Statsrevisorerne beretning SB3/2017 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

Finansudvalget 2017-18
SB 3 3
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

togenes punktlighed

Marts 2018

Statsrevisorerne beretning SB3/2017 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed

Transport-, bygnings- og boligministerens redegørelse af 2. februar 2018

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren (herefter transportministeren) har iværksat og vil iværksætte som følge af Statsre-

visorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

1. marts 2018

RN 702/18

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Transportministeren oplyser, at de fejlbehæftede forudsætninger, der bl.a. var årsag

til den manglende robusthed i køreplanen for 2016, er blevet rettet i de efterfølgende

køreplaner, og at punktligheden som følge heraf er øget i forhold til 2016. Rigsrevi-

sionen finder DSB’s og Banedanmarks arbejde med at analysere årsagerne til den

manglende robusthed i køreplanen for 2016 og indsatsen for at tilrette de efterfølgen-

de køreplaner tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



DSB og Banedanmark har siden idriftsættelsen af køreplanen for 2016 igangsat

en række analyser af de fejlbehæftede forudsætninger, der indgik i køreplanen

for 2016.

DSB og Banedanmark har tilrettet de fejlbehæftede forudsætninger og justeret

køreplanen i de efterfølgende køreplanskift med sigte på at øge den grundlæg-

gende robusthed i køreplanen.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Transportministeren oplyser, at den fortsatte brug af de gamle signaler og DSB’s

aldrende materiel udgør en helt afgørende begrænsning i mulighederne for at opnå

en forbedret punktlighed i fremtiden.

Transportministeren oplyser videre, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og

DSB har indgået en tillægskontrakt med aftale om at ændre kravet til DSB’s opera-

tørpunktlighed på baggrund af objektive ændringer, der ligger uden for DSB’s kon-

trol.

Statsrevisorerne beretning SB3/2017 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

Transportministeren oplyser også, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i sam-

arbejde med DSB og Banedanmark er i gang med at analysere, om den nuværende

frekvens (antal togafgange) er hensigtsmæssig i forhold til øget kundepunktlighed.

Endelig oplyser transportministeren, at Banedanmark har implementeret nye princip-

per for robust overlevering efter udførelse af fornyelsesprojekter, og at Banedanmark i

de kommende år implementerer forbedringer i projektplanlægningen i forbindelse med

de større sporfornyelsesprojekter.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og DSB’s arbejde med at fastsætte et

nyt krav for DSB’s operatørpunktlighed

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets arbejde med at analysere, om den nu-

værende frekvens er hensigtsmæssig

DSB’s arbejde med at ansætte op mod 200 medarbejdere på DSB’s værksteder

Banedanmarks tiltag for at forbedre projektplanlægningen af større sporfornyel-

sesprojekter.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2017 en beretning om togenes punktlighed. Beretningen

handlede om DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå det fælles mål for kundepunktlig-

hed for DSB’s trafik på fjern- og regionalbanen.

3. DSB indgik i april 2015 en ny 10-årig kontrakt med Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet om driften af togtrafikken for perioden 2015-2024. Kontrakten indeholder et nyt mål

for kundepunktlighed. Der er tale om et fælles mål for både DSB og Banedanmark, hvor

der måles på, hvor stor en del af kunderne der ikke bliver forsinket mere end 3 minutter.

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at DSB’s og Banedanmarks

indsats for at nå målet for kundepunktlighed ikke havde været tilfredsstillende. Det skyldtes

bl.a., at DSB havde haft mange fejl på togene, og at der havde været mange fejl ved Bane-

danmarks sikrings- og signalanlæg. Både DSB og Banedanmark havde ydet en indsats i 2017

for at forbedre kundepunktligheden, men Statsrevisorerne konstatererede, at kundepunkt-

ligheden stadig lå under målet. Statsrevisorerne konstaterede også, at Banedanmarks gamle

sikrings- og signalanlæg og DSB’s gamle og problemfyldte tog også i de kommende år vil-

le udfordre en stabil togdrift med høj punktlighed.

5. Det fremgik også af beretningen, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet som over-

ordnet ansvarlig for togdriften i Danmark burde forholde sig til, hvordan en mere stabil tog-

drift med høj punktlighed kunne nås, set i lyset af at grundforudsætningerne for at nå kun-

depunktlighedsmålet havde ændret sig siden indgåelse af trafikkontrakten.

6. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB3/2017 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

II.

Gennemgang af transportministerens redegørelse

DSB’s og Banedanmarks udarbejdelse af en robust køreplan

7. Statsrevisorerne bemærkede, at DSB’s køreplan for 2016 ikke var tilstrækkelig robust til

at sikre en stabil togdrift med høj punktlighed.

