Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet

Status: Afventer opfølgning

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om SKATs kontrol og vejledning i forbindelse med borgeres og virksomheders fortoldning af importvarer fra lande uden for EU.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs kontrol og vejledning i tilstrækkelig grad bidrager til at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte told i forhold til den legale import af varer, der er angivet til SKAT. Undersøgelsen omfatter ikke SKATs kontrol med import af illegale varer. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

• Tilrettelægger og gennemfører SKAT toldkontrollen af den legale vareimport, så den får så stor effekt som muligt?
• Har SKAT en tilstrækkelig vejledningsindsats på toldområdet?

Statsrevisorernes afgav beretningen med deres bemærkning til Folketinget 13. december 2017.
Emneord: told