluderer, at Kommis-
sionen generelt er god til at følge op på Revisionsrettens anbefalinger. Revisionsretten kon-
kluderer også, at den i sine særberetninger ofte finder forhold, som bedst kan behandles af
medlemslandenes myndigheder alene eller i samarbejde med Kommissionen, eftersom de
fleste EU-udgifter afholdes under ordninger, hvor forvaltningen deles med medlemslandene.
Anbefalingerne sendes til medlemslandene ad forskellige veje, men det er meget forskel-
ligt, hvordan og hvor meget de enkelte medlemslande følger op på Revisionsrettens anbe-
falinger.
IV. Hovedkonklusionerne og udvalgte bemærkninger i Parlamentets decharge-
afgørelse
22. Parlamentet afgav den 27. april 2017 decharge til Kommissionen og godkendte dermed
EU’s regnskab for 2015. Parlamentets beslutning blev truffet på baggrund af en positiv
henstilling fra Rådet fra den 21. februar 2017. Parlamentet valgte dog igen i år at udskyde
at give decharge til Rådet og Det Europæiske Råd på grund af en længerevarende uenig-
hed om, hvilke oplysninger Rådet skal stille til rådighed for Parlamentet.
23. Parlamentet glæder sig over, at Revisionsretten har afgivet en blank erklæring om EU’s
regnskab for 2015, og udtrykker tilfredshed med, at de indtægter og forpligtelser, der ligger
til grund for regnskabet, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.
24. Parlamentet beklager dog, at Revisionsretten har givet en afkræftende erklæring om
betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på baggrund af, at betalingerne er væsentligt
fejlbehæftede med en fejlprocent for regnskabsåret 2015 på 3,8. Parlamentet beklager, at
betalingerne fortsat er væsentligt fejlbehæftede, og at Revisionsretten nu for 22. år i træk
ikke har afgivet en positiv revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtig-
hed.
25. Parlamentet pointerer, at EU befinder sig i en tillidskrise med manglende tillid mellem
borgerne og EU’s institutioner, og at de enkelte EU-institutioner må påtage sig en del af
ansvaret for dette. Ifølge Parlamentet betyder denne tillidskrise bl.a., at:
Parlamentet skal være særligt omhyggelig i sin kontrol af EU’s regnskab.
EU-institutionerne og medlemslandene bør blive bedre til at informere borgerne om de
positive resultater af EU’s politikker.
EU-institutionerne skal blive bedre til at prioritere at fokusere på de problemer, der sær-
ligt bekymrer borgerne.
Medlemslandene skal samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at EU’s
midler bliver anvendt økonomisk forsvarligt.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0009.png
8
26. Parlamentets dechargeafgørelse er ledsaget af en række bemærkninger og anbefalin-
ger til Kommissionens og medlemslandenes forvaltning af EU-midler. Dette notat giver ikke
en udtømmende gennemgang af alle bemærkninger, men fokuserer på de bemærkninger,
som Rigsrevisionen vurderer vil have særlig interesse for Statsrevisorerne.
Strategi, prioriteter og budget
27. Parlamentet bemærker, at EU’s langsigtede strategi – Europa 2020 – ikke er synkroni-
seret med Parlamentets og Kommissionens 5-årige mandatperioder og med EU’s 7-årige
budgetperiode (den flerårige finansielle ramme – FFR). Det fører ifølge Parlamentet til en
svaghed i EU’s ledelse, og de mange strategier og prioriteter, der udstikkes fra EU-institu-
tionerne, bliver ikke udmøntet optimalt. Kommissionen får derudover vanskeligt ved at følge
op på EU-budgettets bidrag til at nå målene i strategien og de forskellige prioriteter.
Parlamentet opfordrer derfor til at styrke sammenhængen mellem EU-budgettet og EU’s
overordnede strategier udmøntet på de forskellige EU-udgiftsområder.
28. I forlængelse af dette er Parlamentet bekymret over, at EU’s klimarelaterede udgifter
kun udgjorde 17,3 % af budgettet i 2015 og i gennemsnit for perioden 2014-2016 udgjorde
17,6 %. EU har ellers opstillet som mål, at 20 % af budgettet skal bruges på klimarelate-
rede indsatser, og Parlamentet fremhæver, at der bør gøres en større indsats, hvis EU
skal kunne leve op til Paris-aftalen fra FN’s klimatopmøde i 2015.