8. Det fremgik af beretningen, at årsagen til, at køreplanen for 2016 ikke var tilstrækkelig

robust, bl.a. var, at en række data og forudsætninger, som DSB var ansvarlig for, ikke var

korrekte, og at robustheden i køreplanen blev påvirket negativt af beslutningen om at ind-

føre grænsekontrol fra Tyskland og ID-kontrol til Sverige.

Det fremgik også af beretningen, at DSB og Banedanmark efterfølgende havde lagt mere

tid ind i køreplanen for på den måde at forbedre kundepunktligheden, og at DSB havde

igangsat et arbejde med at sikre retvisende data. Disse data var så vidt muligt indarbejdet i

efterfølgende køreplaner fra 2017 og frem.

9. Transportministeren oplyser, at DSB er enig i, at køreplanen for 2016 ikke var tilstræk-

kelig robust, og at det bl.a. skyldtes fejlbehæftede forudsætninger og uventede forhold som

ID- og grænsekontrol. Ministeren oplyser også, at DSB har tilrettet de fejlbehæftede forud-

sætninger i de efterfølgende køreplaner.

10. Transportministeren oplyser, at Banedanmark tager Rigsrevisionens kritik af kørepla-

nen for 2016 til efterretning, og tilføjer, at køreplanen efterfølgende er blevet justeret ved

flere på hinanden følgende køreplanskift, og at punktligheden i 2017 som følge heraf er

øget væsentligt, set i relation til niveauet i 2016.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at DSB og Banedanmark har tilrettet de fejl-

behæftede forudsætninger og justeret de efterfølgende køreplaner med henblik på øget ro-

busthed. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og DSB’s justering af målet for operatør-

punktlighed

12. Det fremgik af beretningen, at væsentlige forudsætninger havde ændret sig, siden trafik-

kontrakten med DSB blev indgået i april 2015, herunder forsinkelsen af Signalprogrammet.

Dette betød bl.a., at Banedanmarks bidrag til at forbedre kundepunktligheden først ville slå

igennem senere end oprindeligt forudsat.

13. Det fremgik også af beretningen, at DSB og Banedanmark i foråret 2017 rettede hen-

vendelse til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for at drøfte en justering af kundepunkt-

lighedsmålet baseret på, at der var sket væsentlige objektive ændringer af forudsætningerne

for at afvikle trafikken. DSB og Banedanmark havde i den forbindelse udarbejdet en prog-

nose for kundepunktligheden for perioden 2017-2024, som viste, at de ikke forventede at

opfylde det gradvist skærpede kundepunktlighedsmål i kontraktperioden.

14. Transportministeren oplyser, at ministeren er enig med Statsrevisorerne i, at særligt den

fortsatte brug af de gamle signaler og DSB’s aldrende materiel udgør en helt afgørende be-

grænsning i mulighederne for at opnå en forbedret punktlighed i fremtiden.

15. Transportministeren oplyser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og DSB netop

har indgået en tillægskontrakt til trafikkontrakten, hvoraf det fremgår, at der skal fastlægges

nye krav til operatørpunktligheden med udgangspunkt i ”objektive ændringer i forhold, der

ligger uden for DSB’s kontrol, og som har betydning for DSB’s mulighed for at overholde kra-

vene til operatørpunktlighed”.

16. Rigsrevisionen vil fortsat følge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets arbejde med

at fastsætte et nyt krav til DSB’s operatørpunktlighed.

Statsrevisorerne beretning SB3/2017 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets analyse af reduceret frekvens som bidrag

til højere kundepunktlighed

17. Det fremgik af beretningen, at flere strækninger af det danske jernbanenet er defineret

som overbelastet infrastruktur, og at der på flere andre strækninger køres med en meget høj

belastning, som er tæt på eller overstiger Den Internationale Jernbaneunions anbefalede

maksimumudnyttelse. Den høje udnyttelse af jernbanenettet påvirker mulighederne for at

opnå en høj kundepunktlighed, da togtrafikken på disse strækninger er sårbar over for selv

meget små driftsforstyrrelser.

18. Transportministeren oplyser, at infrastrukturen visse steder er overbelastet, hvilket be-

tyder, at togtrafikken er sårbar over for selv mindre driftsforstyrrelser med deraf følgende

lav punktlighed. Ministeren oplyser også, at der som udgangspunkt skal skæres i frekven-

sen særligt i myldretiden, hvor forsinkelserne oftere spreder sig som ringe i vandet, hvis der

ønskes en højere punktlighed.

19. Transportministeren oplyser, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i samarbejde

med DSB og Banedanmark p.t. analyserer, om den nuværende frekvens er hensigtsmæs-

sig. Ministeren oplyser også, at ministeren vil tage initiativ til en politisk drøftelse af forhol-

det mellem frekvens og punktlighed, hvis analysen viser, at der kan være væsentlige ge-

vinster for punktligheden.