29. Parlamentet udtrykker også stor bekymring over det betydelige efterslæb for betalinger
fra strukturfondene, som Revisionsretten også påpegede (jf. pkt. 17). Parlamentet under-
streger, at dette efterslæb potentielt kan underminere effektiviteten af EU’s struktur- og in-
vesteringsfonde, da det udestående beløb, der ikke er blevet udbetalt sammen med den
nationale medfinansiering, udgør mere end 15 % af de samlede årlige offentlige udgifter i
nogle medlemslande.
Parlamentet opfordrer Kommissionen til at bruge alle tilgængelige former for teknisk bi-
stand og vejledning til at støtte de særligt ramte medlemslande, så de kan få anvendt de
udestående midler. Parlamentet opfordrer i forlængelse af dette Kommissionen og med-
lemslandene til at forenkle regler og procedurer i administrationen for at lette adgangen til
disse midler og sikre en bedre udnyttelse af dem.
Skyggebudgetter
30. Parlamentet påpeger, at en række finansielle EU-mekanismer ikke er direkte finansie-
ret over EU’s budget eller opført på EU’s balance, hvilket begrænser gennemsigtigheden
af deres aktiviteter og mindsker muligheden for demokratisk kontrol og ansvar. Det drejer
sig bl.a. om den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), den europæiske stabili-
tetsmekanisme (ESM), Den Europæiske Investeringsfond og Den Europæiske Investerings-
bank. Disse finansielle mekanismer forvalter betydelige midler og virker hovedsageligt ved
at yde lån, garantier og forskellige egenkapitals- og risikodelingsinstrumenter.
Parlamentet mener ikke, at der er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere resultaterne af de
finansielle mekanismers aktiviteter, og understreger, at der bør gennemføres en omfattende
evaluering af deres resultater og effektivitet. Parlamentet opfordrer i det hele taget Kommis-
sionen til at arbejde på at gøre EU’s budgetsystem mere enkelt og sammenhængende for
bedre at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed, resultater, og at offentligheden får indsigt i,
hvordan EU’s politikker bliver finansieret.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2017 nr. 2: Rigsrevisionens notat om godkendelsen af EU's regnskab for 2015
1766893_0010.png
9
V.
Rigsrevisionens EU-revision
31. Rigsrevisionen har i 2016 afgivet 4 beretninger, der på forskellig vis berører EU-området.
32. Beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2015 indeholder en erklæring om de
danske regnskaber for EU-indtægter og EU-udgifter for 2015. Revisionen viste, at regnska-
berne var retvisende, og at de bagvedliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige.
Herudover fremhæves 3 forhold: mangelfuld kontrol af tilskud til Miljøteknologi, uregelmæs-
sigheder i Videncenter for Svineproduktion, og at der er risiko for, at Danmark kan blive
indgangsland for ulovlig import af varer på grund af manglende kontrol. Alle 3 forhold blev
afsluttet, da Statsrevisorerne i januar i 2017 behandlede Rigsrevisionens fortsatte notat om
beretningen.
33. I beretningen om indkøb på Kulturministeriets område konstaterer Rigsrevisionen, at in-
stitutionerne ikke altid overholder EU-udbudsreglerne, da det ikke er alle opgaver, der bli-
ver udbudt i henhold til lovgivningen. Statens overholdelse af EU’s udbudsregler er ligele-
des en del af beretningen om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse. I denne beret-
ning konstaterer Rigsrevisionen, at der også på it-området er en del kontrakter, som ikke
bliver udbudt som foreskrevet.
34. I beretningen om energibesparelser i staten undersøgte Rigsrevisionen, om staten over-
holder EU-direktivet om energieffektivitet, som fra 2014 stillede krav til energibesparelser,
der betød, at regeringen i 2014 satte som mål, at staten skal reducere energiforbruget med
14 % i 2020 i forhold til forbruget i 2006. Målet skulle sikre en efterlevelse af EU-direktivet.
Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at der er stor risiko for, at staten ikke når målet
om 14 % reduktion i energiforbruget inden 2020.
35. Rigsrevisionen vil fortsat holde Statsrevisorerne orienteret om udviklingen i forvaltningen
og revisionen af EU-midlerne. Vi vil også fortsat have fokus på, hvordan EU-midlerne for-
valtes i Danmark.
Lone Strøm