20. Rigsrevisionen finder det positivt, at transportministeren forholder sig til, hvordan en

mere stabil togdrift med høj punktlighed kan nås. Rigsrevisionen vil fortsat følge Transport-,

Bygnings- og Boligministeriets arbejde med at analysere, om den nuværende frekvens er

hensigtsmæssig.

DSB’s tiltag for at forbedre leverancen af tog til drift og øge værkstedskapaciteten

21. Statsrevisorerne bemærkede, at DSB’s leverance af tog fra værksted til drift havde væ-

ret mangelfuld, og at værkstedskapaciteten havde været utilstrækkelig.

22. Det fremgik af beretningen, at den største årsag til forsinkelser, som DSB var ansvarlig

for, var hovedområdet Vedligehold, der omfattede forsinkelser forårsaget af fejl på tog eller

lokomotiver.

Det fremgik også af beretningen, at DSB på baggrund af en analyse havde igangsat en ræk-

ke tiltag for at løfte kvaliteten i materiellet og sikre en bedre styring og ledelse af leverancen

af tog til drift. DSB havde bl.a. besluttet at ansætte op mod 200 nye medarbejdere fordelt på

alle DSB’s værksteder for at imødekomme det ekstraordinære behov for øget fejlrensning på

togene. Arbejdet med at rekruttere nye medarbejdere blev påbegyndt i 2016 og fortsatte i

hele 2017.

23. Transportministeren oplyser, at DSB’s aldrende materiel udgør en helt afgørende be-

grænsning i mulighederne for at opnå en forbedret punktlighed i fremtiden. Ministeren oply-

ser videre, at der er igangsat flere tiltag, der skal afhjælpe de nuværende udfordringer, der

er særligt forbundet med IC4 og brugen af gammelt dieselmateriel. Bl.a. forventes indkøbet

af ellokomotiver at medføre en markant forbedret driftsstabilitet i forhold til det nuværende

materiel. Ministeren oplyser også, at indkøbet af Fremtidens Tog på længere sigt vil give

forudsætninger for et effektivt og fokuseret vedligehold med en forventet forbedret drifts-

stabilitet til følge.

24. Rigsrevisionen finder det positivt, at Transportministeren har taget tiltag, der skal bi-

drage til en højere driftsstabilitet i fremtiden. Rigsrevisionen vil fortsat følge DSB’s arbejde

med at ansætte op mod 200 medarbejdere på DSB’s værksteder.

Statsrevisorerne beretning SB3/2017 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

Banedanmarks tiltag for at forbedre planlægningen af større sporfornyelsesprojekter

25. Statsrevisorerne bemærkede, at Banedanmark havde haft en mangelfuld projektstyring

af sporfornyelsesprojekter, og at forsinkelsen af Signalprogrammet havde medført, at plan-

lagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke var blevet gennemført.

26. Det fremgik af beretningen, at den største årsag til forsinkelser, som Banedanmark var

ansvarlig for, var sikrings- og signalfejl. En anden væsentlig årsag var forsinkelser på de sto-

re sporfornyelsesprojekter.

Det fremgik også af beretningen, at Banedanmark i efteråret 2016 fik foretaget en analyse

af planlægningsprincipperne for de store sporfornyelsesprojekter, og at Banedanmark med

udgangspunkt i analysens anbefalinger havde igangsat et program for implementering af

analysens anbefalinger.

27. Transportministeren oplyser, at det er afgørende for mulighederne for at opnå en for-

bedret punktlighed, at den nuværende udskiftning af det eksisterende signalsystem gen-

nemføres i overensstemmelse med de forudsætninger, der blev opnået politisk enighed

om i november 2017. Ministeren oplyser også, at Banedanmark fremadrettet primært vil

adressere antallet af fejl på sikringsanlæg via udrulningen af Signalprogrammet og sekun-

dært via fortsat præventivt vedligehold af de eksisterende anlæg.

28. Transportministeren oplyser, at Banedanmark i 2017 har implementeret nye principper

for robust overlevering fra projekt til drift efter endt udførelse af fornyelsesprojekter, og at

Banedanmark i de kommende år vil implementere forbedringer i projektplanlægningen for

at øge robusthed og minimere de trafikale risici i forbindelse med de større fornyelsespro-

jekter.

29. Rigsrevisionen finder det positivt, at Banedanmark har implementeret nye principper for

overlevering af fornyelsesprojekter. Rigsrevisionen finder det også positivt, at Banedanmark

i de kommende år vil forbedre projektplanlægningen. Rigsrevisionen vil fortsat følge Bane-

danmarks tiltag for at forbedre projektplanlægningen af større sporfornyelsesprojekter.

Lone Strøm